HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI"

Transkript

1 HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013

2 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4 Sustainable Energy Action Plan (SEAP)...4 Beskrivelse af indsatser og forudsætninger...5 Redegørelse...6 Målet kan nås...6 Hvor skal reduktionen findes?...6 Norddjurs Kommunes fortsatte arbejde med CO2-reduktion...6 Borgmesterpagtens afgrænsning og metode for opgørelse...8 Øvrige indsatsområder...9 Kortlægning af CO2-udledning med CO2-beregneren...9 Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommune-aftale...9 Strategisk Energiplanlægning...9 Bilag 1: Handleplan for bæredygtig energi Bilag 2: Oversigt over forudsætninger Bilag 3: Grafisk fremstilling af, hvorfra CO2-reduktionen kommer

3 Indledning Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune traf den 13. marts 2012 beslutning om at underskrive EU's Borgmesterpagt og derved forpligte sig til at arbejde for en markant reduktion af udledningen af CO2 fra kommunen som geografisk areal. Borgmesterpagten er et centralt EU-initiativ, der forener lokale og regionale myndigheder i en fælles forpligtelse til at bidrage til at nå EU's klima- og energimål Ved hjælp af energieffektive tiltag og investering i vedvarende energikilder forpligter underskriverne af borgmesterpagten sig til at nedbringe CO2-udslippet i deres område med mindst 20 % inden Som en del af Borgmesterpagten forpligter underskriverne sig til at opstille en baseline-opgørelse over CO2-udledningen samt at indgive en Handlingsplan for bæredygtig energi ( Sustainable Energy Action Plan - SEAP), der beskriver hvordan målet nås i det geografisk afgrænsede område. Nærværende handleplan er udarbejdet med henblik på at opfylde Borgmesterpagtens forpligtelse om at udarbejde en sådan Handlingsplan for bæredygtig energi. Ifølge de beregninger, der ligger til grund for handleplanen vil der med implementering af de planlagte indsatser kunne ske en reduktion af CO2-udledningen fra Norddjurs Kommune på ca. 55 % inden 2020, hvilket er langt over målopfyldelsen på min. 20 % inden Som det fremgår af handleplanens afsnit Øvrige indsatsområder medtager denne handleplan alene de energirelaterede sektorer, idet det alene er disse sektorer, der er omfattet af borgmesterpagten. Derudover arbejder vi i Norddjurs Kommune også for at reducere CO2-udledningen fra en række øvrige indsatsområder og forventer i løbet af 2014 at fremlægge en klimahandleplan, der også omfatter andre områder som f.eks. arealanvendelse. Vi agter i den forbindelse at fastsætte bredere og mere ambitiøse mål for CO2-reduktionen end Borgmesterpagtens reduktionsmål inden for de energirelaterede sektorer

4 Introduktion til handleplanens elementer Handleplanen består af følgende elementer: - Baseline-opgørelse - SEAP (Sustainable Energy Action Plan) - Beskrivelse af indsatser og forudsætninger De forskellige elementer beskrives kort herunder. Baseline-opgørelse Som basis for handleplanen skal opstilles en grundopgørelse over CO2-udledningen, en såkaldt baselineemission. Den forventede reduktion af CO2-udledningen frem mod 2020 skal ses i forhold til udledningen i året for baseline-opgørelsen. Året for baseline-opgørelsen bør i henhold til Borgmesterpagten være det år tættest på 1990, hvor det er muligt at indhente tilstrækkelige og pålidelige data. Norddjurs Kommune har imidlertid valgt 2011 som basisår, hvilket beror på et ønske om at anvende så valide data som muligt i baseline-opgørelsen. Forpligtelsen om at nedbringe CO2-udledningen med min. 20 % skal således ses i forhold til år Baseline opgørelsen er et værktøj til at få overblik over de primære kilder til CO 2 -udledningen samt de tilsvarende reduktionspotentialer. Selve opgørelsen er ikke bilagt denne handleplan, men er indberettet til Borgmesterpagtens via en dertil beregnet skabelon på pagtens hjemmeside. Sustainable Energy Action Plan (SEAP) En Sustainable Energy Action Plan er en plan for hvilke handlinger, der skal føre til en reduktion af CO2-udledningen fra Norddjurs Kommune på min. 20 % inden år Bilag 1 indeholder en oversigt over de indsatser, der tilsammen udgør Norddjurs Kommunes SEAP /handleplan. Udover en ganske kort beskrivelse af indsatserne findes i handleplanen oplysninger om følgende forhold for hver enkelt indsats: - Initiativ/ansvar for implementering af indsatsen - Tidspunkt for forventet implementering af indsatsen - Estimeret omkostning (findes ikke for alle indsatser) - Forventet energibesparelse og/eller forventet produktion af vedvarende energi - Forventet CO2-reduktion som følge af indsatsen En engelsk version af handleplanen indberettes via Borgmesterpagtens hjemmeside og det vil herefter være muligt at se information om handleplanen under Norddjurs Kommunes profil på I Bilag 3 findes en grafisk fremstilling af, hvor meget de forskellige indsatser i handleplanen bidrager til den forventede CO2-reduktion

5 Beskrivelse af indsatser og forudsætninger Som baggrund for handleplanen, er udarbejdet en oversigt, hvor indsatserne beskrives nærmere. Oversigten redegør desuden for, hvilke forudsætninger, der ar lagt til grund for beregningerne af effekterne af de enkelte indsatser. Denne oversigt findes som Bilag

6 Redegørelse Målet kan nås Udledningen af CO2 fra Norddjurs kommune er ifølge baseline-opgørelsen opgjort til tons i basisåret Det svarer til en udledning på knap 6,8 tons pr. indbygger. Ifølge de beregninger, der ligger til grund for handleplanen, vil der med implementering af de planlagte indsatser kunne ske en reduktion af CO2-udledningen på op til godt tons/år inden 2020, svarende til en reduktion på 55 % i forhold til Hvor skal reduktionen findes? Som det kan ses af bilag 1 findes de helt store bidrag til reduktion inden for følgende to sektorer: - Forøgelse af produktion af VE-el i form af en markant forøgelse af vindkraft. - Omstilling af varmeproduktionen i Grenaa til vedvarende energi. Etablering af store vindmøller i henhold til Norddjurs Kommunes vedtagede vindmølleplan (Vindmølleplan 2011) tegner sig således for godt tons/år, svarende til ca. 70 % af reduktionspotentialet. Konvertering af fjernvarmen i Grenaa til biomassebaseret tegner sig for godt tons/år svarende til ca. 20 % af reduktionspotentialet. De resterende 10 % af reduktionspotentialet udgøres primært af en forventet produktion af VE-el fra det planlagte biogasanlæg nord for Grenaa. Hovedpartens af handleplanens øvrige indsatser har så lille effekt, at de hver i sær tegner sig for en forventet reduktion på under 1 % af det samlede reduktionspotentiale. Indsatserne inden for vindkraft og omstilling af varmeproduktionen i Grenaa, og i særdeleshed etablering af store vindmøller i de udpegede områder, er således afgørende for opfyldelse af Borgmesterpagtens mål. Norddjurs Kommunes fortsatte arbejde med CO2-reduktion Som det fremgår af handleplanens afsnit om Øvrige indsatsområder medtager denne handleplan alene de energirelaterede sektorer, idet det alene er disse sektorer, der er omfattet af borgmesterpagten. Udover de indsatser, der indgår i denne handleplan, arbejder vi i Norddjurs Kommune også med tiltag inden for en række andre områder, hvor reduktion af CO2 også er et formål. Inden for de sektorer, der er omfattet af Borgmesteraftalen, arbejder vi bl.a. med projekter som: - Etablering af letbane på strækningen Århus-Grenaa (transport) - Etablering af net af ladestandere til el-biler (transport) - Borgerrettede kampagner om energirenovering og besparelser (arbejde med borgere og interessenter) - Erhvervsrettede projekter om energirenovering (arbejde med borgere og interessenter) Indenfor andre sektorer beskæftiger vi os bl.a. med: - Etablering af skov (arealanvendelse) - Etablering af vådområder (arealanvendelse) Sideløbende har vi også fokus på, hvad Norddjurs Kommune som virksomhed selv kan gøre for at nedbringe CO2-udledningen fra vores egne aktiviteter. I den forbindelse arbejder vi med: - 6 -

7 - Fortsat forbedring af de kommunale ejendomme (bygninger, udstyr/anlæg og industrier) - Mulighed for at udskifte en større del af den kommunale flåde til elbiler (transport) På baggrund af alle de igangværende indsatser samt planerne om at igangsætte endnu flere indsatser, forventer vi i løbet af 2014 at kunne fremlægge en større og bredere klimahandleplan, der retter sig mod flere sektorer og som har mere ambitiøse mål for CO2-reduktionen end EU's mål

8 Borgmesterpagtens afgrænsning og metode for opgørelse Som nævnt i indledningen er Borgmesterpagten et centralt EU-initiativ, der forener lokale og regionale myndigheder i en fælles forpligtelse til at bidrage til at nå EU's klima- og energimål Borgmesterpagten omfatter alene energirelaterede sektorer, hvilket betyder at sædvanlige ikkeenergirelaterede sektorer og aktiviteter ikke indgår som en del af aftalen. Pagten medtager således ikke opgørelser fra landbruget og arealanvendelse. Inden for transportsektorer medtages heller ikke alle områder, idet indenrigsflytrafik, skibsfart, fiskeri og ikke-vejgående trafik eksempelvis ikke indgår i opgørelsen. Desuden medtages kvotebelagte (ETS) virksomheder ikke i rapporteringen af elproducerende anlæg, fordi disse virksomheder i forvejen er reguleret. Det modsatte kan være tilfældet for varmeproducerende anlæg. Ved rapportering til Borgmesterpagten anvendes faste emissionsfaktorer, således at emissionsfaktoren i basisåret og i 2020 er ens. Herved bliver det muligt, at dokumentere de reelle effekter af den enkelte myndigheds indsatser i handleplanen (SEAP)

9 Øvrige indsatsområder Kortlægning af CO2-udledning med CO2-beregneren Norddjurs Kommune har sideløbende med udarbejdelse af baseline-opgørelsen til Borgmesterpagten fået udarbejdet en såkaldt CO2-kortlægning ved anvendelse af CO2-beregneren. CO2-beregneren er et værktøj, der er udviklet af Kommunernes Landsforening og Klima- og Energiministeriet til brug for kommunerne i deres kortlægning og planlægning af klimaindsatsen. CO2-kortlægningen er en opgørelse over den årlige CO2-udledning i år 2011, og har således mange ligheder med den baseline-opgørelse, der anvendes ved indberetning til Borgmesterpagten. CO2- beregneren medtager imidlertid, og i modsætning til Borgmesterpagtens opgørelsesmetode, udledning og optag af CO2 fra alle typer aktiviteter inden for kommunegrænsen. CO2-beregneren kan således ses som en bredere opgørelsesmetode end Borgmesterpagtens baselineopgørelse, mens Borgmesterpagten populært sagt omfatter en delmængde af CO2-kortlægningen udført med CO2-beregneren. Som nævnt i afsnittet om Norddjurs Kommunes fortsatte arbejde med CO2-reduktion vil vi udarbejde en klimahandleplan, der retter sig mod flere sektorer end Handleplan for bæredygtig energi. Udgangspunktet for denne handleplan forventes at være kortlægningen udført ved hjælp af CO2- beregneren. Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommune-aftale Norddjurs Kommune indgik den 8. marts 2012 klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening, hvorefter kommunen forpligter sig til at arbejde for et bedre klima gennem foreningens klimakommunekoncept. Med aftalen skal Norddjurs Kommune inden for egen virksomhed nedsætte sit C02-udslip med mindst 2 % årligt frem til år Som for Borgmesterpagten er 2011 også valgt som basisår for opgørelse og afrapportering i henhold til klimakommuneaftalen. Aftalen omfatter alene CO2-udledning fra kommunens egne aktiviteter og omfatter følgende indsatsområder: - Energiforbrug i kommunale bygninger - Transport, herunder færgedrift - Gadebelysning - Forsyningsselskabet Aqua Djurs as Strategisk Energiplanlægning Norddjurs Kommune ønsker, som et led i klimaarbejde, at arbejde med strategisk energiplanlægning for kommunen. Kommunen deltager på nuværende tidspunkt i et projektsamarbejde med flere andre kommuner samt en række øvrige aktører om at skabe et grundlag for arbejdet med energiplanlægning i det midtjyske område. I dette samarbejde fokuseres primært på fremtidige udfordringer med energiforsyningen i det åbne land

10 Herudover agter vi at arbejde strategisk med varmeforsyningen i Grenaa by, der er kommunens største by. Vi er i den forbindelse ved at opstarte et strategisk samarbejde mellem de lokale energiaktører og den lokale industri med henblik på at kortlægge og planlægge den fremtidige energiforsyning

11 BILAG 1: HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI - SUSTAINABLE ENERGY ACTION PLAN (SEAP) Sektor Handling/indsats Ansvar Implement ering af indsats Bygninger, udstyr/anlæg og industrier Kommunale Planlagte indsatser i årene bygninger og udstyr (varmebesparelse i fjernvarmeforsynede bygninger) Kommunale bygninger og udstyr Øvrige offentlige bygninger Planlagte indsatser i årene (varmebesparelse i olieforsynede bygninger) Projekt byggeri - Viden Djurs, erhversskole (elbesparelse) Norddjurs Kommune, afdeling for Vej og Ejendomme Norddjurs Kommune, afdeling for Vej og Ejendomme Viden Djurs Estimeret omkostnin g Forventet energibes parelse, MWh/år Forventet VEproduktio n, MWh/år Forventet CO 2 reduction, tons/år Reduktion i forhold til baseline, % , ,0 Kommunalt ejet selskab Aqua Djurs as (Besparelser på el-forbrug) Aqua Djurs as ,0 Private bygninger/udstyr Kommunal gadebelysning Transport Kommunal flåde Effekt af projekt om energitjek hos landmænd (elbesparelse) Besparelser på gadebelysning Udskiftning af konventionelle biler til elbiler i Udviklingsforvaltningen Lokal VE-elproduktion Vindkraft Etablering af 33 store vindmøller Norddjurs Kommune, afdeling for Byg og Miljø Norddjurs Kommune, afdeling for Vej og Ejendomme Norddjurs Kommune, Udviklingsforvaltnin gen , , , Private investeringer ,3-11 -

12 Vindkraft Etablering af husstandsvindmøller Private initiativer Private investeringer ,0 Solenergi Installation af solcelleanlæg hos private Private initiativer Private investeringer + Installation af større kollektive anlæg, ,2 herunder på landbrugets staldanlæg. Solenergi Energirenovering i kommunale bygninger, planlagte indsatser ,0 Solenergi Projekt byggeri - Viden Djurs, erhversskole (etablering af solcelleanlæg) ,0 Kraftvarme Etablering af biogasanlæg nord for Grenaa, produktion af VEel Privat investering ,6 Kraftvarme Reno Djurs: Biogasproduktion ,2 Lokal varmeproduktion Fjernvarme Konvertering af affalds- og oliebaseret fjernvarmeproduktion til flisbaseret ,1 Kraftvarme Etablering af biogasanlæg nord for Grenaa: Udfasning af fjernvarme fra kul-kv og oliekedler ,3 Kraftvarme Udfasning af kul/omstilling fra kul til biomasse på Grenaa KVværk ,7 Samlet forventet CO2 reduktion for anvendte handlinger Samlet CO₂-emission Reduktion i %

13 BILAG 2: BESKRIVELSE AF INDSATSER OG FORUDSÆTNINGER Sektor Handling/indsats Beskrivelse af indsats Initiativ/ansvar for implementering af indsats Bygninger, udstyr, virksomheder Kommunale bygninger og udstyr Energirenovering i kommunale ejendomme: Afdeling for Vej og Ejendomme planlægger en række indsatser i de kommunalt ejede ejendomme. Norddjurs Kommune, afdeling for Vej og Ejendomme Varmebesparelse i olie- og fjernvarmeforsynede bygninger. Planlagte indsatser i årene Handleplanen medtager indsatser, der er planlagt i årene og som indgår i den handleplan som kommunen har fremlagt i forbindelse med deltagelse i en ansøgning om tilskud til energiinvesteringer i regioner og kommuner under det fælles EU-program ELENA. Indsatserne omfatter energirenoveriger, der medfører varmebesparelser i både olieforsynede og fjernvarmeforsynede bygninger. I handleplanen differentieres mellem disse to typer, idet en reduktion af olieforbrug bidrager med en større CO2-reduktion end en reduktion i fjernvarmeforbrug. Tilsammen forventes energirenoveringer at bidrage med en varmebesparelse på 1317 MWh/år. Derudover vil etablering af et solcelleanlæg bidrage til lokal produktion af VE-el, jf. indsats under Solenergi. Øvrige offentlige bygninger Projekt byggeri Viden Djurs, erhvervsskole (elbesparelse) Endelig finansiering af alle indsatser er ikke på nuværende tidspunkt politisk vedtaget og finansiering og tidspunkt for gennemførelse er således stadig uklar for en række af indsatserne. I forbindelse med renovering af og udvidelse af erhvervsskole foretages en række energibesparende tiltag (renovering, afinstallering af AC-anlæg og servere). Herved forventes en besparelse på elforbrug på ca kwh/år. Derudover vil etablering af et solcelleanlæg bidrage til lokal produktion af VE-el, jf. indsats under Solenergi. Viden Djurs, erhvervsskole Kommunalt ejet selskab Aqua Djurs as - Besparelser på elforbrug Aqua Djurs har i de seneste år gennemført energieffektiviseringer på ca kwh/år. Selskabet forventer at der med planlagte tiltag i årligt vil spares ca. 5 % af selskabets samlede el-forbrug i forhold til Dette svarer til ca kwh/år. Aqua Djurs as Selskabets planer omfatter perioden Private bygninger/udstyr Effekt af projekt om energitjek hos landmænd (elbesparelse) Planlagt projekt/projektidé: Elforbruget i landbruget er generelt meget stort og der er et tilsvarende stort besparelsespotentiale. Kommune vil tilbyde energirådgivning samt energitjek på et antal landbrug med henblik på at motivere landmænd til at foretage besparelser på og optimering af deres el-forbrug. Norddjurs Kommune, afdeling for Byg og Miljø. Evt. i samarbejde med lokal landboforening. Beregningen er lavet ud fra en forventning om at der gennemføres energitjek på 10 ejendomme og at landmanden efterfølgende gennemfører tiltag, der medfører en besparelse på 5 % af elforbruget. Ud fra gennemsnitligt forbrug for både kvæg og svinebesætninger (konventionelle og økologiske) er en 5 % -besparelse skønnet til ca kwh pr. landbrug. Projektet forventes gennemfært i 2014 eller 2015 og en besparelse forventes at slå igennem i

14 2016. Kommunal gadebelysning Besparelser på elforbrug til gadebelysning Renovering af kommunens gadebelysning er ikke politisk vedtaget, men der er løbende debat om emnet. Et forsigtigt skøn kan være Norddjurs Kommune, afdeling for Vej og Ejendomme Ikke vedtaget, forsigtigt skøn for tidspunkt for gennemførelse: Foreløbige beregninger viser, at der vil kunne spares MWh/år Transport Kommunal flåde Udskiftning af konventionelle biler til elbiler i Udviklingsforvaltningen Anskaffelse af 5 elbiler der, hver kører km om året. De 5 biler forventes indkøb i Anskaffelse af yderligere el-biler planlægges efterfølgende. Norddjurs Kommune, Udviklingsforvaltningen Lokal VE-elproduktion Vindkraft Etablering af 33 store vindmøller Kommunens vindmølleplan udgør plangrundlag for at opsætte op til 33 store ( m høje) vindmøller i kommunen. Investering og realisering: Privat Vindkraft Solenergi Beregningen af effekten forudsætter at der opsættes møller svarende til det maksimale potentiale, jf. vindmølleplanen. Etablering af husstandsvindmøller Der er i ansøgt om opsætning af 10 stk. 6 kw husstandsvindmøller. Installation af solcelleanlæg hos private samt af større kollektive anlæg, herunder på landbrugets staldanlæg Beregningen er lavet ud fra en forventning/skøn om at der i årene vil blive opsat i gennemsnit 5 stk. 6 KW-husstandsmøller pr. år og at møllerne vil producere ca kwh/år pr. stk. Forventning/skøn af samlet produktion fra solceller i årene : 2013: Opsætning af solceller svarende til en produktion på i alt kwh/år (ca. 50 mindre private anlæg) : Opsætning af solceller svarende til en produktion på i alt kwh/år (ca. 45 mindre private anlæg + 3 større årligt) : Opsætning af solceller svarende til en produktion på i alt kwh/år (ca. 30 mindre private anlæg + 5 større årligt). Beregningen lavet ud fra skøn af antallet af: 1. Mindre anlæg, effekt på ca. 6 KW svarende til en produktion på knap kwh/år pr. anlæg. 2. Større fælles anlæg, effekt på ca. 300 kw svarende til en produktion på ca kwh/år pr. anlæg Det forventes at der i årene frem mod 2020 vil komme større fokus og deraf bedre tilskudsordninger til etablering af større fælles solcelleanlæg. Fordelingen mellem mindre >< større anlæg kan ændres afhængig af tilskudsordninger mv Yderligere plangrundlag, miljøgodkendelser mv.: Norddjurs Kommune, Udviklingsforvaltningen Investering og realisering: Privat Landzonetilladelse mv.: Norddjurs Kommune, Byg og Miljøafdelingen Investering og realisering: Privat Miljøgodkendelser mv.: Norddjurs Kommune, Udviklingsafdelingen

15 Solenergi Etablering af solcelleanlæg på kommunale ejendomme. Afdeling for Vej og Ejendomme planlægger en række indsatser i de kommunalt ejede ejendomme. Norddjurs Kommune, afdeling for Vej og Ejendomme Planlagte indsatser i årene Handleplanen medtager indsatser, der er planlagt i årene og som indgår i den handleplan som kommunen har fremlagt i forbindelse med deltagelse i en ansøgning om tilskud til energiinvesteringer i regioner og kommuner under det fælles EU-program ELENA. Indsatserne omfatter etablering af solcelleanlæg, der producerer lokal VE-energi. Tilsammen forventes solcelleanlæggene at producere 285 MWh/år. Derudover vil en række energibesparende tiltag bidrage til en el-besparelse, jf. indsats under Bygninger, udstyr, virksomheder mv.. Ikke alle indsatser er på nuværende tidspunkt politisk vedtaget og finansieringen er således stadig uklar. Solenergi Projekt byggeri Viden Djurs, erhvervsskole (etablering af solcelleanlæg) I forbindelse med renovering af og udvidelse af erhvervsskole etableres et solcelleanlæg, der forventes at producere 166 MWh/år. Derudover vil en række energibesparende tiltag bidrage til en el-besparelse, jf. indsats under Bygninger, udstyr, virksomheder mv.. Viden Djurs, erhvervsskole Kraftvarme Etablering af biogasanlæg nord for Grenaa (produktion af VE-el) Djurs Bioenergi planlægger at etablere et biogasanlæg nord for Grenaa. Anlægget vil producere både VE-el og varme. Anlægget forventes at stå færdigt i 2018, evt. tidligere. Anlæggets forventede el-produktion er ca MWh/år. Derudover forventes en varmeproduktion på ca MWh/år, jf. indsats under Lokal varmeproduktion. Investering og realisering: Djurs Bioenergi Yderligere plangrundlag, miljøgodkendelser mv.: Norddjurs Kommune, Udviklingsforvaltningen Kraftvarme Reno Djurs IS udnyttelse af biogas fra deponi i Glatved Affaldsselskabet Reno Djurs udnytter allerede i dag en mindre del af den gas, der afgives fra deponiet i Glatved til biogasbaseret el-produktion. Selskabet har planer om at etablere yderligere indvindingsanlæg med henblik på at øge produktionen af VE-el. Investering og realisering: Reno Djurs IS Beregninger er foretaget ud fra oplysninger fra Reno Djurs om undersøgelser af potentialet for en udnyttelse af biogassen. Den forventede el-produktion vil være ca MWh/år. Lokal varmeproduktion Fjernvarme Grenaa Varmeværk - Konvertering til biomassebaseret fjernvarmeproduktion Grenaa Varmeværk planlægger at konvertere den del af produktionen, der i dag kommer fra affaldsforbrænding (Grenaa forbrænding) og fra olie (nødanlæg) til biomassebaseret produktion, formentlig flis. Grenaa Varmeværk A.m.b.A. Den forventede biomassebaserede varmeproduktion forventes at være ca MWh/år. Kraftvarme Etablering af biogasanlæg nord for Grenaa (Varmeproduktion til Grenaa Fjernvarmeværk) Djurs Bioenergi planlægger at etablere et biogasanlæg nord for Grenaa. Anlægget vil producere både VE-el og varme. Anlægget forventes at stå færdigt i 2018, evt. tidligere. Anlæggets forventede varmeproduktion er ca MWh/år. Det forudsættes i beregningerne, Investering og realisering: Djurs Bioenergi Yderligere plangrundlag,

16 Kraftvarme Grenaa Kraftvarmeværk Udfasning af kul, omstilling til biomasse at den producerede varme vil blive anvendt af Grenaa Fjernvarmeværk, hvor den vil bidrage til udfasning af fjernvarme fra fossile brændsler. Derudover forventes en VE-elproduktion på ca MWh/år, jf. indsats under Lokal VEelproduktion. Grenaa KV-værk anvender i dag både kul og halm. Ved en udfasning af kul/omstilling til biomasse forventes en biomassebaseret produktion på ca MWh/år. Grenaa KV-værk producerer også el, men da anlægget er ETS-registreret kan en omlægning til VE-el ikke indgå i beregningerne til Borgmesteraftale. miljøgodkendelser mv.: Norddjurs Kommune, Udviklingsforvaltningen Verdo

17 BILAG 3: GRAFISK FREMSTILLING AF, HVORFRA CO2-REDUKTIONEN KOMMER Figur 1: Den procentvise reduktion som følge af indsatserne, set i forhold udledningen i 2011 (baseline). Etablering af 33 store vindmøller 0,02 0,02 0,17 0,14 1,16 4,07 0,01 0,00 0,05 0,04 Biogasanlæg nord for Grenaa (produktion af VE-el+udfasning af jernvarme fra kul-kv og olie) Udfasning af kul/omstilling fra kul til biomasse på Grenaa KV-værk Konvertering af affalds- og oliebaseret fjernvarmeproduktion til flisbaseret 4,74 Installation af solcelleanlæg hos private (både enkelte og kollektive anlæg) Reno Djurs: Biogasproduktion 4,85 Gadebelysning 39,34 Viden Djurs, erhversskole (elbesparelse+solceller) Aqua Djurs as (Besparelser på elforbrug) Energitjek hos landmænd (elbesparelse) Elbiler i Udviklingsforvaltningen Indsatser i kommunale bygninger (varmebesparelse +solceller) Etablering af husstandsvindmøller

18 Figur 2: Indsatsernes procentvise bidrag til den samlede forventede CO2-reduktion i Etablering af 33 store vindmøller 0% 0% 2% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 8% 9% Biogasanlæg nord for Grenaa (produktion af VE-el+udfasning af jernvarme fra kul-kv og olie) Udfasning af kul/omstilling fra kul til biomasse på Grenaa KV-værk Konvertering af affalds- og oliebaseret fjernvarmeproduktion til flisbaseret Installation af solcelleanlæg hos private (både enkelte og kollektive anlæg) Reno Djurs: Biogasproduktion 9% Gadebelysning 72% Viden Djurs, erhversskole (elbesparelse+solceller) Aqua Djurs as (Besparelser på elforbrug) Energitjek hos landmænd (elbesparelse) Elbiler i Udviklingsforvaltningen Indsatser i kommunale bygninger (varmebesparelse +solceller) Etablering af husstandsvindmøller

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 22.4.2015 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 20% fra 9,8 tons pr. borger i 1995 til 7,8 tons pr. borger

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Strategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx.

Strategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Strategisk Energiplan 2015 I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Indholdsfortegnelse Målsætninger...4 Kommunen som virksomhed...6

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Hedensted Kommune har den 30. oktober 2013 tilsluttet sig Borgmesterpagten.

Hedensted Kommune har den 30. oktober 2013 tilsluttet sig Borgmesterpagten. Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 31.7.2014 Borgmesterpagten er underskrevet - hvad nu? Hedensted Kommune har den 30. oktober 2013 tilsluttet sig Borgmesterpagten. Kort efter

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010 Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2013

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2013 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Lasse Jesper Pedersen, lasse@dn.dk Dato: 30. juni 2014 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.:

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Klimakommune og hvad så? FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009 Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Hvordan ser Danmarks Naturfredningsforening klimaindsatsen? Arbejder både med: Forebyggelse: Mindske

Læs mere

Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013

Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Center for Teknik & Miljø, oktober 2013 Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Byrådet vedtog 23. august 2012 en klima- og energihandleplan for Faxe Kommune 2010-2020. Handleplanen

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. Byrådet har vedtaget, at et af de overordnede mål for bæredygtig udvikling i Holbæk Kommune er at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder udledningen af CO 2

Læs mere

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008 CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,

Læs mere

Klima- og Energipolitik. Svendborg Kommune. Udkast til revision juni 2013

Klima- og Energipolitik. Svendborg Kommune. Udkast til revision juni 2013 Klima- og Energipolitik 2013 Svendborg Kommune Udkast til revision juni 2013 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klima- og energipolitik...3 Målsætninger...4 Statslige målsætninger...4 Borgmesteraftalen...5

Læs mere

UDKAST følger ikke designmanual

UDKAST følger ikke designmanual UDKAST følger ikke designmanual Rådhuset Varmetabsbillede af blandt andet Høje-Taastrup Rådhus (billede taget af Fugro A/S) Klimaplan 2009-2013 for Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejder

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012 Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - Godkendt af kommunalbestyrelsen den 27. januar Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - 1. udgave, 1. oplag Vordingborg Kommune Miljø og Teknik Østergårdstræde

Læs mere

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012 Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - Godkendt af kommunalbestyrelsen den 27. januar Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - 1. udgave, 1. oplag Vordingborg

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere