K K R N O R D J Y L L A N D

Transkript

1 REFERAT 2011 K K R N O R D J Y L L A N D Dato: 15. april 2011 Tidspunkt: 10:00 Sted: Hotel Hvide Hus, Aalborg KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

2 Deltagerfortegnelse Godkendelse af referat Godkendelse af referat Siden sidst Siden sidst, meddelelser Regionalpolitiske sager Ny trafikplan for NT Turismestrategi for VisitNordjylland KOMBIT DUT kompensation - sekretariat for rammeaftaler National væksthusaftale Forslag til fordelingsmodel for praktikpladser på pædagogområdet Ny praktikpladsaftale, 1560-aftale Praksisudviklingsplan Ny medfinansieringsmodel på sundhedsområdet Udpegninger KKR Punkter til næste møde Punkter til næste møde den 10. juni Eventuelt SIDE 2

3 Deltagerfortegnelse Lene Hansen, Brønderslev Lars Møller, Frederikshavn Arne Boelt, Hjørring Mogens Gade, Jammerbugt Thomas W. Olsen, Læsø Hans Christian Maarup, Mariagerfjord Lauge Larsen, Morsø Anny Winther, Rebild Lene Kjelgaard Jensen, Thisted Knud Kristensen, Vesthimmerland Henning G. Jensen, Aalborg Ole Stavad, Jammerbugt Thomas Kastrup Larsen, Aalborg Thøger Elmelund Kristensen, Rebild Daniel Nyboe Andersen, Aalborg Jens Kr. Yde, Thisted Anne-Dorte Krog, Aalborg Annette Søegaard, Rebild Erik Ingerslev, Jammerbugt Melanie Simick, Mariagerfjord Peter Sørensen, Thisted Morten Marinus Jørgensen, Jammerbugt Mariann Nørgaard, Aalborg Susanne Sander, Hjørring Jens Lauritzen, Vesthimmerland Peter Therkildsen, Morsø Carsten Brandt Andersen, Mariagerfjord Mogens Schou Andersen, Rebild (for Meiner Nørgaard, Morsø) Lotte Keller Kristensen, Læsø (for Thomas Krogh, Brønderslev) KL-bestyrelses-/udvalgsmedlemmer: Leon Sebbelin, Rebild Afbud Erik Sørensen, Frederikshavn Folmer Hjort Kristensen, Læsø Palle Jensen, Vesthimmerland Ulla Vestergaard, Thisted Peter E. Nielsen, Frederikshavn Thomas Krarup, Aalborg Thomas Krog, Brønderslev SIDE 3

4 Meiner Nørgaard, Morsø Mikael Klitgaard, Brønderslev Jens Arne Hedegaard, Brønderslev Tommy Eggers, Aalborg Fra sekretariatet Solvejg Schultz Jakobsen, KL Sine Sunesen, KL Benjamin Holst (referent) Jonna Christensen (referent) SIDE 4

5 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat SAG NR.: jac Baggrund Godkendelse af referat fra møde i KKR Nordjylland den 4. februar Indstilling Det indstilles, at referat fra møde i KKR Nordjylland den 4. februar 2011 godkendes. Sagsfremstilling Referatet er udsendt den 14. februar 2011 og er tilgængeligt på Beslutning Referatet blev godkendt SIDE 5

6 2. Siden sidst 2.1. Siden sidst, meddelelser SAG NR.: bjh/jac Baggrund Orientering fra Samarbejdsudvalget for almen praksis om behandler/sundhedshuse, samt status for lægemangel v/peter Therkildsen, Morsø../. Orientering om henvendelse fra Taxa Vendsyssel om etablering af nyt selskab Taxa Nordjylland m.v. v/ Arne Boelt, Hjørring../. Orientering om manglende vejledning på vindmølleområdet og opfølgning heraf. v/hans Chr. Maarup, Mariagerfjord. Beslutning Orientering fra Samarbejdsudvalget for almen praksis blev givet under pkt Arne Boelt orienterede om overvejelserne omkring etablering af et nyt taxaselskab. KKR tilkendegav, at der ikke var basis for at arbejde videre med et 60 - selskab i KKR regi. HC Maarup orienterede om de uheldige konsekvenser for kommunerne af en forsinket vejledning fra staten. HC Maarup foreslog, at KKR bad Lauge Larsen om at tage sagen op i KL. KKR tog orienteringen om problemstillingen til efterretning og bakkede op om, at Lauge Larsen tager sagen op i KL s Teknik- og Miljøudvalg. SIDE 6

7 3. Regionalpolitiske sager 3.1. Ny trafikplan for NT SAG NR.: bjh Baggrund: Nordjylland Trafikselskab (NT) er påbegyndt arbejdet med en ny trafikplan. Som optakt til arbejdet med den ny trafikplan vil NT s direktør, Christian Roslev give en status for implementeringen af den nuværende trafikplan og redegøre for NT s forslag til proces for udarbejdelse af en ny trafikplan. Indstilling Det indstilles, at KKR Nordjylland: Drøfter status for implementering af den nuværende trafikplan Drøfter processen for den nye trafikplan, herunder tilkendegiver eventuelle synspunkter, som NT bør indtænke i den nye trafikplan Med udgangspunkt i oplægget og den efterfølgende proces drøfter den nye trafikplan igen på sit møde i august med henblik på at give yderligere kommunalt input. Sagsfremstilling NTs' nuværende trafikplan dækker perioden Det er lovgivningsbestemt, at de enkelte trafikselskaber skal udarbejde en kollektiv trafikplan hvert 4. år, hvorfor arbejdet med en kommende trafikplan for Nordjylland er påbegyndt. På mødet vil NT orientere om følgende punkter i overskriftsform: Status for udrulning af den nuværende kollektive trafikplan Med NT's Trafikplan iværksattes en række initiativer for dels at tiltrække flere brugere til den kollektive trafik, og dels optimere udny t- telsen af de regionale og kommunale ressourcer. Konkret har planen betydet, At betjeningen med X-Busser er udbygget kraftigt At busture med få passagerer er blevet erstattet af Flextur At kommunerne har overtaget en del af finansieringen fra regionen på det tværkommunale net. Allerede nu tyder de første tællinger på, at nordjyderne i høj grad har taget de nye X Busser og Flextur til sig. SIDE 7

8 Proces for NT's Trafikplan Som ved den foregående trafikplans udarbejdelse vil der blive lagt stor vægt på, at udarbejdelsen af trafikplanen sker i tæt samarbejde med kommunerne og regionen. Hele planprocessen skal være med til at fastholde og udvikle det tætte og professionelle samarbejde med ejere, entreprenører og chauffører. NT afholder 5 dialogmøder i maj 2011 med kommunerne og regionen, hvor relevante politikere og embedsmænd inviteres til en åben dialog om temaer, prioriteringer, målsætninger mv. i trafikplanen. Med afsæt i NT-bestyrelsens strategiarbejde og dialogmøderne præsenteres NT's bestyrelse for et oplæg til strategier, målsætninger mv. umidde l- bart før sommerferien Herefter planlægges en temadag ultimo august/primo september 2011 for politikere, embedsmænd, entreprenører og chaufførrepræsentanter fra hele NT's område, hvor oplægget til strategier, målsætninger mv. præsenteres og drøftes. I efteråret 2011 udarbejdes selve planen med henblik på, at NT's bestyrelse behandler et høringsoplæg i januar 2012, således at planen kan sendes i høring i januar/februar 2012, og endelig vedtages af bestyrelsen i marts Der sidder 7 kommunale repræsentanter i NT s bestyrelse (ikke udpeget af KKR), herunder KKR-medlemmerne, Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg (Formand for bestyrelsen) og Daniel Nyboe Andersen, Aalborg. Beslutning KKR Nordjylland drøftede den succesfulde implementeringen af den nuværende trafikplan med særligt fokus på Flextur og behovet for, at NT holder sig indenfor budgetterne. KKR Nordjylland tilkendegav tilfredshed med, at Flextur er blevet en stor succes, men pegede også på behovet for løbende justeringen af produktet med henblik på at sikre, at produktet ikke bruges uhensigtsmæssigt. KKR Nordjylland opfordrede endvidere NT til at undersøge mulighederne for at udvikle et særligt kort/tilbud rettet mod folkeskoleelever. I forhold til den nye trafikplan pegede KKR på vigtigheden af, at både kommunerne og KKR inddrages aktivt i processen. SIDE 8

9 3.2. Turismestrategi for VisitNordjylland SAG NR.: bjh Baggrund Direktør Lars Enevold Pedersen fra VisitNordjylland vil på mødet give en kort præsentation af den overordnede strategi med tilhørende indsatser med et særligt fokus i forhold til den kommunale/lokale involvering. Indstilling Det indstilles, at KKR Nordjylland drøfter den nordjyske turismestrategi og tilkendegiver eventuelle synspunkter vedrørende den kommunale involvering. Sagsfremstilling VisitNordjylland har for kort tid siden udarbejdet strategien, Fyrtårn Nordjylland , der danner rammen for den fælles nordjyske turismesatsning i de kommende 3 år. Målet er at skabe øget kvalitet og ny vækst i nordjysk turisme ved en skarp prioritering af udviklings- og marketingindsatsen. Vækstforum Nordjylland har bevilliget/reserveret i alt 51,5 mio. kr. til nordjysk turisme, som skal bruges til kompetenceudvikling, produktudvikling og markedsføring i de kommende 3 år. Der sidder 4 kommunale repræsentanter i VisitNordjyllands bestyrelse, herunder KKR medlemmerne Mogens Gade og Erik Sørensen. Beslutning KKR drøftede på baggrund af oplægget fra VisitNordjylland turismestrategien for Nordjylland og pegede blandt andet på muligheden for at fokusere mere på kulturtilbud og sammenhæng med den Regionale Kulturaftale. Formand for bestyrelsen for VisitNordjylland, Mogens Gade tilkendegav, at VisitNordjylland vil tage på en rundtur til kommunerne for at drøfte strategien. SIDE 9

10 3.3. KOMBIT SAG NR.: jac Baggrund KOMBIT s bestyrelse har drøftet behovet for mere information til kommunalpolitikerne om KOMBIT. KOMBIT er tiltænkt en vigtig rolle i kommunernes realisering af digitaliseringsstrategien. Det er derfor besluttet, at KKR præsenteres for KOMBIT og strategierne for de næste år. Direktør Hans Bertelsen fra KOMBIT vil på mødet præsentere digitaliseringsstrategien. Indstilling Det indstilles, at KKR Nordjylland tager orienteringen om KOMBIT til efterretning. Sagsfremstilling KOMBIT blev etableret for knap 2 år siden, med det primære formål at samle kommunerne om fælles IT-løsninger. KOMBIT er både er selskab, som drives efter forretningsmæssige principper og et fællesskab, som skal sikre, at kommunerne står sammen om de udfordringer, der ligger i digitaliseringen. Målet er at skabe betydelige økonomiske gevinster for kommunerne. Det skal ske ved: At tage initiativ til nye fælles it-løsninger, der skaber effektive arbejdsgange i kommunerne At styrke leverandørstyringen, herunder administrere overgangsaftalen med KMD efter salget og rådgive kommunerne i forhandlinger med it-leverandørerne At skabe bedre konkurrence på det kommunale marked At der sikres adgang til data og fælles standarder../. Der vedlægges en lille præsentation, som uddyber hvor langt KOMBIT er i arbejdet. Pjecen har for nylig været udsendt sammen med Nyhedsmagasinet Danske Kommuner. Beslutning Efter oplæg fra KOMBIT s direktør drøftede KKR Nordjylland KOM- BITs visioner og mål. KKR Nordjylland tilkendegav, at det er meget SIDE 10

11 problematisk, at det går for langsomt med at få udviklet de nødvendige systemer. Dette giver især problemer på beskæftigelsesområdet, ligesom regeringen løbende reducerer de økonomiske rammer med forventede digitaliseringsbesparelser, som ikke kan realiseres pga. manglende systemudvikling 3.4. DUT kompensation - sekretariat for rammeaftaler SAG NR.: bjh Baggrund DUT forhandlingerne er afsluttet, og det er besluttet, at kommunerne i Region Nordjylland får kr til at løse opgaven med at koordinere det specialiserede socialområde. I forlængelse af den endelig DUT-udmelding skal der ske en politisk fastlæggelse af håndteringen af DUT-beløbet. Indstilling Det indstilles, at KKR Nordjylland godkender: At sekretariatet for rammeaftaler bemandes med 2 medarbejdere At udgifter til sekretariatet skal holdes indenfor det budget på kr , som KKR Nordjylland godkendte på sit møde den 4. februar 2011 At der aflægges et årligt regnskab At det fulde DUT-beløb til de 11 nordjyske kommuner opkræves af Aalborg Kommune At restbeløbet hensættes på en mellemregningskonto og kan frigives efter beslutning i KKR Nordjylland. Det indstilles endvidere, at KKR Nordjylland sender forslaget til håndtering af DUT-kompensationen til godkendelse i kommunalbestyrelserne. Sagsfremstilling KKR Nordjylland vedtog på sit møde den 4. februar 2011: At der skulle etableres et sekretariat for rammeaftaler med en bemanding på to medarbejdere At udgifterne til sekretariatet skulle holdes inden for rammen af den DUT-kompensation, som kommunerne får tilført At forslaget til model og finansiering sendes til godkendelse i kommunalbestyrelserne, når loven er vedtaget i Folketinget SIDE 11

12 At der primo 2012 gennemføres en evaluering af sekretariatet for rammeaftaler med henblik på at vurdere sekretariatets organisering, opgaver, bemanding m.v. Kommunaldirektørkredsen har drøftet DUT-kompensationen og rammeaftalesekretariatet på sit møde den 1. april Der var i kredsen enighed om, at sekretariatet skal etableres ud fra en minimumsmodel med maksimalt 2 medarbejdere../. Vedlagt tabel med oversigt over DUT-midlernes fordeling på de 11 nordjyske kommuner. Beslutning KKR Nordjylland besluttede: At de overskydende DUT-midler forbliver i de enkelte kommuner. At sekretariatet for rammeaftaler skal bemandes med to medarbejdere og at udgifterne til sekretariatet skal holdes indenfor det budget på kr , som KKR Nordjylland godkendte på sit møde den 4. februar 2011 At forslaget til håndtering af DUT-kompensationen sendes til godkendelse i kommunalbestyrelserne At Aalborg Kommune, som ankerkommune efterfølgende - efter DUT-nøglen opkræver penge til dækning af udgifterne til sekretariatet for rammeaftaler i henhold til det vedtagne budget National væksthusaftale SAG NR.: bjh Baggrund: Der skal indgås en national aftale om væksthusene mellem KL og Økonomi- og Erhvervsministeriet for Efterfølgende danner denne nationale aftale grundlaget for den regionale aftale som KKR Nordjylland indgår med Væksthus Nordjylland. KL har udarbejdet et oplæg med ideer til mulige emner for forhandlingerne, og KL har bedt de 5 KKR er om input til mulige supplerende emner, der kan tages op i forhandlingerne med staten. SIDE 12

13 Væksthus Nordjylland har efter dialog med de kommunale erhvervsafdelinger og drøftelse i Væksthus Nordjyllands bestyrelse udarbejdet forslag til input fra KKR Nordjylland til KL. Indstilling Det indstilles: At KKR Nordjylland drøfter KL s forslag til indhold i den nationale væksthusaftale for 2012 At KKR Nordjylland godkender forslagene til supplerende input til KL. Sagsfremstilling: Det er en del af processen for forhandlingerne om den nationale væksthusaftale, at KL skal sikre sig input til forhandlingerne med Økonomiog Erhvervsministeriet gennem drøftelser i de fem KKR. KL centralt har foreslået 4 temaer for forhandlingerne: Justering af det statslige målesystem med henblik på at fastlægge et realistisk niveau for antal vejledningsforløb Afskaffelse af reglen om, at 60 pct. af væksthusmidlerne skal gå til et regionalt hovedkontor Fastholdelse af væksthusene som affyringsramper for nye nationale initiativer Fastholdelse af væksthusene som fælles brand. Forslag fra supplerende input. Væksthus Nordjylland anbefaler, at KKR Nordjylland beder KL om at tage følgende 4 temaer med i forhandlinger med Økonomi- og Erhvervsministeriet: Produktivitetsfremme i små- og mellemstore virksomheder eksempelvis via netværk Viden ud i de små- og mellemstore virksomheder tilførsel af akademiske arbejdskraft Styrke ledelsen i små og mellemstore virksomheder ved at større virksomheder leverer bestyrelsesmedlemmer Opbygning af samarbejde mellem relevante centrale aktører, herunder Videnskabsministeriet. Desuden vil Væksthus Nordjylland have fokus på grøn vækst, miljøforbedringer, vedvarende energi herunder biogas. KKR Nordjylland har udpeget 5 medlemmer til Væksthus Nordjyllands bestyrelse, Lene Kjeldgaard Jensen (Thisted), Jens Lauritzen (Vesthim- SIDE 13

14 merland), Arne Boelt (Hjørring), Erik Ingerslev Larsen (Jammerbugt) og Franz Cuculiza (erhvervsrepræsentant)./. Vedlagt KL s centrale overvejelser om temaer for den nationale aftale. Beslutning KKR Nordjylland godkendte indstillingen Forslag til fordelingsmodel for praktikpladser på pædagogområdet SAG NR.: jac Baggrund På grund af stigende problemer med at få stillet et tilstrækkeligt antal praktikpladser til rådighed for pædagogstuderende, besluttede KKR Nordjylland, den 24. august 2010, at der skulle udarbejdes forslag til en model for fordelingen mellem de enkelte kommuner og regionen. Der er nu udarbejdet forslag til en fordelingsmodel. Indstilling Det indstilles, at KKR Nordjylland anbefaler kommunalbestyrelserne: At forslaget til grundmodel anvendes ved fordeling af praktikpladser på pædagogområdet. At forslaget til fordeling i overgangsperioden godkendes. At der er en fleksibilitet med et antal reservepladser. At kommunerne sikrer, at der kan benyttes offentlig transport til udbudte pladser, hvor det har været vanskeligt at få studerende. Sagsfremstilling KKR fastsætter årligt en samlet regional dimensioneringen for pædagogstuderende. Dimensioneringen medfører, at kommunerne og regionen skal stille et antal ulønnede, samt lønnede praktikpladser til rådighed. Hidtil er dette sket på baggrund af frivillige aftaler. De senere år har det været vanskeligt, at finde et tilstrækkeligt antal pladser, ligesom det af pladser har været skævt fordelt mellem kommunerne. SIDE 14

15 På baggrund heraf besluttede KKR Nordjylland på sit møde, den 24. august 2010, at der skulle udarbejdes forslag til en fordelingsmodel for de lønnede praktikpladser, med henblik på: At sikre at det nødvendige antal pladser er til rådighed At der sker en mere ligelig fordeling i forhold til antal institutioner/tilbud på normal-, social- og specialområdet At der i kommunalt og regionalt regi stilles tilstrækkeligt med specialpladser til rådighed. Der er nu lavet forslag til en grundmodel, udarbejdet efter følgende kriterier: Procentdel af antallet af børn og unge under 18 år Region Nordjylland indgår med et fiktivt befolkningstal, som efter aftale udgør 7,2 % af antal børn og unge under 18 år Antal praktikpladser pr. optag udgør dimensioneringen minus 10 % for forventet frafald. Læsø skal som udgangspunkt ikke oprette praktikpladser. Grundmodellen giver følgende fordeling: Kommune Praktikpladser - grundmodel Pr. optag Antal pladser - augustoptag 2010 Plus/minus i forhold til august 2010 Brønderslev Hjørring Læsø Frederikshavn Mariagerfjord Jammerbugt Rebild Vesthimmerland Region Nordjylland Aalborg I alt Forslag til grundmodel har været i administrativ høring i regionen og kommunerne. Man har tiltrådt grundmodellen og Aalborg har tilbudt at udbyde et antal ekstra pladser i en overgangsperiode. Der har været forskellige synspunkter i forhold til tidshorisonten for overgangsperioden, samt fordelingen. På baggrund af de fremsatte bemærkninger er der udarbejdet følgende forslag til overgangsordningen med fordeling over 3 praktikperioder: SIDE 15

16 Kommune Praktikpladser - grundmodel Pr. optag August 2011 Februar 2012 August 2012 Februar 2013 Brønderslev Hjørring Læsø Frederikshavn Mariagerfjord Jammerbugt Rebild Vesthimmerland Region Nordjylland Aalborg I alt Forslaget har endvidere været drøftet med UCN, der som udgangspunkt vurderer, at fordelingen vil give en del problemer med at få besat de praktikpladser, som ligger langt fra uddannelsesstederne i Aalborg og Hjørring. Endvidere at behovet for praktikpladser kan variere på grund af skæve optag til studierne, samt varierende frafald. Det er derfor a f- talt at indstille: At der indlægges en fleksibilitet med et antal reservepladser, som kan tages i brug efter behov. Det kunne eventuelt forudsættes, at disse først kommer i anvendelse, når antallet af pladser efter grundmodellen er taget i anvendelse At kommunerne forpligtiger sig til at sikre at udbudte pladser, som har vanskeligt ved at få studerende, vil være beliggende, således at der er offentlig transportmulighed, eller at vagtplaner lægges under hensyn her til. Beslutning KKR Nordjylland godkendte indstillingen, dog således, at man ikke kan sikre, men så vidt muligt vil tage hensyn til de studerendes transportmuligheder. SIDE 16

17 3.7. Ny praktikpladsaftale, 1560-aftale SAG NR.: hec/jac Baggrund KL har den 1. marts 2011 indgået en ny praktikpladsaftale med regeringen for Aftalen indebærer, at kommunerne i 2011 skal oprette ekstra praktikpladser i forhold til 2009 det vil sige 240 ekstra pladser i forhold til 2010, hvor aftalen indebar et løft på pladser. Kommunerne er orienteret via brev til borgmestrene den 1. marts Indstilling Sagen forelægges til orientering. Sagsfremstilling Aftalen er indgået på et forholdsvis sent tidspunkt i forhold til, at aftalen gælder for Det skyldes, at der først på dette sene tidspunkt er skabt sikkerhed for det finansieringsmæssige grundlag, som aftalen hviler på. Aftalen for 2011 betyder i lighed med aftalen for sidste år at den aftalte tilvækst på pladser skal lægges oven i den allerede aftalte dimensionering på social- og sundhedsuddannelserne, herunder den pædagogiske assistentuddannelse i henhold til trepartsaftalen fra Opfølgningen på implementeringen af aftalen vil derfor ske efter helt samme model som sidste år. Det betyder, at ankerkommunerne i regi af KKR i samarbejde med KL s sekretariat har ansvaret for at følge praktikpladsudviklingen på de dimensionerede områder (sosu og pau) (spor 1), herunder forestå kvartalvis indberetning til KL s sekretariat. I forhold til realiseringen af de ekstra pladser (spor 2) vil alene KL s sekretariat have ansvaret for opfølgningen i samarbejde med de enkelte kommuner. Det må dog forventes, at en række kommuner i 2011 på samme måde som i 2010 vil vælge at realisere en del af den ekstra kvote i 2011 på social- og sundhedsuddannelserne, hvorfor udviklingen på spor 1 vil blive påvirket af praktikpladsaftalen. Beslutning KKR Nordjylland tog orienteringen til efterretning SIDE 17

18 3.8. Praksisudviklingsplan SAG NR.: jac Baggrund I henhold til overenskomst for almen lægegerning skal der udarbejdes en praksisudviklingsplan for almen praksis for min. 4 år. Praksisplanen skal indgå, som et integreret og koordineret element i den overordnede sundhedsplanlægning og skal have fokus på almen praksis s understøttelse af og inddragelse i de samlede sundhedsindsatser i regionen. Praksisudviklingsplanen er derfor et vigtigt element i forhold til implementering af sundhedsaftalerne og kommunale sundhedsopgaver og kommunale interesser i forhold til udviklingen for almen praksis og den fremtidige lægedækning. Indstilling Det indstilles, at KKR Nordjylland godkender: At der skal sikres en fælleskommunal tilgang tidligt i processen At Sundhedskoordinationsudvalget inddrages i høringsprocesserne At der laves forslag til kommunerne på de tværgående kommunale interesseområder At kommunerne opfordres til at medtage dette i deres høringssvar At formand og næstformand bemyndiges til at godkende og udsende anbefalingerne. Sagsfremstilling Praksisplanen skal udarbejdes på baggrund af den nye overenskomstaftale, idet der er væsentlige ændringer i kravene til indholdet. Praksisudviklingsplanen skal fungere, som et dialogværktøj mellem praksis, kommunerne og regionen omkring udviklingen af almen praksis. Endvidere skal planen udarbejdes med henblik på, at sikre borgerne en rimelig lægedækning, samt behandle rekruttering, kvalitetsudvikling, samt de fremtidige krav til almen praksis. I forhold til implementering af sundhedsaftalerne, samt den generelle udvikling på sundhedsområdet, er der flere områder, hvor der en høj grad af kommunal interesse i, at få de kommunale vinkler tydeliggjort i arbejdet med udarbejdelse af praksisudviklingsplanen. Den kommunale rolle i udarbejdelsen er nu tydeliggjort, idet der i ny landsoverenskomst, fremgår at der forud for udarbejdelse af praksisudviklingsplanen, skal ske en høring blandt kommunerne om, hvilke behov de ser i forhold til lægedækning. Det skal her afdækkes, hvilke initiativer der fra kommunal side er igangsat eller påtænkes i forhold til at fremme SIDE 18

19 og facilitere flerlægepraksis, herunder fysiske forhold reservation af arealer/bygninger, samt planer om sundhedscentre. Det er derfor vigtigt, at kommunernes vurdering af de fremtidige behov bliver fremsat og indgår i planen, såvel som, at de lokale planer for Sundhedscentre m.v. bliver oplyst og kan indgå. Herudover er der en kommunal interesse i, at de nye muligheder regionerne har fået for at sikre den fremtidige lægedækning kommer til at indgå i udviklingsplanen, som aktive tiltag til at reducere den akutte mangel på praksislæger. Det kan fx være regionsdrevne klinikker, placering af nye eller ledigblevne ydernumre på en fast geografisk lokalitet eller udbud af ydernumre på licens. Praksisudviklingsplanen er ikke kun et værktøj til at sikre lægedækning, men også et dialogværktøj mellem praksis, kommunerne og regionen. Udviklingsplanens sammenhæng med anden planlægning bør derfor også forholde sig til udviklingen på det kommunale sundhedsområde. De politiske visioner og udviklingsmål i sundhedsaftalen skal også implementeres i praksisudviklingsplanen gennem konkretisering og uddybning af målsætninger i udviklingsplanen, f.eks.: At praksisudviklingsplanen skal medvirke til, at der er sammenhæng mellem de nære sundhedstilbud, det vil sige mellem almen praksis og kommunale tilbud og ydelser At der er en klar rolle- og opgavefordeling og en systematisk henvisningsstruktur fra almen praksis til de kommunale og regionale sundhedstilbud At det sammenhængende patientforløb bl.a. skal sikres gennem udvikling af en bæredygtig praksisstruktur At samarbejdet og dialogen mellem almen praksis og kommunerne udbygges, bl.a. gennem en systematisk henvisningsstruktur fra lægerne til de kommunale forebyggelsestilbud At der i fællesskab drøftes, hvorvidt det er muligt og ønskeligt at etablere regionale og kommunale sundhedstilbud i kommende sundhedshuse/behandlerhuse med praktiserende læger i de enkelte kommuner. I forhold til den kommunale inddragelse i processen for udarbejdelse af praksisudviklingsplanen er den regionale plan, at der laves en 1. høring ca. 1. april 2011, samt holdes en temadag i maj. Herefter vil udkastet først komme til høring og endelig godkendelse, når Regionsrådet primo 2012 har godkendt endeligt høringssvar. SIDE 19

20 I henhold til vejledning for Sundhedskoordinationsudvalg, kan udvalget komme med anbefalinger til den samlede sundhedsplan. Da praksisudviklingsplanen er en delplan heraf, bør Sundhedskoordinationsudvalget også kunne forholde sig til de enkelte delplaner. Der er tidligere i regi af de forskellige samarbejdsfora aftalt, at kommunerne skal inddrages tidligere i de regionale processer for, at sikre en bedre koordinering i forhold til de kommunale interesser og opgaver på sundhedsområdet. Det bør derfor overvejes, hvordan en koordinering af de tværkommunale interesser i forhold til 1. høringsrunde kan foranstaltes, for at sikre kommunalt gennemslag i udarbejdelse af udkast til praksisudviklingsplan, alternativt: At der udarbejdes en anbefaling om de at tværgående interesser, bør indgå i de enkelte kommuners høringssvar, At Regionen opfordres til at inddrage Sundhedskoordinationsudvalget i høringsproceduren. Kommunale repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget: Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg Kommune Peter Therkildsen, Morsø Kommune Peter Sørensen, Thisted Kommune Steen Andersen, Jammerbugt Kommune Ninni Gjesing, Vesthimmerland Kommune Kommunale repræsentanter i Samarbejdsudvalget for almen praksis: Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg Kommune Peter Therkildsen, Morsø Kommune Beslutning Peter Therkildsen orienterede om, at de seneste opgørelser viser en yderligere stigning i behovet for at få iværksat yderligere tiltag for at få dækket behovet for praksislæger. Der blev især peget på vigtigheden af, at mulighederne i den nye overenskomst blev inddraget i den nye praksisudviklingsplan. KKR Nordjylland drøftede situationen og tilkendegav: At de igangværende puljeprojekter ikke kan stå alene og at der er behov for særskilt fokus på yderligere tiltag At situationen med lægemangel er så alvorlig, at den snarest bør drøftes i Kontaktudvalget. SIDE 20

21 KKR Nordjylland tiltrådte indstillingen om tiltag i forhold til praksisudviklingsplanen Ny medfinansieringsmodel på sundhedsområdet SAG NR.: jpn/jac Baggrund KL har til høring modtaget et lovforslag om ændring af lov om regionernes finansiering. Forslaget medfører også en større omlægning modellen for den kommunale medfinansiering fra grundbidrag til aktivitetsbestemt medfinansiering. Samlet set vil omlægningen være udgiftsneutral, men det er nødvendigt at sikre kommunerne større budgetsikkerhed. Indstilling Det indstilles, at KKR Nordjylland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling I økonomiaftalen for 2011 blev det aftalt, at der i efteråret 2010 skulle drøftes justeringer af den kommunale medfinansieringsmodel af sundhedsområdet. Denne drøftelse har nu fundet sted og KL har den 14. marts 2011 fået lovforslaget i høring. Lovforslaget indeholder følgende elementer: Grundbidraget afskaffes og den aktivitetsbestemt del øges tilsvarende Det er en generel model på det somatiske område (sygehuse ekskl. psykiatri), det vil sige, at der er ingen differentiering Medfinansieringsprocent hæves fra 30 pct. til 34 pct. Loftet på stationære sygehusindlæggelser hæves fra ca kr. til ca kr. pr. indlæggelse og loftet på ambulante besøg hæves fra ca. 330 kr. til ca kr. pr. indlæggelse Der kommer et loft over den enkelte regions indtægter fra den kommunale medfinansiering. Regeringen lægger op til, at grundbidraget afskaffes og den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering øges tilsvarende. Grundtanken i omlægningen af grundbidraget til et aktivitetsbestemt bidrag er at styrke det kommunale incitament til en effektiv pleje- og forebyggelsesindsats, så dyre og forebyggelige indlæggelser undgås. Grundbidraget udgør i dag ca. 7 milliarder ud af de ca. 18 milliarder, som udgør kommunernes samlede medfinansieringsudgift til regionerne. Lov- SIDE 21

22 forslaget er for kommunerne under ét udgiftsneutral, idet den forøgede aktivitetsbestemte medfinansiering modsvares af bortfaldet af udgifter til grundbidraget.../. Beregninger viser, at de udligningsmæssige konsekvenser vil være mindre end den netop gennemførte beskæftigelsesreform. Der er lagt op til, at man i forbindelse med udligningsreformen vil se på disse konsekvenser. Da udligningsreformen først træder i kraft i 2013, er det nødvendigt at se på en overgangsordning i Regeringens udspil lægger desuden op til en generel model på det somatiske område (sygehuse ekskl. psykiatri). Det betyder, at der ingen differentiering er i modellen. Flere kommuner har givet udtryk for, at de ønsker en differentieret model, således at der kun er kommunal medfinansiering på områder, hvor kommunen har mulighed for at forebygge en indlæggelse. En differentieret medfinansierings model kunne fastlægges efter fx diagnoser eller aldersgrupper. Udformningen af den generelle model tilgodeser imidlertid i vid udstrækning de hensyn, der ligger bag ønsket om en differentieret model, idet modellen indebærer væsentligt højere medfinansieringsudgifter til de ældre medicinske patienter. Den højere medfinansieringsudgift skyldes, at andelen af behandlinger, hvor udgiften (behandlingstaksten) overstiger loftet, øges især for de ældre medicinske patienter. I de tilfælde, hvor udgiften ikke når det nye loft påvirkes kommunernes medfinansierings-udgifter kun af forhøjelsen af medfinansieringsprocenten. Derfor styrker regeringens udspil kommunernes incitamenter for ældre medicinske patienter. Det er sekretariatets vurdering, at den generelle medfinansieringsmodel således styrker incitamentet for en stor gruppe af borgere, som kommunerne har mulighed for at hjælpe på forskellig vis. Den fremlagte model imødekommer derfor i høj grad de hensyn, KL har lagt vægt på. Regeringen foreslår, at der fastsættes et loft over den enkelte regions indtægter fra den kommunale medfinansiering. Loftet for regionernes indtægter fra aktivitetsbestemt medfinansiering fastsættes svarende til det niveau for regionernes samlede indtægter fra aktivitetsbestemt medfinansiering, som er forudsat i årets økonomiaftale. Hvis kommunernes betaling til regionen overstiger loftet for indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering, opsamles det overskydende beløb i staten. SIDE 22

23 Med loftet over de regionale indtægter fra den kommunale medfinansiering sikres det, at regionerne ikke selv kan øge deres indtægter, hvilket skaber øget incitament i regionerne til at overholde budgetterne. Det må således forventes, at kommunerne i mindre omfang oplever store vækstrater i sundhedsudgifterne og dermed større budgetsikkerhed. Derfor understøtter dette forslag kommunernes ønske om at give regionerne bedre incitamenter til at styre. Det beløb, der overstiger loftet for regionernes indtægter fra den aktivitetsbestemte medfinansiering, som opsamles i staten bør føres tilbage til kommunerne. Beløbet kunne føres tilbage som en efterregulering og fx bruges på at finansiere forebyggelsesindsatser../. KL s formandskab og bestyrelse har behandlet sagen henholdsvis den 4. og den 23. marts På baggrund af bestyrelsens drøftelse har KL den 27. marts 2011 afgivet høringssvar. Hovedelementerne i høringssvaret er følgende: Kommunerne skal have tilført nye midler til forebyggelsesområdet Der skal igangsættes et analysearbejde af, hvordan differentierede elementer kan understøtte en hurtigere udbygning af den forebyggende indsats Medfinansiering udover regionernes loft skal tilbageføres til kommunerne Der skal indbygges en mekaniske i lovforslaget, som lægger et loft over kommunernes udgifter til medfinansiering Der bør indføres en tilbageløbsmekanisme, der kan sikre, at de ressourcer, der frigives i det regionale sundhedssystem som følge af kommunale sundhedsindsatser, føres tilbage til kommunerne Det er nødvendigt at se på en overgangsordning i Beslutning Thomas Kastrup Larsen fremlagde hovedindholdet i udkast til ny medfinansieringsmodel på sundhedsområdet, samt påpegede behov for flere kommunale tiltag på både den almene og den patientrettede forebyggelse. KKR Nordjylland tog orienteringen til efterretning. SIDE 23

24 4. Udpegninger SIDE 24

25 5. KKR SIDE 25

26 6. Punkter til næste møde 6.1. Punkter til næste møde den 10. juni 2011 SAG NR.: bjh/jac Baggrund KKR Nordjylland næste møde er planlagt til den 10. juni 2011 Indstilling Sagen forelægges til orientering. Sagsfremstilling Foreløbig sagsliste til KKR Nordjyllands næste møde: Udkast til organisering på uddannelsesområdet og den videre proces Flygtningefordeling 2012 Udkast til Rammeaftaler 2012 for det specialiserede socialområde. Udkast til Rammeaftale 2012 for specialundervisningsområdet Status for økonomiforhandlingerne Drøftelse af henvendelse fra SMARTCITY Organisering af KKR-møderne afskaffelse af gruppemøderne Status på den sundheds- og præhospitale indsats Ambulanceberedskabet for Nordjylland, responstider m.v. Beslutning SIDE 26

27 7. Eventuelt Mariann Nørgaard orienterede om Limfjordsrådet arbejde for, at sikre, at midlerne til kommunernes opsøgende og faciliterende vådområdeindsats bliver fordelt efter en aktivitetsbaseret fordelingsnøgle frem for efter DUT-princippet. Der var enighed om at skrive et brev fra KKR Nordjylland til Ministeren og KL s Teknik og miljøudvalg om det uhensigtsmæssige i at bruge DUT- nøglen i denne konkrete sag. SIDE 27