HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011

Transkript

1 Navneforbud Det forbydes ved offentlig gengivelse af dommen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011 Sag 102/2011 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Bjørn M. Caning, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 18. juni 2010 og af Østre Landsrets 7. afdeling den 21. februar I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Poul Søgaard, Marianne Højgaard Pedersen, Jens Peter Christensen og Henrik Waaben. Påstande Dommen er anket af tiltalte, T, med påstand om formildelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Anbringender T har anført, at den idømte straf på 12 års fængsel er for streng, idet byretten og landsretten ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til værdien af de oplysninger, som han har valgt at give til politiet om sine egne og andre personers kriminelle aktiviteter, og som dels omhandler forhold, politiet ikke kendte til, dels har været afgørende for opklaringen af andres strafbare handlinger, jf. herved straffelovens 82, nr. 9 og 10. Der synes ikke at være taget hensyn til,

2 - 2 - at han som følge af sine forklaringer er i fare for alvorlige repressalier fra personer tilknyttet hans tidligere omgangskreds. Denne omstændighed bør i sig selv føre til en betydelig strafnedsættelse. Anklagemyndigheden har anført, at T er dømt for flere forhold vedrørende grov personfarlig kriminalitet, herunder navnlig flere drabsforsøg, hvor han i det ene forhold selv skød den forurettede. Alle drabsforsøgene og det ene voldsforhold har relation til en verserende konflikt mellem Hells Angels og AK 81 på den ene side og forskellige bandegrupperinger på den anden side, og flere af forholdene er henført under straffelovens 81 a. Det må antages, at straffen ville have været i hvert fald fængsel i 16 år og meget muligt fængsel på livstid, hvis der ikke havde foreligget formildende omstændigheder. Der må imidlertid lægges vægt på flere væsentligt formildende omstændigheder, først og fremmest at T har medvirket til opklaring af andre personers alvorlige kriminalitet i forbindelse med den nævnte konflikt. Forklaringerne har bl.a. gjort det muligt for anklagemyndigheden at rejse tiltale mod 16 personer med tilknytning til Hells Angels og AK 81 for flere forhold vedrørende overtrædelse af straffelovens 237, 245, stk. 1, og 192 a. Der må i denne forbindelse også tages hensyn til, at T som følge af sine forklaringer er i betydelig risiko for at blive udsat for alvorlige repressalier, herunder likvidering. På trods af disse væsentligt formildende omstændigheder er der ikke grundlag for at nedsætte straffen yderligere. Retsgrundlaget Bestemmelsen i straffelovens 82, nr. 10, hvorefter det ved straffastsættelsen i almindelighed skal indgå som en formildende omstændighed, at gerningsmanden har givet oplysninger, som er afgørende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre, blev indsat i loven ved lov nr. 218 af 31. marts Bestemmelsen bygger på Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002, hvori det bl.a. anføres (side ): Gerningsmandens forhold efter gerningen i straffelovens 80, stk. 1, omfatter også tilfælde, hvor gerningsmanden har givet oplysning om medgerningsmænds eller tredjemands strafbare forhold, sml. bl.a. højesteretsdommen, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1998, s. 1317, hvor det i flertallets præmisser indledningsvis anføres: Straffelovens 80, stk. 1, giver mulighed for ved strafudmålingen at tage hensyn til, at tiltalte har medvirket ved sagens oplysning, herunder ved afgivelse af forklaring om medgerningsmænd. Har gerningsmanden f.eks. ved sin forklaring sat politi og ankla-

3 - 3 - gemyndighed i stand til at optrevle sager mod medgerningsmænd i et større sagskompleks, kan dette forhold indgå ved strafudmålingen inden for strafferammen. Efter Straffelovrådets opfattelse kan den citerede højesteretsdom ikke antages at udelukke, at det også i andre sagstyper kan indvirke på strafudmålingen inden for den foreskrevne strafferamme, at gerningsmanden har bidraget (sandfærdigt) med værdifulde oplysninger om andres strafbare forhold. Det må efter rådets opfattelse bero på en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag, om der er grundlag for at udmåle en reduceret straf. Omstændighederne i den enkelte sag vil også være afgørende for, hvor meget straffen i givet fald skal reduceres med i forhold til den sædvanlige straf. Rådet kan tiltræde det synspunkt, at domstolene er vant til at foretage troværdighedsbedømmelser i en række sammenhænge, hvorfor den generelle risiko for fremkomst af falske oplysninger om andre ikke i sig selv kan bære et forbud mod at benytte strafnedsættelse i forhold til en person, som ved den konkrete bedømmelse fremtræder troværdig Straffelovrådet finder, at der i hvert fald i tilfælde, hvor efterforskningen af alvorlige sager erfaringsmæssigt er særlig vanskelig og problemfyldt, og hvor den sigtede har givet oplysninger, som viser sig afgørende for opklaringen af sagen, bør være mulighed for at udmåle straffen under den foreskrevne strafferamme, særligt når den pågældendes egen handling må anses for at være af forholdsvis underordnet betydning. Rådet finder endvidere, at der efter omstændighederne på samme måde som ved tilståelse i egen sag bør åbnes mulighed for strafbortfald, sml. ovenfor og denne betænknings kapitel 10 om strafnedsættelse og strafbortfald mv., pkt. 7.3, og kapitel 30 (lovudkast) med 83, jf. 82, nr. 9, i 1, nr. 6, i rådets lovudkast. Om og i hvilket omfang oplysning om medgerningsmænds eller tredjemænds strafbare forhold bør føre til reduceret straf eller eventuelt strafbortfald må også bero på en konkret vurdering ved pådømmelsen af den enkelte sag Som det fremgår af ovenstående, kan både hensynet til at opklare alvorlig kriminalitet og procesøkonomiske hensyn tale for, at der som led i kriminalitetsbekæmpelsen gives mulighed for at stille en sigtet eller tiltalt person fordele i udsigt som modydelse for, at den pågældende aflægger tilståelse om egne strafbare forhold og/eller afgiver forklaring om medgerningsmænds eller tredjemænds strafbare forhold. Udsigten f.eks. til en mildere straf kan føre til, at den pågældende med sin forklaring afdækker forbrydelser, som ellers ikke eller kun under anvendelse af ganske betydelige ressourcer ville være opklaret. Det må erkendes, at megen af den alvorlige organiserede kriminalitet, herunder den grænseoverskridende kriminalitet, kun lader sig opklare til bunds gennem forklaringer fra de personer, som har deltaget. At forklare belastende om andres kriminalitet er ikke uden risiko. Den, der vælger at udtale sig, må ofte påregne hævnaktioner fra medsigtede og eventuelle bagmænd og grov chikane under afsoning fra medindsatte m.fl. Det er derfor naturligt og forståeligt, at den sigtede rejser spørgsmål om, hvad vedkommende har ud af at tilstå og/eller at forklare om medgerningsmænds eller tredjemænds strafbare forhold.

4 - 4 - At give adgang til at indgå sådanne aftaler er imidlertid heller ikke uden betænkelighed. Overordnet kan det anføres, at formålet med straffeprocessen er at finde den materielle sandhed, og at det ville stride mod dette formål at åbne mulighed for at indgå aftaler om skyld og straf. Det kan videre anføres, at det ville stride mod dansk retstradition at åbne for en ordning, hvor man f.eks. på forhånd indhentede et tilsagn fra retten om ikke at idømme mere end en mellem parterne nærmere aftalt straf. Det kan også hævdes, at de strafforfølgende myndigheder ikke bør tilskynde til handlinger, der kan øge faren for, at det villige vidne udsættes for repressalier, og at der sker en yderligere forråelse i de kriminelle miljøer. I bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende , tillæg A, side 3297 og 3325 (LFF , L 99, side 13 og 32), hedder det bl.a.: Justitsministeriets overvejelser Justitsministeriet er enig i, at den gældende adgang til at nedsætte straffen, også under den foreskrevne strafferamme, når gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse, bør videreføres, og at der bør åbnes mulighed for under i øvrigt formildende omstændigheder at statuere strafbortfald i disse tilfælde. Justitsministeriet er endvidere enig i, at der bør åbnes mulighed for, at nedsætte straffen og under i øvrigt formildende omstændigheder at statuere strafbortfald, når gerningsmanden har givet oplysninger, som er afgørende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med Straffelovrådets forslag. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 2 ( 82, nr. 9 og 10, og 83), samt bemærkningerne hertil. Til 82 I 82, nr. 10, angives som formildende omstændighed, at gerningsmanden har givet oplysninger, som er afgørende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre. Med denne bestemmelse lovfæstes den retstilstand, som har udviklet sig på baggrund af Højesterets dom offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1998, side Bestemmelsen er ikke begrænset til bestemte sagstyper, herunder sager, som gerningsmanden selv har været involveret i. Bestemmelsen må efter ordlyden forventes at få størst praktisk betydning i sager om grovere kriminalitet, f.eks. større narkotikasager, sager om alvorlig voldskriminalitet og drab eller sager om omfattende eller alvorlig økonomisk kriminalitet, hvor efterforskningen erfaringsmæssigt er særlig vanskelig eller problemfyldt. Bestemmelsen i straffelovens 81 a, der blev indsat ved lov nr. 450 af 12. juni 2009 om ændring af straffeloven mv. (Styrket indsats mod bandekriminalitet mv.) med ikrafttræden den 15. juni 2009, er sålydende:

5 a. Den straf, der er foreskrevet i denne lovs 119, 123 og 245, 245, jf. 247, 246, jf. 245, 246, jf. 245, jf. 247, og 252, stk. 1, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i et gensidigt opgør, som foregår mellem grupper af personer, og hvor der flere gange som led i opgøret enten er anvendt skydevåben eller anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begået brandstiftelse omfattet af denne lovs 180. Stk. 2. Ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af denne lovs 180, 183, stk. 2, og 237 skal det i almindelighed indgå som en særdeles skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen har baggrund i et gensidigt opgør som nævnt i stk. 1. I bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende , tillæg A, side 8064 (LFF , L 211, side 6), hedder det bl.a.: 2.2. Lovforslagets udformning Det forudsættes, at strafudmålingsniveauet i sager omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffelovens 81 a som udgangspunkt fordobles i forhold til den straf, der i dag ville blive fastsat af domstolene. I tilfælde, hvor domstolene i dag ville udmåle en straf på fængsel i 1 år og 6 måneder - f.eks. i en sag om grov vold - er det således forudsat, at der fremover som udgangspunkt fastsættes en straf på fængsel i 3 år. I tilfælde, hvor domstolene i dag ville udmåle en straf på mere end 10 års fængsel - f.eks. i en drabssag - er det forudsat, at der fremover som udgangspunkt straffes med fængsel på livstid. Det er forudsat, at fordoblingen sker i forhold til den konkrete straf, der ville være blevet udmålt i den enkelte sag. Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde, og straffelovens almindelige regler om straffens fastsættelse mv. vil fortsat finde anvendelse i sager omfattet af den foreslåede bestemmelse. Det gælder bl.a. straffelovens 81 om skærpende omstændigheder, 82 om formildende omstændigheder og 83 om fastsættelse af straffen under den angivne strafferamme eller strafbortfald. Højesterets begrundelse og resultat T er fundet skyldig i bl.a. fem tilfælde af drabsforsøg, henholdsvis medvirken hertil, og to tilfælde af grov vold omfattet af straffelovens 245, stk. 1, jf. 247, stk. 1. De fem drabsforsøg og det ene voldsforhold er begået som led i Ts tilknytning til rockergrupperne Hells Angels og AK 81 og har baggrund i et gensidigt opgør med forskellige bandegrupperinger. Tre af drabsforsøgene og et af voldsforholdene er omfattet af strafskærpelsesbestemmelserne i straffelovens 81 a.

6 - 6 - Højesteret finder, at det herefter må antages, at T ville være blevet straffet med fængsel på livstid eller i hvert fald med fængsel i 16 år, hvis der ikke havde foreligget formildende omstændigheder. Som anført af byretten, med tiltrædelse af landsretten, må det i formildende retning tillægges betydning, at T med hensyn til forhold 1, 3 og 8 har angivet sig selv og tilstået forhold, som politiet ikke på forhånd havde kendskab til, og at han har givet oplysninger, som er afgørende for opklaringen af meget alvorlige strafbare handlinger begået af andre, jf. straffelovens 82, nr. 9 og 10. Det må i denne forbindelse tillægges betydning, at T som følge af sine forklaringer om strafbare forhold begået af andre med tilknytning til Hells Angels og AK 81 må antages at være udsat for en betydelig risiko for alvorlige repressalier, og at foranstaltninger til imødegåelse af denne risiko må antages at ville påvirke hans tilværelse i mange år fremover. Efter en samlet vurdering finder Højesteret imidlertid ikke grundlag for en yderligere reduktion af straffen end den reduktion, som byrettens og landsrettens fastsættelse af straffen til fængsel i 12 år er udtryk for. Højesteret stadfæster herefter dommen. T har fortsat været fængslet under anken. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. T skal betale sagens omkostninger for Højesteret.