3. rapport fra følgegruppen for forsøget med digitale prøver med adgang til internettet i udvalgte fag på stx og hhx

Transkript

1 Marts rapport fra følgegruppen for forsøget med digitale prøver med adgang til internettet i udvalgte fag på stx og hhx Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Vurderinger af opgaveforløbet i fagene Dansk A stx Matematik A - stx Samfundsfag A - stx Afsætning A - hhx International økonomi A - hhx Virksomhedsøkonomi A - hhx Overvejelser om snyd og plagiering Procedurer Anvisninger og metoder IT-adgang og kvalifikationer i gruppen af unge i alderen årige og overgangen fra de gymnasiale til videregående uddannelser Hvad siger offentliggjorte undersøgelser om de unges it-kompetencer? Praktiske forhold og perspektiver Perspektiver efter de første erfaringer med eksamen med internetadgang Det metodiske forløb i resten af forløbet

3 1 Indledning Der gennemføres i perioden et IT-eksamensforsøg med adgang til internettet i A-niveaufagene dansk (stx), samfundsfag (stx), matematik (stx), virksomhedsøkonomi (hhx), afsætning (hhx) og international økonomi (hhx). De deltagende skoler er: STX HHX Haslev Gymnasium Marselisborg Gymnasium Middelfart Gymnasium Greve Gymnasium Århus Statsgymnasium Svendborg Gymnasium Nærum Gymnasium Egå Gymnasium Skive Handelsskole Horsens Handelsskole Esbjerg Handelsskole Erhvervsskolerne Års IBC (Aabenraa, Kolding, Fredericia) Grenå Handelsskole I forbindelse med forsøget har Undervisningsministeriet nedsat en følgegruppe, der på baggrund af egne observationer og erfaringsrapporter fra de deltagende skoler skal evaluere forsøget i form af 4 rapporter (jf. vedlagte kommissorium bilag 1). Dette er følgegruppens 3. rapport, der omhandler det prøveforløbet i efteråret Det empiriske grundlag for følgegruppens 3. rapport er: 1. Deltagelse i faglige konferencer om prøveforsøget 2. Gennemsyn af de udsendte prøve-cd ere 3. Skolebesøg Denne rapport indeholder i modsætning til de 2 tidligere rapporter ikke større statistiske analyser, men vurderinger: 1. De stillede opgaver i de 6 fag i forsøgsperioden 2. Reflektioner /anvisninger på snydeproblematik 3. Kortlægge IT-adgang og kvalifikationer hos unge i alderen og overgang mellem gymnasiet og videregående uddannelser 4. Oplistning af praktiske forhold i forbindelse med videreførelse og opskallering af forsøget 5. Foreløbig perspektivering 6. Design indsamling af information til endelig rapport for forsøget. d. 3. marts 2010 Prodekan Peder Østergaard, Handelshøjskolen Århus Universitet (formand) Rektor Trine Ladekarl Nellemann, CPH WEST Rektor Keld Larsen, Århus Statsgymnasium Lektor Claus Gregersen, Herning Gymnasium 3

4 2 Vurderinger af opgaveforløbet i fagene I de seks forsøgsfag er der i eksperimenteret med opgaveformuleringerne med henblik på den bedst mulige tilpasning til den skriftlige eksamen med internetadgang. I det følgende gennemgås udviklingen i opgaveforløbet i de seks fag. 2.1 Dansk A stx Generelt for alle 3 forsøgsopgavesæt: Opgavesættet består af et opgavehæfte og en CD, der uddeles ved prøvens start. Opgavehæftet er bygget på følgende måde: Indholdsfortegnelse Vejledning til eleven Opgaver med tilhørende tekst Materialeoplysninger til Copy-Dan Besvarelsen af alle de 3 forsøgsopgavesæt afvikles inden for den normale tidsmæssige ramme dvs. 5 timer. Alt det trykte materiale i opgavehæftet foreligger i parallel digital form på den tilhørende CD, mens CD en derudover indeholder supplerende materiale så som videoklip, lydklip og websider. Man kunne overveje alene at stille opgaven digitalt og således undgå den trykte udgave. Mange elever og lærere påpeger dog, at det er en naturlig arbejdsform i faget at understrege og skrive til i materialet, og at det derfor er en fordel, at tekstmaterialet ligger klar og ikke skal printes først. Efterår 2008 Eleven kan vælge mellem 3 opgaver, der har følgende temaer og materiale X-Factor: TV-interview med vinderen + uddrag af musikanmeldelse (Erik Jensen) Tørklædesagen: 2 artikler af henholdsvis Camilla Elg (kronik) og Pia Kærsgaard (webugebrev) Novelle af Naja Marie Aidt + TV-interview med samme. I de 3 opgaver bedes der genremæssigt om henholdsvis: Et essay En redegørelse og sammenligning En analyse, fortolkning og perspektivering. Genrerne ligger klart inden for fagets tradition også selvom de kun delvis svarer til de officielle genrer ved skriftlig studentereksamen i dansk. Det er heller ikke nødvendigt, da eleverne på dette tidspunkt kun er i starten af deres 2g-forløb. 4

5 Alle opgaveformulering indeholder en konkretisering af kravet til besvarelsen og dermed en vejledning til eleven. Hele det trykte opgavehæfte foreligger som nævnt også digitalt på CD en. CD en indeholder derudover de 2 TV-interviews i videoformat. De 2 af opgaverne kan således ikke løses uden brug af CD en. Alle 3 opgaver giver mulighed for anvendelse af internet, men kræver det ikke. Det er ikke noget stærkt incitament til at bruge internettet, idet opgaverne kan løses udmærket uden. Der rapporteres at have været tekniske problemer med afviklingen af CD en på nogle maskiner - bl.a. Mac (opstart og videoklip). Videoklippene ligger i et asf-format. Ved CD en er lagt en teknisk vejledning og en beskrivelse af tekniske specifikationer, der alene refererer til Windows-maskiner. Desuden ligger der vejledninger til programinstallation og - anvendelse på CD en. Disse vejledninger er velmente, men det skulle helst ikke være nødvendigt, at eleverne i prøvesituationen skulle anvende tid tekniske vejledninger og til programinstallationer og de problemer, der kan affødes heraf. Desuden ligger vejledningerne ikke i opgavemenuen, men kan kun aktiveres ude i selve filstrukturen. Forår 2009 Eleven kan vælge mellem 3 opgaver, der har følgende temaer og materiale Den store danske samtidsroman: artikel af Lone Frank og TV-interview med Jens Smærup Sørensen Ebbe Skammelsøn: Folkevisen + ny gendigtning, der foreligger både som trykt tekst og som lydfil (rap) Networking på internettet: artikel af David Jacobsen Turner I de 3 opgaver bedes der genremæssigt om henholdsvis: Et kronik En litterær artikel Et essay. Genrerne svarer nu helt til de officielle genrer ved skriftlig studentereksamen i dansk. Alle opgaveformulering indeholder en konkretisering af kravet til besvarelsen og dermed en vejledning til eleven. Hele det trykte opgavehæfte foreligger også digitalt på CD en. CD en indeholder derudover 1 TVinterview i videoformat og en musiklydfil (rap). En af opgaverne kan ikke løses uden brug af CD en. 2 af opgaverne kræver eksplicit anvendelse af internet, mens den sidste opgave peger på muligheden af at bruge internettet. Opgaverne imødekommer hermed en opfordring fra 5

6 følgegruppen om en mere udfordrende brug af internettet. I begge opgaver med obligatorisk brug af internettet, giver det også rigtig god mening, at tage dette medium anvendelse. Der har været markant færre tekniske problemer med afviklingen af CD en. Den tekniske vejledning ved CD en er nu kortere og mere brugervenlig, og der refereres både til Windows og til Mac. Der er nu umiddelbar adgang til en overskuelig lynvejledning til brug af lydog videoafspilleren, og man kan komme til den tekniske hjælp direkte fra html-brugerfladen. Efterår 2009 Eleverne kan vælge mellem 4 opgaver, der har følgende temaer og materialer Analyse af novellefilm ( Under bæltestedet ) Analyse af digt (J.P. Jacobsen) Klimakampagne (webfilm fra Vattenfall + webside på Vattenfalls website) Gymnasiets sprogbrug (Lars Ulriksen) Forud for prøven har fagkonsulenten i dansk udsendt brev til skolernes dansklærere. Danskfaget arbejder i opgavesammenhæng med 3 skriftlige genrer Essay Kronik Litterær artikel Fra og med dette opgavesæt ændres dog den sidste genre til Analyserende artikel Formålet hermed er, at danskfaget med denne opgavetype skal kunne profitere af muligheden for at arbejde med et bredt tekstfelt og ikke være bundet til trykte fiktionstekster. Denne nyskabelse bliver anvendt i opgave 1, hvor tekstmaterialet er en novellefilm. Men der kunne, som fagkonsulenten nævner, også være tale om f.eks. analyse af en politisk tale eller et uddrag af en dokumentarudsendelse. Det understreges dog samtidig i brevet til dansklærerne, at den velkendte litterære artikel også altid vi være til stede i sættene fremover blot altså med betegnelsen analyserende artikel. I dette sæt er der tale om opgave 2 en klassisk analyse/fortolkning af en skønlitterær tekst. Alle opgaveformulering indeholder en konkretisering af kravet til besvarelsen og dermed en vejledning til eleven. Samlet set anvender 2 af sættets opgaver elektronisk materiale som grundlag (film og web), mens 2 af opgaverne bygger på trykte tekster. Alle sættets opgaver forholder sig eksplicit til elevernes brug af internettet. For opgaverne 1-3 gælder, at eleverne kan inddrage internettet. For opgave 4 gælder, at eleverne skal inddrage materiale fra internettet. Der er nu kun ganske få tekniske problemer med afviklingen af CD en. 6

7 Den tekniske vejledning ved CD en og på selve applikationen har fundet en passende form. Den er ikke for overvældende og giver alligevel mulighed for hjælp, hvis der skulle opstå problemer. Samlet konklusion for udviklingen opgaveformuleringerne i dansk A Med det varierede materialevalg og blandingen af valgfri og obligatorisk internetbrug har opgavekommissionen efter vores opfattelse nået frem til et særdeles vellykket opgavesæt. Det er modigt og udfordrende, fordi det tager et stort skridt i definitionen af det materiale, der kan indgå i en skriftlig eksamensopgave. Det er afbalanceret, fordi det på en gang peger på muligheden af brugen af internettet, og samtidig ikke insisterer på det i alle opgaver og fordi der også er fastholdt elementer, der ligger umiddelbart inden for fagets tradition. Det er følgegruppens opfattelse, at den ny eksamensform generelt giver et godt grundlag for at vurdere elevens opfyldelse af danskfagets faglige mål. Og i højere grad end tidligere giver denne eksamensform mulighed for at evaluere elevens evne til aflæse og uddrage betydningen af trykte og elektroniske medietekster med blik for samspil mellem skrift og billeder navigere i skærmbaserede tekster samt kunne indsamle, sortere og anvende materiale i trykt og elektronisk form. (jf. læreplanens paragraf 2.1) Den ny eksamensform harmonerer også med fagets formål (jf. læreplanens paragraf 1.2). Tilpasningen af eksamensformen til en moderne medieverden og til elevernes normale arbejdsform er en betydelig gevinst. Med hensyn til det praktiske er det vigtigt, at eleverne og skolerne på forhånd er orienteret om og har forberedt sig på de tekniske krav, så al prøvetiden kan anvendes på opgaveløsningen. 2.2 Matematik A - stx Efteråret 2008 Opgavesættet består af en 1 times delprøve med formelsamling samt en 2 timers delprøve med alle hjælpemidler. Denne omfatter bl.a.: En opgave om planeter, hvor data også er vedlagt på elektronisk form. En trekantsopgave hvor trekanten leveres elektronisk som fil fra et geometriprogram. Foråret 2009 Opgavesættet har samme fordeling mellem de to delprøver som i efteråret Delprøven med alle hjælpemidler tilladt indeholder ud over de traditionelle opgaver: En opgave som inddrager hjemmesiden undata med data om udviklingen af verdens befolkning. Eleverne skal bestemme en model på grundlag af et udtræk fra hjemmesiden, 7

8 som er vedlagt opgavesættet som bilag. I sidste spørgsmål skal elverne anvende internettet til at finde en prognose for befolkningstallet i 2050, som skal sammenlignes med forudsigelsen fra deres model. En opgave om kondital, hvor data er vedlagt som fil. En opgave om færdselsuheld, der bygger på en model på Vejdirektoratets hjemmeside. Modellen er desuden vedlagt opgaven som elektronisk bilag. Efterår 2009 Opgavesættet består af en 2 timers delprøve kun med formelsamling samt en 3 timers prøve med alle hjælpemidler inkl. Internatadgang. Sidstnævnte indeholder bl.a.: En opgave hvor data, der danner grundlag for opgaveløsers besvarelse, er tilgængelig på elektronisk form. En opgave i et nyt delemne indenfor statistik, som ikke indgår i det skriftlige pensum udenfor forsøget. Samlet konklusion for udviklingen opgaveformuleringerne i matematik A Opgavesæt til efteråret 2009 indeholder ikke opgaver, der kræver eller lægger op til, at opgaveløser benytter internetadgang i besvarelsen af opgaven. Det generelle billede er, at eleverne heller ikke har inddraget materiale m.v. fra nettet i selve opgavebesvarelserne. Adspurgt mener hverken forsøgets elever eller matematiklærere, at konsekvensen af denne manglende internetbrug skal være, at internetadgangen fjernes i delprøven med alle hjælpemidler. De matematikelever, vi har talt med i forbindelse med skolebesøg, pointerer, at det er vigtigt at internetadgangen fastholdes, så eksamen afspejler den daglige undervisning, hvor internettet benyttes i forbindelse med opgaveløsningerne, uden at det direkte fremgår af selve besvarelserne. Eksempelvis anvender mange elever søgning på nettet som alternativ til opslag i lærebøger. Internettet benyttes også til at tjekke facit af opgaver på hjemmesider, der kan udregne de indgående størrelser, men uden den fornødne dokumentation, så de ikke kan danne grundlag for selve besvarelsen, men blot kontrollere de fundne resultater. Endeligt anvendes internettet til at får adgang til faglige materialer, som ikke nødvendigvis ligger på elevens egne computer, men på fælles drev eller offentlige steder på nettet, hvor fælles materiale publiceres til det enkelte hold, fag eller skole. Udviklingen med placering af materiale udenfor den enkeltes computer er i kraftig stigning, da det forøger tilgængeligheden af materialet, ligesom at netbook computere direkte bliver designede til, at filer placeres på nettet og ikke på den lokale maskine. En fjernelse af internetadgangen vil derfor på sigt blive problematisk i forhold til eksaminandens mulighed for adgang til relevant materiale. Forsøgslærerne i matematik kan genkende elevernes beskrivelser af internetanvendelserne i forbindelse med opgaveløsningen og er enige med eleverne i, at 8

9 internetadgangen også bør fastholdes til trods for den manglende inddragelse i den direkte besvarelse. Aspektet med snyd via internetadgangen er primært ikke knyttet til selve internetadgangen men til tilstedeværelsen af computeren ved skriftlig eksamen, hvilket ses af, at problematikken også er aktuel under den nuværende eksamensform uden internetadgang. Følgegruppen anbefaler derfor, at internetadgangen også fastholdes ved delprøven i matematik med alle hjælpemidler tilladt. 2.3 Samfundsfag A - stx Generelt: Prøven er todelt: 1. del: 1 time, hvor eleverne kan forberede sig i grupper. Til denne del udleveres et trykt opgavehæfte med spørgsmål og oversigt over bilag, men uden bilagsmaterialet 2. del: 5 timer, hvor eleverne arbejder individuelt med besvarelsen af opgaverne. Til denne del udleveres et nyt opgavehæfte med trykte bilag + tilhørende CD. Opgavesættet er delt op i En fællesdel, som er obligatorisk (spørgsmål 1) En delopgave, hvor eleverne kan vælge mellem delopgave A eller delopgave B. Hver af delopgaverne er er opdelt i et spørgsmål 2 (undersøgende) og spørgsmål 3 (diskuterende). Alt det trykte materiale i opgavehæftet foreligger i parallel digital form på den tilhørende CD. Den ydre ramme om prøveopgaverne svarer til den almindelige skriftlige eksamen i samfundsfag. Efterår 2008: Opgavesættets samlede overskrift er Nypolitik. Temaerne er: Fællesdel: Flygtninge- og indvandrerpolitik Delopgave A: Kriminalitet Delopgave B: Vælgeradfærd. I den obligatoriske fællesdel foreligger i opgavehæftet 2 tabeller, som også ligger som Excel-filer på CD en. Der er ikke noget stærkt incitament til at udnytte regnearkene. Dertil kommer et videoklip med en politiker (Lene Espersen), der nødvendiggør brugen af CD en. I delopgave A indgår 2 tekster og 4 figurer. I delopgave B indgår 1 figur en tabel og en tekst. Alt materialet til delopgaverne ligger også på CD en, men der ikke nogen særlig grund til at anvende CD en til løsning af disse opgaver. Delopgave A (spørgsmål 3) stiller eksplicit krav om anvendelse af internet. I delopgave B vil det være nærliggende at inddrage internettet for at finde andet statistisk materiale, men det kan naturligvis også ske via bøger. 9

10 I lighed med dansk har der været tekniske problemer med afviklingen af CD en på nogle maskiner - bl.a. Mac (opstart og videoklip). Videoklippene ligger i et asf-format. Ved CD en er lagt en teknisk vejledning og en beskrivelse af tekniske specifikationer, der alene refererer til Windows-maskiner. Forår 2009: Opgavesættets samlede overskrift er Økonomi og fordeling. Temaerne er: Fællesdel: Konjunkturudvikling/økonomisk krise Delopgave A: Aktiv finanspolitik Delopgave B: Lighed i indkomst. Materialet til den obligatoriske fællesdel består i en Excel-fil. Der stilles eksplicit krav om beregning og et diagram. Dertil kommer et videoklip fra statsministerens nytårstale. CD en er således i brug Til delopgave A er vedlagt et videoklip med Helle Thorning Schmidt og en multiplikatormodel, som er en Excel-fil, der fungerer som en simulering, hvor man kan ændre på 3 parametre. Til delopgave B anvendes en tabel og en figur. I begge delopgaver stilles der eksplicit krav om anvendelse af internettet. Opgavestillerne har i dette opgavesæt øget den it-mæssige udfordring markant sammenlignet med opgavesættet fra efteråret 08. Det har været særdeles hensigtsmæssigt for forsøget, også selvom nogle elever og lærere har følt internetanvendelsen som et uhensigtsmæssigt pres. Der har været markant færre tekniske problemer med afviklingen af CD en. Den tekniske vejledning ved CD en er nu kortere og mere brugervenlig og der refereres både til Windows og til Mac. Der er imidlertid teknisk hjælp til video/lyd-afspilleren, som der ikke er umiddelbar adgang til fra opgavesættets html-sider, men som ligger skjult i filstrukturen. Efterår 2009: Samfundsfags opgavesæt i efteråret 2009 har temaet Europæiske udfordringer og består af En fællesdel o Opgave 1a Tyrkiets økonomi o Opgave 1b Den danske rente Delopgave A: Tyrkiet og EU Delopgave B: Danmark og Euroen Alle 9 bilag foreligger i trykt form og genfindes på CD en. De fleste bilag ligger i pdf-udgaver. Den specifikt it-mæssige anvendelighed heraf begrænser sig vel til muligheden for at kopiere citater eller tabeller ind i besvarelsen (og evt. at anvende søgefaciliteten). I opgave 1a skal der foretages beregninger på baggrund af et sæt nøgletal om Tyrkiet sammenlignet med udvalgte EU-landes. Det tilhørende bilag foreligger derfor som Excel-fil på 10

11 CD en, hvilket gør det betragtelig hurtigere at løse opgaven og at anvende eventuelle grafiske fremstillinger af sagsforholdene. Excel-filen er således det eneste, der nødvendiggør digital distribution af opgaven. Men man kunne også omvendt stille spørgsmålet, om opgaven ikke kunne stilles udelukkende digitalt evt. med del 1 som eneste trykte materiale? Der forlanges i opgaverne ikke eksplicit, at eleverne gør brug af internet, men delopgaverne A og B har begge en karakter, der lægger op til brugen af supplerende materiale ligesom det præciseres, at der skal foreligge kildeangivelse ved brug af supplerende materiale. Inddragelse af internet eller eget materiale fra undervisningen vil helt oplagt kunne løfte besvarelsens kvalitet. Med hensyn til det IT-tekniske var billedet følgende: Kun ganske få eksempler på at eleverne havde problemer med CD en Eleverne er blevet bedre til at anvende regneark, men der er stadig plads til forbedring. Elevernes søgeteknik på internettet er fortsat begrænset. Der er tendens til udelukkende af anvende Google. Brugen af internet tager tid fra selve skriveprocessen Forslag om, at eleverne burde have haft Excel-filen også i den første time. Heroverfor står dog synspunktet, at denne første time ikke skal anvendes til konkret opgaveløsning. På en skole var nettet nede i en periode, hvilket naturligvis giver anledning til det generelle spørgsmålet om en plan B i en eksamenssituation. Samlet konklusion for udviklingen i opgaveformuleringerne i samfundsfag A Opgavekommissionen er med den seneste opgavestilling nået frem til en god balance. Eleverne tvinges ikke til at bruge internet, hvis de i virkeligheden bedre kan løse opgaven ved brug af eget medbragt materiale (lærebøger, statistikker, noter). Omvendt ligger der i opgavestillingen et stærkt incitament til at udnytte adgangen til internettet. Internet er hermed blevet et nyt kraftigt værktøj et powertool, som ligger i værktøjskassen, og som eleven kan bruge til at kvalificere sin besvarelse, hvor det skønnes hensigtsmæssigt. Ved samfundsfags evalueringskonference 25/11-09 var der da også stor tilfredshed med ITdimensionen i opgavesættet, og konferencens debat gik næsten udelukkende på opgavernes faglige indhold. Der ligger en udfordring i at lære eleverne hurtig og effektiv brug af internet og af andre itværktøjer. Denne udfordring gælder imidlertid også de andre fag i forsøget. Det er følgegruppens opfattelse, at den nye eksamensform er velegnet til at evaluere elevernes opnåelse af samfundsfags faglige mål, og at den i øvrigt harmonerer med fagets formål. 11

12 Tilpasningen af eksamensformen til en moderne medieverden og til elevernes normale arbejdsform er en betydelig gevinst. 2.4 Afsætning A - hhx Generelt for opgavesættene Tidsramme for opgaven er 4 timer. Efteråret 2008 Opgaven har virksomheden Baressos Coffee som case. CD en, hvor opgaven er på, indeholder firmaets hjemmesider, yderligere materialer, der beskriver virksomheden, dens position og konkurrenterne. De yderligere materialer er udarbejdet af UVM og fremtræder som sider på en hjemmeside, men med UVMs logo. Dertil kommer 3 artikler om virksomhedens og udviklingen i kaffebarer, alt sammen på CD en. De 4 stillede spørgsmål i opgaven drejer om de forhold, der har indflydelse på kædens udvikling, købsadfærden i en selvvalgt kaffebar, konkurrenceforholdene for kaffebarer i Danmark og sluttelig kan der vælges en diskussion af virksomhedens vækststrategi eller virksomhedens valg af målgruppe. Der således ingen tvivl om, at det der efterspørges i opgaven primært er beskrivende og analyserende karakter, hvor besvarelsen af spørgsmålene i opgaven i væsentlig grad kan klares ved brug af CD en indhold uden større analyser og brug yderligere brug af internettet. Foråret 2009 Udgangspunktet for forårets opgave er Virksomheden Zone Company A/S, der sælger udstyr til køkken og hjem. Den udleverede CD indeholder en kopi af virksomhedens hjemmesider, en powerpoint med en kort beskrivelse af virksomhedens udvikling og dens nuværende globale positionering. Dertil kommer 4 kopier af lokale og nationale avisartikler om virksomheden. Sluttelig er der produceret en række sider med Undervisningsministeriet logo, der beskriver øvrige forhold om virksomheden med henblik på besvarelse af 4 spørgsmål i opgaven. Der skal gøres rede for firmaets internationaliseringsproces, gennemføres analyser af firmaets værdikæde og vurderinger af virksomhedens kernekompetencer, samt en diskussion af Zones generiske strategi/konkurrencestrategi i forhold til konkurrenterne. Spørgsmålene vil kunne besvares med udgangspunkt i fagets mål og ved brug af de materialer, der stilles til rådighed. Til løsning af opgavens sidste spørgsmål skal der hentes informationer via 12

13 internettet, hvor enten pris- og produktudvikling skal sammenlignes med en selvvalgt konkurrent, alternativt skal der ske en vurdering af virksomhedens for distribution via e-handel. Efterår 2009 Opgaven i efteråret 2009 må betegnes som en opgave, der på en naturlig måde søger at inddrage IT på flere forskellige måde i løsning af en opgave, der tager sit afsæt i firmaets Kims, dens produkter, markeder og promotion. Den udleverede CD indeholder en kopi af firmaets hjemmeside, en række materialer i form af: - PowerPoint præsentationer til kampagnerne: Macho og Ovnbagte chips - Videoer af reklamespottene: Taxa Jørgen, Kims Solsikke - Franske og Kims Macho - Excelfiler fra Euromonitor, der viser salgstal for Kims produkter og markedsandele. Alt sammen med vejledning omkring filtyper og indhold. Den stillede opgave indeholder først et ret fast spørgsmål, der tvinger eleverne til konkret at forholde sig til virksomhedens valg af målgrupper ved brug af CDens indhold. Derefter et mere bredt formuleret spørgsmål, hvor eleverne opfordres til at bruge internettet til at undersøge markeds- og konkurrenceforholdene på de(t) marked(er), som Kims opererer på. Opgaven sluttes af med et spørgsmål, hvor der kan vælges mellem 2 opgaver om Kims vækststrategi alternativt firmaets promotion, hvor CDens materialer er væsentlige. Samlet konklusion for udviklingen i opgaveformuleringerne i afsætning A: Indholdet i opgaverne fra efteråret 2008 frem til efteråret 2009 er således udtryk for en hensyn tagen til de stigende læringsmål, der er i faget afsætning A fra 1. til 3 år på hhx. Det der i særlig grad falder i øjnene er en stigende grad af inddragelse af IT i opgaverne, i form af flere forskellige typer af filer og en progression i kravene til IT-færdigheder både med hensyn til brug af IT til analyser af de tilgængelige materialer men også i kravene til at eleverne rent faktisk går ud over den udleverede CD og bruger nettet i bred forstand til at søge information og bruge nettet til sammenlignende analyser. Opgaverne og spørgsmålene har en sådan bredde, at der må forventes differentierede opgavebesvarelser, der evner at teste den enkelte elevs kvalifikationer. De stillede opgaver vurderes som rigtig velegnede til afspejle progression og teste fagets læringsmål på forskellige tidspunkter. Eleverne giver udtryk for at mere tid til opgaven ville være hensigtsmæssig. 13

14 2.5 International økonomi A - hhx Generelt for opgavesættene Opgaver og bilag udleveres på CD-rom til eleverne eller de henter oplysningerne på skolens drev. Der udleveres ikke papirkopier. Opgaverne har som de traditionelle skriftlige prøver et fælles tema og er opdelt i 3 hovedopgaver med underopgaver i opgave 1. Opgaverne i eksamenssættene har et stigende taxonomisk niveau, hvor der i opgave 1 typisk redegøres, der analyseres i opgave 2 og der vurderes i opgave 3. På møder i de faglige foreninger har det været drøftet, hvorvidt der skal være mere diskussion i opgave 3. Denne debat er dog ikke direkte relateret til internetanvendelsen, hvorfor det ikke kommenteres yderligere i nærværende rapport. I de 2 nyeste opgaver kan der kan vælges mellem prøveform a eller b dvs. at eleverne ved prøveform a får udleveret bilagsmateriale og opgavetekst med det samme, mens de i prøveform b først drøfter bilagsmaterialet i grupper, hvorefter de får udleveret opgaveteksten til individuel besvarelse. Muligheden for valg mellem de to prøveformer eksisterer også i de traditionelle eksamensopgaver. I de 2 nyeste opgaver er der desuden indføjet en vejledning om afspilning af radio- og videoklip til eleverne. Tidsrammen er 5 timer ved prøveform a og 5 timer og 30 minutter i prøveform b. Efterår 2008 Opgavens tema omhandler de samfundsøkonomiske mål. Temaet er tydeligvist afgrænset ifht at eleverne typisk kun er blevet undervist i faget i 3-4 måneder dvs. fra starten af 2. år på hhx, hvorfor man ikke kan sprede sig over store dele af faget. Bilagene er en kombination af statistisk materiale i form af tabeller og figurer, artikler og et radiospot. Eleverne skal anvende bilagsmaterialet for at kunne besvare opgaverne. I opgaveformuleringen er det ikke direkte angivet hvor eller hvordan det forventes, at eleverne skal anvende internettet, men det vil mest naturligt ske i opgave 2 eller 3, hvor der kræves hhv. analyse og vurdering af opfyldelsen af de samfundsøkonomiske mål i Danmark. Forår 2009 Opgavens tema er arbejdsmarkedet og økonomisk politik. 14

15 Bilagene er en kombination af radiospot, tv-debat og avisartikler. Eleverne skal anvende radiodebatten i bilag 1 for at kunne besvare opgaven. Der er ikke direkte formuleret krav til hvor og hvornår eleverne skal gå på internettet for at besvare opgaverne, men det vil være naturligt i samtlige 3 opgaver og delopgaver. Efterår 2009 Opgavens tema er valutakurssystemer og økonomisk politik Danmark, Sverige og Eurolandene. De 5 bilag er en kombination af artikler, statistisk materiale og en tv-debat fra DR2. Der henvises direkte til 4 af bilagene for at besvare opgaverne. Det nævnes ikke direkte, at man skal gå på internettet for at besvare opgaverne, men opgaveformuleringerne lægger nu meget naturligt op til, at det er nødvendigt i hvert tilfælde hvis man vil have nyere informationer end lærebøgerne. Samlet konklusion for udviklingen i opgaveformuleringerne i international økonomi A Eksamenskommissionen er blevet mere og mere modig i opgaveformuleringerne, så der lægges helt naturligt op til inddragelse af internettet i opgavebesvarelserne. Bilagene med både tekst, talmateriale, radiospots og videoklip giver desuden eleverne god mulighed for at hente information på forskellig vis, så deres forskellige læringsstile tilgodeses. Eleverne har i interview især betonet, at de er glade for tv-spots, hvilket skal erindres i udformningen af fremtidige eksamensopgaver. Opgavekommissionen har bevidst valgt, at der i opgaveformuleringerne ikke er formuleret et skal, når eleverne benytter internettet. I stedet er det et kan, som vi er enige i nu er formuleret, så det er oplagt og naturligt for eleverne at gøre. Det vurderes, at opgaveformuleringerne har udviklet sig positivt og med et vellykket tidssvarende resultat, så elevernes faglige niveau kan vurderes på et hensigtsmæssigt grundlag. 2.6 Virksomhedsøkonomi A - hhx Generelt om opgavesættene 15

16 Opgaver og bilag udleveres på CD-rom til eleverne eller de henter oplysningerne på skolens drev. Der udleveres ikke papirkopier. Opgaverne er suppleret med en vejledning med oversigt over alle hoved- og underspørgsmål samt bilagsmateriale med excelfiler som eleverne kan arbejde i. Opgaverne tager udgangspunkt i talmateriale og øvrige oplysninger fra konkrete virksomheder. De er opdelt i hovedopgaver med underopgaver. I opgave 1 udarbejdes en virksomhedsanalyse på baggrund af hoved- og nøgletal fra en udvalgt virksomhed. Tidsrammen for prøven er 4 timer. Efterår 2008 Opgaven består af en caseopgave som vægter 35% og 3 metodeopgaver med underspørgsmål. Der er ingen sammenhæng mellem opgaverne som omhandler forskellige virksomheder og problemstillinger. Bilagene består af en artikel fra erhvervsbladet og en række regnskabsmæssige oplysninger om virksomhederne i excelfiler. Caseopgaven lægger op til brug af internettet, mens det ikke skønnes nødvendigt i metodeopgaverne, som omhandler prisoptimering, regnskabsafslutning og kalkulation. Forår 2009 I efteråret 2009 er opgaven struktureret med en caseopgave som vægter 50% og 2 metodeopgaver med underspørgsmål i fagets kernestof. Der er ingen sammenhæng mellem caseopgaven og metodeopgaverne. Caseopgaven fokuserer på en virksomhedsanalyse af IC Companys A/S, hvor eleverne både skal analysere og vurdere på baggrund af bilagsmaterialet. De to metodeopgaver fokuserer på hhv. prisfastsættelse samt strategi og årsafslutning i 2 forskellige virksomheder. Bilagene i opgaven er talmateriale, et radiospot fra DR P1 og en artikel. Internettet kan med fordel inddrages i caseopgaven, mens det ikke umiddelbart vil være lige så oplagt i metodeopgaverne, hvor der tages udgangspunkt i konkrete vedhæftede excelfiler. Efterår

17 Opgaven struktureret med en caseopgave som vægter 50% og 3 metodeopgaver med underspørgsmål i fagets kernestof. Der er ingen sammenhæng mellem caseopgaven og metodeopgaverne. Caseopgaven fokuserer på en virksomhedsanalyse Toms A/S, hvor eleverne både skal analysere og vurdere på baggrund af bilagsmaterialet. Bilagene i opgaven er talmateriale, en artikel og uddrag årsberetningen fra Toms Gruppen A/S. Internettet kan med fordel inddrages i caseopgaven, mens det ikke umiddelbart vil være lige så oplagt i metodeopgaverne, hvor der tages udgangspunkt i konkrete vedhæftede excelfiler og der fokuseres på hhv. kapacitetsstyring, investering og logistik. Samlet konklusion for udviklingen i opgaveformuleringerne i virksomhedsøkonomi A Opgaverne i forsøget har samme struktur med en caseopgave om en udvalgt virksomhed og metodeopgaver i fagets kernestof om andre virksomheder. Der er sket en forskydning, så caseopgaven nu tillægges større betydning og vægter halvdelen af opgaven. Af hensyn til fagets mål og metoder vurderes det, at det er fornuftigt at dele opgaven, så der fokuseres på analyse og vurdering i arbejdet med virksomhedscasen og konkrete færdigheder og metoder afprøves i de øvrige opgaver. Det vurderes, at internettet med fordel kan anvendes i caseopgaven. Det kan overvejes, om samme virksomhed/branche med fordel kan anvendes i hele opgavesættet. Iflg. eleverne minder opgaverne nu lidt om erhvervscasen, hvilket de påskønner. Det vil dog være oplagt, at der i højere grad inddrages flere tv-klip og radiospots som bilag, så elevernes forskellige læringsstile tilgodeses. Bilagsmaterialet omfang skal dog tilpasses tidsrammen for opgaven. 17

18 3 Overvejelser om snyd og plagiering Brug af PC og specielt adgangen internet skaber nogle meget store udfordringer med hensyn til snyd og plagiering. Omfanget og tilgængeligheden af digitale materialer, herunder hastigheden og mulighederne i at udveksle disse, skaber i forhold til den traditionelle skriftlige stedprøve og håndskrevne løsning afleveres. Muligheder og snyd og plagiering er således et forhold, der ikke kan ses bort fra. Standardsvaret er at anerkende disse risici og udvikle eksamensopgaverne i overensstemmelse med de teknologiske muligheder på en sådan måde, at incitamentet til snyd og plagiering minimeres, men selv ved at følge disse anbefalinger for udvikling af eksamensopgaver, kan problematikken ikke negliseres. 3.1 Procedurer Det er vigtigt at få etableret en række procedurer for, hvorledes specielt eksamenssnyd takles og hvor den kan opstå. ADMINISTRATIONEN I forbindelse med eksamensafvikling kan eksamenstilsynet komme i en situation, hvor der mistanke om eller beviseligt eksamenssnyd. Det kan være at der er kommunikation mellem andre digitale enheder indenfor eller udenfor eksamenslokaler. Der kan være fysisk udveksling af digitale enheder, eksempelvis USB-stik ol.. Der er næppe tvivl om at et eksamenstilsyn, jo ældre det er, kan have vanskeligt ved at gennemskue, hvorvidt, der sker udveksling af digitale information. Arbejdsgruppen anbefaler at der i stigende grad inddrages unge mennesker fx studerende som eksamenstilsyn, da deres viden om IT og mulighederne for eksamenssnyd sandsynligvis er væsentlig større, og deres tilstedeværelse i sig selv vil have præventiv effekt. Desuden bør der altid være IT-support til stede under eksamen bl.a. med henblik på IT-faglig vurdering af evt. snyd. I indberetningen af eksamenssnyd beskrives de faktiske omstændigheder og den studerendes forklaring. 18

19 EKSAMINATOR OG CENSOR Har eksaminator og/eller censor formodning om eksamenssnyd, skal de undersøge sagen i muligt omfang. Det er klart, at hvis der foreligger eksamenssnyd stopper karaktergivningen og sagen indberettes jf. gældende eksamensbekendtgørelse. SANKTIONER På baggrund af indberetninger om eksamenssnyd, skal der træffes beslutninger om eventuel sanktion over for den studerende jf. eksamensbekendtgørelsen. Der kan kun træffes beslutning om sanktion, hvis det er opfattelsen, at det uden for enhver rimelig tvivl er tale om eksamenssnyd. Synligheden af sanktionerne ved eksamenssnyd bør være synlig for alle elever, da de i sig selv kan have en præventiv effekt. Desuden bør der på gymnasierne formuleres klare sanktioner ifbm. snyd ved eksamenslignende prøver fx terminsprøver, da det kan have en præventiv effekt. 3.2 Anvisninger og metoder Det deciderede eksamenssnyd, hvor en studerende simpelthen overtræder de regler, der gælder for eksamen, er en ting, men ved adgang til internet og digitale medier kan der foreligge situationer, hvor den studerende downloader og bruger digitale informationer, som elever præsenterer som egne intellektuelle udfoldelser - altså glemmer at angive med kilderhenvisninger og citationstegn mv.. Situationer, hvor informationerne kommer fra en andre kilder end eleven, men eleven præsenterer dem som sine egne, er plagiering. Dette er selvfølgeligt også et vigtigt element i undersøgelserne af om eksamensforløbet, hvor eksamensbesvarelsen er udtryk for elevens faglige standpunkt. PRÆVENTIVE METODER: Som et led i undervisningen er det vigtigt at fagene forholder sig til traditionerne for reference til kilder og citationstraditionerne, hvilket grundlæggende er fagligt spørgsmål, der varierer fra fagområde til fagområde. Eleverne skal have en klar forståelse for omgang med kilder, og hvorledes god reference og citationsskik er i fagområdet. I henhold til den ny eksamensbekendtgørelsens 20, stk. 5 (BEK nr 738 af 09/07/2009) skal en eksaminand nu ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Dette sker for eksempel ved, at nedenstående tekst trykkes på omslaget/forsiden af 19

20 besvarelsen med plads til elevens underskrift. "Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven." Et andet præventivt tiltag vil være at installere programmer på elevmaskinerne, der logger elevens internet- og programbrug, og orientere elever om, at deres pc kan udtages til stikprøvekontrol umiddelbart efter eksamen. Alternativt kan man forestille sig, at der etableres en central stikprøvevis overvågning af elevernes internetbrug. SCANNING mv. Hvis der ikke under eksamensforløbet afsløres eksamenssnyd, men besvarelserne giver anledning til mistanke om snyd plagiering, er det vigtigt at lærere/censorer har redskaber, der kan bringes i anvendelse til undersøgelse omfanget af eksamenssnyd og plagiering. Under forudsætning af digital aflevering er produkter som URKUND og lignende velegnede til at afsløre snyd og plagiering, da disse programmer giver muligheder for: Indbyrdes sammenligning af eksamensopgaver med henblik på at kunne identificere opgaver, der indholdsmæssigt er meget ens. Sammenligning af eksamensopgaverne mod en stor mængde af digitale informationer på nettet, med henblik på at afgøre i hvilket omfanget den enkelte elev har benyttet disse og hvorvidt behandling af disse informationer er sket i overensstemmelse med god skik for reference og citation. Baseres på disse scanninger må der træffes beslutninger om videre undersøgelser, sanktioner eller frikendelse for snyd og plagiering. 20