Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb. Introduktion til kunstværket Abrahams børn og læringsforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb. Introduktion til kunstværket Abrahams børn og læringsforløb"

Transkript

1 Maj 2016 Introduktion til kunstværket Abrahams børn og læringsforløb 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til kunstværket Abrahams børn og læringsforløb. 2. Abrahams børn. 3. Islam. 4. Kristendom. 5. Jødedom. 6. Fundamentalisme. 7. Eksempel på drejebog for mellemtrinnet 8. Eksempel på drejebog for udskoling. 9. Film: Niels Galschiøt fortæller om kunstværket. 10. Film: Baggrund for værket. 11. Citatquiz. 12. Skulpturanalyse 13. Quiz og byt spørgsmål. 14. Find de værste og bedste citater. 15. Citatdebat. 16. Diskussion om de 600 citater. 17. Diskussionsemner vedrørende udstillingen. 18. Skolearrangementer. 19. Teaterforestilling. 20. Gæsteundervisere din tro min tro. 21. Fortælleaften og fortælleworkshop. 22. Workshop med museet for Varde by og omegn. 23. Menneskebiblioteket. 24. Andre arrangementer. 25. Links til materialer. 26. Eksempler på læringsmål. 27. Litteraturliste. 2

3 Introduktion til udstillingen og læringsmaterialet KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER I august, september og oktober i 2016 udstilles kunst og dialog projektet Abrahams børn, som sætter fokus på de monoteistiske religioner; jødedom, kristendom, og islam. Selve initiativet til udstillingen blev taget af Holger Hvelplund fra Varde Kunstforening i sin tid, hvor han i første omgang kontaktede kunstneren Jens Galschiøt. LÆRINGSFORLØB I forbindelse med udstillingen er dette læringsmateriale lavet til alle skoler i Varde Kommune, og materialet er udarbejdet af bestyrelsesmedlem og lærer ved 10icampus Lene D. Berthelsen og Skoleleder ved Sct. Jacobi Inger Marie Kristensen. Det er tanken, at kunstværket mest henvender sig til mellemtrinnet og udskolingen. SKULPTUREN Skulpturen hedder FUNDAMENTALISM og består af bogstaverne i dette ord. Hvert bogstav er bygget op af kobbermodeller af religiøse bøger fra de tre religioner; jødedom, kristendom og islam. Et bogstav er opbygget udelukkende af Koraner, et andet af Bibler, et tredje kun af Toraer, osv. Bøgerne er stablet uregelmæssigt, så bogstavene fremstår med et lidt vakkelvornt udtryk. En lille åbning i soklen er den eneste indgang til midten af installationen. Indefra kan man kun komme ud via den samme indgang, men her står der et skilt med NO EXIT. PROJEKTET BESTÅR AF FIRE DELE: Fundamentalism-skulpturen. Placeringen er: Torvet ved rådhuset. 600 af de mørkeste og lyseste citater fra Toraen, Bibelen og Koranen, udvalgt af kunstneren. Citaterne vises på skulpturen, bruges i citatquiz, kan hentes til pauseskærme og de kan findes med emneord på projektets hjemmeside. 10 skriftsøjler: kobberskulpturer, der udstilles separat for at inddrage befolkningen i dialogen. Placeringen af disser er: Kulturhuset i Nørre Nebel Kulturhuset i Ølgod Kulturhuset/idrætscenter i Oksbøl Janusbygningen/Tistrup Helle Hallen (Agerbæk) Gymnasiet/Campus Bibliotekerne Sct. Jakobiskolen Varde bibliotek Varde Museum Brorsonskolen De monoteistiske religioners tilhængere kaldes også bogens folk, fordi de alle har en hellig skrift, givet af Gud, som grundlag for deres religion. For at undgå at komme ind i en ufrugtbar blasfemi-diskussion har Galschiøt valgt IKKE at bruge afstøbninger af rigtige religiøse bøger, men derimod at modellere bøgerne op med hånden i voks, så de kun ligner religiøse bøger. Der er to citatskærme for hvert bogstav. Skærmen på ydersiden viser lyse, humanistiske citater fra den bog som det givne bogstav er opbygget af. Skærmen på indersiden viser mørke, antihumanistiske citater fra den samme bog. De i alt 28 skærme viser citaterne på udstillingslandets lokale sprog. Andre steder i udstillingen kan citaterne ses på flere sprog. FAKTA Højde med sokkel: 340 cm. Diameter: 9 meter. Materiale: kobber/stål. Samlet vægt: ca. 14 tons. Bygget af flere end kobberbøger. Der indgår 28 citatskærme med i alt 600 citater - lige mange lyse og mørke fra hver religiøs bog. Officiel hjemmeside: 3

4 Abrahams Børn Hvor godt kender du baggrunden for de tre store religioner, jødedom, kristendom og islam? Hvad har de til fælles? Hvor adskiller de sig fra hinanden? Jødedommen, kristendommen og islam har det til fælles, at de alle er monoteistiske religioner. Man tror kun på én gud. Derved adskiller de sig fra blandt andet de orientalske religioner, hvor der oftest er flere guder, og hvor guderne hos nogle opfattes som sindbilleder eller som værende en del af det enkelte menneske. I alle tre religioner er det Gud, der har skabt verden. De tre religioner har også det fælles udgangspunkt, at der er tale om en Gud, der kommunikerer med mennesker. Alle tre religioner har deres udgangspunkt i Mellemøsten. Jødedommen og kristendommen har udgangspunkt i det landområde, der i dag udgør Israel/Palæstina. Islam opstod i Mekka og Medina i det område, der i dag er Saudi-Arabien. Abraham var ifølge alle tre religioner stamfaderen. Han indgår i fortællinger både i Toraen (jødedommen), i Bibelen (kristendommen) og i Koranen (islam). Abraham er den første gudsdyrker, der bekender sig til monoteismen - dyrkelsen af én og kun én Gud. Abraham - eller Ibrahim i islam - er direkte slægt efter Adam og Eva og levede som beduin i Ur i Kaldæa (nuværende Irak). Han modtager besked fra Gud om, at han skal få en søn og dermed blive stamfader til et stort folk. Men Abraham er gammel og hans gamle kone, Sara, kan ikke længere føde børn. Derfor får Abraham et barn med slavinden Hagar. Det bliver sønnen Ismail. Senere føder også Sara en søn, Isak. Jødedom, kristendom og islam har også det til fælles at troens praksis baseres på hellige tekster: Toraen, Bibelen og Koranen. 4

5 Islam INTRO Islam er den yngste af de tre store monoteistiske religioner fra Mellemøsten. Dens hellige skrift Koranen bliver til gennem profeten Muhammeds åbenbaringer i perioden år Islam er en verdensreligion, og muslimer lever i mange forskellige samfund. Muslimens gudsforhold er direkte mellem den enkelte og Gud. Kernen i den praktiserede islam er de fem søjler: At bære vidnesbyrd om Gud, de fem daglige bønner, den obligatoriske almisse, fasten og pilgrimsfærden til Mekka. ABRAHAM Ligesom i jødedommen er Abraham i islam en central skikkelse som stamfader. Men til forskel fra den jødiske og kristne tro forlanger Gud ifølge islam, at Abrahams skal ofre sin første søn Ismael (ikke Isak) som Abraham har fået med slavinden Hagar. Der er i islam en direkte slægtskæde fra Adam over Abraham og Ismael til Muhammed. ANDRE TEKSTER Ved siden af Koranen findes den såkaldte Hadithsamling, som indeholder profetens Muhammeds gerninger og udtalelser. Haditherne har ikke samme gyldighed som Koranen, men mange muslimer stræber efter at følge profetens levemåde. TOLKNING I dag mener flere muslimske tænkere, at man kan fastholde Koranens uforanderlighed samtidig med, at man hævder, at Koranen har flere fortolkningsmuligheder. Meningen (og teksten ordlyd) er uforanderlig, men betydningen (forståelsen) er foranderlig. I mange arabiske og afrikanske lande har islam og Koranens tekster stor indflydelse på samfundets holdning til kvinder, homoseksualitet mm. DET HELLIGE SKRIFT Islams hellige bog er Koranen. Den er bygget på Profeten Muhammeds åbenbaringer fra Ærkeenglen Gabriel, som han gennem en årrække modtager i en klippehule udenfor Mekka. Åbenbaringerne bliver senere nedskrevet og samlet i Koranen. Koranen opfattes som Guds ord. Derfor lægges der vægt på den oprindelige arabiske tekst, mens oversættelser og genskrivning ses som en fortolkning af budskaberne deri. I Koranen nævnes det flere gange at den jødiske og kristne Gud er den samme som islams. En del af Det Gamle og Det Nye Testamentes personer og historier er med i Koranen, dog varierer de fra de bibelske fortællinger på en række områder. I Koranen næves 25 profeter, herunder Jesus, som til forskel fra Det Nye Testamentes fortælling er et menneske og ikke Guds søn, da ideen om en treenig Gud er utænkelig i islam. Muhammed er den sidste profet. Der kan ikke komme flere budskaber eller budbringere efter ham. 5

6 Kristendom INTRO Kristendommen bygger på samme udgangspunkt som Jødedommen - Det Gamle Testamente med Mosebøgerne, men gør op med Jødedommen gennem den nye pagt: Det Nye Testamente. Kristne tror på en Gud, der virker i tre forskellige former: Faderen (Gud selv), Sønnen (Jesus Kristus) og Helligånden. Derfor kaldes Gud for den Treenige Gud. ABRAHAM De kristne opfatter Abraham som den person, Gud lavede den oprindelige pagt med og som blev stamfader til blandt andet Moses, Kong David og Jesus. DET HELLIGE SKRIFT Helt centralt for kristendommen er Det Nye Testamente. Det er en del af Bibelen, der også indeholder Det Gamle Testamente. Det Nye Testamente beskriver Jesu - Guds søns - liv, hans gerninger, hans død på korset hvor han påtager sig menneskets synder, hans genopstandelse, samt indeholder refleksioner over, hvordan man bør leve sit liv og udbrede budskabet om Jesus Kristus. Til slut berettes om dommedag hvor det gode og onde står over for hinanden og verdens befolkning dømmes. Jesus gør oprør mod Jødedommens formalisme og ritualisme, som lægger vægt på, at man skal opfylde de 613 lovbestemmelser i Toraen (de fem Mosebøger). Abrahams pagt med Gud er, gennem Jesus, blevet afløst af den nye pagt mellem Gud og mennesker som beskrevet i Det Nye Testamente. I den kristne dåbshandling bekræftes pagten. Det Nye Testamente er givet af Gud som gennem Helligånden som åbenbarer sig igennem evangelisterne, som skriver teksterne ned. ANDRE SKRIFTER Udover Bibelen findes en række apokryfe skrifter som ikke er kanoniske/autoritative. Imellem de kristne trosretninger er der stor forskel på, hvilken vægt man lægger på dem. TOLKNING I store dele af den vestlige verden er kristendommen blevet påvirket af oplysningstiden, hvorfor den overvejende holdning nu er, at Bibelens ord er skrevet af mennesker, der har været præget af deres tid og vi mennesker i vores tid må forsøge at forstå det her, hvor vi er. I Danmark er skriftsynet særligt præget af Grundtvig og hans tanker om det levende ord. I mange afrikanske og latinamerikanske lande og i USA er tolkningen betydeligt mere tekstnær og kirken og bibelteksterne har stor indflydelse på samfundets holdning til spørgsmål som homoseksualitet, prævention, evolutionsundervisning mm. KRISTENDOM INTRO Kristendommen bygger på samme udgangspunkt som Jødedommen - Det Gamle Testamente med Mosebøgerne, men gør op med Jødedommen gennem den nye pagt: Det Nye Testamente. Kristne tror på en Gud, der virker i tre forskellige former: Faderen (Gud selv), Sønnen (Jesus Kristus) og Helligånden. Derfor kaldes Gud for den Treenige Gud. ABRAHAM De kristne opfatter Abraham som den person, Gud lavede den oprindelige pagt med og som blev stamfader til blandt andet Moses, Kong David og Jesus. 6

7 Kristendom DET HELLIGE SKRIFT Helt centralt for kristendommen er Det Nye Testamente. Det er en del af Bibelen, der også indeholder Det Gamle Testamente. Det Nye Testamente beskriver Jesu - Guds søns - liv, hans gerninger, hans død på korset hvor han påtager sig menneskets synder, hans genopstandelse, samt indeholder refleksioner over, hvordan man bør leve sit liv og udbrede budskabet om Jesus Kristus. Til slut berettes om dommedag hvor det gode og onde står over for hinanden og verdens befolkning dømmes. Jesus gør oprør mod Jødedommens formalisme og ritualisme, som lægger vægt på, at man skal opfylde de 613 lovbestemmelser i Toraen (de fem Mosebøger). Abrahams pagt med Gud er, gennem Jesus, blevet afløst af den nye pagt mellem Gud og mennesker som beskrevet i Det Nye Testamente. I den kristne dåbshandling bekræftes pagten. TOLKNING I store dele af den vestlige verden er kristendommen blevet påvirket af oplysningstiden, hvorfor den overvejende holdning nu er, at Bibelens ord er skrevet af mennesker, der har været præget af deres tid og vi mennesker i vores tid må forsøge at forstå det her, hvor vi er. I Danmark er skriftsynet særligt præget af Grundtvig og hans tanker om det levende ord. I mange afrikanske og latinamerikanske lande og i USA er tolkningen betydeligt mere tekstnær og kirken og bibelteksterne har stor indflydelse på samfundets holdning til spørgsmål som homoseksualitet, prævention, evolutionsundervisning mm. Det Nye Testamente er givet af Gud som gennem Helligånden som åbenbarer sig igennem evangelisterne, som skriver teksterne ned. ANDRE SKRIFTER Udover Bibelen findes en række apokryfe skrifter som ikke er kanoniske/autoritative. Imellem de kristne trosretninger er der stor forskel på, hvilken vægt man lægger på dem. 7

8 Jødedom INTRO Jødedommen er den ældste af de tre store monoteistiske religioner; Jødedommen, kristendommen og Islam. I Jødedommen taler Gud direkte til det jødiske folk som Gud betegner som hans udvalgte folk. ABRAHAM I Jødedommen er Abraham en central skikkelse, fordi han er den første, der bliver udvalgt af Gud. Ifølge jødedommen indgår Gud en pagt med Abraham, som bliver symboliseret ved omskærelsen af sønnen Isak et ritual, der stadig gælder for jødiske drengebørn i dag. Pagten betyder, at Gud vil holde sin hånd over jøderne som det udvalgte folk og skænke dem det hellige land, Kanaan, i dag Israel. hvordan jødedom skal praktiseres. Det er et naturligt resultat af, at der er tale om en lov, der kan fortolkes på forskellige måder. Det er også en konsekvens af, at tiderne ændrer sig, omgivelserne skifter og helt nye problemer dukker op. Den til enhver tid levende generation af rabbinere afgør med udgangspunkt i traditionerne, hvordan tilværelsen som praktiserende jøde skal forholde sig til teksterne og jødisk tradition i det nutidige samfund. Ifølge Jødedommen forlanger Gud, at Abraham skal ofre sin søn Isak som han har fået med Sara. I sidste øjeblik forhindrer Gud ofringen af sønnen og Isak bliver stamfader til det jødiske folk. DET HELLIGE SKRIFT Kernen i den jødiske tro er Toraen (de fem Mosebøger). Toraen omhandler tiden fra verdens skabelse frem til Moses liv. Toraen er givet fra Gud til Moses, og ifølge overleveringen skrevet den ned omkring år 1200 f.v.t. Toraen består af 613 lovbestemmelser, som jøderne skal holde for ikke at bryde Abrahams pagt med Gud. Toraen udgør desuden den første del af Det Gamle Testamente, som fortæller om tiden efter Moses og ender med de sidste profeter omkring år 300 f.v.t. ANDRE SKRIFTER Foruden Toraen findes i jødedommen også Talmud. Den er en nedskreven mundtlig overlevering. TOLKNING Talmud forklarer, hvorledes man senere opfattede reglerne, loven og etikken fra Toraen (Mosebøgerne). Sådan som den tidlige jødedom delte sig i forskellige retninger, sådan er der igennem århundreder siden hen opstået uenighed om, 8

9 Fundamentalisme Fundamentalisme er i dag blevet en generel betegnelse for en form for religiøsitet, hvis udøvere læser deres hellige skrift(er) meget bogstaveligt. Ofte bruges betegnelsen fundamentalisme i dag om en ekstrem gruppe tilhængere af en given religion i modsætning til en moderat gruppe. Alle større religioner har i dag tilhængere, som er fundamentalister. Ordet fundamentalisme bruges ofte negativt, synonymt med fanatisme og irrationalitet, men fænomenet er i sin kerne snarere et alternativ til sekulariserede samfunds relativistiske skriftsyn og dets tillid til naturvidenskabelige landvindinger. Det er et moderne fænomen trods paralleller til tidligere tiders skriftsyn. I dialog- og kunstprojektet ABRAHAMS BØRN har kunstneren valgt at definere ordet fundamentalisme som det at have en helt tekstnær tolkning af religionernes grundlæggede tekster, da ordet ofte forstås sådan i offentligheden. 9

10 Eksempel på drejebog for mellemtrinnet EKSEMPEL PÅ EN DREJEBOG TIL BESØG VED KUNSTVÆRKET ABRAHAMS BØRN KLASSE FORUD FOR BESØGET: Intro til hvad vi nu skal se. Hvad er formålet med besøget? Hvad skal vi lære? Introduktion til Galshiøt og kunstværket ( links) Se film om kunstværket KLASSEN BESØGER KUNSTVÆRKET: EKS. PÅ OPGAVER. ANALYSE AF KUNSTVÆRKET: Hvilke bøger forestiller de store kobberbogstaver? Hvor mange store bogstaver er der i alt (og for hver religions hellige bog)? Hvad betyder det for din oplevelse af skulpturen, at den er så stor? Hvilke forskellige virkemidler bruger kunstneren? (skulptur, tekst, bevægelse, størrelse) Hvorfor tror du kunstneren har skrevet ordet fundamentalism på engelsk? Kan du opleve hele skulpturen på én gang/ i et blik? Forklar dit svar. Indvendig i skulpturen står der et sted NO EXIT. Hvorfor tror du kunstneren har skrevet det der? Hvilke materialer har kunstneren brugt til skulpturen? QUIZ OG BYT SPØRGSMÅL: Spørgsmålene kopieres og skæres som kort. Hver elev får et kort. Eleverne rejser sig, går rundt mellem hinanden og finder en partner. Partner a stiller sit spørgsmål Partner b svarer Partner b stiller sit spørgsmål Partner a svarer Partnerne bytter kort Parret skilles, og hver elev finder en nu partner. Forfra fra trin 2. DIALOG MED ELEVERNE Fakta: I hvilken religion er Jerusalem en hellig by? Hvem fortalte - efter muslimsk tradition koranens indhold til profeten Muhammed. Hvilke to bøger findes i Bibelen Er koranen ældre eller yngre end Bibelen? Hvad hedder den hellige bog i islam? Hvad hedder den hellige bog i jødedommen? Hvad hedder den hellige bog i kristendommen? Hvad betyder fundamentalisme? 10

11 Eksempel på drejebog for mellemtrinnet CITATERNE Nævn et af de lyse citater fra skærmene på kunstværket Nævn et af de mørke citater fra skærmene på kunstværket Nævn et citat fra kristendommen fra skærmene på kunstværket Nævn et citat fra islam fra skærmene på kunstværket Nævn et citat fra jødedommen fra skærmene på kunstværket Stammer dette citat fra Toraen, Det Nye Testamente eller Koranen: I skal elske den fremmede I var jo selv fremmede i Ægypten? (Toraen) Stammer dette citat fra Toraen, Det Nye Testamente eller Koranen: Elsk jeres fjender, gør godt imod dem der hader jer? (Nye Testamente) Stammer dette citat fra Toraen, Det Nye Testamente eller Koranen: I må ikke udgyde hinandens blod? (Koranen) HOLDNING/OVERVEJELSE Vælg et ord, som du synes siger noget centralt om jødedom Vælg et ord, som du synes siger noget centralt om islam Vælg et ord, som du synes siger noget centralt om kristendom Nævn en vigtigt lighed mellem islam, kristendom og jødedom Nævn en vigtig forskel mellem islam, kristendom og jødedom Vil du mene, at det er den samme Gud som jøder, kristne og muslimer tror på? Har du venner, der har en anden religion end dig selv? Er nogle religioner efter din mening mere rigtige eller bedre end andre? AUTCOME: HVAD SKAL ELEVERNE HAVE MED FRA BESØGET, PRODUKT EFTERFØLGENDE? 11

12 Eksempel på drejebog for udskoling EKSEMPEL PÅ EN DREJEBOG TIL BESØG VED KUNSTVÆRKET ABRAHAMS BØRN KLASSE FORUD FOR BESØGET: Intro til hvad vi nu skal se. Hvad er formålet med besøget? Hvad skal vi lære? Introduktion til Galshiøt og kunstværket ( links) Se film om kunstværket KLASSEN BESØGER KUNSTVÆRKET: EKS. PÅ OPGAVER. ANALYSE AF KUNSTVÆRKET: Hvilke bøger forestiller de store kobberbogstaver? Hvor mange store bogstaver er der i alt (og for hver religions hellige bog)? Hvad betyder det for din oplevelse af skulpturen, at den er så stor? Hvilke forskellige virkemidler bruger kunstneren? (skulptur, tekst, bevægelse, størrelse) Hvorfor tror du kunstneren har skrevet ordet fundamentalism på engelsk? Kan du opleve hele skulpturen på én gang/ i et blik? Forklar dit svar. Indvendig i skulpturen står der et sted NO EXIT. Hvorfor tror du kunstneren har skrevet det der? Hvilke materialer har kunstneren brugt til skulpturen? EVT. QUIZ OG BYT SPØRGSMÅL: Spørgsmålene kopieres og skæres som kort. Hver elev får et kort. 1. Eleverne rejser sig, går rundt mellem hinanden og finder en partner. 2. Partner a stiller sit spørgsmål 3. Partner b svarer 4. Partner b stiller sit spørgsmål 5. Partner a svarer 6. Partnerne bytter kort 7. Parret skilles, og hver elev finder en nu partner. Forfra fra trin 2. DIALOG MED ELEVERNE FAKTA: I hvilken religion er Jerusalem en hellig by? Hvem fortalte - efter muslimsk tradition koranens indhold til profeten Muhammed. Hvilke to bøger findes i Bibelen Er koranen ældre eller yngre end Bibelen? Hvad hedder den hellige bog i islam? Hvad hedder den hellige bog i jødedommen? Hvad hedder den hellige bog i kristendommen? Hvad betyder fundamentalisme? 12

13 Eksempel på drejebog for udskoling CITATERNE Nævn et af de lyse citater fra skærmene på kunstværket Nævn et af de mørke citater fra skærmene på kunstværket Nævn et citat fra kristendommen fra skærmene på kunstværket Nævn et citat fra islam fra skærmene på kunstværket Nævn et citat fra jødedommen fra skærmene på kunstværket Stammer dette citat fra Toraen, Det Nye Testamente eller Koranen: I skal elske den fremmede I var jo selv fremmede i Ægypten? (Toraen) Stammer dette citat fra Toraen, Det Nye Testamente eller Koranen: Elsk jeres fjender, gør godt imod dem der hader jer? (Nye Testamente) Stammer dette citat fra Toraen, Det Nye Testamente eller Koranen: I må ikke udgyde hinandens blod? (Koranen) CITAT-DEBAT 4-5 personer sidder omkring et bord. Midt på bordet er malet en værdilinje som denne. Helt enig Helt uenig I en æske findes en række kort med citater og 5 brikker i forskellige farver. 1. Hver person tager en brik. 2. Første person trækker et kort, læser det op, og ligger det på bordet så alle har mulighed for at genlæse. 3. Hver person overvejer, hvor enige/uenige der er i citatet. Og placerer sin brik på værdilinjen. 4. Hver person argumenterer kort for deres placering af brikken. 5. Næste person i gruppen trækker et nyt kort HOLDNING/OVERVEJELSE Vælg et ord, som du synes siger noget centralt om jødedom Vælg et ord, som du synes siger noget centralt om islam Vælg et ord, som du synes siger noget centralt om kristendom Nævn en vigtigt lighed mellem islam, kristendom og jødedom Nævn en vigtig forskel mellem islam, kristendom og jødedom Vil du mene, at det er den samme Gud som jøder, kristne og muslimer tror på? Har du venner, der har en anden religion end dig selv? Er nogle religioner efter din mening mere rigtige eller bedre end andre? 13

14 Eksempel på drejebog for udskoling CITATER: Grunden til fundamentalisme er frygt. Frygten for frihed og for selv at skulle administrere en skønsomhed, når man forholder sig til det religiøse budskab. Kresten Dreiergaard Jeg tror ikke Gud bryder sig om at blive tilbedt. Han ville hellere se menneskene elske deres medmennesker. Charles M Schultz»Jeg synes, der er en hård tone i verden. Det har der også været før: For 70 år siden skulle man gasse nogen for sit Tredje Rige. Nu skal man hugge hovedet af folk for sit kalifat. Det er jo absurd,«siger hun. Bodil Jørgensen»Vi har haft alle mulige typer riddere af korset og af Koranen, der har fejlet i tolkningen af skrifternes budskab. Det vil blive ved med at ske, for vi er bare mennesker. Fulde af fejl,«siger hun. Bodil Jørgensen»Men jeg har den samme respekt for alle trosretninger. Jeg tror, det er det samme lys, vi går mod: Den samme Gud. Islam er jo også en fantastisk smuk tro, utrolig fantastisk. Og alfaderlig og favnende og næstekærlig. Det glemmer vi nogle gange.«bodil Jørgensen Mennesker gør aldrig onde gerninger så glad og gerne, som når de gør dem ud fra en religiøs overbevisning. Blaise Pascal (fransk videnskabsmand og kristen filosof, ) Det modsatte af en religiøs fanatiker er ikke en fanatisk ateist, men den skikkelige kyniker, som er ligeglad med, om der findes en gud. Eric Hoffer: Med eller uden religion vil gode mennesker udføre gode handlinger, og onde mennesker vil udføre onde handlinger. Men religion kan få gode mennesker til at udføre onde handlinger. Steven Weinberg I am a muslim. But I think Jesus would have a drink with me. He would bee cool. He would talk to me. Mike Tyson Andre bud på citater om religion og tro der måske kunne inspirere eller provokere til en god samtale: AUTCOME: HVAD SKAL ELEVERNE HAVE MED FRA BESØGET, PRODUKT EFTERFØLGENDE? Officiel hjemmeside: I min optik er de religiøse tekster så ens, at det er svært at skelne imellem dem (Jens Galschiøt) Religion er en af de vigtigste kræfter i verden. Hvad enten du er kristen, muslim, buddhist eller jøde. Religion er en kæmpekraft, og den kan hjælpe en til at have kontrol over ens moral, ens opførsel og ens attitude. (Nelson Mandela) 14

15 Film Niels Galschiøt fortæller om kunstværket INTRODUKTION TIL JENS GASCHIØT OG UDSTILLINGEN ABRAHAMS BØRN. Tekst. INTRODUKTION Se link. Projects/2011/Fundamentalism/DK-Concept.pdf FILM OM JENS GALSCHIØT. FILM JENS GALSCHIØT FORTÆLLER OM UDSTILLINGEN. source=web&cd=10&cad=rja&uact=8&ved=0ahuke wir2su75-zjahwizcwkhqazdagqtwiivzaj&url=htt ps%3a%2f%2fwww.youtube.com%2fwatch%3fv%3 DgCRa9lFHxqA&usg=AFQjCNFBmfNn0TRVaR6j9ZjZj lirunxtkg&sig2=-4gxizyhtyhoa3plrwgorw FILM FUNDAMENTALISMEN, OG FERNISERING =s&source=web&cd=13&cad=rja&uact=8&ved= 0ahUKEwi7wZH75-zJAhUHkCwKHZnrCrs4ChC 3AggoMAI&url=https%3A%2F%2Fwww.youtube. 15

16 Citat Quiz CITAT QUIZ: Gæt hvilken religion citatet stammer fra. Test af fordomme. Det er svært ikke at blive overrasket over de religiøse citater og hvilke skrifter de kommer fra. Quizzen viser med al tydelighed hvilke positive og negative fordomme vi har overfor religionerne. Der er et stort læringspotentiale. Gennem quizzen leger børn såvel som voksne sig til viden om hvad der står i bøgerne og hvordan de enkelte religioners forhold er til kvinder, barmhjertelighed, gæstfrihed, homoseksuelle, æresdrab, stening mm. Det er let at lave små quiz-konkurrencer. Ved at udfylde gruppefeltet (Fx Silkeborg Gymnasium 2A) kan man via søgefunktionen vælge kun at se disse deltagere og sammenligne deres resultater. Det er OK at snyde. Mange bruger nok citatoversigten og se hvor citaterne stammer fra. Men dette er netop meningen! Uanset om deltagerne snyder eller diskutere svarene er de nødt til at forholde sig til citaterne og tænke over dem. Links og selvstudier. Sammen med svarene på hvor citaterne kommer fra, kan man finde et link direkte til originalteksten. Vind Skulptur. Ved at deltage og få alle rigtige eller være blandt de højeste kan man vinde en af de store bronzebog-skulpturer fra kunstinstallationen. QUIZZEN SOM UNDERVISNINGSREDSKAB Opgave (fx hjemmeopgave). At få minimum 15 points i quizzen. Den der får flest points vinder æren eller en pose slik. Husk at skriv ens tekst (fx Hobro 9A ) i gruppe-feltet så man let kan sammenligne resultaterne. Konkurrence på skolen. Start en skolekonkurrence om hvem der kan få flest rigtige. Lad eleverne prøve quizzen i små grupper. De kan diskutere hvorfor de mener citatet stammer fra religionen. Og reflektere over deres gæt hvis de tager fejl. REFLEKSIONER OVER QUIZZEN Man opdager at Biblen, Toraen og Koranen indeholder mange næsten identiske citater og at bøgerne i store træk indeholder de samme lyse og mørke sider. At alle de tre hellige bøger indeholder passager, der har bidraget til fred og forsoning, og passager, der har ført til ufred og konflikter. Netop denne anerkendelse af sin egen og andres religioners mørke og lyse sider er en vigtig erkendelse, som kan være afgørende for at man kan indgå i en god åben og respektfuld dialogproces. Der er sikkert mange andre måder at bruge quizzen og kun kreativiteten sætter grænser. Send endelig gode forslag og evalueringer af vores forslag til os på aidoh@aidoh.dk, så andre skoler også kan få gavn af dem. Her finder du quizzen: 16

17 Skulpturanalyse TEGN SKULPTUREN Er der nogen symbolik i motivvalget eller i titlen? Vækker skulpturen følelser og associationer i beskueren? Prøv at finde på en ny titel til skulpturen. Måske den giver skulpturen en ny betydning? Hvordan er skulpturen opstillet? Har dette betydning for oplevelsen af skulpturen? SKULPTURANALYSE 1. Faktuelle oplysninger Størrelse/mål. Titel: Tilblivelsesår. År for modelopbygning og år for støbning. Materiale. 2. Formel analyse Beskriv skulpturens overflade (ujævn eller glat) Beskriv hvordan lys og skygge falder på skulpturen. Beskriv skulpturens farve? Beskriv skulpturens grad af detaljer? (virkelighedsnær eller skitsepræget) Beskriv om skulpturen giver udtryk for at være i bevægelse eller i stilstand. Hvordan kan man se det? Synsvinkel. Kan man læse skulpturen fra én synsvinkel, eller er det nødvendigt at gå rundt om den? 17

18 Quiz og byt spørgsmål QUIZ OG BYT SPØRGSMÅL: Spørgsmålene skrives på kort. Hver elev får et kort. 1. Eleverne rejser sig, går rundt mellem hinanden og finder en partner. 2. Partner a stiller sit spørgsmål 3. Partner b svarer 4. Partner b stiller sit spørgsmål 5. Partner a svarer 6. Partnerne bytter kort 7. Parret skilles, og hver elev finder en nu partner. Forfra fra trin 2. FAKTA: I hvilken religion er Jerusalem en hellig by? Hvem fortalte - efter muslimsk tradition koranens indhold til profeten Muhammed. Hvilke to bøger findes i Bibelen Er koranen ældre eller yngre end Bibelen? Hvad hedder den hellige bog i islam? Hvad hedder den hellige bog i jødedommen? Hvad hedder den hellige bog i kristendommen? Hvad betyder fundamentalisme? CITATERNE Nævn et af de lyse citater fra skærmene på kunstværket Nævn et af de mørke citater fra skærmene på kunstværket Nævn et citat fra kristendommen fra skærmene på kunstværket Nævn et citat fra islam fra skærmene på kunstværket Nævn et citat fra jødedommen fra skærmene på kunstværket Stammer dette citat fra Toraen, Det Nye Testamente eller Koranen: I skal elske den fremmede I var jo selv fremmede i Ægypten? (Toraen) Stammer dette citat fra Toraen, Det Nye Testamente eller Koranen: Elsk jeres fjender, gør godt imod dem der hader jer? (Nye Testamente) Stammer dette citat fra Toraen, Det Nye Testamente eller Koranen: I må ikke udgyde hinandens blod? (Koranen) KUNSTVÆRKET Hvilke bøger forestiller de store kobberbogstaver? Hvor mange store bogstaver er der i alt (og for hver religions hellige bog)? Hvad betyder det for din oplevelse af skulpturen, at den er så stor? Hvilke forskellige virkemidler bruger kunstneren? (skulptur, tekst, bevægelse, størrelse) Hvorfor tror du kunstneren har skrevet ordet fundamentalism på engelsk? Kan du opleve hele skulpturen på én gang/ i et blik? Forklar dit svar. Indvendig i skulpturen står der et sted NO EXIT. Hvorfor tror du kunstneren har skrevet det der? Hvilke materialer har kunstneren brugt til skulpturen? HOLDNING/OVERVEJELSE Vælg et ord, som du synes siger noget centralt om jødedom Vælg et ord, som du synes siger noget centralt om islam Vælg et ord, som du synes siger noget centralt om kristendom Nævn en vigtigt lighed mellem islam, kristendom og jødedom Nævn en vigtig forskel mellem islam, kristendom og jødedom Vil du mene, at det er den samme Gud som jøder, kristne og muslimer tror på? Har du venner, der har en anden religion end dig selv? Er nogle religioner efter din mening mere rigtige eller bedre end andre? 18

19 Find de værste og bedste citater DISKUTER DE VÆRSTE OG DE BEDSTE CITATER: Citaterne præsenteres online. De kan inddeles i emner og der kan søges frit i citaterne. Alle 600 citater er præsenteret. Links til skriftstedet. Under hvert citat kan man følge et link til den tekst citatet er taget fra. Lad eleverne finde et antal citater som de synes er de værste eller bedste evt. indenfor specifikke emner. Diskuter hvorfor lige netop disse er udvalgt. Her finder du citat-oversigten: 19

20 Citatdebat 4-5 personer sidder omkring et bord. Midt på bordet er malet en værdilinje som denne. Helt enig I en æske findes en række kort med citater og 5 brikker i forskellige farver. 1. Hver person tager en brik. 2. Første person trækker et kort, læser det op, og ligger det på bordet så alle har mulighed for at genlæse. 3. Hver person overvejer, hvor enige/uenige der er i citatet. Og placerer sin brik på værdilinjen. 4. Hver person argumenterer kort for deres placering af brikken. 5. Næste person i gruppen trækker et nyt kort CITATER: Helt uenig Grunden til fundamentalisme er frygt. Frygten for frihed og for selv at skulle administrere en skønsomhed, når man forholder sig til det religiøse budskab. Kresten Dreiergaard Jeg tror ikke Gud bryder sig om at blive tilbedt. Han ville hellere se menneskene elske deres medmennesker. Charles M Schultz»Jeg synes, der er en hård tone i verden. Det har der også været før: For 70 år siden skulle man gasse nogen for sit Tredje Rige. Nu skal man hugge hovedet af folk for sit kalifat. Det er jo absurd,«siger hun. Bodil Jørgensen»Vi har haft alle mulige typer riddere af korset og af Koranen, der har fejlet i tolkningen af skrifternes budskab. Det vil blive ved med at ske, for vi er bare mennesker. Fulde af fejl,«siger hun. Bodil Jørgensen»Men jeg har den samme respekt for alle trosretninger. Jeg tror, det er det samme lys, vi går mod: Den samme Gud. Islam er jo også en fantastisk smuk tro, utrolig fantastisk. Og alfaderlig og favnende og næstekærlig. Det glemmer vi nogle gange.«bodil Jørgensen I min optik er de religiøse tekster så ens, at det er svært at skelne imellem dem (Jens Galschiøt) Religion er en af de vigtigste kræfter i verden. Hvad enten du er kristen, muslim, buddhist eller jøde. Religion er en kæmpekraft, og den kan hjælpe en til at have kontrol over ens moral, ens opførsel og ens attitude. (Nelson Mandela) Mennesker gør aldrig onde gerninger så glad og gerne, som når de gør dem ud fra en religiøs overbevisning. Blaise Pascal (fransk videnskabsmand og kristen filosof, ) Det modsatte af en religiøs fanatiker er ikke en fanatisk ateist, men den skikkelige kyniker, som er ligeglad med, om der findes en gud. Eric Hoffer: Med eller uden religion vil gode mennesker udføre gode handlinger, og onde mennesker vil udføre onde handlinger. Men religion kan få gode mennesker til at udføre onde handlinger. Steven Weinberg: I am a muslim. But I think Jesus would have a drink with me. He would bee cool. He would talk to me. Mike Tyson. Andre bud på citater om religion og tro der måske kunne inspirere eller provokere til en god samtale: 20

21 Citatdebat It is in our lives and not our words that our religion must be read. Thomas Jefferson The faith that stands on authority is not faith. Ralp Waldo Emerson Being religious means asking passionately the question of the meaning of our existence and being willing to receive answers, even if the answers hurt. Paul Tillich The faith that stands on authority is not faith. Ralph Waldo Emerson It was not a religion that attacked us that September day. It was al-queda. We will not sacrifice the liberties we cherish or hunker down behind walls of suspicion and mistrust. Barack Obama I hold that religion and faith are two different things. Pat Buckley Religion can be the enemy of God. It s often what happens when God, like Elvis, has left the building. Bono The God who existed before any religion counts on you to make the oneness of the human family known and celebrated Desmond Tutu Christianity is not about religion. It s about faith, about being held, about being forgiven. It s about finding joy and finding home. Bear Grylls Human rights is a universal standard. It is a component of every religion and every civilzation. Shirin Ebadi Religion, to me, is a bureaucracy between man and God that I don t need. Bill Maher Non-violence requires a double faith, faith in God and also faithin mand. Mahatma Gandhi Science without religion is lame, religion without science is blind. Albert Einstein Belief in a cruel God makes a cruel man. Thomas Paine Every religion is true one way or another. It is true when understood metaphorically. But when it gets stuck in its own methaphors, interpreting them as facts, then you are in trouble Joseph Cambell To believe in God is impossible not to believe in Him is absurd Voltaire To believe in God is impossible not to believe in Him is absurd Voltaire. The main object of religion is not get a man into heaven, but to get heaven into him. Thomas Hardy 21

22 Citatdebat KUNSTNERE OM RELIGION OG TRO: Kunsten er ordløs. Den vækker sanserne i kraft af materialet og åbner for refleksion. Når man vil i dialog om religion, tror jeg ikke nødvendigvis, at det er de stærke argumenter, der overbeviser. Snarere er det vigtigt med et åbent sind, der tør se tilværelsen, som den er; kaotisk, mærkelig, lattervækkende og gudsbenådet på samme tid. Laila Westergaard, billedhugger I den fundamentalistiske modernisme går man ud fra, at mennesket vil stige mod større og større grad af oplysning og fornuft. I moderne tid har videnskaben og økonomerne overtaget vores verdenstydning, og så er der ikke mere brug for alt det pjat i kirken, mener man. I stedet for religion har vi nu vores fornuft men for mig at se er der ikke noget der tyder på, at menneskene er blevet mere fornuftige. De foretager sig stort set de samme tåbeligheder, som de gjorde, da jeg var barn. Bjørn Nørgaard, professor og billedkunstner Uden det religiøse rum ender vi som endimensionelle mennesker, og det er desværre der, vi er lige nu Bjørn Nørgaard, professor og billedkunstner De samfundsmæssige installationer har oftest en for løs karakter. Hvis man som kunstner ikke formår at samle et punkt, der er mere koncentreret og mere værdifuldt end alle mulige andre punkter, så kan man jo ikke undre sig over, at ingen gider at se på det! Kunsten er på skideren for tiden, for vejen til Benetton og alle de andre hurtigtgående reklamefolk er for kort. Hein Heinsen, teolog og billedhugger Et samfund, der vakler mellem populisme, politisk korrekthed og fundamentalisme kan ikke undvære, at der er nogle, der stiller visse grundspørgsmål og lægger værdier frem. Hein Heinsen, teolog og billedhugger Kunsten og det religiøse er fælles om at holde sandheden hellig. Blandt andet derfor kan kunst, der ikke umiddelbart er religiøs, sagtens både styrke og uddybe ens tro. Omvendt er der ingen garanti for, at såkaldt religiøs kunst taler til hjertet hos de troende. Hans Jørgen Frederiksen Alle religiøse tekster skal jo læses på baggrund af den tid, hvori de blev skrevet. I dag er der meget i dem, vi ikke kan bruge til noget som helst Hein Heinsen, teolog og billedhugger 22

23 Diskussion om de 600 citater ABRAHAMS BØRN PJECE MED DE 600 CITATER Abrahams Børn-pjecerne beskriver projektet og indeholder de 600 religiøse citater fra jødedommen, kristendommen og islam. Sådan får du Abrahams Børn-pjecen.Hentes Online. Her på siden. Tilsendes gratis (modtager betaler porto) hvis man fx vil bruge dem i klassen. Kontakt: aidoh@aidoh.dk eller tlf Eksempel på brug i undervisning. Diskussion af citaterne. Som fælles referenceramme hvis citaterne fx skal gennemgås i klasselokale. Diskussion af projektets påstande. Kunstneren bag projektet, Jens Galschiøt, præsenterer i pjecen en række argumenter og påstande som er en diskussion værd i klasseregi. Her er et par ideer. 1. Hvad er Galschiøts holdning til Jyllandspostens Muhammedtegninger (s.2)? 2. Er det rigtigt at religionerne er lige Lyse og lige mørke (s.2 og 20)? 3. Hvorfor mener Galschiøt at denne dialog er så vigtig? 4. Hvad er de vestlige værdier egentligt bygget på (s.21)? Find pjecen med citaterne her 23

24 Gæsteundervisere din tro min tro BESØG AF 3 GÆSTEUNDERVISERE EN JØDE, EN KRISTEN OG EN MUSLIM. Få et gratis besøg af et gæstelærerteam bestående af en jøde, en kristen og en muslim der fortæller om: det de tror på det de er fælles om og det der adskiller Gæstelærerne fortæller om jødedom, kristendom og islam og medbringer forskellige effekter, der anvendes i det religiøse liv. Efter gæstelærernes korte oplæg satses der på dialog, hvor eleverne kan spørge om alt. FORMÅL Respekt og gensidig forståelse er baseret på viden om hinanden. Din tro / min tro har til formål at skabe dialog og viden omkring de 3 monoteistiske religioners baggrund og traditioner med vægt på forståelse og respekt for den enkeltes eget valg. I gennemgangen af de 3 religioner vil eleverne høre, at der er umådelig meget, der er fælles, men også noget der skiller. Forskellene til trods vil eleverne erfare, at vi kan leve sammen i gensidig respekt, tillid og godt naboskab. INDHOLD I ARRANGEMENT. Tre undervisere med henholdsvis trosretning islam, kristendom og jødedom kan besøge jeres skole. Der mulighed for, at booke et besøg enten d. 12. eller d. 13. september 2016, hvor de vil komme med oplæg og diskutere de tre trosretninger ud fra den enkelte skoles temaønsker. Gæstelærerne fortæller om jødedom, kristendom og islam og medbringer forskellige effekter, der anvendes i det religiøse liv. Efter gæstelærernes korte oplæg satses der på dialog, hvor eleverne kan spørge om alt. Endvidere kan der vælges mellem følgende emner: Religiøs praksis Den religiøse praksis formål / Religiøs praksis i hverdagen / Bøn og gudstjeneste. (Giver en levende indførelse i det religiøse liv i de 3 religioner) Mennesket og Gud Mennesket som skabt af Gud / Menneskets enestående plads i universet / Menneskets særlige opgave i verden / Menneskets ansvar og forpligtelse. (Om næstekærlighed, dyreværn, naturbevarelse og aktivt medborgerskab) Gud og det onde Når Gud er god, hvor kommer det onde så fra? / Mennesket mellem det onde og det gode / Menneskets frie vilje / Tilgivelse og forsoning. (Kan bl.a. med fordel bruges i klasser, hvor der er etniske spændinger eller regulær mobning) Alle ovenstående temaer indledes med en intro til religionernes helligskrifter, der tydeligt viser ligheder og forskelle. Hent en folder her. 24

25 Gæsteundervisere din tro min tro DEN ENKELTE SKOLE KAN VÆLGE MELLEM FØLGENDE TO MODELLER: Model 1: Oplæg og dialog i en enkelt klasse i to lektioner. Model 2: Oplæg og dialog med flere klasser på tværs i 2 lektioner. Først et oplæg til alle eleverne, og derefter skal eleverne deles i tre grupper, hvor de tre undervisere vil drøfte med grupperne på skift. Besøget afsluttes fælles. Der skal være mulighed for, at opdele de tre grupper i 3 lokaler. ARRANGEMENTSPLACERING: UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FØR OG EFTER BESØGET. undervisningsmateriale-til-l%c3%a6rere SKOLENS ANSVAR: At man informerer om, hvilken model (se ovenstående) man ønsker. At eleverne har forberedt spørgsmål til de tre gæsteundervisere. At eleverne er blevet introduceret til emnet og tre religioner inden besøget. BESTILLING: Man kan bestille arrangementet ved skolekonsulent Søren Skousen på mail: sosk@varde.dk Det er gratis, og det er først til mølle princippet. Mandag d. 12. september: Kl timers lektion. Tirsdag d. 13. september: timers lektion. Tirsdag d. 13. september: :15 2 timers lektion. Tirsdag d. 13. september: 13:45 15:45 2 timers lektion. 25

26 Fortælleraften FORTÆLLEAFTEN D. 28. SEPTEMBER KL MED HISTORIEFORTÆLLER SVEND ERIK ENG. Sted: Konfirmandstuen, Vestervold Varde. Deltag i et gratis arrangement med historiefortælleren Svend Erik Eng. Du er garanteret 100 % god underholdning, fuld knald på billedpistolen og en sanselig oplevelse, når du træder ind i Svend s historiefortælleunivers. På aftenen vil han fortælle historier fra de tre monoteistiske religioner, jødedommen, kristendommen og islam. Historierne er samlet i 3 emner: Tvivl, kvindesyn og lidelse. En fortæller har kun sig selv og historierne som hjælpemidler. Stemmen og kroppen bruges til at føre dig som lytter ud på en rejse, hvor du både får en på opleveren og samtidig får noget at tænke over. Sæt dig godt i stolen og bliv ført afsted på fantasiens vinger. Svend Erik Engh er en af Danmarks mest erfarne og internationalt anerkendte historiefortællere. 26

27 Fortællerworkshop LÆR AT FORTÆLLE HISTORIER D. 28. SEPTEMBER EN FORTÆLLEWORKSHOP FOR SKOLEELEVER MED HISTORIEFORTÆLLER SVEND ERIK ENG. Tid: Sted: 10icampus. Antal: Max 30 elever. Målgruppe: klasse. Bestilling: Der kan max. deltage 3 elever pr. skole. Deadline for bestilling: 30. juni Eleverne vil lære at fortælle historier gennem enkle og sjove øvelser. Vi vil koncentrere os om at finde roen, når vi fortæller og evnen til at skabe indre billeder. Hvordan husker jeg historierne? Hvordan bruger jeg som fortæller pauserne til at skabe rytme i min fortælling? Hvad er god tilskuerkontakt? Historierne er 3 enkle historier, som er fundet i de 3 religioner, jødedom, kristendom og islam. Emnerne er tvivl, kvindesyn og lidelse. I løbet af de 3 timer, workshoppen varer, vil eleverne lære en ny historie, som de vil afprøve på hinanden og til sidst vil vi lave en lille fortælleforestilling, hvor historierne bliver fortalt. Svend Engh er en af Danmarks mest erfarne undervisere i historiefortælling og har bl.a. i mange år undervist lærere i Sverige, hvor historiefortælling er en integreret del af svenskundervisningen. 27

28 Lån et menneske hos menneskebiblioteket MENNESKEBIBLIOTEKET Man kan låne et menneske lørdag d mellem hos menneskebiblioteket, hvor lånetiden er 30 min. Det vil være muligt, at vælge mellem flere forskellige mennesker, som er repræsenteret fra forskellige grupper i samfundet. Se evt. film om menneskebiblioteket. Sted: Varde Bibliotek. Dato: Tid: Kl Sted: Esbjerg Bibliotek. Dato. 29. okt Tid: kl OM MENNESKEBIBLIOTEKET Menneskebiblioteket er et sted hvor du kan låne mennesker, der repræsenterer grupper i samfundet, som hyppigt er udsat for fordomme, stigmatisering eller diskrimination på grund af deres overbevisning, livstil, handicap, sociale status, seksualitet, beskæftigelse eller etnisk oprindelse. Menneskebiblioteket er også en forening, hvor vi arbejder for at skabe større tolerance og forståelse for mangfoldighed med fokus på samfundets mest udsatte grupper. Det gør vi blandt andet ved at skabe et dialogrum, hvor svære emner og spørgsmål kan drøftes åbent uden fordømmelse. Et sted, hvor mennesker der ellers aldrig ville mødes og tale sammen, kan finde plads til samtale. En mulighed for at udfordre sine fordomme. Finde ud af, om det du gik og troede, nu osse passer. Vores arrangementer er henlagt til enhver type af uddannelsesinstitutioner, offentlige biblioteker, men også i organisationer, private virksomheder og større offentlige arrangementer, indgår der Menneskebiblioteker. Alle bøger der udgives af Foreningen Menneskebiblioteket medvirker frivilligt og ulønnet. Udlån af bøger fra biblioteket er altid gratis og lånerkort udstedes af bibliotekaren ved skranken. Vi glæder os til at møde dig. Sekretariat og adresse: Foreningen Menneskebiblioteket MENNESKEBIBLIOTEKET SOM LÆRINGSFORLØB Før besøget Eleverne kan lære om forskellige grupper i samfundet, og efterfølgende brainstorme over de forskellige grupper. Mulige bøger (mennesker) kan være skizofren, muslim, jøde, kristen, veganer osv. (Vær opmærksom på, at bøgerne (menneskene) først kan offentliggøres tidligst d. 20. august). Under besøget: 3 4 elever kan på Varde bibliotek låne et menneske i 30 minutter, hvor man derefter kan sætte sig på biblioteket, og få en snak med bogen. Det er en god ide, hvis eleverne har forberedt nogle spørgsmål. Evt. kan eleverne efterfølgende gå hen og se kunstudstillingen Abrahams børn henne på torvet. Efter besøget Eleverne kan herefter bearbejde deres data, som de fik fra samtalen med bogen, som kan munde ud i en lommefilm, projektbeskrivelse, rapport, fremlæggelse mv. Ekstra tilbud: Det er muligt, at bestille menneskebiblioteket ud på sin skole, hvis man er interesseret i at efterbearbejde temaerne endnu mere. PRAKTISK: Hvis man har planlagt, at klassen skal låne et menneske, så kan det være en fordel, hvis man giver en melding til skolekonsulent Søren Skousen sosk@varde.dk. Derved kan menneskebiblioteket organisere sig efter dette. Dette skal gøres senest d. 12. august. 28

29 Andre arrangementer 13. august 2016 Fernisering af kunstudstillingen på Varde Torv. 24. august Teaterforestilling Abrahams søstre på Brorson skolen. Tid: (Skal bestilles max 50 tilskuere). 23. september Middag på tværs i konfirmandstuen, Vestervold 1, Varde. Tid: september Foredrag med Filosof Jens André p. Herberner. 29

30 Billedkunst mellemtrin Forløb/emne Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring Undervisningsaktiviteter Eksempler på læringsmål for et besøg ved Kunstværket Abrahams Børn. Besøge og opleve kunstværket Abrahams Børn Billedanalyse vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kulturog fagområder redegøre for billedssymbolers betydning Eleven har viden om visuelle symboler betydning Billedfunktion finde symboler i et kunstværk relatere til forskellige symboler analysere et kunstværk og sætte det i relation til sin opfattelse af livets mening Analyse finde flere udtryk i et kunstværk perspektivere til eget liv i forhold til et kunstværk Læreren udfylder selv Læreren udfylder selv Elev kan analysere billedersfunktion i en gievn tekst Eleven har viden om billeders kommunikative funktion analysere multimodale produkters fremstilling Eleven har viden om multimodale teksters formål og struktur og grafiske og layoputmæssige elementer 30

31 Kristendom mellemtrin Forløb/emne Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring Undervisningsaktiviteter Eksempler på læringsmål for et besøg ved Kunstværket Abrahams Børn. Besøge og opleve kunstværket Abrahams Børn Livsfilosofi og etik udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper i skrift og tale udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning Eleven har viden om religioners og livsopfattelsers betydning for grundlæggende tilværelsesspørgsmål Livsfilosofi finde lyse og mørke citater forholde sig til lyse og mørke citater perspektivere lyse og mørke citater til eget liv. Sprog og skriftsprog vælge ord, der siger noget centralt om kristendom, jødedom og islam samt forklare sine valg. finde ligheder mellem kristendom, jødedom og islam og formidle sine synspunkter til andre. finde forskelle mellem kristendom, jødedom og islam og formidle sine synspunkter til andre Læreren udfylder selv Læreren udfylder selv læse faglige tekster og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og struktur Eleven har viden om fagord og begreber og faglige teksters formål og struktur 31

Introduktion til kunstværket Abrahams Børn og undervisningforlø

Introduktion til kunstværket Abrahams Børn og undervisningforlø Kunstværket Abrahams Børn og undervisningsforløb Holbæk - Abrahams Børn og undervisningsforløb 1 Introduktion til Abrahams Børn og undervisningforlø Indholdsfortegnelse 3. Introduktion til Abrahams børn

Læs mere

Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb. Introduktion til kunstværket Abrahams børn og læringsforløb

Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb. Introduktion til kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Maj 2016 Introduktion til kunstværket Abrahams børn og læringsforløb 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til kunstværket Abrahams børn og læringsforløb...3 Abrahams børn...4 Islam...5 Kristendom...6 Jødedom...8

Læs mere

Kunstværket Abrahams Børn og undervisningsforløb. Introduktion til kunstværket Abrahams Børn og undervisningsforløb

Kunstværket Abrahams Børn og undervisningsforløb. Introduktion til kunstværket Abrahams Børn og undervisningsforløb Kunstværket Abrahams Børn og undervisningsforløb 1 Introduktion til Abrahams Børn og undervisningsforløb Indholdsfortegnelse 3. Introduktion til Abrahams børn og undervisningsforløb. 4. Abrahams børn.

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Kun medlemmer af Blok 22 og Pigeklubben i Boulevardbebyg gelserne. Der er ikke mulighed for at andre kan deltage i arrangementet. Søndag d. 29.

Kun medlemmer af Blok 22 og Pigeklubben i Boulevardbebyg gelserne. Der er ikke mulighed for at andre kan deltage i arrangementet. Søndag d. 29. Arrangement Tema Målgruppe Tidspunkt og sted Lukket/offentligt arrangement Ansvarlig/kontaktperson Gratis udflugt til Jens Galschiøts Galleri i Odense En bustur over til Jens Galschiøt hvor han vil give

Læs mere

Abrahams Børn. En kunstinstallation af Jens Galschiøt om monoteismens dogmer. Amfipladsen ved Brandts Klædefabrik, Odense

Abrahams Børn. En kunstinstallation af Jens Galschiøt om monoteismens dogmer. Amfipladsen ved Brandts Klædefabrik, Odense Abrahams Børn En kunstinstallation af Jens Galschiøt om monoteismens dogmer Amfipladsen ved Brandts Klædefabrik, Odense www.kontraster.dk Jens Galschiøts introduktion til Abrahams Børn Jeg har siden 2003

Læs mere

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Kristendomskundskab 9. klasse 19/20

Kristendomskundskab 9. klasse 19/20 Formålet for faget kristendomskundskab er at få et indblik i den religiøse, filosofiske og etiske dimension af verden. Vi skal lære om forskellige religioner igennem af året, med afsæt i forskellige emner,

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker TPL-skema USH4 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstillinger / Eleven

Læs mere

Den religiøse dimension

Den religiøse dimension Den religiøse dimension Oplæg til fordybelse 1 Hvad er den religiøse dimension? Ordet dimension: En dimension noget, som altid vil være der. Rummet har tre dimensioner: længde, bredde og højde. Tiden er

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18 Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Kristendomskundskab Fælles Mål

Kristendomskundskab Fælles Mål Kristendomskundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Livsfilosofi og etik 8 Bibelske

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til forståelse af den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

KunstCentret Silkeborg Bad

KunstCentret Silkeborg Bad KunstCentret Silkeborg Bad 17. januar - 19. april 2015 Jens Galschiøt: Abrahams Børn En kunstinstallation med skulpturen FUNDAMENTALISM af Jens Galschiøt om Jødedommen, Kristendommen og Islam 1 Om begrebet

Læs mere

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. april 2017 Kirkedag: Langfredag/A Tekst: 1 Mos 22,1-18; Es 52,13-53,12; Mk 15,20-39 Salmer: SK: 195 * 189 * 191 * 188,1-2 * 192 LL: samme Nogle gange,

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Pressemeddelelse fra kunstneren Jens Galschiøt om terror i københavn

Pressemeddelelse fra kunstneren Jens Galschiøt om terror i københavn 1 af 5 30-01-2017 14:09 Problemer med læse mailen -klik her Afmeld mig fra dette infobrev Send denne mail videre til en ven Pressemeddelelse fra kunstneren Jens Galschiøt om terror i københavn Så kom terroren

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i FÆLLES MED DEM Gl Autoriserede. 1965 Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i overensstemmelse med sin egen viljes beslutning,

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Period e Mål Eleverne skal: Klasse:6ab Lærer: HK Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluerin g Reformationen 33-34 Repetere viden om reformationen

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Skriv til en målgruppe

Skriv til en målgruppe #26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Hvem var Jesus? Lektion 8

Hvem var Jesus? Lektion 8 Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kampen om verdensreligionerne. Nedenfor finder du ordkort og opgaveplade i to versioner en let

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN 1. søndag efter Hellig tre Konger, Hurup og Ørum Lukas 2, 41 52 Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN De fleste familier har deres egne små anekdoter eller fortællinger. Nogle

Læs mere

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42 Kl. 9.00 Burkal Kirke Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680 Tema: Den gode del Evangelium: Luk. 10,38-42 Jesus havde nogle gode venner i landsbyen Bethania lige uden for Jerusalem. Det var de to

Læs mere

TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud!

TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud! TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud! En af de spændende og glædelige dimensioner ved kristenlivet er, at gå på opdagelse i hvordan Gud arbejder i os og igennem os. Når vi kommer

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Årsplan 2-3. klasse 2018/2019

Årsplan 2-3. klasse 2018/2019 Årsplan 2-3. klasse 2018/2019 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2017 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2017. Tekst. Matt. 5,1-12 Salige er de som stifter fred, de skal kaldes Guds børn. Hvem og hvad er det som stifter fred? Min onkel som bar samme fornavn

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Skriv til en målgruppe

Skriv til en målgruppe Opgaveark Dansk, 3.-5.- klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og om at gøre eleverne dygtigere til at målrette deres emnevalg

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 3. januar 2016 Kirkedag: H3K/B Tekst: Matt 2,1-12 Salmer: SK: 136 * 137 * 138 * 69 * 192,7 * 414

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 3. januar 2016 Kirkedag: H3K/B Tekst: Matt 2,1-12 Salmer: SK: 136 * 137 * 138 * 69 * 192,7 * 414 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 3. januar 2016 Kirkedag: H3K/B Tekst: Matt 2,1-12 Salmer: SK: 136 * 137 * 138 * 69 * 192,7 * 414 Hvem er vismændene? Hvad er de for nogle mennesker? Hvilken religion er

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

hjulpet dem. Men Jesus tvister fortællingen, og tvinger den lovkyndige til at pege på samaritaneren som en, der skal elskes.

hjulpet dem. Men Jesus tvister fortællingen, og tvinger den lovkyndige til at pege på samaritaneren som en, der skal elskes. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. sept. 2017 HØST Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: 3 Mos 19,1-2+9-18; Gal 2,16-21; Luk 10,23-37 Salmer: SK: Nu går vi glad * 447 * 730 * 729 * 728 LL: Nu

Læs mere

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Udkast: opdateret jan. 2013 FUNDAMENTALISM. En kunstinstallation af Jens Galschiøt om monoteismens dogmer

Udkast: opdateret jan. 2013 FUNDAMENTALISM. En kunstinstallation af Jens Galschiøt om monoteismens dogmer Udkast: opdateret jan. 2013 FUNDAMENTALISM En kunstinstallation af Jens Galschiøt om monoteismens dogmer Baggrund: Jeg er i mange år blevet spurgt om, hvorfor jeg ikke har lavet en kunstinstallation,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske.

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 24. marts 2013 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 83 * 84 * 176 * 177 * 202 * 172 LL: Optakt til påske med Dorthe Zielke og Søren Johannsen

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

Når vi bruger ordet hjerte som et symbol, betyder det, at symbolet og det, som det symboliserer, ikke ligner hinanden. Fx:

Når vi bruger ordet hjerte som et symbol, betyder det, at symbolet og det, som det symboliserer, ikke ligner hinanden. Fx: At være et hjerte Oplæg til fordybelse 1 Hvad betyder ordet hjerte? Et hjerte er som udgangspunkt det organ, der pumper blodet rundt i kroppen. Det er et fuldstændig nødvendigt og vigtigt organ. Uden hjertets

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og altid over det ene og det andet. Den gør det kun for

Læs mere

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 detmedgud.dk Forkyndelse Viden Inspiration Kære Leder! detmedgud.dk er ikke længere bare detmedgud.dk du tror, du kender... detmedgud.dk VERSION 2,0 er i luften!

Læs mere

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplan for kristendom 2011/2012 33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og

Læs mere

Årsplan 6-7. kl 2017/2018

Årsplan 6-7. kl 2017/2018 Årsplan 6-7. kl 2017/2018 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

TORVETs deltagelse i Himmelske Dage i Herning Missionshus lørdag den 1. juni 2019

TORVETs deltagelse i Himmelske Dage i Herning Missionshus lørdag den 1. juni 2019 TORVETs deltagelse i Himmelske Dage i Herning Missionshus lørdag den 1. juni 2019 Opdatering af aktivitetsskema den 28.5.2019 ved Lene Klokkeslæt Café ved IM i Herning 9-10 IM gør klar! Storsal (Ca. 100

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere