K K R M I D T J Y L L A N D

Transkript

1 D AG SORDEN 2011 K K R M I D T J Y L L A N D Dato : Tidspunkt: 10:00 Sted: Scandic, Udgårdsvej 2, 8600 Silkeborg KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat Siden sidst Meddelelser Regionalplitiske sager Orientering: Ny kommunal medfinansieringsmodel på sundhedsområdet Temadrøftelse: Det nære sundhedsvæsen Dimensionering på SOSU- og PAU området Forberedelse af KL forhandlingsoplæg for væksthusaftalen Koordinering på det specialiserede socialområde - Rammeaftale Fokus i den strategiske beskæftigelsesindsats - status fra det Regionale Beskæftigelsesråd Udpegninger KKR Punkter til næste møde Punkter til KKR Midtjyllands næste møde Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat SAG NR.: jhp Baggrund Referatet fra mødet i KKR Midtjylland den 8. februar 2011 blev udsendt via mail den 16. februar 2011: Referatet er tilgængeligt på Indstilling Det indstilles, at KKR Midtjylland godkender referatet. Beslutning SIDE 3

4 2. Siden sidst 2.1. Meddelelser SAG NR.: egl/jhp Baggrund Der orienteres kort om: KKR formandskabets henvendelse af 22. marts 2011 til KL om ny lov om medfinansiering på sundhedsområdet Senhjerneskadeområdet Møde med KL s formandskab den 31. marts Indstilling Det indstilles, at KKR Midtjylland tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling KKR formandskabets henvendelse af 22. marts 2011 til KL om ny lov om medfinansiering på sundhedsområdet På grundlag af en drøftelse i kommunaldirektørnetværket om lovforslaget om ændring af medfinansiering på sundhedsområdet, henvendte KKR formandskabet sig til KL med henblik på, at KL i høringssvaret gjorde opmærksom på at lovforslaget, hvis det blev vedtaget i den fremsatte form, ville øge usikkerheden i de kommunale budgetter. Senhjerneskadeområdet Den offentlige debat på dette område er drevet af de store omlægninger, der sker på basis af kommunernes øgede kompetencer på rehabiliteringsområdet. Debatten sætter kommunernes fælles opgave på det specialiserede område i relief. Møde med KL s formandskab den 31. marts 2011 På det seneste møde mellem KKR formandskaberne og KL s formandskab blev bl.a. lovforslaget om ændret medfinansiering på sundhedsområdet og de fælles kommunale koordinering på specialområdet drøftet. SIDE 4

5 ./. Henvendelse fra KKR formandskabet i Midtjylland er vedlagt. Beslutning SIDE 5

6 3. Regionalplitiske sager 3.1. Orientering: Ny kommunal medfinansieringsmodel på sundhedsområdet SAG NR.: jpn/jhp Baggrund KL har modtaget et lovforslag i høring, vedr. ændring af lov om regionernes finansiering. Der har efterfølgende været forhandlinger med regeringen om justering af forslaget, som bl.a. har resulteret i, at kommunerne opnår større budgetsikkerhed. Indstilling Det indstilles, at KKR Midtjylland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Regeringen har længe lovet, at der vil blive set på en ny medfinansieringsmodel af sundhedsområdet. Det fremgik således af økonomiaftalen for 2011, at der i efteråret 2010 skulle drøftes justeringer af den kommunale medfinansieringsmodel på sundhedsområdet. Regeringen har i marts 2011 fremsat lovforslag herom, og KL har afgivet høringssvar hertil. KL har efterfølgende været i forhandlinger med regeringen, hvilket har medført, at kommunernes bemærkninger i høj grad er blevet tilgodeset. Lovforslaget indeholdt følgende elementer: Grundbidraget afskaffes og den aktivitetsbestemte del øges tilsvarende. Det er en generel model på det somatiske område (sygehuse ekskl. psykiatri), dvs. der er ingen differentiering. Medfinansieringsprocenten hæves fra 30 pct. til 34 pct. Loftet på stationære sygehusindlæggelser hæves fra ca kr. til ca kr. pr. indlæggelse og loftet på ambulante besøg hæves fra ca. 330 kr. til ca kr. pr. indlæggelse. Der kommer et loft over den enkelte regions indtægter fra den kommunale medfinansiering../. KL s bestyrelse har drøftet sagen, og KL har afgivet høringssvar den 23. marts Hovedelementerne i høringssvaret var følgende: Kommunerne skal have tilført nye midler til forebyggelsesområdet. Der skal igangsættes et analysearbejde af, hvordan differentierede elementer kan understøtte en hurtigere udbygning af den forebyggende indsats. SIDE 6

7 Medfinansiering udover regionernes loft skal tilbageføres til kommunerne. Der skal indbygges en mekanisme i lovforslaget, som lægger et loft over kommunernes udgifter til medfinansiering. Der bør indføres en tilbageløbsmekanisme, der kan sikre, at de ressourcer, der frigives i det regionale sundhedssystem som følge af kommunale sundhedsindsatser, føres tilbage til kommunerne. Det er nødvendigt at se på en overgangsordning i Der har den 6. april 2011 været afholdt politisk møde, hvor regeringen på væsentlige punkter imødekom KL s synspunkter. Det drejer sig om følgende: Medfinansiering, som kommunerne har betalt, fordi en eller flere regioner har øget effektiviteten ud over det aftalte, bliver tilbageført til kommunerne. Der kan ikke ske takstændringer i budgetåret, idet Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil fremrykke udmelding af taksterne for året, så de vil være kendte i kommunerne ved budgetlægningen. Den kommunale medfinansiering holdes uden for servicerammen, så eventuelle kommunale merudgifter ikke kan udløse eller påvirke en regnskabssanktion. Ændringsforslagene sikrer kommunerne større finansierings- og budgetsikkerhed. KL støtter de langsigtede intentioner ved at afskaffe grundbidraget og øge den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering tilsvarende. Grundtanken er at styrke det kommunale incitament til en effektiv plejeog forebyggelsesindsats, så dyre og forebyggelige indlæggelser undgås. Grundbidraget udgør i dag ca. 7 milliarder ud af de ca. 18 milliarder, som udgør kommunernes samlede medfinansieringsudgift til regionerne. Lovforslaget er for kommunerne under ét udgiftsneutral, idet den forøgede aktivitetsbestemte medfinansiering modsvares af bortfaldet af udgifter til grundbidraget. Den samlede kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet forbliver med lovforslaget uændret på ca. 18 milliarder../. Beregninger viser, at de udligningsmæssige konsekvenser vil være mindre end den netop gennemførte beskæftigelsesreform. Der er lagt op til, at man i forbindelse med udligningsreformen vil se på disse konsekvenser. Da udligningsreformen først træder i kraft i 2013, er det nødvendigt at se på en overgangsordning i SIDE 7

8 Regeringens udspil lægger overordnet set op til en generel model på det somatiske område (sygehuse ekskl. psykiatri). Flere kommuner har givet udtryk for, at de ønsker en differentieret model, således at der kun er kommunal medfinansiering på områder, hvor kommunen har mulighed for at forebygge en indlæggelse. En differentieret medfinansieringsmodel kunne fastlægges efter fx diagnoser eller aldersgrupper. Regeringens udspil indebærer dog væsentligt højere medfinansieringsudgifter til de ældre medicinske patienter. Udspillet styrker derfor kommunernes incitamenter for ældre medicinske patienter, som kommunerne har mulighed for at hjælpe på forskellig vis. Den fremlagte model imødekommer derfor i nogen grad de hensyn, KL har lagt vægt på. Regeringen foreslår, at der fastsættes et loft over den enkelte regions indtægter fra den kommunale medfinansiering. Loftet for regionernes indtægter fra aktivitetsbestemt medfinansiering fastsættes svarende til det niveau for regionernes samlede indtægter fra aktivitetsbestemt medfinansiering, som er forudsat i årets økonomiaftale. Hvis kommunernes betaling til regionen overstiger loftet for indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering, tilbageføres midlerne til kommunerne. Med loftet over de regionale indtægter fra den kommunale medfinansiering sikres det, at regionerne ikke selv kan øge deres indtægter, hvilket skaber øget incitament i regionerne til at overholde budgetterne. Det må således forventes, at kommunerne i mindre omfang oplever store vækstrater i sundhedsudgifterne og dermed større budgetsikkerhed. Beslutning 3.2. Temadrøftelse: Det nære sundhedsvæsen SAG NR.: jhp Baggrund Sundhedskoordinationsudvalget har igangsat en proces, der skal munde ud i et katalog over konkrete projekter, der kan iværksættes i kommunernes arbejde frem mod det nære sundhedsvæsen. SIDE 8

9 På mødet i KKR Midtjylland den 8.februar 2011 blev punktet drøftet indledende. Det blev aftalt, at Sundhedskoordinationsudvalgets indspil til mødet med udvalgsformændene den 13. april 2011 skal drøftes på KKR Midtjyllands møde den 15. april /. Indspillet baseres på debatoplægget Kommunale perspektiver på det nære sundhedsvæsen, kommunalt debatoplæg for kommunerne i den midtjyske region. Kultur- og sundhedsdirektør Anders Kjærulf, Holstebro Kommune præsenterer oplægget på mødet. Desuden deltager næstformand i Sundhedskoordinationsudvalget Hans Jørgen Hørning, Silkeborg Kommune, i drøftelserne. Indstilling Det indstilles, at KKR Midtjylland: drøfter anbefalingerne i oplægget anbefaler, at oplægget drøftes i kommunernes fagudvalg på sundhedsområdet i løbet af april og maj måned Sagsfremstilling På mødet i februar 2011 konkluderede KKR Midtjylland følgende: Der ønskes en offensiv og løsningsorienteret proces Der skal sikres en opgaveløsning, med udgangspunkt i virkeligheden hos borgerne samtidig med at man anskueliggør om/at økonomien i et nært sundhedsvæsen er mere fornuftig Der skal udarbejdes modeller for fremtidens sundhedsvæsen (mellem kommuner region- praksissektor) og tænkes struktur og styring I processen skal der samles viden op, der kan bruges konstruktivt i KL. KL forventer, at dette bliver et hovedtema i økonomiforhandlingerne. Den kommunale styregruppe på sundhedsområdet har efterfølgende udarbejdet et debatoplæg Kommunale perspektiver på det nære sundhedsvæsen, kommunalt debatoplæg for kommunerne i den midtjyske region som her forelægges KKR til drøftelse. På KKR Midtjyllands møde vil der være et oplæg ved Anders Kjærulff, kultur- og sundhedsdirektør i Holstebro Kommune, og formand for skrivegruppen bag oplægget om kommunale perspektiver på det nære sundhedsvæsen. Udfordringerne Kommunerne står overfor en nødvendig udvikling af sundhedsområdet. Demografien (flere ældre, færre yngre) og de stigende sundhedsudgifter SIDE 9

10 vil presse kommunerne økonomisk i den nære fremtid. I forbindelse med kommunalreformen blev der lagt flere sundhedsopgaver over til kommunerne; genoptræning, rehabilitering og borgerrettet forebyggelse. Samtidig blev der ændret i finansieringen af sundhedsområdet så kommunerne enten finansierer eller medfinansierer området. Formålet hermed var at skabe et større incitament for kommunerne til at påvirke sundhedsområdet. Ca. 90 pct. af alle sundhedsydelserne i dag løses lokalt i det nære sundhedsvæsen, mens de resterende 10 pct. løses på de specialiserede sygehuse. Kerneopgaverne i det nære sundhedsvæsen er bl.a. borgernes egenomsorg, rehabilitering, initiativer inden for forebyggelse og sundhedsfremme, tidlig opsporing af sygdomme, håndtering af en lang række behandlinger samt opgaver inden for pleje og omsorg. I sundhedsaftalerne, der indgås mellem kommunerne og regionen aftales rollefordeling og ansvar mellem kommunerne og regionen på forskellige områder for eksempel omkring udskrivning og genoptræning. Aftalerne er nødvendige, fordi man ikke i lovgivningen kan regulere og aftale klare grænser for det daglige arbejde på sundhedsområdet. Men der er mange andre eksempler på flydende grænser mellem kommuner og region og oplevelsen er at der vil opstå flere gråzoner i arbejdsfeltet mellem kommuner og region de nærmeste år. Udviklingen sker med den stigende specialisering i hospitalsvæsenet bedre og hurtigere behandlinger og hurtigere udskrivning. Denne udvikling er også styret af, at der nedlægges flere sengepladser op til 40 pct. i de kommende år. Samtidig er der sat en grænse for stigningstaksten i den ambulante behandling. Derfor vil der komme flere opgaver i den primære sektor praksislæger og kommuner i den nærmeste fremtid. Anbefalinger til drøftelse Udarbejdelsen af et debatoplæg kan ses som et paradigmeskifte, hvor kommunerne fra en mere tilbagetrukket rolle i sundhedsvæsenet, nu på papiret har fået tildelt en langt stærkere position. Men det kræver mere end blot formelle rammer og muligheder at erobre den nye position. Derfor er dette debatoplæg også udtryk for en kommunal vilje til at fremadrettet at sætte flere fælles kommunale aftryk på indsatsen i sundhedsvæsenet. Det gør kommunerne bedst ved at kvalificere debatten med kommunale synsvinkler. SIDE 10

11 I oplægget er der seks fokusfelter: Fokusfelt 1: Skærpet kommunalt fokus på sundhedsopgaven Fokusfelt 2: Ny arbejdsdeling mellem kommuner og regioner, der giver mere sundhed for pengene Fokusfelt 3: Rammevilkår, der fremmer udvikling af et stærkt, nært sundhedsvæsen Fokusfelt 4: Nye former for inddragelse af borgerne i forebyggelse og styrkelse af sundhed Fokusfelt 5: Styrket arbejde med kvalitetsudvikling, dokumentation og vidensdeling Fokusfelt 6: Finansiering Oplægget Kommunale perspektiver på det nære sundhedsvæsen, kommunalt debatoplæg for kommunerne i den midtjyske region drøftes i KKR og det anbefales at oplægget sendes til drøftelse i kommunerne. Den videre proces Den 1. juni 2011 har Sundhedskoordinationsudvalget arrangeret en fælles arbejdsdag for kommuner, hospitaler og praksislæger. Det anbefales at debatoplægget drøftes i kommunernes sundhedsudvalg i april maj måned, til inspiration til de kommunale politikere og embedsfolk, der deltager i arbejdsdagen../.. Der vedlægges oversigt over processen, samt arbejdsgrundlag for samarbejdet om det nære sundhedsvæsen. Sidstnævnte var også udsendt som bilag til KKRs møde i februar Beslutning 3.3. Dimensionering på SOSU- og PAU området SAG NR.: udy/hec/egl Baggrund Optaget af elever på social- og sundhedsskolerne følger fordelingen af praktikpladser mellem kommunerne. Dimensioneringsudvalget på området indstiller i denne sag, at fordelingen af praktikpladser på SOSU- og SIDE 11

12 PAU uddannelserne (Pædagogisk Assisten-Uddannelse) i 2012 er uændret i forhold til fordelingen i Indstilling Det indstilles, at KKR Midtjylland godkender en uændret fordeling af praktikpladser mellem kommunerne på SOSU- og PAU-uddannelserne i Sagsfremstilling Trepartsaftalen fra juni 2007 mellem KL, Danske Regioner, LO og staten gælder frem til 2015 og indebærer en stigning i antal praktikpladser med %, som det ses af tabellen nedenfor. År Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Aftalen er fuldt indfaset i 2011, og antallet af praktikpladser er derfor uændret i forhold til antallet i 2011 for landet som helhed og for hver region som helhed. Fordelingen mellem kommunerne, aftales imidlertid lokalt, og den er pt. baseret på det konkrete antal praktikpladser hver kommune havde i Dimensioneringsudvalget har, efter henvendelse fra enkelte kommuner vedr. antallet af praktikpladser på PAU-området drøftet om denne fordeling fortsat er hensigtsmæssig. Efter drøftelse i KD-net anbefales det, at fordelingen holdes uændret i 2012, men at spørgsmålet om ændret fordeling belyses yderligere mhp og fremefter. Der er desuden indgået aftale mellem KL og regeringen om ekstra praktikpladser for landet som helhed indenfor erhvervsuddannelserne, herunder også SOSU- og PAU-uddannelserne. Disse pladser er fordelt centralt, og Kommunerne er orienteret herom i brev til borgmestrene den 1. marts 2011 Beslutning SIDE 12

13 3.4. Forberedelse af KL forhandlingsoplæg for væksthusaftalen 2012 SAG NR.: ljo/jhp Baggrund Det er en del af processen for forhandlingerne om den nationale væksthusaftale, at KL skal sikre sig det bredest mulige mandat for at indgå aftalen med Økonomi- og Erhvervsministeriet. Kommunernes krav til aftalen skal formuleres via KKR. Som i 2010 er det målet, at den nationale aftale kan indgås senest i september Den kommunale proces med at give input til den nationale aftale blev derfor sat i gang i februar 2011, hvor den administrative. Baggrundsgruppe bag Væksthuset drøftede oplægget KL s foreløbige overvejelser om den nationale væksthusaftale Den overordnede anbefaling er, at emnerne er relevante og at KKR Midtjylland tiltræder udspillet med enkelte tilføjelser. Overvejelserne er refereret nedenfor. Deadline for ti l- bagemelding til KL er den 20. april Indstilling Det indstilles, at KKR Midtjylland: drøfter hvilke forventninger, der kan stilles til forhandlingerne med staten og hvilke fælles landsdækkende krav, der kan stilles til væksthusenes landsdækkende indsats. drøfter en tilbagemelding til KL med henblik på de videre forhandlinger om aftalen Sagsfremstilling KL s foreløbige ideer til, hvad der kan udgøre forhandlingsemner for væksthusaftalen 2012 kan deles i to spor. Det ene spor er kommunernes forventninger til staten og evt. krav om ændringer af det statslige målesystem. Det andet spor er kommunerne fælles krav til væksthusenes samlede arbejde i Kommunernes krav og forventninger til staten Ved udgangen af 2010 er der umiddelbart fire emner, kommunerne kan tage op i dialogen med staten om væksthusaftalen for Et emne er justering af det statslige målesystem, herunder om antallet af vækstkortlægninger (vejledningsforløb) på i alt har fundet et realistisk SIDE 13

14 niveau. Det er en del af aftalen for 2011, at det skal vurderes, om der er fundet en hensigtsmæssig balance mellem kvantitet og kvalitet i væksthusenes indsats. I drøftelserne om målesystemet kan det også tages op, om statens definition på væksthusenes målgruppe er tidssvarende i forhold til en mere recessiv økonomi. Flere kommuner har gjort KL opmærksom på, at målgruppedefinitionen bør gennemgå et eftersyn. Et andet emne er 60 procents reglen fra 2006 aftalen. Det er en del af udmøntningen af aftalen mellem KL og regeringen fra april 2006, at 60 pct. af væksthusmidlerne skal gå til et regionalt hovedkontor. Staten var bekymret for, at væksthusindsatsen ville blive for spredt og gå ud over målet om at skabe kritisk masse og faglig bæredygtighed i indsatsen. Kommunerne oplever i dag, at væksthusene fortolker reglen forskelligt, og at den ofte bliver fortolket rigidt. Et tredje emne er statens anvendelse af væksthusene som affyringsramper for nye nationale initiativer. Med kommunernes overtagelse af væksthusene har staten lagt op til et nyt kontraktstyringskoncept. Staten vil fremover opfatte væksthusene som leverandør på lige fod med øvrige leverandører. KL skal holde staten fast på, at den fortsat skal benytte væksthusene som primær aktør. Et fjerde emne er graden af ensretning af væksthusene. Væksthusene er et nationalt system med fælles kerneopgave og fælles brand. Husene udvikler sig dog forskelligt, og der er opstået en diskussion om, hvor ens væksthusene skal være i organisation og organisationskultur. Bl.a. er det statens synspunkt, at væksthusene i højere grad skal effektivisere og fx have flere fællesfunktioner, som fx fælles økonomifunktion Kommunale krav til væksthusenes landsdækkende indsats Umiddelbart er der tre opgaver kommunerne kan have en interesse i, at væksthusene løser. En opgave er, at kommunerne får maksimalt udbytte af, at indholdet i de regionale væksthusaftaler er forskelligt. Den nye viden og de nye metoder et væksthus udvikler, skal komme det samlede system til gode. En anden opgave kan være, at væksthusene skaber overblik over kompetencerne i den samlede erhvervsservicesystem. Flere kommuner efterlyser både overblik over kompetencerne i systemet og overblik over virksomhedernes servicebehov. SIDE 14

15 En tredje opgave kan være, at væksthusene fortsat skal arbejde for at styrke den sammenhængende erhvervsservice. I den forbindelse efterlyser både kommuner og aktører i den lokale erhvervsservice muligheder for videndeling og erfaringsudveksling. Væksthusene kan sættes i spidsen for at afholde regionale eller nationale arrangementer, der imødekommer dette behov. Drøftelser i den administrative baggrundsgruppe bag Væksthuset Den administrative baggrundsgruppe bag Væksthuset har drøftet KL s oplæg med foreløbige overvejelser om den nationale væksthusaftale for De overordnede konklusioner af drøftelserne er, at emnerne er relevante og at man generelt er enige i udspillet. baggrundsgruppen har i øvrigt følgende kommentarer: De regionale udgangspunkter er forskellige der er derfor behov for forskellige tilgange og minimal ensretning af væksthusene (forventninger til staten) Det enstrengede system er også fremadrettet det bærende fundament og kommunerne vil fortsat have fokus på at styrke hele erhvervsservicesystemet med solide lokale tilbud (fælles forventninger fra kommunerne) Den administrative arbejdsgruppe bemærker også, at der bør være større fokus på resultatmål frem for kvantitative mål, og at væksthusene bør anskues som partnere i erhvervsfremmesystemet, og ikke alene som leverandører. Beslutning 3.5. Koordinering på det specialiserede socialområde - Rammeaftale 2012 SAG NR.: egl Baggrund Lovgrundlaget for kommunernes overtagelse af koordineringen på det specialiserede område er nu vedtaget, det fælles kommunale sekretariat er under etablering og styregruppen (KRASOS) har udstukket de første rammer for udarbejdelsen af rammeaftalen for SIDE 15

16 ./. KRASOS stiller her forslag om hvilke fokusområder, der skal være i arbejdet med rammeaftalen for 2012 samt hvilke tilbud, der skal være omfattet af rammeaftalen../.. Desuden vedlægges brev fra ministeren vedr. centralt udmeldt tema til rammeaftalerne for 2012 og notat om rammeaftaler fra KL af 30. marts Indstilling Det indstilles: At styregruppens forslag til fokusområder i rammeaftalen for 2012 godkendes At alle tilbud, hvor mere end 5% af pladserne anvendes af andre kommuner, er omfattet af rammeaftalen At det udmeldte tema fra ministeriet tages til efterretning. Sagsfremstilling Siden KKR Midtjyllands møde den 8. februar 2011, hvor der blev truffet beslutning om organisering og finansiering af den nye fælles kommunale koordineringsopgave, er der blevet arbejdet på at fastlægge hvorledes opgaven i praksis skal gribes an og hvad rammeaftalen, i første omgang i 2012, skal indeholde. KRASOS har på møde den 23. marts 2011 drøftet forskellige oplæg hertil, og har besluttet at indstille en række forslag til KKR Midtjylland. Vedr. rammeaftalens udviklingsdel (udviklingsstrategien) foreslås det, at de fælles udviklingsområder, der allerede er fastlagt videreføres. Det drejer sig dels om tiltag til mellemkommunal vidensdeling, erfaringsudveksling og kursusvirksomhed og dels om tiltag vedr. takster. Tiltagene er lidt nærmere beskrevet i bilag 1. Desuden er der fra ministeren udmeldt er særligt tema for Det udmeldte tema er særforanstaltninger til børn, unge og voksne med problemskabende adfærd på både udsatte- og handicapområdet. Temaet forventes at indgå i såvel udviklingsstrategien som i styringsaftalen. Med hensyn til hvilke tilbud, der er omfattet af rammeaftalen, er det op til kommunerne i fællesskab at fastlægge dette ud fra en inddeling af tilbuddene i tre kategorier: 1. Tilbud som det alene er driftskommunen, der anvender SIDE 16

17 2. Tilbud hvor driftskommunen har indgået aftale med én eller få andre kommuner om at stille pladser til rådighed 3. Tilbud, hvor der ikke er indgået konkrete aftaler mellem driftskommunen og en eller flere andre kommuner om anvendelse af tilbuddet, men hvor en stor del/størstedelen af pladserne anvendes af andre kommuner evt. også af kommuner uden for regionen. Samtlige tilbud drevet af regionen er omfattet af rammeaftalen. Krasos foreslår, at alle kommunale tilbud, hvor mere end 5% af pladserne anvendes af andre kommuner, er omfattet af rammeaftalen Med hensyn til den videreproces, er det for rammeaftale 2012 fastlagt, at såvel udviklingsstrategi som styringsaftale skal foreligge vedtaget den 15. oktober. Forløbet forventes at blive således: April/maj: Sekretariatet udarbejder oplæg til rammeaftale /4: Sagen drøftes på RKU møde 16/5: Krasos drøfter første oplæg til Rammeaftale /5: Orientering på Dialogforums temamøde om det nye setup 15/6: Den administrative styregruppe drøfter første oplæg til Rammeaftale /6: Første oplæg til Rammeaftale 2012 drøftes på RKU møde 17/8: Den administrative styregruppe drøfter andet oplæg til Rammeaftale /8: KKR godkender oplæg til Rammeaftale 2010 Derefter: Rammeaftale 2012 sendes til godkendelse i de 19 kommuner og hos Region Midtjylland. Beslutning SIDE 17

18 3.6. Fokus i den strategiske beskæftigelsesindsats - status fra det Regionale Beskæftigelsesråd SAG NR.: egl Baggrund Med den stigende ledighed er der et øget fokus på kommunernes indsats for at få ledige i job. De kommunalt udpegede repræsentanter i de regionale beskæftigelsesråd har drøftet hvorledes, der opnås størst mulig kommunal indflydelse på de regionale rammer for denne indsats. I denne sag præsenteres disse overvejelser, og på mødet vil rådmand Hans Halvorsen, der er udpeget af KKR Midtjylland til det Regionale Beskæftigelsesråd i midtjylland, lægge op til en drøftelse af hvilke fælleskommunale interesser, der skal lægges vægt på fra kommunal side i arbejdet rådet Indstilling Det indstilles, at KKR Midtjylland drøfter de fælleskommunale interesser i arbejdet i Det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR). Sagsfremstilling Siden kommunalreformen i 2007 har det været de regionale beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregioners opgave at understøtte og følge op på kommunernes indsats for at få ledige borgere i beskæftigelse. Dette sker indenfor rammerne af ministerielt fastlagte beskæftigelsespolitiske mål på fire områder: Mål 1: Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål 2: Færre på permanent offentlig forsørgelse Mål 3: Unge skal i uddannelse eller job Mål 4: Flere efterkommere og indvandrere skal i job. Der indgås hvert år en kontrakt herom med konkrete regionale resultatmål. Kontrakten for den midtjyske region i 2012 er netop indgået, og kan ses her: Link til Kontrakt 2011 for RBR Midtjylland RBR s opgave er bl.a. at overvåge arbejdsmarkedet gennem analyser og prognoser på brancheniveau og at sikre samspillet til de regionale vækstfora. Desuden administrerer RBR forskellige statslige ordninger, fx midler afsat til at afhjælpe flaskehalsproblemer, midler afsat til initiativer i forbin- SIDE 18

19 delse med større virksomhedslukninger og klager over procedurer ved større afskedigelser. Endelig skal RBR følge indsatsen i jobcentrene gennem dialog og resultatopfølgning. Hvis resultaterne i et jobcenter er væsentligt dårligere end resultaterne i andre jobcentre med lignende rammevilkår kan beskæftigelsesregionen: Indstille til ministeren at jobcentrets indsats helt eller delvist udliciteres Intensivere sin opfølgning over for jobcentret Pålægge jobcentret rådgivning fra beskæftigelsesregionen. De kommunalt udpegede repræsentanter i RBR har drøftet de fælleskommunale interesser i rådets arbejde, og har bl.a. fokus på: At arbejde for at fastholde det lokale/den enkelte kommunes ansvar At arbejde for øget tværgående fokus mellem de regionale beskæftigelses, erhvervs- og uddannelsesindsatser At fremme afbureaukratisering og øget lokal/enkeltkommunal anvendelighed af den løbende dokumentation At fortsat arbejde for at påvirke de ministerielle mål på området. Beslutning SIDE 19

20 4. Udpegninger SIDE 20

21 5. KKR SIDE 21

22 6. Punkter til næste møde 6.1. Punkter til KKR Midtjyllands næste møde SAG NR.: egl/jhp Baggrund Foreløbig dagsorden til møde i KKR Midtjylland den 10. juni Indstilling Det indstilles, at KKR Midtjylland tager sagen til efterretning og eventuelt drøfter yderligere forslag til dagsordenspunkter. Sagsfremstilling Regional Udviklingsplan - drøftelse af fælles kommunalt indspil til RUP Koordinering på det specialiserede område opfølgning på arbejdet med den nye opgave, herunder rammeaftale 2012 Væksthus Midtjylland, halvårsstatus Det nære Sundhedsvæsen status efter arbejdsdag Task force innovation på sundhedsområdet Beslutning SIDE 22

23 7. Eventuelt SIDE 23