Olieefterforskning i Grønland 2011

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Olieefterforskning i Grønland 2011"

Transkript

1 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Olieefterforskning i Grønland 2011 Aktivitetsoversigt Juli 2011

2 Forsidefoto (kilde: Ocean Rig) I sommersæsonen 2011 vil boreriggen Leiv Eiriksson, sammen med boreskibet Corcovado, udføre op til 4 efterforskningsboringer i Grønland. Pjece: Status over ansøgte olieefterforskningsaktiviteter i Grønland i 2011 ved redaktionens afslutning Færdigredigeret medio juli 2011 Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Imaneq 29 Postboks 930 DK-3900 Nuuk Kalaallit Nunaat Grønland Tlf Fax

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING DATAINDSAMLINGSMETODER EFTERFORSKNINGSBORINGER Metoder og udstyr Beredskab mod oliespild Miljøundersøgelser SEISMISKE UNDERSØGELSER D-seismik D-seismik Shallow seismik Manøvrering af et seismisk fartøj Miljøpåvirkningen fra et seismisk fartøj SITE SURVEY AEROGRAVIMETRISKE OG -MAGNETISKE MÅLINGER GEOLOGISK FELTARBEJDE OVERSIGT OVER EFTERFORSKNINGSAKTIVITETER I SITE SURVEYS, VESTGRØNLAND/BAFFIN BUGT: ATAMMIK, LADY FRANKLIN, EQQUA, PITU, NAPARIAQ D SEISMIK, VESTGRØNLAND OG ØSTCANADA SITE SURVEY INDSAMLING, BAFFIN BUGT EFTERFORSKNINGSBORINGER, ATAMMIK, LADY FRANKLIN, EQQUA, NAPARIAQ GEOLOGISK FELTEKSKURSION, NUUSSUAQ GEOLOGISK FELTEKSKURSION, NUUSSUAQ SITE SURVEY, SYDGRØNLAND D-SEISMIK, SYDGRØNLAND OG BAFFIN BUGT GEOLOGISK FELTEKSKURSION, JAMESON LAND AEROGRAVIMETRI OG AEROMAGNETIK, SYDØSTGRØNLAND D-SEISMIK, NORDØSTGRØNLAND D-SEISMIK, NORDØSTGRØNLAND HAVBUNDSUNDERSØGELSER, NORDØSTGRØNLAND FÆRDSEL I HAVOMRÅDER MED EFTERFORSKNINGSAKTIVITET EFTERFORSKNINGSBORINGER SEISMISKE UNDERSØGELSER KRAV TIL DE SEISMISKE FARTØJER KOORDINERING LIGE ADGANG TIL HAVET KONTAKTINFORMATION

4 1. Indledning Der er en stor interesse for olieefterforskning i Grønland. Også denne sommer indsamler en række selskaber geologiske data om undergrunden. Olieefterforskningen foregår på mange forskellige måder, bl.a. ved efterforskningsboringer, seismisk dataindsamling på havet, detaljeret kortlægning af havbunden og indsamling af magnetiske og gravimetriske data fra fly. Der foregår stadig regionale data-indsamlinger, der dækker store arealer. I en række områder omfatter aktiviteterne dog et mindre areal, der til gengæld vil blive undersøgt mere detaljeret, f.eks. med efterforskningsboringer og 3D seismik. Ved udførelse af efterforskningsboringer opnås indsigt i, om de geologiske forhold man har analyseret sig frem til igennem de tidligere års geofysiske undersøgelser er korrekte. Dette hæfte giver en oversigt over de konkrete efterforskningsaktiviteter, der er ansøgt om for feltsæsonen 2011 (på tidspunktet for dette hæftes udgivelse). Olieefterforskningsaktiviteter må kun finde sted i Grønland, hvis de på forhånd er godkendt af Råstofdirektoratet. Ikke alle aktiviteter oplistet i dette hæfte er godkendt på tidspunktet for dette hæftes udgivelse, da vurderings og høringsprocessen stadig er i gang. I tillæg til dette hæfte udsender Råstofdirektoratet derfor henover feltsæsonen aktivitetsrapporter, hvori der orienteres om 3-dages sejlplanerne for igangværende og godkendte efterforskningsaktiviteter på det pågældende tidspunkt. Dette hæfte indeholder endvidere oplysninger om forhold vedrørende færdsel i havområder med efterforskningsaktiviteter og der gives en række nyttige kontaktoplysninger. 4

5 2. Dataindsamlingsmetoder 2.1. Efterforskningsboringer Den eneste direkte måde at undersøge undergrundens bjergarter og hermed olie- og gasforekomster er, at foretage boringer ned gennem undergrundens lagsøjle og optage prøver fra dybet. Udover at optage prøver har efterforskningsboringer også til formål at fastlægge de gennemborede bjergarters fysiske egenskaber. På den måde bliver det muligt at sammenholde resultaterne fra boringerne med resultaterne fra de forudgående geofysiske dataindsamlinger og hermed opnås forbedret geologisk viden om, ikke blot selve borehullet, men også om den omkringliggende regionale geologi Metoder og udstyr Til alle boreoperationer i grønlandske farvande er der stillet krav om, at der skal være mindst 2 uafhængige sikkerhedsbarrierer til alle systemer, udstyr og design. Disse barrierer kaldes de Primære og de Sekundære Barrierer. Primær barriere: Den Primære Barriere er det boremudder, som hele tiden er i brønden og som pumpes ned gennem borestrengen og retur gennem borehullet. Boremudderet bliver hele tiden overvåget for at sikre, at det har tilstrækkelig vægt til at holde trykket i brønden nede. Sekundær barriere: Den Sekundære Barriere udgøres af en brøndventil, som kaldes en BOP (Blow Out Preventer - udblæsningsforebygger). Denne står på havbunden og er koblet til brønden og stigrøret med forbindelse til borefartøjet. BOP en har flere ventilsystemer, som man kan anvende under operationerne for at sikre en sikker udførelse. Systemet af ventiler har flere uafhængige muligheder for at blive lukket. BOP en kan også lukkes ved fjernstyrede akustiske signaler og i sidste instans ved en fjernstyret undervandsrobot. Igennem ventilsystemet i BOP'en er det også muligt at kappe borerøret, der befinder sig i brønden og på den måde lukke brønden. 5

6 Figur 1, Simplificeret model der viser en BOP, ved normalt drift (A) og når en af de hydrauliske cylindere er aktiveret (B) Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd., et datterselskab til Cairn Energy plc, har indsendt en ansøgning om godkendelse af op til 7 efterforskningsboringer, som er blevet godkendt af Naalakkersuisut. Boreprogrammet i år vil blive gennemført inden for følgende af selskabets licenser: 2002/15 Atammik i havområde vest for Nuuk 2005/06 Lady Franklin i havområde vest for Nuuk 2008/11 Eqqua i havområde vest for Disko 2011/16 Napariaq i havområde vest for Sigguup Nunaa På grund af spredningen af licensområderne og forskellen i is-situationen er boreperioden fastsat forskelligt i de sydlige og de mere nordlige blokke: Atammik og Lady Franklin: Eqqua og Napariaq: juni - 1. december juni - 1. oktober Boringerne er en del af et 3-årigt boreprogram, der blev påbegyndt i 2010 og forventes afsluttet i

7 Til boringerne vil det nybyggede boreskib Corcovado blive benyttet sammen med Leiv Eiriksson, som er en delvis nedsænkbar borerig (en semisubmersible ). Billeder: Oceanrig Selve boreprogrammet kræver forskelligartet avanceret teknologi og høje driftsstandarder for at klare bore-udfordringerne i et offshore arktisk miljø. De to ovenfor nævnte mobile borenheder vil blive benyttet for at sikre et godt drifts- og sikkerhedsmæssigt beredskab. En række fartøjer vil blive tilknyttet operationen for at yde støtte til og fungere som nødberedskab for aktiviteterne, inklusive forsyningsskibe, lager- og indlogeringsskibe, beredskabsskibe, isbrydere og andre støtteskibe. Der er i alt 6 fartøjer tilknyttet til håndtering af is. Formålet for fartøjerne er at håndtere de situationer vedrørende is, som måtte opstå. De funktioner, som ventes udført, er at overvåge og håndtere isfjelde med kurs mod boreriggene. Overvågningen vil ske med radarudstyr på skibene suppleret af data fra fly, helikopter og satellit. Eksisterende onshore faciliteter i Nuuk, Aasiaat og Ilulissat vil blive benyttet til opbevaring af materiale, helikopterbase, håndtering af visse affaldstyper, forsyning af brændstof, vand og materialer samt til begrænset onshore indkvartering af medarbejdere på projektet. Ved boring i licensblokkene Eqqua og Napariaq vil helikopterne flyve mandskab ud fra Aasiaat til de to boreenheder og retur. Helikopterne vil starte deres flyvning i Ilulissat (hvor piloterne overnatter) og flyve tomme til Aasiaat, samle mandskab op og flyve videre. Ved boring i licensblokkene Atammik og Lady Franklin vil Nuuk være hangar- og værkstedsfaciliteter og herudover vil mandskabet flyve ud herfra. 7

8 Beredskab mod oliespild Der vil være en række følgefartøjer omkring hver borerig ligesom der er opbygget en række beredskabsplaner vedrørende sikkerhed, sundhed, miljø, ishåndtering mm. Beredskabet til håndtering af oliespild er opdelt i 3 niveuaer, nemlig Tier 1, 2 og 3 og er etableret af Oil Spill Response Limited (OSRL). OSRL er en industriejet oliespildsberedskabsorganisation, der har til formål at sikre et effektivt beredskab til bekæmpelse af olieudslip, uanset hvor det forekommer. Organisationens medlemmer består af en række af verdens største olieselskaber. Medlemmerne står for over 60 % af den globale olieproduktion. OSRL har en meget betydelig erfaring med bekæmpelse af oliespild, idet selskabet har deltaget i bekæmpelsen af næsten alle de større olieudslip inden for de sidste 25 år. OSRL er således en af verdens absolut førende selskaber inden for oliespildsberedskab og bekæmpelse. Selskabet har enheder i Storbritannien, Bahrain og Singapore, foruden permanent tilstedeværelse i Afrika og Indonesien og er den største internationale samarbejdsorganisation med hensyn til bekæmpelse af oliespild. Selskabets globale indsats er bl.a. baseret på dedikerede flyvemaskiner, som er strategisk placeret, således at der kan sættes hurtigt og effektivt ind, når der skal bringes bekæmpelsesudstyr ud til ulykkesområder samt når skal gennemføres overvågningsopgaver. Oil Spill Response udbyder desuden en række generelle og specifikke træningsprogrammer samt en vifte af tekniske, ledelsesmæssige og konsulentmæssige ydelser. Ved et mindre spild af olie (Tier 1) har OSRL på boreenhederne eller fartøjerne omkring disse, installeret udstyr, der kan løse opgaven. Ved mellemstore udslip (Tier 2) har OSRL i placeret udstyr i Aasiaat, Kangerlussuaq og Nuuk til at løse en sådan opgave. Ved store udslip (Tier 3) vil udstyr fra OSRL blive mobiliseret fra basehavnen i Southampton, Storbritannien. Kemikalier, udstyr og mandskab herfra vil blive transporteret til Grønland ved hjælp af transportfly. Det er dokumenteret, at værst tænkelige respons-tid for Tier 3 udstyr til borelokalitet er 52 timer. Under alle faser er det muligt at trække på hjælp fra Grønlandskommandoen og andre lande. 8

9 Miljøundersøgelser Inden olieefterforskningsaktiviteter indledes har selskabet foretaget en Vurdering af aktivitetens Virkninger på Miljøet en VVM-redegørelse for hvert undersøgelsesområde. Dette er et lovkrav. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har beskrevet kravene til indholdet af VVM-rapporterne. Alle disse rapporter skal bedømmes og vurderes af DMU og i tilfælde af en prøveboring også af Naalakkersuisut. VVM-redegørelsen sendes i offentlig høring og høringskommentarer inddrages i vurderingen af, om aktiviteten kan godkendes. En VVM-redegørelse er en grundig udredning af, hvordan natur og miljø kan blive påvirket og hvordan effekterne bedst begrænses. Der skal udarbejdes særskilte, nye VVM-redegørelser inden de eventuelle næste skridt i udviklingen af et oliefelt igangsættes: udbygning og afgrænsning af et oliefelt, egentlig udvinding, transport af olie, kommende afvikling m.m. VVM-rapporterne skal endvidere opdateres, hvis der sker ændringer i planlægningen. DMU har offentliggjort sin samlede vurdering af miljøpåvirkningen ved olieboringerne i Grønland. Konklusionen er: Det er DMUs samlede vurdering, at de normale operationer ved aktiviteterne kan gennemføres sådan, at miljøpåvirkningen vil være minimal Seismiske undersøgelser Seismisk dataindsamling er en meget udbredt metode til at kortlægge områders geologiske struktur. Metoden baserer sig på, at de forskellige geologiske lag i undergrunden tilbagekaster lydbølger på hver sin måde. Seismiske undersøgelser på havet foregår ved, at et skib slæber et sæt luftkanoner efter sig og derefter et langt kabel med hydrofoner, kaldet en streamer. Billedet herunder skitserer metoden. seismisk skib hydrofoner slutbøje luftkanoner et seismisk profil Kilde: GEUS 9

10 Med nogle sekunders mellemrum udsendes fra luftkanonerne en samlet lydimpuls ned mod havbunden. Lyden trænger mange kilometer ned i undergrunden. Undervejs reflekteres lydbølgerne af de forskellige geologiske lag. De reflekterede lydbølger opfanges af streamerens hydrofoner i havoverfladen. Resultatet er et seismisk profil af undergrundens lagdeling. Der findes to gængse former for seismisk dataindsamling; henholdsvis 2- og 3-dimensionel seismik (2D-seismik og 3D-seismik), som beskrives i det følgende. Herudover findes shallow seismik, som primært benyttes til at kortlægge de øverste geologiske lag af undergrunden D-seismik Ved 2D-seismik slæber det seismiske skib kun en enkelt streamer efter sig. Der opnås således et tværsnit over lagdelingen ned gennem havbunden. Dataindsamlingen foregår ved sejlads i et net af rette linjer, hvis indbyrdes afstand afhænger af den detaljeringsgrad man ønsker. I Grønland er afstanden flere kilometer. 2D-seismik anvendes ofte i den indledende fase af olieefterforskningen til at give en grovkornet karakteristik af store områder. På denne baggrund kan der udvælges mindre områder, der er interessante til en nærmere undersøgelse med mere detaljerede teknikker såsom 3D seismik D-seismik Ved 3D-seismik slæber det seismiske fartøj flere streamere efter sig. Disse streamere er ofte kortere end ved 2D-seismik. De seismiske undersøgelser gennemføres også her i et net af rette linier, hvis indbyrdes afstand er omkring hundrede meter. Der opnås et tredimensionelt billede over de forskellige lag i undergrunden. 3D-seismik er væsentlig dyrere end 2D-seismik og benyttes normalt over mindre områder, der er udvalgt som efterforskningsmål. Kilde: PGS 10

11 Shallow seismik Shallow seismik er en teknik, der giver detaljeret information om de øverste lag af undergrunden. I forhold til almindelig 2D-seismik er streameren ved shallow 2D-seismik kortere (ofte 1-2 km) og lydkilden udsender lyd med en højere frekvens Manøvrering af et seismisk fartøj Den totale længde af skib med lydkilder og streamer er stor, - op til 15 km. Af hensyn til dataindsamlingen sejler fartøjet efter nogle på forhånd fastlagte ruter, som normalt er rette linjer, der indgår i et net af seismiske linier. Afstanden mellem linierne er fra få hundrede meter til flere kilometer. Samtidig er det bedst for dataindsamlingen, at der holdes en konstant lav fart under dataindsamlingen, 4-5 knob eller ca. 8 km/t. Det seismiske fartøj er så vidt muligt i drift døgnet rundt. Streameren ligger nogle få meter under havoverfladen og kan ikke tåle at blive oversejlet. Derfor vil det seismiske fartøj ofte ledsages af et følgeskib, som overvåger området og holder kontakt med andre skibe i nærheden. Skibet har en besætning på typisk personer. Udover det søkyndige personale og servicepersonalet, er der teknikerne, der står for dataindsamling og -behandling. Desuden er det et krav fra Råstofdirektoratet, at der er lægefagligt personale ombord samt to havpattedyr/havfugle-observatører og eventuelt en fiskeriobservatør ombord Miljøpåvirkningen fra et seismisk fartøj De væsentlige miljøpåvirkninger fra seismisk undersøgelser er lydpåvirkningerne. Men da de seismiske undersøgelser i Grønland normalt foregår uden for migrations- og yngleperioderne, er de fleste negative miljøpåvirkninger begrænset. For at mindske den lokale og midlertidige påvirkning af fisk og havpattedyr er det et krav, at de seismiske fartøjer benytter en opstarts-metode ( ramp up, hvor man over 20 minutter gradvist øger lydstyrken af de anvendte luftkanoner. Dermed får fisk og havpattedyr mulighed for at fjerne sig fra området. Tilstedeværelse af biologiske observatører ( Marine Mammal and Seabird Observers ) ombord på det seismiske fartøj skal bl.a. sikre, at sikkerhedsafstanden til havpattedyr overholdes både ved opstart og undervejs. Inden opstart skal de biologiske observatører visuelt afsøge undersøgelsesområdet for havpattedyr i mindst 30 minutter før planlagt start (mindst 60 minutter ved havdybder på mere end 200 meter). Hvis der observeres havpattedyr inden for en afstand af 500 meter skal igangsættelsen udskydes. 11

12 Der stilles en række miljøkrav til selskaber, der ønsker at foretage seismiske undersøgelser i Grønland. Disse krav er bl.a. beskrevet i Retningslinjer for ansøgning, udførelse og afrapportering af offshore kulbrinteefterforskningsaktiviteter (eksklusive boringer) i Grønland, Råstofdirektoratets retningslinjer for miljøvurdering af de seismiske aktiviteter, der baserer sig på studier udført af DMU (NERI Technical Report no. 723, 2009) og DMU s manual til biologiske observatører. Alle dokumenterne kan findes på Råstofdirektoratets hjemmeside I forbindelse med ansøgning om udførsel af seismiske aktiviteter bliver der ligeledes foretaget en Vurdering af aktivitetens Virkninger på Miljøet, som sendes i offentlig høring. VVM-redegørelsen for seismiske undersøgelser bliver også vurderet af DMU Site survey Ved de site surveys, der vil blive foretaget i Disko Vest-området, Baffin Bugt og Sydgrønland i år, undersøges et mindre område grundigt med henblik på at finde egnede borelokaliteter. Der kan foretages både miljømæssige og geofysiske site surveys, herunder shallow seismik. Følgende skal bl.a. undersøges: havbundsforhold (jordtype og - stabilitet) tilstedeværelse af vragdele, store sten eller andet på havbunden havbundens hældning risiko for shallow gas (gaslommer lige under havbunden) strømforhold miljøfølsomme områder som kunne blive påvirket af eventuel boreaktivitet reference-data (base line data) for nuværende vandkvalitet og omfang af små bentiske organismer smådyr i havet, herunder plankton Derudover vil der bl.a. blive foretaget multibeam undersøgelser (flerstrålet ekkolod). Udvalgte boreområder vil blive undersøgt ved at tage fotos af havbunden samt ved indsamling af havbundsprøver Aerogravimetriske og -magnetiske målinger Ved gravimetriske og magnetiske opmålinger fra luften måles den magnetiske feltstyrke, der udgår fra bjergarterne i et givet område. Fra kendskabet til forskellige bjergarternes magnetiske egenskaber kan man ud fra målingerne tolke, hvilke bjergartstyper der forekommer i området. 12

13 Indsamlingen af data sker ved flyvning i lav højde efter forudbestemte lige linjer. Der flyves dagligt over mange uger. Miljøeffekterne er minimale med denne type opmålinger fra luften og primært knyttet til støjen fra flyet. Da dataindsamlingen sker over havområder langt fra kysterne, er påvirkningen af fuglelivet, såsom ynglende fugle ved kysterne, dog meget begrænset. Ved flyvning hen over fuglekolonier skal flyvehøjden være minimum 500 meter Geologisk feltarbejde Geologisk feltarbejde i Grønland foregår normalt i de snefrie sommermåneder. Normalt er der tale om små grupper af geologer og forskere. Der foretages beskrivelser og analyser af landskabets geologiske formationer, undersøgelser af klippe- og sedimenter mv. Østgrønland og Midtnorge forventes at have lignende geologiske karakteristika og ved feltarbejdet omkring Jameson Land undersøges geologiske strukturer ud fra studier og prøver af sandholdige ler-skifer fra midt-kridttiden og triassisk tid. Ved Nuussuaq halvøen undersøges bl.a. olieudsivninger og sedimentaflejringer. Landområder ved Nuussuaq udgør den tætteste analogi på de bassiner der findes i havet ud for Vestgrønland, hvilket gør det til et meget interessant område for olieefterforskning. 13

14 3. Oversigt over efterforskningsaktiviteter i 2011 På de følgende sider er de enkelte efterforskningsaktiviteter nærmere beskrevet med detailkort, tidsangivelse og kontaktoplysninger. Vejrforhold og andet kan medføre ændringer hertil. Råstofdirektoratet er gerne behjælpelig med at fremskaffe yderligere informationer såsom mere nøjagtigt kortmateriale og tidsangivelser. På næste side findes et oversigtskort, der viser de nuværende eneretstilladelser og de planlagte efterforskningsaktiviteter. De aktiviteter, der udføres i et område uden for en eneretstilladelse, bliver indsamlet under en forundersøgelsestilladelse. På de efterfølgende sider gennemgås de forskellige aktiviteter. Der skal gøres opmærksom på, at der kan være sket ændringer til de kommende siders oplysninger/informationer efter udsendelsen af dette informationshæfte, men at de til enhver tid gældende informationer vil være opdateret ved udsendelse af 3-dags sejlplaner. Se afsnit om koordinering sidst i hæftet. 14

15 Oversigt over efterforskningsaktiviteter 2011: 15

16 3.1. Site Surveys, Vestgrønland/Baffin Bugt: Atammik, Lady Franklin, Eqqua, Pitu, Napariaq Januar (april) juli 2011 Licenshaver: Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn) Teknisk operatør: Benthic Solutions Limited og Calesurvey, Indsamlingsskib: Kommandor Stuart: Kaldesignal: MPOQH3, Flagstat: UK Basehavn: Nuuk Formål: Indsamling af site survey data omfattende både geofysiske data (Multi-beam Echo Sounder, shallow seismik, Sub Bottom Profiler) og miljømæssige data (havbundsprøveindsamling, baseline studier) med henblik på at afdække potentielle borelokaliteter 16

17 Geofysiske site surveys, shallow seismik, Atammik, 2002/15 Geofysiske site surveys, shallow seismik, Lady Franklin, 2005/06 Geofysisk site survey, shallow seismik, Eqqua, 2008/11 Havbundsprøveindsamlinger, Napariaq, 2011/16 17

18 Geofysisk site survey, shallow seismik, Napariaq, 2011/16 Bathymetri (blå), havbundsprøvetagning (gul) og miljømæssige baselinestudier (orange), Pitu, 2011/13 18

19 3.2. 2D seismik, Vestgrønland og Østcanada Slut juli slut november 2011 Licenshaver og operatør (forundersøgelse): TGS Nopec Formål: Indsamle ca km, heraf ca. 250km i grønlandsk farvand, 2D-seismiske, og gravimetriske og magnetiske data med 8,5 km streamer. Seismisk fartøj: Sanco Spirit. Kaldesignal: ZDJN 3. Flagstat: Gibraltar (vil blive omregistreret til Canada). Følgefartøj: M/V Matterhorn (tidligere navn; Chebucto Sea). Kaldesignal: CFD Flagstat: Canada 19

20 3.3. Site Survey indsamling, Baffin Bugt August september 2011 Licenshaver: Shell Kanumas A/S på vegne af et konsortium af flere olieselskaber Teknisk operatør: GEMS Survey Ltd. Indsamlingsskib: Neptune: Kaldesignal: TFJC Flagstat: Island Basehavn: Nuuk Formål: Indsamling af site survey data omfattende både geofysiske data om undergrunden (2D seismik i høj opløsning (shallow seismik)) og isdata og data om havforhold og havbunden (batymetriske data; multi beam echo sounder, side scan sonar, sub buttom profiler undervandskamera og indsamling af sedimenter). Site survey dataene indsamles med henblik på at vurdere og bestemme potentielt farlige forhold eller andre risikofyldte omstændigheder og steder på eller under havbunden, som kan påvirke sikkerheden ved et eventuelt efterfølgende stratigrafisk boreprogram 20

21 3.4. Efterforskningsboringer, Atammik, Lady Franklin, Eqqua, Napariaq Juni 1. oktober/1. december 2011 Licenshaver: Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn Energy Plc.), Teknisk operatør, borerigge: Oceanrig, Formål: Formålet med boringerne er at undersøge, hvorvidt boremålene indeholder kulbrinter, at indsamle data, som kan forbedre de eksisterende tolkninger samt øge forståelsen af kulbrintepotentialet i regionen UTM koordinater for borelokaliteterne: Licensblok Brønd-navn UTM koordinater Vanddybde Atammik AT1-A m Ø; m N 948 Atammik AT2-B m Ø; m N 1020 Atammik AT7-A m Ø; m N 905 Napariaq Delta A m Ø; m N 288 Eqqua Gamma-B m Ø; m N 1520 Lady Franklin m N m Ø; LF6-B 1160 Lady Franklin m N m Ø; LF7-C 989 Basehavne Aasiaat: Mandskabstransit mellem Kangerlussuaq og boreoperation i de nordlige blokke. Den primære forsyningsbase bliver lager- og indlogeringsskibet ud for Aasiaat. Nuuk: Mandskabstransit mellem Kangerlussuaq og boreoperation i de sydlige blokke. Aasiaat og Nuuk vil primær havn for vand og brændstof. Royal Arctic Line er havneagent for Cairn. Ilulissat: Helikopterhanger og værkstedsfaciliteter. Følgefartøjer: Der er 13 følgefartøjer udover boreriggene, som fast indgår i beredskabet. Heraf er der i alt 6 fartøjer til håndtering af isbjerge, 2 beredskabsfartøjer med bl.a. oliespildsbekæmpelsesudstyr ombord, 2 lager- og indlogeringsskibe og 4 forsynings- og fragtskibe Følgefartøjerne er oplistet på næste side. 21

22 Boreriggen Leiv Eiriksson (Oceanrig) Boreskibet Corcovado (Oceanrig) Oversigt over fartøjer, efterforskningsboringer; Olympic Poseidon Fartøjsnavn Rederi Helikopter dæk Primær opgave Sekundær opgave Corcovado, Ocean Rig Ja Bore brønd Bore aflastnings Boreskib brønd Leiv Eiriksson, Ocean Rig Ja Bore brønd Bore aflastnings Semisubmersible brønd Borerig Balder Viking Trans Vi- Nej Håndtering af Indgår i be- king Olympic Shipping Nej isfjelde Håndtering af isfjelde og oliespildberedskab Indgår i beredskab Indgår i beredskab Jim Kilabuk Northern Transportation Nej Håndtering af isfjelde Alex Gordon Com- Nej Håndtering af pany Ltd. isfjelde (NTLC) Siem Ruby Siem Aquamarine Siem Danis Siem Louisa Sophie Siem Toisa Vigilant Siem Offshore Siem Offshore Siem Offshore Siem Offshore Siem Offshore Sealion Shipping Limited Nej Nej Nej Nej Nej Ja Håndtering af isfjelde og oliespildberedskab Håndtering af isfjelde I Grønland forsyningsfartøj I Grønland forsyningsfartøj I Grønland forsyningsfartøj I Grønland forsyningsfartøj redskab ERRV/OSR ERRV/OSR/ Transit indkvartering 60 personer ROV/ERRV Indgår i beredskab Indgår i beredskab Indgår i beredskab Transit indkvartering 60 personer Øvrige opgaver Brandslukning Reserve brandslukning Afløsnings vagtfartøj, reserve brandslukning 22

23 Esvagt Don Esvagt Capella Genius Star Esvagt Esvagt Well Ship management and Maritime Consultant Co. Ltd. Nej Nej Stand by fartøj for rig Oliespildberedskab Stand by fartøj for rig oliespilds- Indgår i beredskab Indgår i beredskab beredskab Nej Fragtskib Indgår i beredskab Brandslukning 23

24 3.5. Geologisk feltekskursion, Nuussuaq 25. maj til 10. juni 2011 Licenshaver (forundersøgelse): Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd. Base: Ilulissat/Uummannaq Formål: Landområder ved Nuussuaq udgør den tætteste analogi på de bassiner der findes i havet ud for Vestgrønland, hvilket gør det til et meget interessant område for olieefterforskning. Ved Nuussuaq halvøen undersøges bl.a. olieudsivninger og sedimentaflejringer Geologisk feltekskursion, Nuussuaq 25. juli til 31. august Licenshaver (forundersøgelse): TGS Nopec Base: Ilulissat Formål: Landområder ved Nuussuaq udgør den tætteste analogi på de bassiner der findes i havet ud for Vestgrønland, hvilket gør det til et meget interessant område for olieefterforskning. Ved Nuussuaq halvøen undersøges bl.a. olieudsivninger og sedimentaflejringer. 24

25 3.7. Site Survey, Sydgrønland Juni juli 2011 Licenshaver: Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn) Teknisk operatør: Benthic Solutions Limited og Calesurvey, Basehavn: Nuuk Indsamlingsskib: Kommandor Stuart: Kaldesignal: MPOQH3 Flagstat: UK Formål: Indsamling af site survey data omfattende både geofysiske data (Multi-beam Echo Sounder, Sub Bottom Profiler) og miljømæssige data (havbundsprøveindsamling, baseline studier) med henblik på at afdække potentielle borelokaliteter 25

26 3.8. 3D-seismik, Sydgrønland og Baffin Bugt Juli oktober 2011 Pitu, 2011/13; Baffin Bugt: Licenshaver: Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn), Teknisk operatør: PGS Exploration, Formål: Indsamle 3D-seismiske og gravimetriske data; ca km 2 i Baffin Bugt og 1490 km 2 i Sydgrønland. 10 streamere (kabler) med ca. 100 meters afstand imellem sig trækkes efter seismikskibet i en længde på 7 km. Seismisk fartøj: M/V Ramform Challenger Kaldesignal: LAYM4 Registreringshavn: Bergen. Sydgrønland, 2008/13 og 2008/47: Følgefartøjer: Ocean Explorer Kaldesignal: C6TU4 Registreringshavn: Nassau. Flag: Bahamas 26

27 M/V Vesturland Kaldesignal: XPUU Registreringshavn: Hósvik Flag. Færøerne MV Valberg; Kaldesignal: TFJB. Registreringshavn: Vestmannaeyjum. Flag: Island 27

28 3.9. Geologisk feltekskursion, Jameson Land Juli til 31. august 2011 Licenshaver (forundersøgelse): CASP (Cambridge Aarctic Shelf Programme) Base: Mestersvig og Constable Pynt Formål: Østgrønland og Midtnorge forventes at have lignende geologiske karakteristika og ved feltarbejdet omkring Jameson Land undersøges geologiske strukturer ud fra studier og prøver af sandholdige ler-skifer fra midt-kridttiden og triassisk tid. Dværgarvdal N W Devondal N W Kap Dalton N W 28

29 3.10. Aerogravimetri og aeromagnetik, Sydøstgrønland Maj - september 2011 Licenshaver (forundersøgelse): TGS Nopec, Teknisk operatør: Terraquest Ltd. Formål: Indsamle ca km aerogravimetriske og aeromagnetiske data fra luften Fly: Beechcraft King Air LJ849 29

30 D-seismik, Nordøstgrønland Midt juli midt oktober 2011 Licenshaver (forundersøgelse): GX Technology (GXT) Teknisk operatør: GX Technology Formål: Indsamle ca. 6000* km 2D-seismiske, og gravimetriske og magnetiske data med 8,5 km streamer. (*selskabet har ansøgt om km men forventer kun at kunne indsamle ca km) Seismisk fartøj: M/V Polar Explorer. Kaldesignal: LAFT7. Registreringshavn: Bergen. Isbryder/følgefartøj: Vladimir Ignatyuk Kaldesignal: UGTP, flagstat: Rusland 30

31 Olieefterforskning i Grønland D-seismik, Nordøstgrønland Midt august slut oktober 2011 Licenshaver og operatør (forundersøgelse): TGS Nopec Formål: Indsamle ca. 6000* km 2D-seismiske, og gravimetriske og magnetiske data med 8,5 km streamer. Seismisk fartøj: Akademik Lazarev. Kaldesignal: UAJS, Flagstat: Rusland Isbryder/følgefartøj: MSV Fennica. Kaldesignal: OJAD. Flagstat: Finland Følgefartøj: Kvitbjørn. Kaldesignal: LMZR. Flagstat: Norge 31

32 3.13. Havbundsundersøgelser, Nordøstgrønland 15. august slut september 2011 Licenshaver (forundersøgelse): TGS Nopec, Teknisk operatør: TGS Nopec, VBPR and PF Thor Formål: Indsamling af havbundsprøver samt sonar undersøgelser. Fartøj: M/V Phoenix; Kaldesignal: OW Flagstat: Færøerne. 32

33 4. Færdsel i havområder med efterforskningsaktivitet De omtalte efterforskningsaktiviteter er alle godkendte aktiviteter på linie med fiskeri og andre erhvervsaktiviteter. Det er vigtigt at udvise de fornødne hensyn til de andre interessenter i området Efterforskningsboringer Omkring efterforskningsboringer etableres der sikkerhedszoner på 500 meter. Det betyder, at færdsel omkring 500 meter fra boreriggen er forbudt på grund af sikkerhedshensyn Seismiske undersøgelser Ved seismiske undersøgelser følger det seismiske fartøj forud planlagte lige linjer og skal så vidt muligt holde en konstant hastighed på 4-5 knob eller omkring 8 km/t. Ved 2Dseismik vil der være 5-10 km mellem de enkelte seismik-linier. Ved 3D seismik er der kun 100 meter mellem seismik-linierne. Seismiske undersøgelser kan have en midlertidig effekt på fiskene, som kan forsvinde i nogle få dage fra nærområdet. Men ved fornuftig planlægning og hensyn vil der både kunne foretages seismisk dataindsamling og fiskes inden for samme område. Det seismiske fartøj slæber et flere km langt kabel (streamer) efter sig lige under vandoverfladen. Denne streamer holdes op af bøjer og ender i en stor slutbøje. Streameren kan ikke tåle at blive oversejlet, og derfor må der ikke sejles ind mellem det seismiske skib og slutbøjen. Det anbefales derfor at holde sig på god afstand. Det seismiske fartøj ledsages ofte af et eller flere følgeskibe, som bl.a. sørger for at holde kontakt med andre skibe i nærområdet. Generelt bør der udvises øget opmærksomhed i områder hvor der foregår seismiske undersøgelse. Det bør undgås at have afmærkninger eller flydende fangstredskaber liggende i sejlruterne for de seismiske skibe. Udsættes net, markeringer eller lignende i undersøgelsesområderne i de pågældende perioder, bør dette ske i samråd med Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrug Krav til de seismiske fartøjer Der stilles en række krav til den seismiske dataindsamling, der bl.a. baserer sig på anbefalinger fra DMU omkring anvendelse af luftkanoner: Luftkanoner må ikke være større end nødvendigt for det pågældende survey Luftkanonerne startes én efter én, og styrken øges gradvist (ramp up / blød start) Denne ramp up procedure foregår over ca. 20 minutter, evt. mens skibet er i fart Ramp up må ikke igangsættes hvis der er havpattedyr inden for 200 meter fra luftkanonerne Pauser må ikke vare mere end 5 minutter, ellers skal ramp up proceduren følges på ny En Marine Mammal and Seabird Observer (MMSO) skal til stadighed holde udkig efter hvaler når luftkanoner er i drift. Observation af havpattedyr inden for 500 meter fra luftkanonerne kan føre til at luftkanonerne stoppes. Visuel overvågning skal fortsættes og en ny ramp up må ikke igangsættes før havpattedyret eller dyrene er udenfor sikkerhedszonen, eller der er gået mere end 30 minutter, siden dyrene sidst er observeret i området 33

34 Der skal føres logbog over observationerne, som skal rapporteres sammen med cruise-rapporten Luftkanoner må ikke benyttes uden for seismik-linierne, undtagen i de tilfælde der er nævnt ovenfor eller hvis udstyret skal testes. Hvis testen omfatter alle kanonerne, skal ovennænvte ramp up procedure benyttes Råstofdirektoratet betinger sig desuden, at der på alle større seismiske surveys permanent er to MMSO er ombord til at sikre hensynet til havpattedyr og fugle. Hvis der foregår fiskeri i området, vil der ofte også være en FLO ombord, som står for kontakten med fiskerifartøjer. MMSO er MMSO er en forkortelse af Marine Mammal and Seabird Observer eller Havpattedyr- og Havfugleobservatør. MMSO er holder systematisk udkig efter havpattedyr i nærheden af luftkanonerne for at kunne mindske de negative effekter af seismikindsamlingen og sikre at sikkerhedsafstande til hvaler og sæler overholdes. Udover denne opgave registrerer MMSO en forekomsten af havfugle og havpattedyr. Det er et krav, at der som minimum skal være 2 MMSO er ombord på det seismiske fartøj, for at der kan holdes konstant udkig, når luftkanonerne er i drift. FLO er FLO er en forkortelse af Fishery Liaison Officer eller Fiskeri-forbindelses-officer. FLO en skal være grønlandsk- og dansk/engelsk-talende. Det er Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK), der for hver efterforskningsaktivitet vurderer, om der skal være en FLO er ombord. Målet for FLO en at sikre så gnidningsfri en afvikling af seismiske aktiviteter og fiskeri som muligt ved at tage og holde kontakt til andre fartøjer i området. FLO en opholder sig normalt på følgebåden, der er tilknyttet det seismiske fartøj 34

35 5. Koordinering Nærværende informationsfolder, samt hørings- og informationsmøder afholdt hvert år, er tænkt som en informationsmulighed for primært fiskere og andre aktører på havet, samt offentlige myndigheder i tilknytning hertil. Henover sommeren og efteråret vil der dagligt udsendes Navigation Warnings for de områder hvor der skydes seismik eller foretages anden større efterforskningsaktivitet. Dette formidles i Efterretninger for Søfarende og dagligt via Aasiaat Radio. Alle fartøjer der befinder sig i grønlandsk farvand skal hver 6. time indsende positionsoplysninger til GREENPOS, som er en database, der administreres af Grønlands Kommando. Derudover er det et krav fra Råstofdirektoratet, at seismikfartøjerne skal være tilkoblet Vessel Monitoring System (VMS) og hver time indsende positionsoplysninger hertil. VMS administreres af Grønlands Fiskeri Licens Kontrol (GFLK). Derudover skal de seismiske fartøjer og andre olieefterforskningsskibe 3 gange om ugen indberette deres aktuelle position, hastighed og retning samt sejlplaner 3 dage frem. Disse rapporter samles af Råstofdirektoratet i en pdf-fil, som derefter sendes pr. til alle interesserede. Ønsker man at modtage 3-dags sejlplanerne, kan man kontakte 5.1. Lige adgang til havet Fiskeri og seismiske undersøgelser er begge lovlige aktiviteter i det grønlandske farvand og der må derfor tages gensidige hensyn. Det er vigtigt at holde sig orienteret om hinandens position og planlagte ruter, og venligst iagttage følgende; Benyt de 3-dages sejlplaner som de seismiske fartøjer er forpligtet til at opdatere 3 gange ugentligt Hvis et fiskefartøj ligger med net ude og er i gang med en fangst, har dette ret til at færdiggøre arbejdet Hold radio åben samt lyttevagt på de internationale nød- og kaldefrekvenser Hold kontakt med det seismiske fartøj eller dets følgebåd Sejl ikke ind mellem det seismiske skib og slutbøjen for enden af kablet Nedsænk ikke fiske- og fangstredskaber hvis det seismiske fartøj allerede trækker et kabel i nærheden Vis hensyn og vær ekstra opmærksom i nærheden af seismiske fartøjer Hvis der er spørgsmål vedrørende fiskerirettigheder, kan der rettes henvendelse til Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrug på Hvis der er generelle spørgsmål eller kommentarer til dataindsamlingen, kan der rettes henvendelse til Råstofdirektoratet på eller telefon

36 6. Kontaktinformation Råstofdirektoratet Imaneq 29 Postboks Nuuk Tel: Fax: Grønlands Fiskeri Licens Kontrol (GFLK) Postboks Nuuk Tel: Fax: Grønlands Kommando Grønnedal 3930 Kangilinnguit Tel: Fax:

Olieefterforskning i Grønland 2009

Olieefterforskning i Grønland 2009 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Olieefterforskning i Grønland 2009 Beskrivelse af aktiviteter Juli 2009 Forsidefoto: Atlantic Explorer vil i 2009 gennemføre den første 3D-seismik i Grønland nogensinde

Læs mere

Olieefterforskning i Grønland 2014

Olieefterforskning i Grønland 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Olieefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af de planlagte aktiviteter Juli 2014 Pjece: Vedrørende Grønlands olieefterforskningsaktiviteter i 2014 Udgivet juli 2014

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN. Olieefterforskning i Grønland 2013

GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN. Olieefterforskning i Grønland 2013 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Olieefterforskning i Grønland 2013 Beskrivelse af de planlagte aktiviteter Juli 2013 Pjece: Vedrørende Grønlands olieefterforskningsaktiviteter i 2013 Udgivet juli 2013

Læs mere

GRØNLANDS HJEMMESTYRE RÅSTOFDIREKTORATET. Olieefterforskning i Grønland 2008

GRØNLANDS HJEMMESTYRE RÅSTOFDIREKTORATET. Olieefterforskning i Grønland 2008 GRØNLANDS HJEMMESTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Olieefterforskning i Grønland 2008 Beskrivelse af de planlagte aktiviteter Juni 2008 Pjece: Vedrørende Grønlands olieefterforskningsaktiviteter i 2008 Udgivet juni

Læs mere

Olieefterforskning i Grønland 2012

Olieefterforskning i Grønland 2012 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Olieefterforskning i Grønland 2012 Aktivitetsoversigt August 2012 Forsidefoto: M/V Joides Resolution I sommersæsonen 2012 vil forskningsboreskibet M/V Joides Resolution

Læs mere

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET Orientering 2009 DISKO VEST RUNDREJSE, VINTEREN 2008 Virksomheder i West Disko Area licenser med feltaktiviteter i 2008 I marts og tidligt i april 2008 afholdt olieselskaberne

Læs mere

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Møde med Offshore Center Danmark Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Oversigt 1. Grønland i tal 2. Kort præsentation af Nunaoil A/S 3. Licenssystemet 4. Olie- og gassektoren i Grønland 5. Olieefterforskning

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske

Læs mere

Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010

Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010 Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010 Greenland Oil Industry Association (GOIA) Medlemsskab: Alle selskaber som har licens til efterforskning og produktion af olie og gas i Grønland kan

Læs mere

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

Greenland Petroleum Services A/S

Greenland Petroleum Services A/S Greenland Petroleum Services A/S Workshop Offshore Center Danmarks Internationaliseringskonference 20. maj 2010 Martin Ben Shalmi, CEO martin@greenlandpetroleum.com www.greenlandpetroleum.com Hvem er jeg

Læs mere

STANDARDVILKÅR FOR FORUNDERSØGELSER TIL HAVS. Maj 2017

STANDARDVILKÅR FOR FORUNDERSØGELSER TIL HAVS. Maj 2017 STANDARDVILKÅR FOR FORUNDERSØGELSER TIL HAVS Maj 2017 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K T: +45 3392 6700 E: ens@ens.dk Indhold Indledning 2 1. Generelle vilkår 3 2. Afværgeforanstaltninger

Læs mere

2. Bridging dokumenter til dokumentation af HSE ledelsessystemer for borerigge

2. Bridging dokumenter til dokumentation af HSE ledelsessystemer for borerigge Appendiks A Resumé af anbefalinger Overordnet Det anbefales at BMP laver en omfattende, offentligt tilgængelig rapport, som undersøger overensstemmelse med de tilladelsesvilkår og betingelser for Cairn

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn

Læs mere

Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ

Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ Vurdering af Virkningen på Miljøet, 3D seismisk undersøgelsesprogram for Pitu i havet vest for Grønland Version 2 12/07/2011 www.erm.com Delivering sustainable solutions in

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. 2D seismic survey offshore South East Greenland EIA report

IKKE TEKNISK RESUMÉ.  2D seismic survey offshore South East Greenland EIA report IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse i det vestgrønlandske hav ud for Sydøstgrønland mellem

Læs mere

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område DONGs engagement i Grønland Udfordringer og perspektiver Grønland Muligheder og udfordringer i Grønland Mulighed for meget store fund Stor kommerciel usikkerhed Miljømæssigt følsomt område Multi milliard

Læs mere

MEMO. Dear ÆNDRINGER AF ARBEJDSOMFANG

MEMO. Dear ÆNDRINGER AF ARBEJDSOMFANG MEMO Job 2013-forundersøgelse i Baffinbugten Kunde Shell Greenland A/S Memo nr. 1100003404-042-006 3 Dato 01/07/13 Til Fra Cc Shell Ditte Marie Mikkelsen Claus Fischer Jensen Dear ÆNDRINGER AF ARBEJDSOMFANG

Læs mere

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet 3900 Nuuk Grønland paian@nanoq.gl København,

Læs mere

Mineral- og kulbrinteefterforskning i Grønland 2015

Mineral- og kulbrinteefterforskning i Grønland 2015 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineral- og kulbrinteefterforskning i Grønland 2015 Beskrivelse af aktiviteter August 2015 Folder Mineral- og olieefterforskning i Grønland 2015 beskrivelse af aktiviteter

Læs mere

ANS0GNING OM TILLADELSE TIL FORUNDERS0GELSER I DEN DANSKE DEL AF NORDS0EN - XANA-lX AFLASTNINGSBR0ND

ANS0GNING OM TILLADELSE TIL FORUNDERS0GELSER I DEN DANSKE DEL AF NORDS0EN - XANA-lX AFLASTNINGSBR0ND MAERSK OIL Mill!rsk Olie og Gas A/S Esplanaden 50 1263 Copenhagen K Denmark Tlf.: +45 3363 4000 En erg istyrelsen Energiindvinding Ressourceenheden Amaliegade 44 1256 K0benhavn K Att.: Hr. lens Skov-Spilling

Læs mere

Råstofstyrelsens retningslinjer

Råstofstyrelsens retningslinjer Råstofstyrelsens retningslinjer for ansøgning, udførsel og afrapportering af offshore kulbrinteefterforskningsaktiviteter (eksklusive boringer) i Grønland Råstofstyrelsen Naalakkersuisut Juni 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

= Havmiljøberedskab i Grønland =

= Havmiljøberedskab i Grønland = Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Bilag 36 Offentligt = Havmiljøberedskab i Grønland = anno 2010 -? Orkan over isfyldt polar farvand (foto: Bjarne Rasmussen/www.iceguide.dk) Indledning. I 2000 var

Læs mere

Regelgrundlag. Ansøgningsvejledning for forundersøgelser til havs

Regelgrundlag. Ansøgningsvejledning for forundersøgelser til havs Ansøgningsvejledning for forundersøgelser til havs Kontor/afdeling Center for Energiressourcer Undergrundsenheden Dato 16. maj 2017 J nr. 2016-1174 Dette dokument beskriver Energistyrelsens baggrund for

Læs mere

Sammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Sammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Sammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ref. Kommentar Svar Ændringer af VVM eller VSB, hvor dette måtte være relevant 15.1 Hermed høringssvar fra Fangstafdelingen

Læs mere

IKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011

IKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011 IKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011 Udarbejdet for CAPRICORN GREENLAND EXPLORATION 1 LTD Rapport nr. EHE2108 RPS Energy Forfatter(e)

Læs mere

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Solopgang over Søndre Strømfjord. Foto: Aja Brodal Aja Brodal s050940 Cecilie Dybbroe s050938 Indledning Formålet med denne rapport er at beskrive

Læs mere

DMU s vurdering af miljø og klimamæssige forhold

DMU s vurdering af miljø og klimamæssige forhold DMU s vurdering af miljø og klimamæssige forhold 1. DMU s Resume og konklusion DMU har for Råstofdirektoratet vurderet de miljømæssige forhold i forbindelse med Capricorns planer om, at udføre 4 efterforskningsboringer

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2014. Delta-1 T4. T8 Alpha-1 GRO#3. Gamma-1. Hellefisk-1. Ikermiut-1. Kangâmiut-1. Nukik-2 Nukik-1 AT7 AT2 LF7.

ÅRSRAPPORT 2014. Delta-1 T4. T8 Alpha-1 GRO#3. Gamma-1. Hellefisk-1. Ikermiut-1. Kangâmiut-1. Nukik-2 Nukik-1 AT7 AT2 LF7. ÅRSRAPPORT 2014 Delta-1 T4 T8 Alpha-1 GRO#3 Gamma-1 Hellefisk-1 Ikermiut-1 Kangâmiut-1 Nukik-2 Nukik-1 AT7 LF7 AT2 Qulleq-1 Indhold Hoved- og nøgletal 3 Bestyrelsens forord 4 Ledelsesberetning 5 NUNAOIL

Læs mere

Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014

Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014 Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014 1 Indhold: Bilag 1: Uddybende beskrivelse af strategien for olie og gas for 2014 18 Bilag 2: Beskatningsmodel for

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

Til dirigent udpegede bestyrelsen i henhold til vedtægternes 3.10 Betina Præstiin, der konstaterede,

Til dirigent udpegede bestyrelsen i henhold til vedtægternes 3.10 Betina Præstiin, der konstaterede, ORDINÆRT GENERALFORSAMLINGSPROTOKOLLAT Den 22. april 2015, kl. 10.00 afholdtes ordinær generalforsamling i NUNAOIL A/S, reg.nr. A/S 68.116, i selskabets lokaler på Tuapannguit 38, 3900 Nuuk. Der var indkaldt

Læs mere

Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) 2012 Anu-Napu 3D seismisk undersøgelse Baffinbugten, licensblok 5 og 8

Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) 2012 Anu-Napu 3D seismisk undersøgelse Baffinbugten, licensblok 5 og 8 Shell Kanumas A/S Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) 2012 Anu-Napu 3D seismisk undersøgelse Baffinbugten, licensblok 5 og 8 IKKE-TEKNISK SAMMENDRAG Shell Kanumas A/S Operatør 15. marts 2012 Side

Læs mere

Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ

Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ Redegørelse for Vurderingen af Samfundsmæssig Bæredygtighed for Offshore-efterforskningsboreprogrammet i Vestgrønland 2011 Version 1 01/03/2011 www.erm.com Delivering sustainable

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

Retningslinjer. for ansøgning, udførelse og afrapportering af offshore kulbrinteefterforskningsaktiviteter (eksklusive boringer) i Grønland

Retningslinjer. for ansøgning, udførelse og afrapportering af offshore kulbrinteefterforskningsaktiviteter (eksklusive boringer) i Grønland Retningslinjer for ansøgning, udførelse og afrapportering af offshore kulbrinteefterforskningsaktiviteter (eksklusive boringer) i Grønland Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre Maj 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis

Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Rigsfællesskabet Miljø Størrelsesforhold Grønland Udfordring nye ruter Udfordring Udfordring

Læs mere

Nordøst!Grønland! 2016!Seismisk!Efterforskning!

Nordøst!Grønland! 2016!Seismisk!Efterforskning! NordøstGrønland 2016SeismiskEfterforskning EndeligudkastProjektbeskrivelse Udarbejdetfor:TGS0NOPECGeophysical CompanyASA NØGrønlandSeismiskEfterforskning2016 TGS Dokument:J3293TGS(NEG16Projektafgrænsning)v2

Læs mere

De har ved e-mail af 6. juni 2013 anmodet om aktindsigt på følgende måde: a. Hvor mange gange boringer blev sat i bero grundet risici for kollision

De har ved e-mail af 6. juni 2013 anmodet om aktindsigt på følgende måde: a. Hvor mange gange boringer blev sat i bero grundet risici for kollision Fra: Maja Sofie Burgaard Sendt: 26. juni 2013 11:50 Til: jon.burgwald@greenpeace.org Emne: Råstofstyrelsens svar på begæring om aktindsigt Til Jon Burgwald, Greenpeace De har ved e-mail af 6. juni 2013

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

IKKE-TEKNISK RESUMÉ INDLEDNING

IKKE-TEKNISK RESUMÉ INDLEDNING IKKE-TEKNISK RESUMÉ INDLEDNING Dette er det ikke-tekniske resumé af en redegørelse om Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) vedrørende et program for flerfaset efterforskningsboring offshore

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Greenpeace kommentar til høring Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd /Cairn Energy plc. ansøgning om tilladelse til at gennemføre fire efterforskningsboringer i 2011 April 2011 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Boreteknologi og vandrette boringer

Boreteknologi og vandrette boringer 1 Sub-soil konference. Tirsdag den 6. februar 2007 Boreteknologi og vandrette boringer Ved Allan Christensen Offshore Center Danmark Program Generel rundtur i olie/gas brøndteknikken 1. De danske koncessioner

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Råstofdirektoratets retningslinjer

Råstofdirektoratets retningslinjer Råstofdirektoratets retningslinjer for udarbejdelse af vurdering af virkning på miljøet (VVM) redegørelse for kulbrinte efterforskningsog udnyttelsesaktiviteter, offshore Grønland Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer

Læs mere

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø pr. 26. august 2013 Sagsbehandler LEMR, Sag nr. 13/6961, dok. nr. 120839/13

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Sammendrag af høringssvar # 11 Kommuneqarfik Sermersooq

Sammendrag af høringssvar # 11 Kommuneqarfik Sermersooq Sammendrag af høringssvar # 11 Kommuneqarfik Sermersooq Ref. Kommentar Svar Ændring til VVM eller VSB hvis relevant 11.1 Offentlig høring af ansøgning om godkendelse af EIA og SIA fra Cairn Energy, vedrørende

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Status for Rigsfællesskabets Kontinentalsokkelprojekt i området nord for Grønland

Status for Rigsfællesskabets Kontinentalsokkelprojekt i området nord for Grønland Status for Rigsfællesskabets Kontinentalsokkelprojekt i området nord for Grønland Foredrag ved Christian Marcussen, GEUS Mødei detkongelige Geografiske Selskab 1. december 2009 9.8.2007 Foto: Bjørn Eriksson

Læs mere

Indhold. Selskabsoplysninger

Indhold. Selskabsoplysninger ÅRSRAPPORT 2013 Indhold Hoved- og nøgletal 3 Kulbrintehistorik i Grønland 4 Bestyrelsesformandens forord 6 Ledelsesberetning NUNAOIL s resultat og forventninger 7 Olieindustriens faser 9 Efterforskning

Læs mere

DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Råstofdirektoratet att. Najaaraq Demant

DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Råstofdirektoratet att. Najaaraq Demant NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET Råstofdirektoratet att. Najaaraq Demant Angående kommentarer til høringssvar ang. Strategisk Miljøvurdering (SMV) for Sydgrønland DCE har modtaget

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

Vurdering af beredskabsplanen for Cairns prøveboringsprogram 2011 i Grønland

Vurdering af beredskabsplanen for Cairns prøveboringsprogram 2011 i Grønland Vurdering af beredskabsplanen for Cairns prøveboringsprogram 2011 i Grønland Professor Richard Steiner, University of Alaska (pens.), olieudslipsekspert 20. august 2011 ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

304 12 Sisimiut havn. Figur 12.1.1 Indhandling af fisk og skaldyr i forskellige havne, 2004-2008.

304 12 Sisimiut havn. Figur 12.1.1 Indhandling af fisk og skaldyr i forskellige havne, 2004-2008. 304 12 Sisimiut havn 12 Sisimiut havn Havnen i Sisimiut består af en række kajanlæg, som tjener forskellige formål, herunder bl.a. en fiskerikaj (60 m), en atlantkaj (60 m), en lossekaj (50 m), en forsyningskaj

Læs mere

Samfundsmæssige aspekter. af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet

Samfundsmæssige aspekter. af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Samfundsmæssige aspekter af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland

Læs mere

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.

Læs mere

2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU), BLOK 6 (PITU) OG BLOK 8 (NAPU) Foreløbig vurdering af virkninger på miljøet

2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU), BLOK 6 (PITU) OG BLOK 8 (NAPU) Foreløbig vurdering af virkninger på miljøet Juli 2013 SHELL GREENLAND A/S 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU), BLOK 6 (PITU) OG BLOK 8 (NAPU) FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET UDVIDET ARBEJDSOMFANG 2013-FORUNDERSØGELSE I

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ. Redegørelse for Vurderingen af Virkningerne på Miljøet for Offshoreefterforskningsboreprogrammet

Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ. Redegørelse for Vurderingen af Virkningerne på Miljøet for Offshoreefterforskningsboreprogrammet Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ Redegørelse for Vurderingen af Virkningerne på Miljøet for Offshoreefterforskningsboreprogrammet for Atammik-blokken i Vestgrønland 2011 Version 2 03/05/2011 www.erm.com Delivering

Læs mere

Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace

Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace Råstofdirektoratets bemærkninger til relevante dele af høringssvaret Ref Kommentar Svar fra Capricorn Råstofdirektoratet s kommentarer til Greenpeace s høringssvar

Læs mere

IKKE-TEKNISK REDEGØRELSE INTRODUKTION

IKKE-TEKNISK REDEGØRELSE INTRODUKTION IKKE-TEKNISK REDEGØRELSE INTRODUKTION Dette er den Ikke-Tekniske Redegørelse af en Social Påvirknings Vurdering (SIA). For en flerbrøndet undersøgelses bore program (Projektet). Programmet vil blive udført

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN Leif Thorning og Thorkild Maack Rasmussen Parti fra Godthåbsfjorden i Vestgrønland med renskurede, prækambriske bjergarter. Her er det muligt at beskrive de

Læs mere

EU og det Arktiske område

EU og det Arktiske område Gardermoen 13 November 2010 EU og det Arktiske område Martin Lassen Skylv Ambassaderåd Oversigt 1. Seks grunde til en arktisk politik i EU 2. Vurdering af situationen i Arktis 3. Indholdet i EU s politikdokumenter

Læs mere

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion Ikke-teknisk resumé 2006 Udarbejdet af: COWI A/S for Hess Denmark ApS Layout: COWI A/S Oplag: 200 stk. Fotos: Hess Denmark ApS, Scanpix Udgivelsesdato: Oktober

Læs mere

Til de bydende på Udbud R04 / R02 Geofysiske undersøgelser

Til de bydende på Udbud R04 / R02 Geofysiske undersøgelser DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. oktober 2013 13/17967-4 John Halkjær Kristiansen jhk@vd.dk 7244 3668 Til de bydende på Udbud 93200.R04 / 14210.R02 Geofysiske undersøgelser RÅDGIVNING- GEOFYSISKE

Læs mere

MSP og Det blå Danmarks interesser udfordringer og muligheder for erhvervene. Temadag 26-09-2013

MSP og Det blå Danmarks interesser udfordringer og muligheder for erhvervene. Temadag 26-09-2013 MSP og Det blå Danmarks interesser udfordringer og muligheder for erhvervene Temadag 26-09-2013 Danish Shipowners Association A.P. Møller Mærsk A/S TORM A/S D/S Norden A/S DFDS A/S J. Lauritzen A/S Teekay

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse i Grønland

Efterforskning og udnyttelse i Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Efterforskning og udnyttelse i Grønland Jørgen T. Hammeken-Holm, Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets opgaver Med udgangspunkt i Råstofloven:

Læs mere

Vejr og Hav. Charlotte Havsteen [FMT OSO] Må ikke offentliggøres uden tilladelse fra Forsvarets Materieltjeneste

Vejr og Hav. Charlotte Havsteen [FMT OSO] Må ikke offentliggøres uden tilladelse fra Forsvarets Materieltjeneste Vejr og Hav Charlotte Havsteen Grønland Grønland Grønland Topografi Havstrømme Havstrømme Temperaturstatistik i Grønland Wind chill factor Målinger i havet Målinger i atmosfæren Klimaforandringer Temperaturerne

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt Redegørelse efter 6 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund om tilladelser efter undergrundsloven Lolland-Falster Kontor/afdeling

Læs mere

TJEKLISTE TIL ANSØGNINGER VEDR. BØLGEKRAFTANLÆG

TJEKLISTE TIL ANSØGNINGER VEDR. BØLGEKRAFTANLÆG Kontor/afdeling Center for Energiressourcer Dato 4. maj 2016 TJEKLISTE TIL ANSØGNINGER VEDR. BØLGEKRAFTANLÆG Der ansøges om tilladelse vedrørende bølgekraftanlæg efter VE-loven. Hvis en ansøger vil søge

Læs mere

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Påtegninger Ledelsespåtegning... 3 Den uafhængige revisors erklæringer... 4

Indholdsfortegnelse. Påtegninger Ledelsespåtegning... 3 Den uafhængige revisors erklæringer... 4 ÅRSRAPPORT 2012 1 Indholdsfortegnelse Påtegninger Ledelsespåtegning........................... 3 Den uafhængige revisors erklæringer........... 4 Ledelsesberetning Selskabsoplysninger.........................

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI Navn: CPR: TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI 1. 888 + 74 = 2. 342 67 = 3. 34 8 = Afrund til nærmeste hele tal 14. 11,37 15. 4,52 4. 256 : 8 = Løs ligningen 5. x - 6 = 31 x = 6. 4x = 28 x = 16. 17. 3 5 + 6 6 = 4

Læs mere

Pålæg vedrørende etablering af ilandføringsanlæg og gennem-

Pålæg vedrørende etablering af ilandføringsanlæg og gennem- KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET Energinet.dk info@enerqinet.dk Pålæg vedrørende etablering af ilandføringsanlæg og gennem- Ministeren førsel af forundersøgelser for storskala havmølleparker ved

Læs mere

Efterforskningsaktiviteter i Grønland 2016

Efterforskningsaktiviteter i Grønland 2016 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Efterforskningsaktiviteter i Grønland 2016 Mineralske råstoffer Juli 2016 Folder Efterforskningsaktiviteter i Grønland 2016 Mineralske råstoffer Version 1, juli 2016

Læs mere

Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark

Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark Jeanette Hallundbæk, Hallundbæk Consult ApS Iben Nielsen, Projektleder, Sønderborg Forsyning Peter Rathje, Direktør, ProjectZero Anne Eiby, Projektchef,

Læs mere

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K Virksomheder J.nr. MST-400-00011 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel tilladelse for Hess Danmark til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

Kulbrintestrategi Målsætninger og planer for den fremtidige olie- og gasefterforskning i Grønland

Kulbrintestrategi Målsætninger og planer for den fremtidige olie- og gasefterforskning i Grønland namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Kulbrintestrategi 2003 Målsætninger og planer for den fremtidige olie- og gasefterforskning

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg.

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 76 Offentligt J.nr. 2015-6297 Den 24. september 2015 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet

Læs mere

FN s havretskonventionens A76:

FN s havretskonventionens A76: FN s havretskonventionens A76: Mulighed for krav ud over 200 sømil i Polhavet Hvilke datatyper skal indsamles og hvordan? Ved Seniorrådgiver Christian Marcussen, GEUS Kontinentalsokkelprojektets indsatsområder

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Undergrundsloven - operatørskab

Undergrundsloven - operatørskab Undergrundsloven - operatørskab 12. juni 2012 14/06/2012 1 Programmet Reception Operatørskab iht. undergrundsloven (Bo Sandroos) Ca. 15 min. Praktiske erfaringer ifm. operatørskab i DK (Søren Lundgren

Læs mere

Beskrivelse af forundersøgelser for en 400 MW havmøllepark i Kattegat mellem Djursland

Beskrivelse af forundersøgelser for en 400 MW havmøllepark i Kattegat mellem Djursland Energinet.dk att. Marian Kaagh Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia 18. december 2008 J.nr. 026014/26044-0043 Ref. Energiforsyningsområdet Side 1/6 Beskrivelse af forundersøgelser for en 400 MW havmøllepark

Læs mere

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018. Bilag

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018. Bilag 8. februar 2014 FM 2014/133 Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 Bilag Naalakkersuisut Februar 2014 FM 2014/133 IASN-2013-093824 Indhold: Bilag 1: Uddybende beskrivelse af strategien for olie og

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Sydøstgrønland

Læs mere

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI Afrund til nærmeste hele tal 1. 254 + 568 = 13. 29,85 2. 756 239 = 14. 88,16 3. 3 515 =

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI Afrund til nærmeste hele tal 1. 254 + 568 = 13. 29,85 2. 756 239 = 14. 88,16 3. 3 515 = AEU december 010 Navn: CPR: TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI Afrund til nærmeste hele tal 1. 54 + 568 = 13. 9,85. 756 39 = 14. 88,16 3. 3 515 = 4. 390 : 5 = Løs ligningen 5. x + 8 = 6 x = 6. 6x = 16 x = 7. 35 %

Læs mere

Where they rest, they rust : Undersøgelse og bevaring af vrag fra WWI og WWII i Nordsøen og Scapa Flow, Orkneyøerne af David Gregory

Where they rest, they rust : Undersøgelse og bevaring af vrag fra WWI og WWII i Nordsøen og Scapa Flow, Orkneyøerne af David Gregory Where they rest, they rust : Undersøgelse og bevaring af vrag fra WWI og WWII i Nordsøen og Scapa Flow, Orkneyøerne af David Gregory Sea War Museum Jutland (http://www.seawarmuseum.dk/) har netop gennemført

Læs mere

Kumulative påvirkninger

Kumulative påvirkninger DCEAs miljøvurderingsdage 20. og 27. august 2014 Kumulative påvirkninger Head of Environmental Department Anders Bjørnshave Verdens længste sænketunnel ABJ 2 Sænketunnelen er samlet set den bedste løsning

Læs mere