Årets gang. Moesgaard Museum 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årets gang. Moesgaard Museum 2013"

Transkript

1 Årets gang Moesgaard Museum 2013

2 Årets gang Moesgaard Museum

3 Årets gang Moesgaard Museum 2013 Indhold 2014 Moesgaard Museum Redaktion: Bodil Jensen, Jesper Laursen & Jan Skamby Madsen Grafisk tilrettelæggelse: Louise Hilmar Oversættelse af tekst om Fortidens ansigt: Annette Pedersen Korrektur: Anne Lise Hansen Tryk: Narayana Press, Gylling ISBN ISSN Fotografier: Bo Lavindsgaard, Fotoafdelingen, Moesgaard: side 10-11, 12, 16-17, 18, 26, 30, 50, 56, 70, 71, 73, 74, 76, 79 & 81 Fotoafdelingen, Moesgaard: side 34 Gert Monath: side 14 Hans Dal: side 32 Jens Lindhe: side 12 Jens Jeppesen: side 38 JM Luftfoto : side 6 Mads Dalegaard, Fotoafdelingen, Moesgaard: side 8 & 69 Oscar Nilsson: side 20 & 23 Rikke Grøn Larsson, Fotoafdelingen, Moesgaard: side 4, 28, 29, 75, 77 & 78 Rógvi N. Johansen, Fotoafdelingen, Moesgaard: side 41 Søren H. Andersen: side 37 Torben Malm: side 35 Uffe Rasmussen: side 59 & 60 5 Årets gang Udstillingsbygningen 15 Nye udstillinger mennesket i centrum 21 Fortidens ansigt 27 Ombygning og omflytning 33 En undersøisk stenalderboplads i Tybrind Vig 39 Flodfund langs Gudenåen 45 Herremanden 51 Arkæobotaniske undersøgelser 57 Årsberetning 57 Arkæologi 61 Orientalsk afdeling 64 De Etnografiske Samlinger 67 Odder Museum 70 Afdeling for Konservering og Naturvidenskab 72 Publikum og udstillinger 75 Bygninger, terræn og rekonstruktioner 78 Fotoafdelingen & Grafisk Tegnestue 80 Administration, økonomi og personale 2 3

4 Årets gang 2013 Museet overtog den nye udstillingsbygning den 6. september 2013, og efter en række justeringer i forbindelse med overdragelsesforretningen begyndte den gradvise indflytning i de nye lokaler. Etnograferne rykkede ind i kontorer i stueetagen, og på hele 1. sal var der gjort plads til afdelingen for publikum og udstillinger. Vigtigst var det dog, at vi nu efter lang tids planlægning kunne begynde opbygningen af de nye udstillinger frem mod den officielle åbning af den nye museumsbygning den 10. oktober En anden byggeopgave blev ligeledes stort set afsluttet med årets udgang. Ombygningen af museets gamle længer til auditorier, grupperum, kontorer, studenterfaciliteter mv. til de ansatte og studerende ved Aarhus Universitet pågik hele året. Den nordlige længe, der tidligere indeholdt museets permanente udstillinger, kunne tages i brug allerede fra efterårssemestret, og den sydlige længe med kontorer i lange rækker var indflytningsklar i januar Endvidere har museets afdeling for konservering og naturvidenskab fået nye lokaler i de restaurerede huse på begge sider af indkørslen til Moesgaard i gammel tale benævnt som»bassebo«og»vognporten«. Mens dette skrives primo marts 2014 er alle skurvogne og midlertidige pavilloner, hvor mange ansatte har måttet friste tilværelsen i den sidste halve snes år, blevet fjernet, og gårdspladsen er atter ryddelig. Moesgaard begynder så småt at ligne sig selv, blot med den tilføjelse, at mod nordvest har en ny smuk bygning føjet sig til herregårdsanlægget. Indenfor hersker der knap så meget orden. Stort set alle ansatte ved både museum og universitet er blevet flyttet eller er under omflytning, så der er mange flyttekasser, og museets håndværkere har en travl tid. Processen omkring rokeringerne er forløbet godt, og der er stor tilfredshed med de nye lokalefaciliteter. 4 5

5 udstillingsarbejdet fra Nordea-fonden, Arbejdsmarkedets Feriefond, Købmand Herman Sallings Fond, MMeX og Kulturstyrelsen. Den 1. oktober 2012 lukkede de gamle udstillinger på Moesgaard, og nu glæder vi os til snart at kunne lukke op for de nye og atter blive et normalt museum. Vi har forsøgt at kompensere lidt for de manglende udstillinger gennem rundvisninger både på herregården og i nybyggeriet, men det er ofte af sikkerhedsgrunde vanskeligt at arrangere besøg på en byggeplads. Museets daglige arbejde har langt fra ligget stille i det forgangne år, og det fortælles der om på de følgende sider. En række offentlige myndigheder, fonde og enkeltpersoner har i 2013 på forskellig vis støttet museets arbejde, og vi er dem alle stor tak skyldig. Museet takker endvidere Aarhus Universitet for det gode samarbejde. Moesgaard den 1. marts 2013 Bestyrelse og medarbejdere Arbejdet med planlægning af de nye udstillinger har været en væsentlig opgave i Udstillingerne vil blive åbnet i 2 etaper: Etape 1, som er 2/3 af de samlede udstillinger, omfatter bronzealderen, jernalderen, vikingetiden og de etnografiske udstillinger (åbnes oktober 2014). Etape 2 omfatter stenalderen og middelalderen (åbnes oktober 2015). Det er lykkedes at tilvejebringe midler til gennemførelsen af etape 1, og i 2013 modtog vi midler hertil fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Det Obelske Familiefond, Bikubenfonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck s Fond og Lauritzen Fonden. Tidligere var der modtaget støtte til 6 7

6 Udstillingsbygningen I begyndelsen af 1970 erne fik man som student og rundviser på Moesgaard udleveret et lille hæfte forfattet af daværende professor og museumsdirektør Ole Klindt-Jensen. I hæftet introducerer han Moesgaard og herregårdslandskabet som følger:»uforstyrret strømmer Giber Å gennem et frodigt landskab mod Kattegat. Den har gravet sig vej i bakkedragene og glider forbi kornmarker og enge ind i skovverdenen. Den passerer birke- og nåleskove, åbne løvenge med ærværdige ege og tætte bøge. Fortidens bevoksning har efterladt sig prøver på dens enevælde. Men her og der under skovbunden spores agre, for længst overtaget af den stærke natur. De første forsøg på dyrkning satte allerede ind for 5000 år siden, som en stenomsat dysse og flintværksteder viser.«og så fortsætter historien med hovedvægten på herregården Moesgaard og de tidligere ejere fra Güldencrone-slægten og frem til og med Dahlfamilien. Det var i dette»magiske«landskab, vi i forbindelse med arkitektkonkurrencen i 2005 skulle forsøge at indplacere en ny udstillingsbygning. Umiddelbart kunne det virke umuligt at anlægge et moderne betonbyggeri i det gamle herregårdslandskab uden at gøre skade, men Henning Larsens Tegnestue løste problemet ved at lave tre snit i en skråning lige nordvest for herregårdsanlægget, hæve overfladen og placere museet under det græsbeklædte tag. En bakke blandt bakkerne. Ved årsskiftet nåede byggeriet en af milepælene:»tæt bygning«, som var en forudsætning for, at den indvendige aptering og finere installationsarbejder kunne sættes i gang med fuld styrke. Denne milepæl var samtidig afslutningen på råhusarbejderne, hvor storskala byggeriet blev afsluttet, og den imposante bygnings fysiske udformning havde taget form. De tunge konstruktionsar- 8 9

7 bejder var blevet færdiggjort, og de store kraner blev fjernet fra byggepladsen. Under en byggeproces kan det være vanskeligt at overskue, om det endelige resultat kommer til at svare til forventningerne, så spændingen voksede gradvist i løbet af året, efterhånden som bygningen blev gjort helt færdig, og der blev ryddet op i omgivelserne. I september måned blev der sået græs på taget, og sidst på året havde bygningen fundet sin naturlige plads i landskabet og svarede helt til vores forhåbninger. Kort fortalt var de primære byggearbejder i det forgangne år: Aptering i form af facade-, tømrer-, snedker-, murer-, smede- og malerarbejder. Installationsarbejder i form af el-, VVS-, ventilations-, brand- og tyverisikringsarbejder. Udvendige landskabsarbejder der primært omfattede udførelse af taglandskabet, terrænregulering omkring bygningen og færdiggørelse af veje og p-pladser. Byggeriet blev afleveret i september 2013, hvor der dog var aftalt en række udskudte arbejder, som skulle færdiggøres i perioden frem til udgangen af Særligt var det i løbet af året spændende at se, hvordan sammensætningen af beton og egetræ og stål i facaden sikrede det stærke udtryk mellem terræn og den karakteristiske sternkant. Og hvordan undersiden af det store tagudhæng fik en sammenhæng med facadens materialekarakter og ikke mindst med loftet indvendigt i bygningen. Udførelsen af tagets»grønne lag«var en transformation af tagfladen, hvor den sorte muld, stiforbindelser og faste flisebelægninger 10 11

8 Målsætningen om, at de indvendige materialer skulle harmonere med bygningens udvendige udtryk og beliggenhed, kom tydeligt til udtryk i forbindelse med opsætningen af det indvendige trælamelloft i asketræ, der gav en klar overgang mellem ude og inde. Beklædningen af foyer og auditorium med den karakteristiske askefiner og den norske skifer på gulvene i kombination med betonoverfladerne gav rummene den flotte karakter og sikrede, at bygningen opleves som en helhed. I slutningen af 2013 blev den sidste landskabelige bearbejdning af de omgivende arealer færdiggjort. Der blev plantet en ny lindeallé, som markerer ankomsten til museet, og som sammen med græsfladerne og en udtynding i eksisterende beplantning er med til at sikre koblingen til herregårdsanlægget. Byggeriet er opført efter kravene i energiklasse 1. Det vil sige, at bygningen højest må forbruge halvdelen af den energiramme, der gælder i dag, og som vil blive normen i Det er første gang, man bygger et kulturhistorisk museum af denne størrelse i Danmark, og det er første gang, et museum er med til at sætte nye standarder på miljø- og energiområdet. Opførelsen af den nye bygning er støttet økonomisk af VELUX FONDEN, VILLUM FONDEN, OAK Foundation Denmark, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Kulturministeriet, Aarhus Kommune og Aarhus Universitet. Jan Skamby Madsen Museumsdirektør langsomt omkransede gårdrummene og førte landskabet helt ind i bygningen via den store centralterrasse. Tagfladens forlængelse af det eksisterende terræn blev tydelig. Den helt store oplevelse kom, da græsset blev grønt, og tagets karakteristiske betonkanter fremstod tydeligt markeret og gav tagfladen det unikke udtryk

9 Nye udstillinger mennesket i centrum Arbejdet med de kommende udstillinger fik i årets første dage en forrygende start med etablering af tegnestue i vores midlertidige domicil i en skurvognsby på byggepladsområdet. Her modtog vi de nyansatte kreative kolleger, der i samarbejde med museets arkæologer, etnografer og eksterne museumsfaglige eksperter skal videreudvikle og realisere vores oplæg til de kommende udstillinger. Udstillingsarealernes rummelighed og fleksibilitet er skabt til at realisere museets vision om at skabe et nyt koncept for kulturhistoriske museumsudstillinger. Mennesket er i centrum i museets nye udstillinger. Vi går bag om de genstande, vi normalt udstiller på rad og række, og fortæller mere levende om de mennesker, der havde dem i hånden hver dag. Vore magasiner bugner af genstande fra vores fjerne forfædre, og de har så mange spændende historier med. De skal ind i udstillingerne, så genstandene får en identitet, og vi kan spejle os i vores forfædres liv. Det er målet at give publikum mulighed for at fornemme det levede liv og de små og store dramaer, som vores forfædre gennemlevede. Den gode museumsoplevelse handler også om fællesskab og samvær på tværs af generationer, og derfor integreres formidlingen for alle aldre i samtlige udstillingsafsnit. Udstillingerne vil blive opbygget som afvekslende miljøer, hvor menneskers grundvilkår gennem tiderne vil være til stede i form af abstraktioner over natur og kulturelle miljøer, og hvor begivenheder iscenesættes og omslutter gæsterne i udstillingerne. I det højloftede udstillingsrum etableres etageadskillelse, hvor historierne eller fundene indbyder til det. Således vil man opleve et 14 15

10 Det store våbenofferfund fra Illerup Ådal iscenesættes og opleves gennem fundets historier; truslen fra havet og fjendens ankomst år 203 et sted på Østjyllands kyst, hvordan huse og gårde hærges, feltherrens telt og lejrlivet med forberedelserne til slaget, og dernæst selve slaget og ofringen i Illerup Ådal. Herefter bevæger man sig ud i mosen og ned i skattekammeret med tusindvis af udstillede genstande fra Illerup Ådal. Her er der stilhed og rum for fordybelse. Udstillingstegnestuens kreative og faglige ekspertise af arkitekter, IT-designere, scenografer, grafikere, fotografer og AV-teknikere har givet os den dynamik og fleksibilitet i arbejdsprocesserne, vi søgte. Det enkelte udstillingsafsnit, oldtidsperiode eller tema bliver til i samarbejder på kryds og tværs af faglighederne, og nye idéer og relationer opstår og udvikles. Herved har vi muligheden for at skabe udstillingsarkitektur med historiens nærvær og at holde mennesket i fokus hele tiden. Interaktive installationer, film og scenografiske udtryk bliver udviklet som unikke, individuelle løsninger specifikt til formidling af Moesgaards genstande og mere dramatiseret forløb i den øverste etage med skarpt skårne kig ned til underetagens mere klassiske skattekammerudstilling. Der tilstræbes en fortællemæssig synergi mellem de to etagers udstillingsafsnit. Af og til eksploderer udstillingslandskabet i højden, eksempelvis i bronzealderens himmelstræbende gravhøje eller ved vikingetidens palisadekronede vold, som Harald Blåtand i 900-årene lod opføre omkring Aros, vikingernes Aarhus. På samme måde vil man i jernalderafsnittet, ude ved mosen, mellem land og vand, være vidne til bøndernes ofringer til de guder, der havde så stor betydning for menneskenes dagligdag. Gennem billedfortællinger overværer man dyreofringer, nedsænkelse af kostbarheder i mosens vand mødestedet mellem mennesker og guder og man bliver ført ind i et univers, hvor der hersker andre forestillinger om etik og moral end dem, vi i dag bekender os til

11 inden for museets ansvarsområde, men formidle de forhistoriske kulturelle sammenhænge, vi dengang var en del af. På den måde vil fund fra fjerne områder, vi havde særlige kontakter med eller kulturelt set hang sammen med, bidrage med at underbygge, eksponere og perspektivere vores oldtidshistorie. Oldtidens samfund var betydeligt mere kosmopolitiske, end vi tidligere har været bevidste om, og det perspektiv vil præge de kommende udstillinger. Egekistegravene fra Borum Eshøj nær Sabro er et af de mest bemærkelsesværdige oldtidsfund fra Aarhus-området. Nationalmuseet har venligst udlånt Moesgaard de velbevarede bronzealdergrave i en periode på fem år. Gravene rummer enestående velbevarede begravelser af tre mennesker, alle lagt i graven med dragter og et fornemt udstyr af smykker og våben. For os i dag er de et helt usædvanligt øjebliksbillede fra en svunden tid med magtfulde slægter. Resultater af naturvidenskabelige undersøgelser af gravenes skeletter og dragter vil i de kommende udstillinger danne udgangspunkt for meget præcise rekonstruktioner af de tre mennesker bag egekistebegravelserne. Kisterne vil blive vist i et udstillingsrum i dobbelthøjde, hvor gravhøjen, dagliglivet og kosmologien i form af et lysende himmelhvælv vil sætte scenen for den store bronzealderfortælling på baggrund af den nyeste forskning på området. Pauline Asingh Afdelingsleder historier. Der er således mange fagligheder engageret i udviklingen af hvert afsnit, hver historie, hvert stykke udstillingsarkitektur, og vi håber, at udstillingerne vil udtrykke dette Gesamtkunstwerk af samarbejdets tværfaglighed. Vi har indledt samarbejder med en række museer i udlandet om indlån fra deres righoldige samlinger: England, Tyskland, Ungarn, Rumænien, Sverige og Letland. Udstillingerne på Moesgaard skal ikke fortælle om oldtiden i dagens Danmark, eller om forhistorien 18 19

12 Fortidens ansigt Glasset på den store montre er velpudset og reflekterer både konturerne af mig selv og rummet, jeg befinder mig i: Nationalmuseet i København. Men her og der ses fingeraftryk. Små specielle visitkort fra besøgende, der, ligesom jeg selv, har forsøgt at komme så tæt på glasset som muligt for at kigge ind i montren med fundet fra Borum Eshøj. På den anden side af glasset, uden for rækkevidde, hviler resterne af to døde mænd og en kvinde. Ca år adskiller deres og min virkelighed. Fundet fra Borum Eshøj er usædvanligt velbevaret og består af så mange ting og ledetråde. Alligevel fremtræder det fjernt og fremmed. Hvem var de? I mit arbejde, hvor jeg ved hjælp af retsmedicinske metoder genskaber ansigter fra kranier, anvender jeg videnskabelige teknikker, data fra et antal undersøgelsesmetoder, anatomiske kundskaber samt en vis kunstnerisk indlevelsesevne for at komme nærmere fortidens mennesker. Denne retsmedicinske teknik er lidt mere end 100 år gammel. Metoden er blevet udviklet og har i dag en høj grad af troværdighed. Når den anvendes af politiet for at identificere et ukendt mordoffer, er opklaringsprocenten omkring 70. Personens udseende i live kan altså aflæses fra den dødes kranie. Det første skridt i processen er et møde mellem mig, skelettet samt en osteolog. Dette finder ofte sted på et sygehus med adgang til en CT-scanner. En scanning af kraniet er nødvendig for at kunne lave den kopi, som rekonstruktionen udføres på. Skelettets alder, køn, etnicitet, helbred og fysik, sygdomme etc. er af største interesse. Dette ligger nemlig til grund for min bedømmelse af det oprindelige vævs tykkelse i ansigtet. Målene på tykkelsen overføres til pinde, som limes på kraniet på et antal anatomiske punkter. Når jeg derefter ved hjælp af ler skulpturerer 20 21

13 En egetræskiste med resterne af en kvinde blev tilfældigvis fundet i kanten af højen i Fire år senere foretog man så en arkæologisk udgravning og fandt yderligere to egetræskister. De indeholdt henholdsvis en ældre og en yngre mand. Årringene i egetræskisterne blev analyseret og dateret til 1345 f.kr. for den unge mands kiste og 1351 f.kr. for den ældre mands. Kvindens kiste er desværre gået tabt. Er det en familie? DNA-undersøgelser vil forhåbentlig give os det endelige svar. Isotopanalyser vil vise, hvor de har levet, og hvilken muskel for muskel i ansigtet, bliver pindene til sidst næsten dækket af ler, og den planlagte vævsdybde er dermed etableret. Øjenhulens form og karakter vidner om øjets form, vinkel og placering. Næsen kan genskabes med god troværdighed: næsebenets vinkel og næsehulens form og karakter afslører vore næsers form. Mundens karakter, bredde og form afspejler tændernes karakter og størrelse. Med ører er det mere spekulativt. Vinklen set fra siden kan man dog fastsætte, samt position og nogenlunde størrelse. Denne tekniske proces med målinger, tabeller og vinkler glider så småt umærkeligt over i en kunstnerisk fase. Når hudlaget lægges på, bliver erfaring med at skulpturere ansigter og blik for det individuelle og specielle mere og mere vigtigt. Rynker i huden er til en vis grad forudsigelige, men pigmentering er naturligvis spekulativt, hvis der ikke findes tilgængelige DNA-undersøgelser. Det samme gælder for hår- og øjenfarve. Det færdigskulpturerede ansigt støbes i silikone, og kunstige øjne, pigmentering og menneskehår får slutresultatet til at ligne et næsten levende ansigt. Borum Eshøj ligger ca. 10 km nordvest for Aarhus. Her mødes man af en bronzealderhøj; 6 m høj og 19 m i diameter med en fantastisk beliggenhed på en ås i det jyske landskab. Den oprindelige størrelse var dog noget helt andet: 9 m høj og 38 m i diameter. På sin tid en af de største i Danmark

14 slags kost de indtog. Der fremtræder et mere skarpt billede af de tre fra Borum Eshøj. Den ældre mand blev mellem 50 og 60 år. Han blev begravet iklædt en rundbulet hat af uld, et lændeklæde og en rundskåren uldkappe. Han var 171 cm høj og noget bevægelseshæmmet på grund af leddegigt. Han havde et bredt ansigt med en bred mund, kraftig underkæbe og hage. Issen var skaldet. Kvindens ansigt bærer klart individuelle træk, en bred mund, markerede kindben og en bred næse. Hendes kropslængde bedømmes til at være 157 cm. Hun blev begravet iført en trøje af uld, en vid uldnederdel med bælte, et mærkeligt hårnet samt en del smykker af bronze. Den unge mand døde allerede som 20-årig. En mærkelig detalje er den kun 16 cm korte dolk, man fandt i en betydelig længere sværdskede på 71 cm. Hans kropslængde er bedømt til 166 cm. Det kraftige hår og det spinkle skelet giver indtryk af en helt ung mand. Ansigtet var præget af en markeret, smal næse og en velformet hage. Han var i lighed med den ældre mand glatraget. Det er sikkert, at teknikken, og hvad vi kan aflæse af DNA, kun er i begyndelsen af sin udvikling, og at vi snart vil kunne aflæse detaljer og drage konklusioner, som i dag virker spekulative. Men hvor nært vi end kommer fortidens mennesker, vil det dog altid være søgningen efter svar, som er arkæologiens kerne. For ligegyldigt hvor meget vi end får rede på, forbliver der altid en barriere mellem os og skeletterne der, som montreglasset, lader os kigge ind, men aldrig nå helt frem. Samtidigt som vi altid, uforvarende, aner os selv i glassets spejl. Oscar Nilsson Skulptør 24 25

15 Ombygning og omflytning Museets nye bygning på bakken oven for herregården er en imponerende og iøjnefaldende forandring af landskabet omkring Moesgaard. Umiddelbart fremstår de gamle herregårdsbygninger dog forholdsvis uforandret. Går man ind bag facaderne, er der imidlertid også her sket store ændringer det seneste år. Efter at museets udstillinger er blevet pakket ned, er en gennemgribende ombygning og renovering af samtlige de gamle længer blevet gennemført. Dette er sket, for at bygningerne for fremtiden kan danne ramme om museets administration, arkæologi, konservering og naturvidenskab og Aarhus Universitets uddannelser og forskning inden for antropologi og arkæologi og i fremtiden forhåbentligt også andre beslægtede områder. Samtidig er der blevet rykket grundigt rundt på folk og funktioner, så nye fysiske fællesskaber opstår. Ombygningen af det gamle Moesgaard er afslutningen på en lang, og til tider ganske kompliceret proces, der ikke bare har indebåret en istandsættelse af fredede bygninger, men også grundlæggende diskussioner af, hvilke funktioner der skulle være på Moesgaard fremover, hvordan man bedst fik dem til at fungere sammen, og hvor de forskellige fag på stedet skulle udvikle sig hen. Daværende museumsdirektør P.V. Globs oprindelige ide med Moesgaard var at skabe et stærkt, tværkulturelt forsknings- og formidlingsmiljø bygget op om arkæologi og etnografi/antropologi, og med en integration af museums- og universitetsmiljø. Den grundtanke er på mange måder stadig kernen i det arbejde, der foregår på Moesgaard. Siden det første fælles universitets- og museumsmiljø blev etableret på Moesgaard i 1970, er der imidlertid sket meget med indholdet. Der har været en kraftig vækst på både universitets- og museumssiden, således at rammerne i en årrække har været pressede, og både barakker og skurvogne har måttet tages i brug

16 De faglige og pædagogiske udviklinger har skabt nye behov for større og mere tidssvarende rammer, hvilket ombygningerne har givet optimale muligheder for. Men udviklingen har også betydet, at karakteren af overlap mellem fagmiljøer har forandret sig. På en række områder er de forskellige grupper blevet mere specialiserede, hvilket gør dem bedre i stand til at løfte deres opgaver, men det indebærer også, at der ikke af sig selv opstår den store kontakt Samtidig har den faglige fokus også forandret sig. Fagene på universitetet er i stigende omfang blevet internationaliserede og har rettet sig mod nye emner. Antropologi er i dag engageret i undervisnings- og forskningsinitiativer inden for medicin, nødhjælp, kognitionsforskning og film, mens arkæologi har bevæget sig ind på områder som kulturarv, digitalisering, bygningsregistrering og naturvidenskabelige metoder og klimaforskning. I studierne skal opbygges praktiske kompetencer inden for både digital teknologi, formidling og naturvidenskab, mens undervisningsformen i højere grad end tidligere gør brug af projektarbejde, hvilket forudsætter laboratorier og studenterarbejdsrum. På museet er hele den forvaltningsmæssige opgave omkring nødudgravningsarkæologien vokset frem for nu at være blevet en kerneopgave, de naturvidenskabelige undersøgelser i arkæologien har været i kraftig vækst og lagt sig til den udvikling, der i forvejen har været på konserveringsområdet, mens formidlingen ikke mindst udstillinger har fået en helt anden teknisk og pædagogisk ambition end tidligere

17 imellem grupperne. Det er en udfordring, som mange museer og universiteter forskellige steder i Europa har stået med i de seneste år, og en række steder har det ført til, at institutionerne er gledet fra hinanden. Det har derfor været et mål med omflytningen at sikre, at der fortsat var en tæt kontakt mellem de forskellige miljøer, samtidig med at de fik lokaler, der kunne opfylde deres stadigt mere specialiserede behov. Det var således en sammensat mængde af ønsker, der skulle tages hensyn til i forbindelse med ombygningen, og i tillæg skulle det hele gennemføres på blot et år. De mange interesser er blevet omsat til en konkret plan af arkitekterne Arkitema og Erik Einar Holms Tegnestue samt ingeniør Viggo Madsen, og frem til december har det gamle Moesgaard været forvandlet til en summende byggeplads med aktiviteter overalt. Resultatet er blevet en total fornyelse af samtlige gårdslænger ud over hovedbygningen, således at de nu udgør et fuldt opdateret forsknings- og undervisningsmiljø. De nordlige længer indeholder auditorier, undervisningslaboratorier, studenterarbejdsrum, studenterforeninger, socialt rum for de studerende samt kantine. Der er sket en kraftig øgning af antallet af arbejdsområder for de studerende, og det har allerede nu medført, at de studerende er til stede på Moesgaard i langt større antal end tidligere. De sydlige længer danner rammen om arkæologer fra både museum og universitet og antropologer fra universitetet. For at sikre kontakten mellem miljøerne sidder arkæologer blandet i grupper med fagligt fællesskab. De tidligere særudstillingslokaler er blevet ombygget til et bibliotek. Placeret i midten af hele komplekset skulle det gerne være med til at bringe både studerende og ansatte sammen på daglig basis. Kælderen kommer til at rumme fundbearbejdningsrum med direkte adgang til de arkæologiske magasiner. Bassebo og den gamle vognportsfløj langs Bispelundvej er blevet ombygget til at rumme laboratorier, værksteder og arbejdspladser for konservering og naturvidenskab med adgangsforhold og plads, som passer til den betydelige vækst, som området har haft i de seneste år. Det er mange års ønsker om en fornyelse, der stort set uden forbehold er blevet opfyldt med ombygningen af det gamle Moesgaard. Det har givet os sammenhængende miljøer og lokaler, der både lever op til de krav, vi har nu, og som vi mener, også et godt stykke ud i fremtiden vil give os optimale rammer til at udnytte de særlige muligheder, der ligger i Moesgaards sammensætning af forskellige faglige miljøer. Sammen med den nye museumsbygning er der således i 2013 sket en kraftig opdatering af både det ydre og det indre. Mads Kähler Holst Afdelingsleder 30 31

18 En undersøisk stenalderboplads i Tybrind Vig I ældre stenalder var hovedparten af fangerbefolkningen bosat ude ved kysterne, dels fordi havet var meget føderigt, og dels fordi landjorden var dækket af tæt urskov og udstrakte sumpe, der vanskeliggjorde kontakter mellem befolkningsgrupperne; transport og social kontakt var derfor lettest at opretholde ved havet, hvor man kunne sejle fra boplads til boplads og til de gode fangststeder. På grund af landsænkninger befinder en del af disse bopladser sig nu på havets bund. Udgravning af disse bopladser er en ny disciplin i Danmark, som er blevet udviklet inden for de seneste ca. 30 år. Dette skete først og fremmest ved Tybrind Vig på Vestfyn ved et frugtbart samarbejde mellem aktive, entusiastiske amatørarkæologer (frømænd) og Moesgaard Museum. Denne udgravning, som varede ca. 10 år, må karakteriseres som en pionérundersøgelse, da det var her, at den nødvendige praktiske erfaring og teknologi til undersøiske bopladsudgravninger blev udviklet, og som blev til den største undersøiske udgravning af en stenalderboplads i Nordeuropa; samtidig viste udgravningen denne type bopladsers store faglige potentiale først og fremmest ved deres ekstraordinært gode bevaringsforhold for alle typer af organiske rester. I slutningen af ældre stenalder (Ertebøllekulturens tid, ca f.kr.) lå Tybrindbopladsen ude ved den datidige strandbred, men som følge af senere tiders ændringer af forholdet mellem land og hav findes bostedet i dag ude på bunden af Lillebælt, ca. 2-3 m under havets overflade. Stedet må have været ideelt for datidens jæger-fiskerfolk, for det er en stor boplads, som blev benyttet i en næsten tusindårig lang periode af ældre stenalder

19 Ved udgravningen fremkom et betydeligt fundstof, som udover Ertebøllekulturens allerede kendte oldsagsformer også omfattede mængder af føderester af byttedyr samt en lang række nye våben og redskaber af træ, bark, vidjer, snor/tovværk, tekstiler (tøj!) og som noget helt nyt: forkullede madrester i bopladsens lerkar. Af særlig betydning var også mange fund af en lang række redskaber til fiskeri, der for hovedpartens vedkommende viste sig at være lavet af»bløde«organiske materialer, hvilket vi ikke tidligere havde kendt til. Udgravningerne medførte en omfortolkning af fundene fra det brednære havområde ud for bopladsen. Det var ikke kun en affaldsplads (således som vi hidtil havde opfattet den slags fundsituationer), men derimod en blanding af mødding og fiskeplads, for det viste sig, at der i dette område både havde været et omfattende system af fiskegårde med ruser, og samtidig fandt vi mange fiskekroge, lystergrene og stykker af fiskegarn, der tilsammen viste, at der havde fundet et omfattende fiskeri sted. Man havde i bogstavelig forstand haft en vigtig del af sit spisekammer lige uden for døren! Stenalderfolket fandt vi også rester af: Flere begravelser, blandt andet af en ung pige med et nyfødt spædbarn og en grav med en mand og en kvinde foruden mange knogler af andre ødelagte begravelser; et enkelt kranium viste spor efter voldsomme slag, som vedkommende dog havde overlevet! Kemiske analyser af de gravlagtes knogler viste, at de i høj grad havde levet af havets føde især fisk, hvilket stemte fint med dyndlagenes tusindvis af fiskeben og de mange forskellige redskaber til fiskeri. Herudover kunne vi se, at man havde drevet jagt i den omgivende urskov (kronhjort og vildsvin) og ude på havet (sæl og småhval); knoglefundene viste, at Tybrindjægerne i særlig grad havde specialiseret sig i jagt på pelsdyr især skovmår, som var nedlagt i stort antal. Tusindvis af forkullede frø af urter, skaller af nødder og olden fortæller også om en omfattende indsamling af»grønt«, og endelig viste undersøgelser af de velbevarede madrester i lerkarrene, at de havde indeholdt mad bestående af fiskesuppe med grøntsager; fra en anden, jævngammel submarin boplads, Ronæs Skov, var der rester af stuvning med salat i lerkarrene i bogstaveligste forstand fik vi for første gang et indblik i Ertebøllefolkets»kogebog«! 34 35

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n Ældre bronzealder. 2000-1100 før Kristi fødsel Læsetekst for Folkeskolens 3.-6. klassetrin Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Tekstiler fortæller Europas historie

Tekstiler fortæller Europas historie Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Oldtiden med nye øjne

Oldtiden med nye øjne LIVET VED FJORDEN Oldtiden med nye øjne Oldtiden er vores fælles udspring. Vi er rundet af årtusindernes skiftende livsbetingelser, og vi forstår os selv på baggrund af de historier, vi fortæller om vores

Læs mere

Om projektet hjemmesidens opbygning

Om projektet hjemmesidens opbygning Om projektet hjemmesidens opbygning Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 4 øverste menupunkter, med grøn skrift, henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek af fotografier

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011 Holbæk Arkæologiklub Generalforsamling 2011 Nyhedsbrev nytår 2012 Bestyrelsesmøde Bestyrelsen havde oprindeligt planlagt at holde møde den 5. december, men på grund af andre mødeaktiviteter måtte det flyttes

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Nyhedsbrev fra Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Godt nytår. Lokalhistorisk inspirationsdag 2015 Historisk Samfund inviterer igen i år til Lokalhistorisk Inspirationsdag. Denne gang bliver

Læs mere

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS.

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS. 25.08.2008 Case: ARoS - Aarhus Kunstmuseum Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/5 Illustration: shl ARoS - Aarhus Kunstmuseum Markante elevatorer gør

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres

Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres Tegnestuens medarbejdere har besøgt Sundhedscenteret Ceres, for at gense renoveringen og indretningen af den historiske bygning, da den blev omdannet fra bryggeri

Læs mere

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 Program Onsdag, den 21. maj 2008 Ankomst og indkvartering på Hotel Scandic Plaza, Banegårdspladsen. Hotellet ligger i centrum af Århus 200 meter fra Banegården

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. marts 2004 J.nr.: 03-132/700-0020 BIS Afgørelse i sagen

Læs mere

Hent flere billeder her NB. Jacob Juhl skal krediteres ved brug af fotos.

Hent flere billeder her NB. Jacob Juhl skal krediteres ved brug af fotos. Nyhedsbrev ProKK, september 2014 Der er sket en hel del i ProKK i 2014, og af samme grund har nyhedsbrevet været længe undervejs. Vi afholdt workshops og møder op til Epidemics, som blev vist i KHA i sensommeren.

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Idéforslag til Kongsgaarden - Wonderland Design ApS - Hammer Odde 3-8210 Aarhus V - 30 70 30 84 - malou@wonderland-design.dk

Idéforslag til Kongsgaarden - Wonderland Design ApS - Hammer Odde 3-8210 Aarhus V - 30 70 30 84 - malou@wonderland-design.dk Tematiseret oplevelsesattraktion Julemandens Kongsgaard er en oplevelsesattraktion tematiseret i tråd med julens univers. Den indeholder museum, stor udendørs legeplads, indendørs legeland, arbejdende

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Det nye Moesgård Museum. - fremtidens museum

Det nye Moesgård Museum. - fremtidens museum Det nye Moesgård Museum - fremtidens museum Der er modtaget støtte til den nye udstillingsbygning fra VELUX FONDEN VILLUM FONDEN OAK Foundation Denmark Augustinus Fonden Knud Højgaards Fond Kulturministeriet

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv 10. februar 2014/rev. 17. februar 2014/ rev. 4. marts 2014 Formidlingsopgave Baggrundsnotat Indhold 1. Indledning 4 2. Baggrund 5 3.

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

AARHUS ST RY. - Hvordan Aarhus er blevet til Aarhus

AARHUS ST RY. - Hvordan Aarhus er blevet til Aarhus AARHUS ST RY - Hvordan Aarhus er blevet til Aarhus Forrygende fortælling I Aarhus Story er det byens historie, det handler om. Den kronologiske udvikling fra byen opstod i Vikingetiden over middelalderens

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse Af stud. mag. Marie Kanstrup Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 2 Undersøgelsens perspektiver...

Læs mere

BOLIG GRÆKENLAND MELT BYHUS, HVOR FIRE DANSKE ARKITEKTER HAR SKABT EN UNIK FERIEBOLIG VED AT SKRÆLLE LAG EFTER

BOLIG GRÆKENLAND MELT BYHUS, HVOR FIRE DANSKE ARKITEKTER HAR SKABT EN UNIK FERIEBOLIG VED AT SKRÆLLE LAG EFTER BOLIG GRÆKENLAND AR KITEK TENS AF TRYK HØJLOFTEDE, KALKEDE RUM I DOUCE TONER. RÅ STENMURE, SORTMALEDE VÆGGE OG LOFTER OG ET LANGT KØKKENBORD OPHÆNGT I EN STÅLWIRE. PÅ DEN GRÆSKE Ø LESBOS LIGGER ET FANTASTISK

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Bygningsbeskrivelse Århus Sygehus, Nørrebrogade

Bygningsbeskrivelse Århus Sygehus, Nørrebrogade Vedr. udbudsforretning februar 2011 Etablering af indendørs mobildækning på Århus Sygehus Bygningsbeskrivelse Århus Sygehus, Nørrebrogade Note om dette bilag...2 Arealdefinition:...2 Fase 1...2 Bygn. nr.

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

GPS-skattejagt Skovens skjulte skatte

GPS-skattejagt Skovens skjulte skatte NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune GPS-skattejagt S k å d e S k o v P Ørnereden B æ k h u s e t 8 P 7 12 10 11 9 P M o e s g å r d S k o v 6 5 å 1 P 2 P 3 P P. Moesgård Strand P S k o v m ø

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund? Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade Bilag 5. Samling af VUC Århus BS 21 29.3.2011 Indhold Indledning 1. Samling på Ingerslevs Boulevard 2. Samling på Ceres-grunden 3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave 24 NoMus Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave Esben Aarsleff Forud for opførelsen af en større fabriksbygning for Widex til fremstilling af høreapparater ved Vassingerød, nær Allerød,

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri

Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri Projektets målsætning Målet med projektet har været at udvikle og etablere en udstilling af mindst 15 virksomheder i

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet

FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet AR TI KE L M Ma ÅN rts ED 20 EN 15 S FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinspektør Det er først, når arkæologerne

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum. Pressemeddelelse, 2.juni 2009.

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum. Pressemeddelelse, 2.juni 2009. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum Pressemeddelelse, 2.juni 2009. Danmark får et nyt nationalt søfartsmuseum i 2012. Projektering af de nye udstillinger er netop gået i gang og

Læs mere