Regionerne investerer massivt i telemedicinsk behandling

Transkript

1 NR. 23 / 23. december 2011 SUNDHEDS-IT Regionerne investerer massivt i telemedicinsk behandling 2000 patienter deltager i det største telemedicinske projekt nogensinde, hvor de med måleudstyr bliver tilset i deres hjem. Regionerne investerer 33 mio. kroner i projektet, som både højner kvaliteten for kronikere og effektiviserer sygehusdriften Over de næste to år vil omkring 2000 patienter blive koblet op til sygehuset med telemedicinsk udstyr, så patienterne kan blive tilset af sundhedspersonale, mens de sidder hjemme i stuen. Det er patienter, som lider af KOL, diabetes, kroniske inflammatoriske tarmsygdomme samt gravide med og uden komplikationer, som får gavn af det indtil videre største telemedicinske projekt i Danmark. Telemedicinprojektet er en massiv regional investering. Regionerne investerer 33 millioner kroner i projektet på i alt 66 millioner kroner. Resten finansieres af Fonden for Velfærdsteknologi. Investeringerne i den IT, der skal bruges i telemedicinprojektet forventes at have tjent sig selv hjem igen efter fire år. Det skyldes især, at brugen af telemedicin betyder færre sengedage for kronikerne på sygehusene, og at der er brug for mindre personale ved telemedicinsk behandling sammenlignet med behandling på sygehuset. - Med denne kæmpe satsning viser regionerne, at vi tænker stort. For at vi kan udnytte potentialerne ved telemedicinsk hjemmemonitorering, kræver det, at vi går ud i stor skala og gentænker organiseringen i sundhedsvæsenet. Samtidig kan storskalaprojektet styrke det tværsektorielle samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis og øge opgaveglidningen på tværs af sektorer, siger Ulla Astman, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg. Frihed for kronikere og gravide Ulla Astman peger også på, at brugen af telemedicin kan højne kvaliteten i behandlingen, fordi kronikerne og de gravide selv kan overvåge deres sygdom og graviditet. - De telemedicinske løsninger betyder også øget frihed for kronikerne og gradvide, fordi de ikke længere i samme grad er afhængige af aftaler på sygehuset, siger Ulla Astman. Nyhedsbrevet Danske Regioner udkommer hver 14. dag Ansvarshavende: Jacob Winther Kommunikationschef Redaktør: Lars Herning, Kommunikation Projektet er forankret i Region Midtjylland og Region Hovedstaden med en lang række samarbejdspartnere. Fire hospitaler og op mod 10 kommuner samt en række praktiserende læger deltager i projektet. SIDE 1 / NR 23 / 22. DECEMBER 2011 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

2 SUNDHED Stigning i et-års overlevelsen på kræftområdet Et-års overlevelsen efter kræft er steget. Formanden for Danske Regioner glæder sig over, at effekten af blandt andet kræftpakker er begyndt at slå igennem i statistikkerne. Det er dog stadig vigtigt at sætte fokus på forebyggelsen Et-års overlevelsen efter kræft er samlet set steget med tre procentpoint for patienter, der blev syge i perioden Det viser en sammenligning af overlevelsestallene, som Kræftens Bekæmpelse har foretaget. Kræftens Bekæmpelse henviser til, at et-års overlevelsen efter kræft har været stigende i en årrække, og at stigningen ser ud til at fortsætte. For både mænd og kvinder er overlevelsen, set for alle kræftformer, samlet steget med tre procentpoint til 72 procent for mænd og 75 procent for kvinder. - Jeg er meget glad for, at de store initiativer, vi har iværksat med blandt andet indførsel af pakkeforløb, formentlig nu begynder at vise resultater. Jeg er sikker på, at pakkeforløb sammen med faktorer som diagnostiske centre til patienter med uklare symptomer på kræft, vil betyde, at vi vil se endnu bedre resultater i forhold til overlevelse om få år, siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen. Ny opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser samme resultater Sundhedsstyrelsen bekræfter også tallene i en ny opgørelse for den sygehusbaserede kræftoverlevelse. Siden udarbejdelsen af Kræftplan II i 2005 har Sundhedsstyrelsen fulgt sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte hyppige kræftsygdomme. - At vi nu fra flere kilder får bekræftet, at kræftoverlevelsen er stigende, er meget vigtigt for regionerne. Vi har længe vidst, at kvaliteten af behandlingen er høj, og at forløbstiderne er hurtigere end tidligere, på grund af den store indsats personalet på sygehusene har ydet. Vi skal fortsat udvikle kvaliteten af behandlingerne eksempelvis på kontrolområdet, blandt andet i forhold til patienter med flere sygdomme end kræft, siger Bent Hansen. Fokus på forebyggelse Formanden for Danske Regioner peger på, at det er vigtigt at få sat fokus på at forebygge kræft: - Det er regionernes opgave og pligt at understøtte den samlede indsats. Men jeg synes også, at tiden er inde til at stille konkrete krav til kommunernes forebyggelsesindsats, så vi sikrer samme minimumstilbud i alle kommuner. Vi skal gøre mere ved rygning, alkoholmisbrug og andre kræftrelaterede risikofaktorer, og indsatsen i kommunerne skal understøttes af regionernes store ekspertise og viden på området, siger Bent Hansen. SIDE 2 / NR 23 / 22. DECEMBER 2011 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

3 En anden ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse sætter fokus på behov og oplevelser hos kræftpatienter, som har overstået deres primære behandling. En stor del af de adspurgte patienter er meget tilfredse med sundhedsvæsenets indsats. Der er dog en række områder med potentiale for forbedring. Blandt andet oplever patienterne, at de praktiserende læger ikke altid har tilstrækkeligt fokus på eventuelle kræftsymptomer. - Vi skal alle være bedre til at spotte symptomer og handle. Også de praktiserende læger og patienterne selv. Derfor skal vi som følge af Kræftplan III også sætte informationstiltag i værk, siger Bent Hansen. SUNDHED Ny handleplan for den ældre medicinske patient Danske Regioner glæder sig over realiseringen af en ny handlingsplan, der skal forbedre og effektivisere behandlingen af de ældre medicinske patienter Lidt over 200 millioner kroner over fire år skal investeres i initiativer, der forbedrer behandlingen af de ældre medicinske patienter. Pengene er afsat af regeringen og satspuljepartierne. I regionerne har handlingsplanen være ventet med længsel, og Ulla Astman, formand for regionernes Sundhedsudvalg, ser nu frem til drøftelserne med regeringen, om hvordan regionerne kan få ambitionerne omsat til virkelighed: - Vi har haft den ældre medicinske patient som et prioritetsområde gennem nogen tid, og der er allerede rigtig mange initiativer i gang i regionerne. Det er et centralt område at tage fat i. Antallet af ældre medicinske patienter er stigende og det er en gruppe, der i fremtiden vil sluge mange af sundhedsvæsenets ressourcer. Samtidig er det en patientgruppe, der ofte cirkulerer mellem sygehus, praktiserende læge og hjemmepleje. - Vi skylder de ældre medicinske patienter den bedste behandling. Ikke bare i form af specialiseret sygehusbehandling, men især ved at se på, hvordan vi kan forbedre overgange mellem de enkelte sektorer og sikre høj kvalitet også i forebyggelse, opsporing og den opfølgende indsats, siger Ulla Astman.. SIDE 3 / NR 23 / 22. DECEMBER 2011 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

4 JORDFORURENING Miljøstyrelsen placerer nye miljøopgaver forkert Et nyt lovforslag lægger op til, at visse virksomheder undersøger deres grunde for forurening. Men regeringen placerer ansvaret for undersøgelserne i kommunerne og i statens miljøcentre, selvom de ikke har den nødvendige faglige ekspertise For at forebygge forurening skal større virksomheder nu gennemføre undersøgelser af jord og grundvand på deres ejendomme. Men myndighedsansvaret er placeret forkert, mener Danske Regioner; det bør være regionerne, der fastsætter vilkårene for sådanne forureningsundersøgelser. - I lovforslaget er der lagt op til, at det bliver staten og kommunerne, der skal stille vilkår til og senere sagsbehandle virksomhedernes forurenings-undersøgelser. Men den faglige ekspertise for den slags undersøgelser befinder sig i regionerne, siger Danske Regioners næstformand, Carl Holst, og tilføjer: - Det virker ikke gennemtænkt at opbygge parallelle kompetencer i stat og kommuner, i stedet for at benytte den ekspertise, som regionen allerede sidder med. De nye forureningsundersøgelser skal ske inden start og efter ophør af brug af visse giftige stoffer. Det sker som et led i kommunernes og statens virksomhedstilsyn. - Fra en bureaukratisk synsvinkel er det logisk at lægge opgaven hos tilsynsmyndigheden. Men fagligt giver det ingen mening, siger Carl Holst. Risiko for stive regler Hverken statens miljøcentre eller kommunerne har medarbejdere, som har erfaringer med at håndtere forureningsundersøgelser af den størrelse. En gennemsnitlig kommune vil komme til at behandle langt mindre end én af den slags sager om året. Derfor mener Danske Regioners næstformand, der er risiko for, at den manglende kompetence hos statslige miljøcentre og kommuner modvirkes ved at lave stive regler. Og det bør virksomhederne være opmærksomme på. Stive regler for, hvordan sådanne undersøgelser skal gennemføres, vil enten medføre, at undersøgelserne bliver for dyre eller for dårlige. - Det afgørende er ikke, hvor mange prøver man tager, men at man tager dem de rigtige steder og analyserer for de rigtige stoffer. Det er vigtigt for virksomhederne, at vilkårene for undersøgelser er miljømæssigt troværdige såvel som økonomisk rimelige, siger Carl Holst. SIDE 4 / NR 23 / 22. DECEMBER 2011 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

5 SUNDHED 10 år med fokus på patientsikkerhed Dansk Selskab for Patientsikkerhed kan fejre 10 års jubilæum. I et årti har selskabet arbejdet for at mindske antallet af patienter, der kommer til skade som følge af fejl eller utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet Da Dansk Selskab for Patientsikkerhed blev grundlagt i 2001, var patientsikkerhed et nærmest ukendt begreb. I 10 år har de nu arbejdet for at gøre patientsikkerhed til en integreret del af sundhedsvæsenet. - Det er imponerende, hvad selskabet har opnået i dets korte levetid. De har virkelig betydet noget i forhold til at få sat patientsikkerhed på dagsordenen, og for at patientsikkerhed er kommet i fokus i det kliniske arbejde, siger formand for Danske Regioner, Bent Hansen, som holdt tale ved jubilæet den 12. december Danske Regioner arbejder blandt andet sammen med Dansk Selskab for Patientsikkerhed i projekt Patientsikkert Sygehus, der blev iværksat i april 2010 i samarbejde med Trygfonden. Patientsikkerhed i fokus Patientsikkerhed er en af hjørnestenene i regionernes kvalitetsdagsorden, der handler om at forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet og få mest mulig sundhed for pengene. Regionerne vil være garanter for, at behandlingen på sygehusene og i den øvrige del af sundhedsvæsenet er sikker for patienterne. - Vi skal blive bedre til at lære af hinanden på tværs af afdelinger, sygehuse og regioner og dele de gode erfaringer og resultater. Blandt andet i samarbejdet om Patientsikkert Sygehus, hvor fem sygehuse frem mod 2013 gør en ekstra indsats for at optimere patientsikkerheden. Derfor ser vi i regionerne frem til et fortsat godt samarbejde med jubilaren, siger fra Bent Hansen. SUNDHED Den optimale behandling til patienter med skulderproblemer Sundhedsstyrelsen har sammen de faglige selskaber udarbejdet nye faglige retningslinjer for visitation og henvisning til operation i skulderen Regeringen og Danske Regioner besluttede i økonomiaftalen for 2011 at udarbejde retningslinjer for visitation og henvisning for en række væsentlige sygdomsområder for at sikre, at det er de rette patienter, der tilbydes operation. I 2010 kom retningslinjer for visitation og henvisning på henholdsvis fedme- og rygområderne. I juni 2011 kom visitationsretningslinjer for operation i knæene på grund SIDE 5 / NR 23 / 22. DECEMBER 2011 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

6 af slidgigt. Nu er turen kommet til skulderkirurgi. Efterfølgende vil andre områder løbende blive gennemgået på tilsvarende vis. De nye retningslinjer er udarbejdet i samarbejde med en bred kreds af udvalgte førende klinikere på skulderområdet. En operation i skulderen er oftest en meget god løsning, men en del patienter har ikke brug for kirurgi. De er bedst tjent med ikke-kirurgisk behandling i form af fysioterapi, træning m.m. De nye retningslinjer vil bedre kunne sikre, at patienterne får den optimale behandling, da de nye retningslinjer skal indkredse hvilke patienter, der vil have bedst gavn af operation og hvilke, som kan hjælpes bedre med anden behandling. I regi af Sundhedsstyrelsen udarbejdes kliniske retningslinjer for de områder, der er udarbejdet visitationskrav for. Det kan betyde, at der vil være behov for mindre justeringer i de udarbejdede retningslinjer. VÆKST 125 millioner kroner til nye innovative sygehusløsninger skal skabe vækst i erhvervslivet Fornyelsesfonden investerer nu sammen med regionerne 125 millioner kroner i nye innovative sygehusløsninger. Midlerne skal bidrage til at realisere vækstpotentialet i de kommende års sygehusinvesteringer Fornyelsesfonden har netop bevilliget i alt 25 millioner kroner i tilskud til seks virksomheder til kommercialisering af nye, innovative sygehusløsninger. Projekterne omfatter bl.a. udvikling af et avanceret stetoskop, der kan anvendes til tidligere og bedre diagnosticering af patienter med mulig kranspulsåreforsnævring og udstyr til bedre og mere effektiv strålebehandling af prostatacancer. Samtidig er Fornyelsesfonden sammen med regionerne blevet enige om at afsætte yderligere 100 millioner kroner til et sygehuspartnerskab, som skal sætte yderligere skub på udviklingen af nye sygehusløsninger. Partnerskabet skal støtte udviklingen af innovative sygehusprodukter og -services på indsatsområder, hvor der er særlige behov for og efterspørgsel efter nye løsninger. - Vi foretager netop nu betydelige investeringer i en moderne sygehusstruktur. Det skal vi udnytte til at skabe vækst. Derfor er det positivt, at Fornyelsesfonden netop har støttet seks virksomheder med lovende sygehusprojekter for i alt godt 25 millioner kroner, siger erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, og fortsætter: - I den kommende tid vil vi sætte yderligere skub på området. Jeg er derfor glad for, at Fornyelsesfonden og regionerne i et partnerskab afsætter yderligere 100 millioner kroner til at udvikle nye løsninger, som kan eksporteres og dermed være med til at SIDE 6 / NR 23 / 22. DECEMBER 2011 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

7 skabe øget vækst i Danmark. Det kan f.eks. være bedre operationsudstyr, nyt telemedicinsk udstyr og effektiv sygehuslogistik. I Danske Regioner glæder næstformand Carl Holst sig over, at såvel Fornyelsesfonden som alle regioner og de regionale vækstfora bakker op om sygehuspartnerskabet. - Med sygehuspartnerskabet får danske virksomheder adgang til at udvikle og modne teknologier, der matcher konkrete behov i forbindelse med regionernes nye sygehusbyggerier, siger han og fortsætter: - Der ligger et kæmpe markedspotentiale og venter på danske virksomheder, når sundhedsvæsenets konkrete behov kombineres med virksomheders innovative kapacitet og kommercielle kompetencer. Samtidig kan vi i sundhedssektoren forbedre behandlingen. Vi får altså både mulighed for et nyt eksporteventyr og forbedret effektivitet og kvalitet i den offentlige sundhedsservice, understreger Carl Holst. SUNDHEDSVÆSEN Mere end sidevisninger på VIS.dk Siden lanceringen af VIS.dk i marts 2011 har der været over sidevisninger. Det tyder altså på, at det giver mening for medarbejdere i sundhedsvæsenet at udveksle viden VIS.dk - forum for videnspredning i sundhedsvæsenet - er et fællesskab, hvor alle aktører kan samles om substansen, at gøre vores sundhedsvæsen bedre. På mindre end ét år har der været mere end sidevisninger, og det myldrer med gode eksempler. VIS.dk er sundhedsvæsenets børs for de gode idéer. Uanset om man er leder eller medarbejder, specialist eller generalist, behandler eller administrator. I øjeblikket er der f.eks. på VIS.dk stor aktivitet om patientsikkerhed og om reduktion af tvang i psykiatrien. Selvom sundhedsvæsenet er spredt ud på tværs af enheder, geografi, ansvar, sektor osv., så er det for patienten og den pårørende ét sundhedsvæsen. Hvis man føler sig ringe behandlet ét sted, så er det den oplevelse, der hænger fast, uanset hvor mange steder i sundhedsvæsenet, man gør det sublimt. Som medarbejder i sundhedsvæsenet kan man altså tage ansvar for det samlede sundhedsvæsen ved at gøre noget for at dele ud af sin viden og ved at efterlyse og anvende andres viden. SIDE 7 / NR 23 / 22. DECEMBER 2011 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

8 KVALITET Problem med ulukkede kuverter er stoppet En fejl på en kuvertmaskine på trykkeriet, der producerer sundhedskort, har betydet, at borgere har modtaget kuverter, som ikke har været limet korrekt. Danske Regioner har sikret sig, at fejlen bliver rettet Limen på en række kuverter med gule og blå sundhedskort, som er blevet sendt til ud til borgere som f.eks. er flyttet eller har fået ny praktiserende læge, har ikke været god nok. I flere tilfælde er limen krakeleret efter nogle timer, så kuverterne med sundhedskortene er nået frem til borgerne i åben tilstand. Fejlen kan spores tilbage til november I alt kan omkring kort potentielt være berørt. Indtil nu har de fem regioner fået omkring 10 henvendelser af borgere, som har modtaget kuverter, som var åbne. Ingen kort har været faldet ud af kuverterne. - Vi kan kun beklage, at der er sket en fejl. Danske Regioner har betinget sig, at kortproducenten skal kunne garantere at fejlen er fundet, før flere kort sendes ud, siger kontorchef i Danske Regioners kontor for IT og Kvalitet, Lisbeth Nielsen. Øget kvalitetskontrol Det er Danske Regioner, der på vegne af regionerne har indgået aftale med kortproducenten Oberthur om at producere sundhedskort. Kortproducenten har øget kvalitetskontrollen, og alle kort undersøges inden udsendelse. Der er to årsager til, at fejlen er opstået. Enten har limen ikke været god nok, eller også er fejlen opstået i selve maskinen, hvor der ikke er tilført tilstrækkeligt med vand på limen. Oberthur, som også producerer kørekort og pas, har været i kontakt med leverandøren af kuverter, og produktionen er blevet gennemgået. Danske Regioner blev først gjort opmærksom på fejlen efter en pressehenvendelse, hvor en journalist kunne fortælle, at mere end 10 personer havde henvendt sig til Københavns Kommune, fordi de havde modtaget en kuvert med et nyt sundhedskort, som ikke var lukket. - Derfor vil vi nu indskærpe overfor kommunerne, at de skal henvende sig til Danske Regioner, når borgere kontakter dem på grund af uregelmæssigheder med udsendelse af sundhedskort, siger Lisbeth Nielsen fra Danske Regioner. Hvis sundhedskortet ved modtagelsen har været oppe af kuverten, sker der en lovovertrædelse. Selvom kuverten er åben, er det forsat modtageren af brevet, der ejer indholdet. Det vil sige, at almindelige gældende rettigheder ikke forsvinder, blot fordi kuverten er åben. SIDE 8 / NR 23 / 22. DECEMBER 2011 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

9 . ARRANGEMENTER ARRANGEMENT De nye sygehusbyggerier - rammer, visioner og fokusområder 18. januar 2012, København Dansk Erhverv inviterer sammen med Danske Regioner, IT-Branchen, Danish Design Association og Brancheforeningen for Bygningsautomation til konference om byggeri af fremtidens nye sygehuse. Konferencen fokuserer på arkitektur og design, sundheds-it, klima og energi samt offentlig-privat samarbejde. Tid og sted Onsdag den 18. januar 2012 kl , Dansk Erhverv, Børssalen, København. ARRANGEMENT Fremtidens Transport IV 23. januar 2012, København Danske Regioner indbyder igen i 2012 sammen med DI Transport og IDA til konference om Fremtidens Transport. Temaet er denne gang Danmarks transportpolitiske udfordringer set i lyset af EU s transportpolitik. Tid og sted Mandag den 23. januar 2012 kl , Ingeniørhuset, København ARRANGEMENT Forskningsfondens Temadag januar 2012,Odense Hvordan skelner vi mellem syg og rask og hvordan taler vi om det? Forskningsfonden for Almen Praksis og de tre almen medicinske forskningsenheder afholder i lighed med tidligere år en temadag, hvor almen medicinske problemstillinger sættes til debat. Tid og sted Tirsdag den 24. januar 2012 kl , Odense Universitetshospital SIDE 9 / NR 23 / 22. DECEMBER 2011 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

10 ARRANGEMENT Danske Regioners generalforsamling april 2012, Nyborg Danske Regioners generalforsamling 2012 finder sted på hotel og konferencecenter Nyborg Strand. Administrerende direktør til Danske Regioner Kan du lede en organisation med stærke faglige kompetencer, og kan du understøtte bestyrelsens arbejde med strategiske pejlemærker på tunge velfærdsområder? Så kan du være den topleder vi søger Læs mere på SIDE 10 / NR 23 / 22. DECEMBER 2011 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER