UDKAST TIL KONVENTION MELLEM DANMARK, FINLAND, ISLAND, NORGE OG SVERIGE O M KONKURS

Transkript

1 UDKAST TIL KONVENTION MELLEM DANMARK, FINLAND, ISLAND, NORGE OG SVERIGE O M KONKURS UDARBEJDET AF DEN VED KGL. RESOLUTIONER 25. JULI 1910, 19. JUNI 1912, 14. APRIL 1919 OG 10. JANUAR 1931 NEDSATTE KOMMISSION KØBENHAVN TRYKT HOS J. H. SCHULTZ A.-S. 1933

2 Efter Justitsministeriets Bemyndigelse i Skrivelse af 6. August 1929 fandt der under et i København i Tiden fra den 30. Oktober til den 9. November 1929 afholdt Møde mellem Familieretskommissionen og delegerede fra Finland, Island. Norge og Sverige en Drøftelse Sted om Mulighederne for at tilvejebringe en Konvention mellem de nordiske Stater angaaende Behandlingen af Dødsboer efter nordiske Statsborgere, som dør, medens de er bosat i en af de andre Stater. Resultatet af Drøftelsen blev fastslaaet i en Protokol, hvorefter en Løsning af Spørgsmaalet, uanset forskellige Vanskeligheder paa Grund af Uligheder i Lovgivningerne, ansaas for opnaaelig. Efter Delegationernes Opfattelse vilde en Konvention paa det nævnte Omraade imidlertid i væsentlig Grad forfejle sit Formaal, forsaavidt den ikke tillige skulde omfatte insolvente Dødsboer. Navnlig fordi disse Boer efter finsk og svensk Ret fuldstændig behandles som Konkursboer, staar dette Emne i saa nøje Sammenhæng med de internationalprivatretlige Principper paa Konkursrettens Omraade, at en konventionsmæssig Fastsættelse af disse Principper i Forholdet mellem de nordiske Stater samtidig maatte optages til Forhandling. Under Henvisning til det af Delegationerne indtagne Standpunkt indgik disse til deres respektive Kegeringer med Indstilling om Bemyndigelse til at maatte fortsætte Forhandlingerne angaaende en Konvention om Behandlingen af Dødsboer og til at udvide Forhandlingerne til at omfatte en konventionsmæssig Fastsættelse af de internationalprivatretlige Principper paa Konkursrettens Omraade i Forholdet mellem de nordiske Stater. Familieretskommissionen erholdt denne Bemyndigelse ved Justitsministeriets Skrivelse af 13. December Der har været afholdt fire Fællesmøder: i Oslo fra den 26. Januar til den 7. Februar 1931, i Stockholm fra den 31. August til den 12. September 1931, i København fra den 8. til den 27. Februar 1932 og i Oslo fra den 17. Oktober til den 8. November Den danske Kommission har bestaaet af Professor, Dr. juris V. Bentzon som Formand, Professor, Dr. juris H. Munch-Petersen. Nationalbankdirektør F. Schrøder og Departementschef i Justitsministeriet Aage Svendsen med Fuldmægtig i Justitsministeriet J. Faurholt som Sekretær. Fra finsk Side har Forvaltningsraad F. Grönvall mødt som delegeret og fra islandsk Side Kommitteret J. Krabbe. De norske delegerede har været Højesteretsdommer E. Alten og Højfjældsdommer Sv. Grette med Sekretær i Justisdepartementet M. Nygaard som Sekretær under det første Møde i Oslo. De svenske delegerede har været Formanden i Lagberedningen, tidligere Præsident i Svea Hovrätt, Dr. juris, Friherre E. Marks von Würtemberg, Præsident i Svea Hovrätt, Dr. juris B. Ekeberg og Revisionssekretær E. Lind. Som Resultat af Forhandlingerne foreligger foreløbig det efterstaaende Udkast til Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Konkurs. Som Bilag til Betænkningen er udarbejdet Udkast til de Love og de Anordninger, som udkræves til at sætte Konventionen i Kraft. Motiverne til Udkastene er affattet af Kommissionens Sekretær paa Grundlag af de førte Forhandlinger og derefter gennemgaaede af Kommissionens Medlemmer. København, i Februar V. Bentzon. H. Munch-Petersen. F. Schrøder. Aage Svendsen. J. Faurholt.

3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Udkast til Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Konkurs Bemærkninger til Udkastet Udkast til Lov angaaende Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Konkurs Udkast til Lov om Tillæg til Lov Nr. 51 af 25. Marts 1872 om Konkurs m. m Udkast til Anordning om Konkurs, som er erklæret i Danmark, og som omfatter Formue i Finland, Island, Norge eller Sverige Udkast til Anordning om Virkningen af Konkurs, som er erklæret i Finland, Island, Norge eller Sverige Side

5

6 7 Dansk Tekst, Norsk Tekst. Svensk Tekst. Udkast til Utkast til Förslag Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge Danmark, Finnland, Island, Danmark, Finland, Island konvensjon mellem Norge, konvention mellan Sverige, og Sverige om Konkurs. og Sverige om konkurs. och Norge angående konkurs. till Artikel 1. Konkurs, der er erklæret i en af de kontraherende Stater, skal ogsaa omfatte Skyldnerens Formue i de andre Stater. Med Hensyn til saadan Formue skal, forsaavidt ikke andet i de følgende Artikler er bestemt, anvendes de i førstnævnte Stat gældende Lovbestemmelser om de Indskrænkninger, Konkursen medfører i Skyldnerens Adgang til at raade over sin Formue, om hvad der hører til Boets Masse eller gennem Afkræftelse kan inddrages i Massen, om Skyldnerens Rettigheder og Pligter under Konkursen, om Bestyrelsen og Behandlingen af Boet, om Fordringshaveres og andre Rettighedshaveres Ret til Fyldestgørelse i Konkursen, om Udlodninger, om Akkord og anden Afslutning af Konkursen. Ejendele, som efter Lovgivningen i den Stat, hvor Artikkel 1. Konkurs som er åpnet i en av de kontraherende stater, skal.også omfatte skyldnerens formue i de andre stater. Med hensyn til sådan formue anvendes, hvis ikke annet er bestemt i de følgende artikler, de i førstnevnte stat gjeldende lovbestemmelser om de innskrenkninger konkursen medfører i skyldnerens adgang til å råde over sin formue, om hvad der hører til boets masse eller gjennem omstøtelse kan inndras i massen, om skyldnerens rettigheter og plikter under konkursen, om bestyrelsen og behandlingen av boet, om fordringshaveres og andre rettighetshaveres dekningsrett i konkursen, om utlodninger, om akkord og om avslutning av konkursen. Formuegjenstander som efter loven i den stat hvor de Artikel 1. Varder någon försatt i konkurs i fördragsslutande stat, skall konkursen omfatta jämväl gäldenärens egendom i annan fördragsslutande stat. I fråga om sådan egendom skola, där ej annat följer av vad här nedan stadgas, lända till efterrättelse de i förstnämnda stat givna lagbestämmelser om konkursens inverkan på gäldenärens rätt att råda över sin egendom, om vad till konkursbo hörer och om återvinning till konkursbo, om gäldenärens rättigheter och skyldigheter under konkurs, om boets förvaltning, om borgenärers betalnings- och förmånsrätt, om utdelning samt om ackord och avslutande av konkurs. Egendom, som enligt lagen i den stat. där den finnes.

7 Dansk Tekst. Norsk Tekst. Svensk Tekst. de findes, overhovedet ikke kan tjene til Fyldestgørelse af Fordringshavere, kan ikke inddrages i Boet. 8 finnes, overhodet ikke kan tjene til fyldestgjørelse av fordringshavere, kan ikke inndras i boet. överhuvud ej må tagas i anspråk av ägarens borgenärer, skall ej ingå i konkursboet. Artikel 2. Artikkel 2. Er der i en af Staterne Er der i en av statene åpnet erklæret Konkurs, som omfatter en konkurs som omfatter for- Formue i nogen af de mue i nogen av de andre sta- andre Stater, bør Konkursbestyrelsen ter, bør konkursboets styre bör uden Ophold kund- uten ophold kunngjøre konter, gøre Konkursbeslutningen kursbeslutningen gjennem gennem Indrykkelse i den offentlige Kundgørelsestidende i denne Stat og bør overensstemmende med der gældende Lov ogsaa sørge for Tinglysning og Indførelse i Grundbog, Skibsregister eller andet offentligt Register. Særskilt Meddelelse om Konkursen bør snarest mulig sendes til alle kendte Fordringshavere i de andre Stater, medmindre Fordringen tages i Betragtning uden Anmeldelse. Fordringshavere i de andre Stater skal ligeledes underrettes om Indsigelser, som rejses mod deres Fordringer. innrykning i den offentlige kunngjørelsestidende i denne stat. Overensstemmende med der gjeldende lov bør styret: også sørge for tinglysning eller innførsel i grunnbok, skibsregister eller annet offentlig register. Særskilt underretning om konkursen bør, saa snart skje kan, sendes til alle kjente fordringshavere i de andre stater forsåvidt fordringene ikke tas i betraktning uten anmeldelse. Fordringshavere i de andre stater skal likeledes underrettes om innsigelser som reises mot deres fordringer. Artikel 2. Inträffar i fördragsslutande stat konkurs, som omfattar egendom i annan sådan stat, konkursförvaltningen utan dröjsmål låta kungöra konkursbeslutet i den för offentliga meddelanden avsedda tidningen i sistnämnda stat. Konkursförvaltningen bör ock föranstalta, att i den främmande staten konkursen varder, i den mån sådant är där påbjudet, inskriven i fastighetsbok eller domstolsprotokol (tinglyst) eller i fartygsregister eller annat offentligt register. Särskilt meddelande om konkursen bör så snart ske kan avlåtas till alla kända borgenärer i de övriga fördragsslutande staterna med undantag av dem, vilkas fordringar skola utgå oberoende av bevakning. Borgenär i annan fördragsslutande stat varde ock underrättad om jäv, som göres mot hans fordran. Artikel 3. Retterne i de kontraherende Stater skal efter Begæring af Konkursbestyrelsen i en af de andre Stater sørge for Registrering af Ejendele, som findes i vedkommende Stat, for midlertidig Bevaring af Ejendelene og for Salg af Artikkel 3. Domstolene i de kontraherende stater skal efter begjæring av styret for et konkursbo ienavdeandre stater Artikel 3. Domstol i fördragsslutande stat har att, på framställning av konkursförvaltning i annan sådan stat, ombesörja sørge for registrering av formuegjenstander som finnes som finnes inom landet, eller upptecknande av egendom, i landet, for midlertidig bevaring av gjenstandene og egendomens bevarande, vidtagande av åtgärd för intill

8 Dansk Tekst. Norsk Tekst. Svensk Tekst. Ejendele, som ikke hensigtsmæssig lader sig opbevare. Forøvrigt kan en Konkursbestyrelse med Hensyn til Ejendele, som findes i en anden Stat end den, hvor Konkursen er erklæret, begære Bistand af Myndighederne i samme Udstrækning som en indenlandsk Konkursbestyrelse. Begæringen kan rettes umiddelbart til vedkommende Myndighed. gerne kan, om fornødent, forlanges udredede forskudsvis. Skriftstykker, som er affattet paa Finsk eller Islandsk, skal være ledsaget af bekræftet Oversættelse til Dansk, Norsk eller Svensk. Artikel 4. Spørgsmaal om, hvorvidt Tinglysning eller Indførelse i Grundbog er en Betingelse for, at Retshandler, som Skyldneren før Konkursen har indgaaet om fast Ejendom med Tilbehør, skal have Gyldighed overfor Konkursboet, og Spørgsmaal om Afkræftelse af saadanne Retshandler afgøres efter Loven i den Stat, hvor Ejendommen er beliggende. Det samme gælder Spørgsmaal om, hvorvidt Tinglysning af Konkursen er nødvendig for at hindre, at Retshandler, som Skyldneren under Konkursen foretager vedrørende saadan Ejendom, 9 for salg av gjenstander som ikke hensiktsmessig lar sig opbevare. Forøvrig kan et konkursbos styre med hensyn til gjenstander som finnes i en anden stat enn den hvor konkursen er åpnet, kreve bistand av myndighetene i de samme tilfelle som styret for et innenlandsk konkursbo. Begjæringen kan rettes umiddelbart til vedkommende myndighet. Omkostnin- hos myndigheten. Skulle i sagd, må göras omedelbart Omkostningene kan, om fornødent, kreves betalt forskuddsvis. Skriftstykker som er avfattet på finsk eller islandsk, skal være ledsaget av bekreftet oversettelse til dansk, norsk eller svensk. Artikkel 4. Spørsmål om tinglysning eller innførsel i grunnbok er nødvendig for at rettshandler som skyldneren før konkursen har foretatt vedkommende fast eiendom med tilbehør, skal ha gyldighet overfor konkursboet, og spørsmål om omstøtelse av sådanne rettshandler avgjøres efter loven i den stat hvor eiendommen ligger. Det samme gjelder spørsmål om tinglysning av konkursen er nødvendig for å hindre at rettshandler som skyldneren under konkursen foretar med hensyn til sådan eiendom, skal få virkning for boet. De tilsvarende spørs- dess den kan omhändertagas av konkursförvaltningen, eller för försäljning av egendom, som ej lämpligen kan bevaras. I övrigt äger konkursförvaltning i fördragsslutande stat att, i avseende å egendom som finnes i annan sådan stat, påkalla myndighets handräckning i de fall då sådan handräckning skall lämnas konkursbo inom den staten. Framställning, som nu är något fall så erfordras, äge myndigheten äska förskjutande av kostnad för åtgärden. Handling, som är avfattad på finska eller isländska språket, skall vara åtföljd av styrkt översättning till danska, norska eller svenska språket. Artikel 4. Fråga, huruvida inskrivning i fastighetsbok eller domstolsprotokoll (tinglysning) utgör förutsättning för att gäldenärens före konkursen träffade förfogande över fast egendom och vad därtill hörer skall gälla emot konkursboet, så ock återvinningskrav, som angår sådan egendom, skall prövas enligt lagen i den stat, där fastigheten är belägen. Detsamma gäller fråga, huruvida konkursens inskrivning i fastighetsbok eller domstolsprotokoll är av betydelse till förhindrande av att förfogande, som gäldenären under konkursen vidtager beträf-

9 Dansk Tekst. 10 Norsk Tekst. Svensk Tekst. skal faa Virkning for Boet. De tilsvarende Spørgsmaal vedrørende registreret Skib eller Luftfartøj eller Part i saadanne afgøres efter Loven i Skibets eller Luftfartøjets Hjemland. Er efter Loven i en af Staterne Tinglysning, Registrering eller anden Kundgørelse Betingelse for, at Overdragelse eller Underpantsætning af andet Løsøre end det i første Stykke omhandlede skal have Gyldighed overfor Konkursboet, skal Loven i denne Stat anvendes paa Spørgsmaal om en saadan Retshandels Ugyldighed eller Afkræftelse, saafremt Genstanden findes der ved Konkursens Indtræden. Spørgsmaal om Konkursens Indvirkning paa en Ret, som er erhvervet ved Udlæg eller Udpantning, afgøres efter Loven i den Stat, hvor Forretningen er foretaget. Artikel 5. Spørgsmaal om Panthaveres Ret til under Konkursen at søge Fyldestgørelse i Pantet afgøres efter Loven i den Stat, hvor Pantet findes ved Konkursens Indtræden. Denne Bestemmelse faar tilsvarende Anvendelse paa Spørgsmaal om Fyldestgørelse gennem Tilbageholdelsesret. Konkursens Indvirkning paa Adgangen til at fortsætte Tvangsfuldbyrdelse i mål vedkommende registrert skib eller luftfartøi eller part i sådanne avgjøres efter loven i skibets eller luftfartøjets hjemland. Er efter loven i en af statene tinglysning, registrering eller annen kunngjøring nødvendig for at overdragelse eller underpantsetning av annet løsøre enn nevnt i første ledd skal ha gyldighet overfor konkursboet, skal loven i denne stat anvendes på spørsmål om en sådan rettshandels ugyldighet eller omstøtelighet såfremt gjenstanden finnes der ved konkursens åpning. Sporsmål om konkursens virkning på den rett som er erhvervet ved utlegg eller utpantning, avgjøres efter loven i den stat hvor forretningen er holdt. Artikkel 5. Spørsmål om panthaveres rett til under konkursen å søke dekning av pantet avgjøres efter loven i den stat hvor pantet finnes ved konkursens åpning. Denne bestemmelse får tilsvarende anvendelse på spørsmål om dekning gjennem tilbakeholdsrett. Konkursens virkning på adgangen til å fortsette tvangsfullbyrdelse i henhold til ut- fände sådan egendom, erhåller laga verkan emot konkursboet. Yppas motsvarande frågor beträffande registrerat fartyg eller luftfartyg eller lott i sådant fartyg, varde lagen i fartygets hemland tilllämpad. Där enligt lagen i fördragsslutande stat införande i domstolsprotokoll (tinglysning) eller annat inskrivningsförfarande eller kungörande utgör förutsättning för att över- låtelse av lös egendom, vara bestämmelserna i första stycket ej äga tillämpning, eller stiftande av underpant i sådan egendom skall gälla mot konkursbo, skall i fråga om ogiltighet eller återgång av rättshandling, som nu är nämnd, tillämpas lagen i den staten, såfremt den egendom rättshandlingen avser där fanns, när konkursen inträffade. Huru konkurs verkar i fråga om beståndet av rätt, som vinnes genom utmätning (utlegg eller utpantning), skall bedömas enligt lagen i den stat, där utmätningen ägde rum. Artikel 5. I fråga om rätt att uttaga fordran ur egendom, som är pantsatt eller må kvarhållas för fordran, skall tillämpas lagen i den stat, där egendomen fanns, då konkursen inträffade. Beträffande konkursens inverkan å fortgången av utmätningsförfarande gälle la-

10 Dansk Tekst. 11 Norsk Tekst. Svensk Tekst. Henhold til Udlæg eller Udpantning bestemmes ved Loven i den Stat, hvor Forretningen er foretaget. staten. Förmånsrätten omfattar allenast egendom i den stat, där avgiften pålagts eller fastigheten är belägen. Är förmånsrätten särskild, belegg eller utpantning bestemmes ved loven i den stat hvor forretningen er holdt. gen i den stat, där utmätningen ägt rum. Artikel 6. Fremgangsmaaden ved Salg af Ejendele, der hører til Konkursboet, bestemmes ved Loven i den Stat, hvor Ejendelene findes. Artikkel 6. Fremgangsmåten ved salg av formuegjenstander som hører til konkursboet, bestemmes ved loven i den stat hvor gjenstandene finnes. Artikel 6. Vid försäljning av egendom, som tillhör konkursboet, skall förfaras i enlighet med lagen i den stat, där egendomen finnes. Artikel 7. Spørgsmaal om, hvorvidt en Fordring har Fortrinsret til Dækning af bestemte Genstande, der ved Konkursens Indtræden findes i en anden af Staterne, og Spørgsmaal om Rækkefølgen mellem særlige Fortrinsrettigheder, Panterettigheder og andre Sikkerhedsrettigheder i saadanne Genstande afgøres efter Loven i den Stat, hvor Genstandene findes ved Konkursens Indtræden. De her nævnte særlige Rettigheder gaar forud for almindelige Fortrinsrettigheder. Spørgsmaal, om Fortrinsret tilkommer Skatter og andre offentlige Afgifter, som er paalagt i en anden af Staterne end den, hvor Konkursen er erklæret, afgøres efter Loven i den Stat, hvor de er paalagt. Spørgsmaal, om Fortrinsret tilkommer Husleje, skal, naar Ejendommen ligger i en anden Stat end den, hvor Konkursen er erklæret, afgøres efter Loven i den Stat, hvor Ejendommen ligger. Fortrinsretten omfatter alene Formue i den Stat, hvor Skatten Artikkel 7. Spørsmål om en fordring har fortrinsrett til dekning av bestemte gjenstander som ved konkursens åpning finnes i en annen av statene, og spørsmål om rekkefølgen mellem særlige fortrinnsrettigheter, panterettigheter og andre sikkerhetsrettigheter i sådanne gjenstander avgjøres efter loven i den stat hvor gjenstandene finnes ved konkursens åpning. De her nevnte særlige rettigheter går foran almindelige fortrinnsrettigheter. Spørsmål om fortrinnsrett tilkommer skatter og andre offentlige avgifter som er pålagt i en annen av statene enn den hvor konkursen er åpnet, avgjøres efter loven i den stat hvor de er pålagt. Spørsmål om fortrinnsrett tilkommer husleie, skal, når eiendommen ligger i en annen stat enn den hvor konkursen er åpnet, avgjøres efter loven i den stat hvor eiendommen ligger. Fortrinnsretten omfatter bare formue i den stat hvor skatten eller avgiften er pålagt eller Artikel 7. Fråga, huruvida särskild förmånsrätt äger rum i egendom, som vid konkursens inträffande fanns i annan fördragsslutande stat, så ock fråga om företrädet mellan flera särskilda förmånsrätter i sådan egendom varde prövad enligt lagen i den stat, där egendomen fanns; och gälle i den egendomen sådan förmånsrätt framför allmän förmånsrätt. Fråga, huruvida förmånsrätt äger rum för skatt eller annan allmän avgift, som pålagts i annan fördragsslutande stat än den där konkursen är anhängig, skall avgöras enligt lagen i den stat, där avg f ten pålagts, och fråga om förmånsrätt för hyra för fastighet i främmande fördragsslutande stat enligt lagen i den

11 Dansk Tekst. 12 Norsk Tekst. Svensk Tekst. eller Afgiften er paalagt eller Ejendommen ligger. Er Fortrinsretten særlig, bestemmes Rækkefølgen efter første Stykke; er den almindelig, skal den gaa forud for andre almindelige Fortrinsrettigheder. Om Rækkefølgen mellem almindelig Fortrinsret for Skat og de særlige Rettigheder, som omhandles i første Stykke, gælder, uanset den der indeholdte Bestemmelse, Loven i den Stat, hvor Skatten er paalagt. løvrigt afgør denne Konvention intet om, hvorvidt Fyldestgørelse kan kræves i Konkursboet for Skatter og Afgifter, som er paalagt i en anden af Staterne end den, hvor Konkursen er erklæret. eiendommen ligger. Er fortrinnsretten særlig, bestemmes rekkefølgen efter første ledd. Er den almindelig, skal den gå foran andre almindelige fortrinnsrettigheter. Om rekkefølgen mellem almindelig fortrinnsrett for skatter og de særlige rettigheter som nevnes i første ledd, gjelder, uten hinder av det som der er bestemt, loven i den stat hvor skatten er pålagt. Forøvrig avgjør denne konvensjon intet om hvorvidt dekning kan kreves i konkursboet for skatter og avgifter som er pålagt i en annen av statene enn den hvor konkursen er åpnet. stammes dess plats i förmånsrättsordningen efter vad i första stycket sägs; är den allmän, gäller den före annan allmän förmånsrätt. Om företrädet mellan allmän förmånsrätt för skatt och särskild förmånsrätt gälle, utan hinder av vad i första stycket sägs, lagen i den stat, där skatten pålagts. Utöver vad nu är sagt beröres ej av denna konvention frågan om rätt att i konkurs göra gällande fordran för allmän avgift, som pålagts i annan fördragsslutande stat än den, där konkursen inträffade. Artikel 8. Forsaavidt Anvendelsen af foranstaaende Bestemmelser afhænger af, hvor en Formuegenstand befinder sig, skal en Fordring, der tilhører Konkursskyldneren, anses for at være i den Stat, hvor Konkursen er erklæret. Fordringen knyttet til et Gældsbrev eller andet Dokument, hvis Forevisning er nødvendig for at gøre den gældende, anses den dog for at være i den Stat, hvor Dokumentet findes. Registreret Skib eller Luftfartøj anses for at befinde sig i den Stat, hvor det har Hjemsted, dog ikke ved Anvendelsen af Artikel 6. Artikel 9. Denne Konvention kommer ikke til Anvendelse paa Spørgs- Artikkel 8. Forsåvidt anvendelsen av foranståendebestemmelseravhenger av hvor en formuegjenstand finnes, skal en fordring som tilhører konkursskyldneren, ansees for å være i den stat hvor konkursen er Er åpnet. Er fordringen knyttet til gjeldsbrev eller annet dokument hvis forevisning er nødvendig for å gjøre den gjeldende, ansees den dog for å være i den stat hvor dokumentet finnes. Registrert skib eller luftfartøi ansees for å være i den stat hvor det har hjemsted, dog ikke ved anvendelsen av artikkel 6. Artikkel 9. Denne konvensjon kommer ikke til anvendelse på spørs- Artikel 8. Vid tillämpning av de föreskrifter denna konvention innehåller om egendoms befintlighet i viss fördragsslutande stat skall konkursgäldenärs fordran, som är grundad på löpande skuldebrev eller annat fordringsbevis, vars företeende utgör villkor för rätt att utkräva fordringen, anses befintlig där handlingen finnes, men annan fordran betraktas såsom befintlig där konkursen inträffade. Registrerat fartyg eller luftfartyg skall, utom i fall som avses i artikel 6, anses befintligt i stat, där det har hemort. Artikel 9. Denna konvention äger ej tillämpning å fråga om kon-

12 Dansk Tekst. 13 Norsk Tekst. Svensk Tekst. maal om et Konkursbos Eet eller Pligt til at indtræde i en af Skyldneren sluttet Aftale, som ikke ved Konkursens Indtræden er helt opfyldt fra begge Sider. mål om et konkursbos rett eller plikt til å tre inn i en av skyldneren sluttet avtale som ikke er helt opfylt fra begge sider ved konkursens åpning. kursbos rätt eller plikt att tillträda ett av gäldenären slutet avtal, som ej var från båda sidor fullgjort, då konkursen inträffade. Artikel 10. Bestemmelserne om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Domme og Forlig i Konvention af 16. Marts 1932 skal ogsaa finde Anvendelse paa Domme og Forlig angaaende Afkræftelse og andet Bortfald af Rettigheder i Tilfælde af Konkurs, som er erklæret i en af Staterne. En retskraftig Afgørelse, hvorved en Ret i en af Staterne stadfæster en Akkord under Konkurs, skal have bindende Virkning ogsaa i de andre Stater. Disse Bestemmelser kommer til Anvendelse, uanset om Konkursen omfatter Formue i en eller flere af Staterne. Artikkel 10. Bestemmelsene om anerkjennelse og fullbyrdelse av dommer og forlik i konvensjonen av 16. mars 1932 skal også gjelde dommer og forlik angående omstøtelse og tilsidesettelse av rettsstiftelser på grunn av en konkurs som er åpnet i en av statene. En rettskraftig avgjørelse hvorved en domstol i en av statene stadfester en akkord i konkurs, skal ha bindende virkning også i de andre stater. Disse bestemmelser kommer til anvendelse uten hensyn til om konkursen omfatter formue i en eller flere av statene. Artikel 10. Bestämmelserna om erkännande och verkställighet av dom eller förlikning i konventionen den 16 mars 1932 skola jämväl äga tillämpning å dom eller förlikning rörande rättshandlings ogiltighet eller återgång på grund av konkurs, som är anhängig i fördragsslutande stat. Lagakraftägande beslut, varigenom domstol i en av de fördragsslutande staterna fastställt ackord i konkurs, vare gällande jämväl i de övriga. Vad nu är sagt äge tillämpning, evad konkursen omfattar egendom i en eller flera fördragsslutande stater. Artikel 11. Paa Konkurs i Dødsboer kommer denne Konvention kun til Anvendelse, saafremt Behandlingen af Dødsboer i- øvrigt er ordnet ved en mellem Staterne gældende Konvention. Artikkel 11. På konkurs i dødsboer kommer denne konvensjon bare til anvendelse såfremt behandlingen av dødsboer forøvrig er ordnet ved en mellem statene gjeldende konvensjon. Artikel 11. A dödsbos konkurs äger konventionen tillämpning allenast i händelse de fördragsslutande staterna överenskomma, huru dödsbo i övrigt skall behandlas. Artikel 12. Denne Konvention finder ogsaa Anvendelse paa offentlig Likvidation af Banker, saafremt Likvidationen efter Loven i den Stat, hvor Ban- Artikkel 12. Denne konvensjon kommer også til anvendelse på offentlig likvidasjon av banker såfremt likvidasjonen efter loven i den stat hvor banken Artikel 12. Denna konvention äger tillämpning jämväl å offentlig likvidation av bank, såframt likvidationen enligt lagen i den stat, där banken har sitt

13 Dansk Tekst. ken har sit Sæde, udelukker Konkursbehandling. Den Kundgørelse, som Artikel 2 foreskriver, bør indeholde Tilkendegivelse af, at Likvidationen er af en saadan Art, at den omfattes af Konventionen. Artikel 13. Har Retten ved Konkursens Erklæring grundet sin Kompetence paa anden Omstændighed end den, at Skyldneren har eller ved sin Død havde Bopæl i Landet, eller at et Selskab, en Forening eller Stiftelse, som er taget under Konkursbehandling, har sit Sæde i Landet, skal dette oplyses i Konkursbeslutningen. I saa Fald finder Konventionen ikke Anvendelse paa Konkursen. Denne vil kunne fortsættes, uanset om Konkurs senere erklæres i en anden af Staterne. 14 Norsk Tekst. har sitt sete, utelukker konkursbehandling, Den kunngjøring som artikkel 2 foreskriver, bør inneholde tilkjennegivende om at likvidasjonen er av den art at den omfattes av konvensjonen. Artikkel 13. Har retten ved åpning av konkurs grunnet sin kompetens på en annen omstendighet enn den at skyldneren er eller ved sin død var bosatt i landet, eller at et selskap, en forening eller en stiftelse som er tatt under konkursbehandling, sete i landet, skal dette oplyses i konkursbeslutningen. I så fall kommer konvensjonen ikke til anvendelse på konkursen. Denne kan fortsettes uten hinder av en senere åpnet konkurs i en annen av statene. Svensk Tekst. säte, utesluter konkursförfarande. Den kungörelse, som avses i artikel 2, bör innehålla tillkännagivande, att likvidationen är av den beskaffenhet att konventionen äger tilllämpning. Artikel 13. Har vid beslut om konkurs rätten eller domaren grundat sin behörighet på annan omständighet än att gäldenären har eller vid sin död hade sitt hemvist inom landet eller att bolag, förening eller stiftelse, som konkursbeslutet avser, har sit där har sitt säte, skall detta angivas i beslutet. Där så skett, äger förevarande konvention ej tillämpning å konkursen; och må denna kunna fortgå utan hinder av att konkurs sedermera inträffar i annan fördragsslutande stat. Artikel 14. Udtrykket»Konkursbestyrelse«omfatter i denne Konvention ogsaa Konkursretten (Skifteretten) og Konkursdommeren. Artikel 15. En Tvangsakkordforhandling udenfor Konkurs, som er begyndt i en af Staterne, udelukker Aabning af Konkurs og Tvangsakkordforhandling i de andre Stater og medfører der de samme Indskrænkninger i Adgangen til Tvangsfuldbyrdelse som en indenlandsk Akkordforhandling. Artikkel 14. Uttrykket et konkursbos styre omfatter i denne konvensjon også konkursretten (skifteretten) og konkursdommeren. Artikkel 15. En offentlig akkordforhandling som er åpnet i en av statene, utelukker åpning av konkurs og akkordforhandling i de andre stater og medfører der de samme innskrenkninger i adgangen til tvangsfullbyrdelse som en innenlandsk akkordforhandling. Artikel 14. Under ordet»konkursförvaltning«inbegripes i denna konvention jämväl konkursdomstol och konkursdomare. Artikel 15. Är offentlig ackordsförhandling utan konkurs inledd i fördragsslutande stat, må ej konkurs eller offentlig ackordsförhandling äga rum i annan sådan stat; och skall vad där är för motsvarande fall stadgat i fråga om utmätning och utmätt egendoms försäljning vinna tillämpning i avseende å egendom, som där finnes.

14 15 Dansk Tekst. Norsk Tekst. Svensk Tekst. Leder Akkordforhandlingen til Stadfæstelse af Akkord, skal denne være bindende ogsaa i de andre Stater. Bestemmelserne i Artikel 13 finder tilsvarende Anvendelse. Artikel 16. Er Begæringen om Konkurs eller om Akkordforhandling indgivet til Retten forinden Konventionens Ikrafttræden, kommer Konventionen ikke til Anvendelse. Artikel 17. Konventionen skal ratificeres, og Ratifikationsdokumenterne skal deponeres i det danske Udenrigsministeriums Arkiv, saa snart ske kan. Konventionen træder i Kraft mellem de ratificerende Stater den 1. Januar eller den 1. Juli, der indtræder, naar tre Maaneder er forløbet, efter at mindst tre af Staterne har deponeret deres Ratifikationsdokumenter. I Forhold til senere ratificerende Stater træder Konventionen i Kraft den 1. Januar eller den 1. Juli, der indtræder, naar tre Maaneder er forløbet efter Deponeringen af Ratifikationsdokumentet. Enhver af Staterne kan i Forhold til hver af de andre opsige Konventionen med en Frist af eet Aar til Ophør en 1. Januar eller en 1. Juli. Leder akkordforhandlingen til stadfestelse av akkord, skal denne være bindende også i de andre stater. Bestemmelsene i Artikkel 13 får tilsvarende anvendelse. Artikkel 16. Er begjæringen om konkurs eller akkordforhandling innkommet til retten for konvensjonens ikrafttreden, kommer konvensjonen ikke til anvendelse. Artikkel 17. Konvensjonen skal ratificeres, og ratifikasjonsdokumentene skal deponeres i det danske Utennksmimsteriums arkiv så snart skje kan. Konvensjonen trer i kraft mellem de ratificerende stater den 1 januar eller den 1 juli som inntreffer når tre måneder er forløpet efteråt minst tre av statene har deponert sine ratifikasjonsdokumenter. I forhold til senere ratificerende stater trer konvensjonen i kraft den 1 januar eller den 1 juli som inntreffer når tre måneder er forløpet fra deponeringen av ratifikasjonsdokumentet. Enhver av statene kan i forhold til hver av de andre si op konvensjonen med en frist av ett år til ophør den påfølgende 1 januar eller 1 juli. Leder förhandlingen till fastställande av ackord, vare detta gällande jämväl i övriga fördragsslutande stater. Vad i artikel 13 är stadgat skall äga motsvarande tillämpning i fall, som i förevarande artikel sägs. Artikel 16. Har konkurs följt på ansökan, som gjorts före konventionens ikraftträdande, eller har offentlig ackordsförhandling utan konkurs inletts före ikraftträdandet, skall kon - ventionen ej äga tillämpning. Artikel 17. Konventionen skall ratificeras, och ratifikationshandlingarna skola deponeras i danska utrikesministeriets arkiv så snart ske kan. Konventionen träder i kraft mellan de ratificerende staterna den 1 januari eller den 1 juli, som infaller näst efter det tre månader förflutit från det ratifikationshandlingarna för tre av staterna deponerats. I förhållande till stat, som sedermera ratificerar, träder konventionen i kraft den 1 januari eller den 1 juli, som infaller näst efter det tre månader förflutit från det ratifikationshandlingen för den staten deponerades. Envar av staterna äga i förhållande till envar av de övriga uppsäga konventionen till upphörande från och med den 1 januari eller den 1 juli, som infaller näst efter ett år sedan uppsägningen skedde.

15 16 Bemærkninger til Udkastet. Der findes ikke i dansk Lovgivning almindelige Regler om, hvilken Virkning der i Danmark skal tillægges en i en fremmed Stat erklæret Konkurs. Kun i en enkelt Retning har dansk Ret taget Stilling til dette Spørgsmaal, nemlig i Retsplejelovens 621 Nr. 2, hvor det foreskrives, at personlig Arrest overfor en Skyldner skal ophøre, saa snart hans Bo her i Landet eller i et andet Land, med hvilket Overenskomst foreligger, er taget under Konkursbehandling. Denne Bestemmelse er foranlediget ved, at Danmark har tiltraadt Haager-Civilproceskonven tionen af 17. Juli 1905, jfr. Bekendtgørelse Nr. 119 af 19. Maj 1909, efter hvis Artikel 24 personlig Arrest i civile og kommercielle Anliggender hverken som Eksekutionsmiddel eller som blot Sikkerhedsmiddel maa anvendes overfor fremmede, der er Undersaatter i en af de kontraherende Stater i Tilfælde, hvor saadan Arrest ikke vilde være anvendelig overfor Landets egne undersaatter. Med Hensyn til Arrest i Gods bestemmer Rpl. 635, at hvis Skyldneren kommer under Konkurs, efter at Arrest er gjort, bortfalder Arrestrekvirentens Forpligtelse til at anlægge Retssag til Arrestens Forfølgning, hvad der klart hviler paa Forudsætningen om, at Arresten ikke gælder overfor Konkursen. Denne Bestemmelse, der efter Ordene kan og efter dens Motiver skulde omfatte saavel en indenlandsk som en udenlandsk Konkurs, er imidlertid af Højesteret fortolket saaledes, at en udenlandsk Konkurs ikke udelukker, at der i Danmark foretages Arrest (og paa Grundlag deraf iværksættes Eksekution) i Gods,

16 17 som Skyldneren maatte have her, jfr. navnlig en Afgørelse i U. f. R Side 8, der statuerer dette Resultat med Hensyn til en Konkurs, der var erklæret i Norge. Medens de danske Domstole er gaaet meget vidt i Anerkendelsen af udenlandske judicielle Afgørelser, jfr. herom Udkast til Konvention om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Domme Side 15, har de derimod ikke indtaget et lignende Standpunkt overfor udenlandske Konkursdekreter, idet der i Almindelighed kun tillægges disse umiddelbar Retsvirkning i det ovennævnte lidet praktiske Tilfælde af Arrest paa Person. Med Hensyn til svenske Domme og Kendelser er der dog gjort en særlig Undtagelse ved Lov af 19. Februar (Mellemrigsloven), idet saadanne ikke vil kunne fuldbyrdes i Danmark, naar der i Sverige er begyndt»offentlig Skiftebehandling af Skyldnerens Bo«, hvorved navnlig maa være tænkt paa Konkursbehandling. I norsk Retspraksis har det forekommet, at en udenlandsk Skifteret har faaet Bistand af en norsk Skifteret til at registrere og tage Vare paa Gods, som Skyldneren ejede der i Landet, men der indtræder dog ikke ved en saaledes ydet Hjælp nogen Beskyttelse mod Kreditorers Særforfølgning. Efter finsk og svensk Ret anerkendes et udenlandsk Konkursdekret ikke, og nogen Beføjelse for en fremmed Konkursdomstol til at fremsætte Anmodning om Bistand paa samme Maade som i Norge kendes ikke i Finland og Sverige. Sikkerhed mod, at en Kreditor søger Fyldestgørelse i Gods, som befinder sig i Danmark, og som ikke er inddraget under den udenlandske Konkurs, kan kun opnaas ved, at der her i Landet aabnes en Specialkonkurs med Hensyn til de herværende Genstande, hvad der dog kun undtagelsesvis vil være Adgang til, jfr. nedenfor ved Artikel 1. Medens der saaledes som Hovedregel ikke tages Hensyn til en i en fremmed Stat aabnet Konkurs, er der ingen Forskel paa den Retsstilling, som udenlandske og indenlandske Kreditorer indtager under et Kon-

17 18 karsbos Behandling her i Landet. Hvad enten de er bosat her i Landet eller i Udlandet, og hvad enten de er danske eller fremmede Statsborgere, er de alle ved en Konkurs her i Landet undergivet den danske Konkurslovs Regler. Af Hensyn til den ligelige Fordeling af en Fallents Formue mellem hans Kreditorer, vil dot være af væsentlig Betydning, at en Konkurs, som er erklæret i en Stat, anerkendes i andre Stater, hvor der findes Midler, som tilhører Fallenten. Retsordningerne i de forskellige Stater afviger imidlertid saa meget fra hverandre, at det ikke kan forventes, at en almindelig Ordning vil kunne opnaas, men i Forholdet mellem de nordiske Stater stiller det sig dog anderledes, da Retsreglerne ikke er saa forskellige, at der i disse Forskelligheder vil kunne findes nogen afgørende Hindring for disse Stater imellem at anerkende en Konkurs, som er erklæret i en af Staterne. Da det derhos paa Grund af de mange økonomiske Forbindelser, der bestaar mellem de nordiske Stater, vil være af virkelig Betydning, at en gensidig Anerkendelse af Konkurs gennemføres, er det naturligt, at der gennem Afslutning af en Konvention gives de i saa Henseende fornødne Bestemmelser om den Virkning, som en Konkurs, som er erklæret i en af Staterne, skal have med Hensyn til Ejendom, som Fallenten maatte have i en anden af disse, og de nærmere Regler, der skal finde Anvendelse paa en saadan Konkursbehandling. De nordiske Staters nugældende Konkurslove er følgende: i Danmark Lov af 25. Marts 1872 med senere Tillæg, i Finland Lov af 9. November 1868 med senere Tillæg, i Island Lov af 14. Juni 1929, i Norge Lov af 6. Juni 1863 med senere Tillæg og i Sverige Lov af 13. Maj Angaaende Udkastets forskellige Bestemmelser bemærkes: Ad Artikel 1. I Artiklens 1. Stykke fastslaas som Hovedregel, at en Konkurs, som er aabnet i en af de nordiske Stater, ogsaa skal om-

18 19 fatte Skyldnerens Formue i de andre Stater. Som Regel vil altsaa et Konkursdekret, der er afsagt i en af Staterne, uden videre blive lagt til Grund i de andre. Bestemmelserne om Konkursværneting i de kontraherende Staters Lovgivning vil i de fleste Tilfælde medføre, at Konkurs erklæres i den Stat, hvor Skyldneren har Bopæl, og hvor han derfor maa formodes at have sin Formue eller dog Størstedelen af den. Der findes imidlertid i de forskellige Staters Lovgivning Bestemmelser om Konkursværneting, som ikke bygger paa, at Skyldneren har Bopæl der i Landet. Da Skyldneren i disse Tilfælde ikke har den samme Tilknytning til Staten, som naar han har Bopæl i den, bør en saadan Konkurs ikke have internordisk Virkning, hvilket har fundet Udtryk i Udkastets Artikel 13. Det bestemmes nemlig i denne Artikel, at forsaavidt Retten ved Konkursens Erklæring har grundet sin Kompetence paa anden Omstændighed end den, at Skyldneren har eller ved sin Død havde Bopæl i Landet, eller at et Selskab, en Forening eller Stiftelse, som er taget under Konkurs, har sit Sæde i Landet, skal dette oplyses i Konkursbeslutningen, og det udtales videre, at Konventionen i saa Fald ikke finder Anvendelse paa Konkursen. Er der saaledes aabnet en Konkurs i en Stat, hvor Skyldneren ikke har Hjemsted, faar Konkursen ingen Virkning i de andre kontraherende Stater, og en saadan Konkurs kan i Henhold til Bestemmelserne i Artikel 1 ikke erklæres, saafremt der i en anden af Staterne er erklæret Konkurs ved Skyldnerens Hjemting. Bliver Skyldneren senere erklæret konkurs ved sit Hjemting, vil denne Bopælskonkurs have Virkning i de andre kontraherende Stater, bortset fra den, i hvilken»specialkonkursen«er erklæret; denne vil kunne fortsættes som en selvstændig Konkurs, men der vil efter Konventionen intet være til Hinder for, at den sluttes og overføres til Behandling sammen med Bopælskonkursen. Den ved Artikel 13 gjorte Indskrænkning i Hovedreglen maa antages at ville faa saare ringe praktisk Betydning. Efter

19 20 dansk Ret vil Bestemmelsen kun kunne tænkes at finde Anvendelse i Tilfælde, hvor Konkurs erklæres, fordi Skyldneren er undveget af Riget for Gæld eller holder sig skjult, uden at hertil kan formodes anden Grund end Gæld, jfr. Konkurslovens 41. Efter finsk og svensk Ret er der Mulighed for en større Anvendelse af Undtagelsesbestemmelsen. En svensk Statsborger, som opholder sig i Udlandet, kan saaledes, hvad enten han er undveget for Gæld eller ej, erklæres konkurs paa det Sted i Sverige, hvor han sidst havde Bopæl, og en fremmed Statsborger, som i Sverige har indgaaet Forpligtelser, kan erklæres konkurs paa det Sted, hvor Forpligtelsen er indgaaet, eller hvor han ejer Gods. I Finland kan saavel en Statsborger som en Udlænding, som ikke har fast Bopæl i Landet, erklæres konkurs paa det Sted, hvor han opholder sig eller har Gods, hvorhos en finsk Statsborger, som har Bopæl udenfor Landet, kan erklæres konkurs paa det Sted i Finland, hvor han senest har været bosat. Disse Bestemmelsers Anvendelse i Praksis er imidlertid meget ringe. I de øvrige nordiske Stater vil der ogsaa kun i ringe Omfang blive Spørgsmaal om at anvende andet Værneting for Konkurs end Bopælsværnetinget. Foreligger der en Konkurs, som efter Artikel 1, jfr. Artikel 13, skal have internordisk Virkning, maa Følgen af den gensidige Anerkendelse af Konkursen blive, at de i Konkurslandet gældende konkursretlige Bestemmelser som Hovedregel finder Anvendelse paa Konkursen, og denne Regel findes udtalt i Artikel Stykke. Konkurslandets Bestemmelser finder Anvendelse, hvad enten Formuen findes i Konkurslandet eller i en anden af Staterne. Den i Artikel 1, 2. Stykke, foretagne Opregning tilsigter at slaa fast, at det kun er de rent konkursretlige Bestemmelser, Konventionen har for Øje. Af denne Opregning fremgaar indirekte, at alle Lovbestemmelser, hvorefter Konkursen har Betydning i strafferetlige, næringsretlige eller andre offentligretlige Forhold, falder udenfor Konventionens Omraade. Det samme

20 21 gælder Lovbestemmelser om Konkursens Virkning i familieretlig Henseende, navnlig med Hensyn til Spørgsmaal om Bosondring, hvorom der henvises til Konvention af 6. Februar 1931 om Ægteskab, Adoption og Værgemaal Artikel 5, jfr. Artikel 6. Endvidere omfatter Konventionen ikke det Spørgsmaal, om en Ting tilhører Konkursskyldneren, eller om en Kontrakt skal anses som gyldig indgaaet og stadig bestaaende, eller om Konkursen medfører Ophør af eller giver Adgang til Ophævelse af Skyldnerens Kontrakter. Disse Spørgsmaal bliver i hver Stat at afgøre efter de i Staten iøvrigt fulgte internationalprivatretlige Regler. Ifølge Konkurslovens 1 henhører til Konkursboet ikke Genstande, der ifølge privat Viljeserklæring, Lov eller anden særlig Hjemmel er udelukkede fra Eksekution. Denne og tilsvarende Bestemmelser i de andre Staters Lovgivning anerkender Udkastet ved i Artikel 1, 3. Stykke, at fastslaa, at Ejendele, som efter Lovgivningen i den Stat, hvor de findes, overhovedet ikke kan tjene til Fyldestgørelse af Fordringshavere, ikke inddrages i Boet. Med Hensyn til saadanne Ejendele, f. Eks. Forfatterrettigheder og Patentrettigheder, samt Midler, der i Henhold til Givers eller Arveladers Bestemmelse er baandlagt i Overformynderiet eller paa anden Maade og saaledes unddraget Eksekution, er det naturligt at lade Loven i den Stat være gældende, hvor de findes. Bortset fra denne Undtagelse bliver Konkursstedets Lov afgørende for, hvad der inddrages under Konkursen, og Spørgsmaalet om og i hvilket Omfang der tilkommer Skyldneren Udtagelsesret (beneficium competentiae), afgøres saaledes ogsaa efter Konkursstedets Lov. Ad Artikel 2. Erklæres der i en af de kontraherende Stater en Konkurs, som har Virkning i de andre Stater og omfatter der beroende Gods, bør der ske Kundgørelse om Konkursen i disse Stater. Dette foreskrives i Artikel 2, 1. Stykke, men Reglen er ikke

21 22 ved Udkastet gjort til en Betingelse for den internordiske Virkning og er saaledes kun at betragte som en Ordensforskrift. Hvilken Virkning Undladelse af at foretage Kundgørelse medfører, har Udkastet ikke taget Stilling til, men det bliver at bedømme efter Loven i den Stat, hvor Konkursen er erklæret. Foruden egentlig Kundgørelse bør Konkursbestyrelsen ogsaa drage Omsorg for Tinglysning og Indførelse i Grundbog, Skibsregister eller andet offentligt Register. Jfr. om Tinglysning angaaende Konkursen ved fast Ejendoms Værneting, Konkurslovens 2 og Tinglysningslovens 1 og 13. Konkursbestyrelsen bør derhos som allerede foreskrevet i Konkurslovens 55 snarest muligt sende særskilt Meddelelse om Konkursen til alle kendte Fordringshavere i de andre Stater. Dette gælder dog ikke, saafremt Fordringen tages i Betragtning uden Anmeldelse. Undtagelsesbestemmelsen er foranlediget ved Reglen i 4, 4. Stykke, i den svenske Bankkonkurslov af 18. September 1903, hvorefter Fordringer, som fremgaar af Bankens Bøger, ikke behøver at anmeldes i Boet. En lignende Bestemmelse findes i den finske Konkurslovs 24, 4. Stk. Endvidere paahviler der Konkursbestyrelsen Pligt til at sende Underretning til Fordringshavere i de andre Stater, saafremt der rejses Indsigelser mod deres Fordringer, og Indsigelserne ikke straks forkastes. Saadan Meddelelse skal sendes til alle Fordringshavere i de andre Stater, altsaa ikke alene til de Fordringshavere, som Konkursbestyrelsen bør underrette om Konkursen, men ogsaa til de Fordringshavere, hvis Fordringer tages i Betragtning uden Anmeldelse. Ad Artikel 3. Artikel 3 indeholder Regler om den Bistand, Myndighederne i de kontraherende Stater skal yde hverandre og kan kræve af hverandre til Sikring af Formue, som Konkursskyldneren maatte have i den anden Stat.

22 23 Efter 1. Stykke paahviler der Retterne i de kontraherende Stater Pligt til efter Begæring af Konkursbestyrelsen i en af de andre Stater at sørge for Registrering og midlertidig Bevaring af Ejendele, som findes i vedkommende Stat, samt for Salg af Ejendele, som ikke hensigtsmæssig lader sig opbevare, f. Eks. fordi de er let fordærvelige. Foruden denne Bistand kan Konkursbestyrelsen ifølge 2. Stykke med Hensyn til Ejendele, der findes i en anden af Staterne, begære Bistand af Myndighederne i samme Udstrækning, som en indenlandsk Konkursbestyrelse kan gøre det. Det gøres saaledes ikke til en ubetinget Pligt at efterkomme en Begæring om Bistand fra den anden Stats Konkursmyndighed, idet det afhænger af Lovgivningen i den Stat, til hvis Myndigheder Begæringen fremsættes, om den skal imødekommes; kun hvis denne Lovgivning indeholder Hjemmel for at efterkomme saadanne Begæringer fra indenlandske Konkursmyndigheders Side, indtræder der Pligt til at efterkomme Begæringer fra udenlandske Konkursmyndigheder. Bestemmelsen angaar kun Skyldnerens Ejendele og hjemler ingen Adgang til at begære Tvangsforanstaltninger foretaget overfor Skyldnerens Person. Af praktiske Grunde foreskrives det i 3. Stykke, at de forskellige Staters Myndigheder kan sætte sig i umiddelbar Forbindelse med hinanden. Hyppigt kan det være af stor Betydning, at Henvendelsen kan fremmes saa hurtigt som muligt, og at man derfor undgaar Fremsendelse ad diplomatisk Vej, Omkostninger, som eventuelt foranlediges ved en fremsat Begæring, kan om fornødent forlanges udredede forskudsvis. Forsaavidt angaar Begæringer om Forkyndelser og Bevisoptagelser, gælder Haager-Civilproceskonventionen af 17. Juli 1905, jfr. Bekendtgørelse Nr. 119 af 19. Maj Oversættelse af Begæringen og de eventuelt medfølgende Dokumenter behøves ikke, medmindre Skriftstykkerne er affattet paa Finsk eller Islandsk, idet der i saa Fald skal medfølge bekræftet Oversættelse til

23 24 Dansk, Norsk eller Svensk. Denne Bestemmelse maa ogsaa finde Anvendelse, naar der iøvrigt i Henhold til Konventionen rettes Henvendelse fra et Lands Myndigheder til Personer eller Myndigheder i et andet af Landene. Ad Artikel 4. Som allerede omtalt ved Artikel 1 er et af Konventionens Grundprincipper det, at det kun er de specifik konkursretlige Bestemmelser. Konventionen tager Sigte paa, saa at Udkastet ikke beskæftiger sig med den materielle Rets Regler om Stiftelse og Ophør af Rettigheder; de Spørgsmaal, der kan opstaa herom, maa løses efter almindelige internationalprivatretlige Regler. Fra dette Standpunkt er der dog i Udkastet gjort en Undtagelse i Tilfælde, hvor Retsstiftelsen er afhængig af, at visse Kundgørelsesformer (Tinglysning, Registrering eller Indførelse i Grundbog) er iagttaget, idet Udkastet her udtrykkelig har fastslaaet lex rei sitae som den afgørende for Rettens Gyldighed overfor Konkursboet. Da der imidlertid er en nær Forbindelse mellem saadanne»retsværns«-bestemmelser og Spørgsmaal om en Omstødelse af Retten af konkursretlige Grunde, har Udkastet ladet lex rei sitae være afgørende ogsaa med Hensyn til Spørgsmaalet om Afkræftelse. Det er en almindelig anerkendt Regel i den internationale Privatret, at Retsbeskyttelsen for Ejendomsret og andre tinglige Rettigheder over fast Ejendom bestemmes efter Loven i den Stat, hvor Ejendommen ligger. Er en Retserhvervelse gyldig overfor en indenlandsk Konkurs, maa den ogsaa være gyldig overfor en udenlandsk Konkurs; men Anerkendelsen af en udenlandsk Konkurs gør det paa den anden Side naturligt, at man ikke opretholder en Retserhvervelse, som vilde være uden Retsbeskyttelse overfor en indenlandsk Konkurs. I Overensstemmelse hermed bestemmes det i Artikel 4,1. Stykke, at Spørgsmaal om, hvorvidt Tinglysning eller Indførelse i Grund-

24 25 bog er en Betingelse for, at Retshandler, som Skyldneren før Konkursen har indgaaet om fast Ejendom med Tilbehør, skal have Gyldighed overfor Konkursboet, afgøres efter Loven i den Stat, hvor Ejendommen er beliggende. Det er i Samklang med det i Konvention af 6. Februar 1931 om Ægteskab, Adoption og Værgemaal, Artikel 3, 2. Stykke, jfr. Bekendtgørelse Nr. 323 af 28. December 1931, og i Konvention af 16. Marts 1932 om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Domme Artikel 11, Nr. 2, fastsatte, at lex rei sitae skal være afgørende for Retsstiftelser over fast Ejendom, saaledes at en Retshandel, der er gyldig efter Loven i den Stat, hvor Ejendommen ligger, ogsaa skal respekteres under Konkursbehandling i de andre Stater, og at omvendt en ugyldig Retshandel ikke med Virkning kan paaberaabes som gyldig i de andre Stater. Endvidere bliver Spørgsmaalet om Afkræftelse af Retshandler, som Skyldneren før Konkursen har indgaaet om fast Ejendom, ligeledes at afgøre efter Loven i den Stat, hvor Ejendommen er beliggende. Som ovenfor nævnt er denne Undtagelse fra Hovedreglen i Artikel 1, 2. Stykke, begrundet i den nære Sammenhæng mellem den materielretlige og konkursretlige Beskyttelse, forsaavidt angaar fast Ejendom, og hertil kommer, at Afkræftelsessøgsmaalet som Regel skal anlægges i den Stat. hvor Ejendommen er beliggende, jfr. herved Artikel 11, Nr. 2, i Konvention af 16. Marts 1932, ligesom de i Staternes Lovgivninger fastsatte Tidsfrister, inden hvilke Spørgsmaal om Afkræftelse skal rejses, som Regel staar i nøje Forbindelse med vedkommende Stats Tinglysnings- eller Grundbogsvæsen. Dernæst bestemmes det i Artikel 4, 1. Stykke, at lex rei sitae ogsaa bliver bestemmende for Spørgsmaal om, hvorvidt Tinglysning af Konkursen er nødvendig for at hindre, at Retshandler, som Skyldneren under Konkursen foretager vedrørende fast Ejendom, skal faa Virkning for Boet. Herved sigtes til Konkurslovens 2, saaledes