Betingede domme ( 56-61)

Transkript

1 Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: Status: Gældende Udskrevet:

2 Indholdsfortegnelse 1. Overblik og tjekliste 2 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 6 3. Forberedelse 6 4. Jura 6 5. Straf og andre retsfølger 6 6. Efter dom 6 7. Love og forarbejder 6-1 -

3 Betingede domme ( 56-61) Revideret 1. maj Overblik og tjekliste Ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Samfundstjeneste mv.) er der sket flere ændringer af reglerne om betingede domme. Rigsadvokaten vil på baggrund af de nye regler udarbejde en ny meddelelse om anvendelse af betingede domme. Indtil denne er færdig, henvises der til Rigsadvokatens brev af 20. april 2015, hvor der er redegjort nærmere for ændringerne: (JOURNALNR. RA ) Til samtlige politikredse og statsadvokater Ændringer i reglerne om anvendelse af betingede domme, herunder kombinationsdomme 1. Indledning Der er ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Samfundstjeneste mv.) sket flere ændringer af reglerne om betingede domme. Loven træder i kraft den 1. maj Kopi af loven og det fremsatte lovforslag med enkelte bilag vedlægges (L 50 fremsat den 5. november 2014). 2. Ændringer, som anklagemyndigheden skal være særlig opmærksomhed på Jeg vil i de følgende afsnit redegøre nærmere for de ændringer, som loven indebærer for anvendelsen af betingede domme. Sammenfattende skal anklagemyndigheden som følge af lovændringen være særlig opmærksom på følgende: Ved loven afskaffes muligheden for at idømme betinget dom uden straffastsættelse. Der er ikke med lovændringen tilsigtet en skærpelse af straffen ved gentagen kriminalitet efter en betinget dom, som forud for lovændringen ville være uden straffastsættelse, men hvor der efter lovændringen fremover vil skulle udmåles en straf i den betingede dom. Anklagemyndigheden skal være særlig opmærksom på dette i forbindelse med nedlæggelse af strafpåstand. Der henvises til afsnit 4.3. Det forhold, at domfældte før dommen har været varetægtsfængslet, kan ikke som sådan begrunde anvendelse af kombinationsdom i stedet for en fuldt ud betinget dom. I det omfang forudgående varetægtsfængsling i dag tillægges betydning for valget mellem helt og delvis betinget dom, skal denne praksis således ændres. Der henvises til afsnit 5.2. Der kan være behov for i højere grad at fastsætte individuelt tilpassede vilkår til betingede domme, end det sker i dag. Anklagemyndigheden skal være opmærksom på, om der er grundlag for at nedlægge påstand om mere individuelt tilpassede vilkår til en betinget dom i de enkelte sager. Der henvises til afsnit Anvendelsesområdet for betingede domme - 2 -

4 Loven medfører ingen principielle ændringer af den eksisterende praksis med hensyn til, hvornår en fængselsstraf kan gøres betinget. Udgangspunktet vil således fortsat være, at straffe på op til 1½ års fængsel kan gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste, hvis gerningsmanden ikke tidligere er straffet med betinget eller ubetinget fængsel for ligeartet kriminalitet. Betinget fængsel vil afhængig af de nærmere omstændigheder, herunder kriminalitetens grovhed, fortsat også kunne anvendes, selv om en gerningsmand én gang tidligere er straffet med betinget fængsel for ligeartet kriminalitet. Betinget fængsel vil fortsat undtagelsesvist også kunne komme på tale ved fængselsstraffe på over 1½ års fængsel. Spørgsmålet om, hvornår der skal anvendes betinget fængsel, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste, vil afhænge af en samlet vurdering, hvori også indgår gerningsmandens øvrige personlige forhold (ud over eventuelle relevante forstraffe) og kriminalitetens grovhed og art. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der bør udvises en vis tilbageholdenhed med at operere med alt for faste udgangspunkter alene baseret på kriminalitetens art. Når det i en principiel dom fra en af de højere retter eller i lovforarbejder er tilkendegivet, at udgangspunktet for straffastsættelsen for en given forbrydelse er ubetinget fængsel, bør der stadig være plads til at fravige dette udgangspunkt i konkrete sager, hvor forholdene taler for det. Der vil i øvrigt være et større rum for at anvende betinget fængsel over for personer under 18 år, herunder et større rum for at anvende betinget fængsel flere gange efter hinanden. Det samme gælder, hvis der i øvrigt foreligger formildende omstændigheder, herunder i tilfælde af for lang sagsbehandlingstid (straffelovens 82, nr. 13) eller af, at den strafbare handling er begået for lang tid siden (straffelovens 82, nr. 14). Der skal dog omvendt udvises tilbageholdenhed med at anvende betinget fængsel ved mere organiseret kriminalitet, ved banderelateret kriminalitet og ved personfarlig kriminalitet i tilfælde, hvor forurettede er påført betydelige fysiske eller psykiske skader. Det samme gælder som udgangspunkt, hvis kriminaliteten er udøvet over for et særligt værgeløst offer. Der henvises til pkt i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets 4. Afskaffelse af muligheden for at idømme betingede domme uden straffastsættelse 4.1. Ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 er muligheden for at idømme betingede domme uden straffastsættelse blevet afskaffet. Det betyder, at der altid skal udmåles en straf ved idømmelse af en betinget dom. Begrundelsen herfor er bl.a., at den fængselsstraf, som bliver udløst helt eller delvist, hvis domfældte ikke overholder vilkårene i en betinget dom, er et så væsentligt led i den samlede sanktion, at domfældte bør kende længden heraf. Hertil kommer, at det er den ret, der afgør skyldsspørgsmålet, som bl.a. gennem den umiddelbare bevisførelse for den dømmende ret har det bedste kendskab til såvel lovovertrædelsen som gerningsmandens forhold før og efter gerningen frem til domstidspunktet. Det er derfor også den dømmende ret, som med størst legitimitet kan fastsætte ikke alene vilkårene i den betingede dom, men også længden af den fængselsstraf, som gøres betinget Når straffen i en betinget dom udmåles, bør straffen altid fastsættes til samme længde, som hvis straffen var gjort ubetinget. Det vil således være i modstrid med, hvordan reglerne om betingede domme bør anvendes, hvis man som en form for kompromis mellem et ønske om en forholdsvis hård dom og et ønske om en forholdsvis mild - 3 -

5 dom udformer en dom på den måde, at straffen er sat højt, men til gengæld gjort betinget (eller for den sags skyld omvendt, at straffen er gjort ubetinget, men til gengæld sat mindre højt) Afskaffelsen af muligheden for at idømme betinget dom uden straffastsættelse skal ikke have nogen afsmittende virkning i skærpende retning ved gentagen kriminalitet efter en betinget dom, som forud for lovændringen ville være uden straffastsættelse, men hvor der efter lovændringen fremover vil skulle udmåles en straf i den betingede dom. I tilfælde, hvor en person f.eks. forud for lovændringen ville være blevet idømt først en betinget dom uden straffastsættelse og derefter en betinget dom med straffastsættelse, skal der således også fremover idømmes to betingede domme (nu blot med udmåling af straffen i begge domme). Justitsministeriet har på baggrund af et spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg (spørgsmål nr. 1 til lovforslaget) anmodet Rigsadvokaten om at sikre, at anklagemyndigheden i forbindelse med nedlæggelse af strafpåstand er opmærksom på, at der med afskaffelsen af muligheden for at idømme betinget dom uden straffastsættelse ikke er tilsigtet en skærpelse af straffen ved gentagen kriminalitet efter en betinget dom, som i dag ikke ville indebære straffastsættelse. Jeg skal på den baggrund understrege, at anklagemyndigheden skal være opmærksom på dette i forbindelse med nedlæggelse af strafpåstanden i de pågældende sager. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt og samt bemærkningerne til lovforslagets 5. Kombinationsdomme 5.1. Straffelovens 58, stk. 1, om delvis ubetinget og delvis betinget dom (kombinationsdom) er ikke ændret ved lov nr. 152 af 18. februar En fængselsstraf vil dermed fortsat kunne opdeles i en ubetinget og en betinget del, og den ubetingede del vil fortsat højst kunne udgøre 6 måneders fængsel i kombinationsdomme uden samfundstjeneste. Den ubetingede del af en kombinationsdom (uden samfundstjeneste) skal i almindelighed fastsættes, så den højst udgør en tredjedel af den samlede fængselsstraf. Der er alene tale om et maksimum, og den ubetingede del af en kombinationsdom kan efter en konkret vurdering være kortere og også væsentlig kortere end en tredjedel af den samlede fængselsstraf Ved loven videreføres den eksisterende praksis for anvendelse af kombinationsdomme i det væsentligste. Det vil dermed fortsat være sådan, at når der idømmes betinget fængsel, vil udgangspunktet være, at hele fængselsstraffen gøres betinget, og at kombinationsdomme kun anvendes forholdsvis sjældent. Det vil også fortsat være sådan, at kombinationsdomme navnlig anvendes ved samtidig pådømmelse af flere uligeartede forhold, samt i mellemgrove tilfælde, hvor en rent ubetinget straf findes at være for streng, mens en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste uden nogen ubetinget del forekommer for mild. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det forhold, at domfældte før dommen har været varetægtsfængslet, ikke som sådan kan begrunde anvendelsen af kombinationsdom i stedet for en fuldt ud betinget dom. I det omfang forudgående varetægtsfængsling i dag tillægges betydning for valget mellem helt eller delvis betinget dom, skal denne praksis således ændres. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt samt bemærkningerne til lovforslagets 6. Fastsættelse af andre vilkår end samfundstjeneste - 4 -

6 6.1. Der er med lov nr. 152 af 18. februar 2015 som udgangspunkt ikke lagt op til ændringer i forhold til den eksisterende praksis med hensyn til fastsættelse af vilkår efter straffelovens 57 eller med hensyn til fastsættelse af prøvetid. Det fremgår dog af bemærkningerne til lovforslaget, at der kan være behov for i højere grad at fastsætte individuelt tilpassede vilkår i betingede domme, end det sker i dag. Det betyder, at kriminalforsorgen i forbindelse med personundersøgelsen, anklagemyndigheden ved sin sanktionspåstand og domstolene ved afgørelsen bør være opmærksom herpå. Der henvises til pkt i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets 6.2. Jeg skal på baggrund heraf anmode anklagemyndigheden om at være opmærksom på, om der kan nedlægges påstand om mere individuelt tilpassede vilkår i de enkelte sager. Sådanne vilkår vil som udgangspunkt være anbefalet af kriminalforsorgen i personundersøgelsen eller hvis der er tale om en ung under 18 år af de sociale myndigheder i deres udtalelse om den pågældende. Hvis der ikke er anbefalet mere individuelt tilpassede vilkår, og anklagemyndigheden vurderer, at det kan være relevant i den konkrete sag, kan anklagemyndigheden anmode de pågældende myndigheder om en supplerende udtalelse om, hvorvidt der kan behov for fastsættelse af mere individuelt tilpassede vilkår. 7. Betinget bøde Ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 er muligheden for at idømme betinget bøde ophævet. Der henvises til pkt i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets 8. Samfundstjeneste Det bemærkes, at hovedformålet med lov nr. 152 af 18. februar 2015 er at revidere reglerne om samfundstjeneste med henblik på øget anvendelse af samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel. Rigsadvokaten har ved brev af 6. februar 2015 til samtlige embeder orienteret om de nye regler om samfundstjeneste, ligesom der er udarbejdet en ny rigsadvokatmeddelelse om de nye regler (RM 9/2005 om samfundstjeneste). 9. Det bemærkes afslutningsvis, at Rigsadvokaten forventer i løbet af kort tid at udarbejde en ny meddelelse om anvendelse af betingede domme, hvoraf de nye regler om betingede domme vil fremgå. Indtil denne meddelelse er færdig, vil der i Vidensbasen være en Rigsadvokatmeddelelse, som henviser til dette brev. Eventuelle spørgsmål til ovenstående kan rettes til fg. vicestatsadvokat Pernille Langermann (tlf.nr ). Med venlig hilsen Ole Hasselgaard - 5 -

7 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 4. Jura 5. Straf og andre retsfølger 6. Efter dom 7. Love og forarbejder Lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Samfundstjeneste mv.) - 6 -