Efterforskningsaktiviteter i Grønland 2016

Transkript

1 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Efterforskningsaktiviteter i Grønland 2016 Mineralske råstoffer Juli 2016

2 Folder Efterforskningsaktiviteter i Grønland 2016 Mineralske råstoffer Version 1, juli 2016 Forsidefoto: Geologer på feltarbejde 2016; Råstofstyrelsen Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen [email protected] Imaneq 1A, 201 Postboks 930 DK-3900 Nuuk Kalaallit Nunaat Grønland Tlf Fax

3 Indhold Indledning... 4 Kort over ansøgte og aktive tilladelser (juni 2016)... 5 Aktiviteter i Qaasuitsup Kommunia... 6 Aktiviteter i Qeqqata Kommunia... 7 Aktiviteter i Kommuneqarfik Sermersooq vest... 8 Aktiviteter i Kommuneqarfik Sermersooq øst/udenfor Kommunal inddeling... 9 Aktiviteter i Kommune Kujalleq Baggrundsinformation om mineralefterforskningsaktiviteter på land Småskalatilladelser Olie og gasefterforskningsaktiviteter til havs Om færdselsregler til havs - områder hvor der indsamles seismiske data Baggrundsinformation om seismiske undersøgelser Kontaktoplysninger

4 Indledning Om informationshæftet I dette informationshæfte finder du beskrivelser af større efterforskningsprojekter og aktiviteter for mineralske råstoffer i feltsæsonen Informationshæftet er blevet udsendt hvert år siden Råstofindustrien er i disse år påvirket af den generelle globale økonomiske afmatning. Det smitter af på selskabernes muligheder for at finde finansiering til både landbaseret mineralefterforskning og til olie og gasefterforskning til havs. Selskaber med tilladelser i Grønland fortsætter dog arbejdet. Derfor vil du kunne møde dem i felten i løbet af sommeren I forbindelse med olie og gasefterforskningen til havs er der også igen i år aktivitet i Nordøstgrønland. Aktivitetsperioden Du finder primært beskrivelser af aktiviteter fra foråret og frem til september/oktober måned. Oplysningerne i hæftet er baseret på efterforskningsselskabernes arbejdsprogrammer for feltsæsonen Råstofstyrelsen modtager normalt disse informationer i løbet af maj måned. Hvor finder jeg hæftet? Vi sender hæftet til biblioteker, skoler, kommuner og andre relevante myndigheder. Hæftet ligger også online på under Råstofstyrelsen. Informationer om selskabernes sommeraktiviteter i Grønland kan også som regel findes på selskabernes hjemmesider. På ligger en liste over selskabsnavne og adresser. Hvor får jeg yderligere oplysninger? Denne folder informerer kun om de oplyste større og mellemstore feltaktiviteter. Der kan derfor foregå mindre aktiviteter eller aktiviteter, som er oplyst til Råstofstyrelsen efter folderens udgivelse. Der kan også være nævnt aktiviteter, som ikke fuldt gennemføres alligevel og ofte udsættes til næste sæson grundet logistik, stramme tidsplaner og i mindre tilfælde manglende nødvendige tilladelser til at gå i felten. Du er altid velkommen til at kontakte Råstofstyrelsen for yderligere information. [email protected] Telefon: God fornøjelse 4

5 Kort over ansøgte og aktive tilladelser 5

6 Aktiviteter i Qaasuitsup Kommunia Den blå farve viser efterforskningstilladelser. Den gule farve viser udnyttesestilladelser. Find tilladelserne elektronisk på Blue Jay Mining Ltd. - aktiviteter i Qaanaaq området Bluejay Mining Limited, der efterforsker en forekomst af ilmenit-sand syd for Qaanaaq, har planer om en systematisk prøvetagningskampagne i 6 uger fra midten af juli måned. Black Angel Mining A/S og FBC Mining Ltd. - aktiviteter ved Maarmorilik Black Angel Mining A/S og FBC Mining Limited udfører igen i år aktiviteter ved den gamle bly-zink mine (Sorte Engel) ved Maarmorilik i Qaasuitsup Kommunia. Aktiviteterne omfatter boringer og geofysisk arbejde og geologisk kortlægning. 6

7 Aktiviteter i Qeqqata Kommunia Den blå farve viser efterforskningstilladelser. Den gule farve viser udnyttelsestilladelser. Find tilladelserne elektronisk på Hudson Greenland A/S - aktiviteter ved Kangerlussuaq Det canadiske selskab Hudson Greenland A/S fik i oktober 2015 tilladelse nr. 2015/39 til udnyttelse for området Naajat nord for Kangerlussuaq Fjord. Hudson Greenland A/S mangler godkendelse af udnyttelses og nedlukningsplaner samt aktivitetsgodkendelsen før anlægsfasen kan starte. Overnævnte godkendelser er under behandling. North American Nickel Inc. - aktiviteter ved Maniitsoq North American Nickel Inc. gennemfører i perioden juli oktober et større efterforskningsprogram med boringer og sprængninger i områderne for tilladelse 2011/54 og 2012/28 syd for Maniitsoq. 7

8 Aktiviteter i Kommuneqarfik Sermersooq vest Den blå farve viser aktive efterforskningstilladelser. Den gule farve viser udnyttelsestilladelser. Find tilladelserne elektronisk på CGRG A/S aktiviteter ved Tasersuatsiaat CGRG A/S vil lave geologisk feltarbejde ved Tasersuatsiaat i området for tilladelse 2013/16. Rimbal Pty Ltd. aktiviteter ved Ivittuut Rimbal Pty Ltd. vil gennemføre et større arbejdsprogram ved Ivittuut i år i området for tilladelse 2007/45. 8

9 Aktiviteter i Kommuneqarfik Sermersooq øst/udenfor Kommunal inddeling CGRG Ltd. - aktiviteter nord for Ittoqqortoormiit CGRG foretager geologisk feltarbejde i området for tilladelse 2013/12. CGRG s.r.o aktiviteter nord for Ittoqqortoormiit CGRG foretager geologisk feltarbejde i området for tilladelse 2014/18. I begge områder efterforskes efter sjældne jordarter. Molybdænprojektet ved Malmbjerget i Østgrønland KGHM planlægger en inspektionstur til området for udnyttelsestilladelse 2008/40 i GGRG A/S aktiviteter ved Tasiilaq CGRG A/S laver geologisk feltarbejde i området for tilladelse 2011/53. 9

10 Aktiviteter i Kommune Kujalleq CGRG A/S GME Tanbreez og Rimbal Nalunaq A/S Obsidian Mining Ltd. Den blå farve viser efterforskningstilladelser. Den gule farve viser udnyttelsestilladelser. Find tilladelserne elektronisk på Obsidian Mining Ltd aktiviteter nord for Nanortalik grafitprojektet Amitsoq Obsidian Mining Ltd. gennemfører geologisk feltarbejde i området for efterforskningstilladelse 2013/06 nord for Nanortalik. CGRG A/S aktiviteter ved Igaliku CGRG A/S gennemfører geologisk feltarbejde i området for efterforskningstilladelse 2013/15 ved Igaliku. Tanbreez Mining Greenland A/S og Rimbal Pty Ltd.- Sjældne jordartsprojektet ved Killavaat Alannguat (Kringlerne) mellem Narsaq og Qaqortoq Tanbreez Mining Greenland A/S og Rimbal Pty Ltd. fortsætter efterforskningsarbejdet under tilladelse 2006/04 efter sjældne jordartsforekomster ved Killavaat Alannguat. Forekomsten er karakteriseret ved at have et højt indhold af niobium, tantalum, zirkonium og sjældne jordartsmetaller. Disse mineraler kan anvendes i mobiltelefoner, flymotorer og glas. Forekomsten er estimeret til at indeholde mere end 4 mia. tons malm. Nalunaq A/S Nalunaq A/S gennemfører geologisk feltarbejde i den nedlukkede guldmine og på selve bjerget inden for licensen 2003/05 nord for Nanortalik. GME - Sjældne jordartsprojektet ved Kuannersuit (Kvanefjeld), nær Narsaq Greenland Minerals & Energy efterforsker sjældne jordarter ved Narsaq. Udover de sjældne jordarter indeholder forekomsten også zink og uran. I efteråret 2013 blev nultolerance politikken for brydning af uran og andre radioaktive elementer ophævet. 10

11 Baggrundsinformation om mineralefterforskningsaktiviteter på land Til lands foregår undersøgelserne på mange forskellige måder. Det kan være at udtage konkrete prøver af undergrunden, geofysiske undersøgelser og lignende. Der er forskellige regler, for de forskellige typer af aktiviteter. Nogle aktiviteter kan udføres af rettighedshavere uden Råstofstyrelsens forudgående detailgodkendelse: Geologiske og geokemiske undersøgelser samt prøvetagning ved hjælp af håndholdt udstyr med henblik på laboratorieundersøgelser, forudsat prøver fra en enkeltlokalitet ikke: o overstiger 3 tons for efterforskningstilladelser og forudsat prøvernes samlede vægt ikke o overstiger 10 tons pr. år for efterforskningstilladelser Boringer med håndholdt udstyr Geofysiske undersøgelser uden eksplosive materialer (sprængstoffer og tændmidler). Alle andre aktiviteter end de foran anførte aktiviteter skal godkendes af Råstofstyrelsen, herunder: Anvendelse af eksplosive stoffer Boringer bortset fra boringer med håndholdt udstyr Prøvetagning, der overstiger de foran anførte mængder Anvendelse af undersøgelsesudstyr med radioaktive kilder Anvendelse af køretøjer, entreprenørmateriel og lignende. Terrænregulering (f.eks. landingsbaner, midlertidige arbejdsveje) samt etablering af faste anlæg, installationer, bygninger og lignende. Etablering af skakter, stoller, ramper m.m. Listen er ikke udtømmende og heller ikke i prioriteret rækkefølge. Miljøstyrelsen for Råstofområdet kan stille krav om, at rettighedshaver udarbejder en vurdering af virkninger på miljøet (VVM) for de planlagte aktiviteter. Det kan for eksempel være på grund af aktivitetens omfang, type, det sted hvor aktiviteten skal udføres, eller den periode aktiviteten bliver udført i. Vurderingen af virkninger på miljøet (VVM) skal i så fald indgå i det materiale, rettighedshaver sender til Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstofområdet. Råstofstyrelsens myndighedsbehandling, herunder godkendelser, fritager ikke rettighedshaveren fra at indhente godkendelser eller tilladelser, der er fornødne efter anden lovgivning end råstofloven. Regler for feltarbejde Det gælder som en almindelig regel for alle aktiviteter, at feltarbejdet skal udføres under hensyntagen til følgende: Arbejdet skal foretages sikkerhedsmæssigt forsvarligt og under hensyntagen til de konkrete forhold Dyrelivet må ikke unødigt forstyrres Overflade og vegetation må ikke unødigt beskadiges. Ved prøvetagning i vegetationsdækkede områder skal tørven således afgraves fra prøvetagningsstedet, og

12 umiddelbart efter prøvetagningen lægges tilbage i det tilbagefyldte hul Risikoen for forurening og anden skadelig indvirkning på miljøet skal begrænses mest muligt Arbejdet må ikke frembyde fare for andre personer eller anden mands ejendom Andres jagt, fangst, fiskeri eller anden virksomhed må ikke hindres eller vanskeliggøres unødigt Fortidsminder, opmålingsfixpunkter samt målestationer og andre anlæg må ikke beskadiges Feltreglerne regulerer i øvrigt følgende emner: Flyvning, kørsel og sejlads Fortidsminder, arkæologiske genstande m.v. Telekommunikation Brændstoffer, brændstofbeholdere i felten Lejr i felten, herunder håndtering af affald, samt oprydning Beredskab Vigtige områder for dyrelivet, samt fredede områder Kerneboring og andet borearbejde Kørsel med motorkøretøjer Indførsel, transport, opbevaring og brug af eksplosive stoffer Rapportering til Råstofstyrelsen. Hvis der er generelle spørgsmål eller kommentarer til feltprogrammerne for 2016, kan du henvende dig til Råstofstyrelsen på [email protected] eller telefon Småskalatilladelser Alle fastboende i Grønland kan frit indsamle mineraler til en værdi under ,- dog ikke visse værdifulde mineraler (diamant, rubin, safir, mv.). Hvis der indsamles mineraler til en værdi over ,- eller hvis der ønskes større aktiviteter i felten, kan der søges om en småskalatilladelse med eneret og en småskalatilladelse uden eneret. Derudover gælder de samme overordnede regler for feltarbejde i forbindelse med småskalatilladelser. Enkelte aktiviteter må udføres uden forudgående godkendelse. Andre aktiviteter kræver særskilt godkendelse. Dertil skal der også godkendes en udnyttelses og nedlukningsplan, hvis der er tale om udnyttelse af værdifulde mineraler. Vejledninger og ansøgningsskemaer i forbindelse med ansøgning om småskalatilladelser kan downloades på og kan fremsendes ved henvendelse til Råstofstyrelsen. Der er pt. udstedt 44 småskalatilladelser med eneret. Hertil kommer 15 tilladelser uden eneret. Du kan se tilladelsesområder på 12

13 Olie og gasefterforskningsaktiviteter til havs Der er ansøgt om indsamling af seismiske data i Nordøstgrønland. Ansøgningen er indsendt af TGS-NOPEC under en forundersøgelsestilladelse. På kortet kan du se hvor de seismiske data indsamles. TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) har ansøgt om godkendelse til at foretage indsamling af seismisk data for et område i Nordøstgrønland i 2016-sæsonen. Ansøgningen er under behandling. Ansøgningen behandles og godkendes af Naalakkersuisut. Indsamlingen er en opfølgning på indsamling af data i samme område i årene I 2016 vil selskabet forsøge at indsamle op imod linjekilometer seismisk data, alt afhængig af hvad vejrog isforhold tillader. I de næste afsnit kan du læse mere om indsamling af seismisk data Du kan finde Råstofstyrelsens godkendelsesbreve for olie og gasaktiviteter på under Approval of Activities. 13

14 Om færdselsregler til havs - områder hvor der indsamles seismiske data Efterforskningsaktiviteter til havs er godkendte aktiviteter på linje med fiskeri og andre erhvervsaktiviteter. Det er vigtigt at udvise de fornødne hensyn til andre i området. Med fornuftig planlægning og hensyn er der både plads til seismiske fartøjer og fiskeri i samme område. Generelt: Udvis øget opmærksomhed i områder, hvor der foregår en seismisk undersøgelse. Det seismiske fartøj slæber et flere kilometer langt kabel (streamer) efter sig i vandoverfladen. Denne streamer holdes oppe af bøjer og ender i en stor slutbøje. Streameren kan ikke tåle at blive påsejlet eller sejlet henover. Et skibs totale længde inklusive lydkilder og streamer med hydrofoner kan være op til 14 km langt. Hvis du befinder dig inde i et af undersøgelsesområderne i de nævnte perioder, hvor de seismiske undersøgelser forventes at foregå, skal du gøre følgende: Hold din radio åben Hold lyttevagt på de internationale nød- og kaldefrekvenser (kanaler) Sejl ikke ind imellem det seismiske skib og slutbøjen Følg anvisningerne fra det seismiske fartøj eller dets følgebåd Nedsænk ikke fiske- og fangstredskaber i vandet Andre fartøjer bør undgå at have afmærkninger eller flydende fangstredskaber liggende i sejlruterne for de seismiske skibe. Udsætter andre fartøjer net, markeringer eller lignende i undersøgelsesområderne i de pågældende perioder, bør dette ske i samråd med Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. VIDSTE du at: Det er blandt andet et krav, at havets dyr har mulighed for at flytte sig, når de seismiske fartøjer kommer. I den forbindelse anvender man en metode, hvor man over 20 minutter gradvist øger effekten (lydstyrken) af de anvendte luftkanoner. Ved langsomt at øge lydstyrken har fisk og havpattedyr tid til at fjerne sig fra området. Når det seismiske skib har forladt området, vender dyrene tilbage til området indenfor kort tid. For at sikre, at andre fartøjer ikke sejler ind i streameren, bliver det seismiske fartøj ledsaget af et eller flere følgeskibe, som bl.a. sørger for at holde kontakt med de andre skibe i området. Koordinering af aktiviteter De seismiske skibe melder dagligt deres øjeblikkelige positioner samt sejlplaner 3-4 dage frem i tiden. Arktisk Kommando vil varetage indsamlingen af de daglige meldinger. Oplysningerne vil blive gjort tilgængelige via Aasiaat Radio og s. 3-dagesrapporterne kan du få ved at tilmelde dig en liste. Skriv venligst til [email protected] 14

15 Kontaktinformation Råstofstyrelsen Imaneq 1A Postboks Nuuk [email protected] Tlf.: Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) Postboks Nuuk [email protected] Tlf.: Arktisk Kommando Aalisartut Aqqutaa Nuuk [email protected] Tlf.:

16 Baggrundsinformation om seismiske undersøgelser til havs Undergrunden er bygget op af forskellige geologiske lag. Hvert lag indeholder en bestemt type sten, sand, ler eller lignende. Det er muligt at undersøge de enkelte lag - uden at grave eller bore ned i undergrunden. Lagene kan undersøges oppefra ved hjælp af lyd. Det kan de, fordi de forskellige materialer i lagene kaster lydbølger tilbage på hver sin måde. Ved at optage lyden med lydoptagere, kan man lave en form for billede af, hvad lagene i undergrunden består af. Den metode kaldes seismiske undersøgelser. Det er en meget udbredt metode til at kortlægge områders geologi og kan bruges både på land og til havs. Til havs foregår det ved, at et skibe slæber en eller flere lydkilder efter sig. Længere bagud slæber det en række lydoptagere. Lydkilderne sender først lydbølger mod havbunden. Lydbølgerne kan trænge flere kilometer ned i undergrunden. Undervejs bliver lydbølgerne reflekteret tilbage af de forskellige sand- og klippelag. De reflekterede lydbølger opfanges via lydoptagerne. Resultatet er et lydbillede, som bliver bearbejdet til en seismisk profil. Nipimik akisuasumik tigooraasut Lydopfangere (hydrofoner) Lydkilder (luftkanoner)e Silaannarmik naqitamik igeriussissutit Skibet laver indsamlingen ved at trække lydkilder og lydoptagere i et net af rette linjer. Der findes to former for seismisk dataindsamling. 2D-seismik Når store områder undersøges, indsamler man linjerne med stor afstand mellem hinanden. Det giver et 2-dimensionelt billede af undergrunden og kaldes for 2D-seismik. 3D-seismik Hvis man indsamler data i tætte linjer og i et fintmasket net, kan man opnå et 3-dimensionelt billede af undergrunden. Det kaldes 3D-seismik. I år foretager selskaberne udelukkende indsamling af 2D seismiske data til havs. 16

17 Et seismisk fartøj Den totale længde af skibet med lydkilder og en streamer med hydrofoner er stor, ofte 8-14 km. Af hensyn til dataindsamlingen følger skibet nogle fastlagte ruter, oftest lige linjer med flere kilometers mellemrum. Samtidig er det ønskeligt at der holdes en konstant fart under dataindsamlingen. Et seismisk fartøj har ofte personer ombord - og fartøjet er i drift døgnet rundt. Lydkilden Lydkilden består af en eller flere luftkanoner (billede til højre). Ved hjælp af trykluft udsender de en lydbølge. Lydbølgen går ned gennem vandet og havbunden, og videre ned i undergrunden. Luftkanonen trækkes efter fartøjet i en wire og affyrer hvert 10. sekund en luftboble, der svarer til ca. ½ liter luft. Kanonen affyrer luften med 120 atmosfæres tryk. Det kortvarige lydimpuls er kraftigt (ca. 250 db) og lavfrekvent (<100 Hz). Streamer og hydrofoner Streameren er en kabelslange, hvori der er placeret en række hydrofoner som perler på en snor. Billedet til venstre viser en streamer, hvor de blå områder markerer placeringen af hydrofoner. Hydrofonerne er en slags mikrofoner, som er konstrueret til at opfange lyde i vand. Adskillige bøjer holder streameren oppe i havoverfladen. For enden af streameren er der en større slutbøje. Streameren ligger tæt på havoverfladen, og den kan ikke tåle at blive påsejlet eller sejlet henover. Derfor vil det seismiske fartøj ofte være ledsaget af et eller flere følgeskibe, som overvåger området og holder kontakt med de andre skibe i nærheden. 17

18 Miljøpåvirkningen fra et seismisk skib De væsentlige miljøpåvirkninger fra en seismisk undersøgelse er den meget kraftige lyd, som når vidt omkring i vandet. Det er påvist, at hvaler kan reagere på lyden på op til 30 km s afstand. De kraftige lydimpulser fra luftkanonerne kan skade eller forstyrre havpattedyr, fisk, fiskeæg og andre marine organismer. Fysiske skader sker kun i et lille område i nærheden af luftkanonerne. Fiskeæg og -larver skades dødeligt på op til 5-10 meters afstand, og havpattedyr kan få varige høreskader på indenfor 200 m s afstand. På større afstande, kan de kraftige lyde give flugt- eller stressreaktioner hos havpattedyr og fisk. Normalt vil effekter på bestande og på økosystemer være ubetydelige. Der er dog stadig stor uvished om mange arters udbredelse i tid og rum, og om deres reaktioner på seismiske lydkilder. På åbent hav vil sæler og hvaler kunne undvige og søge alternative områder, men under særlige omstændigheder er der grund til at være på vagt. For eksempel når de seismiske linjer ligger tæt på kysten, og havpattedyr kan få svært ved at undvige, eller hvis der er særligt vigtige områder, som hvalerne kan fordrives fra. Det kan være fødesøgningsområder, kælvningsområder, vandringskorridorer eller parringsområder. Man skal også være på vagt over for de samlede påvirkninger, hvis der udføres flere seismiske undersøgelser i samme område inden for den samme periode. Seismiske undersøgelser kan påvirke fisk og dermed også have betydning for fiskerierhvervet. Det er påvist, at visse fisk forsvinder i op til nogle uger fra områder, hvor der er udført 3D-seismik, hvilket igen kan medføre faldende fangster i det kommercielle fiskeri. Undersøgelser fra bl.a. Norge og Canada viser imidlertid forskellige tendenser alt afhængig af, hvilken fiskeart der fiskes og med hvilket redskab. Ved trawlfiskeri efter torsk er der observeret faldende fangstrater, hvorimod fangsterne af hellefisk foretaget med garn viste stigende fangster. Det er uvist, om seismiske undersøgelser vil påvirke fangstraterne i reje- og krabbefiskeriet. For at mindske den lokale og midlertidige påvirkning af fisk og havpattedyr er der et krav om, at de seismiske fartøjer skal benytte en metode, hvor de over 20 minutter gradvist øger effekten (lydstyrken) af de anvendte luftkanoner. Ved langsomt at øge lydstyrken har fisk og havpattedyr tid til at fjerne sig fra området. Der er ligeledes krav om, at den seismiske undersøgelse ikke må påbegyndes, hvis der observeres havpattedyr indenfor en sikkerhedszone på 500 meter. Lyden fra luftkanonerne skal midlertidigt dæmpes, hvis der observeres havpattedyr indenfor en afstand af 200 meter for at undgå varige høreskader. Endelig er det et krav, at der er trænede hvalobservatører om bord, for at der ikke skal være tvivl om observationerne. Råstofmyndigheden stiller således en række forskellige miljøkrav til selskaber, der ønsker at foretage seismiske undersøgelser. Disse krav er beskrevet i Guidelines to environmental impact assessment of seismic activities in Greenland waters. Dette dokument findes på Råstofstyrelsens hjemmeside. På hjemmesiden klikkes ind på Petroleum / Approval of activities / Offshore, og herunder findes dokumentet i pdf-format. 18

19 Kontaktoplysninger Kommune Hjemmeside Qaasuitsup Kommunia Qeqqata Kommunia Kommuneqarfik Sermersooq Kommune Kujalleq Råstofstyrelsen (RS) Imaneq 1A, 201 Postboks Nuuk Hjemmeside: Tel: Miljøstyrelsen for Råstofområdet (EAMRA) Imaneq 1A, 601 Postboks Nuuk Hjemmeside: DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi [email protected] Hjemmeside: Grønlands Naturinsitut (GN) Postboks Nuuk [email protected] Hjemmeside: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) [email protected] Hjemmeside: Arktisk Kommando Aalisartut Aqquttaa Nuuk [email protected] Tel: Fax: