Hvorfor jeg valgte at tage på udveksling?

Transkript

1 Carina Belsing Hingstrøm Hjem-institution: VIA University College - Viborg Holdnummer: Modul 11 Værts-institution/Universitet: Helsinki Metropolia University of Applied Sciences Praktikplads: 1. Vuosaari Health Centre 2. Jakomæki Health Centre. Outpatient Services 3. Koskela Maternity and Child Health Clinic Udvekslingsperiode: 1. februar april 2011 Hvorfor jeg valgte at tage på udveksling? Jeg valgte at tage på udveksling af flere grunde. Jeg har tidligere været på udveksling i Australien og det var jeg rigtig glad for, så positive erfaringer talte for. Derudover ser jeg det som en super mulighed for at stifte bekendtskab med andre kulturer og andre former for måder at leve og gøre tingene på. Jeg elsker at rejse og møde nye mennesker og kunne gøre det mens jeg studerer, inden jeg stifter familie og bliver lidt mere bunden, er for mig super og jeg har ikke fortrudt at jeg tog af sted. Tværtimod! Jeg fik øvet mig i at stå på ski Hvilket jeg aldrig havde prøvet før! Men i dag er jeg helt god til det. Hvorfor jeg valgte Finland? 1

2 Jeg havde aldrig inden jeg tog til Finland aldrig været i Finland og ligeledes aldrig overvejet det. Jeg er i dag rigtig glad for Finland og har planer om at tage derop igen her til sommer. Men jeg ville tænke mig om en ekstra gang hvis det var i vinterhalvåret jeg skulle af sted. Det var jeg og det er jeg ked af. Det havde været en anden oplevelse om sommeren. Men jeg er glad for at jeg greb muligheden og tog af sted til et land, hvor jeg aldrig havde været før. Et land hvor jeg troede at alt ville være det samme som i Danmark, men hvor der alligevel er store forskelle Helsinki er utrolig smuk set oppefra. Og vejret er klart og friskt de fleste dage om vinteren. Min forberedelse til udvekslingsopholdet i Finland Jeg læste en del om Finland og købte bogen Turen går til Finland. For at kunne tage den med. Jeg kan godt lide at se andre steder end lige der, hvor jeg er i praktik og så er den lille og handi, hvis jeg ikke kan have min computer med eller der ikke er noget internet. Derudover læste jeg inde på Metropolias hjemmeside om, hvad jeg kunne forvente mig af at være studerende på et universitet i Finland. Jeg sørgede for at jeg havde et sted at bo inden jeg tog af sted. Jeg boede på et værelse i central Helsinki, hvor jeg havde eget køkken og bad. Her boede kun 3 udvekslingsstuderende i bygningen, men masser af unge mennesker, som studerede og var i gang med forskellige uddannelser. Jeg betalte 530 euro om måneden og var ganske tilfreds med at bo hvor jeg boede. Et par måneder inden jeg tog til Finland tog jeg kontakt til en finsk sygeplejestuderende, som skulle på udveksling til Danmark ca. 1 måned efter jeg var kommet til Finland. Vi har det i dag super med hinanden. Hun hjalp mig de 2

3 første dage i Finland og jeg har hjulpet hende her i Danmark. Næste gang vi ses bliver i Finland, når jeg tager derop til sommer. Jeg blev ikke vaccineret for at komme til Finland og jeg tegnede heller ikke nogen ekstra forsikring. Det var tit jeg var ude at gå på isen. Det var ikke alle som havde fået deres både op inden kulde, sne og is for alvor satte ind. Mit faglige udbytte Hvordan arbejdede jeg med mine læringsmål? Jeg kan rigtig godt lide at være i praktik og da overskriften for modulet er kompleks klinisk virksomhed var mulighederne jo store i forhold til at arbejde med det som jeg synes er interessant og samtidig leve op til målene. Det endte med at jeg var i 3 forskellige praktikpladser og var 1 måned hvert sted. Det første sted var hjemmepleje i Vuosaari. Her fik jeg lært at tage blodprøver og ellers bare øve mig i alle aspekter af pleje til folk uden for hospitalet. I Finland har de hjemmehospitalssygeplejersker, hvilket vi ikke har i Danmark. Dem fulgtes jeg med et par dage. Her lærte jeg bl.a. at lægge venflon og give antibiotika IV hjemme i folks hjem. På denne måde er det ikke nødvendigt for personer at ligge på hospitalet i Finland, hvor de samme personer i Danmark med stor sandsynlighed ville være indlagt. Det andet sted var et sundhedscenter, hvor folk kunne komme ind med, hvad det skulle være. Her arbejdede 1 læge og 1 sygeplejerske sammen. Alle patienter kom ind til sygeplejersken først, hvis de så fejlede noget hun synes en læge skulle kigge på blev det arrangeret. Her følte jeg mig godt tilpas og jeg havde en hel del 3

4 patienter alene. Dog var kravet, at de skulle kunne tale engelsk. Her blev jeg rigtig god til at observere og gøre brug af alt det basale sygepleje jeg har lært. Det tredje sted var på en børneafdeling. Den lå ikke på hospitalet, men i et separat bygningskompleks, hvor flere af bygningerne var afdelinger for gravide og børn med forskellige komplikationer. Jeg var et sted, hvor vi tog os af alle og sendte dem videre hvis vi fandt det nødvendigt. Her gik min dag ud på at tale med gravide kvinder den første del af dagen. Det var gravide kvinder, nogle i uge 3 eller 4 mens andre senere i forløbet. Her vejledte jeg sammen med min vejleder om, hvad den enkelte kunne forvente sig af hele forløbet og graviditeten, men også hvordan forløbet vil blive indtil barnet fyldte 6. Efter frokost havde vi børn fra 3 uger til 6 år som kom ind til forskellige tjek, undersøgelser og vaccinationer. Her lærte jeg hvordan det finske sundhedsplejesystem fungerer i praksis. Som en del af jobbet som hjemmesygeplejerske skal man fra hjem til hjem og da det letteste er at gå eller stå på ski på isen mellem de mange øer så var det en del af hverdagen. Og det vil jeg aldrig glemme for det var så smukt. Hvordan er kontakten til vejledere? Kontakten til vejlederne er rigtig god. I Finland får vejlederne ikke et kursus i hvordan de skal være. Men de er alle vejledere fordi de har lyst og fordi de har en eller anden kontakt til udlandet. Derfor kan de alle tale godt engelsk og flere andre sprog. De vejledere jeg havde tog mig med ind i deres job og jeg blev betragtet som en færdiguddannet sygeplejerske. Det var rigtig rart, men samtidig skal man som studerende være god til at sige fra, hvis man ikke selv synes man har kompetencer nok. For jeg oplevede ikke nogle forbud for hvad jeg måtte og ikke måtte. Mine vejledere var der også for mig, når jeg ikke var i praktik og flere af dem inviterede mig hjem til aftensmad og interesserede sig for, 4

5 hvad jeg fik min fritid til at gå med. Derudover kom de med masser af forslag til, hvad de synes jeg skulle se og være en del af mens jeg var i Finland. De 3 hjemmesygeplejersker jeg arbejdede sammen med i den måned hvor jeg var i hjemmeplejen. Hvordan er kontakten til patienter? Jeg synes det var svært i starten. Mit finske er absolut dårligt eller ikkeeksisterende, så jeg valgte at tage et kursus i finsk. Derfor gik jeg til finsk en gang om ugen i 3 timer. Her mødte jeg andre, som havde samme problemer og frustrationer som jeg selv. Det blev lettere at snakke med folk så snart jeg kunne sige de første par sætninger på finsk for så lukkede de hurtigt op og vi snakkede andre sprog (engelsk, svensk, dansk, spansk) Det hjalp mig meget at kunne sige nogle gloser på finsk. Både mens jeg var i praktik, men også, når jeg færdedes rundt om i Finland, når jeg skulle handle, på restaurant eller andet. Mit kulturelle udbytte Hvad lærte jeg om landets kultur Jeg havde aldrig været i Finland inden jeg tog af sted og vidste ikke meget omkring hvad jeg kunne forvente. I dag ser jeg Finland som et sted, hvor jeg har lyst til at tage tilbage til. Et sted som er meget smukt om vinteren. Jeg er ok glad for at jeg var der om vinteren, men jeg er glad for at næste gang jeg skal derop bliver om sommeren. Jeg havde ikke været deroppe en uge før temperaturen faldt til minus 29 grader om dagen. Det var koldt, men det værste var at der var glat. Det gode ved vinter i Finland er at luften er tør, så det virker sjældent så koldt som det er. Jeg prøvede også at hoppe i vandet i et ishul og rulle mig i sneen for derefter at sidde i en dejlig varm sauna sammen med 20 andre svedende kvinder, som synes at vinterbadning er det bedste i verden. Det var en mærkelig 5

6 oplevelse. Jeg rejste under mit ophold til Nordfinland, hvor jeg så nordlyset midt i en skov, besøgte julemandens by og boede på et slot som kun er åbent i under 2 måneder om året, da det er bygget af is og smelter så det må bygges igen hvert år. Sneslottet som jeg besøgte var fantastisk. Det var ikke så stort, men alt var af is og indvendigt var det dekoreret med tegneseriefigurer lavet i is. Om kulturen i landets sundhedsvæsen Min fornemmelse er at man arbejder bedre sammen på tværs af fagene end vi gør i Danmark. Jeg oplevede ofte at der blev holdt møder på tværs af sektorerne, hvor bl.a. læger, sygeplejersker, psykologer, fysiologer og ergoterapeuter var med. Nogle gange var visitatorer eller sygeplejersker fra hjemmeplejen også med til møder på sygehusene. Jeg oplevede også, at det ret ofte var almindelige sygeplejersker, som var visitatorer i hjemmeplejen og det var derfor dem og nogle gange også mig, som kom ud og så, hvordan situationen var og vi lavede handleplaner for, hvilke tiltag, som skulle til for at den enkeltes situation blev bedre og han eller hun ikke skulle på hospitalet eller på plejehjem. Plejehjem i Finland oplevede jeg som et sted, hvor man ikke ønsker at komme hen, da de var mindre udviklede end dem vi har herhjemme. Faktisk fik jeg at vide at man i Finland prøvede at lave plejehjemsforhold som vi har dem her i Danmark. Derudover er der i Finland et mindre fokus på omsorg og et større fokus på accelererede patientforløb og patient/pårørende samarbejde end jeg ser og oplever det her i Danmark. 6

7 Dette billede er taget næsten inde fra land og så ud mod de små øer og videre ud mod havet. Helt vidunderligt smukt! Social erfaring Hvordan blev jeg modtaget af kolleger Jeg blev modtaget super af kolleger. Alle jeg mødte var glade for at have mig der. Jeg fik endda gaver fra 2 steder på min sidste praktikdag. De andre sygeplejersker og det tværfaglige sundhedspersonale er vandt til at have studerende og de synes kun det er super at få lov til at tale engelsk, fortælle om deres syn på sagen og lytte til den internationale studerende. Jeg reflekterede meget uden egentlig at være klar over det i og med at de spurgte så meget. Det jeg reflekterede over var især etik og hvordan man udøver sygepleje i Finland kontra hvordan man gør det i Danmark og hvilke årsager der kan være til den forskel som jeg fandt. Bl.a. gives alle subcutane og intramuskulære injektioner med 90 grader, da de i Finland generelt bruger kortere nåle end vi gør her i Danmark. Havde jeg kontakt til lokalbefolkningen Jeg havde kontakt til lokalbefolkningen i og med at ingen af mine praktikker var på et almindeligt hospital. I hjemmeplejen kom jeg ud i folks hjem. I min anden praktik kom folk ind til os med små og store problemer. Der var ingen af dem som kunne overnatte på centret, så hvis de var tilstrækkelig dårlige ringede vi efter en ambulance ellers klarede vi situationen. På børneafdelingen var det lidt anderledes. Det var en blanding af at se familierne i eget hjem og på afdelingen. Vi havde 3 dage med hjemmebesøg om eftermiddagen i løbet af en uge, men ellers kom folk til os. Jeg erfarede at dem som helst ville tale engelsk med mig var dem som jeg besøgte i eget hjem. 7