Olieefterforskning i Grønland 2012

Transkript

1 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Olieefterforskning i Grønland 2012 Aktivitetsoversigt August 2012

2 Forsidefoto: M/V Joides Resolution I sommersæsonen 2012 vil forskningsboreskibet M/V Joides Resolution udføre op til 8 stratigrafiske boringer i Grønland. Pjece: Status over ansøgte olieefterforskningsaktiviteter i Grønland i 2012 ved redaktionens afslutning Færdigredigeret primo august 2012 Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet [email protected] Imaneq 29 Postboks 930 DK-3900 Nuuk Kalaallit Nunaat Grønland Tlf Fax

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING DATAINDSAMLINGSMETODER STRATIGRAFISKE BORINGER Metoder og udstyr Miljøundersøgelser SEISMISKE UNDERSØGELSER D-seismik D-seismik Shallow seismik... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Manøvrering af et seismisk fartøj Miljøpåvirkningen fra et seismisk fartøj AEROGRAVIMETRISKE OG -MAGNETISKE MÅLINGER GEOLOGISK FELTARBEJDE OVERSIGT OVER EFTERFORSKNINGSAKTIVITETER I STRATIGRAFISKE BORINGER, BAFFIN BUGTEN D SEISMIK, CONOCOPHILLIPS D SEISMIK, MAERSK D SEISMIK, SHELL D SEISMIK, NORDØSTGRØNLAND, TGS NOPEC D SEISMIK OG INDSAMLING AF HAVBUNDSPRØVER, SYDØSTGRØNLAND, TGS NOPEC INDSAMLING AF HAVBUNDSPRØVER SYDVESTGRØNLAND, TGS NOPEC GEOLOGISK FELTEKSKURSION, JAMESON LAND AEROGRAVIMETRI OG AEROMAGNETIK, NORDØSTGRØNLAND, GXT FÆRDSEL I HAVOMRÅDER MED EFTERFORSKNINGSAKTIVITET STRATIGRAFISKE BORINGER SEISMISKE UNDERSØGELSER KRAV TIL DE SEISMISKE FARTØJER KOORDINERING LIGE ADGANG TIL HAVET KONTAKTINFORMATION

4 1. Indledning Der er en stor interesse for olieefterforskning i Grønland. Også denne sommer indsamler en række selskaber geologiske data om undergrunden. Olieefterforskningen foregår på mange forskellige måder, bl.a. ved stratigrafiske boringer, seismisk dataindsamling på havet, detaljeret kortlægning af havbunden og indsamling af magnetiske og gravimetriske data fra fly. Der foregår stadig regionale data-indsamlinger, der dækker store arealer. I en række områder omfatter aktiviteterne dog et mindre areal, der til gengæld vil blive undersøgt mere detaljeret, f.eks. med stratigrafiske boringer og 3D seismik. Ved udførelse af stratigrafiske boringer opnås indsigt i de geologiske forhold hvilket gør at man bedre kan planlægge kommende års geofysiske undersøgelser. Dette hæfte giver en oversigt over de konkrete efterforskningsaktiviteter, der er ansøgt om for feltsæsonen 2012 (på tidspunktet for dette hæftes udgivelse). Olieefterforskningsaktiviteter må kun finde sted i Grønland, hvis de på forhånd er godkendt af Råstofdirektoratet. Ikke alle aktiviteter oplistet i dette hæfte er godkendt på tidspunktet for dette hæftes udgivelse, da vurderingsprocessen stadig er i gang. I tillæg til dette hæfte udsender Råstofdirektoratet derfor henover feltsæsonen aktivitetsrapporter, hvori der orienteres om 3-dages sejlplanerne for igangværende og godkendte efterforskningsaktiviteter på det pågældende tidspunkt. Dette hæfte indeholder endvidere oplysninger om forhold vedrørende færdsel i havområder med efterforskningsaktiviteter og der gives en række nyttige kontaktoplysninger. 4

5 2. Dataindsamlingsmetoder 2.1. Stratigrafiske boringer Stratigrafiske boringer - også kaldet kerneboringer eller shallow coring udføres for at tilvejebringe en forståelse af alderen på og kendetegnene ved aflejringerne under havbunden. Boringerne foretages i de øverste lag og er typisk 500m lange og 25cm i diameter. Oplysningerne fra disse borekerner er nødvendige som baggrund for beslutninger i forhold til videre efterforskning Metoder og udstyr Shell Kanumas A/S (Shell), der agerer som operatør på vegne af operatørerne og licenskonsortiet bestående af ConocoPhillips, Maersk Oil, Cairn Energy, Nunaoil, GDF SUEZ, Dong Energy og Statoil i Baffinbugten har indsendt en ansøgning om godkendelse af op til 8 stratigrafiske boringer i farvandet ud for Nordvestgrønland. Boreprogrammet vil blive udført af selskabet SIEM Offshore/Overseas Drilling Ltd. med borefartøjet M/V JOIDES Resolution. Fartøjet har plads til en besætning på ca. 130 mand og har ikke behov for forsyninger, brændstofpåfyldning eller mandskabsskift undervejs. Boredybderne forventes at være på gennemsnitligt 500 m og at gå fra m; det tager omkring 4-5 dage at bore en gennemsnitlig borekerne på 500 m. Kernen vil have en diameter på 25 cm. JOIDES Resolution vil anvende et hulbor, som der pumpes havvand (borevæske) i gennem for at smøre og afkøle borehovedet og fjerne borespåner (sediment og klippestykker) fra borehullet. På visse borelokaliteter vil vandbaseret boremudder, som indeholder naturligt forekommende mineraler, muligvis blive sprøjtet ind i borehullet for at fremme fjernelsen af borespåner. Borefartøjet vil fastholde sin position over borelokaliteten ved hjælp af dynamisk positioneringsudstyr (DP) propeller og satellitpositioneringssystemer. Efter færdiggørelse af boring på en lokalitet vil der blive udført en checkshot/vertikal seismisk profilering (VSP) ved hjælp af en lille luftkanonkonfiguration. Her sænkes en geofon ned gennem borehullet for at optage intense lydimpulser, der udsendes fra luftkanonerne. Luftkanonerne affyres 5 til 10 gange pr. borehul for at indsamle de nødvendige data. Disse data anvendes til mere præcist at bestemme dybden af borehullet for at sætte borehullet i forhold til seismiske data, der er indsamlet under tidligere 2D-undersøgelser Miljøundersøgelser Inden olieefterforskningsaktiviteter indledes har selskabet foretaget en Vurdering af aktivitetens Virkninger på Miljøet en VVM-redegørelse. Dette er et 5

6 lovkrav. DCE (det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser/DMU) har beskrevet kravene til indholdet af VVM-redegørelsen. Redegørelsen skal bedømmes og vurderes af DCE og i tilfælde af en stratigrafisk boring også af Naalakkersuisut. VVM-redegørelsen har været sendt i offentlig høring og høringskommentarerne er blevet inddraget i vurderingen af, om aktiviteten kan godkendes. En VVM-redegørelse er en grundig udredning af, hvordan natur og miljø kan blive påvirket og hvordan effekterne bedst begrænses. DCE s og Grønlands Naturinstituts samlede vurdering af miljøpåvirkningen ved stratigrafiske boringer i Baffin Bugten er at de normale operationer ved aktiviteterne kan gennemføres sådan, at miljøpåvirkningen vil være minimal Seismiske undersøgelser Seismisk dataindsamling er en meget udbredt metode til at kortlægge områders geologiske struktur. Metoden baserer sig på, at de forskellige geologiske lag i undergrunden tilbagekaster lydbølger på hver sin måde. Seismiske undersøgelser på havet foregår ved, at et skib slæber et sæt luftkanoner efter sig og derefter et langt kabel med hydrofoner, kaldet en streamer. Billedet herunder skitserer metoden. seismisk skib hydrofoner slutbøje luftkanoner et seismisk profil Kilde: GEUS Med nogle sekunders mellemrum udsendes fra luftkanonerne en samlet lydimpuls ned mod havbunden. Lyden trænger mange kilometer ned i undergrunden. Undervejs reflekteres lydbølgerne af de forskellige geologiske lag. De reflekterede lydbølger opfanges af streamerens hydrofoner i havoverfladen. Resultatet er et seismisk profil af undergrundens lagdeling. Der findes to gængse former for seismisk dataindsamling; henholdsvis 2- og 3-dimensionel seismik (2D-seismik og 3D-seismik), som beskrives i det følgende. Herudover findes shallow seismik, som primært benyttes til at kortlægge de øverste geologiske lag af undergrunden. 6

7 D-seismik Ved 2D-seismik slæber det seismiske skib kun en enkelt streamer efter sig. Der opnås således et tværsnit over lagdelingen ned gennem havbunden. Dataindsamlingen foregår ved sejlads i et net af rette linjer, hvis indbyrdes afstand afhænger af den detaljeringsgrad man ønsker. I Grønland er afstanden flere kilometer. 2D-seismik anvendes ofte i den indledende fase af olieefterforskningen til at give en grovkornet karakteristik af store områder. På denne baggrund kan der udvælges mindre områder, der er interessante til en nærmere undersøgelse med mere detaljerede teknikker såsom 3D seismik D-seismik Ved 3D-seismik slæber det seismiske fartøj flere streamere efter sig. Disse streamere er ofte kortere end ved 2D-seismik. De seismiske undersøgelser gennemføres også her i et net af rette linier, hvis indbyrdes afstand er omkring hundrede meter. Der opnås et tredimensionelt billede over de forskellige lag i undergrunden. 3D-seismik er væsentlig dyrere end 2D-seismik og benyttes normalt over mindre områder, der er udvalgt som efterforskningsmål. Kilde: PGS Manøvrering af et seismisk fartøj Den totale længde af skib med lydkilder og streamer er stor, - op til 15 km. Af hensyn til dataindsamlingen sejler fartøjet efter nogle på forhånd fastlagte ruter, som normalt er rette linjer, der indgår i et net af seismiske linier. Afstanden mellem linierne er fra få hundrede meter til flere kilometer. Samtidig er det bedst for dataindsamlingen, at der holdes en konstant lav fart under dataindsamlingen, 4-5 knob eller ca. 8 km/t. Det seismiske fartøj er så vidt muligt i drift døgnet rundt. 7

8 Streameren ligger nogle få meter under havoverfladen og kan ikke tåle at blive oversejlet. Derfor vil det seismiske fartøj ofte ledsages af et følgeskib, som overvåger området og holder kontakt med andre skibe i nærheden. Skibet har en besætning på typisk personer. Udover det søkyndige personale og servicepersonalet, er der teknikerne, der står for dataindsamling og -behandling. Desuden er det et krav fra Råstofdirektoratet, at der er lægefagligt personale ombord samt to havpattedyr/havfugle-observatører og eventuelt en fiskeriobservatør ombord Miljøpåvirkningen fra et seismisk fartøj De væsentlige miljøpåvirkninger fra seismisk undersøgelser er lydpåvirkningerne. Men da de seismiske undersøgelser i Grønland normalt foregår uden for migrations- og yngleperioderne, er de fleste negative miljøpåvirkninger begrænset. For at mindske den lokale og midlertidige påvirkning af fisk og havpattedyr er det et krav, at de seismiske fartøjer benytter en opstarts-metode ( ramp up, hvor man over 20 minutter gradvist øger lydstyrken af de anvendte luftkanoner. Dermed får fisk og havpattedyr mulighed for at fjerne sig fra området. Tilstedeværelse af biologiske observatører ( Marine Mammal and Seabird Observers ) ombord på det seismiske fartøj skal bl.a. sikre, at sikkerhedsafstanden til havpattedyr overholdes både ved opstart og undervejs. Inden opstart skal de biologiske observatører visuelt afsøge undersøgelsesområdet for havpattedyr i mindst 30 minutter før planlagt start (mindst 60 minutter ved havdybder på mere end 200 meter). Hvis der observeres havpattedyr inden for en afstand af 500 meter skal igangsættelsen udskydes. Der stilles en række miljøkrav til selskaber, der ønsker at foretage seismiske undersøgelser i Grønland. Disse krav er bl.a. beskrevet i Retningslinjer for ansøgning, udførelse og afrapportering af offshore kulbrinteefterforskningsaktiviteter (eksklusive boringer) i Grønland, Råstofdirektoratets retningslinjer for miljøvurdering af de seismiske aktiviteter, der baserer sig på studier udført af DCE (NERI Technical Report no. 723, 2009) og DCE s manual til biologiske observatører. Alle dokumenterne kan findes på Råstofdirektoratets hjemmeside I forbindelse med ansøgning om udførsel af seismiske aktiviteter skal der enten foretages en Vurdering af aktivitetens Virkninger på Miljøet (VVM) eller en vurdering af forebyggende miljømæssige tiltag (VFM), som sendes i offentlig høring. Disse redegørelser for seismiske undersøgelser bliver også vurderet af DCE og Grønlands Naturinstitut. VVM rapporter skal efterfølgende godkendes af Nalaakkersuisut. 8

9 Det er DCE og Grønlands Naturinstitut der vurderer hvorvidt der skal udarbejdes en Vurdering af aktivitetens Virkninger på Miljøet (VVM) eller en vurdering af Forebyggende Miljømæssige tiltag (VFM) for en aktivitet. For aktiviteter der kan have en væsentlig indvirkning på miljøet skal der udarbejdes en VVM redegørelse og for aktiviteter der kan have mindre indvirkning på miljøet skal der udarbejdes en VFM redegørelse. For de seismiske undersøgelser i Baffin Bugten er der udarbejdet en VVM redegørelse og DCE har sammen med Grønlands Naturinstitut anbefalet at de ovennævnte aktiviteter kan gennemføres hvis den seismiske dataindsamling bliver reduceret og hvis der ikke udføres større seismiske undersøgelser i Baffin Bugt området i Naalakkersuisut godkendte d. 3. juli. VVMredegørelserne for de seismiske undersøgelser i Baffin Bugten på DCE og Grønlands Naturinstituts anbefalinger. For den seismiske undersøgelse i Nordvestgrønland er der udarbejdet en vurdering af forebyggende miljømæssige tiltag (VFM) som er blevet godkendt af DCE og Grønlands Naturinstitut Aerogravimetriske og -magnetiske målinger Ved gravimetriske og magnetiske opmålinger fra luften måles den magnetiske feltstyrke, der udgår fra bjergarterne i et givet område. Fra kendskabet til forskellige bjergarters magnetiske egenskaber kan man ud fra målingerne tolke, hvilke bjergartstyper der forekommer i området. Indsamlingen af data sker ved flyvning i lav højde efter forudbestemte lige linjer. Der flyves dagligt over mange uger. Miljøeffekterne er minimale med denne type opmålinger fra luften og primært knyttet til støjen fra flyet. Da dataindsamlingen sker over havområder langt fra kysterne, er påvirkningen af fuglelivet, såsom ynglende fugle ved kysterne, dog meget begrænset. Ved flyvning hen over fuglekolonier skal flyvehøjden være minimum 500 meter. 9

10 2.4. Geologisk feltarbejde Geologisk feltarbejde i Grønland foregår normalt i de snefrie sommermåneder. Normalt er der tale om små grupper af geologer og forskere. Der foretages beskrivelser og analyser af landskabets geologiske formationer, undersøgelser af klippe- og sedimenter mv. Østgrønland og Midtnorge forventes at have lignende geologiske karakteristika og ved feltarbejdet omkring Jameson Land undersøges geologiske strukturer ud fra studier og prøver af sandholdige ler-skifer fra midt-kridttiden og triassisk tid. 10

11 3. Oversigt over efterforskningsaktiviteter i 2012 På de følgende sider er de enkelte efterforskningsaktiviteter nærmere beskrevet med detailkort, tidsangivelse og kontaktoplysninger. Vejrforhold og andet kan medføre ændringer hertil. Råstofdirektoratet er gerne behjælpelig med at fremskaffe yderligere informationer såsom mere nøjagtigt kortmateriale og tidsangivelser. På næste side findes et oversigtskort, der viser de nuværende eneretstilladelser og de planlagte efterforskningsaktiviteter. De aktiviteter, der udføres i et område uden for en eneretstilladelse, bliver indsamlet under en forundersøgelsestilladelse. På de efterfølgende sider gennemgås de forskellige aktiviteter. Der skal gøres opmærksom på, at der kan være sket ændringer til de kommende siders oplysninger/informationer efter udsendelsen af dette informationshæfte, men at de til enhver tid gældende informationer vil være opdateret ved udsendelse af 3-dags sejlplaner. Se afsnit om koordinering sidst i hæftet. 11

12 Olieefterforskning i Grønland 2012 Oversigt over efterforskningsaktiviteter 2012: 2012 Borekonsortium stratigrafiske boringer ConocoPhillips 2D seismik Shell 3D seismik Mærsk 3D seismik TGS Nopec 2D seismik GXT aeromagnetik og gravimetri Geolgisk felttur TGS Nopec 2D seismik og indsamling af havbundsprøver TGS Nopec indsamling af havbundsprøver 12

13 3.1. Stratigrafiske boringer, Baffin Bugten August-oktober 2012 Licenshavere: Shell Kanumas (operatør), ConocoPhillips, Maersk Oil, Cairn Energy, Nunaoil, GDF SUEZ, Dong Energy og Statoil. Teknisk operatør: SIEM Offshore/Overseas Drilling Ltd. Boreskib: M/V Joides Resolution: Kaldesignal: 5BMM3, Flagstat: Cypern Formål: Udførelse af 8 stratigrafiske boringer i farvandet i Baffin Bugt. Boreprogrammet vil blive udført af selskabet SIEM Offshore/Overseas Drilling Ltd. med borefartøjet M/V JOIDES Resolution. Fartøjet har plads til en besætning på ca. 130 mand og har ikke behov for forsyninger, brændstofpåfyldning eller mandskabsskift undervejs. Boredybderne forventes at være på gennemsnitligt 500 m og at gå fra m. 13

14 3.2. 2D seismik, ConocoPhillips August september 2012 Licenshaver og operatør: ConocoPhillips Formål: Indsamling af 2D-seismiske data i Qamut-blokken, inklusive indsamling af data om tyngdekraft og magnetisme, i forbindelse med projektet. Der vil blive indsamlet ca linjekilometer2d seismiske refleksionsdata i undersøgelsesområdet. ConocoPhillips vil benytte disse data til at foretage en detaljeret geologisk og geofysisk evaluering af licensområdet, opnå en bedre definition af strukturerne under overfladen og opfylde andre efterforskningsmæssige mål. Seismisk fartøj: Artemis Angler: kaldesignal; LA- GU7. Flagstat; Norge Følgefartøjer: F/F Meredian: Kaldesignal; JXNI. Flagstat; Norge. MV Arctic Star: Kaldesignal; V3NJ8. Flagstat; Belize 14

15 3.3. 3D seismik, Maersk August september 2011 Licenshaver: Maersk Oil Kalaallit Nunaat A/S Teknisk operatør: Polarcus Formål: Indsamling af 3D-seismiske data til billeddannelse af geologien under havbunden på et område på omtrent 1900 km 2 i Baffin Bugt. Disse seismiske data vil have en tidsmæssig og rumlig opløsning, der er tilstrækkeligt høj til at understøtte Maersk s mål for efterforskning af kulbrinter i området, og vil nå ned på 3-4,5 km dybde under havbunden. Seismisk fartøj: Polarcus Asima: Kaldesignal; C6XK6. Flagstat; Bermuda. Følgefartøjer: Allure-G: Kaldesignal; HO5520. Flagstat; Panama. M/V Vesturland: kaldesignal; XPUU. Flagstat; Færøerne. 15 Ocean Foxtrot: Kaldesignal; CFH3373.

16 Supporter-G: Kaldesignal; HO4806. Flagstat; Panama Flagstat; Canada D seismik, Shell August oktober 2012 Licenshaver: Shell Kanumas A/S Teknisk operatør: Polarcus Formål: Indsamling af km 2 3D seismisk data i Anu og Napu blokkene i Baffin Bugt. Formålet med undersøgelsen er at indhente 3D seismiske data for at identificere potentielle mål for efterforskningsboringer. Seismiske fartøjer: Polarcus Amani: Kaldesignal; C6XK4. Flagstat; Bermuda. 16

17 Polarcus Samur: Kaldesignal; C6XK8. Flagstat; Bermuda. Følgefartøjer Neftegaz 51: Kaldesignal; UING. Flagstat; Rusland. Maersk Chignecto: Kaldesignal; VCJC. Flagstat; Canada Maersk Gabarus: Kaldesignal; VCYS. Flagstat; Canada Neftegaz 57: Kaldesignal; UAXS. Flagstat; Rusland. Atlantic Birch II: Kaldesignal; XJBC. Flagstat; Barbados. 17

18 3.5. 2D seismik, Nordøstgrønland, TGS Nopec August september 2012 Licenshaver og teknisk operatør: TGS Nopec (forundersøgelsestilladelse). Formål: Indsamling af op til 500 linjekilometer 2D seismiske data samt indsamling af havbundsprøver i havet ud for Nordøstgrønland. Formålet med projektet er at erhverve geofysiske og geologiske data, der vil blive anvendt af forskellige klienter (efterforskningsselskaber) til at søge efter kulbrinteforekomster. De data, der bliver indsamlet gennem undersøgelsen, vil bidrage til en bedre forståelse af områdets geologi og kulbrintepotentiale. Seismik fartøj: AKADEMIK SHATSKIY: Kaldesignal; UAIR. Flagstat; Rusland Følgefartøjer: SERMILIK II: Kaldesignal; OW2202. Flagstat; Færøerne. BALDER VIKING: Kaldesignal; SLKA. Flagstat; Sverige KVITBJØRN: Kaldesignal; LMZR. Flagstat; Norge 18

19 3.6. 2D seismik og indsamling af havbundsprøver, Sydøstgrønland, TGS Nopec August oktober 2012 Licenshaver og teknisk operatør: TGS Nopec (forundersøgelsestilladelse). Formål: Indsamling af op til 5000 linjekilometer 2D seismiske data i havet udfor Sydøstgrønland. Formålet med projektet er, at indhente geofysiske og geologiske data der vil blive anvendt af forskellige klienter (efterforskningsselskaber) til efterforskning af kulbrinteforekomster. De indhentede data fra undersøgelsen vil bidrage til en bedre forståelse af områdets geologi og kulbrintepotentiale. Seismik fartøj: AKADEMIK SHATSKIY: Kaldesignal; UAIR. Flagstat; Rusland 19

20 Følgefartøjer: SERMILIK II: Kaldesignal; OW2202. Flagstat; Færøerne. KVITBJØRN: Kaldesignal; LMZR. Flagstat; Norge 20

21 3.7. Indsamling af havbundsprøver Sydvestgrønland, TGS Nopec Licenshaver og teknisk operatør: TGS Nopec (forundersøgelstilladelse). August oktober 2012 Formål: Indsamling af havbundsprøver i havet ud for Sydvestgrønland. Formålet med projektet er, at indhente geofysiske og geologiske data der vil blive anvendt af forskellige klienter (efterforskningsselskaber) til efterforskning kulbrinte ressourcer. Den indhentede data fra undersøgelsen vil bidrage til en bedre forståelse af områdets geologi og kulbrintepotentiale. Fartøjer: SERMILIK II: Kaldesignal; OW2202. Flagstat; Færøerne. KVITBJØRN: Kaldesignal; LMZR. Flagstat; Norge 21

22 3.8. Geologisk feltekskursion, Jameson Land Juli til 31. august 2011 Licenshaver (forundersøgelse): CASP (Cambridge Aarctic Shelf Programme) Base: Mestersvig og Konstabel Pynt Formål: Østgrønland og Midtnorge forventes at have lignende geologiske karakteristika og ved feltarbejdet omkring Jameson Land undersøges geologiske strukturer ud fra studier og prøver af sandholdige ler-skifer. Lejre er markeret med røde prikker. Sejlrute i gummibåde er markeret med rødt. 22

23 3.9. Aerogravimetri og aeromagnetik, Nordøstgrønland, GXT Maj - september 2012 (forundersøgel- Licenshaver se): GX Texhnology orate_overview/gx_technology/ Operatør: ARKeX Ltd. Formål: Indsamling af ca km aerogravimetriske og aeromagnetiske data fra luften. Fly: Basler BT-67, registreringsnummer: C-FTGX 23

24 4. Færdsel i havområder med efterforskningsaktivitet De omtalte efterforskningsaktiviteter er alle godkendte aktiviteter på linie med fiskeri og andre erhvervsaktiviteter. Det er vigtigt at udvise de fornødne hensyn til de andre interessenter i området Stratigrafiske boringer Omkring stratigrafiske boringer etableres der sikkerhedszoner på 500 meter. Det betyder, at færdsel omkring 500 meter fra boreriggen er forbudt på grund af sikkerhedshensyn Seismiske undersøgelser Ved seismiske undersøgelser følger det seismiske fartøj forud planlagte lige linjer og skal så vidt muligt holde en konstant hastighed på 4-5 knob eller omkring 8 km/t. Ved 2Dseismik vil der være 5-10 km mellem de enkelte seismik-linier. Ved 3D seismik er der kun 100 meter mellem seismik-linierne. Seismiske undersøgelser kan have en midlertidig effekt på fiskene, som kan forsvinde i nogle få dage fra nærområdet. Men ved fornuftig planlægning og hensyn vil der både kunne foretages seismisk dataindsamling og fiskes inden for samme område. Det seismiske fartøj slæber et flere km langt kabel (streamer) efter sig lige under havoverfladen. Denne streamer holdes op af bøjer og ender i en stor slutbøje. Streameren kan ikke tåle at blive oversejlet, og derfor må der ikke sejles ind mellem det seismiske skib og slutbøjen. Det anbefales derfor at holde sig på god afstand. Det seismiske fartøj ledsages ofte af et eller flere følgeskibe, som bl.a. sørger for at holde kontakt med andre skibe i nærområdet. Generelt bør der udvises øget opmærksomhed i områder hvor der foregår seismiske undersøgelser. Det bør undgås at have afmærkninger eller flydende fangstredskaber liggende i sejlruterne for de seismiske skibe. Udsættes net, markeringer eller lignende i undersøgelsesområderne i de pågældende perioder, bør dette ske i samråd med Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrug Krav til de seismiske fartøjer Der stilles en række krav til den seismiske dataindsamling, der bl.a. baserer sig på anbefalinger fra DCE (det tidligere Danmark Miljøundersøgelser/DMU) omkring anvendelse af luftkanoner: Luftkanoner må ikke være større end nødvendigt for det pågældende survey Luftkanonerne startes én efter én, og styrken øges gradvist (ramp up / blød start) Denne ramp up procedure foregår over ca. 20 minutter, evt. mens skibet er i fart Ramp up må ikke igangsættes hvis der er havpattedyr inden for 200 meter fra luftkanonerne Pauser må ikke vare mere end 5 minutter, ellers skal ramp up proceduren følges på ny En Marine Mammal and Seabird Observer (MMSO) skal til stadighed holde udkig efter hvaler når luftkanonerne er i drift. Observation af havpattedyr inden for 500 meter fra luftkanonerne kan føre til at luftkanonerne stoppes. Visuel overvågning skal fortsættes og en ny ramp up må ikke igangsættes før havpattedyret eller dyrene er udenfor sikkerhedszonen, eller der er gået mere end 30 minutter, siden dyrene sidst er observeret i området 24

25 Der skal føres logbog over observationerne, som skal rapporteres sammen med cruise-rapporten Luftkanoner må ikke benyttes uden for seismik-linierne, undtagen i de tilfælde der er nævnt ovenfor eller hvis udstyret skal testes. Hvis testen omfatter alle kanonerne, skal ovennævnte ramp up procedure benyttes Råstofdirektoratet betinger sig desuden, at der på alle større seismiske undersøgelser permanent er to MMSO er ombord til at sikre hensynet til havpattedyr og fugle. Hvis der foregår fiskeri i området, vil der ofte også være en FLO ombord, som står for kontakten med fiskerifartøjer. MMSO er MMSO er en forkortelse af Marine Mammal and Seabird Observer eller Havpattedyr- og Havfugleobservatør. MMSO er holder systematisk udkig efter havpattedyr i nærheden af luftkanonerne for at kunne mindske de negative effekter af seismikindsamlingen og sikre at sikkerhedsafstande til hvaler og sæler overholdes. Udover denne opgave registrerer MMSO en forekomsten af havfugle og havpattedyr. Det er et krav, at der som minimum skal være 2 MMSO er ombord på det seismiske fartøj, for at der kan holdes konstant udkig, når luftkanonerne er i drift. FLO er FLO er en forkortelse af Fishery Liaison Officer eller Fiskeri-forbindelses-officer. FLO en skal være grønlandsk- og dansk/engelsk-talende. Det er Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK), der for hver efterforskningsaktivitet vurderer, om der skal være en FLO er ombord. Målet for FLO en er at sikre så gnidningsfri en afvikling af seismiske aktiviteter og fiskeri som muligt ved at tage og holde kontakt til andre fartøjer i området. FLO en opholder sig normalt på følgebåden, der er tilknyttet det seismiske fartøj 25

26 5. Koordinering Nærværende informationsfolder, samt hørings- og informationsmøder afholdt hvert år, er tænkt som en informationsmulighed for primært fiskere og andre aktører på havet, samt offentlige myndigheder i tilknytning hertil. Henover sommeren og efteråret vil der dagligt udsendes Navigation Warnings for de områder hvor der skydes seismik eller foretages anden større efterforskningsaktivitet. Dette formidles i Efterretninger for Søfarende og dagligt via Aasiaat Radio. Alle fartøjer der befinder sig i grønlandsk farvand skal hver 6. time indsende positionsoplysninger til GREENPOS, som er en database, der administreres af Grønlands Kommando. Derudover er det et krav fra Råstofdirektoratet, at seismikfartøjerne skal være tilkoblet Vessel Monitoring System (VMS) og hver time indsende positionsoplysninger hertil. VMS administreres af Grønlands Fiskeri Licens Kontrol (GFLK). Derudover skal de seismiske fartøjer og andre olieefterforskningsskibe 3 gange om ugen indberette deres aktuelle position, hastighed og retning samt sejlplaner 3 dage frem. Disse rapporter samles af Råstofdirektoratet i en pdf-fil, som derefter sendes pr. til alle interesserede. Ønsker man at modtage 3-dags sejlplanerne, kan man kontakte [email protected] 5.1. Lige adgang til havet Fiskeri og seismiske undersøgelser er begge lovlige aktiviteter i det grønlandske farvand og der må derfor tages gensidige hensyn. Det er vigtigt at holde sig orienteret om hinandens position og planlagte ruter, og venligst iagttage følgende; Benyt de 3-dages sejlplaner som de seismiske fartøjer er forpligtet til at opdatere 3 gange ugentligt Hvis et fiskefartøj ligger med net ude og er i gang med en fangst, har dette ret til at færdiggøre arbejdet Hold radio åben samt lyttevagt på de internationale nød- og kaldefrekvenser Hold kontakt med det seismiske fartøj eller dets følgebåd Sejl ikke ind mellem det seismiske skib og slutbøjen for enden af kablet Nedsænk ikke fiske- og fangstredskaber hvis det seismiske fartøj allerede trækker et kabel i nærheden Vis hensyn og vær ekstra opmærksom i nærheden af seismiske fartøjer Hvis der er spørgsmål vedrørende fiskerirettigheder, kan der rettes henvendelse til Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrug på [email protected] Hvis der er generelle spørgsmål eller kommentarer til dataindsamlingen, kan der rettes henvendelse til Råstofdirektoratet på [email protected] eller telefon

27 6. Kontaktinformation Råstofdirektoratet Imaneq 29 Postboks Nuuk Tel: Fax: Grønlands Fiskeri Licens Kontrol (GFLK) Postboks Nuuk Tel: Fax: Grønlands Kommando Grønnedal 3930 Kangilinnguit Tel: Fax: