Supergiant Games GAMEBOGEN. Game Development Camp

Transkript

1 Supergiant Games GAMEBOGEN 2016 Game Development Camp 1

2 Først, tak til vores sponsorer! Uden dem var GDC aldrig blevet til noget! 2 Supergiant Games

3 GAMEBOGEN Game Development Camp Tillykke! Du har nu valgt at begive dig ud i spiludviklingens verden. Dette er en guide til hvordan du udvikler et computerspil. Den er til for at hjælpe dig - både under og efter campen! DENNE GAMEBOG TILHØRER: 3

4 INDHOLD 1.1 UNF OG GDC AT UDVIKLE EN IDÉ GODE RÅD TIL AT UDVIKLE ET SPIL PÅ EN UGE Make a Toy - Then a Game Kill Your Darlings Tal sammen i Jeres gruppe Keep it simple stupid! Need, Want og Nice To Have PROJECT PITCHING PLAYTESTING HVAD ER EN GAME ENGINE? Historie Hvad kan den så? Hvordan bruger man den? UNITY GAME ENGINEN Opstart af Unity Scene Toolbaren GameObjects og Inspector Hierachy Project Menu-linjen GameObject-menuen Component-menuen Window Help GUI Prefabs Unity Facitliste KARAKTERDESIGN Former Thumbnails Values Turn Around FARVETEORI Farvesymbolik Farveharmoni Nuance, mætning og lysintensitet TEKSTURER The Power of Two Tiling GRAFISK BRUGERFLADE ADOBE PHOTOSHOP Filer Tools Lag Adobe Photoshop Genveje MATERIALE POST GAME DEVELOPMENT CAMP Tegning Anatomi Line of Action Perspektiv Linjer OPGAVER D-MODELLEN - HVAD ER DET EGENTLIG? FAGLIGE TERMER INTRODUKTION TIL 3D STUDIO MAX Navigation Standard Primitives Extended Primitives Transform Tools Modifying Primitives Introduction to Editable Poly Modelling Methods Edge Loops and Rings FUNCTION LIST Editable Poly 48 4

5 3.4.2 Vertex Edge Border Polygon Element Editable Spline KLARGØRELSE AF ENS MODEL TIL TEKSTURERING Opsætning af rig Skinning af modellen Animation Eksportering til Unity EFTER GAME DEVELOPMENT CAMP Speedmodelling Forum Træn og find nye værktøjer OPRET ET SCRIPT Opbygningen af et script AUTOMATISKE METODER VARIABLER OG TYPER VEKTORER METODER Indbyggede metoder Custom metoder KØRSEL AF KODE If-statements Betingelser Else og else if Løkker COLLECTIONS Arrays Lister LINKS FACITLISTE PROGRAMMERING LYD I SPIL Foley Ambience Silence Egenskaber for Lyd Links UNITY AudioListener AudioSource Audio Mixers Groups Snapshots Tilføj Effekter til Groups Audio Mixers and Scripting MUSIK Baggrundsmusik i Unity Links LINKS Efter Campen Game Design Generelle Sider LITTERATUR Game Design EFTER CAMPEN Game Jams Uddannelser Softwareuddannelser BILLEDEREFERENCER 108 5

6 1.1 UNF OG GDC Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) er en forening med formålet at fremme interessen for naturvidenskab, teknologi og medicin blandt unge. Alle arrangører i UNF er frivillige og består hovedsageligt af gymnasie- og universitetsstuderende. UNF er nordens største udbyder af sommerskoler (de såkaldte Science-Camps), herunder Game Development Camp (GDC). GDC har til formål at introducere unge til computerspiludviklingens verden. De unge vil, når ugen er gået, have udviklet deres helt eget spil. 1.2 AT UDVIKLE EN IDÉ I jeres individuelle faggrupper har I nu 48 timer, delt ud over ugen, til at udvikle jeres spil. For at gøre dette muligt skal I først og fremmest have skabt jeres idé. Her er det vigtigt, at I er realistiske og samtidig kommunikerer med hinanden, så alle er enige om hvad det er I vil skabe. Den første del af idéfasen kalder vi for ja-runden. Her er det vigtigt, at være åben over for alle forslag og ikke sige nej til noget. Kvantitet over kvalitet - så mange idéer som muligt. Ingen kritik og vurdering af idéerne. Alles idéer er lige gode. I kan dog altid bygge videre på andres idéer i gruppen. Her er det også rigtig vigtigt, at give plads og lade hinanden tale. Den næste del af idégenereringsfasen er så, at tage nej-hatten på. Nu skal vi ind til kernen af idéen - I skal pille alt det overflødige fra og finde den bedste idé og bygge videre på den. En god måde at gøre det mest simpelt og overskueligt for jer selv er, at skitsere det på et stykke papir. Tegn jeres bane op, skriv idéerne op, brug post-it notes. Byg det ud af klodser. Film jer selv der løber som jeres karakter. Det vigtigste er bare, at få alt illustreret, så intet bliver glemt. Spørgsmål I kan stille jer selv: 1. Hvad er temaet for spillet? Hvad handler det om? Hvor foregår det henne? 2. Hvem spiller man som? Hvad er han/hun/dens mål? Har han/hun/den et mål? 6

7 1.3 GODE RÅD TIL AT UDVIKLE ET SPIL PÅ EN UGE Make a Toy - Then a Game At udvikle et færdigt computerspil på en uge er ikke en let opgave. Det kommer ikke til at være alle idéer, som kommer til at være implementeret i slutningen af ugen. Det er derfor bedst at fokusere på, først at få lavet et fedt legetøj. Et legetøj er den basale spilmekanik i jeres spil, som stående alene er sjovt at lege med. Et eksempel er et 2D platformspil i stil med Mario Bros. Her er legetøjet at kunne hoppe fra platform til platform. Legetøjet er i sig selv at få karakteren til at hoppe rundt. Det, der gør det til et spil er så, at kunne samle ting op, hoppe på fjender, have en highscore, mere end én bane og så videre. Jeres førsteprioritet skal være at gøre jeres legetøj færdigt så tidligt som muligt. Uden et godt legetøj er der ikke noget godt spil. Et færdigt spil er blot et legetøj med ekstra features, flottere baggrunde og så videre. Der kan altid finpudses bagefter. I denne uge skal der kun fokuseres på at færdiggøre legetøjet og gøre det mega fedt Kill Your Darlings Når man går i gang med at udvikle et spil sker det ofte, at man får en idé til en masse fede features, som man bare MÅ have med. Her er det vigtig at huske, at I desværre kun har én uge til at udvikle på jeres spil, og derfor er det som sagt ikke muligt at implementere alle idéerne. Kernen er det mest centrale og I bliver med andre ord nødt til at udvælge hvilke idéer der er vigtigst for jeres spil - og slå resten ihjel! Det er vigtigt ikke at få et for tæt forhold til en idé. I en idégenereringsproces bliver der kastet rundt med hundredvis af idéer som bliver smidt i skraldespanden. Hvis én holder fast i en idé om, at der SKAL være små hvide kaniner i baggrunden der løber rundt omkring med et ur, og en anden VIL have at karakteren skal skifte køretøj hvert 10ende skridt så bliver I aldrig færdige. Det er vigtigt at I bruger jeres idéer som forslag til, hvordan I kan forbedre jeres spil. Prøv også at lade være med at personliggøre idéen, altså brande den som min idé, men hellere flyvende ko med laser - eller hoppende bold med pink prikker -idéen Tal sammen i Jeres gruppe Mange spilprojekter ender med at gå i opløsning, fordi holdet bag spillet ikke får snakket nok sammen om, hvad spillet skal gå ud på. Tal derfor sammen og sæt ord på jeres tanker, når I laver jeres spilkoncept. Del opgaver ud hver især og planlæg hvem der laver hvad. Det er også en idé at lave daglige feedback-samtaler i mellem jer i gruppen: I skal samarbejde meget tæt i en uge og konflikter 7

8 kan opstå. For at minimere at I alle sammen ryger op i det røde felt, hvor samarbejde er besværligt og kedeligt, kan det være sundt at have et åbent forum, hvor man kan fortælle både hvad der gik godt og mindre godt den dag. Derudover er det vigtigt I tager jeres mentorer i brug. Jeres mentorer vil guide og hjælpe hvor der er brug for det! Keep it simple stupid! Hold det simpelt! Jo mere simpelt jeres spil er fra starten af, jo længere når I. Et spil skal ikke være kompliceret for spilleren at forstå. De skal forstå det inden for de første 30 sekunder, de sætter sig og spiller jeres spil Need, Want og Nice To Have En simpel måde at strukturere arbejdsgangen på kaldes Need, Want og Nice To Have-væggen. Denne metode løser følgende problemer: Klargører hvilke opgaver der skal laves, for at jeres spil bliver spilbart. Sørger for at elementer som gør spillet sjovt, får høj prioritet. Signalerer til alle i gruppen hvilke opgaver der arbejdes på og af hvem. Signalerer til alle i gruppen hvilke opgaver, der allerede er blevet løst, så de ikke bliver lavet mere end én gang. Alle jeres arbejdsopgaver skal inddeles i tre kategorier: NEED WANT NICE TO HAVE Herunder placeres de vigtigste opgaver, som ofte, når de bliver løst vil resultere i, at man har et Toy (legetøj). Fx at spillets karakter kan løbe frem og tilbage eller hoppe. Dette er altså opgaver der SKAL løses for, at I har et legetøj. Her placeres opgaver som ikke er de vigtigste, men opgaver I gerne vil have med i det endelige produkt, for at skabe spillet. Herunder er de opgaver, som, når de er færdige, gør at man har et spil. Dette er småting, som får spillet til at virke poleret. Det kan fx være ekstra visuelle effekter og menuer. For at synliggøre hvilke opgaver der hører til hvor, bliver disse skrevet på post-its notes og sat på jeres væg i grupperummet under deres respektive kategorier. Fx en post-it note med avatar koncept-art påskrevet, hænges op under Need. Når alle opgaverne hænger på væggen er det nemt for hele 8

9 gruppen at se, hvilke opgaver der endnu ikke er løst. Man påtager sig så en opgave på en post-it note ved at tage den ned fra væggen og sætte den på ens arbejdsstation, så dine gruppemedlemmer kan se, hvad du arbejder på. I stedet for at smide post-it noten ud når opgaven er løst, kan man lave en 4. kategori, med opgaver som er løste. Det er fedt at kunne se spillets fremskridt synliggjort i takt med, at flere og flere post-its tages ned og opgaver løses, og så er det et påskud for at blære sig over for de andre grupper, og uddele high-fives blandt gruppemedlemmerne. NEED WANT NICE TO HAVE DONE Dette er den oversigtstavle I skal have på Jeres arbejdsstation, for at synliggøre Jeres arbejdsproces. 1.4 PROJECT PITCHING Pitching er en stor del af computerspilsverdenen. Din spilidé skal pitches konstant til kollegaer, firmaer, ledelse og kunder. I spilverdenen snakkes der ofte om elevatorpitchen. Elevatorpitchen er den pitch du ville give til en vigtig person, hvis I tilfældigvis mødtes i en elevator og du kun havde denne elevatortur til at sælge din spilidé til personen. Hvad er en succesfuld pitch? 1. Kend din modtager a. Er det en kollega der kender al slang-sprog inden for spiludvikling, eller er det en uden kendskab til tekniske sider af spiludviklingen. 2. Gør din idé speciel og anderledes a. Hvad gør dit spil bedre end andre spil inden for samme genre 3. Svar på alle usagte spørgsmål a. Forudsig hvad din modtager vil tænke, og derigennem besvar hvilke spørgsmål du kunne forestille dig de ville have 4. Efterlad modtageren med noget positivt, de ikke kan glemme 9

10 Elevatorpitchen er ikke længere end ét minut, uden rekvisitter. Så hvad er især vigtigt at du fokuserer på? 1. Fokusér på de dele, som er mest essentielle for modtageren a. Modtageren vil ikke huske små detaljer, så bare udelad dem. 2. Brug tiden smart a. Øv dig på din elevatorpitch, og vurder om alt du siger er relevant for din modtager. 1.5 PLAYTESTING Når I udvikler jeres spil så test det konstant! Få både jer selv, andre deltagere og arrangører til at prøve jeres spil og give jer feedback. Dette kan være alt fra om spillet er sjovt, til om jeres platforme er placeret helt godt, eller om jeres collisionbox kunne være placeret bedre. Andre folk der prøver dit spil vil udforske andre ting end du selv ville, da de ikke har udviklet spillet. Altså kan de opdage fejl på din bane, som du ikke selv har opdaget. 10

11 2.1 HVAD ER EN GAME ENGINE? I forbindelse med spiludvikling og campen her har I måske hørt om Game Engines. Måske har I endda hørt om eksempler som Unity, Unreal Engine, Cryengine eller Frostbite. Men hvad er en Game Engine egentlig og kan vi bruge dem til noget? Historie For at forstå hvad en Game Engine er starter vi med hvordan de opstod. Da man først begyndte at lave computerspil, lavede man alt helt fra bunden. Der var ikke nogen der havde lavet noget lignende før, så der var ingen erfaringer, værktøjer eller metoder som man vidste virkede. Efter at have lavet nogle spil fandt man dog ret hurtigt ud af at der var nogle ting man altid startede med at lave. Før man kunne lave sine game mechanics var man for eksempel altid nødt til at lave noget der kunne vise noget grafik på skærmen, afspille lyd og lignende. Hvis man kiggede inden for samme genre, var der endnu flere ting der var gentagelser. Alle platformer har eksempelvis brug for at have noget der bevæger sig, noget tyngdekraft og nogle kollisioner. Der var altså rigtig meget arbejde der blev gentaget, og det kunne man kopiere direkte over i nye projekter. På den måde sparede man pludselig en masse tid. Derudover opdagede man at man kunne lave værktøjer der klarede nogle af opgaverne langt hurtigere, end hvis man lavede dem manuelt. Ved at slå disse værktøjer sammen til et værktøj, der også automatisk klarer ting der er de samme for alle projekter, havde man et kraftfuldt værktøj til spiludvikling. Sådanne værktøjer er hvad vi idag kalder en Game Engine Hvad kan den så? En Game Engine er altså et værktøj til at lave spil. Først og fremmest klarer en Game Engine en masse opsætning for en, som vi derfor slet ikke behøver tænke på. Derudover har game engines allerede moduler til at håndtere ting som grafik og lyd, så man hurtigt kan komme til at arbejde på sine egne game mechanics og så klarer enginen at vise hvad der sker. Endelig findes der en masse værktøjer som er integreret i de fleste engines. For eksempel kan man sætte levels op ved at trække ting rundt i et 3D rum i stedet for at sidde og programmere hvor alting skal stå. Andre værktøjer kan lave nogle ting man ofte har brug for i et spil, som for eksempel belysning, terræn eller knapper der vises på skærmen. Endelig er der også nogle ting som er indbygget i enginen, som man nogle gange får brug for. Det kunne for eksempel være fysik. Mange spil har brug for tyngdekraft, kollisioner eller realistisk bevægelse. Det er alt sammen fysik, og det kan man få enginen til at gøre meget af, dog skal man ofte selv tilpasse hvilke dele der skal bruges og hvordan. En sidste ting en engine kan klare for en er at gøre spillet tilgængeligt til flere forskellige platforme. Det vil sige, man kan nøjes med at lave spillet en gang, og så fungerer det både til PC, Playstation, Android og hvad I ellers måtte ønske hvilket kan spare meget tid. 11

12 2.1.3 Hvordan bruger man den? En Game Engine kan stadig ikke lave alt arbejdet selv. Som alle værktøjer gælder det om at kunne finde ud af at bruge den. Hvordan man gør det afhænger af, hvilken engine man bruger. Som sagt kan man ofte sætte levels op ved at trække ting rundt i et 3D-rum. Derudover har mange engines et drag and drop-system så man kan dragge ting hen for at vise hvad der skal bruges sammen. Derudover har de fleste engines også muligheden for at man kan lave scripts. Scripts er små stumper kode man kan programmere til at gøre hvad man vil, og det er ofte nødvendigt for at lave mere avancerede funktionaliteter til sit spil, hvilket er grunden til at vi har brug for programmører til at lave spil. 2.2 UNITY GAME ENGINEN På Game Development Camp skal I udvikle spil i spilmotoren Unity. Unity vinder mere og mere indpas i spilindustrien. Først og fremmest fordi den er let at komme i gang med og arbejde i. Unity findes også i en gratis version, så I kan blive ved med at lave spil i Unity, når I kommer hjem fra GDC. Ellers findes der andre spil-motorer, I kan sætte jer ind i, når I har lidt erfaring fra GDC og Unity Opstart af Unity Når I åbner Unity for første gang, får I noget, der minder om dette billede (Figur 1). Figur 1 Det ser måske lidt anderledes ud på jeres computere. Det er fordi der er valgt et andet layout, hvilket kan ændres i øverste højre hjørne. Layoutet der vises her, er det der hedder Tall. Layoutet kan yderligere tilpasses ved at trække i vinduerne, indtil man synes det er rart at arbejde med. Layoutet betyder som sådan ikke noget for det færdige spil, så I vælger selv hvilket I vil bruge. 12

13 Scene De forskellige kasser I kan se kaldes vinduer. Et af de vinduer I kommer til at bruge mest er Scene-vinduet. En scene svarer til en bane i spillet, så scene-vinduet viser en scene, og tillader at man ændrer i det. Det vil sige, det er her I kommer til at sætte jeres spil op ligesom et teaterstykke sættes op på en almindelig scene. Man kan undre sig over at scenen ikke hedder Level, men det er fordi en scene kan indeholde andre ting, for eksempel en menu eller en loading screen. Scenen bruges til at opsætte spillet ved at sætte elementer ind i det. De elementer kaldes Game Objects. Det er dem et spil består af, og præcis hvad de gør kommer vi ind på senere. Fra starten kan I se der allerede findes et objekt i scenen, nemlig et kamera. Spilleren vil komme til at se det som kameraet ser når spillet kører. Hvilket bringer os videre til næste vindue, nemlig Game-vinduet. Det findes ved at kigge over scenen, og der er der en lille fane med en Pacman, hvor der står Game. Trykker man på den ser man hvad spilleren vil se. I Game-vinduet kan man ikke flytte objekter, dette kan kun gøres i Scene-vinduet Toolbaren Hvis vi går tilbage til scenen, og kigger i øverste venstre hjørne finder vi toolbaren (Figur 2). Figur 2 Toolbaren bruges til at skifte mellem de fem museværktøjer, som ses i tabellen her: BILLEDE/NAVN SHORTCUT BESKRIVELSE Drag/Selection Q Bruges til at flytte frit rundt, ved at trække i scenen og til at vælge objekter Move W Bruges til at flytte Game Objects i x-, y- og z-akserne Rotate E Bruges til at rotere GameObjects om x-, y- og z-akserne Scale R Bruges til at skalere Game Objects Rect Handle T Bruges til at manipulere sprites Disse knapper kan I bruge til at placere jeres GameObjects, helt præcist som I gerne vil have dem. Foruden disse, finder I også Play-, Pause- og Step-knapperne, som er placeret i midten af vinduet. Play-knappen, som er den knap, I nok kommer til at bruge flest gange, tillader at I kan spille jeres spil, helt præcis som I har udviklet det. Ved at klikke på den, har I med andre ord, mulighed for at teste jeres spil. Det er vigtigt at gøre hele tiden, for at se om det man lige har lavet fungerer som forventet. 13

14 For at stoppe, skal man blot trykke på Play igen. En vigtig note skal siges om Play-knappen, og den er faktisk så vigtig, at det skal stå med All Caps: ALLE ÆNDRINGER, I FORETAGER PÅ JERES GAME OBJECTS, MENS I HAR KLIKKET PÅ PLAY-KNAPPEN, BLIVER IKKE GEMT! Pause- og Step-knapperne bliver ikke brugt så ofte, men Pause-knappen bruges til at pause spillet, således kan man pause spillet, hvis man finder en fejl/bug/glitch i ens spil, og har brug for at spillet kører for, at den er synlig. Step-knappen tillader, at I kan gå frem i spillet en frame ad gangen. Dette kan være en fordel, hvis man har en fejl, der er svær at finde frem til GameObjects og Inspector Game Objects er, som sagt, alle de ting I sætter ind i jeres scener. Et spil kan derfor ses som en samling af scener, og en scene som en samling af Game Objects. Et Game Object kan også ses som en samling af dele, og disse dele kaldes Components. For at se de components, eller komponenter, et objekt består af, vælges det, og så vil de blive vist i Inspector-vinduet (Figur 3). Øverst ses grundlæggende oplysninger om objektet. I kommer mest til at bruge navnet, for det er en god ide at navngive sine objekter for at holde styr på dem. Derudover kan I se det lille flueben ved siden af navnet. Det kan bruges til at aktivere og deaktivere det enkelte Game Object. Et deaktiveret objekt gør ingenting, så det kan bruges til at fjerne et objekt uden at slette det, så man nemt kan få det tilbage igen. Længere nede ser man komponenterne. Det første er det der hedder Transform. Det er et komponent der findes på alle Game Objects, og det styrer hvor et objekt er, hvordan det vender og hvor stort det er. Resten af komponenterne varierer fra objekt til objekt, men fra Inspector kan de alle finjusteres for at få det enkelte Game Object til at gøre præcis hvad I vil have. Figur 3 14

15 2.2.5 Hierachy Når I begynder at have mange Game Objects i jeres scene, kan det godt begynde at blive vanskeligt at navigere rundt blandt dem allesammen kun ved hjælp af Scene-vinduet. Det er her jeres nye ven, Hierarchy-vinduet, melder sig på banen. Hierarchy-panelet tillader, at få en meget nem, og overskuelig oversigt over de mange Game Objects, som befinder sig i jeres Scene. I slipper med andre ord for at lede hele jeres scene igennem for at finde det Game Object, I skal tilføje en Component til. I stedet kan I blot bruge drag and drop, som I kender fra jeres styresystem, til at trække et Component over på jeres Game Object i Hierarchy-panelet, eller I kan vælge objektet ved at trykke på det i hierarkiet. En anden mulighed som Hierarchy-panelet tilbyder, er at I kan lave en parenting mellem jeres Game Objects. En parenting går ud på, at man udvælger et parent-game Object, og alle Game Objects, som efterfølgende bliver tilføjet til dette Game Object, vil så fungere som børn. Det smarte er, at child-game Objects altid følger efter deres forældre. Dette kan for eksempel bruges, hvis man har en Power-Up, og der skal være en partikeleffekt rundt om denne Power-Up. Her vil partikeleffekten være et barn til Power-Up Game Objectet. Et andet eksempel er en karakter, der holder et sværd, der skal sværdet heller ikke blive hængende i luften, når karakteren flytter sig. På denne måde slipper man for at placere to forskellige GameObjects, og man kan i stedet koncentrere sig om kun at placere et GameObject, da det andet altid vil følge med. For at lave en parenting skal I blot trække det GameObject, som I ønsker skal være et barn, over på det GameObject, der skal være forældre. Et eksempel på hvordan det kommer til at se ud i hierarkiet kan ses på Figur 4. Figur 4 Parenting kan også bruges til at holde styr på sine objekter, ved at lave et tomt Game Object, og gøre det til forældre til objekter der hører sammen. Ved at klikke på den lille pil ud for forælderen kan det foldes sammen, så man ikke ser børnene. På den måde kan hierarkiet holdes overskueligt Project Under Hierarchy-vinduet finder vi Project-vinduet. Project -vinduet viser en lang liste over alle de filer, som er tilgængelige for hele jeres spil ikke kun jeres valgte scene. Disse filer kaldes Assets. Det vil sige, hvis I skal have noget i jeres spil, skal det ligge i Project-vinduet. Ligesom I kan bruge drag and drop i Hierarchy-vinduet, kan I også trække nye elementer fra jeres skrivebord ind i Project-vinduet. Hvis I for eksempel har udarbejdet en lydeffekt, som ligger på skrivebordet, kan I blot trække den ind i Unity. 15

16 Project-vinduet er inddelt i to kolonner. Den venstre har øverst nogle favoritter. Hvis man trykker på en af dem, får man vist alle filer af den tilsvarende type i den højre kolonne. Så trykker man for eksempel på All Materials vises alle materialer, som er den type filer, der bestemmer hvilken farve, teksturer, og overfladeegenskaber et objekt har i spillet. Under favoritterne findes mappestrukturen. Den minder formentlig om noget I kender fra jeres styresystemer. Når man vælger en mappe, vises de filer der findes i mappen i kolonnen til højre. Hvis man er bedre tilpas med at bruge en mappestruktur fuldstændig ligesom den der findes i Windows og lignende, kan man vælge kun at bruge en kolonne, ved at trykke på indstillinger til højre for Project (se Figur 5) og derefter One Column Layout. Figur Menu-linjen Ligesom mange andre programmer har Unity også en menu-linje. Under File findes funktioner til at gemme projektet. Det er også her man laver en ny scene og bygger sit projekt, det vil sige eksporterer det, så man får noget, der kan spilles uden for Unity. Under Edit findes funktioner til at kopiere og duplikere objekter. Derudover er det også her man finder de indstillinger, der påvirker hele projektet. Assets bruges til at importere og eksportere Assets til og fra projektmappen. Det svarer også til at højreklikke i selve Projekt-vinduet. Det er også under Assets, man kan lave nye filer, hvis man for eksempel har brug for at lave et nyt script eller materiale GameObject-menuen GameObject bruges til at lave nye Game Objects. Create Empty laver et objekt der ikke har andet end et Transform Component, og derfor skal man selv tilføje alt hvad objektet skal kunne. 3D Object er vigtig. I vil hovedsageligt bruge den øverst del af kategorien, men der findes en masse standardformer som Cube, Sphere og Cylinder. De opretter et nyt objekt med den form. Det er især brugbart til at indsætte nogle midlertidige former man kan arbejde med indtil man får noget rigtig grafik af grafikerne. 2D Object gør det samme med 2D-objekter, men det er ikke så vigtigt for jer, da I skal lave 3D-spil. Der er en detalje omkring formerne der kan være svær at huske. Der findes to flade former nemlig Plane og Quad. Plane er gammel og man skal ikke bruge den. Så brug altid Quads i stedet. Light bruges til at indsætte lyskilder i scenen. Uden dem kommer alting til at fremstå mørkt. Ofte indsætter man bare et Directional Light, hvilket oplyser alt fra en bestemt retning lidt ligesom solen. Det er ligemeget hvor, i scenen et Directional Light er placeret: Det oplyser alting. Derudover kan man bruge Point Light, hvilket oplyser ting i nærheden ligesom en lampe, og Spotlight fungerer ligesom en lommelygte. Der findes flere avancerede funktioner, men med de tre lystyper kan man lave det meste. 16

17 Tilsvarende kan man også bruge Audio til at få lyd ind i sit spil. Det gøres med Audio Source, der laver et objekt der kan afspille lyd. Det er godt nok ikke så tit man har brug for lyde der kommer ud af ingenting, så derfor kan man også tilføje Audio Sources som komponenter til andre objekter, så det eksempelvis er ens spiller der siger Av i stedet for luften. Opgave 1.1 Lav en robot (eller en lignende figur) ud af simple 3D-former. Brug parenting til at få figuren til at hænge sammen. Opgave 1.2 Indsæt et Directional Light til at oplyse robotten Component-menuen Component-menuen bruges til at tilføje komponenter til det valgte Game Object. Det vigtigste at blive komfortabel med er Physics. Den bruges til at tilføje komponenter som aktiverer Unitys fysik engine. Rigidbody fortæller Unity at dette er et objekt der bliver påvirket af fysik, og det vil sige det falder ned, støder ind i ting eller lignende. Derudover er det vigtigt at kende til de forskellige colliders. Det er dem, der gør, at andre objekter, kan støde ind i det valgte objekt og omvendt. Opgave 2.1 Giv jeres robot en rigidbody Opgave 2.2 Tilføj en kasse under robotten, så den har noget at stå på. Sørg for at kassen har en Collider. Start spillet og se hvad der sker Window Window bruges til at åbne vinduer man vil have placeret i sit layout. Det er kun nødvendigt, hvis man synes der mangler noget i standard layoutet Help Help bruges hovedsageligt til at åbne scripting referencen, hvilket er en hjemmeside man kan bruge som opslagsværk, når man programmerer. Opgave 3.1 Åbn scripting referencen og find siden, der beskriver Game Object-klassen. 17

18 GUI En af de ting, Unity kan hjælpe med at sætte op, er en Grafisk Brugerflade, eller på engelsk: Graphical User Interface (GUI). Det er alt hvad der er tegnet direkte på skærmen, det vil sige health bars, points, knapper og lignende. GUI laves ved at trykke på GameObject i menu-linjen, og vælge UI. Herunder findes de elementer der skal til for at opbygge en GUI. I modsætning til de andre Game Objekter, vil GUI-objekterne ofte indsætte mere end et objekt af gangen. Grunden til det er at alle GUI-objekter skal ligge under et kanvas, og de skal bruge et Event system. Heldigvis klarer Unity det for en, og opretter selv disse objekter. Det I har brug for at vide om event-systemet er, at det skal være der for at jeres knapper virker. Kanvasset fortæller hvordan tingene under det skal tegnes, og der skal som regel kun være et i en scene. Derudover er det vigtigste omkring kanvasset, at man skal ind og ændre et lille felt der hedder UI Scale Factor (se Figur 6). Figur 6 Det skal ændres til Scale With Screen Size, ellers vil GUI ikke have samme størrelse hvis folk spiller spillet med en anden skærmstørrelse end den I tester på, og et spil bliver sjældent bedre af at det eneste man kan se er health baren. Hvis I prøver at lave et Text Object, kan det i inspektoren ses, at den er noget anderledes end andre Game Objects. Det er fordi den har en speciel transform, der gør at den bliver tegnet på skærmen frem for at være en del af spil verdenen. I de fleste tilfælde vil det være tilstrækkeligt, at firkanten i øverste venstre hjørne altid står på middle-center, så sørg for at den gør det medmindre I er Unity GUI-ninja. Når den gør det placeres GUI-objektet ved hjælp af Pos X og Pos Y værdierne, ligesom på et koordinatsystem, hvor midten af skærmen er (0,0). Width og Height bestemmer størrelsen af objektet, sammen med Scale-faktorerne, der findes forneden. Disse ting gælder Figur 7 lige meget om det er et billede, et panel eller noget tekst man viser med GUI. Det, der bliver vist på spillerens skærm, findes længere nede end transform komponenten, og der kan man ændre hvad der står, farve osv. 18

19 Opgave 4.1 Skriv jeres navn i midten af skærmen. Opgave 4.2 Ændr farven på teksten til rød. Opgave 4.3 Skriv jeres navn 5 gange efter hinanden. Opgave 4.4 Gør teksten dobbelt så stor Prefabs Når man har lavet et Game Object i en scene, og er tilfreds med det, kan det være en god idé at gemme det i selve projektet. Det gøres ved at trække det fra Hierachy-vinduet ned i Project-vinduet. Det gemmer objektet som det der hedder et Prefab. Et Prefab er en form for blueprint for et Game Object, og hvis man trækker det op i Hierachy-vinduet eller ud i en scene, vil der blive oprettet et nyt objekt ud fra det. Det kan være smart, hvis man skal have mange kopier af et objekt i en scene, eller hvis man skal bruge det samme objekt i flere scener. Det, der er rigtig smart ved Prefabs, er når man gemmer noget som en Prefab, eller når man laver noget ud fra en Prefab, så bliver det til en instans af Prefabbet. Det betyder, at ændrer man på Prefabbet, så ændres alle instanser også, uanset hvilken scene de er i. Det er smart, hvis nu man har 30 fjender i hvert level, og så bestemmer man sig for, at de skal bevæge sig hurtigere. Så i stedet for at skulle ændre movespeed for dem allesammen, kan man ændre Prefabbet. Det gør man ved at vælge en af instanserne, lave de ændringer man vil og derefter trykke på knappen Apply (Se Figur 8). Figur 8 Opgave 5.1 Lav jeres robot til et prefab. Opgave 5.2 Lav 5 kopier af jeres robot. Opgave 5.3 Gør hovedet på alle robotterne dobbelt så stort. 19

20 Unity Facitliste 1.1: Lav en robot Brug GameObject i Menulinjen eller højreklik i Hierachy-vinduet, vælg 3D Object Cube, Sphere, Capsule eller Cylinder. Indsæt nok objekter til at lave hele robotten, og ændr position og scale under Transform i inspectoren til at rykke ting på plads, og give dem den rigtige størrelse. For at holde robotten sammen kan man vælge to ting. Enten kan man vælge en del og gøre den til parent ved at trække alle andre dele på den. Det giver en struktur som set til venstre herunder. Ellers kan man indsætte et nyt tomt objekt, og trække alle andre objekter på den. Det giver strukturen set til højre. 1.2: Indsæt et directional light Brug menulinjen GameObject eller højreklik i Hierachy-vinduet, vælg Light Directional Light. 2.1: Giv robotten en rigidbody Vælg parent for robotten, og brug Component i menulinjen eller brug Add Component i inspectoren. Vælg Physics Rigidbody. 2.2: Giv robotten noget at stå på Brug menulinjen GameObject eller højreklik i Hierachy-vinduet og vælg 3D Object Cube eller Cylinder. De to er bedst, fordi Sphere og Capsule er runde og derfor ikke gode at stå på. Quad er flad, men meget tynd og derfor kan ting nogen gange ryge igennem dem hvis de bevæger sig hurtigt nok. Brug Position under Transform i Inspectoren til at placere objektet under robotten. 3.1: Find Game Object i scripting referencen Det nemmeste er at bruge søgefunktionen og søge efter GameObject eller game object. Derefter kan GameObject vælges fra listen over søgeresultater. 4.1: Skriv jeres navn i midten af skærmen Brug menulinjen GameObject eller højreklik i Hierachy-vinduet og vælg UI Text. Sæt Pos X og Pos Y til 0 under Rect Transform i Inspectoren. Under Text i Inspectoren ændres: New Text til jeres navn, og Alignment sættes til Midten. 4.2: Ændr tekstfarven til rød Under Text i Inspectoren trykkes på den sorte kasse ud for Color. Derefter kan rød vælges med slideren der dukker op. 20

21 4.3: Skriv jeres navn 5 gange Under Text i Inspectoren tilføjer I jeres navn fire gange mere. Dette gør formentlig at nogle af dem forsvinder. Det er fordi tekstboksen er for lille. Man kan løse det enten ved at sætte en større Width under Rect Transform, eller ved at sætte Horizontal Overflow under Text til Overflow i stedet for Wrap. Det tillader teksten at gå ud over textboxen. 4.4: Gør teksten større Dette kan gøres med Scale under Rect Transform, eller med Font Size under Text. Scale kan gøre teksten utydelig, Font size er derfor bedre. For at gøre teksten rigtig tydelig, kan man med fordel sætte scale til (0.5, 0.5, 0.5), og derefter bruge Font Size til at få den størrelse man vil have. 5.1: Lav jeres robot til et prefab Træk robotten fra Hierachy-vinduet ned i Project-vinduet. Læg mærke til at robotten skifter farve i Hierachy-vinduet til blå. Det betyder at den nu er en prefab instans. 5.2: Lav 5 kopier af robotten Træk robotten fra Project-vinduet op i Hierachy-vinduet 5 gange. Læg mærke til at alle robotterne er blå i Hierachy-vinduet. 5.3: Gør hovedet på alle robotterne dobbelt så store Vælg en af robotterne og gør dens hoved dobbelt så stort med Scale under Transform i Inspectoren. Tryk derefter på Apply øverst i Inspectoren. 21

22 22

23 2D Der findes en lang liste af ting som 2D-grafikere beskæftiger sig med i forbindelse med spiludvikling. Hovedsageligt kan det siges, at deres opgave er at designe spillets visuelle sprog. Der er mange ting forbundet med sådan en opgave: Idéudvikling, formsprog, concept art, karakter design, environment design, teksturer og grafisk brugerflade (GUI). I dette forløb vil I få en simpel introduktion til de primære områder. 3.1 KARAKTERDESIGN Det første du skal tænke over, når du laver et karakterdesign, er karakterens personlighed. Det er en god idé at fastsætte karakterens historie. Hvad er din karakters navn? Er karakteren god eller ond? Hvad er din karakters motiv? Det vigtige ved at vide disse ting på forhånd er, at man kan inkludere det i ens design. På den måde kan man give sin karakter en personlighed, og gøre den mere end bare pixels Former En god karakter er opbygget af simple former, fordi det gør karakteren nem at genkende og giver underbevidstheden en idé om karakterens personlighed. Nogle af de bedste karakterer er opbygget af simple former som illustreret på nedenstående billede. Image 1 23

24 3.1.2 Thumbnails En af de bedste måder at starte et karakterdesign på er thumbnails. Det er små tegninger, som forhindrer grafikeren i at gå i detaljer. Det vigtigste, når man starter et karakterdesign, er at tegne alle sine idéer igen og igen. Så får man udviklet sin karakter fra begyndelsen af, i stedet for at bruge lang tid på detaljer, der ikke er essentielle for den endelige karakter. Du ved måske at du vil lave en ond troldmand, men præcis hvordan skal han se ud? Her har kunstneren Abe Taraky lavet en masse thumbnails for at finde et godt design (Image 2). Image 2 Det er en god idé at arbejde i silhouetter som her, da silhouetten er meget vigtig for karakterens genkendelighed. Denne teknik kan også bruges til baggrunde, kampvogne, både, våben, power-ups og alle andre objekter der er en lille smule avancerede Values Dette er også kendt som greyscaling, og er en måde at vise formen på ens karakter. Det er simpelthen at male sin karakter i sort-hvid, så man kan skabe en tredimensionel form. Når man laver values er det vigtigt at tænke på, at ingenting er fuldstændig hvidt eller fuldstændig sort. Man vil gerne gå fra en meget lysegrå til en meget mørkegrå. En greyscale-tegning skal også hjælpe 3D-grafikeren til fuldt ud at forstå karakterens koncept og tredimensionelle former. 24

25 Image Turn Around For at gøre det muligt for 3D-grafikeren at lave en model af karakteren, skal man tegne et turn around. Man tegner karakteren i samme stilling,fra forskellige vinkler. Stillingen bliver bedst, hvis ben og arme er en lille smule spredt, så meshen ikke bliver strakt for langt ved animation. Det vigtigste er at se karakteren forfra og fra siden, men det kan også hjælpe 3D-grafikeren at se karakteren bagfra og i 3/4 view. Man kan gøre dette nemmere ved at bruge horisontale streger på tværs af ens kanvas, for at indikere hvor ting starter og slutter så alt bliver lige langt. Image 4 25

26 3.2 FARVETEORI Valg af farver kan både virke let og meget kompliceret. Det man primært gerne vil opnå med farver er at få spilleren til at føle noget. Derudover kan farver bruges som en guide til hvad man skal og ikke skal i nærheden af og derved hjælpe spilleren gennem spillet Farvesymbolik Alle farver har forskellige symbolske værdier. Dette kan hjælpe grafikere med at guide spillere eller få spillere til at føle bestemte følelser. Farven rød er ildens-, blodets- og kærlighedens farve. Den forbindes med energi, krig, fare, styrke, kraft, magt, passion og lyst. Rød er den første farve man ser i et billede, da den har den længste bølgelængde. Lyserød forbindes med glæde, seksualitet, passion, følsomhed og kærlighed. Pink forbindes med romantik, kærlighed, venskab og det feminine. Mørkerød forbindes med handlekraft, viljestyrke, raseri, vrede, lederskab, mod, længsel og ondskab. Brun forbindes med stabilitet, Jorden, skidt og det maskuline. Rødbrun forbindes med høst og efterår. Farven orange kombinerer energien fra rød og glæden fra gul. Den forbindes med sjov, solskin, troperne, entusiasme, fascination, glæde, kreativitet, beslutsomhed, attraktion, succes, opmuntring og stimulation. Orange er en meget varm farve, men ikke lige så aggressiv som rød. Mørk orange forbindes med bedrag og mistro. Rød orange forbindes med lyst, seksuel passion, tilfredsstillelse, dominans, aggression og en tørst efter handling. Guld forbindes med prestige, belysning, visdom, rigdom og høj kvalitet. Farven gul er solens farve. Den forbindes med glæde, klogskab, energi, varme og ophidselse. Brug gul til at vække dejlige og glædesfyldte følelser. Mørkegul forbindes med advarsel, forfald, sygdom og jalousi. Lysegul forbindes med intellekt, friskhed og glæde. Farven grøn er naturens farve og symboliserer vækst, harmoni, friskhed og frugtbarhed. Grøn har en stærk association med sikkerhed. Grøn er en meget afslappende farve og bliver tit forbundet med medicin. Mørkegrøn forbindes med ambition, grådighed og jalousi. Gulgrøn forbindes med sygdom, fejhed, uoverensstemmelse og jalousi. Blågrøn er forbundet med helbredelse og beskyttelse af følelser. Olivengrøn forbindes traditionelt med fred. Image 5 26

27 Farven blå er himlens og havets farve. Blå er også en meget kold farve og forbindes oftest med dybde, stabilitet, tillid, loyalitet, visdom, selvsikkerhed, intelligens, tro, sandhed, himlen og renhed. Lyseblå forbindes med godt helbred, helbredelse, ro, forståelse og blødhed. Mørkeblå forbindes med viden, magt, integritet og seriøsitet. Farven violet kombinerer stabiliteten fra blå og energien fra rød. Violet forbindes med det royale, magt, luksus, ambition, rigdom, visdom, værdighed, uafhængighed, kreativitet, mystik og magi. Lys violet forbindes med romantik og nostalgi. Mørk violet forbindes med pessimisme, deprimerende følelser og frustration. Hvid er ikke rigtigt en farve det er kombinationen af alle farver. Den forbindes med lys, guddommelighed, uskyld, renhed og jomfruelighed, og anses for at være den perfekte farve. Sort er ikke rigtigt en farve, men i princippet mangel på farve. Den forbindes med magt, elegance, formalitet, død, ondskab, mystik, frygt og det ukendte. Kombineret Farvesymbolik Farver får nye betydninger når de bruges sammen med andre farver. Hvid og rød symboliserer sundhedspleje og jul, rød og grøn symboliserer rædsel og gys og sådan kan farver påtage sig forskellige betydninger alt efter hvordan de bliver brugt sammen. Dette er noget man altid skal have i baghovedet, og holde øje med det store billede når man bygger en farvepalet. Image Farveharmoni Når man skal udvælge en farvepalet er det vigtigt at kende nogle forskellige udtryk og farveharmonier. Vi har tre primære farver: rød, blå og gul. Derefter har man tre sekundærfarver: grøn, orange og violet. Derefter fortsætter vi ud i tertiære, kvartære og så videre derudaf i en uendelighed. Image 7 27

28 Monokromatisk harmoni En harmoni der forekommer, når man holder sig til den samme farve, men kun tilføjer hvid eller sort til at gøre farven lysere eller mørkere. Fx lysegrøn, grøn og mørkegrøn ville være en monokromatisk harmoni. Analog harmoni En harmoni der forekommer, når man vælger en hvilket som helst farve blandt de tolv farver der forekommer i den tertiære farvecirkel. Derefter benytter man den ene eller begge af de farver der ligger tættest på den valgte farve, f.eks. blågrøn, grøn og gul grøn. Komplementær harmoni En harmoni der forekommer, når man vælger en farve, og vælger den farve direkte modsat. Fx rød og grøn, eller orange og blå. Geometrisk bestemt harmoni En harmoni der forekommer, når man benytter sig af en geometrisk figur til at udvælge farver fra en farvecirkel. Hvis man fx tegner et kvadrat inde i farvecirklen vil den pege på fire farver. De fire farver vil danne en geometrisk bestemt farveharmoni over et kvadrat. På samme måde kan man danne geometrisk bestemte farveharmonier over forskellige geometriske figurer. Spotfarve Ud over de forskellige farveharmonier findes der også noget, der hedder en spotfarve. Hvis man for eksempel har en analog harmoni af to farver, kan man tage den komplementære farve til den gennemsnitlige farve af de to farver i analog harmoni så får man en spotfarve. Dette er en farve der vil stå mest muligt ud Nuance, mætning og lysintensitet Også kendt som hue, saturation og brightness i Adobe Photoshop. Dette er de tre dele der udgør de mange millioner farver du kan danne i Adobe Photoshop. Nuance Også kendt som hue er farvenuancen blot en blanding af farver. Ligesom rød og gul giver orange, så giver 1/16 del blå og en 15/16 del gul også en farve. Man behøver ikke vide, hvad alle disse farver hedder, man skal bare have styr på hvor farven er på farvecirklen. 28

29 Mætning Også kendt som saturation er mætning hvor langt fra farven er fra at være grå. Med en lav mætning, altså ved at tilføje grå, kan man lave en mere afslappet farve. Der behøves ikke altid at være fuld knald på farverne. Lysintensitet Også kendt som brightness er lysintensiteten hvor meget hvid eller sort der er blandet i. Lysintensiteten bestemmer om det er lyserød eller en mørkerød. Hvis der er lige meget hvid og sort, vil farven kun blive afgjort af mætningen og nuance. Image TEKSTURER En 3D-model er bygget af det man kalder et mesh. Det er en samling af en masse firkanter eller trekanter, som sammen danner modellens form. Dette mesh bliver klippet op og spredt ud på en 2D-flade, hvilket er det vi kalder et unwrap. Et unwrap er to-dimensionel, men gemmer på hvor hver enkelt firkant eller trekant skal sidde på modellen. Så når 2D-grafikeren maler over et unwrap, bliver det til det vi kalder en tekstur, som er en tegning der dækker modellen, for at give den farve og detaljer som ikke eksisterer tredimensionelt. I et spil kan man ikke køre vildt detaljerede 3D-modeller, men bliver nødt til at male mange af detaljerne oven på modellen. Til højre kan man se et unwrap fra en 3D-model af et menneske. Herpå vil en 2D-grafiker male huden, tøjet, øjnene og de små skygger, som 3D-modellen ikke tager højde for, såsom inde i øret og omkring næsen. Image The Power of Two Når man laver en teksturer er der nogle størrelser som passer bedre til computerskærme end andre. Dette kaldes The Power of Two. Reglen fungere ved at opløsningen n er gyldig hvis n=2 x. Det vil sige, at de gyldige opløsninger som følger dette er de mest brugte (fed tekst): 2x2 4x4 8x8 16x16 32x32 64x64 128x x x x x x

30 3.3.2 Tiling Når man laver teksturer har man en stor interesse i at spare så meget plads som muligt. For at gøre det, bruger man tit den teknik der kaldes tiling. Dette betyder, at man lægger samme tekstur ved siden af hinanden, igen og igen, ligesom fliser. Man designer teksturet så det passer sammen fra højre til venstre side og fra top til bund. Dette kan som regel ses når man kigger på en mur. Så er det egentlig det samme stykke mur, genbrugt igen og igen, til at give illusionen af en stor tekstur. 3.4 GRAFISK BRUGERFLADE En grafisk brugerflade, også kendt som GUI (Graphical User Interface), er en grafisk flade som ligger oven på spillet som giver spilleren informationer som fx livspoint, ammunition og penge spilleren har til rådighed. Disse er opbygget af flere grafiske dele, gemt som.png- eller.gif-filer, og samlet ved hjælp af programmering. Grunden til, man bruger disse to specielle filtyper, er fordi de understøtter transparente (gennemsigtige) filer, altså filer uden en baggrund. Det vil sige at man fx kan få runde hjørner og ikke alt behøves at være firkantet. Image ADOBE PHOTOSHOP 2D-grafikere arbejder som regel i Adobe Photoshop. Det ses også at 2D-grafikere arbejder i Adobe Illustrator og GIMP, men det mest anerkendte af programmerne er Adobe Photoshop. Det første man skal vide om Photoshop er, at ens brugerflade bliver rodet. Hvis noget forsvinder eller noget ukendt dukker op, så kan man sætte det tilbage til standard ved at gå ind i Window Workspace Reset Essentials 30

31 Adobe Photoshop er et meget komplekst program og ikke noget man udforsker på en enkelt uge, men her finder du en guide til det en 2D-grafiker på spil har mest brug for. Hvis man ønsker at lære endnu mere om dette avancerede program, er der utallige guides og tutorials tilgængelig på internettet. Der vil være nogle links til basale guides under links Filer Det første man skal gøre, når man åbner Adobe Photoshop, er at åbne en fil. Dette gør man ved at trykke File New eller trykke Ctrl + N Herinde skal man indstille nogle forskellige variabler for sin fil. Man navngiver først sin fil med et navn som både man selv og ens gruppe vil kunne forstå. (fx Character_Thumbnails_01 ). Herefter indstiller man størrelsen på ens dokument. 1920x1080 pixels svarer til en Full HD skærm, men man bør benytte forskellige størrelser alt efter ens opgave. Hvis man laver teksturer bør man se under The Power of Two. Resolution er hvor mange pixels der er inden for en 1 x1 -kvadrat. Standarden er 72 Pixels/Inch. Color Mode bør stå på RGB Color 8 bit, med mindre man ved hvad man foretager sig. Ved Background Contents kan man vælge, om man vil have en hvid, en farvet eller en gennemsigtig baggrund. Dette kan også ændres inde i filen, så den sættes som standard på White. Image 12 31

32 3.5.2 Tools Der er rigtig mange værktøjer i Adobe Photoshop, men her er en liste med navne, genveje og forklaringer på de værktøjer man nok vil stifte bekendtskab med i forbindelse med spiludvikling som 2D-grafiker. Image 13 32

33 3.5.3 Lag I Adobe Photoshop arbejder man med lag. Dette fungere på mange måder ligesom at tegne på et light table (lysbord) eller på madpapir. Man kan forestille sig, at man sidder med blade til en overheadprojektor og tegner et blad, og derefter lægger et nyt ovenpå og fortsætter. Når man tegner på andet blad, der er øverst, ødelægger man ikke tegningen der er på første blad, der er nederst. Image 14 33

34 3.5.4 Adobe Photoshop Genveje Image MATERIALE Herunder findes en del materiale du kan bruge under og efter campen. Adobe Photoshop Adobe Photoshop CC: Windows Keyboard Shortcut Reference ( Teach Yourself Digital Painting For Free! ( Photoshop CS6 Tutorial Video ( Tegning Teach Yourself Digital Painting For Free! ( Draw With Jazza: YouTube-profil ( Sycra Art Videos: YouTube-profil ( Computer Graphic FZD School of Design ( 34

35 Character Sheets Production Artwork fra animerede film ( Model Sheets and Keys ( Michael Sporn Animation Blog ( Search&paged=2) Bøger Complete Guide to Life Drawing Gottfried Bammes The Artist s Guide to Human Anatomy Gottfried Bammes Complete Guide to Drawing Animals Gottfried Bammes 3.7 POST GAME DEVELOPMENT CAMP Game Development Camp er en introduktion til spiludvikling, men hvis man som deltager ønsker at blive ved med at udvikle sig uden for campen er der her nogle øvelser som er rigtigt gode Tegning Hvis man ønsker at være en god 2D-grafiker er det meget vigtigt at tegne flere gange om ugen. Helst hver eneste dag. Det lyder helt vildt skørt, men det er ikke så slemt som det lyder. Man kan købe en skitsebog for en tyver, og bruge en blyant som bogmærke. Så kan man altid have tegnegrej med i skoletasken, og bruge den tid man alligevel venter på bussen eller i frikvarteret på at skitsere mennesker eller objekter. En anden ting man kan gøre er, at tilmelde sig arrangementer som croquis. Croquis er fransk for sketch og er skitsering af nøgenmodeller, med korte intervaller mellem stillinger. Image Anatomi En ting der er vigtig, når man ønsker at blive god til at tegne, er konstruktion. Noget af det sværeste at tegne er mennesker: derfor er det en god idé at øve sig i dette og studere anatomi. I materialelisten står der en liste over bøger der er fantastiske til at forklare anatomi til kunstnere. Det er allerbedst at kunne øve sig med rigtige nøgenmodeller. Når man ikke har mulighed for at benytte sig af nøgenmodeller, kan man benytte sig af denne side: Image 17 35