1 Indledning Ansøgningspuljens formål Ansøgningspuljens målgruppe... 2

Transkript

1 Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen Udbredelse af behandlingsmodeller for unge med misbrug Ansøgningsfrist d. 27. maj 2016 kl INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Ansøgningspuljens formål Ansøgningspuljens målgruppe Forventede resultater Forventede resultater på borgerniveau Forventede resultater på organisatorisk niveau Ansøgerkreds Projektperiode Baggrund om behandlingsmodellerne Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen Særlige krav til ansøger Vurdering af ansøgningen Krav til udarbejdelse af projektbeskrivelse Målbeskrivelse og dokumentation Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til Praktiske oplysninger Ansøgningsprocedure Budget Regnskabsaflæggelse Faglig afrapportering Ny ansøgningsrunde i Side 1 af 15

2 1 Indledning Som en del af satspuljeaftalen for 2016 er der afsat 15,9 mio. kr. i en ansøgningspulje til udbredelse af virksomme behandlingsmodeller, så flere unge med misbrug får et målrettet, helhedsorienteret og effektivt behandlingstilbud, som støtter den enkelte unge i at reducere eller indstille sit stofmisbrug, styrke tilknytning til uddannelse og beskæftigelse og forbedre relationer til familie og netværk. Tidligere satspuljeprojekter, hvor behandlingsmodeller til unge med et stofmisbrug er blevet afprøvet, har vist lovende resultater i forhold til at reducere de unges forbrug af rusmidler, mindske kriminalitet, styrke trivslen og øge tilknytningen til uddannelsesstedet. De behandlingsmodeller, som kommuner kan ansøge om midler til at udbrede er: U-turn, U18-modellen og Multisystemisk Terapi Substance Abuse (MST-SA). SFI har evalueret modellerne i forhold til deres virkning på de unges forbrug af rusmidler, skoletilknytning, sociale relationer, psykisk helbred og kriminalitet. 1 Evalueringen kan findes på SFI s hjemmeside under udgivelser. 2 Ansøgningspuljens formål Center for Rusmiddelforskning estimerer, at der i Danmark er unge i alderen 15 til 25 år med et stofmisbrug, hovedsagelig hashmisbrug. De unge har markante sociale og psykiske problemer, klarer sig dårligt i skolen og har mange konflikter med deres omgivelser. Denne gruppe unge er i betydelig risiko for ikke at gennemføre en uddannelse samt social og økonomisk marginalisering. Det overordnede formål med ansøgningspuljen er at udbrede tre behandlingsmodeller, hvor lovende resultater i forhold til at reducere de unges forbrug af rusmidler, mindske kriminalitet, styrke trivslen og øge tilknytningen til uddannelsesstedet er dokumenteret. Behandlingsmodellerne U-Turn, U18-modellen og MST- SA indgik i initiativet Projekt Misbrugsbehandling til Unge, som blev udmøntet i perioden i 6 kommuner. Med ansøgningspuljen er det formålet at finansiere en yderligere udbredelse af de tre behandlingsmodeller blandt kommunerne. Det forventes, at der vil blive udvalgt to projektkommuner indenfor hver af de tre behandlingsmodeller i udmøntningen af nærværende ansøgningspulje. Betegnelsen projektkommune skal forstås som værende én kommune alene eller et samarbejde mellem flere kommuner. Ift. ansøgningen angives én primær ansøger, som er projekt- og økonomiansvarlig. Hvis flere kommuner søger sammen, skal der vedlægges en samarbejdsaftale. Som del af implementeringen vil de deltagende kommuner modtage støtte af Socialstyrelsen og modelejerne til at implementere én af modellerne i organiseringen af deres behandlingstilbud til unge. Støtten vil omfatte konkret og lokalt tilpasset implementeringsstøtte samt uddannelse og supervision forestået af de respektive modelejere. Denne støtte er omkostningsfri for de deltagende kommuner. Midlerne afsat i denne ansøgningspulje er således udelukkende tiltænkt kommunernes udgifter til at omlægge deres drift. Disse er nærmere beskrevet under punkt 10 og 11 i nærværende vejledning. 3 Ansøgningspuljens målgruppe Målgruppen for de projekter, som kan modtage støtte fra ansøgningspuljen er unge i alderen 15 til 25 år, som har eller er ved at udvikle et behandlingskrævende stofmisbrug. Herunder hører også den unges forældre og 1 Termansen, Tina et al. (2015): Unge i misbrugsbehandling en evaluering af tre behandlingsindsatser. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Side 2 af 15

3 øvrige familie/netværk. Alt efter det enkelte projekts valg af behandlingsmodel kan målgruppen indsnævres til kun at omfatte unge under 18 år samt deres forældre og familie/netværk. Center for Rusmiddelforskning har i en undersøgelse fra 2012 opstillet risikoprofiler for unge i særlig risiko for at udvikle rusmiddelproblemer. Undersøgelsen peger på fem faktorer med særlig betydning for udvikling af rusmiddelproblemer: Alder, køn, etnicitet, familieforhold og uddannelsestilknytning 2 : Unge, der tidligt bruger rusmidler, har større risiko for at udvikle rusmiddelproblemer. Drenge har dobbelt så stor risiko for at udvikle rusmiddelproblemer som piger. Drenge udgør omkring 2/3 af de unge, der vurderes at have et problematisk stofforbrug eller -misbrug. Etnisk danske unge har væsentlig større risiko for at udvikle alkoholproblemer end unge med indvandrerbaggrund, men der ses ikke en signifikant forskel, når det gælder stofmisbrug. Unge på erhvervsuddannelser og unge, der ikke er under uddannelse, har større risiko for at udvikle rusmiddelproblemer end unge i folkeskolen og unge på gymnasiet og handelsskolen. Unge fra brudte familier har dobbelt så stor risiko for at udvikle rusmiddelproblematikker, som unge fra familier, hvor forældrene bor sammen. 4 Forventede resultater Det forventes, at de støttede projekter opnår nedenstående resultater: 4.1 Forventede resultater på borgerniveau Det forventes at de støttede projekter tilsammen gennemfører 360 behandlingsforløb i løbet af projektperioden. 3 De forventede resultater på borgerniveau af det samlede antal gennemførte er, at: 40 pct. af de unge ophører med at bruge rusmidler (svarende til i alt 144 unge) 30 pct. af de unge reducerer deres forbrug af rusmidler (svarende til i alt 108 unge) 60 pct. af de unge har en daglig tilknytning til skole eller arbejde ved udskrivning fra behandling (svarende til i alt 216 unge) 60 pct. af de unge, der tidligere har begået kriminalitet, ophører med at begå kriminelle handlinger (svarende til i alt 162 unge) 50 pct. af de unge får et bedre forhold til familie og socialt netværk (svarende til i alt 180 unge) 50 pct. af de unge får et bedre psykisk helbred (svarende til i alt 180 unge). 4.2 Forventede resultater på organisatorisk niveau Projekterne skal medvirke til, at projektkommunerne udvikler kompetence i anvendelse af den valgte behandlingsmodel herunder bl.a., at: Medarbejderne har opnået færdigheder i metoden og anvender disse. Der er ledelsestilsyn og opfølgningsprocedurer i forhold til arbejdet med modellen. Behandlingstilbuddene har styrket deres kompetencer indenfor modellen og formår at strukturere og kvalitetssikre behandlingsindsatsen. Behandlingstilbuddene har medvirket til at styrke den helhedsorienterede indsats overfor den enkelte unge og dennes familie. Den valgte model er implementeret ved projektperiodens ophør. 2 Pedersen, Mads Uffe & Kirsten Frederiksen (2012): Unge der misbruger rusmidler hvor mange, behov, behandling, stofforbrug eller behandling. Center for Rusmiddelforskning. Aarhus Universitet. 3 Dette udgør det samlede antal behandlingsforløb for de seks projekter, som forventes igangsat i 2016 og de tre projekter, som forventes igangsat i 2017 jf. punkt 13. For MST-SA er målsætningen at gennemføre 120 forløb, for U-turn er målsætningen at gennemføre 90 forløb, mens målsætningen for U-18 er at gennemføre 150 forløb. Side 3 af 15

4 5 Ansøgerkreds Ansøgerkredsen er kommuner, der har eller påtænker at etablere eget behandlingstilbud til unge og kan dokumentere antallet af unge i alderen år, alternativt unge under 18 år, som er indskrevet i kommunens nuværende tilbud om misbrugsbehandling. Kommuner, der før har modtaget midler i forbindelse med Projekt Misbrugsbehandling til afprøvning af én af metoderne, kan dog ikke modtage støtte til implementering af samme metode, idet disse kommuner helt eller delvist har udbredt metoderne. Kommuner som påtænker at indgå et samarbejde omkring etablering af et behandlingstilbud skal vedlægge kopi af indgået samarbejdsaftale mellem de involverede kommuner. Der skal dog være én kommune, som er formelt ansvarlig for projektet. Det skal derfor fremgå tydeligt af ansøgningen, hvilken kommune der er hovedansøger. 6 Projektperiode Midlerne skal anvendes i perioden 1. juli 2016 til 31. december Implementeringen af den valgte behandlingsmodel er opdelt i følgende to faser: 1. Opstarts- og parathedsforløb: 1. juli december Projektkommunerne deltager i en parathedsundersøgelse, der består af en afklaring af, hvordan kommunerne bliver klar til at implementere behandlingsmodellerne. Der afholdes opstartsmøder- og workshops i hver projektkommune med henblik på at forberede kommunerne på at indgå i et uddannelses- og implementeringsforløb. I denne periode er der fokus på den fysiske placering af behandlingstilbuddet, udvælgelse og evt. ansættelse af det nødvendige personale samt den faglige organisering og samarbejdsflade i projektkommunen. 2. Uddannelses- og implementeringsforløb: 1. januar december For hver model er der udarbejdet en detaljeret uddannelses- og implementeringsplan. Modelejeren forestår den nødvendige uddannelse og oplæring i modellen. I denne periode vil projektkommunen skulle deltage i uddannelsesforløb hos modelejeren, deltage i evt. praktikforløb samt modtage sagssupervision og anden supervision alt efter valg af model. Informationsmøde vedr. ansøgningspuljen afholdes i ansøgningsperioden. Dato, tid og sted kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside under aktiviteter. Informationsmødet forventes afholdt den 4. maj i Odense. 7 Baggrund om behandlingsmodellerne Der kan i denne ansøgningspulje søges midler til implementering af én af de tre behandlingsmodeller: U-turn fra Københavns Kommune U18-modellen fra Aarhus Kommune Multisystemisk Terapi Substance Abuse (MST-SA). Udførlig beskrivelse af de tre modeller findes i bilag til denne vejledning. Ansøger skal orientere sig i de vedlagte bilag for en komplet beskrivelse af indholdet i de enkelte modeller samt krav til implementering af Side 4 af 15

5 modellerne, herunder uddannelsesniveau for medarbejdere samt målgruppe for indsatsen. Under punkt 10 beskrives de støtteberettigede udgifter. Overordnet kan de 3 modeller beskrives som følgende: U-turn er et behandlingstilbud med en helhedsorienteret tilgang til den unges misbrug. Tilbuddet indeholder forskellige elementer som en åben og anonym rådgivning, individuel behandling, daggrupper, forældregrupper og en rusmiddelfaglig konsulentfunktion. U-turn-modellen fokuserer på de sociale aspekter i den unges liv. Behandlingen er helhedsorienteret med fokus på sociale problematikker som eksempelvis forsørgelse, netværk, helbred, bolig, familieforhold, skoleforhold, beskæftigelse, kriminalitet osv. 4 Modellen bygger på en systemisk, løsningsfokuseret, helhedsorienteret og narrativ tilgang til den unges forbrug af rusmidler. Modellen arbejder ud fra en systemisk problemforståelse, hvor den unges udfordringer anskues som skabt og opretholdt gennem de systemer, relationer og kontekster, som den unge indgår i. Dette betyder, at rusmidler forstås som symptomer på øvrige problemer i den unges liv, og at den unge først og fremmest skal ses som en ung og ikke en misbruger. U18-modellen 5 er en behandlingsmodel, der er opdelt i forskellige delindsatser som informations- og rådgivningssamtale, udredning, individuel behandling og gruppeforløb samt forældrekurser. 6 U18-modellen bygger på praksiserfaring og forskning. Den er udviklet af Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet med inspiration fra Brannigans anvisninger på Best Practice i behandling af unge. En central del af modellen er, at den kontinuerligt udvikles og revurderes i forhold til nye forskningsresultater samt sikrer en evidensbaseret praksis. Modellen arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor den unge bliver inddraget som en aktiv samarbejdspartner i behandlingsforløbet. I arbejdet med de unge benytter behandlerne sig af kognitive, dynamiske og adfærdsterapeutiske metoder. Ifølge indsatsen anbefales det, at U18-modellen placeres i nærheden af andre indsatser rettet mod udsatte unge. Her skal der være en åben rådgivningsdør til unge med forskellige udfordringer. På den måde kan man ifølge indsatsen undgå, at de unge skal koordinere deres egen indsats. Behandlingstid og indhold Behandlingsforløbet kan variere alt efter hvilken indsats under U18, der er tale om. Som udgangspunkt forløber de forskellige delindsatser således: 1. Informations- og rådgivningssamtale om rusmiddelteamets tilbud: 1 2 samtaler. 2. Udredning: 1-8 samtaler. Her er formålet at skabe en afklaring af den unges behandlingsbehov. 3. Individuel behandling og gruppeforløb: ca. 1 år og indebærer håndtering af misbrug, netværksanalyse, rusmiddelreduktion mv. 4. Forældrekurser: et frivilligt tilbud til forældre, som har et barn i behandling. Disse kurser består af 4 vejlednings- og informationsmøder af 3 timers varighed. Rusmiddelteamet i U18-modellen skal være tværfagligt sammensat, så der både er social- og psykologfaglige kompetencer. Erfaringer fra implementering af modellen viser, at et team bestående af minimum to socialfaglige og en psykologfaglig medarbejder udgør en passende normering i forhold til at kunne sikre faglig kontinuitet og udvikling. En medarbejder, der kun arbejder med rådgivning og behandling, vil kunne påregne at have løbende behandlingssager. I denne normering er der dog ikke medregnet eventuelle oplysnings-, forebyggelses- og konsulentopgaver, hvilket muliggør en kombination med denne type funktioner eller fx en udvidelse af målgruppen op til 25 år, hvis man som kommune ikke har et sagsantal, der svarer til 4 Weatherall, Cecilie D. & Tina Termansen (2013): Implementering af tre misbrugsbehandlinger for udsatte unge, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 5 modellen.aspx 6 Lima, Susanna De, et al. (2015): U18-modellen for misbrugsbehandling. Aarhus Kommunes Ungdomscenter og Termansen, Tina et al. (2015): Unge i misbrugsbehandling en evaluering af tre behandlingsindsatser. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Side 5 af 15

6 tre behandlere. Det fremgår nærmere af bilagsmaterialet præcis hvilke og hvor mange faglige kompetencer, der er behov for ved implementering af modellen. MST-SA er en overbygning på MST standard forløb, som særligt fokuserer på at genskabe det positive samspil mellem den unge og dennes omverden gennem motivation og belønning. MST-SA er et manualbaseret program, der fokuserer på at ændre samspillet mellem den unge og dennes omgivelser. Behandlingen søger at give forældrene redskaber til at håndtere den unges anti-sociale adfærd gennem en intensiv behandling, der bl.a. indeholder et belønningssystem. 7 De bærende antagelser i metoden er, at: - Den unges adfærd skal ses i samspil med omgivelserne (familie, venner, skolen etc.) - Den unges nærmeste omsorgsgiver er den primære kilde til forandring. Behandlingstid og indhold Den unge og familien skal visiteres til et MST forløb typisk gennem en sagsbehandler. Behandlingen foregår hovedsageligt i hjemmet og varer typisk ca. 5 måneder. MST-forløbet er intensivt og involverer ofte 60 timers (eller mere) direkte kontakt mellem MST-terapeut og familie og/eller andre i den unges netværk. Terapeuten står til rådighed 24 timer i døgnet for den unge og forældrene under behandlingsforløbet. Et centralt element i modellen er regelmæssige urintest og et belønningssystem, som skal motivere den unge til at holde sig stoffri. For MST-SA er det vigtigt, at ansøger er opmærksom på, at modelejeren opkræver en årlig licens på kr. pr år. Denne udgift dækker bl.a. den årlige licensafgift til MST-Services. Ligeledes kan ansøger forvente, at der er udgifter til urintestmaterialer. Baseret på tidligere erfaringer med modellen må det forventes at beløbe sig på ca. kr pr. år. Udgifter til licens og urintestmaterialer vil i 2017 og 2018 kunne dækkes af ansøgningspuljen og skal anføres i ansøgers budget. 8 Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen For at komme i betragtning til tilskud fra ansøgningspuljen gælder følgende tildelingskriterier for ansøgningen og ansøger: At formål og målgruppe i ansøgningen er i overensstemmelse med ansøgningspuljens formål og målgruppe. At målsætninger for gennemførelse af projektet er i overensstemmelse med ansøgningspuljens målsætninger, som de er beskrevet under punktet Forventede resultater. At ansøger tilkendegiver, hvilken model der ansøges om at implementere. Hvis ansøger ønsker at komme i betragtning til flere modeller, skal der indsendes særskilt ansøgning for hver model. At ansøger i sin ansøgning har redegjort for, hvorledes den udvalgte model matcher den pågældende projektkommunes behov og udfordringer med målgruppen samt nuværende tilbudsvifte til målgruppen. At ansøger har beskrevet sin parathed og eventuelle barrierer, der skal overkommes, for at kommunen kan indgå i implementeringen af modellen. At ansøger i ansøgningen tilkendegiver, at de vil overholde metodernes kravspecifikationer, herunder at medarbejderne i de udvalgte projektkommuner gennemfører de påkrævede undervisningsforløb. 7 Termansen, Tina et al. (2015): Unge i misbrugsbehandling en evaluering af tre behandlingsindsatser. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Side 6 af 15

7 At ansøger allerede har ansat personale til gennemførelse af behandlingsforløbene eller har konkrete planer om at ansætte personale i forbindelse med etablering af et behandlingstilbud. Der kan ikke søges om støtte til ansættelse af personale til at gennemføre behandlingsforløb, idet projektkommunerne forudsættes at have personale til at gennemføre behandlingsforløbene, jf. punkt At ansøger har beskrevet, hvordan et eventuelt samarbejde med andre kommuner forventes at blive etableret og drevet. At ansøgers forventning og motivation til deltagelse i form af afprøvning og implementering er beskrevet. At ansøger bidrager aktivt til evalueringen og følger den evalueringsplan, der udarbejdes af den eksterne evaluator. Ansøger skal i projektet afsætte den fornødne tid til dokumentationsopgaven, jf At ansøger følger programmernes krav til rekruttering af medarbejdere, gennemførelse af uddannelsesforløb og organisering af forberedelses- og afprøvningsfasen. At visitationsproceduren for deltagere til projektet er beskrevet. At ansøger er indstillet på at indgå som eksempel i formidlingsaktiviteter både nationalt og internationalt. At der udpeges en projektleder blandt kommunens ansatte, som bl.a. har ansvar for budgetopfølgning, fremdrift, målopfyldelse, sikring af data til effektevaluering, afrapportering mv. At der udpeges en projektansvarlig leder, der har beslutningskompetence i forhold til projektets gennemførelse og videre forankring. At ansøger har beskrevet sine erfaringer indenfor dokumentationspraksis og evt. identificeret konkrete behov for proces- og konsulentstøtte. At det ansøgte beløb står i rimeligt forhold til de beskrevne aktiviteter, herunder at ansøgningen bidrager til at nå ansøgningspuljens målsætninger og forventede resultater. At der er overensstemmelse mellem aktiviteter, deltagerantal og budget. 8.1 Særlige krav til ansøger Implementeringsforskning peger på, at der for at opnå succes med nye indsatser bl.a. skal være et ledelsesmæssigt og politisk fokus på indsatsen. For at komme i betragtning til nærværende pulje stilles der krav om, at ansøgningen har været forelagt den eller de ansøgende kommuners kommunalbestyrelse eller kommunalbestyrelser til godkendelse. Dokumentation for godkendelsen skal vedlægges ansøgningen. Såfremt det ikke er mulig at fremskaffe dokumentation inden ansøgningsfristens udløb, skal der vedlægges en tidsplan og proces for, hvornår dokumentationen kan indsendes til Socialstyrelsen. Det er et kriterium, at kommunen forpligter sig til at indgå i et samarbejde med Socialstyrelsen og den pågældende modelejer i forhold til udarbejdelse af en parathedsundersøgelse samt bidrager til den fælles evaluering med de nødvendige ressourcer. For at kunne implementere MST-SA kræves det af licensejerne MST Institute og MST Services, at projektkommunen gennemgår en godkendelsesproces. Denne godkendelse udarbejdes i samarbejde med modelejerne MST Danmark. Såfremt de udvalgte projektkommuner ikke opnår godkendelse og licens forbeholder Socialstyrelsen sig mulighed for at tilbagekalde tilsagnet om bevilling af midler i nærværende ansøgningspulje. 8.2 Vurdering af ansøgningen Ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen vurderes på baggrund af ovenstående tildelingskriterier. Vurderingen er inddelt i fem områder. Af oversigten nedenfor fremgår sammenhængen mellem tildelingskriterier og vurderingen af ansøgningerne. Grundlaget for vurderingen uddybes herefter yderligere. Vurderingskriterier Tildelingskriterier Side 7 af 15

8 1. Projektets formål og målgruppe: At formål og målgruppe i ansøgningen er i overensstemmelse med ansøgningspuljens formål og målgruppe. 2. Organisering og tilrettelæggelse af afprøvning og implementering: At ansøger tilkendegiver, hvilken model der ansøges om at implementere. Hvis ansøger ønsker at ansøge om at komme i betragtning til flere modeller, skal der indsendes særskilt ansøgning for hver model. At ansøger i sin ansøgning har redegjort for, hvorledes den udvalgte model matcher den pågældende projektkommunes behov og udfordringer med målgruppen samt nuværende tilbudsvifte til målgruppen. At ansøger har beskrevet sin parathed og eventuelle barrierer, der skal overkommes, for at kommunen kan indgå i implementeringen af modellen. At ansøger i ansøgningen tilkendegiver at overholde metodernes kravspecifikationer, herunder at medarbejderne i de udvalgte projektkommuner gennemfører de påkrævede undervisningsforløb. At ansøger allerede har ansat personale til gennemførelse af behandlingsforløbene eller har konkrete planer om at ansætte personale i forbindelse med etablering af et behandlingstilbud. Der kan ikke søges om støtte til ansættelse af personale til at gennemføre behandlingsforløb, idet projektkommunerne forudsættes at have personale til at gennemføre behandlingsforløbene, jf. punkt At ansøgers forventning og motivation til deltagelse i form af afprøvning og implementering er beskrevet. At ansøger har beskrevet, hvordan et eventuelt samarbejde med andre kommuner forventes at blive etableret og drevet. At ansøger bidrager aktivt til evalueringen og følger den evalueringsplan, der udarbejdes af den eksterne evaluator. Ansøger skal i projektet afsætte den fornødne tid til dokumentationsopgaven. At ansøger følger programmernes krav til rekruttering af medarbejdere, gennemførelse af uddannelsesforløb og organisering af forberedelses- og afprøvningsfasen. At visitationsproceduren for deltagere til projektet er beskrevet. At ansøger er indstillet på at indgå som eksempel i formidlingsaktiviteter, både nationalt og internationalt. At der udpeges en projektleder blandt kommunens ansatte, som bl.a. har ansvar for budgetopfølgning, fremdrift, målopfyldelse, sikring af data til effektevaluering, afrapportering mv. At der skal udpeges en projektansvarlig leder, der har beslutningskompetence i forhold til projektets gennemførelse og videre forankring. At ansøger har beskrevet sine erfaringer indenfor dokumentationspraksis og evt. identificeret konkrete behov for proces- og konsulentstøtte. 3. Kommunens parathed: At ansøgningen er godkendt af kommunalbestyrelsen før fremsendelse. Side 8 af 15

9 At kommunen forpligter sig til at indgå i et samarbejde med Socialstyrelsen og den pågældende modelejer i forhold til udarbejdelse af en parathedsundersøgelse samt bidrager til den fælles evaluering med de nødvendige ressourcer. 4. Sammenhæng: At målsætninger for gennemførelse af projektet er i overensstemmelse med ansøgningspuljens målsætninger, som de er beskrevet under punktet Forventede resultater. 5. Budget: At det ansøgte beløb står i rimeligt forhold til de beskrevne aktiviteter, herunder at ansøgningen bidrager til at nå ansøgningspuljens målsætninger og forventede resultater. At der er overensstemmelse mellem aktiviteter, deltagerantal og budget. 6. Forankring: At ansøger har beskrevet en forankringsplan om forankring af projektet i kommunens drift efter projektperiodens ophør. At der udpeges en projektansvarlig leder, der har beslutningskompetence i forhold til projektets gennemførelse og videre forankring. At ansøger er indstillet på at indgå som eksempel i formidlingsaktiviteter både nationalt og internationalt. 1. Formål og målgruppe: Det vil ud fra ansøgers beskrivelse af formål og målgruppe blive vurderet, om ansøgningen falder indenfor ansøgningspuljens formål og målgruppe, som det fremgår af ansøgningsvejledningens punkt 2 og Organisering og tilrettelæggelse af afprøvning og implementering: Det vil ud fra ansøgers beskrivelse af organisering af gennemførelse af projektet blive vurderet, om ansøger har beskrevet afprøvningen og implementeringen på en sådan måde, at det er sandsynligt, at projektet kan bidrage til ansøgningspuljens forventede resultater. 3. Kommunens parathed: Det vil ud fra projektbeskrivelsen blive vurderet, om ansøgningen er godkendt af kommunalbestyrelsen, og hvorvidt ansøger har forpligtet sig i at indgå i et samarbejde med Socialstyrelsen og den pågældende modelejer om udarbejdelse af en parathedsundersøgelse. 4. Sammenhæng: Det vil ud fra ansøgers samlede projektbeskrivelse blive vurderet, om der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, målsætninger og aktiviteter i projektet med henblik på at vurdere, om ansøger kan bidrage til, at ansøgningspuljens forventede resultater for afprøvning af de tre behandlingsmodeller. 5. Budget og aktiviteter: Det vil ud fra ansøgers beskrevne aktiviteter, deltagerantal og budget blive vurderet, hvorvidt de enkelte udgiftsposter i budgettet er relevante og rimelige. 6. Forankring: Det vil ud fra ansøgers beskrevne forankringsplan blive vurderet, om det er sandsynligt, at projektet efterfølgende kan forankres i den kommunale drift. 8.3 Krav til udarbejdelse af projektbeskrivelse Ved vurderingen af de enkelte ansøgninger vil der blive lagt vægt på følgende: Side 9 af 15

10 1. At projektets formål er beskrevet. I projektets formål beskrives, hvilket problem projektet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet medvirker til at fremme puljens formål. 2. At projektets målgruppe er beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem der indgår i målgruppen? Hvor mange er omfattet af målgruppen? Hvor mange fra målgruppen forventes at være omfattet af projektet? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet. Der skal både tage hensyn til det økonomiske grundlag for projektet og kapaciteten. 3. At projektets mål på brugerniveau er klart og præcist beskrevet. Målene er de konkrete resultater, som projektet forventes at opnå. Projektets resultater skal være realistiske set i forhold til bl.a. projektets målgruppe, bemanding og aktiviteter. For yderligere beskrivelse se punktet om krav til målbeskrivelse og dokumentation nedenfor. 4. At det er beskrevet, hvordan målene/resultaterne nås, dvs. at det er beskrevet kort og præcist, hvilke aktiviteter, som projektet vil gennemføre. Det skal også beskrives, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen, og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå målet. I skal ud fra karakteristik af målgruppen og dens problemer beskrive indholdet af disse aktiviteter, så det kan ses, hvordan de modsvarer problemerne. Tidsplan for aktiviteter skal udarbejdes. Det skal angives om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før I fortsætter med projektet. 5. At det fremgår, hvordan projektet vil dokumentere aktiviteterne og resultaterne. For yderligere beskrivelse se punktet om krav til målbeskrivelse og dokumentation nedenfor. 6. At projektets organisation og ledelse er beskrevet. Beskriv projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. hvor mange ansatte er der i projektet, projektlederens beføjelse, hvem har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. Beskrivelse af organisering af indsats samt samarbejdsflader skal tage udgangspunkt i behandlingsindsatsens organisatoriske forankring. 7. At det er beskrevet hvilken teoretisk/metodisk tilgang den nuværende behandlingsindsats arbejder ud fra. 8. At der foreligger en beskrivelse af visitationsproceduren for unge under 18 år og for unge på 18 år og derover. Her tænkes især på, hvordan den unge får adgang til behandling for misbrugsproblematikker, og hvor den unge og evt. forældrene til den unge skal henvende sig om rådgivning og støtte til misbrugsproblematikker. 9. At videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb er beskrevet. Hvordan forventes modellen at blive forankret efter endt projektperiode? 8.4 Målbeskrivelse og dokumentation Målbeskrivelse Det er centralt, at det i projektbeskrivelsen sandsynliggøres, at projektets mål og aktiviteter bidrager til at fremme puljens formål. Dette kan gøres ved at opstille en forandringsteori for projektet jf. figur 1. Figur 1. Forandringsteorimodel Side 10 af 15

11 Input Aktiviteter Output Resultater Virkninger De sammenhænge, som identificeres i forandringsteorien, skal fremgå af de relevante afsnit i ansøgningen herunder beskrivelsen af projektets formål, mål og aktiviteter. Man skal således via sin forandringsteori gøre sig klart, hvilke aktiviteter der er centrale for, at formålet med projektet kan opfyldes, dvs. for at der skabes en effekt for brugeren. Man skal i projektet have fokus på systematisk at dokumentere effekten af projektet for brugerne. En forudsætning for den systematiske opfølgning er, at der er opstillet klare mål for, hvad der skal opnås med indsatsen. Målene skal have fokus på effekten for brugeren (også kaldet outcome-fokus), og det er således ikke tilstrækkeligt kun at opstille mål med fokus på gennemførelse af aktiviteter. De opstillede mål skal være SMART-sikrede jf. nedenstående beskrivelse. Et SMART-sikret mål har fokus på forandring for brugeren. Udvælg nogle få og væsentlige forandringsmål, så målingsarbejdet begrænses. Målene viser/dokumenterer hvilke konkrete forandringer, der skal ske for målgruppen, for at projektets gennemførelse kan betragtes som en succes. En forandring kan også være, at en dårlig udvikling for målgruppen stoppes eller sinkes. Men der skal være nogle beviser i form af registrerede data for, at projektet er en succes. Overvej hvilke synlige forandringer, man skal kunne identificere hos målgruppen, når projektet er slut. Et SMART sikret mål er et mål, som er specifik, målbart, accepteret, realistisk og tidsafgrænset, dvs. målet skal opfylde alle fem nedenstående betingelser: S Specifikt (konkret, præcist, detaljeret). Hv-spørgsmål kan hjælpe jer til at gøre målet tilstrækkeligt specifikt. F.eks.: Hvem er involveret? Hvad skal der ske? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan skal det ske? M Målbart. Et mål skal kunne måles. Hvordan kan I vide, at ændringen er indtrådt? Kan målingen gennemføres? A Accepteret. Er der enighed om målet blandt de vigtigste aktører og i målgruppen? Er det et godt mål for, hvad der vil blive opfattet som en succes? R Realistisk. Et accepteret mål er ikke nødvendigvis realistisk. Er det sandsynligt, at målet kan nås med de ressourcer, der er til rådighed? Er der en klar og logisk sammenhæng mellem mål og midler? T Tidsafgrænset. Hvornår skal det måles, om målet er nået? Tidsfristen skal være realistisk og opnåelig. Eksempel Gennem et kognitivt behandlingsprogram skal brugeren ændre adfærd således at den uønskede adfærd (fx tvangstanker) mindskes og efter et halvt år forsvinder. Dette skal medføre, at 75 pct. af projektets brugere Side 11 af 15

12 indenfor et år ændrer adfærd, at fravær i skolen nedbringes til normalt, at brugeren påbegynder fritidsaktiviteter og opnår et større netværk. Der foretages løbende opfølgning og monitorering, som er indarbejdet i metodemanualerne. Der er etableret et IT-baseret registreringssystem, der løbende kan måle på ovenstående parametre. Dokumentation Der foretages en central evaluering af puljen, som ansøger skal afsætte ressourcer til at bidrage til. Da evalueringsdesignet og evaluator endnu ikke er fastsat, kan det på ansøgningstidspunktet ikke nærmere fastlægges omfanget eller arten af data, som ansøger skal bidrage med. Der vil dog være krav til indsamling af data på såvel individ- som aktivitetsniveau. Ansøger skal indgå i evalueringen med de nødvendige ressourcer og aktiviteter fastsat af evaluator i samarbejde med modelejere og Socialstyrelsen. Det er et krav, at projektkommunerne bidrager til indsamlingen af data til brug for evalueringen. Det er derfor påkrævet, at kommunerne afsætter den fornødne tid til dokumentationsopgaven. Målet for den endelige evaluering er at kunne påvise effekt på individniveau på følgende områder: Flere unge ophører med at bruge rusmidler Flere unge reducerer deres rusmiddelforbrug Flere unge øger deres daglig tilknytning til skole eller arbejde Flere unge ophører med at begå kriminelle handlinger Flere unge få et bedre forhold til deres venner/forældre Flere unge får et bedre psykisk helbred. Dertil forventes det, at den centrale evaluering også skal indeholde en samfundsøkonomisk analyse med afsæt i data fra implementeringen af modellerne. Kommunerne skal dermed også være indstillede på, at indlevere data om økonomien i at indføre og varetage driften af den pågældende misbrugsbehandlingsmodel. 9 Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Ansøger skal overveje, om projektet er målrettet enten mænd eller kvinder eller begge køn. Det forudsættes, at metoder, der bruges, modsvarer de behov, som hhv. kvinder og mænd kan have. Ansøger skal overveje om kvinder og mænd har samme behov for hjælp. Ansøger skal også overveje, om tilbuddet skal indrettes på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af det. Endelig skal der i ansøgningen tages stilling til, om projektet bidrager til reel ligestilling mellem mænd og kvinder. 10 Tilskudsberettigede udgifter Tilskudsberettigede udgifter kan være: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Revisionsudgifter. 3. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 4. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km, jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på portalens forside. 5. Udgifter til aktiviteter. 6. Udgifter til formidling. 7. Udgifter til lokaler. 8. Kontorhold. Side 12 af 15

13 9. Mindre materielanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materielanskaffelser indtil kr. pr. år (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar). 10. Udgifter til indretning af lokaler. Der kan ydes tilskud til indretning af lokaler, der indgår som en del af en af de tre modeller, indtil kr. i alt. 11. Andre definerede udgifter. 11 Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Aktiviteter for udlændinge, som ikke er bosiddende i Danmark. 3. Materialeanskaffelser for over kr. per år. 4. Anskaffelse af fast ejendom. 5. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 6. Dækning af underskud. 7. Støtte til enkeltpersoners underhold. 8. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 9. Udgifter til ansættelse af personale. 12 Praktiske oplysninger 12.1 Ansøgningsprocedure Ansøgningsfristen er 27. maj 2016 kl Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen ultimo juni Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen behandles af Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning i Socialstyrelsen. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller e- mail: tilskudsforvaltningen@socialstyrelsen.dk. Socialfaglige spørgsmål kan stilles til fuldmægtig Ninna Lagoni Hansen i Socialstyrelsen via nlh@socialstyrelsen.dk. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen. For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside. Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Spørgsmål til brug af Tilskudsportalen kan sendes til portal@socialstyrelsen.dk Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Socialstyrelsens ansøgningspuljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes i forbindelse med udfyldelse af ansøgningen. På ansøgningspuljens side på tilskudsportalen findes et ark med en oversigt over budgetposter, der kan ansøges om støtte til. Du kan også bruge dette ark til at skabe overblik over dit budget, inden du opretter det i ansøgningen. Periodiserede budgetter Udgifterne i det enkelte årsbudget skal fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der f.eks. er ansat en projektleder i projektet, opgøres lønnen én gang om måneden, som den afholdes. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Påtænkes afholdt en konference i løbet af året, anføres udgiften i den/de måneder, hvor udgiften til konferencen forventes afholdt. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Side 13 af 15

14 Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. Der kan findes relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside px og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Lønniveauet skal angives i budgettet. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris per enhed. Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på tilskudsportalens forside under vejledninger. Satsen skal angives i budgettet. Materialeanskaffelser Med mindre særlige forhold taler derfor kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en beskrivende note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Særlige udgiftsposter Ansøger skal være opmærksom på, at der i den enkelte model kan være særlige udgifter til fx licens, testmaterialer, indretning af lokaler eller andet, som skal være indeholdt i det udarbejdede budget. Dertil skal ansøger være opmærksom på, at uddannelsesdagene som udgangspunkt foregår lokalt hos den enkelte modelejer. Projektkommunen skal afholde udgifter til egen transport og evt. overnatning/ophold ifm. deltagelse i disse obligatoriske uddannelsesforløb. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: Uforudsete udgifter. Der må ikke budgetteres med reserve mv. Overhead. Udgifter til administration, kontorhold mv. skal fremgå af særskilte budgetposter. Diverse/øvrige udgifter. Der må ikke budgetteres med uspecificerede udgifter. Oplysninger, der skal fremgå af budgettet Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget, svare til posterne i regnskabet. Side 14 af 15

15 Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på portalen. Regnearket er låst, og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens punkt Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på yderligere poster, som Socialstyrelsen har godkendt i budgettet. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på tilskudsportalens forside under vejledninger Faglig afrapportering Socialstyrelsen skal løbende modtage information om projektets fremdrift. Derfor skal projekterne bidrage til den løbende evaluering af projekterne samt senest d. 1. august 2017 og ved projektperiodens udløb d. 31. december 2018 indsende en projekterklæring til Socialstyrelsen. Erklæringen er, sammen med den løbende evaluering, dokumentation for projektets fremdrift, og danner grundlag for Socialstyrelsens udbetaling af efterfølgende tilskudsrater til projektet. Skabelonen for projekterklæring kan hentes på tilskudsportalens forside. Erklæringen skal udfyldes elektronisk og indsendes via min tilskudssag på tilskudsportalen. Tilskudsmodtagere skal løbende forholde sig til, om de opstillede mål indfries og i modsat fald justere projektet. 13 Ny ansøgningsrunde i 2017 Bemærk, at der i 2017 vil være en ny ansøgningsrunde, hvor yderligere en ny projektkommune pr. model kan modtage støtte. Denne ansøgningspulje forventes offentliggjort i 1. kvartal Projektperioden for disse kommuner forventes at komme til at vare fra 1. juli 2017 til 31. december Side 15 af 15