HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

Transkript

1 HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013

2 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4 Sustainable Energy Action Plan (SEAP)...4 Beskrivelse af indsatser og forudsætninger...5 Redegørelse...6 Målet kan nås...6 Hvor skal reduktionen findes?...6 Norddjurs Kommunes fortsatte arbejde med CO2-reduktion...6 Borgmesterpagtens afgrænsning og metode for opgørelse...8 Øvrige indsatsområder...9 Kortlægning af CO2-udledning med CO2-beregneren...9 Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommune-aftale...9 Strategisk Energiplanlægning...9 Bilag 1: Handleplan for bæredygtig energi Bilag 2: Oversigt over forudsætninger Bilag 3: Grafisk fremstilling af, hvorfra CO2-reduktionen kommer

3 Indledning Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune traf den 13. marts 2012 beslutning om at underskrive EU's Borgmesterpagt og derved forpligte sig til at arbejde for en markant reduktion af udledningen af CO2 fra kommunen som geografisk areal. Borgmesterpagten er et centralt EU-initiativ, der forener lokale og regionale myndigheder i en fælles forpligtelse til at bidrage til at nå EU's klima- og energimål Ved hjælp af energieffektive tiltag og investering i vedvarende energikilder forpligter underskriverne af borgmesterpagten sig til at nedbringe CO2-udslippet i deres område med mindst 20 % inden Som en del af Borgmesterpagten forpligter underskriverne sig til at opstille en baseline-opgørelse over CO2-udledningen samt at indgive en Handlingsplan for bæredygtig energi ( Sustainable Energy Action Plan - SEAP), der beskriver hvordan målet nås i det geografisk afgrænsede område. Nærværende handleplan er udarbejdet med henblik på at opfylde Borgmesterpagtens forpligtelse om at udarbejde en sådan Handlingsplan for bæredygtig energi. Ifølge de beregninger, der ligger til grund for handleplanen vil der med implementering af de planlagte indsatser kunne ske en reduktion af CO2-udledningen fra Norddjurs Kommune på ca. 55 % inden 2020, hvilket er langt over målopfyldelsen på min. 20 % inden Som det fremgår af handleplanens afsnit Øvrige indsatsområder medtager denne handleplan alene de energirelaterede sektorer, idet det alene er disse sektorer, der er omfattet af borgmesterpagten. Derudover arbejder vi i Norddjurs Kommune også for at reducere CO2-udledningen fra en række øvrige indsatsområder og forventer i løbet af 2014 at fremlægge en klimahandleplan, der også omfatter andre områder som f.eks. arealanvendelse. Vi agter i den forbindelse at fastsætte bredere og mere ambitiøse mål for CO2-reduktionen end Borgmesterpagtens reduktionsmål inden for de energirelaterede sektorer

4 Introduktion til handleplanens elementer Handleplanen består af følgende elementer: - Baseline-opgørelse - SEAP (Sustainable Energy Action Plan) - Beskrivelse af indsatser og forudsætninger De forskellige elementer beskrives kort herunder. Baseline-opgørelse Som basis for handleplanen skal opstilles en grundopgørelse over CO2-udledningen, en såkaldt baselineemission. Den forventede reduktion af CO2-udledningen frem mod 2020 skal ses i forhold til udledningen i året for baseline-opgørelsen. Året for baseline-opgørelsen bør i henhold til Borgmesterpagten være det år tættest på 1990, hvor det er muligt at indhente tilstrækkelige og pålidelige data. Norddjurs Kommune har imidlertid valgt 2011 som basisår, hvilket beror på et ønske om at anvende så valide data som muligt i baseline-opgørelsen. Forpligtelsen om at nedbringe CO2-udledningen med min. 20 % skal således ses i forhold til år Baseline opgørelsen er et værktøj til at få overblik over de primære kilder til CO 2 -udledningen samt de tilsvarende reduktionspotentialer. Selve opgørelsen er ikke bilagt denne handleplan, men er indberettet til Borgmesterpagtens via en dertil beregnet skabelon på pagtens hjemmeside. Sustainable Energy Action Plan (SEAP) En Sustainable Energy Action Plan er en plan for hvilke handlinger, der skal føre til en reduktion af CO2-udledningen fra Norddjurs Kommune på min. 20 % inden år Bilag 1 indeholder en oversigt over de indsatser, der tilsammen udgør Norddjurs Kommunes SEAP /handleplan. Udover en ganske kort beskrivelse af indsatserne findes i handleplanen oplysninger om følgende forhold for hver enkelt indsats: - Initiativ/ansvar for implementering af indsatsen - Tidspunkt for forventet implementering af indsatsen - Estimeret omkostning (findes ikke for alle indsatser) - Forventet energibesparelse og/eller forventet produktion af vedvarende energi - Forventet CO2-reduktion som følge af indsatsen En engelsk version af handleplanen indberettes via Borgmesterpagtens hjemmeside og det vil herefter være muligt at se information om handleplanen under Norddjurs Kommunes profil på I Bilag 3 findes en grafisk fremstilling af, hvor meget de forskellige indsatser i handleplanen bidrager til den forventede CO2-reduktion

5 Beskrivelse af indsatser og forudsætninger Som baggrund for handleplanen, er udarbejdet en oversigt, hvor indsatserne beskrives nærmere. Oversigten redegør desuden for, hvilke forudsætninger, der ar lagt til grund for beregningerne af effekterne af de enkelte indsatser. Denne oversigt findes som Bilag

6 Redegørelse Målet kan nås Udledningen af CO2 fra Norddjurs kommune er ifølge baseline-opgørelsen opgjort til tons i basisåret Det svarer til en udledning på knap 6,8 tons pr. indbygger. Ifølge de beregninger, der ligger til grund for handleplanen, vil der med implementering af de planlagte indsatser kunne ske en reduktion af CO2-udledningen på op til godt tons/år inden 2020, svarende til en reduktion på 55 % i forhold til Hvor skal reduktionen findes? Som det kan ses af bilag 1 findes de helt store bidrag til reduktion inden for følgende to sektorer: - Forøgelse af produktion af VE-el i form af en markant forøgelse af vindkraft. - Omstilling af varmeproduktionen i Grenaa til vedvarende energi. Etablering af store vindmøller i henhold til Norddjurs Kommunes vedtagede vindmølleplan (Vindmølleplan 2011) tegner sig således for godt tons/år, svarende til ca. 70 % af reduktionspotentialet. Konvertering af fjernvarmen i Grenaa til biomassebaseret tegner sig for godt tons/år svarende til ca. 20 % af reduktionspotentialet. De resterende 10 % af reduktionspotentialet udgøres primært af en forventet produktion af VE-el fra det planlagte biogasanlæg nord for Grenaa. Hovedpartens af handleplanens øvrige indsatser har så lille effekt, at de hver i sær tegner sig for en forventet reduktion på under 1 % af det samlede reduktionspotentiale. Indsatserne inden for vindkraft og omstilling af varmeproduktionen i Grenaa, og i særdeleshed etablering af store vindmøller i de udpegede områder, er således afgørende for opfyldelse af Borgmesterpagtens mål. Norddjurs Kommunes fortsatte arbejde med CO2-reduktion Som det fremgår af handleplanens afsnit om Øvrige indsatsområder medtager denne handleplan alene de energirelaterede sektorer, idet det alene er disse sektorer, der er omfattet af borgmesterpagten. Udover de indsatser, der indgår i denne handleplan, arbejder vi i Norddjurs Kommune også med tiltag inden for en række andre områder, hvor reduktion af CO2 også er et formål. Inden for de sektorer, der er omfattet af Borgmesteraftalen, arbejder vi bl.a. med projekter som: - Etablering af letbane på strækningen Århus-Grenaa (transport) - Etablering af net af ladestandere til el-biler (transport) - Borgerrettede kampagner om energirenovering og besparelser (arbejde med borgere og interessenter) - Erhvervsrettede projekter om energirenovering (arbejde med borgere og interessenter) Indenfor andre sektorer beskæftiger vi os bl.a. med: - Etablering af skov (arealanvendelse) - Etablering af vådområder (arealanvendelse) Sideløbende har vi også fokus på, hvad Norddjurs Kommune som virksomhed selv kan gøre for at nedbringe CO2-udledningen fra vores egne aktiviteter. I den forbindelse arbejder vi med: - 6 -

7 - Fortsat forbedring af de kommunale ejendomme (bygninger, udstyr/anlæg og industrier) - Mulighed for at udskifte en større del af den kommunale flåde til elbiler (transport) På baggrund af alle de igangværende indsatser samt planerne om at igangsætte endnu flere indsatser, forventer vi i løbet af 2014 at kunne fremlægge en større og bredere klimahandleplan, der retter sig mod flere sektorer og som har mere ambitiøse mål for CO2-reduktionen end EU's mål

8 Borgmesterpagtens afgrænsning og metode for opgørelse Som nævnt i indledningen er Borgmesterpagten et centralt EU-initiativ, der forener lokale og regionale myndigheder i en fælles forpligtelse til at bidrage til at nå EU's klima- og energimål Borgmesterpagten omfatter alene energirelaterede sektorer, hvilket betyder at sædvanlige ikkeenergirelaterede sektorer og aktiviteter ikke indgår som en del af aftalen. Pagten medtager således ikke opgørelser fra landbruget og arealanvendelse. Inden for transportsektorer medtages heller ikke alle områder, idet indenrigsflytrafik, skibsfart, fiskeri og ikke-vejgående trafik eksempelvis ikke indgår i opgørelsen. Desuden medtages kvotebelagte (ETS) virksomheder ikke i rapporteringen af elproducerende anlæg, fordi disse virksomheder i forvejen er reguleret. Det modsatte kan være tilfældet for varmeproducerende anlæg. Ved rapportering til Borgmesterpagten anvendes faste emissionsfaktorer, således at emissionsfaktoren i basisåret og i 2020 er ens. Herved bliver det muligt, at dokumentere de reelle effekter af den enkelte myndigheds indsatser i handleplanen (SEAP)

9 Øvrige indsatsområder Kortlægning af CO2-udledning med CO2-beregneren Norddjurs Kommune har sideløbende med udarbejdelse af baseline-opgørelsen til Borgmesterpagten fået udarbejdet en såkaldt CO2-kortlægning ved anvendelse af CO2-beregneren. CO2-beregneren er et værktøj, der er udviklet af Kommunernes Landsforening og Klima- og Energiministeriet til brug for kommunerne i deres kortlægning og planlægning af klimaindsatsen. CO2-kortlægningen er en opgørelse over den årlige CO2-udledning i år 2011, og har således mange ligheder med den baseline-opgørelse, der anvendes ved indberetning til Borgmesterpagten. CO2- beregneren medtager imidlertid, og i modsætning til Borgmesterpagtens opgørelsesmetode, udledning og optag af CO2 fra alle typer aktiviteter inden for kommunegrænsen. CO2-beregneren kan således ses som en bredere opgørelsesmetode end Borgmesterpagtens baselineopgørelse, mens Borgmesterpagten populært sagt omfatter en delmængde af CO2-kortlægningen udført med CO2-beregneren. Som nævnt i afsnittet om Norddjurs Kommunes fortsatte arbejde med CO2-reduktion vil vi udarbejde en klimahandleplan, der retter sig mod flere sektorer end Handleplan for bæredygtig energi. Udgangspunktet for denne handleplan forventes at være kortlægningen udført ved hjælp af CO2- beregneren. Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommune-aftale Norddjurs Kommune indgik den 8. marts 2012 klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening, hvorefter kommunen forpligter sig til at arbejde for et bedre klima gennem foreningens klimakommunekoncept. Med aftalen skal Norddjurs Kommune inden for egen virksomhed nedsætte sit C02-udslip med mindst 2 % årligt frem til år Som for Borgmesterpagten er 2011 også valgt som basisår for opgørelse og afrapportering i henhold til klimakommuneaftalen. Aftalen omfatter alene CO2-udledning fra kommunens egne aktiviteter og omfatter følgende indsatsområder: - Energiforbrug i kommunale bygninger - Transport, herunder færgedrift - Gadebelysning - Forsyningsselskabet Aqua Djurs as Strategisk Energiplanlægning Norddjurs Kommune ønsker, som et led i klimaarbejde, at arbejde med strategisk energiplanlægning for kommunen. Kommunen deltager på nuværende tidspunkt i et projektsamarbejde med flere andre kommuner samt en række øvrige aktører om at skabe et grundlag for arbejdet med energiplanlægning i det midtjyske område. I dette samarbejde fokuseres primært på fremtidige udfordringer med energiforsyningen i det åbne land

10 Herudover agter vi at arbejde strategisk med varmeforsyningen i Grenaa by, der er kommunens største by. Vi er i den forbindelse ved at opstarte et strategisk samarbejde mellem de lokale energiaktører og den lokale industri med henblik på at kortlægge og planlægge den fremtidige energiforsyning

11 BILAG 1: HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI - SUSTAINABLE ENERGY ACTION PLAN (SEAP) Sektor Handling/indsats Ansvar Implement ering af indsats Bygninger, udstyr/anlæg og industrier Kommunale Planlagte indsatser i årene bygninger og udstyr (varmebesparelse i fjernvarmeforsynede bygninger) Kommunale bygninger og udstyr Øvrige offentlige bygninger Planlagte indsatser i årene (varmebesparelse i olieforsynede bygninger) Projekt byggeri - Viden Djurs, erhversskole (elbesparelse) Norddjurs Kommune, afdeling for Vej og Ejendomme Norddjurs Kommune, afdeling for Vej og Ejendomme Viden Djurs Estimeret omkostnin g Forventet energibes parelse, MWh/år Forventet VEproduktio n, MWh/år Forventet CO 2 reduction, tons/år Reduktion i forhold til baseline, % , ,0 Kommunalt ejet selskab Aqua Djurs as (Besparelser på el-forbrug) Aqua Djurs as ,0 Private bygninger/udstyr Kommunal gadebelysning Transport Kommunal flåde Effekt af projekt om energitjek hos landmænd (elbesparelse) Besparelser på gadebelysning Udskiftning af konventionelle biler til elbiler i Udviklingsforvaltningen Lokal VE-elproduktion Vindkraft Etablering af 33 store vindmøller Norddjurs Kommune, afdeling for Byg og Miljø Norddjurs Kommune, afdeling for Vej og Ejendomme Norddjurs Kommune, Udviklingsforvaltnin gen , , , Private investeringer ,3-11 -

12 Vindkraft Etablering af husstandsvindmøller Private initiativer Private investeringer ,0 Solenergi Installation af solcelleanlæg hos private Private initiativer Private investeringer + Installation af større kollektive anlæg, ,2 herunder på landbrugets staldanlæg. Solenergi Energirenovering i kommunale bygninger, planlagte indsatser ,0 Solenergi Projekt byggeri - Viden Djurs, erhversskole (etablering af solcelleanlæg) ,0 Kraftvarme Etablering af biogasanlæg nord for Grenaa, produktion af VEel Privat investering ,6 Kraftvarme Reno Djurs: Biogasproduktion ,2 Lokal varmeproduktion Fjernvarme Konvertering af affalds- og oliebaseret fjernvarmeproduktion til flisbaseret ,1 Kraftvarme Etablering af biogasanlæg nord for Grenaa: Udfasning af fjernvarme fra kul-kv og oliekedler ,3 Kraftvarme Udfasning af kul/omstilling fra kul til biomasse på Grenaa KVværk ,7 Samlet forventet CO2 reduktion for anvendte handlinger Samlet CO₂-emission Reduktion i %

13 BILAG 2: BESKRIVELSE AF INDSATSER OG FORUDSÆTNINGER Sektor Handling/indsats Beskrivelse af indsats Initiativ/ansvar for implementering af indsats Bygninger, udstyr, virksomheder Kommunale bygninger og udstyr Energirenovering i kommunale ejendomme: Afdeling for Vej og Ejendomme planlægger en række indsatser i de kommunalt ejede ejendomme. Norddjurs Kommune, afdeling for Vej og Ejendomme Varmebesparelse i olie- og fjernvarmeforsynede bygninger. Planlagte indsatser i årene Handleplanen medtager indsatser, der er planlagt i årene og som indgår i den handleplan som kommunen har fremlagt i forbindelse med deltagelse i en ansøgning om tilskud til energiinvesteringer i regioner og kommuner under det fælles EU-program ELENA. Indsatserne omfatter energirenoveriger, der medfører varmebesparelser i både olieforsynede og fjernvarmeforsynede bygninger. I handleplanen differentieres mellem disse to typer, idet en reduktion af olieforbrug bidrager med en større CO2-reduktion end en reduktion i fjernvarmeforbrug. Tilsammen forventes energirenoveringer at bidrage med en varmebesparelse på 1317 MWh/år. Derudover vil etablering af et solcelleanlæg bidrage til lokal produktion af VE-el, jf. indsats under Solenergi. Øvrige offentlige bygninger Projekt byggeri Viden Djurs, erhvervsskole (elbesparelse) Endelig finansiering af alle indsatser er ikke på nuværende tidspunkt politisk vedtaget og finansiering og tidspunkt for gennemførelse er således stadig uklar for en række af indsatserne. I forbindelse med renovering af og udvidelse af erhvervsskole foretages en række energibesparende tiltag (renovering, afinstallering af AC-anlæg og servere). Herved forventes en besparelse på elforbrug på ca kwh/år. Derudover vil etablering af et solcelleanlæg bidrage til lokal produktion af VE-el, jf. indsats under Solenergi. Viden Djurs, erhvervsskole Kommunalt ejet selskab Aqua Djurs as - Besparelser på elforbrug Aqua Djurs har i de seneste år gennemført energieffektiviseringer på ca kwh/år. Selskabet forventer at der med planlagte tiltag i årligt vil spares ca. 5 % af selskabets samlede el-forbrug i forhold til Dette svarer til ca kwh/år. Aqua Djurs as Selskabets planer omfatter perioden Private bygninger/udstyr Effekt af projekt om energitjek hos landmænd (elbesparelse) Planlagt projekt/projektidé: Elforbruget i landbruget er generelt meget stort og der er et tilsvarende stort besparelsespotentiale. Kommune vil tilbyde energirådgivning samt energitjek på et antal landbrug med henblik på at motivere landmænd til at foretage besparelser på og optimering af deres el-forbrug. Norddjurs Kommune, afdeling for Byg og Miljø. Evt. i samarbejde med lokal landboforening. Beregningen er lavet ud fra en forventning om at der gennemføres energitjek på 10 ejendomme og at landmanden efterfølgende gennemfører tiltag, der medfører en besparelse på 5 % af elforbruget. Ud fra gennemsnitligt forbrug for både kvæg og svinebesætninger (konventionelle og økologiske) er en 5 % -besparelse skønnet til ca kwh pr. landbrug. Projektet forventes gennemfært i 2014 eller 2015 og en besparelse forventes at slå igennem i

14 2016. Kommunal gadebelysning Besparelser på elforbrug til gadebelysning Renovering af kommunens gadebelysning er ikke politisk vedtaget, men der er løbende debat om emnet. Et forsigtigt skøn kan være Norddjurs Kommune, afdeling for Vej og Ejendomme Ikke vedtaget, forsigtigt skøn for tidspunkt for gennemførelse: Foreløbige beregninger viser, at der vil kunne spares MWh/år Transport Kommunal flåde Udskiftning af konventionelle biler til elbiler i Udviklingsforvaltningen Anskaffelse af 5 elbiler der, hver kører km om året. De 5 biler forventes indkøb i Anskaffelse af yderligere el-biler planlægges efterfølgende. Norddjurs Kommune, Udviklingsforvaltningen Lokal VE-elproduktion Vindkraft Etablering af 33 store vindmøller Kommunens vindmølleplan udgør plangrundlag for at opsætte op til 33 store ( m høje) vindmøller i kommunen. Investering og realisering: Privat Vindkraft Solenergi Beregningen af effekten forudsætter at der opsættes møller svarende til det maksimale potentiale, jf. vindmølleplanen. Etablering af husstandsvindmøller Der er i ansøgt om opsætning af 10 stk. 6 kw husstandsvindmøller. Installation af solcelleanlæg hos private samt af større kollektive anlæg, herunder på landbrugets staldanlæg Beregningen er lavet ud fra en forventning/skøn om at der i årene vil blive opsat i gennemsnit 5 stk. 6 KW-husstandsmøller pr. år og at møllerne vil producere ca kwh/år pr. stk. Forventning/skøn af samlet produktion fra solceller i årene : 2013: Opsætning af solceller svarende til en produktion på i alt kwh/år (ca. 50 mindre private anlæg) : Opsætning af solceller svarende til en produktion på i alt kwh/år (ca. 45 mindre private anlæg + 3 større årligt) : Opsætning af solceller svarende til en produktion på i alt kwh/år (ca. 30 mindre private anlæg + 5 større årligt). Beregningen lavet ud fra skøn af antallet af: 1. Mindre anlæg, effekt på ca. 6 KW svarende til en produktion på knap kwh/år pr. anlæg. 2. Større fælles anlæg, effekt på ca. 300 kw svarende til en produktion på ca kwh/år pr. anlæg Det forventes at der i årene frem mod 2020 vil komme større fokus og deraf bedre tilskudsordninger til etablering af større fælles solcelleanlæg. Fordelingen mellem mindre >< større anlæg kan ændres afhængig af tilskudsordninger mv Yderligere plangrundlag, miljøgodkendelser mv.: Norddjurs Kommune, Udviklingsforvaltningen Investering og realisering: Privat Landzonetilladelse mv.: Norddjurs Kommune, Byg og Miljøafdelingen Investering og realisering: Privat Miljøgodkendelser mv.: Norddjurs Kommune, Udviklingsafdelingen

15 Solenergi Etablering af solcelleanlæg på kommunale ejendomme. Afdeling for Vej og Ejendomme planlægger en række indsatser i de kommunalt ejede ejendomme. Norddjurs Kommune, afdeling for Vej og Ejendomme Planlagte indsatser i årene Handleplanen medtager indsatser, der er planlagt i årene og som indgår i den handleplan som kommunen har fremlagt i forbindelse med deltagelse i en ansøgning om tilskud til energiinvesteringer i regioner og kommuner under det fælles EU-program ELENA. Indsatserne omfatter etablering af solcelleanlæg, der producerer lokal VE-energi. Tilsammen forventes solcelleanlæggene at producere 285 MWh/år. Derudover vil en række energibesparende tiltag bidrage til en el-besparelse, jf. indsats under Bygninger, udstyr, virksomheder mv.. Ikke alle indsatser er på nuværende tidspunkt politisk vedtaget og finansieringen er således stadig uklar. Solenergi Projekt byggeri Viden Djurs, erhvervsskole (etablering af solcelleanlæg) I forbindelse med renovering af og udvidelse af erhvervsskole etableres et solcelleanlæg, der forventes at producere 166 MWh/år. Derudover vil en række energibesparende tiltag bidrage til en el-besparelse, jf. indsats under Bygninger, udstyr, virksomheder mv.. Viden Djurs, erhvervsskole Kraftvarme Etablering af biogasanlæg nord for Grenaa (produktion af VE-el) Djurs Bioenergi planlægger at etablere et biogasanlæg nord for Grenaa. Anlægget vil producere både VE-el og varme. Anlægget forventes at stå færdigt i 2018, evt. tidligere. Anlæggets forventede el-produktion er ca MWh/år. Derudover forventes en varmeproduktion på ca MWh/år, jf. indsats under Lokal varmeproduktion. Investering og realisering: Djurs Bioenergi Yderligere plangrundlag, miljøgodkendelser mv.: Norddjurs Kommune, Udviklingsforvaltningen Kraftvarme Reno Djurs IS udnyttelse af biogas fra deponi i Glatved Affaldsselskabet Reno Djurs udnytter allerede i dag en mindre del af den gas, der afgives fra deponiet i Glatved til biogasbaseret el-produktion. Selskabet har planer om at etablere yderligere indvindingsanlæg med henblik på at øge produktionen af VE-el. Investering og realisering: Reno Djurs IS Beregninger er foretaget ud fra oplysninger fra Reno Djurs om undersøgelser af potentialet for en udnyttelse af biogassen. Den forventede el-produktion vil være ca MWh/år. Lokal varmeproduktion Fjernvarme Grenaa Varmeværk - Konvertering til biomassebaseret fjernvarmeproduktion Grenaa Varmeværk planlægger at konvertere den del af produktionen, der i dag kommer fra affaldsforbrænding (Grenaa forbrænding) og fra olie (nødanlæg) til biomassebaseret produktion, formentlig flis. Grenaa Varmeværk A.m.b.A. Den forventede biomassebaserede varmeproduktion forventes at være ca MWh/år. Kraftvarme Etablering af biogasanlæg nord for Grenaa (Varmeproduktion til Grenaa Fjernvarmeværk) Djurs Bioenergi planlægger at etablere et biogasanlæg nord for Grenaa. Anlægget vil producere både VE-el og varme. Anlægget forventes at stå færdigt i 2018, evt. tidligere. Anlæggets forventede varmeproduktion er ca MWh/år. Det forudsættes i beregningerne, Investering og realisering: Djurs Bioenergi Yderligere plangrundlag,

16 Kraftvarme Grenaa Kraftvarmeværk Udfasning af kul, omstilling til biomasse at den producerede varme vil blive anvendt af Grenaa Fjernvarmeværk, hvor den vil bidrage til udfasning af fjernvarme fra fossile brændsler. Derudover forventes en VE-elproduktion på ca MWh/år, jf. indsats under Lokal VEelproduktion. Grenaa KV-værk anvender i dag både kul og halm. Ved en udfasning af kul/omstilling til biomasse forventes en biomassebaseret produktion på ca MWh/år. Grenaa KV-værk producerer også el, men da anlægget er ETS-registreret kan en omlægning til VE-el ikke indgå i beregningerne til Borgmesteraftale. miljøgodkendelser mv.: Norddjurs Kommune, Udviklingsforvaltningen Verdo

17 BILAG 3: GRAFISK FREMSTILLING AF, HVORFRA CO2-REDUKTIONEN KOMMER Figur 1: Den procentvise reduktion som følge af indsatserne, set i forhold udledningen i 2011 (baseline). Etablering af 33 store vindmøller 0,02 0,02 0,17 0,14 1,16 4,07 0,01 0,00 0,05 0,04 Biogasanlæg nord for Grenaa (produktion af VE-el+udfasning af jernvarme fra kul-kv og olie) Udfasning af kul/omstilling fra kul til biomasse på Grenaa KV-værk Konvertering af affalds- og oliebaseret fjernvarmeproduktion til flisbaseret 4,74 Installation af solcelleanlæg hos private (både enkelte og kollektive anlæg) Reno Djurs: Biogasproduktion 4,85 Gadebelysning 39,34 Viden Djurs, erhversskole (elbesparelse+solceller) Aqua Djurs as (Besparelser på elforbrug) Energitjek hos landmænd (elbesparelse) Elbiler i Udviklingsforvaltningen Indsatser i kommunale bygninger (varmebesparelse +solceller) Etablering af husstandsvindmøller

18 Figur 2: Indsatsernes procentvise bidrag til den samlede forventede CO2-reduktion i Etablering af 33 store vindmøller 0% 0% 2% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 8% 9% Biogasanlæg nord for Grenaa (produktion af VE-el+udfasning af jernvarme fra kul-kv og olie) Udfasning af kul/omstilling fra kul til biomasse på Grenaa KV-værk Konvertering af affalds- og oliebaseret fjernvarmeproduktion til flisbaseret Installation af solcelleanlæg hos private (både enkelte og kollektive anlæg) Reno Djurs: Biogasproduktion 9% Gadebelysning 72% Viden Djurs, erhversskole (elbesparelse+solceller) Aqua Djurs as (Besparelser på elforbrug) Energitjek hos landmænd (elbesparelse) Elbiler i Udviklingsforvaltningen Indsatser i kommunale bygninger (varmebesparelse +solceller) Etablering af husstandsvindmøller