Årets gang. Moesgaard Museum 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årets gang. Moesgaard Museum 2013"

Transkript

1 Årets gang Moesgaard Museum 2013

2 Årets gang Moesgaard Museum

3 Årets gang Moesgaard Museum 2013 Indhold 2014 Moesgaard Museum Redaktion: Bodil Jensen, Jesper Laursen & Jan Skamby Madsen Grafisk tilrettelæggelse: Louise Hilmar Oversættelse af tekst om Fortidens ansigt: Annette Pedersen Korrektur: Anne Lise Hansen Tryk: Narayana Press, Gylling ISBN ISSN Fotografier: Bo Lavindsgaard, Fotoafdelingen, Moesgaard: side 10-11, 12, 16-17, 18, 26, 30, 50, 56, 70, 71, 73, 74, 76, 79 & 81 Fotoafdelingen, Moesgaard: side 34 Gert Monath: side 14 Hans Dal: side 32 Jens Lindhe: side 12 Jens Jeppesen: side 38 JM Luftfoto : side 6 Mads Dalegaard, Fotoafdelingen, Moesgaard: side 8 & 69 Oscar Nilsson: side 20 & 23 Rikke Grøn Larsson, Fotoafdelingen, Moesgaard: side 4, 28, 29, 75, 77 & 78 Rógvi N. Johansen, Fotoafdelingen, Moesgaard: side 41 Søren H. Andersen: side 37 Torben Malm: side 35 Uffe Rasmussen: side 59 & 60 5 Årets gang Udstillingsbygningen 15 Nye udstillinger mennesket i centrum 21 Fortidens ansigt 27 Ombygning og omflytning 33 En undersøisk stenalderboplads i Tybrind Vig 39 Flodfund langs Gudenåen 45 Herremanden 51 Arkæobotaniske undersøgelser 57 Årsberetning 57 Arkæologi 61 Orientalsk afdeling 64 De Etnografiske Samlinger 67 Odder Museum 70 Afdeling for Konservering og Naturvidenskab 72 Publikum og udstillinger 75 Bygninger, terræn og rekonstruktioner 78 Fotoafdelingen & Grafisk Tegnestue 80 Administration, økonomi og personale 2 3

4 Årets gang 2013 Museet overtog den nye udstillingsbygning den 6. september 2013, og efter en række justeringer i forbindelse med overdragelsesforretningen begyndte den gradvise indflytning i de nye lokaler. Etnograferne rykkede ind i kontorer i stueetagen, og på hele 1. sal var der gjort plads til afdelingen for publikum og udstillinger. Vigtigst var det dog, at vi nu efter lang tids planlægning kunne begynde opbygningen af de nye udstillinger frem mod den officielle åbning af den nye museumsbygning den 10. oktober En anden byggeopgave blev ligeledes stort set afsluttet med årets udgang. Ombygningen af museets gamle længer til auditorier, grupperum, kontorer, studenterfaciliteter mv. til de ansatte og studerende ved Aarhus Universitet pågik hele året. Den nordlige længe, der tidligere indeholdt museets permanente udstillinger, kunne tages i brug allerede fra efterårssemestret, og den sydlige længe med kontorer i lange rækker var indflytningsklar i januar Endvidere har museets afdeling for konservering og naturvidenskab fået nye lokaler i de restaurerede huse på begge sider af indkørslen til Moesgaard i gammel tale benævnt som»bassebo«og»vognporten«. Mens dette skrives primo marts 2014 er alle skurvogne og midlertidige pavilloner, hvor mange ansatte har måttet friste tilværelsen i den sidste halve snes år, blevet fjernet, og gårdspladsen er atter ryddelig. Moesgaard begynder så småt at ligne sig selv, blot med den tilføjelse, at mod nordvest har en ny smuk bygning føjet sig til herregårdsanlægget. Indenfor hersker der knap så meget orden. Stort set alle ansatte ved både museum og universitet er blevet flyttet eller er under omflytning, så der er mange flyttekasser, og museets håndværkere har en travl tid. Processen omkring rokeringerne er forløbet godt, og der er stor tilfredshed med de nye lokalefaciliteter. 4 5

5 udstillingsarbejdet fra Nordea-fonden, Arbejdsmarkedets Feriefond, Købmand Herman Sallings Fond, MMeX og Kulturstyrelsen. Den 1. oktober 2012 lukkede de gamle udstillinger på Moesgaard, og nu glæder vi os til snart at kunne lukke op for de nye og atter blive et normalt museum. Vi har forsøgt at kompensere lidt for de manglende udstillinger gennem rundvisninger både på herregården og i nybyggeriet, men det er ofte af sikkerhedsgrunde vanskeligt at arrangere besøg på en byggeplads. Museets daglige arbejde har langt fra ligget stille i det forgangne år, og det fortælles der om på de følgende sider. En række offentlige myndigheder, fonde og enkeltpersoner har i 2013 på forskellig vis støttet museets arbejde, og vi er dem alle stor tak skyldig. Museet takker endvidere Aarhus Universitet for det gode samarbejde. Moesgaard den 1. marts 2013 Bestyrelse og medarbejdere Arbejdet med planlægning af de nye udstillinger har været en væsentlig opgave i Udstillingerne vil blive åbnet i 2 etaper: Etape 1, som er 2/3 af de samlede udstillinger, omfatter bronzealderen, jernalderen, vikingetiden og de etnografiske udstillinger (åbnes oktober 2014). Etape 2 omfatter stenalderen og middelalderen (åbnes oktober 2015). Det er lykkedes at tilvejebringe midler til gennemførelsen af etape 1, og i 2013 modtog vi midler hertil fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Det Obelske Familiefond, Bikubenfonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck s Fond og Lauritzen Fonden. Tidligere var der modtaget støtte til 6 7

6 Udstillingsbygningen I begyndelsen af 1970 erne fik man som student og rundviser på Moesgaard udleveret et lille hæfte forfattet af daværende professor og museumsdirektør Ole Klindt-Jensen. I hæftet introducerer han Moesgaard og herregårdslandskabet som følger:»uforstyrret strømmer Giber Å gennem et frodigt landskab mod Kattegat. Den har gravet sig vej i bakkedragene og glider forbi kornmarker og enge ind i skovverdenen. Den passerer birke- og nåleskove, åbne løvenge med ærværdige ege og tætte bøge. Fortidens bevoksning har efterladt sig prøver på dens enevælde. Men her og der under skovbunden spores agre, for længst overtaget af den stærke natur. De første forsøg på dyrkning satte allerede ind for 5000 år siden, som en stenomsat dysse og flintværksteder viser.«og så fortsætter historien med hovedvægten på herregården Moesgaard og de tidligere ejere fra Güldencrone-slægten og frem til og med Dahlfamilien. Det var i dette»magiske«landskab, vi i forbindelse med arkitektkonkurrencen i 2005 skulle forsøge at indplacere en ny udstillingsbygning. Umiddelbart kunne det virke umuligt at anlægge et moderne betonbyggeri i det gamle herregårdslandskab uden at gøre skade, men Henning Larsens Tegnestue løste problemet ved at lave tre snit i en skråning lige nordvest for herregårdsanlægget, hæve overfladen og placere museet under det græsbeklædte tag. En bakke blandt bakkerne. Ved årsskiftet nåede byggeriet en af milepælene:»tæt bygning«, som var en forudsætning for, at den indvendige aptering og finere installationsarbejder kunne sættes i gang med fuld styrke. Denne milepæl var samtidig afslutningen på råhusarbejderne, hvor storskala byggeriet blev afsluttet, og den imposante bygnings fysiske udformning havde taget form. De tunge konstruktionsar- 8 9

7 bejder var blevet færdiggjort, og de store kraner blev fjernet fra byggepladsen. Under en byggeproces kan det være vanskeligt at overskue, om det endelige resultat kommer til at svare til forventningerne, så spændingen voksede gradvist i løbet af året, efterhånden som bygningen blev gjort helt færdig, og der blev ryddet op i omgivelserne. I september måned blev der sået græs på taget, og sidst på året havde bygningen fundet sin naturlige plads i landskabet og svarede helt til vores forhåbninger. Kort fortalt var de primære byggearbejder i det forgangne år: Aptering i form af facade-, tømrer-, snedker-, murer-, smede- og malerarbejder. Installationsarbejder i form af el-, VVS-, ventilations-, brand- og tyverisikringsarbejder. Udvendige landskabsarbejder der primært omfattede udførelse af taglandskabet, terrænregulering omkring bygningen og færdiggørelse af veje og p-pladser. Byggeriet blev afleveret i september 2013, hvor der dog var aftalt en række udskudte arbejder, som skulle færdiggøres i perioden frem til udgangen af Særligt var det i løbet af året spændende at se, hvordan sammensætningen af beton og egetræ og stål i facaden sikrede det stærke udtryk mellem terræn og den karakteristiske sternkant. Og hvordan undersiden af det store tagudhæng fik en sammenhæng med facadens materialekarakter og ikke mindst med loftet indvendigt i bygningen. Udførelsen af tagets»grønne lag«var en transformation af tagfladen, hvor den sorte muld, stiforbindelser og faste flisebelægninger 10 11

8 Målsætningen om, at de indvendige materialer skulle harmonere med bygningens udvendige udtryk og beliggenhed, kom tydeligt til udtryk i forbindelse med opsætningen af det indvendige trælamelloft i asketræ, der gav en klar overgang mellem ude og inde. Beklædningen af foyer og auditorium med den karakteristiske askefiner og den norske skifer på gulvene i kombination med betonoverfladerne gav rummene den flotte karakter og sikrede, at bygningen opleves som en helhed. I slutningen af 2013 blev den sidste landskabelige bearbejdning af de omgivende arealer færdiggjort. Der blev plantet en ny lindeallé, som markerer ankomsten til museet, og som sammen med græsfladerne og en udtynding i eksisterende beplantning er med til at sikre koblingen til herregårdsanlægget. Byggeriet er opført efter kravene i energiklasse 1. Det vil sige, at bygningen højest må forbruge halvdelen af den energiramme, der gælder i dag, og som vil blive normen i Det er første gang, man bygger et kulturhistorisk museum af denne størrelse i Danmark, og det er første gang, et museum er med til at sætte nye standarder på miljø- og energiområdet. Opførelsen af den nye bygning er støttet økonomisk af VELUX FONDEN, VILLUM FONDEN, OAK Foundation Denmark, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Kulturministeriet, Aarhus Kommune og Aarhus Universitet. Jan Skamby Madsen Museumsdirektør langsomt omkransede gårdrummene og førte landskabet helt ind i bygningen via den store centralterrasse. Tagfladens forlængelse af det eksisterende terræn blev tydelig. Den helt store oplevelse kom, da græsset blev grønt, og tagets karakteristiske betonkanter fremstod tydeligt markeret og gav tagfladen det unikke udtryk

9 Nye udstillinger mennesket i centrum Arbejdet med de kommende udstillinger fik i årets første dage en forrygende start med etablering af tegnestue i vores midlertidige domicil i en skurvognsby på byggepladsområdet. Her modtog vi de nyansatte kreative kolleger, der i samarbejde med museets arkæologer, etnografer og eksterne museumsfaglige eksperter skal videreudvikle og realisere vores oplæg til de kommende udstillinger. Udstillingsarealernes rummelighed og fleksibilitet er skabt til at realisere museets vision om at skabe et nyt koncept for kulturhistoriske museumsudstillinger. Mennesket er i centrum i museets nye udstillinger. Vi går bag om de genstande, vi normalt udstiller på rad og række, og fortæller mere levende om de mennesker, der havde dem i hånden hver dag. Vore magasiner bugner af genstande fra vores fjerne forfædre, og de har så mange spændende historier med. De skal ind i udstillingerne, så genstandene får en identitet, og vi kan spejle os i vores forfædres liv. Det er målet at give publikum mulighed for at fornemme det levede liv og de små og store dramaer, som vores forfædre gennemlevede. Den gode museumsoplevelse handler også om fællesskab og samvær på tværs af generationer, og derfor integreres formidlingen for alle aldre i samtlige udstillingsafsnit. Udstillingerne vil blive opbygget som afvekslende miljøer, hvor menneskers grundvilkår gennem tiderne vil være til stede i form af abstraktioner over natur og kulturelle miljøer, og hvor begivenheder iscenesættes og omslutter gæsterne i udstillingerne. I det højloftede udstillingsrum etableres etageadskillelse, hvor historierne eller fundene indbyder til det. Således vil man opleve et 14 15

10 Det store våbenofferfund fra Illerup Ådal iscenesættes og opleves gennem fundets historier; truslen fra havet og fjendens ankomst år 203 et sted på Østjyllands kyst, hvordan huse og gårde hærges, feltherrens telt og lejrlivet med forberedelserne til slaget, og dernæst selve slaget og ofringen i Illerup Ådal. Herefter bevæger man sig ud i mosen og ned i skattekammeret med tusindvis af udstillede genstande fra Illerup Ådal. Her er der stilhed og rum for fordybelse. Udstillingstegnestuens kreative og faglige ekspertise af arkitekter, IT-designere, scenografer, grafikere, fotografer og AV-teknikere har givet os den dynamik og fleksibilitet i arbejdsprocesserne, vi søgte. Det enkelte udstillingsafsnit, oldtidsperiode eller tema bliver til i samarbejder på kryds og tværs af faglighederne, og nye idéer og relationer opstår og udvikles. Herved har vi muligheden for at skabe udstillingsarkitektur med historiens nærvær og at holde mennesket i fokus hele tiden. Interaktive installationer, film og scenografiske udtryk bliver udviklet som unikke, individuelle løsninger specifikt til formidling af Moesgaards genstande og mere dramatiseret forløb i den øverste etage med skarpt skårne kig ned til underetagens mere klassiske skattekammerudstilling. Der tilstræbes en fortællemæssig synergi mellem de to etagers udstillingsafsnit. Af og til eksploderer udstillingslandskabet i højden, eksempelvis i bronzealderens himmelstræbende gravhøje eller ved vikingetidens palisadekronede vold, som Harald Blåtand i 900-årene lod opføre omkring Aros, vikingernes Aarhus. På samme måde vil man i jernalderafsnittet, ude ved mosen, mellem land og vand, være vidne til bøndernes ofringer til de guder, der havde så stor betydning for menneskenes dagligdag. Gennem billedfortællinger overværer man dyreofringer, nedsænkelse af kostbarheder i mosens vand mødestedet mellem mennesker og guder og man bliver ført ind i et univers, hvor der hersker andre forestillinger om etik og moral end dem, vi i dag bekender os til

11 inden for museets ansvarsområde, men formidle de forhistoriske kulturelle sammenhænge, vi dengang var en del af. På den måde vil fund fra fjerne områder, vi havde særlige kontakter med eller kulturelt set hang sammen med, bidrage med at underbygge, eksponere og perspektivere vores oldtidshistorie. Oldtidens samfund var betydeligt mere kosmopolitiske, end vi tidligere har været bevidste om, og det perspektiv vil præge de kommende udstillinger. Egekistegravene fra Borum Eshøj nær Sabro er et af de mest bemærkelsesværdige oldtidsfund fra Aarhus-området. Nationalmuseet har venligst udlånt Moesgaard de velbevarede bronzealdergrave i en periode på fem år. Gravene rummer enestående velbevarede begravelser af tre mennesker, alle lagt i graven med dragter og et fornemt udstyr af smykker og våben. For os i dag er de et helt usædvanligt øjebliksbillede fra en svunden tid med magtfulde slægter. Resultater af naturvidenskabelige undersøgelser af gravenes skeletter og dragter vil i de kommende udstillinger danne udgangspunkt for meget præcise rekonstruktioner af de tre mennesker bag egekistebegravelserne. Kisterne vil blive vist i et udstillingsrum i dobbelthøjde, hvor gravhøjen, dagliglivet og kosmologien i form af et lysende himmelhvælv vil sætte scenen for den store bronzealderfortælling på baggrund af den nyeste forskning på området. Pauline Asingh Afdelingsleder historier. Der er således mange fagligheder engageret i udviklingen af hvert afsnit, hver historie, hvert stykke udstillingsarkitektur, og vi håber, at udstillingerne vil udtrykke dette Gesamtkunstwerk af samarbejdets tværfaglighed. Vi har indledt samarbejder med en række museer i udlandet om indlån fra deres righoldige samlinger: England, Tyskland, Ungarn, Rumænien, Sverige og Letland. Udstillingerne på Moesgaard skal ikke fortælle om oldtiden i dagens Danmark, eller om forhistorien 18 19

12 Fortidens ansigt Glasset på den store montre er velpudset og reflekterer både konturerne af mig selv og rummet, jeg befinder mig i: Nationalmuseet i København. Men her og der ses fingeraftryk. Små specielle visitkort fra besøgende, der, ligesom jeg selv, har forsøgt at komme så tæt på glasset som muligt for at kigge ind i montren med fundet fra Borum Eshøj. På den anden side af glasset, uden for rækkevidde, hviler resterne af to døde mænd og en kvinde. Ca år adskiller deres og min virkelighed. Fundet fra Borum Eshøj er usædvanligt velbevaret og består af så mange ting og ledetråde. Alligevel fremtræder det fjernt og fremmed. Hvem var de? I mit arbejde, hvor jeg ved hjælp af retsmedicinske metoder genskaber ansigter fra kranier, anvender jeg videnskabelige teknikker, data fra et antal undersøgelsesmetoder, anatomiske kundskaber samt en vis kunstnerisk indlevelsesevne for at komme nærmere fortidens mennesker. Denne retsmedicinske teknik er lidt mere end 100 år gammel. Metoden er blevet udviklet og har i dag en høj grad af troværdighed. Når den anvendes af politiet for at identificere et ukendt mordoffer, er opklaringsprocenten omkring 70. Personens udseende i live kan altså aflæses fra den dødes kranie. Det første skridt i processen er et møde mellem mig, skelettet samt en osteolog. Dette finder ofte sted på et sygehus med adgang til en CT-scanner. En scanning af kraniet er nødvendig for at kunne lave den kopi, som rekonstruktionen udføres på. Skelettets alder, køn, etnicitet, helbred og fysik, sygdomme etc. er af største interesse. Dette ligger nemlig til grund for min bedømmelse af det oprindelige vævs tykkelse i ansigtet. Målene på tykkelsen overføres til pinde, som limes på kraniet på et antal anatomiske punkter. Når jeg derefter ved hjælp af ler skulpturerer 20 21

13 En egetræskiste med resterne af en kvinde blev tilfældigvis fundet i kanten af højen i Fire år senere foretog man så en arkæologisk udgravning og fandt yderligere to egetræskister. De indeholdt henholdsvis en ældre og en yngre mand. Årringene i egetræskisterne blev analyseret og dateret til 1345 f.kr. for den unge mands kiste og 1351 f.kr. for den ældre mands. Kvindens kiste er desværre gået tabt. Er det en familie? DNA-undersøgelser vil forhåbentlig give os det endelige svar. Isotopanalyser vil vise, hvor de har levet, og hvilken muskel for muskel i ansigtet, bliver pindene til sidst næsten dækket af ler, og den planlagte vævsdybde er dermed etableret. Øjenhulens form og karakter vidner om øjets form, vinkel og placering. Næsen kan genskabes med god troværdighed: næsebenets vinkel og næsehulens form og karakter afslører vore næsers form. Mundens karakter, bredde og form afspejler tændernes karakter og størrelse. Med ører er det mere spekulativt. Vinklen set fra siden kan man dog fastsætte, samt position og nogenlunde størrelse. Denne tekniske proces med målinger, tabeller og vinkler glider så småt umærkeligt over i en kunstnerisk fase. Når hudlaget lægges på, bliver erfaring med at skulpturere ansigter og blik for det individuelle og specielle mere og mere vigtigt. Rynker i huden er til en vis grad forudsigelige, men pigmentering er naturligvis spekulativt, hvis der ikke findes tilgængelige DNA-undersøgelser. Det samme gælder for hår- og øjenfarve. Det færdigskulpturerede ansigt støbes i silikone, og kunstige øjne, pigmentering og menneskehår får slutresultatet til at ligne et næsten levende ansigt. Borum Eshøj ligger ca. 10 km nordvest for Aarhus. Her mødes man af en bronzealderhøj; 6 m høj og 19 m i diameter med en fantastisk beliggenhed på en ås i det jyske landskab. Den oprindelige størrelse var dog noget helt andet: 9 m høj og 38 m i diameter. På sin tid en af de største i Danmark

14 slags kost de indtog. Der fremtræder et mere skarpt billede af de tre fra Borum Eshøj. Den ældre mand blev mellem 50 og 60 år. Han blev begravet iklædt en rundbulet hat af uld, et lændeklæde og en rundskåren uldkappe. Han var 171 cm høj og noget bevægelseshæmmet på grund af leddegigt. Han havde et bredt ansigt med en bred mund, kraftig underkæbe og hage. Issen var skaldet. Kvindens ansigt bærer klart individuelle træk, en bred mund, markerede kindben og en bred næse. Hendes kropslængde bedømmes til at være 157 cm. Hun blev begravet iført en trøje af uld, en vid uldnederdel med bælte, et mærkeligt hårnet samt en del smykker af bronze. Den unge mand døde allerede som 20-årig. En mærkelig detalje er den kun 16 cm korte dolk, man fandt i en betydelig længere sværdskede på 71 cm. Hans kropslængde er bedømt til 166 cm. Det kraftige hår og det spinkle skelet giver indtryk af en helt ung mand. Ansigtet var præget af en markeret, smal næse og en velformet hage. Han var i lighed med den ældre mand glatraget. Det er sikkert, at teknikken, og hvad vi kan aflæse af DNA, kun er i begyndelsen af sin udvikling, og at vi snart vil kunne aflæse detaljer og drage konklusioner, som i dag virker spekulative. Men hvor nært vi end kommer fortidens mennesker, vil det dog altid være søgningen efter svar, som er arkæologiens kerne. For ligegyldigt hvor meget vi end får rede på, forbliver der altid en barriere mellem os og skeletterne der, som montreglasset, lader os kigge ind, men aldrig nå helt frem. Samtidigt som vi altid, uforvarende, aner os selv i glassets spejl. Oscar Nilsson Skulptør 24 25

15 Ombygning og omflytning Museets nye bygning på bakken oven for herregården er en imponerende og iøjnefaldende forandring af landskabet omkring Moesgaard. Umiddelbart fremstår de gamle herregårdsbygninger dog forholdsvis uforandret. Går man ind bag facaderne, er der imidlertid også her sket store ændringer det seneste år. Efter at museets udstillinger er blevet pakket ned, er en gennemgribende ombygning og renovering af samtlige de gamle længer blevet gennemført. Dette er sket, for at bygningerne for fremtiden kan danne ramme om museets administration, arkæologi, konservering og naturvidenskab og Aarhus Universitets uddannelser og forskning inden for antropologi og arkæologi og i fremtiden forhåbentligt også andre beslægtede områder. Samtidig er der blevet rykket grundigt rundt på folk og funktioner, så nye fysiske fællesskaber opstår. Ombygningen af det gamle Moesgaard er afslutningen på en lang, og til tider ganske kompliceret proces, der ikke bare har indebåret en istandsættelse af fredede bygninger, men også grundlæggende diskussioner af, hvilke funktioner der skulle være på Moesgaard fremover, hvordan man bedst fik dem til at fungere sammen, og hvor de forskellige fag på stedet skulle udvikle sig hen. Daværende museumsdirektør P.V. Globs oprindelige ide med Moesgaard var at skabe et stærkt, tværkulturelt forsknings- og formidlingsmiljø bygget op om arkæologi og etnografi/antropologi, og med en integration af museums- og universitetsmiljø. Den grundtanke er på mange måder stadig kernen i det arbejde, der foregår på Moesgaard. Siden det første fælles universitets- og museumsmiljø blev etableret på Moesgaard i 1970, er der imidlertid sket meget med indholdet. Der har været en kraftig vækst på både universitets- og museumssiden, således at rammerne i en årrække har været pressede, og både barakker og skurvogne har måttet tages i brug

16 De faglige og pædagogiske udviklinger har skabt nye behov for større og mere tidssvarende rammer, hvilket ombygningerne har givet optimale muligheder for. Men udviklingen har også betydet, at karakteren af overlap mellem fagmiljøer har forandret sig. På en række områder er de forskellige grupper blevet mere specialiserede, hvilket gør dem bedre i stand til at løfte deres opgaver, men det indebærer også, at der ikke af sig selv opstår den store kontakt Samtidig har den faglige fokus også forandret sig. Fagene på universitetet er i stigende omfang blevet internationaliserede og har rettet sig mod nye emner. Antropologi er i dag engageret i undervisnings- og forskningsinitiativer inden for medicin, nødhjælp, kognitionsforskning og film, mens arkæologi har bevæget sig ind på områder som kulturarv, digitalisering, bygningsregistrering og naturvidenskabelige metoder og klimaforskning. I studierne skal opbygges praktiske kompetencer inden for både digital teknologi, formidling og naturvidenskab, mens undervisningsformen i højere grad end tidligere gør brug af projektarbejde, hvilket forudsætter laboratorier og studenterarbejdsrum. På museet er hele den forvaltningsmæssige opgave omkring nødudgravningsarkæologien vokset frem for nu at være blevet en kerneopgave, de naturvidenskabelige undersøgelser i arkæologien har været i kraftig vækst og lagt sig til den udvikling, der i forvejen har været på konserveringsområdet, mens formidlingen ikke mindst udstillinger har fået en helt anden teknisk og pædagogisk ambition end tidligere

17 imellem grupperne. Det er en udfordring, som mange museer og universiteter forskellige steder i Europa har stået med i de seneste år, og en række steder har det ført til, at institutionerne er gledet fra hinanden. Det har derfor været et mål med omflytningen at sikre, at der fortsat var en tæt kontakt mellem de forskellige miljøer, samtidig med at de fik lokaler, der kunne opfylde deres stadigt mere specialiserede behov. Det var således en sammensat mængde af ønsker, der skulle tages hensyn til i forbindelse med ombygningen, og i tillæg skulle det hele gennemføres på blot et år. De mange interesser er blevet omsat til en konkret plan af arkitekterne Arkitema og Erik Einar Holms Tegnestue samt ingeniør Viggo Madsen, og frem til december har det gamle Moesgaard været forvandlet til en summende byggeplads med aktiviteter overalt. Resultatet er blevet en total fornyelse af samtlige gårdslænger ud over hovedbygningen, således at de nu udgør et fuldt opdateret forsknings- og undervisningsmiljø. De nordlige længer indeholder auditorier, undervisningslaboratorier, studenterarbejdsrum, studenterforeninger, socialt rum for de studerende samt kantine. Der er sket en kraftig øgning af antallet af arbejdsområder for de studerende, og det har allerede nu medført, at de studerende er til stede på Moesgaard i langt større antal end tidligere. De sydlige længer danner rammen om arkæologer fra både museum og universitet og antropologer fra universitetet. For at sikre kontakten mellem miljøerne sidder arkæologer blandet i grupper med fagligt fællesskab. De tidligere særudstillingslokaler er blevet ombygget til et bibliotek. Placeret i midten af hele komplekset skulle det gerne være med til at bringe både studerende og ansatte sammen på daglig basis. Kælderen kommer til at rumme fundbearbejdningsrum med direkte adgang til de arkæologiske magasiner. Bassebo og den gamle vognportsfløj langs Bispelundvej er blevet ombygget til at rumme laboratorier, værksteder og arbejdspladser for konservering og naturvidenskab med adgangsforhold og plads, som passer til den betydelige vækst, som området har haft i de seneste år. Det er mange års ønsker om en fornyelse, der stort set uden forbehold er blevet opfyldt med ombygningen af det gamle Moesgaard. Det har givet os sammenhængende miljøer og lokaler, der både lever op til de krav, vi har nu, og som vi mener, også et godt stykke ud i fremtiden vil give os optimale rammer til at udnytte de særlige muligheder, der ligger i Moesgaards sammensætning af forskellige faglige miljøer. Sammen med den nye museumsbygning er der således i 2013 sket en kraftig opdatering af både det ydre og det indre. Mads Kähler Holst Afdelingsleder 30 31

18 En undersøisk stenalderboplads i Tybrind Vig I ældre stenalder var hovedparten af fangerbefolkningen bosat ude ved kysterne, dels fordi havet var meget føderigt, og dels fordi landjorden var dækket af tæt urskov og udstrakte sumpe, der vanskeliggjorde kontakter mellem befolkningsgrupperne; transport og social kontakt var derfor lettest at opretholde ved havet, hvor man kunne sejle fra boplads til boplads og til de gode fangststeder. På grund af landsænkninger befinder en del af disse bopladser sig nu på havets bund. Udgravning af disse bopladser er en ny disciplin i Danmark, som er blevet udviklet inden for de seneste ca. 30 år. Dette skete først og fremmest ved Tybrind Vig på Vestfyn ved et frugtbart samarbejde mellem aktive, entusiastiske amatørarkæologer (frømænd) og Moesgaard Museum. Denne udgravning, som varede ca. 10 år, må karakteriseres som en pionérundersøgelse, da det var her, at den nødvendige praktiske erfaring og teknologi til undersøiske bopladsudgravninger blev udviklet, og som blev til den største undersøiske udgravning af en stenalderboplads i Nordeuropa; samtidig viste udgravningen denne type bopladsers store faglige potentiale først og fremmest ved deres ekstraordinært gode bevaringsforhold for alle typer af organiske rester. I slutningen af ældre stenalder (Ertebøllekulturens tid, ca f.kr.) lå Tybrindbopladsen ude ved den datidige strandbred, men som følge af senere tiders ændringer af forholdet mellem land og hav findes bostedet i dag ude på bunden af Lillebælt, ca. 2-3 m under havets overflade. Stedet må have været ideelt for datidens jæger-fiskerfolk, for det er en stor boplads, som blev benyttet i en næsten tusindårig lang periode af ældre stenalder

19 Ved udgravningen fremkom et betydeligt fundstof, som udover Ertebøllekulturens allerede kendte oldsagsformer også omfattede mængder af føderester af byttedyr samt en lang række nye våben og redskaber af træ, bark, vidjer, snor/tovværk, tekstiler (tøj!) og som noget helt nyt: forkullede madrester i bopladsens lerkar. Af særlig betydning var også mange fund af en lang række redskaber til fiskeri, der for hovedpartens vedkommende viste sig at være lavet af»bløde«organiske materialer, hvilket vi ikke tidligere havde kendt til. Udgravningerne medførte en omfortolkning af fundene fra det brednære havområde ud for bopladsen. Det var ikke kun en affaldsplads (således som vi hidtil havde opfattet den slags fundsituationer), men derimod en blanding af mødding og fiskeplads, for det viste sig, at der i dette område både havde været et omfattende system af fiskegårde med ruser, og samtidig fandt vi mange fiskekroge, lystergrene og stykker af fiskegarn, der tilsammen viste, at der havde fundet et omfattende fiskeri sted. Man havde i bogstavelig forstand haft en vigtig del af sit spisekammer lige uden for døren! Stenalderfolket fandt vi også rester af: Flere begravelser, blandt andet af en ung pige med et nyfødt spædbarn og en grav med en mand og en kvinde foruden mange knogler af andre ødelagte begravelser; et enkelt kranium viste spor efter voldsomme slag, som vedkommende dog havde overlevet! Kemiske analyser af de gravlagtes knogler viste, at de i høj grad havde levet af havets føde især fisk, hvilket stemte fint med dyndlagenes tusindvis af fiskeben og de mange forskellige redskaber til fiskeri. Herudover kunne vi se, at man havde drevet jagt i den omgivende urskov (kronhjort og vildsvin) og ude på havet (sæl og småhval); knoglefundene viste, at Tybrindjægerne i særlig grad havde specialiseret sig i jagt på pelsdyr især skovmår, som var nedlagt i stort antal. Tusindvis af forkullede frø af urter, skaller af nødder og olden fortæller også om en omfattende indsamling af»grønt«, og endelig viste undersøgelser af de velbevarede madrester i lerkarrene, at de havde indeholdt mad bestående af fiskesuppe med grøntsager; fra en anden, jævngammel submarin boplads, Ronæs Skov, var der rester af stuvning med salat i lerkarrene i bogstaveligste forstand fik vi for første gang et indblik i Ertebøllefolkets»kogebog«! 34 35

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

Skanderborg, den 4. juli Skanderborg Museums bidrag til analyse af nye råstofudvindingsområder ved Jeksen.

Skanderborg, den 4. juli Skanderborg Museums bidrag til analyse af nye råstofudvindingsområder ved Jeksen. Skanderborg, den 4. juli 2015 Ejvind Hertz Museumsinspektør +45 25 32 54 01 ehz@skanderborgmuseum.dk Til Region Midtjylland Att: Lars Kristiansen Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenvej 26 8800

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER MAJ 2014 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER En guide til bygherrer, lokalpolitikere og planlæggere om arkæologiske udgravninger 2 BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER BYGGERI & ARKÆOLOGI Denne

Læs mere

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn 080407-254 - Forundersøgelse af ca. 1,4 ha udlagt til byggeri, parkering og græs med to områder med bopladsspor fra bronze og jernalder. Af Arkæolog Kirsten Prangsgaard

Læs mere

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

OBM 7746, Grandvej, etape 2. OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

Moesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter

Moesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter Moesgaards kulturarv Moesgaard Museum er en kulturhistorisk museumsoplevelse i unikke rammer med enestående arkitektur midt i et skønt naturområde. Museet rummer arkæologiske og etnografiske udstillinger

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

OBM 5331, etape 2, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby Herred, tidl. Odense Amt. Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard

OBM 5331, etape 2, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby Herred, tidl. Odense Amt. Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard OBM 5331, etape 2, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby Herred, tidl. Odense Amt. Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk Rapport nr.483, 2015 Indledning.. 3 Udgravningens forhistorie 3 Udgravningens

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Krigerne kommer. Moesgaard Museums store, internationale særudstilling i 2016 Krigerne kommer åbner St. Bededag 22. april.

Krigerne kommer. Moesgaard Museums store, internationale særudstilling i 2016 Krigerne kommer åbner St. Bededag 22. april. Side 1 Krigerne kommer Moesgaard Museums store, internationale særudstilling i 2016 Krigerne kommer åbner St. Bededag 22. april. Verdens premiere Udstillingen er er en rejse igennem tiderne, med udstillinger

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Stenalderbopladsen. Vi kan tilbyde

Stenalderbopladsen. Vi kan tilbyde ved Mortenstrupgård - et historisk værksted Gratis undervisningstilbud til skoler i Fredensborg og Hørsholm kommuner 2010 www.hoersholmmuseum.dk Stenalderbopladsen ved Mortenstrupgård er et historisk værksted

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen 1 Sverige Danmark Ringsted København Øresund Malmö Næstved Vordingborg Nykøbing F Femern Bælt Rødby Havn Puttgarden Tyskland Lübeck Signaturer Ringsted-Femern Banen

Læs mere

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder 1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.

Læs mere

Om Ladbyskibsgraven. Indhold. Ladbyskibet bliver fundet og udgravet. Ladbyskibet kommer i avisen

Om Ladbyskibsgraven. Indhold. Ladbyskibet bliver fundet og udgravet. Ladbyskibet kommer i avisen Om Ladbyskibsgraven Ladbyskibsgraven er Danmarks eneste vikingeskibsgrav. Den findes på Vikingemuseet Ladby ved Kerteminde. Her kommer der lidt om Ladbyskibesgraven: Udgravningen, museet, fundene i graven,

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning

Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen Indledning I undervisningsforløbene til 3.-4. klasse er der taget højde for, at undervisningen passer med trinmålene efter 4. klasse, hvor eleverne bl.a.

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Arkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted

Arkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted Når du tager toget i Danmark, rejser du gennem nutiden, men du er også på rejse i fortiden. Langs skinnerne kan du se gravhøje, diger, gårde og landskabstyper, der alle fortæller en historie om, hvordan

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder 1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning

Læs mere

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus-

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- -Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- MKH 1588 Viuf Vesterby, Viuf sogn, Brusk herred, Vejle amt. St. nr. 170210-50 Arkæologisk prøvegravning af et område på 8 ha. Herved fremkom hegnsforløb, bebyggelsesspor

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

VSM G432, Hjorthedevej, Hjorthede sogn, Middelsom herred, Viborg amt KUAS j.nr.: ingen

VSM G432, Hjorthedevej, Hjorthede sogn, Middelsom herred, Viborg amt KUAS j.nr.: ingen VSM G432, Hjorthedevej, Hjorthede sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130706-33 KUAS j.nr.: ingen 1 Rapport for prøvegravning forud for udvidelse af stald Udført af Bente Grundvad for Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT Kallerup Jour.nr. THY 5035 Udgravning af huse fra slutningen af bondestenalderen forud for råstofindvinding Rapport: Mette Roesgård Hansen og Anne-Louise

Læs mere

I dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet.

I dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet. Se vedlagte lodsejerliste Skanderborg Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Tlf. 7244 2200 Fax 8652 2013 vd@vd.dk SE 60729018 Giro 7 09 40 00 EAN 5798000893450 Etape 5110, motorvejen Kliplev

Læs mere

Om projektet hjemmesidens opbygning

Om projektet hjemmesidens opbygning Om projektet hjemmesidens opbygning Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 4 øverste menupunkter, med grøn skrift, henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek af fotografier

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER

REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER Reminiscens - vejen til Udstillingsintroduktion. - Offernedlæggelser - hellige ceremonier overgangsritualer omkring liv og død - menneske og dyreofringer

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

OBM 4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov sogn

OBM 4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov sogn OBM 4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelse fra jernalderen Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk rapport nr. 255, 2009 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 Mine damer og herrer. I dag er en ganske særlig dag. I dag er en dag vi har ventet på længe. En dag vi har set frem til med stor

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...

Læs mere

OBM 2860, Grimmerhus, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM 2860, Grimmerhus, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM 2860, Grimmerhus, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse i forbindelse med udvidelse af Danmarks Keramikmuseum, Grimmerhus Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

PROJEKT PLEJE AF FORTIDSMINDER I SKANDERBORG KOMMUNE

PROJEKT PLEJE AF FORTIDSMINDER I SKANDERBORG KOMMUNE PROJEKT PLEJE AF FORTIDSMINDER I SKANDERBORG KOMMUNE 2016 KALENDER I Skanderborg Kommune ligger der 102 høje og dysser på privat ejendom fordelt på 56 lodsejere. 2/3 af lodsejerne er med i et plejeprojekt

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n Ældre bronzealder. 2000-1100 før Kristi fødsel Læsetekst for Folkeskolens 3.-6. klassetrin Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Vikingemuseet ladby. et vikingeskibs rejse fra hav til grav. Tilbud til skoler

Vikingemuseet ladby. et vikingeskibs rejse fra hav til grav. Tilbud til skoler Vikingemuseet ladby et vikingeskibs rejse fra hav til grav Tilbud til skoler Vikingemuseet ladby Vikingemuseet Ladby udstiller Danmarks eneste bevarede skibsgrav fra vikingetiden. Omkring år 925 blev en

Læs mere

MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider.

MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider. FORUNDERSØGELSER Forud for motorvejsbyggeriet har arkæologer fra Horsens Museum foretaget omfattende forundersøgelser langs hele den planlagte motorvejsstrækning mellem Ølholm og Vejle. Forundersøgelserne

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn - Forundersøgelse af mulige forhistoriske anlæg i form af stolpehuller og gruber. Anlæggene gav ikke anledning til yderligere undersøgelser. Af mag art Jakob Bonde

Læs mere

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt VSM 002, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Kulturstyrelsens j.nr.: 203-7.24.02/VSM-0003 300-43(areal) 54 (lok) Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Astrid Skou Hansen og Kamilla

Læs mere

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt.

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. - Forundersøgelse i forbindelse med om og tilbygninger på Psykiatrisk afdeling, ved Middelfart Sygehus. Af Arkæolog Maria Elisabeth

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Oversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling

Oversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling Bygherrerapport Undersøgelse af diverse gruber og stolpehuller i forbindelse med separatkloakering i området omkring Hostrup Strandpark og Lem. Sagsinfo SMS 1231 Hostrup Strandpark Stednr. 13.10.04-121

Læs mere

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 527de, Randers Markjorde Randers Sogn,

Læs mere

OBM 7038, Skovgård. Agedrup sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt.

OBM 7038, Skovgård. Agedrup sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. OBM 7038, Skovgård. Agedrup sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. - Forundersøgelse forud for byggemodning Af Arkæolog Maria Elisabeth Lauridsen Arkæologisk Rapport nr.492 2015 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

STATUS FOR PROJEKT JAGTENS HUS PR. D. 25. NOV. 2015

STATUS FOR PROJEKT JAGTENS HUS PR. D. 25. NOV. 2015 STATUS FOR PROJEKT JAGTENS HUS PR. D. 25. NOV. 2015 BYGGEPLADSEN Ved indkørslen til Jagten Hus kan man nu rigtigt begynde at fornemme omfanget af byggeriet. Pålægning af tag er i fuld gang, og næste fase

Læs mere

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse Vallensbæk Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, SB-nr. 020215-34 Resumé: I forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin på Vallensbæk Nordmark

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skalhøje II Kogegrubefelt samt bebyggelse fra sen stenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5684 Januar 2016 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere