Hvordan får vi flere til at tage en erhvervsuddannelse?

Transkript

1 KONFERENCEPROGRAM KL S UDDANNELSESTRÆF 2016 TEMA: HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT TAGE EN ERHVERVSUDDANNELSE? Hvordan får vi flere til at tage en erhvervsuddannelse? KL S UDDANNELSESTRÆF november på Tradium i Randers og 30. november på RUC i Roskilde Tilmelding på:

2 Tema: Hvordan får vi flere til at tage en erhvervsuddannelse? Tirsdag den 29. november på Tradium i Randers og onsdag den 30. november på RUC i Roskilde Der bliver behov for flere faglærte med en erhvervsuddannelse inden for få år. Sådan lyder budskabet i reformen af erhvervsuddannelserne. Reformen blev til efter en længere historisk udvikling, hvor færre og færre elever i 9. og 10. klasse vælger en erhvervsuddannelse. Det er en udvikling, som er til at tage og føle på. Over 10 år fra 2006 til 2016 faldt andelen af elever, som vælger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse fra 29,1 pct. til 18,4 pct. Frem mod 2025 vil der ifølge DI med den nuværende udvikling mangle faglærte på arbejdsmarkedet. Mange steder melder produktions- og servicevirksomheder allerede, at de ikke kan få tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere. Det er vanskeligt at pege på en simpel og entydig løsning. Folkeskolen er blevet nævnt som en nøgle, udbuddet af praktikpladser er en anden, forældrenes holdninger til valget af ungdomsuddannelse er en tredje, det sociale og pædagogiske miljø på erhvervsskolerne kan være en fjerde, og der er uden tvivl flere muligheder. Uddannelsestræf 2016 handler om, hvordan vi får flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.

3 Tilmelding Program Hvor og hvornår: Tradium Vester Alle 26, 8900 Randers C Den 29. november 2016 fra kl Roskilde Universitet, RUC Store Auditorium, bygning 00 Universitetsvej 1, 4000 Roskilde Den 30. november 2016 fra kl Ankomst, registrering og morgenbrød Velkommen På Tradium Karoline Amalie Steen Kontorchef, KL På RUC Hanne Leth Andersen Rektor, RUC og Kristian Heunicke Direktør, KL Debat: Hvordan får vi flere til at tage en erhvervsuddannelse? En debat mellem nøgleaktørerne om konferencens hovedspørgsmål. Karakterkrav til gymnasiet som middel til flere i erhvervsuddannelse, forældrenes holdninger til hvad der er den rigtige ungdomsuddannelse, folkeskolelærernes viden om erhvervsuddannelserne, prioriteringen af samarbejdet mellem folkeskoler og erhvervsskoler, erhvervsskolernes evne til at skabe et attraktivt ungemiljø, udsigten til at kunne finde en rigtig praktikplads frem for skolepraktik. Konferencier: Journalist Cecilie Beck binder dagen sammen Pris og tilmelding: Pris kr kr. ekskl. moms. Tilmelding er bindende, men pladsen kan overdrages til en anden. Tilmeld dig på: Målgruppe: Konferencen henvender sig til folk som interesserer sig for de unges overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Ledere, vejledere og medarbejdere i jobcentre, UU-centre, kommunale forvaltninger, på gymnasier og erhvervsskoler, produktionsskoler, ungdomsskoler, højskoler samt konsulenter og embedsmænd i interesseorganisationer og ministerier Oplæg til debat: 360 graders blik på de unges valg af en erhvervsuddannelse, eller fravalg af samme Adgangskrav, kortere grundforløb og større krav i de almene fag. Det er nogle af de forandringer, de nystartede erhvervsskoleelever møder i disse dage. Spørgsmålet er, om lederne, lærerne og politikerne har gjort sig klart hvor store ændringer, reformen medfører for erhvervsskolerne. Hør en forskers bud på fakta og dilemmaer i de unges valg og gennemførelse af en erhvervsuddannelse. Peter Koudahl Docent, Nationalt Center for Erhvervspædagogik Metropol. Debatpanelet på Tradium: Lars Michael Madsen Adm. direktør, Tradium Lars Kunov Direktør for Danske Erhvervsskoler Anders Ladegaard Næstformand UU Danmark Mette Witt Hagensen Landsformand i Skole og Forældre Claus Hjortdal Formand for skolelederforeningen Claus Rosenkrands Olsen Uddannelsespolitisk chef, Dansk Erhverv Claus Omann Jensen (V) Borgmester i Randers Kommune Frokost Debatpanelet på RUC: Lars Kunov Direktør for Danske Erhvervsskoler Mark Jensen Formand for UU Danmark Mette Witt Hagense Landsformand i Skole og Forældre Claus Hjortdal Formand for skolelederforeningen Claus Rosenkrands Olsen Uddannelsespolitisk chef, Dansk Erhverv Joy Mogensen (A) Borgmester i Roskilde Kommune Fortsættes næste side

4 Workshops Dagens tema behandles i fem workshops Deltagerne kan vælge mellem følgende fem workshops: Tradium Randers Workshop 1 Workshop 2 Workshop 3 Workshop 4 Uddannelse til alle unge i Holbæk Kommune Uddannelse til alle unge i Holbæk kommune afholdes kun i Jylland Når unge i Holbæk Kommune har brug for hjælp, kan de i dag nøjes med at ringe til et enkelt telefonnummer, maile til en enkelt adresse eller bare møde op hos Ungeindsatsen. Kommunen har med kerneopgaven Uddannelse til alle unge sat en klar uddannelsesdagsorden og samlet alle indsatser til unge (fra afslutning af grundskolen op til 30 år) i ét område og én indgang. Det betyder blandt andet, at hvis der er flere handlingsplaner, skal de koordineres og pege frem imod, at den unge ikke bare kommer ud af sit misbrug, eller finder en bolig, men at han eller hun får en uddannelse. Det betyder også, at der i f.eks. fritids- og SSP indsatsen nu bliver sat et uddannelsesfokus. Julie Becher Chef for Uddannelse til alle unge, Holbæk Kommune Silkeborg Kommunes Garantiskole Silkeborg Kommune er blandt de kommuner, som har mest erfaring med garantiskolekonceptet. Alle unge i Silkeborg Kommune, der vil, er garanteret en uddannelse, der passer til dem. Garantiskolen er et samarbejde mellem en lang række skoler, institutioner og vejledere, der sætter de unge i centrum, når de skal videre i livet med deres uddannelse. Erik Rohde Leder af UU-Silkeborg, Silkeborg Kommune og repræsentant fra Garantiskolen i Silkeborg LøkkeFonden og udbredelse af DrengeAkademiets metoder Siden 2012 har LøkkeFonden haft succes med og dokumenteret effekt af DrengeAkademiet et intensivt læringsforløb for 100 drenge, 2 uger i sommerferien. På Drengeakademiet og i LøkkeFondens øvrige læringsprojekter er det overordnede mål, at alle elever lærer så meget som muligt, indhenter faglige efterslæb og forankrer sig i videre uddannelse. Fonden udvikler/ afvikler løbende og i samarbejde med kommuner og skoler intensive læringsforløb, som understøtter dette. På denne workshop kan du høre mere om LøkkeFondens forskningsforankrede læringsmetoder, som er med til at skabe fagligt og personligt fundament for videre ungdomsuddannelse. Lisbet Nørgaard Uddannelseschef, LøkkeFonden Implementering af erhvervsuddannelsesreformen og dens foreløbige effekter praksis perspektiv Reformen af erhvervsuddannelserne trådte i kraft i august Reformen indeholder en række ændringer af struktur og indhold i erhvervsuddannelserne. Erhvervsskolerne har arbejdet intens med at få reformens elementer til at virke i praksis. Kom og hør en erhvervsskole fortælle om metoder, udfordringer og foreløbige resultater af dette arbejde. Rikke Herold Vice- og uddannelsesdirektør, Tradium Randers

5 Campus Roskilde Workshop 5 Workshop med Dansk Byggeri om praktikpladser og praktikaftaler Dansk Byggeri har indgået partnerskabsaftaler med en lang række kommuner og bygherrer for at sikre flere praktik pladser og motivere flere unge til at begynde på en erhvervsuddannelse. Partnerskabsaftaler bygger på frivillighed, og opfordrer virksomhed erne til at indgå uddannelsesaftaler med lærlinge. En partnerskabsaftale er et samarbejde mellem Dansk Byggeri, kommunen både skoleforvaltning, jobcenter og UU-vejledning og erhvervsskolen. Således kommer det sam lede partnerskab hele vejen rundt om den unge, og medfører et fælles ansvar for at sikre praktikpladser i bygge-og anlægsbranchen. Helene Høj Konsulent, Dansk Byggeri Workshop 6 Modtageklasser for unge flygtninge på erhvervsskolen Kun d. 30. november på RUC! I samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune udbyder erhvervsskolen Knord modtageklasser. Fokus er på at hjælpe unge mennesker fra udlandet videre i uddannelsessystemet eller i arbejde, så de kan tage hånd om deres egen fremtid. Knords tilbud til unge med flygtninge-/indvandrebaggrund er omfattende. Det er intensiv danskundervisning, men der undervises også i engelsk og matematik for evt. at kunne gøre dem klar til folkeskolens afgangsprøve. Derudover vil samfundsfag blive integreret i undervisningen i de enkelte fag, hvor det er relevant. Søren Hansen Kommunaldirektør, Lyngby-Taarbæk Kommune Pause og netværk Kaffe og kage Sådan sælger vi erhvervsuddannelserne til de unge og deres forældre Vi mangler klare fortællinger om alle de gode jobs og karrieremuligheder, der venter ude i virkeligheden. Uddannelserne har et ansvar, og det samme har virksomhederne for at gøre sig attraktive og ikke bare vente på, at politikerne gør noget. Det er uddannelserne, brancherne og virksomhederne, der tegner uddannelsernes endemål de jobs og karrierer, som de unge skal investere et liv i. Her er der brug for fortællinger som vi alle tror på om at der er mange attraktive muligheder med en erhvervsuddannelse. Kresten Schultz Jørgensen, Managing Partner, LEAD-agency Traidum, Randers Journalist Cecilie Beck Tak for i dag