Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Business College Uddannelse Hhx Fag og niveau Dansk A Lærer(e) Hold Kirsten Lykkegaard Olsen Hh3a - sportscollege Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel Fokusområde: Familien (tema) 2. Fokusområde: Sprogligt område 1. del. 3. Fokusområde: Mediehistorie 4. Fokusområde: Kortfilm Værklæsning: Jeg er Zlatan Ibrahimovic, David Lagercranz, Fokusområde: Sprogligt område: 2. del. Politisk sprog og retorik. 5. Fokusområde: De moderne gennembrud (periode) Filmen Submarino Thomas Vinterberg, 2010 Reklameforløb. Tværfagligt samarbejde med afsætning 6. Fokusområde: Litteraturhistorie: 400 års forløb med fokus på romantikken herunder romantismen. Side 1 af 28

2 Titel Fokusområde: Tendenser i nyere litteratur Side 2 af 28

3 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold 1. Fokusområde: Familien (tema) Kernestof: Til mine forældre, Gustav Munch-Petersen, 1932 Til mine forældre Carsten René Nielsen, 1993 Roden, Martin A. Hansen, 1955 Antennen, A. Bodelsen, 1965 Hva for en hånd vil du ha?, Vita Andersen, 1987 På et tidspunkt i foråret ; Helle Helle, 1996 Partnere, Jeppe Brixvold, 1998 Gruppearbejde, Kristiane Hauer, 2002 Gevinsten, Sidsel Falsig Pedersen, 2005 Tur i bil, Naja Marie Aidt, 2006 Supplerende stof: Familie fra Bønder og borgerskab artikel fra JP Indtil videre uddrag tanker fra Ulrich Beck, 2006 Far, skru lige ned, artikel Kr. Dagblad, Netværksfamilien uddrag- Per S. Jørgensen, 2001 Om Freud opslag Litteraturens Veje, 2001 Analysemodel helhedssynsmodellen Analysemodel lyrikanalyse 1. Hovedværk: Kunsten at græde i kor, Erling Jepsen, 2002 Anmeldelser af romanen. (Filmatisering af romanen. P. Schønau Fog, 2006) Omfang Særlige fokuspunkter 30 lektioner Indsigt i, at familiestrukturen er en foranderlig størrelse. Introduktion til analyse af fiktion. Rapportformen. Fremlæggelser. Side 3 af 28

4 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning. Gruppearbejde både som ad hoc grupper og som mere forpligtende gruppearbejde i forhold til at lave en rapport. Mundtlige fremlæggelser. Side 4 af 28

5 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold 2. Fokusområde: Sprogligt emne- 1. del Kernestof: Sprog i det sociale spil. Kap. 10 fra Sprogets veje, Agnete Elmose m.fl. Gad 2004 Tale og skrift. Kap. 13 fra samme bog Progran og bilag til: Det kulturelle og sproglige område, 1. årg. Oplæg ved Sprogzonen d. 10. dec Omfang Særlige fokuspunkter Intro: 6 lektioner. En uge med Det kulturelle og sproglige område, 1. årg. En bevidstgørelse af forskellige lekter og af forskellen mellem tale- og skriftsprog. Det forpligtende gruppearbejde med fremlæggelser for to lærere. Væsentligste arbejdsformer Gruppearbejde. Forelæsning. Retur t Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Side 5 af 28

6 Retur til forside Titel 3 3. Fokusområde: Mediehistorie med særlig vægt på fakta- og fiktionskoder eksemplificeret ved forskellige genrer. Indhold Kernestof : s ( om mediehistorie/mediekulturer); s øverst (om mediegenrer, tv-nyheder, dokumentarfilm) ; s. 310 (om filmgenrer); s. 317 (berettermodellen); s (om analysemetoder) ; s (om analyse af avisnyheder) Sidetal refererer til: Krydsfelt Grundbog i dansk, Langdahl, Olsen og Quist, Gyldendal, 2010 Artiklen: Undskyld kan De sige mig, hvor udgangen er?, Morten Sabroe, 1995 Dokumentarfilmene: Den serbiske træner og hans afrikanske tigre, 2013, britisk Under anklage, 2004, M. Klint og Chr. Andersen Gruppearbejde om: Jyllands Posten; Kristeligt Dagblad; Børsen; Politiken; Weekend Avisen; Berlingske Tidende. (Artikelanalyse) Gruppearbejde om tv-avisen DR 1 mand. d. 31/3 2014, kl. 21:30. (Analyse af indslag) Notat om feature og fortællende journalistik. 2. hovedværk: Ambassadøren, Mads Brügger, 2012 Side 6 af 28

7 Omfang Anvendt uddannelsestid: 21 lektioner Særlige fokuspunkter Analyse af sagprosa. Analyse af indslag i tv-avis. Analyse af dokumentarfilm. Alt sammen med særligt fokus på fakta - og fiktionskoder Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning og gruppearbejde. Side 7 af 28

8 Retur til forside Side 8 af 28

9 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 4. Fokusområde: Kortfilm Indhold Kernestof: Kortfilmene: Eating out ; Kom ; Valgaften ; Dennis ; Helium ; Ung mand falder (novellefilm) Supplerende stof: s. 9 12; s i Kortfilmen som fortælling; Richard Raskin, Systime, 2001 Notat om Valgaften med analysespørgsmål Analyse af Ung mand falder s (mediehistoriekompendiet, fra: Krydsfelt Grundbog i dansk, Langdahl, Olsen og Quist, Gyldendal, 2010 Omfang 6 lektioner Side 9 af 28

10 Særlige fokuspunkter Kortfilmen som fortælling og filmtekniske virkemidler. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning og gruppearbejde. Retur til forside Side 10 af 28

11 Titel 5 Værklæsning: 3. hovedværk. Indhold Kernestof: Jeg er Zlatan Ibrahimovic, fortalt til David Lagercrantz, Gyldendal, 2013 Omfang Anvendt uddannelsestid 8 lektioner Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Analyse af et biografisk værk. Genrebevidsthed hos eleverne. Side 11 af 28

12 Væsentligste arbejdsformer Gruppearbejde, som udmøntes i en rapport. Mundtlige fremlæggelser af udvalgte områder af bogen. Retur til forside Side 12 af 28

13 Titel 6 Indhold 2. Fokusområde: Sprogligt område: 2. del. Politisk sprog og retorik Kernestof: Politiske tekster: Tekst 1: Barack Obama: Sejrstale 07. Nov Tekst 2: Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 uddrag Tekst 3: SF-formand Villy Søvndals 1. maj-tale 2012 uddrag Tekst 7: Johanne Schmidt-Nielsens båltale til Sankt Hans 2012 Tekst 8: Pia Kjærsgaards ugebrev tirsdag den 14. juni 2011 Supplerende stof: Asmussen & Fibiger: Den medierede virkelighed - Argumentationsanalyse og retorik kap. 3 s og kap. 9 Reklamer. L&R Uddannelse 2013 Darger, Hansen og Nielsen: Begreb om dansk Retorik og argumentation kap. 8. DLF 2009 Karnøe Jonatan: Politisk psykologi Overtalelsespsykologi kap. 5. Systime 2014 Knudsen, Ingemann Jørgen: Virkemidler i reklamer, film og kunstbilleder. Kap. 3 Lingvistiske virkemidler i reklamer. Systime 2010 Lassen Anna Maria: Sprog i brug, kap. 5 Argumentation og retorik kap 5 s , Systime 2012 Bilag: Sprog og retorik notat (s i kompendiet) 10 idealer for politisk retorik: Artikler om politikernes sprog og retorik: Side 13 af 28

14 Omfang 12 lektioner Særlige fokuspunkter Opnå færdigheder i at analysere politiske taler. At lære selv at holde en tale! Væsentligste arbejdsformer Klasserumsundervisning, pararbejde. Side 14 af 28

15 Titel 7 5. Fokusområde: De moderne gennembrud ca. (Periode) Indhold Kernestof : Kernestof: Naturvidenskab, teknologi og erkendelse I.P. Jacobsen: Uddrag af Mogens (1872) Johs. V. Jensen: Uddrag af Den gotiske Renaissance (1901) Amalie Skram: Uddrag af Professor Hieronimus (1895) Teori og baggrundslæsning s ; s.33-40; s. 41 og s. 43; s ; s ; s , De moderne gennembrud af Jørn Jacobsen og Conni Paldam, Systime, 2011 Sociale og politiske forhold Charles Dickens: Uddrag af Oliver Twist ( ) Martin Andersen Nexø: Uddrag af Pelle Erobreren b. 4 ( ) Henrik Pontoppidan: Den første gendarm (1890) Jeppe Aakjær: Jens Vejmand (1905) Emma Gad: Ved bordet uddrag af Man skal aldrig (1886) Henrik Pontoppidan: Uddrag af Lykke-Per (1898) Herman Bang: Uddrag af Nogle fattigbesøg før jul (1880) Natianaltidende Teori og baggrundslæsning: s. 62; s ; s ; s ; s ; s ; s ; s. 106; s ; s , De moderne gennembrud Kvinders stilling Gustave Flaubert: Uddrag af Madame Bovary (1857) Elisabeth Grundtvig: Uddrag af Nutidens sædelige lighedskrav (1887) Jeppe Aakjær: Uddrag af Vredens børn (1904) Christian Krogh: Uddrag af Albertine (1886) Teori og baggrundslæsning: s ; s. 167; s ; s. s ; s : s Supplerende stof: s (Perioden et overblik) 4. Hovedværk: Novellerne: Naadsensbrød, Knokkelmanden, Idyl, Hans og Trine og En Vandrings- Side 15 af 28

16 mand fra Fra Hytterne 1887 af Henrik Pontoppidan Omfang 30 lektioner Særlige fokuspunkter Det teknologiske gennembrud, de politiske/ sociale forhold og kvindernes stilling i peroden ca. Væsentligste arbejdsformer Læreroplæg, klasseundervisning og gruppearbejde. Side 16 af 28

17 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 8 Indhold 5. hovedværk: Filmen Submarino, Thomas Vinterberg, 2010 Temadag for 2. årg.: Om realisme og diskursanalyse. Kernestof: Submarino, Th. Vinterberg, 2010 Supplerende stof: s i Realismen i yngre dansk litteratur, , Mads Bunch, Dansklærerforeningens forlag, 2009 Side 17 af 28

18 Omfang 6 lektioner Særlige fokuspunkter Realismeforståelse og introduktion til diskursanalyse. Væsentligste arbejdsformer Gruppearbejde Side 18 af 28

19 Retur til forside Titel 9 Indhold Reklameforløb tværfagligt samarbejde med afsætning. Kernestof: Selvvalgte nyere reklamefilm fra tv eller youtube s om reklamer i Den medierede virkelighed, Jørgen Asmussen og Johannes Fibiger, LR Uddannelse, 2013 Omfang 8 lektioner Særlige fokuspunkter To fags anvendelsesmuligheder i reklameanalyse. Hvordan to fag kan supplere og understøtte hinanden i en relevant sammenhæng. Side 19 af 28

20 Væsentligste arbejdsformer Pararbejde og fremlæggelser. Retur til forside Side 20 af 28

21 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel Fokusområde: Litteraturhistorie med fokus på romantikken herunder romantismen Indhold Dansk litteraturhistorie fra ca ca Kanonforfattere. Kernestof: Introtekst om litteraturhistorie. 1. Thomas Kingo: Ked af verden, kær af himlen (1681) 2. Ludvig Holberg: Epistel 89. Fordærvet smag i kærlighed (1748) 3. Adam Oehlenschlager: Guldhornene (1802) 4. Steen Stensen Blicher: Trækfuglene. Naturkoncert. Præludium (1838) 5. Nicolai Frederik Severin Grundtvig: Det er så yndigt at følges ad (1855) 6. H.C. Andersen: Den lille pige med svovlstikkerne (1848) 7. Nedslag i romantismen: Edgar Allan Poe: Kendsgerningerne i sagen om M. Valdemar ( ) Den aflange kasse ( ) B. S. Ingemann: Selv - citationen (1847) Christian Winther: Skriftestolen (1843) Notater om romantisme. 8) Johannes V. Jensen: Bo l (1901) 9) Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål (1920) Side 21 af 28

22 10) Martin A. Hansen: Løgneren (uddrag) (1950) 11) Karen Blixen: Peter og Rosa (uddrag af historien om De blå øjne (1942) 12) Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt (1960) 13)Peter Seeberg: Støvsuger (1997) Supplerende stof: Powerpoint om dansk litteraturhistorie Om oplysningstiden: s. 108 s. 111; s ; s. 116, s i Litteraturens veje, Gads Forlag 1996 Omfang 2o lektioner Særlige fokuspunkter Perioden romantikken især romantisme. En bred indføring i den danske litteraturhistorie fra barokken til 1990 erne dog med udeladelse af 1970 erne og 1980 erne. Side 22 af 28

23 Væsentligste arbejdsformer Læreroplæg, gruppearbejde og elevfremlæggelser Retur til forside Side 23 af 28

24 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 11 Indhold 7. fokusområde: Tendenser i nyere tids litteratur Tekster: 1) Annemarie Kure Andersen: Gyngen (2003) 2) Jan Sonnergaard: Farvel (2003) 3) Maja Lee Langvad: af: Find Holger Danske (2006) s ) Sidsel Falsig: Udflugt (2008) 5) Katrine Marie Guldager: Hun snød mig til sidst (2009) 6) Jørgen Leth: Giorgio Armani-reportage fra Hvad er det nu der hedder (2011) 7) Søren Ulrik Thomsen: Jeg har sat mig her fra Rystet spejl (2011) 8) Pia Juul: Sidste skoledag (2012) 9) Kristian Bang Foss: af: Døden kører Audi (2012) s ) Helle Helle: af: Dette burde skrives i nutid (2012) kap ) Asta Olivia Nordenhof: Af: Det nemme og det ensomme (2013) s. 7, Baggrundslæsning: 1) Mads Bunch: af: Samtidsbilleder. Realismen i yngre dansk litteratur s (2009) 2) Rostbøll & Friis: Hybriddigte. Tendenser i ny dansk Side 24 af 28

25 litteratur s (2012) 6. hovedværk: 1. og 2. del af: Den danske borgerkrig , Kaspar Colling Nielsen, 2013 Omfang Ca. 18 lektioner Særlige fokuspunkter Realismebegrebet. Hvordan skriver nutidige forfattere realistisk? Hybridlitteratur. Side 25 af 28

26 Væsentligste arbejdsformer Læreroplæg og klasseundervisning. Retur til forside Side 26 af 28

27 Side 27 af 28

28 Side 28 af 28