EUDP årsberetning 2013
|
|
- Stig Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ÅRSBERETNING 2013 EUDP EUDP årsberetning 2013 STØTTE I 2013 : 454,8 mio. kr. ANTAL PROJEKTER I : AFSLUTTET: 55 IGANGSAT: 106 IGANGVÆRENDE : 250 EUDP støtter ny energiteknologi, der bidrager til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i 2050, øger forsyningssikkerheden og skaber grøn vækst og arbejdspladser. EUDP finansierer desuden dansk deltagelse i internationalt samarbejde og vidensdeling om energiteknologier. EUDP gav i 2013 tilsagn på 454,8 mio. kr. til 106 nye projekter. Heraf er de 83 nye energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprojekter, og de 23 er samarbejdsprojekter under Det Internationale Energiagentur (IEA). De 83 nye udviklings- og demonstrationsprojekter omfatter enkelte projekter, som indgår i udenlandske programmer: 1 projekt inden for EU s ERANET+ BESTF om bioenergi (21, 8 mio. kr.) 2 projekter i samarbejde med kinesiske Ministry of Science and Technology (9,8 mio. kr.) 3 projekter inden for det nordiske program Nordic Built, tilskud 9,3 mio. kr. De 83 nye udviklings- og demonstrationsprojekter omfatter endvidere følgende særpuljer: 10 projekter vedr. bygningsintegrerede solceller med samlede tilskud på 19,4 mio. kr. 5 projekter vedr. brintteknologi med samlede tilskud på 13,7 mio. kr. 2 projekter vedr. energieffektiv transport med samlede tilskud på 5,4 mio. kr. De største støttebeløb gik i 2013 til områderne energieffektivisering og biomasse med hhv. 108,5 mio. kr. og 112,6 mio. kr. i tilsagn. Et samlet overblik over tilsagn fordelt på teknologi kan ses nedenfor. ENERGI12 ÅRSRAPPORT FOR DE DANSKE ENERGIFORSKNINGSPROGRAMMER ENERGI12.ENERGIFORSKNING.DK 1 / 4
2 ÅRSBERETNING 2013 EUDP Fordeling af tilskud i 2013 på teknologier (i mio. kr.) Afsluttede projekter med gode perspektiver I 2013 blev der afsluttet 55 EUDP udviklings- og demonstrationsprojekter. Blandt de mest perspektivrige projekter er: Liftra Aps har udviklet en såkaldt selvhejsende kran til udskiftning af vindmøllens tunge kompo- nenter. Der er allerede 2 kraner i drift i USA. Endvidere forventer Liftra indenfor de næste 1-5 år at ansætte ekstra 50 medarbejdere og at øge omsætningen i samme periode med ca mio. kr. pga. projekts succesfulde gennemførelse. DONG Energy har via sit datterselskab REnescience færdiggjort et demonstrationsanlæg til en- zymatisk sortering af husholdningsaffald på Amager Ressourcecenter. Teknologien udnytter energi- indholdet i usorteret affald optimalt samtidig med, at udsortering og genanvendelsen af plastic mv. forøges markant i forhold til den traditionelle affaldsforbrænding i tråd med intentionerne i regerin- gens nye ressourceplan. DONG Energy forhandler med både danske og udenlandske affaldsselska- ber om salg af anlæg baseret på den nye teknologi. Den lille virksomhed Terranol har i laboratoriet udviklet en gær, som betydeligt mere effektivt kan omdanne biomasse til bioethanol som flydende brændstof. Gæren færdigudvikles til industriel brug i et nyt EUDP- projekt. Terranol har allerede indgået aftaler med Novozymes om markedsføring af gæren, og der er indgået licensaftale med den store globale bioethanolproducent Abengoa om brug af gæren i en række produktionsanlæg. Advansor A/S har leveret mere end 1000 CO2- baserede køleanlæg til hele Europa, og varmegen- vinding på supermarkedernes kølemøbler er nu blevet standard i branchen. ENERGI12 ÅRSRAPPORT FOR DE DANSKE ENERGIFORSKNINGSPROGRAMMER ENERGI12.ENERGIFORSKNING.DK 2 / 4
3 ÅRSBERETNING 2013 EUDP For hovedparten af de øvrige projekter er resultaterne perspektivrige inden for en længere tidshorisont og efter yderligere udviklingsarbejde. Ikke alle projekter resulterer umiddelbart i en anvendelig og salgbar ny teknologi. Risikoen for, at et projekt mislykkes, er netop en af grundene til, at det er nødvendigt med offentlige tilskud. Men det er en vigtig målsætning i sig selv, at projektet fører til en afklaring af teknologiens videre udviklingsmulig-heder. Det kommercielle sigte skal være tydeligt EUDPs bestyrelse lægger vægt på, at en virksomhed er kommerciel drivkraft i projekterne. Et typisk EUDP-projekt er derfor et samarbejde mellem en eller flere virksomheder, der udvikler den nye teknologi, og som vil kommercialisere projektets resultater, og en eller flere videninstitutioner - typisk universiteter eller rådgivere. Brugere af teknologien under udvikling kan også deltage, hvilket ofte er tilfældet for demonstrationsprojekter. Fjernvarmeselskaber er f. eks. ofte demonstrationsværter for solenergiprojekter. En stor del af projekterne fokuserer på at udvikle nye teknologier, der kan blive centrale i et fremtidigt ikke-fossilt energisystem, der forsynes med el fra vindmøller fleksibelt suppleret af biomasse. I fokus er bl.a. teknologier vedrørende intelligent elforbrug og teknologier til lagring af energi. Disse projekter vil med stor sandsynlighed kunne give et værdifuldt bidrag til en fremtid uden fossil energi og samtidig skabe økonomisk vækst og arbejdspladser i Danmark. De afgivne tilsagn i 2013 er for godt to tredjedeles vedkommende tilfaldet private virksomheder, mens en femtedel er givet til universiteter. Fordelingen fremgår af nedenstående figur. ENERGI12 ÅRSRAPPORT FOR DE DANSKE ENERGIFORSKNINGSPROGRAMMER ENERGI12.ENERGIFORSKNING.DK 3 / 4
4 ÅRSBERETNING 2013 EUDP Læs mere om EUDP på energiteknologi.dk ENERGI12 ÅRSRAPPORT FOR DE DANSKE ENERGIFORSKNINGSPROGRAMMER ENERGI12.ENERGIFORSKNING.DK 4 / 4
5 ÅRSBERETNING CASES EUDP EUDP Cases 2013 Energilagring: Gemmer solvarmen til vinterkulden I 2007 fik Brædstrup Fjernvarme sit første solvarmeanlæg på m2. I dag er anlægget med m2 blandt Europas største. Derfor er der behov for at gemme den overskydende solenergi, der produceres om sommeren til om vinteren, hvor produktionen er mindre. Løsningen er Danmarks første borehulslager. Det består af 48 huller i jorden over et område på 500 m2. Hvert hul er 45 meter dybt og har indstøbt slanger med varmt vand til opvarmning af de i alt m3 jord, som omgiver dem. Vandet føres gennem solvarmeanlægget, hvor det bliver varmet op, og ned i jorden. Her kan varmen opbevares og pumpes op igen, når behovet opstår. Det sker ved at pumpe koldt vand gennem slangerne, der trækker varmen tilbage fra jorden. I stedet for at varmen potentielt går til spilde, sikrer processen et energispild på blot 50 procent. Det gør borehulslageret til et af de mest effektive i verden. Den ny metode betyder, at overskudsenergien fra solvarmeanlæg udnyttes bedre. Dertil kommer, at selve lagringsprocessen hovedsageligt sker med overskydende vindenergi fra vindmøller. Projektet demonstrerer dermed et samlet koncept for energilagring og integration af forskellige vedvarende energikilder. Projektet Borehuller i Brædstrup er støttet af ForskEL, EUDP og ELFORSK Læs mere på energiforskning.dk/da/project/borehuller- i- braedstrup og energiforskning.dk/da/project/borehuller- i- braedstrup- 1 Slam og vindenergi bliver til grøn gas I 2020 forventes over halvdelen af den vedvarende energi at være produceret på biomasse. Her spiller det potentiale, som gemmer sig i vores husholdningsaffald, spildevandsslam og restprodukter fra land- og skovbrug en betydelig rolle. På renseanlægget i Avedøre tæt på København er der investeret 100 mio. kr. i at skabe grøn gas ud af spildevandsslam og vindenergi. Det sorte guld er måske på vej til at få en helt ny betydning. I løbet af få år kan den første gas produceret på spildevandsslam være på vej ud til de storkøbenhavnske naturgasfyr og dermed blive solgt på markedet på helt kommercielle vilkår. Det sker takket være to projekter med de mundrette navne Power- to- Gas BioCat og Demonstration af ny teknologi til biogasopgradering, der begge har til huse på BIOFOS renseanlæg Avedøre. De stort anlagte projekter med et samlet budget på 100 mio. kr. giver løfter om et regulært gennembrud for biogassen i det danske energisystem. Et problem, to løsninger ENERGI12 ÅRSRAPPORT FOR DE DANSKE ENERGIFORSK NINGSPROGRAMMER ENERGI12.ENERGIFORSKNING.DK 1 / 4
6 ÅRSBERETNING CASES EUDP Trods flere tilløb gennem årerne har det været svært at gøre det rentabelt at udnytte biogassen, blandt andet i landbruget. Når der knytter sig større forhåbninger til de nye anlæg i Avedøre, skyldes det flere forhold. Den store udfordring med at bruge biogas, som naturligt udskilles fra spildevandsslam i forrådnelse og giver det den karakteristiske duft, er det høje indhold af kuldioxid. Skal biogassen udnyttes, skal det fjernes. Det kaldes teknisk en opgradering og er i praksis hundedyrt. Det problem angribes fra to forskellige vinkler, der tilsammen skaber en helstøbt løsning: I projektet Demonstration af ny teknologi til biogasopgradering udskilles CO2 fra den biogas, der bliver produceret af spildevandsslammet. Det sker ved hjælp af en helt ny enzymbaseret teknologi, så gassen herefter kan distribueres, lagres og anvendes på helt samme måde som naturgas med andre ord skaber processen grøn naturgas. Projektet Power- to- Gas BioCat arbejder videre med den CO2, der udskilles fra det første projekt. Et elektrolyseanlæg drevet på strøm producerer brint, som ved hjælp af CO2 og en helt ny biologisk proces omdannes til methan - dvs. endnu mere grøn naturgas. Processen er baseret på en stamme af særlige mikroorganismer. Når teknologien skal implementeres i den danske energiforsyning, er det overskydende vindenergi, som skal drive elektrolyseanlægget. Med de to projekter skabes der synergi mellem løsninger, som både kan imødekomme behovet for at opgradere biogas til grøn naturgas, så anvendelsesmulighederne øges, og behovet for at lagre overskydende elproduktion fra vindmøllerne. At bruge vindenergien til at opgradere biogassen er smart, men der kræves forskning og udvikling for at reducere omkostninger og opnå stabil drift. Vindenergi kan ikke lagres, men skal bruges med det samme, når den bliver produceret. Det giver udfordringer for forsyningssikkerheden, da virksomheder og forbrugere ikke nødvendigvis har brug for energi, når møllerne snurrer, ligesom møllerne kan stå stille, når vi har behov for energi. Gas kan derimod lagres og bruges senere, når der er behov. Når vinden ikke blæser, kan kraftvarmeværkerne bruge den grønne gas til at producere varme og el, ligesom gassen kan sendes ud til private gasforbrugere eller anvendes til transportformål. På den måde kan projektet udnytte spildevandslam og vindenergi til at nedbringe behovet for fossile brændsler som kul, olie og naturgas og samtidig bidrage til en mere fleksibel, sikker og stabil energiforsyning. Med støtte fra energiforskningsprogrammerne er de to projekter ved rensningsanlægget i Avedøre således ved at lægge nogle afgørende brikker i det puslespil, der kan give biogassen et gennembrud og samtidig sikre, at Danmark udnytter de store mængder vindenergi optimalt. Dermed er der ved at blive vist en farbar vej frem for de 2,6 millioner ton spildevandsslam, som hvert år løber gennem de danske rensningsanlæg og som typisk bare bliver brændt af, uden at energien bliver udnyttet. Fremtiden er her At energiudnyttelse af biomasse fra affaldsprodukter ikke blot er fremtidsmusik er allerede blevet dokumenteret af et af de udviklingsprojekter, som kom i mål i 2013, nemlig DONG Energy s anlæg REnescience, som fysisk er placeret på Amager Ressource Center, det tidligere Amagerforbrænding i København. ENERGI12 ÅRSRAPPORT FOR DE DANSKE ENERGIFORSK NINGSPROGRAMMER ENERGI12.ENERGIFORSKNING.DK 2 / 4
7 ÅRSBERETNING CASES EUDP REnescience er et projekt, hvor energiforskningsprogrammerne har bidraget fra udviklingsfasen og frem til demonstration. Anlægget omdanner usorteret husholdningsaffald til biogas ved hjælp af enzymer, der nedbryder affaldet i en flydende, organisk del og en uorganisk, fast del. Den organiske del kan herefter bruges til at lave biogas, der kan producere varme og el. Den faste del af affaldet kan genanvendes til nye produkter eller sendes til forbrænding, hvor det udnyttes til energi. Netop nu er teknologien på vej mod kommercialisering. Bioenergiens grønne løfter Bioenergi spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling af den danske energiforsyning. Omstillingen kræver en fossilfri energikilder, der har mange anvendelsesmuligheder og samtidig kan tilbyde forsyningssikkerhed og balance i energiforsyningen mellem forskellige energikilder med forskellige styrker og svagheder. Det kan biomassen levere. Ifølge den bioenergianalyse, Energistyrelsen foretog som led i energiforliget, vil andelen af vedvarende energi i Danmark udgøre ca. 35 pct. i 2020, og over halvdelen vil være produceret på biomasse. Bioenergi er ikke bare anvendelig i en dansk kontekst. Der er et stort eksportpotentiale for energiteknologier, der udnytter biomasseressourcer til energiproduktion, og danske virksomheder har et solidt fodfæste på det globale marked. Der er tale om globale udfordringer inden for energi, miljø og klima, og derfor hedder markedspotentialet både EU, USA, Kina, Indien og Brasilien, der alle arbejder med konkrete planer for at effektivisere og omstille energiforsyning til både varme, el og transport. Derfor støtter de danske energiforskningsprogrammer udviklingen af en række teknologier inden for bioenergi fra produktion af varme og el til flydende brændstoffer, som kan bruges i den tunge del af transportsektoren og på forskellige tidspunkter i udviklingen fra opstart og demonstration til endelig kommercialisering. Biomasse og affald er det område, som i de sidste fem år har fået den største støtteandel ud af den årlige energimilliard. FAKTA: GRØN GAS I AVEDØRE De to projekter ved renseanlægget i Avedøre løber op i ca. 100 millioner kroner. Inklusiv egenfinansieringen. Teknologien fra Electrochaea er afprøvet på Foulum testcenter under Aarhus Universitet Neas Energy, Insero Business Services, Energinet.dk og andre partnere indgår ligeledes i projektet, ligesom tyske Audi ventes at deltage. Electrochaea står bag projektet Power- to- Gas BioCat, og et konsortium omkring HMN Gassalg står bag det andet demonstrationsprojekt. Projekterne er støttet af ForskEl og EUDP. FAKTA: RENESCIENCE Teknologien bag anlægget har et stort eksportpotentiale, da procent af husholdningsaffaldet i Europa i dag deponeres. ENERGI12 ÅRSRAPPORT FOR DE DANSKE ENERGIFORSK NINGSPROGRAMMER ENERGI12.ENERGIFORSKNING.DK 3 / 4
8 ÅRSBERETNING CASES EUDP REnescience har på forsøgsbasis kørt med en kapacitet på 800 kg affald i timen, men lige nu arbejdes der på at udvikle et koncept for et fuldskala anlæg, der kan behandle 10 ton affald i timen. Ud over DONG Energy deltager også ARC, DTU, Novozymes og Haldor Topsøe i projektet. Projektet har været støttet af ForskEl og EUDP. ENERGI12 ÅRSRAPPORT FOR DE DANSKE ENERGIFORSK NINGSPROGRAMMER ENERGI12.ENERGIFORSKNING.DK 4 / 4
9 EUDP nye projekter 2013 Demonstration af ny teknologi til biogas opgradering Projektet vil demonstrere en ny banebrydende miljøvenlig biogas- opgraderingsteknologi. Teknologien benytter enzym baserede bio- katalysatorer som accelererer CO2 absorptionen. Forbruget af el og damp reduceres herved, hvilket resulterer i forventede omkostningsbesparelser på 25%. Videreudvikling og demonstration af Hydrofaction platform til kommerciel udnytte Projektet er en fortsættelse af et igangværende EUDP projekt, som fokuserer på videreudvikling og demonstration af Steeper Energy's Hydrofaction Technologi. Fokus er på etablering af verdens første kommercielle biorafinaderi, til fremstilling af svovlfattigt bioolie til skibe på Frederikshavn havn. Kalundborg Next Projektets mål er at udvikle en holdbar og konkurrencedygtig lignocellulose baseret mikrobiel olie til produktion af renewable brændstoffer. Projektet vil demonstrere produktion af mikrobiel olie fremstillet ud fra lignocellulose baseret sukker, som produceres ud fra halm, og vil levere de nødvendige tekno- økonomiske data til at opskalere processen til kommercielt skala. Demonstration af REnescience fuldskala anlæg Formålet med projektet er at demonstrerer REnescience teknologien i fulskala som en integreret del af affaldssystemet i kommunerne Vejle, Kolding, Fredericia og Middelfart, for der igennem at synligøre teknologiens kommercielle modenhed IEA Bioenergi- Task 37: Energi fra OMRÅDE: Bio og affald ANSVARLIG: HMN Naturgas I/S KONTAKT: Henrik Rousing- hro@naturgas.dk PERIODE: 2014/1-2017/4 BUDGET I ALT: 41,93 mio.kr TILSKUD: 21,10 mio.kr ID: OMRÅDE: Bio og affald ANSVARLIG: STEEPER ENERGY ApS KONTAKT: - si@steeperenergy.com PERIODE: 2014/5-2017/5 BUDGET I ALT: 29,46 mio.kr TILSKUD: 17,28 mio.kr ID: OMRÅDE: Bio og affald ANSVARLIG: DONG ENERGY A/S KONTAKT: Michael Elleskov - info@dongenergy.com PERIODE: 2014/2-2017/8 BUDGET I ALT: 124,47 mio.kr TILSKUD: 21,82 mio.kr ID: OMRÅDE: Bio og affald ANSVARLIG: DONG ENERGY A/S KONTAKT: Kim Winther- info@dongenergy.dk PERIODE: 2013/ /12 BUDGET I ALT: 36,51 mio.kr TILSKUD: 9,12 mio.kr ID: OMRÅDE: Bio og affald ENERGI14 ÅRSRAPPORT FOR DE DANSKE ENERGIFORSKNINGSPROGRAMMER ENERGI14.ENERGIFORSKNING.DK 1 / 25
10 Biogas Projektets formål er udveksling af teknologisk viden og forskningsresultater mellem medlemslandene inden for biogas samt brug af ekspertviden til at understøtte beslutningstagere til miljømæssigt bæredygtigt og omkostningseffektiv udvikling af biogas sektoren. Ny teknologi for en effektiv udnyttelse af enggræs i biogas reaktor Formålet er at udvikle og markedsføre teknologi, der kan nyttiggøre græs fra enge og naturplejearealer til energiformål billigt og effektivt. Løsningen omfatter en mekanisk behandling excoriation - integreret med slåningen, som opbryder det lignificerede græsstrå og fordobler nedbrydeligheden i gasreaktoren, og øger dermed gasudbyttet med 30%. Værktøjer til optimering af biogasproduktion- AnaSTYR I projektet AnaSTYR udvikles og demonstreres et optimeringsværktøj til online styring af den rådneproces, der finder sted i biogas- og rådnetanksanlæg. Ved anvendelse af værktøjet vil det være muligt at optimere gasudbyttet fra gylle, slam og anden biomasse, uden at øge energiforbruget til drift af reaktoren. Dette vil samlet set medvirke til at forbedre den tekniske- og økonomiske drift af anlægget. Katalytisk fjernelse af tjære fra biomasseforgassere II Biomasseforgasning til kraftvarme og fremstilling af nye biobrændstoffer bremses af ineffektiv fjernelse af tjærer fra forgasningsgassen. Tilsodning og regenerering af tjærekatalysatoren studeres og en ny katalysator installeres i Skive Fjernvarmes anlæg. Et forstudie til opstilling af Haldor Topsøes bio- syntetisk brændsel anlæg i Skive foretages Fuldskaldemonstration af trykkogning og anaerob ANSVARLIG: Biosantech v/teodorita Al Seadi KONTAKT: Teodorita Al Seadi- teodorita.alseadi@biosantech.com PERIODE: 2014/1-2016/12 BUDGET I ALT: 0,39 mio.kr TILSKUD: 0,31 mio.kr ID: OMRÅDE: Bio og affald ANSVARLIG: Kverneland Group Kerteminde A/S KONTAKT: Henning Høgh Jensen- hhj@agrotech.dk PERIODE: 2013/8-2016/12 BUDGET I ALT: 11,06 mio.kr TILSKUD: 5,53 mio.kr ID: OMRÅDE: Bio og affald ANSVARLIG: EnviDan KONTAKT: Søren Brønd - envidan@envidan.dk PERIODE: 2014/2-2015/9 BUDGET I ALT: 2,61 mio.kr TILSKUD: 1,42 mio.kr ID: OMRÅDE: Bio og affald ANSVARLIG: HALDOR TOPSØE A/S KONTAKT: - topsoe@topsoe.dk PERIODE: 2013/ /10 BUDGET I ALT: 25,81 mio.kr TILSKUD: 11,57 mio.kr ID: OMRÅDE: Bio og affald ANSVARLIG: Xergi A/S ENERGI14 ÅRSRAPPORT FOR DE DANSKE ENERGIFORSKNINGSPROGRAMMER ENERGI14.ENERGIFORSKNING.DK 2 / 25
11 nedbrydning af dybstrøelse. Projektet fokuserer på en fuldskalademonstration på Ribe Biogas af den praktiske og økonomiske gennemførlighed af at anvende dybstrøelse som substrat til biogasproduktion ved anvendelsen af en patenteret forbehandling kaldet NiX baseret på trykkogning med basetilsætning. Metoden har i tidligere projekter vist øget nedbrydelighed af dybstrøelse såvel som en evne til at fjerne hovedparten af indholdet af ammonium. Energieffektivt high- tech røggasfilter til biomassekedler Teknologien har lavt energiforbrug, lave driftsomkostninger og lang levetid i forhold til eksisterende teknologi. PURSUC Forbedret udnyttelse af energipotentiale I gylle Projektet omhandler en innovativ løsning til forbedret udnyttelse af energipotentialet i gylle. I projektet udvikles 1) et højeffektivt tørringsmodul, som optimerer gyllen til termisk forgasning, og 2) en tilpasset termisk forgasser (Sublimator) som kører optimalt på gylletørstof. Resultatet er øget rentabilitet i gylle- til- energi processen. Brintteknologier positionering af danske interesser I opstart af Horizon 2020 I EU Kommissionens opstart af Horizon 2020 er det vigtigt, at danske interesser bliver repræsenteret optimalt i konkretisering af det nye Rammeprogram. Dette skal ske via Partnerskabets deltagelse i relevante forberedende møder i Brussels. Partnerskabet vil deltage i/planlægge Europæiske netværksaktiviteter, workshops, dokumentudarbejdelse etc. Brintproduktion baseret på induktiv opvarmning KONTAKT: Anders Peter Jensen- xergi@xergi.com PERIODE: 2013/7-2015/12 BUDGET I ALT: 20,19 mio.kr TILSKUD: 10,79 mio.kr ID: OMRÅDE: Bio og affald ANSVARLIG: MASKINFABRIKKEN FAUST ApS KONTAKT: Bodil E. Pallesen - ibh@faust.dk PERIODE: 2013/7-2015/2 BUDGET I ALT: 4,79 mio.kr TILSKUD: 2,82 mio.kr ID: OMRÅDE: Bio og affald ANSVARLIG: Purfil Aps KONTAKT: Jørgen Krabbe - at@purfil.com PERIODE: 2013/ /2 BUDGET I ALT: 6,41 mio.kr TILSKUD: 3,85 mio.kr ID: OMRÅDE: Bio og affald ANSVARLIG: Partnerskab for Brint og Brændsels celler KONTAKT: Aksel Mortensgaard - akmo@hydrogennet.dk PERIODE: 2013/6-2014/7 BUDGET I ALT: 0,60 mio.kr TILSKUD: 0,38 mio.kr ID: OMRÅDE: Brint og brændselsceller ANSVARLIG: HALDOR TOPSØE A/S ENERGI14 ÅRSRAPPORT FOR DE DANSKE ENERGIFORSKNINGSPROGRAMMER ENERGI14.ENERGIFORSKNING.DK 3 / 25
12 Induktionsopvarmet dampreformering af metan har potentiale til at åbne en ny vej til billig brintproduktion. Dette projekt vil give bevis for konceptet og muliggøre videre kommerciel udvikling. Induktionsopvarmning gør det muligt at afsætte energien inden i katalysatoren, hvor der er behov for den, hvilket er en stor fordel ved endoterme reaktioner. KONTAKT: Martin Østerberg- mro@topsoe.dk PERIODE: 2014/2-2016/8 BUDGET I ALT: 13,71 mio.kr TILSKUD: 6,72 mio.kr ID: Energilagring Brintinjektion i Gasnettet via felt test af elektrolyse Overskud af VE- strøm kan via elektrolyse konverteres til brint, som kan lagres i gasinfrastrukturen. M/R- stationer langtidstestes via on- site genereret brint fra elektrolyse for egnethed til transport af brint/naturgasblandinger, og konsekvenser for M/R stationernes og elektrolyseanlæggets drift, vedligehold og økonomi analyse. Deltagelse i IEA Annex 25 s fortsættelse Formålet med projektet er at udveksle informationer på internationalt plan om udvikling på området stationær brændselscelle systemer til distribueret generering af elektricitet. Den opnåede indsigt, deles med danske interessenter gennem indlæg i relevante nationale fora. SIMBA platformsprojekt om udv. og demo. af små brændselscelleanlæg. Formålet med projektet (SIMBA) er at fremskynde volumen produktion af små miljøvenlige og energieffektive stationære brændselsceller (FC) systemer. Med hjælp fra reformatoren SIMBA FC platformen vil blive udviklet for naturgas, flydende gas (LPG) og methanol med en output kapacitet omkring 2 kwel. Power- 2- Electrolysers Projektet skal optimere MW elektrolyseanlæg ved at udvikle en højeffektiv strømforsyning. Denne skal desuden levere systemydelser til nettet i form af frekvensregulering og regulerkraft til balancering, samt fasekompensering til minimering af tab i nettet. Yderligere udvikles og optimeres OMRÅDE: Brint og brændselsceller ANSVARLIG: GREENHYDROGEN.DK ApS KONTAKT: Jørgen K. Jensen - jkj@greenhydrogen.dk PERIODE: 2014/1-2016/12 BUDGET I ALT: 7,28 mio.kr TILSKUD: 3,00 mio.kr ID: OMRÅDE: Brint og brændselsceller ANSVARLIG: DANTHERM POWER A/S KONTAKT: Per Balslev- power@dantherm.com PERIODE: 2014/3-2016/2 BUDGET I ALT: 0,53 mio.kr TILSKUD: 0,34 mio.kr ID: OMRÅDE: Brint og brændselsceller ANSVARLIG: DANTHERM POWER A/S KONTAKT: Per Balslev- power@dantherm.com PERIODE: 2013/ /5 BUDGET I ALT: 34,72 mio.kr TILSKUD: 15,53 mio.kr ID: OMRÅDE: Brint og brændselsceller ANSVARLIG: Aalborg university, Department of Energy Technology KONTAKT: Frede Blaabjerg- fbl@et.aau.dk PERIODE: 2013/ /7 BUDGET I ALT: 13,58 mio.kr ENERGI14 ÅRSRAPPORT FOR DE DANSKE ENERGIFORSKNINGSPROGRAMMER ENERGI14.ENERGIFORSKNING.DK 4 / 25
13 forretningsmodeller for intelligente elektrolysesystemer. TILSKUD: 9,30 mio.kr ID: Test af thøjtryks PEM elektrolyse ved brint tankstation HighPEM projektet skal udvikle og test en højtryks PEM eletrolyse ved en brint tankstation i Danmark. Baseret på projektet skal en F&U Roadmap for PEM elektrolyse til HRS udvikles og de første analyser skal foretages af potentialet for brug af PEM elektrolyse til indfødning af brint i det danske naturgas net. Kostreduktion af alkalisk elektrolyse og brint tankstationer H2Cost projektet skal reducere omkostninger, for alkalisk elektrolyse teknologi og brint tankstationer. Nye komponenter skal udvikles, som er optimeret i forhold til omkostninger og som øger brint produktions og optankningskapacitet betydeligt. Forsatte F&U og kommercialiserings bestræbelser skal ligeledes planlægges. Analyser for kommercialisering af brintteknologier Projektets formål er at analysere og redegøre for, hvor der er behov for at fremme yderligere brintteknologisk udvikling, så brintteknologierne kan integreres i det danske energisystem. Analysen vil ske på basis af modelberegninger, hvor kritiske teknologiske og økonomiske flaskehalse for brintteknologierne vil blive identificeret og betydende rammevilkår og barrierer vil blive identificeret. Deltagelse i IEA og FCH- JU Hans Aage Hjuler (ansøger) er blevet indvalgt i IEA s arbejdsgruppe under Advanced fuel cells: Annex 22: Polymer Electrolyte Fuel Cells og i Scientific committee under FCH- JU i EU. Målet med deltagelse er at styrke den danske indsats indenfor brint og brændselsceller ved at præge det internationale arbejde. Dette vil være til gavn for de danske projekter og vil også støtte regeringen og folketingets vej mod OMRÅDE: Brint og brændselsceller ANSVARLIG: H2 LOGIC A/S KONTAKT: Mikael sloth - info@h2logic.com PERIODE: 2014/1-2015/12 BUDGET I ALT: 4,34 mio.kr TILSKUD: 2,07 mio.kr ID: OMRÅDE: Brint og brændselsceller ANSVARLIG: H2 LOGIC A/S KONTAKT: Jesper Boisen- info@h2logic.com PERIODE: 2014/1-2015/12 BUDGET I ALT: 7,29 mio.kr TILSKUD: 3,99 mio.kr ID: OMRÅDE: Brint og brændselsceller ANSVARLIG: Partnerskab for Brint og Brændsels celler KONTAKT: Aksel Mortensgaard - akmo@hydrogennet.dk PERIODE: 2014/2-2015/12 BUDGET I ALT: 4,18 mio.kr TILSKUD: 2,99 mio.kr ID: OMRÅDE: Brint og brændselsceller ANSVARLIG: DANISH POWER SYSTEMS ApS KONTAKT: Hans Aage Hjuler - hah@daposy.dk PERIODE: 2014/1-2015/12 BUDGET I ALT: 0,41 mio.kr TILSKUD: 0,26 mio.kr ID: ENERGI14 ÅRSRAPPORT FOR DE DANSKE ENERGIFORSKNINGSPROGRAMMER ENERGI14.ENERGIFORSKNING.DK 5 / 25
14 et fossilfrit samfund. Energi Effektiv Produktion af Tryksat Brint Formålet med projektet er at demonstrere energieffektiv fremstilling af tryksat brint ved hjælp af tryksatte fastoxidelektrolyseceller. Desuden undersøges det tekno- økonomiske potentiale i fremstillingsmetoden til stor- skala produktion af brint. EUDP 13- I, Deltagelse i IEA- Task 32 - Hydrogen storage Dansk deltagelse i IEA- Task32 vil åbne nye muligheder for internationalt samarbejde og give adgang til den nyeste forskning indenfor hydrogenopbevaring. Udvikling af et nyt energisystem bliver en af de største udfordringer i de kommende årtier både videnskabeligt, teknologisk og økonomisk, og et område med stort potentiale for dansk industri. Fremtidens lager for vedvarende energi Projektets formål er at fastlægge og demonstrere i hvor høj grad gasdistributionssystemet kan anvendes som infrastruktur og lager for et energisystem, som helt eller delvist er baseret på hydrogen. Deltagelse I IEA EBC Annex 60 vedrørende beregningsværktøjer Modelica Formålet med dette projekt er at bidrage til det videnskabelige arbejde inden for IEA EBC Annex 60, som drejer sig om udvikling og demonstration af nye beregningsværktøjer. De overordnede resultater af Annex 60 vil være en guide, som demonstrerer hvordan teknologierne kan implementeres i løsninger, som ikke er muligt med traditionelle OMRÅDE: Brint og brændselsceller ANSVARLIG: Danmarks Tekniske Universitet KONTAKT: Søren Højgaard Jensen- info@ecs.dtu.dk PERIODE: 2014/1-2015/6 BUDGET I ALT: 3,74 mio.kr TILSKUD: 2,88 mio.kr ID: OMRÅDE: Brint og brændselsceller ANSVARLIG: Aarhus Universitet KONTAKT: Torben R. Jensen - inano@inano.au.dk PERIODE: 2013/7-2015/12 BUDGET I ALT: 0,09 mio.kr TILSKUD: 0,08 mio.kr ID: OMRÅDE: Brint og brændselsceller ANSVARLIG: DANSK GASTEKNISK CENTER A/S KONTAKT: Torben Kvist - dgc@dgc.dk PERIODE: 2014/1-2014/12 BUDGET I ALT: 2,11 mio.kr TILSKUD: 0,84 mio.kr ID: ANSVARLIG: Statens Byggeforskingsinstitut KONTAKT: Alireza Afshari- sbi@sbi.aau.dk PERIODE: 2014/1-2017/12 BUDGET I ALT: 2,20 mio.kr TILSKUD: 1,50 mio.kr ID: ENERGI14 ÅRSRAPPORT FOR DE DANSKE ENERGIFORSKNINGSPROGRAMMER ENERGI14.ENERGIFORSKNING.DK 6 / 25
15 simuleringsprogrammer. Kompakt, Intelligent, Kraftfuld Elektrisk Drivlinje til elektriske køretøjer CIPED projektet vil udvikle en hjulmonteret drivlinje til elektriske køretøjer med en unik lav udæmpet masse og kraft/vægt forhold. Løsningen vil endvidere være meget energieffektiv og producere yderligere energi fra støddæmperne, hvilket give en forøget rækkevidde af de køretøjer, hvorpå det monteres. Nordic Built: Aktive tage og facader som led i bæredygtig renovering Vision for det foreslåede projekt er, at Aktive tage og facader kan udvikles til et samlet stærkt nordisk teknologiområde inden for energirenovering. Projektet er et Nordic Built projekt med partnere fra Sverige, Norge, Island og Findland. Danmark varetager den overordnede projektlederrolle. Dansk deltagelse i IEA- projekt Annex 63 Lokal implementering af energi strategier Mange danske kommuner har ambitiøse målsætninger for CO2- reduktion, men kun få er kommet i gang med at implementere disse mål og dermed fremme energieffektivitet og grøn vækst. Formålet med dansk deltagelse i IEA EBC Annex 63 er at blive klogere på den vanskelige implementering og derved bane vej for CO2- reduktion og en stærkere grøn vækst. Passiv køling med udeluft I energirenoverede boliger Projektets formål er både at adressere projekteringsudfordringerne relateret til reduktion af kølebehov og risiko for overophedning i energirenoverede bolig, under forskellige klimatiske forhold gennem udarbejdelse af guidelines for projektering, samt gennem ANSVARLIG: ECOMOVE ApS KONTAKT: Jens Christian Lodberg Høj - info@ecomove.dk PERIODE: 2014/2-2017/1 BUDGET I ALT: 16,81 mio.kr TILSKUD: 9,16 mio.kr ID: ANSVARLIG: CENERGIA PROJEKT ApS KONTAKT: Peder Vejsig Pedersen - pvp@cenergia.dk PERIODE: 2014/3-2017/2 BUDGET I ALT: 17,44 mio.kr TILSKUD: 4,57 mio.kr ID: ANSVARLIG: Cenergia Energy Consultants KONTAKT: Ove Mørck- cenergia@cenergia.dk PERIODE: 2014/1-2017/8 BUDGET I ALT: 2,68 mio.kr TILSKUD: 1,97 mio.kr ID: ANSVARLIG: Aalborg Universitet KONTAKT: Per Heiselberg - civil@civil.aau.dk PERIODE: 2014/4-2017/9 BUDGET I ALT: 6,03 mio.kr TILSKUD: 2,92 mio.kr ID: ENERGI14 ÅRSRAPPORT FOR DE DANSKE ENERGIFORSKNINGSPROGRAMMER ENERGI14.ENERGIFORSKNING.DK 7 / 25
16 udvikling af attraktive løsninger til passiv køling af boliger med udeluft. FUD Energieffektiv transport: Avancerede komponenter til elektro mobilitet Dette projekt vil udvikle nye power elektroniske systemer til storskala lithium- svovl- batterier, der direkte er rettet mod markedet for elektromobilitet. Lithium- svovl batterier har både større energitæthed, og er væsentligt mere sikre end traditionelle lithium- ion batterier, og desuden integreres batteristyring, inverter, lader og grid- filter i en enhed for at reducere vægt og omkostninger. SURE! Bæredygtig nordisk energirenovering Sure! Bæredygtig nordisk energirenovering er et fælles nordisk projekt med fokus på at optimere energiforbruget og styrke en bæredygtig livsstil for beboere i boligområder med et renoveringsbehov - efffektivt og til lav pris. Dette sker gennem teknologier til diagnosticering af energieffektivitet og optimering af opvarmning og indeklima i eksisterende bygninger, suppleret med bruger- platforme designet til at opnå en bæredygtig og energieffektiv adfærd. Naturlig køling med udeluft (IEA ECBCS Annex 62) Projektet formål er at: 1) udvikle og evaluere design metoder for bestemmelse af kølebehov, funktion af køling med udeluft og risiko for overophedning i bygninger, 2) give retningslinjer for integration af køling med udeluft i metoder til beregning af bygningers energimæssige ydeevne 3) forbedre eksisterende og udvikle nye løsninger til køling med udeluft 4) demonstrere løsninger i case studier Fjernvarmeunit med elpatron til ultra- lavtempeatur fjernvarme Udvikling og demonstration af en fjernvarmeunit med elpatron ANSVARLIG: LITHIUM BALANCE A/S KONTAKT: Lars Barkler- lba@lithiumbalance.com PERIODE: 2014/1-2017/12 BUDGET I ALT: 7,20 mio.kr TILSKUD: 4,35 mio.kr ID: ANSVARLIG: Professionshøjskolen VIA University College KONTAKT: Henrik Blyt- hbl@viauc.dk PERIODE: 2014/3-2017/3 BUDGET I ALT: 6,17 mio.kr TILSKUD: 3,09 mio.kr ID: ANSVARLIG: Aalborg Universitet KONTAKT: Per Heiselberg- civil@civil.aau.dk PERIODE: 2013/8-2017/12 BUDGET I ALT: 1,88 mio.kr TILSKUD: 0,85 mio.kr ID: ANSVARLIG: COWI A/S KONTAKT: Peter Kaarup Olsen - cowi@cowi.dk PERIODE: 2014/1-2016/3 ENERGI14 ÅRSRAPPORT FOR DE DANSKE ENERGIFORSKNINGSPROGRAMMER ENERGI14.ENERGIFORSKNING.DK 8 / 25
17 til brug for ultra- lavtemperatur fjernvarmesystem. Idéen er, at elpatronen hæver brugsvandstemperaturen de sidste grader til et ønsket niveau. Der opnås et lavt varmetab i ledningsnettet og mulighed for lang større inpasning af vedvarende energi og spildvarmeressourcer. BUDGET I ALT: 2,19 mio.kr TILSKUD: 1,14 mio.kr ID: PUR- LOAD Bærende Polyurethanbaseret byggesystem Formålet med dette projekt er at anvende unikke, energieffektive, bærende polyurethanbaserede paneler i et særligt byggesystem. De bærende paneler indgår i et fuldskala demonstrationsbyggeri og omfatter både i byggeriets ydervægge, tag, dæk og terrændæk. Implementeringen realiseres i opførelsen af et tæt- lav byggeri i samarbejde med en pilotkunde. Højtrykskedel til store to- takt skibsmotorer Projektets formål er, at reducere CO2 udledningen fra store skibe med op til 7%, gennem integrering af en ny kedel- type. Virkningen af den nye kedel- type er en bedre udnyttelse af motorens brændstof, idet der kan produceres mere damp, og damp med et højere energiindhold. Bæredygtig teglproduktion med mikrobølger Hovedformålet er at halvere energiforbruget til tørring og brænding af tegl, samtidig med at energikilden transformers fra fossilt brændsel til el, potentielt fra vedvarende energi. Dette kan opnås ved at anvende MAGF (Microwave Assisted Gas Firing) teknologi. Projektets slutmål er at MAGF- teknologien kan betragtes som moden i forhold til at blive etableret i branchen generelt. 4E- EMSA (IEA) Deltagelse i International Standarder 4E EMSA er et internationalt samarbejde under IEA med det hovedformål at udbrede og globalisere metoder og teknikker inden for anvendelse, test og håndtering af elmotorer og ANSVARLIG: DC- System Insulation KONTAKT: Allan Andersen - dc- system@dc- system.dk PERIODE: 2014/1-2016/4 BUDGET I ALT: 10,89 mio.kr TILSKUD: 6,52 mio.kr ID: ANSVARLIG: MAN Diesel & Turbo KONTAKT: Niels Freese- niels.freese@man.eu PERIODE: 2014/2-2016/1 BUDGET I ALT: 10,24 mio.kr TILSKUD: 4,48 mio.kr ID: ANSVARLIG: Teknologisk Institut KONTAKT: Abelone Køster- aek@teknologisk.dk PERIODE: 2014/1-2016/12 BUDGET I ALT: 11,42 mio.kr TILSKUD: 8,34 mio.kr ID: ANSVARLIG: Teknologisk Institut KONTAKT: Sandie B. Nielsen - info@teknologisk.dk PERIODE: 2014/1-2016/12 ENERGI14 ÅRSRAPPORT FOR DE DANSKE ENERGIFORSKNINGSPROGRAMMER ENERGI14.ENERGIFORSKNING.DK 9 / 25
18 elmotorersystemer med energibesparelser for øje. Via dette projekt deltager Danmark i benet Internationale Standarder. Find mere information på: BUDGET I ALT: 1,27 mio.kr TILSKUD: 0,82 mio.kr ID: Fleksibel, energioptimeret ammoniak varmepumpe med split kondensator Formålet med dette projekt er at forbedre ammoniak varmepumpers effektivitet med op til 30% ved en ny varmeveksler teknologi, hvor kondensatoren er delt. Det giver også mulighed for at levere en del at det opvarmede vand ved et højere temperaturniveau, som er en fordel ved mange typer af anvendelser. Systemet kan generaliseres til andre kølemidler. Højeffektiv termodynamisk kredsproces med Isolated System Energy Charging (ISEC) Formålet med projektet er at demonstrere en forbedring af energieffektiviteten for varmepumper med op til 50 % ved hjælp af en ny teknologi hvor varmepumperne anvendes sammen med en optimal brug af lagerbeholdere som derved vil reducere gennemsnitstemperaturen i varmepumpen. Tilbagebetalingstiden for merinvesteringen forventes at være under 3 år. Bæredygtig energirenovering af murede facader i etageejendomme Formålet er at muliggøre en effektiv energirenovering af de ældre murede facader med respekt for teglarkitekturen og med optimering af indeklima. Materialer og koncept skal sikre facadens æstetiske kvaliteter og robusthed, således at boligens og bymiljøets kvaliteter bevares eller forbedres. Fokus er på murede etageejendomme opført i Energibesparelse ved kontinuert overvågning på apparatniveau Visionen er at undgå energispild ved løbende overvågning af ANSVARLIG: Teknologisk Institut KONTAKT: Claus Madsen - info@teknologisk.dk PERIODE: 2014/2-2016/12 BUDGET I ALT: 12,35 mio.kr TILSKUD: 7,44 mio.kr ID: ANSVARLIG: Teknologisk Institut KONTAKT: Claus Madsen/Lars Olsen - CLMA@teknologisk.dk PERIODE: 2013/9-2016/3 BUDGET I ALT: 7,91 mio.kr TILSKUD: 3,89 mio.kr ID: ANSVARLIG: Teknologisk Institut KONTAKT: Abelone Køster- info@teknologisk.dk PERIODE: 2013/8-2016/7 BUDGET I ALT: 4,25 mio.kr TILSKUD: 1,89 mio.kr ID: ANSVARLIG: ReMoni ApS KONTAKT: Bo Eskerod Madsen - ENERGI14 ÅRSRAPPORT FOR DE DANSKE ENERGIFORSKNINGSPROGRAMMER ENERGI14.ENERGIFORSKNING.DK 10/ 25
19 tekniske installationer, nemt, billigt og fleksibelt. Nyheden er at overvågning på apparatniveau, opnås ganske enkelt ved at klæbe sensorer på varmerør og elkabler. Herved kan de kendte gevinster fra løbende overvågning af apparater i industrien udbredes til langt bredere kredse. bem@remoni.dk PERIODE: 2014/1-2015/12 BUDGET I ALT: 10,92 mio.kr TILSKUD: 5,44 mio.kr ID: Energirigtig komfort i ældre etageboliger EUDP projektet for Ryesgade 30 viste, at det er muligt at renovere den ældre boligmasse til nutidig standard uden at gå på kompromis med arkitektoniske værdier. Dette projekt vil med inddragelse af en vifte af leverandører med nye produkter og partnere fra branchen understøtte, at de udviklede renoveringsprincipper modnes til et markedsgennembrud. Nordic Built - Genbrug af bygningskomponenter Projektet udforsker ved hjælp af 1:1 modeller en ny praksis for anvendelse genbrug af nedtagne bygningskomponenter med henblik på at udvikle metoder til at håndtere, organisere, udbyde og forhandle byggematerialer der bliver til overs efter nedrivning og renovering. Målet er at stimulere markedet for genbrug af byggematerialer, spare energiressourcer, skabe nye forretningsmodeller og fremelske ny arkitektonisk identitet. Omkostningseffektiv, online varmepumpe Formålet med dette projekt er at udvikle og demonstrere en billig, effektiv og fleksibel varmepumpe som er tilpasset ældre huse, hvor der er en høj fremløbstemperatur. Varmepumpen skal være let at installere, modulær i sin opbygning og skal kunne kontrolleres online, hvilket gør, at varmepumpen er SmartGrid ready. Ideen er, at varmepumpen skal kunne sammensættes af standardenheder til at passe til individuelle huse og at dette resulterer i et omkostningseffektivt system. Nordic Built - Genbrug af bygningskomponenter Projektet udforsker ved hjælp af 1:1 modeller en ny praksis for ANSVARLIG: BYG- DTU KONTAKT: Svend Svendsen - ss@byg.dtu.dk PERIODE: 2014/1-2015/8 BUDGET I ALT: 3,08 mio.kr TILSKUD: 2,14 mio.kr ID: ANSVARLIG: Vandkunsten AS KONTAKT: Søren Nielsen - sn@vandkunsten.dk PERIODE: 2014/2-2015/7 BUDGET I ALT: 4,30 mio.kr TILSKUD: 1,66 mio.kr ID: ANSVARLIG: Insero Energy A/S KONTAKT: Steen Kramer - skj@insero.dk PERIODE: 2014/1-2015/12 BUDGET I ALT: 6,98 mio.kr TILSKUD: 3,48 mio.kr ID: ANSVARLIG: Vandkunsten AS KONTAKT: Søren Nielsen - sn@vandkunst.dk ENERGI14 ÅRSRAPPORT FOR DE DANSKE ENERGIFORSKNINGSPROGRAMMER ENERGI14.ENERGIFORSKNING.DK 11/ 25
20 anvendelse af genbrug fra nedtagne bygningskomponenter med henblik på at udvikle metoder til at håndtere, organisere, udbyde og forhandling af byggematerialer, der bliver til overs efter nedrivning og renovering. Målet er at stimulere markedet for genbrug af byggematerialer, spare energiressourcer, skabe nye forretningsmodeller og fremelske ny arkitektonisk identitet. PERIODE: 2014/2-2015/7 BUDGET I ALT: 4,30 mio.kr TILSKUD: 1,66 mio.kr ID: Naturgas til vejtransport (IEA) Formålet er at sikre dansk deltagelse i et amerikansk projekt om naturgas til vejtransport. Projektet undersøger en række alternative værdikæder fra udvinding af rå naturgas til anvendelse som brændstof i motorer. Dette omfatter en lang række teknologier så som flydende naturgas metanol, syntetisk diesel samt en række nye motorteknologier. IEA industrieal energiteknologi- samarbejde dansk deltagelse Projektets formål er at give danske virksomheder mulighed for at deltage i det Internationale Energiagenturs (IEA) samarbejdsaftale om industriel energieffektivitet (IETS). Dansk deltagelse i internationale elbilsamarbejder (IEA) Projektets formål er at gennemføre aktiviteter på vegne af Energistyrelsen i to international samarbejder vedrørende elbiler, IA- HEV og EVI- CEM. Aktiviteterne omfatter forberedelse og deltagelse i mødeaktiviteter, udarbejdelse af dansk input til samarbejder (årsrapport og nyhedsbreve, deltagelse i undersøgelser og opdatering af websites, m.v.). Evaluering af indlejret energi og CO2 fra byggematerialer, udvidelse Formålet med projektet er at arbejde med indlejret energi og udledning af drivhusgasser ved produktion af byggematerialer ANSVARLIG: Teknologisk Institut KONTAKT: Lene Halgaard- lsha@teknologisk.dk PERIODE: 2014/1-2015/6 BUDGET I ALT: 1,29 mio.kr TILSKUD: 0,47 mio.kr ID: ANSVARLIG: WEEL & SANDVIG ENERGI OG PROCESINNOVATION ApS KONTAKT: Jan Sandvig Nielsen- weel- sandvig@weel- sandvig.dk PERIODE: 2014/1-2015/12 BUDGET I ALT: 1,66 mio.kr TILSKUD: 1,19 mio.kr ID: ANSVARLIG: Victor hug Consult KONTAKT: Victor Hug - victor.c.hug@gmail.com PERIODE: 2013/7-2015/6 BUDGET I ALT: 0,58 mio.kr TILSKUD: 0,46 mio.kr ID: ANSVARLIG: Statens Byggeforskingsinstitut KONTAKT: Harpa Birgisdottir- sbi@sbi.aau.dk PERIODE: 2013/5-2015/6 ENERGI14 ÅRSRAPPORT FOR DE DANSKE ENERGIFORSKNINGSPROGRAMMER ENERGI14.ENERGIFORSKNING.DK 12/ 25
Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet
19.06.14 CASES Energi14 Side 1 af 5 Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 67 procent så meget kan der spares på energien ved at udskifte gamle lyskilder med nye LED-pærer. Mere overraskende
Læs mereLithium Balance A/S. TEG for energieffektivisering i tunge køretøjer. TEGnology ApS
NB: For en række af projekterne skal der aftales en justering af projekternes indhold og/eller budget, inden der kan gives tilsagn. Projekttitel Beskrivelse Ansvarlig virksomhed Komponent til styring af
Læs mereBehov for el og varme? res-fc market
Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs merePower-to-gas i dansk energiforsyning
Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den
Læs mereEnergiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark
Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereSkalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi
Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro Den grønne omstilling kræver integration
Læs mereFremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi
Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion
Læs mereFremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse
Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne
Læs mereVelkommen. NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl på DTU
Velkommen NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl.15-18 på DTU 1 Nationalt Center for Energilagring 15:00 Velkomst 15:05 Nationalt Center for Energilagring Her er vi nu
Læs mereFremtiden for el-og gassystemet
Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk
Læs mereVelkommen til House of Energy
C Velkommen til House of Energy Energy Cluster Denmark House of Energy er den danske energiklynge, som samler energibranchens aktører - virksomheder, vidensinstitutioner, myndigheder, forsyningsselskaber
Læs mereFremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereUDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Læs mereFjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen
Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem Direktør Kim Mortensen Varme der efterspørges Energi til opvarmning i Danmark (Mangler varme fra konvertering af organisk materiale til VE-gas eller biodiesel)
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs merePerspektiver for VE-gas i energisystemet
Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1
Læs mereBaggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"
Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til
Læs mereTEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereFremtidens energi er Smart Energy
Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereDanfoss en bæredygtig forretning i vækst Vores bidrag til løsning af klimaudfordringerne
Danfoss en bæredygtig forretning i vækst Vores bidrag til løsning af klimaudfordringerne Martin Brander, Head of Hardservices & Security, Danfoss A/S 1 Public Affairs & Sustainability 31. Januar 2019 Det
Læs mereNotat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Læs mereBalancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt
Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Gastekniske Dage 15. Maj 2012 Malene Hein Nybroe Energinet.dk 1 Vores systemer Vi har allerede en del fluktuerende produktion
Læs mereProduktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef
Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereH2 Logic brint til transport i Danmark
H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA
Læs mereDemonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme
Balancering af energisystemer Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Gastekniske dage 15. maj 2012 Steen Vestervang, Energinet.dk stv@energinet.dk Oversigt Energinet.dk og demoprojekter
Læs merewww.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereErhvervspotentialer i energibranchen
Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse
Læs mereBiogassens rolle i det integrerede energisystem
9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)
Læs mereSammentænkning af energisystemerne
Sammentænkning af energisystemerne Konference om energilagring Gigantium Aalborg, 11. oktober 2016 Hanne Storm Edlefsen, Afdelingsleder, Forskning og Udvikling, Energinet.dk Dok: 14/24552-18 11. okt. 2016
Læs mereBiogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover
Hotel Scandic Sydhavnen Årets Gaskonference Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover Henrik Høegh Klimagevinst Biogassens har roller udenfor energimiks! Reducerer metanudledningen fra
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018
ENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 Indhold Introduktion 3 Definition 4 Beskrivelse 5 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 7 Vision og mål 8 Investeringsområder 8 Investeringskriterier
Læs merePræsentation af 4DH Workshop om brug af meteorologiske forudsigelser ved optimal drift og produktionsplanlægning på fjernvarmeværker
Præsentation af 4DH Workshop om brug af meteorologiske forudsigelser ved optimal drift og produktionsplanlægning på fjernvarmeværker Fjernvarmens Hus, 18. januar 2016 Hvem er 4DH Hvad er begrebet 4DH Baggrunden
Læs mereFutureGas. - Gassens rolle i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse
FutureGas - Gassens rolle i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse Gassens rolle i det fremtidige energisystem Finansieret af Innovationsfonden 33 mio. DKK i alt,
Læs merePENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER
Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk
Læs mereÅrets Energikonference 2015
Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i
Læs mereKWI 28 03 2012. GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet
KWI 28 03 2012 GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet Om GreenHydrogen.dk aps Etableret i 2007 Ejere: Strandmøllen, Hollensen Energy, Dantherm Power, Nordtec Optomatic, Innovation MidtVest Beliggenhed:
Læs mereTeknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen
Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi
Læs mere85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution
85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereAnalyser af biomasse i energisystemet
Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereFremtidens smarte fjernvarme
Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk
Læs mereGaskonference 2014 Brint og brændselsceller. Partnerskabet for brint og brændselsceller 14. november 2014
Gaskonference 2014 Brint og brændselsceller Partnerskabet for brint og brændselsceller 14. november 2014 Partnerskabet for brint og brændselsceller - indsatsområder Integration af aktiviteter Offentliggørelse
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereStruktur og omstilling, der fremmer verdensmål
Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereSkandinaviens Biogaskonference
Skandinaviens Biogaskonference GreenLab Skive Ambitionen Skive Kommune vil være en af de førende kommuner i verden, med hensyn til omlægning fra fossile energikilder til bæredygtig energi. Det erklærede
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereBioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse
Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero
Læs mereJ.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.
Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereEnergyFlexHouse - Baggrund
EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design
Læs mereElforsk programmet prioriterer at:
Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet
Læs mereUrban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen
Urban Efficiency Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen 1 Public Affairs & Sustainability 26. October 2016 Virkeligheden 40% 75-90% af vore bygninger vil stadig være i brug i 2050 250.000 Den daglige
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereFokus for energianalyser 2016
4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i
Læs mereMøde med EFK-udvalget
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del Bilag 57 Offentligt Møde med EFK-udvalget 8. november 2018 Thea Larsen, Bestyrelsesformand, EUDP Indhold Siden sidst EUDP s strategi 2017-2019
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:
Læs mereHvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem
Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver
Læs mereGas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen
Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne
Læs mereBYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM
BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Konference: De almene boliger, Energisystemet og Bæredygtighed i praksis Statens Byggeforskningsinstitut, København, November 2016
Læs mereNordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Læs mereFremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder
Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier
Læs mereFJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI
FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling
Læs mereBrint til transport Planer & rammer 2012-2025
Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion
Læs mereEnergiplan Fyn. Strategisk energiplanlægning. Kick-off konference 10. april Jørgen Krarup Systemplanlægning Tlf.
Energiplan Fyn Strategisk energiplanlægning Kick-off konference 10. april 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 Energinet.dk 3 Hvilke hovedudfordringer har vi i fremtidens
Læs merePræsentation af REFER-CDR
Turbo på grøn fjernvarme i Region Midtjylland Præsentation af REFER-CDR Renewable Energy for Emission Reduction in Central Denmark Region www.regionmidtjylland.dk Hvem er vi? Region Midtjylland Regional
Læs mereMulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper
Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper Ved Frank Rosager HMN Naturgas I/S 30. maj 2017 Slide 1 Visionen for 2050 Gas/el-hybridvarmepumper Problemstillinger Gasselskabets indsats Spørgsmål? Energipolitiske
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereFremtidens opvarmning er baseret på sol og el!
Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent
Læs mereSmart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk
- den danske status INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk mere end det intelligente elsystem - er kun en del af systemerne. Energy og City er komplette og komplekse systemer
Læs mereHub North. Den 30. November 2010
Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,
Læs mereStore varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage)
Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Kontekst Konceptet retter sig mod kraftvarmeproducenter i fjernvarmesektoren, der i indsatsen
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"
Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO
Læs mereMindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet
Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning
Læs mereSamspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri
Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk
Læs mereEnergieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi
Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key
Læs mereDrivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering
, sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den
Læs mere