Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN

Transkript

1 Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. Jens Bruun Lektor, Ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) 1

2 Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? Folkeskolens formålsparagraf: 1. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2

3 Skolen som ramme for åndsfrihed, ligeværd og demokrati Skolerne har som udgangspunkt ikke et fag for medborgerskab, demokratiske processer og politisk dannelse. Eleverne får samfundsfag i 8. klasse, som retter sig mod politiske, sociale og demokratiske temaer Eleverne i ICCS har haft samfundsfag i under et år. Elevernes færdigheder, viden og politiske dannelse er ikke alene et resultat af faglige lærings- og kompetencemål. Det er fagrækken som sådan, lærernes undervisningsformer, pædagogikken, og skolen som helhed, der danner rammen for elevernes politiske dannelse. 3

4 Hvordan oplever eleverne skolen som ramme for politisk dannelse? Eleverne oplever som udgangspunkt skolen som en positiv erfaringskonktekst for politisk dannelse (åndsfrihed, ligeværd og demokrati). Oplevelserne er flertydige. Undersøgelsen viser, at der også er nogle udfordringer i skolen og en række ubesvarede spørgsmål. 4

5 Elevernes indbyrdes forhold (ifølge lærerne) a) Har det godt med deres klassekammerater? b) Er godt integreret i klassen? c) Respekterer klassekammerater, selv om de er anderledes? d) Har et godt forhold til andre elever? Skala for: Elevernes indbyrdes forhold (ifølge lærere) Land Skalascore Indonesien 59 Paraguay 55 Den Dom. Republik 53 Guatemala 53 Norge* 53 Danmark* 53 Sverige 52 Thailand 52 England* 52 Irland 52 Bulgarien 51 Italien 51 Rusland 51 Schweiz* 50 New Zealand* 50 Luxembourg* 50 Mexico 50 Liechtenstein 50 Finland 49 Spanien 49 Polen 49 Belgien (flamsk)* 49 Østrig* 48 Sydkorea 48 Taiwan (Taipei) 48 Estland 48 Malta 48 Letland 47 Tjekkiet 47 Cypern 47 Slovenien 46 Slovakiet 46 ICCS gennemsnit 5

6 Åbenhed i klasserummet (ifølge eleverne) a) Lærere opmuntrer elever til selv at tage stilling? b) Lærere opmuntrer elever til at sige deres mening? c) Elever sætter tidens politiske begivenheder til diskussion i klassen? d) Elever siger deres mening i klassen. Også når de fleste i klassen har en anden mening? e) Lærere opmuntrer elever til at diskutere sager med andre, der har forskellige meninger? f) Lærere fremlægger flere sider af en sag, når de forklarer om den i klassen? 87 % ofte/somme tider 93 % ofte/somme tider Skala for: Elevers opfattelse af åbenhed i klasserummet Land Skalascore Piger Drenge Forskel Danmark Indonesien Italien New Zealand England Guatemala Chile Irland Norge Thailand Sverige Polen Grækenland Cypern Letland Taiwan (Taipei) Estland Colombia Mexico Slovakiet Slovenien Litauen Finland Paraguay Belgien (flamsk) Rusland Tjekkiet Liechtenstein Schweiz Luxembourg Spanien Bulgarien Østrig Den Dom. Republik Malta Sydkorea ICCS gennemsnit

7 Elevernes meninger tages i betragtning (ifølge eleverne) a) Hvordan undervisningen skal foregå? b) Hvad undervisningens indhold skal være? c) Hvilke bøger og andre materialer, der skal bruges? d) Klassens skema? e) Klassens regler? f) Skolens regler? DK: 76 % slet ikke N: 20 % slet ikke S : 23 % Skala for: Elevernes mening tages i betragtning om beslutninger på skolen (if. elever) Land Skalascore Piger Drenge Forskel Indonesien Thailand Den Dom.Republik Guatemala Rusland Colombia Paraguay Mexico Chile Litauen Taiwan (Taipei) Norge Italien Malta Luxembourg Bulgarien Sverige Slovakiet Letland Cypern Spanien Belgien (flamsk) New Zealand Estland Østrig Grækenland Slovenien Finland Tjekkiet England Schweiz Liechtenstein Danmark Polen Irland Sydkorea ICCS gennemsnit

8 Åndsfrihed, ligeværd og demokrati (Politisk dannelse) Viden/færdigheder inden for politiske sociale og demokratiske temaer. Skolen og klasserummet som åbent og inviterende. Ikke har medindflydelse på de beslutninger, som træffes på skolen og i klassen. Eleverne mener, at deres indflydelse vil have positiv effekt for skolen. Skolen er præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati (jf. Formålsparagraffen). Men på en måde, som er stærkt lærerstyret og iscenesat pædagogisk. Politisk dannelse, men hvilken og hvordan? De borgerer vi ønsker for det fremtidige samfund er bl.a. et resultat af den erfaringskontekst for politisk dannelse, som skolen og klasserummet skaber. ICCS kan ikke besvare disse spørgsmål, men opdage og identificere en række forhold mht. skolens virke og elevernes politiske dannelse 8

9 Tak for opmærksomheden Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. Jens Bruun Lektor, Ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) 9