ENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN
|
|
- Christina Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN
2 Indhold Introduktion 3 Definition 4 Beskrivelse 5 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 7 Vision og mål 8 Investeringsområder 8 Investeringskriterier 10 Innovationsfondens formål og strategi 11 Referencer 12
3 INTRODUKTION Introduktion Energisektoren står midt i en transformation fra central til decentral energiproduktion. Udbredelsen af alternative energiformer, nye muligheder for mindre, decentrale systemer og øget konkurrence i sektoren sætter den centrale styring af produktion og forsyning fra landets store kraftværker under pres. Udviklingen skaber muligheder for nye videns- og teknologibaserede virksomheder, der rummer andre kompetencer, end dem de større etablerede virksomheder har. Desuden er energi et eksporterhverv i vækst og har et særligt potentiale for at skabe vækst i landdistrikterne. Innovationsfondens mål er at medvirke til en økonomisk attraktiv transformation af energisektoren og understøtte en effektiv grøn omstilling. Omstillingen skal indebære en effektiv udnyttelse af energiressourcerne med henblik på at skabe et miljømæssigt bæredygtigt energisystem med en minimal påvirkning af klima og det omgivende miljø. Fondens investeringer i energiområdet vil understøtte samarbejder mellem virksomheder og videnmiljøer. Målet er at styrke danske energivirksomheders markedsposition med henblik til vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Innovationsfonden investerer generelt i projekter, som på kort eller langt sigt resulterer i implementering af nye teknologier og processer, eller som sammensætter kendte teknologier og processer på en ny og værdiskabende måde. Projekterne skal skabe økonomisk og samfundsmæssig værdi i danske virksomheder eller hos offentlige aftagere i stat, regioner og kommuner. Som konsekvens af Danmarks forpligtelser til den globale aftale om grøn omstilling Mission Innovation forventes det, at regeringen vil styrke energiforskning- og udvikling markant. Her vil Innovationsfonden bidrage gennem investeringer i hele værdikæden fra forskning til implementering af nye løsninger og teknologier. Følgende vil være i fokus, når fonden i de kommende år prioriterer sine energiinvesteringer: Innovationsfonden investerer i radikalt nye energiteknologier, løsninger og materialer med stort globalt markedspotentiale. Fonden investerer endvidere i de mest relevante trinvise forbedringer af allerede eksisterende løsninger. Forandringerne i sektoren giver et godt grundlag for innovation og udvikling af nye teknologier og løsninger med plads til nye ideer og virksomheder. Innovationsfondens mål med investeringer i energi er at medvirke til en økonomisk attraktiv transformation af energisektoren. Fonden investerer på tværs af sektorer, da nye energiteknologier ofte har et højt indhold af materialeteknologi og IKT, hvorfor det ENERGI 3
4 DEFINITION er relevant at investere i tværfaglige projekter inden for disse områder. Forbrugeradfærd og markedsudformning m.v., kommer til at spille en endnu større rolle i de fremtidige decentrale systemer, hvilket øger relevansen for at inddrage samfundsvidenskabelige og humanistiske fagligheder. Forandringerne i energisektoren rummer store potentialer for radikalt nye løsninger inden for f.eks. energilagring, udnyttelse af lavtemperatur energistrømme samt forbedrede teknologier baseret på vedvarende energi. Store teknologiske gennembrud har oftest afsæt i fundamental ny viden skabt gennem offentlig finansieret forskning. Innovationsfonden investerer derfor bredt i hele værdikæden fra forskning til implementering og i behovs- og brugerdrevne innovationsprojekter indenfor energiområdet. Innovationsfonden lægger vægt på projekternes faglighed, konkrete løsning, resultaternes implementering, eksportpotentiale samt fastholdelse og forøgelse af arbejdspladser i hele Danmark Innovationsfondens investeringsstrategi for energi tager udgangspunkt i fondens lovgrundlag, Forsk2020-kataloget, Danmarks Statistik samt diverse analyser og rapporter fra blandt andre Energistyrelsen, Energi- Forsynings og Klimaministeriet, International Energy Agency og aftalen om Mission Innovation. Desuden er der indhentet konkrete input til strategiens indhold fra forskere, virksomheder, organisationer og andre faglige eksperter ved Innovationsfondens strategiforum i oktober Strategien danner sammen med input fra den aktuelle finanslov grundlaget for de opslag og investeringskriterier, som Innovationsfonden vil anvende på energiområdet. Definition De væsentlige globale drivere for områdets udvikling er klimamål og forsyningssikkerhed. ENERGI 4
5 BESKRIVELSE Innovationsfonden definerer fagområdet energi som produktion og konvertering af sol-, vind-, bølger-, bio- og fossil-energi og andre energiressourcer. Ressourcerne konverteres til f.eks. el, gas og varme via teknologier som elektrolyseceller, brændselsceller, varmepumper og biomassekedler. Energieffektive løsninger og lagring af energi er centrale elementer i fagområdet. Ligesom støtteteknologier som IKT, effektelektronik og materialeteknologi er vigtige for udviklingen af området. Energiområdet indeholder løsninger og teknologier, der omkostningseffektivt kobler energiforbrug med energiproduktion. Integration af el-, gasog varmesystemerne vil desuden være et centralt emneområde i fremtiden. Beskrivelse Energisektoren er globalt under forandring. Der er derfor behov for udvikling af nye teknologiske løsninger, som ikke er kommercielt tilgængelige i dag. Vedvarende energikilder udgør en fortsat stigende andel af energiproduktionen på globalt plan. I 2015 udgjorde elproduktionen fra vind 42 pct. af Danmarks samlede elproduktion. Innovationsfonden ser følgende udviklingstendenser og potentialer inden for energiområdet: Fossile brændsler er i dag billigere end forudset for få år tilbage. Det stiller endnu større krav til prisen for ikke-fossile løsninger. ENERGI 5
6 BESKRIVELSE Det kan være en økonomisk udfordring at fortrænge allerede etablerede energianlæg, hvis investeringsafskrivning stort set er afsluttet. Disse anlæg har fortsat lang løbetid, og driftsomkostningerne udgøres hovedsageligt af variable omkostninger. De stadigt større andele af energiproduktion fra fluktuerende vedvarende energikilder som vind og sol har skabt et globalt behov for lagring af energi. Der er et behov for omkostningseffektive teknologier og løsninger til at omdanne elektrisk energi til en anden energiform, der kan lagres. Lagringen kan være termisk i form af høj- eller lavtemperaturlagring og kemisk i form af brint, metan og metanol eller via batterier. Mange af disse teknologier understøtter et effektivt og smart energisystem samt integration på tværs af system, men er fortsat på udviklingsstadiet. Biomasse vil spille en central rolle i fremtidens energisystem, enten som back-up forsyningskilde eller som input til produktionen af biobrændstoffer til transport- og procesformål. Effektelektronik har over en årerække vist sig at være et stadig mere centralt område for udviklere, producenter og kunder af vedvarende energiteknologier. Der pågår aktuelt en vigtig og udfordrende transformation mod mere pålidelig og energieffektiv effektelektronik. I USA, EU og herunder Danmark bidrager landtransportsektoren med % af den samlede CO 2 -udledning, og der er derfor efterspørgsel på løsninger, der reducerer miljøbelastningen fra transportsektoren. Danmark er internationalt anerkendt for at have stærke forskningsmiljøer og industrielle styrkepositioner inden for vindenergi, energieffektivitet i produktion og anvendelse, og løsninger der reducerer energiforbruget. Bygningernes samlede CO 2 -belastning udgjorde i Danmark 40 pct. i 2014, og derfor er der stort potentiale i reduktion af energiforbrug og eventuelt inddragelse af bygninger som et energilagringsbidrag i fremtidens smarte energisystem. El-og varmesektoren vil med al sandsynlig skulle baseres på en kombination af sol, vind og biomasse. I Danmark har vi et forholdsvis driftssikkert og veludbygget el-, gas- og fjernvarmenet, og derfor vil integration på tværs af systemer kunne gennemføres uden behov for større infrastrukturinvesteringer. Dette giver Danmark nogle unikke muligheder for at udvikle, demonstrere og implementere intelligente system integrationer på tværs af sektorer. ENERGI 6
7 HVORFOR INVESTERER INNOVATIONSFONDEN? Hvorfor investerer Innovationsfonden? En robust, stabil og økonomisk tilgængelig energiforsyning er afgørende for økonomisk vækst og øget velfærd. Der er et behov for løsninger, der understøtter uafhængighed af energiimport og som giver en stabil energiforsyning på brugerniveau. Forskning og videnbaseret innovation er en forudsætning for at fastholde og udbygge de danske styrkepositioner inden for energi. Integration på tværs af el- gas- og varmesystemerne er begyndt, og der er et stort markedspotentiale i nye løsninger, nicheprodukter og nye forretningsideer. Der er et behov for løsninger, som vi ikke kender i dag. Derfor er det nødvendigt at stimulere radikal innovation og udvikling af kommercielle løsninger med en tidshorisont på mere end ti år og som har et stort globalt markedspotentiale. Energisektoren har potentiale for at skabe vækst og beskæftigelse i landdistrikterne, hvor den vedvarende energi og biomasse findes. Der er store potentialer i integration af landbrugssektoren og miljøsektoren i energisektoren. Biogas fra f.eks. svineproduktion, primær produktion af biomasse, og udnyttelse af sidestrømme og affald fra fødevareindustrien er eksempler på dette. Energiområdet vil derfor have specielt gode muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Energibranchen er et vigtigt dansk erhverv; I 2014 havde sektoren ansatte over hele Danmark, og eksporten udgjorde 74 mia. kr.. Eksport af energiteknologier (DI Energi 2015). Danske løsninger, teknologier og services efterspørges globalt. Innovationsfonden ser derfor potentiale for vækst og beskæftigelse ved at medvirke til at styrke etablerede virksomheders markedsposition, samtidig med at understøtte nye løsninger og nye forretningsideer. ENERGI 7
8 VISION OG MÅL Det er en grundlægende hypotese, at løsninger og teknologier, der er kommercielt attraktive på det danske marked, for størsteparten også er globalt efterspurgte. Vision og mål Innovationsfondens mål er at medvirke til en økonomisk attraktiv transformation af energisektoren og understøtte en effektiv grøn omstilling. Investeringerne skal føre til en effektiv udnyttelse af energiressourcerne med henblik på at skabe et miljømæssigt bæredygtigt energisystem med minimal påvirkning af klima og det omgivende miljø. Innovationsfonden vil medvirke til udbredelse af økonomisk tilgængelig vedvarende energi til gavn for forbrugeren. Dette gøres f.eks. gennem fokus på forbrugersiden samt på nye forretningsmodeller, som indgår i det integrerede energisystem. Danske virksomheder har opbygget stærke markedspositioner gennem en længere årrække. I den sammenhæng er det målet at styrke danske energivirksomheders markedsposition og fastholde dette momentum og dermed medvirke til vækst og beskæftigelse i den danske energisektor. Det er endvidere fondens mål at medvirke til udviklingen af radikalt nye løsninger, der kan indgå i fremtidens integrerede energisystem. Det er målet at medvirke til optimalt samspil på tværs af sektorer og herunder at mindske eventuelle markedsbarrierer. Investeringsområder Et smart energisystem med flere integrerede teknologier og infrastrukturer kræver en fokuseret forsknings- og udviklingsindsats på tværs af forskningsområder. Innovationsfonden investerer i en stor del af udviklingsforløbet fra tidlig forskning til løsninger og teknologier, der er tæt på kommercialisering. Fondens fokusområder inden for energi er på både forskning, -udvikling, - demonstration og implementering. ENERGI 8
9 INVESTERINGSOMRÅDER Radikal innovation Innovationsfonden investerer i nye energiteknologier, løsninger og services med stort globalt markedspotentiale: Energieffektiv anvendelse af både vedvarende og fossile energiressourcer. Fleksibelt forbrug i bygninger og industri. Omkostningseffektiv energilagring. Løsninger, der understøtter fremtidens integrerede energisystem. Nye services og forretningsmodeller til udvikling af fremtidens infrastruktur herunder omsætning af viden om brugeradfærd til nye services og forretningsmodeller. Konvertering af bioressourcer og elektricitet til transportbrændstoffer samt kemikalier og andre højværdiprodukter. Energiteknologier, som kan bidrage til reduktion af klimabelastningen gennem f.eks. anvendelse af klimagasser som CO 2 i kemiske processer. Trinvis innovation Innovationsfonden investerer også i trinvise forbedringer af allerede eksisterende løsninger: Reduktion af investerings- og driftsomkostningerne ved produktion, distribution og anvendelse af energi. Understøttelse af fremtidens integrerede energisystem herunder fleksibelt forbrug. Teknologier, løsninger og services, der understøtter det intelligente energisystem. Effektive og miljøvenlige energiteknologier. Løsninger, der forlænger løbetiden af den eksisterende infrastruktur. Konvertering af bioressourcer (bioenergi) til elektricitet og varme. Innovation gennem tværfaglige samarbejder Et smart energisystem med flere integrerede teknologier og infrastruktur kræver en fokuseret forsknings-og udviklingsindsats på tværs af fagområder og sektorer. Ligesom energisektoren står overfor en transformation til øget anvendelse af vedvarende energikilder, står transportsektoren overfor en lignende transformation. Fonden investerer derfor i tværfaglige projekter for at fremme udviklingen af løsninger på transportsektorens udfordringer. Herunder investerer fonden i teknologier og løsninger, der gør det økonomisk bæredygtigt at omdanne bioressourcer samt elektricitet til transportbrændstoffer, som direkte kan anvendes i den eksisterende brændstofinfrastruktur. Flere nye energiteknologier som f.eks. solceller og brændselsceller og energilagringsteknologier har et højt indhold af materialeteknologi. Fonden investerer derfor i materialeløsninger, når dis- ENERGI 9
10 INVESTERINGSKRITERIER se indgår i den teknologiske løsning. IKT-løsninger og effektelektronik indgår i et velfungerende integreret energisystem, og fonden investerer derfor også i disse fagområder. Fuld udnyttelse af potentialet i at anvende bygninger og industrielle anlæg som en aktivt del af det intelligente energisystem vil oftest være baseret på tværfaglige samarbejder. Investeringskriterier Innovationsfonden investerer i innovative løsninger, som har klart definerede mål, og som tilfredsstiller et udækket behov i markedet. Løsningerne skal have et stort markedspotentiale på kort eller lang sigt. Det er ikke et krav, at projektet skal føre til et kommercielt produkt, men derimod at projektet godtgør, at der skabes værdi i at føre løsningen et veldefineret skridt videre. For projekter med forskningstyngde lægges vægt på teknologisk nyhedsværdi, originalitet og teknisk-videnskabelige kompetencer. For projekter tættere på markedet lægger fonden vægt på implementering, indsigt i markedet og evne til løbende at tilpasse sig forholdene i en sektor i transformation. Det er endvidere vigtigt at placere projektet korrekt i værdikæden, at aftageren er klart defineret og at value proposition er klart beskrevet. Det forventes, at projekterne er beskrevet i relation til både eksisterende ENERGI 10
11 INNOVATIONSFONDENS FORMÅL OG STRATEGI og nye konkurrerende teknologier - nationalt og globalt. Det er en fordel, hvis projektets styrker kan beskrives ved: Levelized Cost of Energy (LCoE) eller tilbagebetalingstiden for investeringen og levetid. Energibalancen / Energitætheden / Lagringskapacitet. Effektivitet i energiomdannelsen. Pris pr. kwh, pris pr. liter eller lign.. Der vil blive lagt vægt på, at projektet realistisk forholder sig til sektorens høje krav til løsningens pålidelighed og robusthed. I den sammenhæng er det en fordel, at de første industrielle anvendelser er i Danmark, og at eksportpotentialet først forfølges, når løsningen er tilstrækkeligt modnet. Innovationsfonden vurderer desuden altid, om de rette faglige kompetencer er til stede, herunder om der er ledelsesmæssige kompetencer og best practice organisering til at gennemføre projektet. Innovationsfonden investerer som udgangspunkt ikke i projekter uden en defineret aftager, der senere med sandsynlighed kan bruge, investere i, overtage eller sælge resultatet af projektet. Desuden investeres der som udgangspunkt ikke i projekter, som ikke dækker et artikuleret behov fra aftageren, eller som ikke indeholder en valid plan for implementering. Projekter, der udelukkende har viden som endemål og som stopper, når vores investering ender, vil heller ikke som udgangspunkt komme i betragtning til en investering. Innovationsfonden investerer i innovative energiprojekter, der har klart definerede mål, som tilfredsstiller et udækket behov i markedet, og som har et stort markedspotentiale på kort eller langt sigt. Vi lægger vægt på, at projektet realistisk forholder sig til sektorens høje krav til løsningens pålidelighed og robusthed. Innovationsfondens formål og strategi Danmark skal blive bedre til at konkurrere på forskning og innovation, udnytte sine særlige styrker og potentialer samt skabe en ny kultur for samarbejder mellem den offentlige sektor og private virksomheder. Dette inkluderer også udvikling af nye løsninger på globale samfundsmæssige udfordringer, der samtidig understøtter vækst og beskæftigelse i Danmark. Innovationsfondens primære opgave er at omsætte viden, samfundsudfordringer og innovationsbehov til konkrete projekter, partnerskaber og løsninger, der i sidste ende bidrager til vækst og beskæftigelse i Danmark. Innovationsfonden investerer derfor i iværksættere, forske- ENERGI 11
12 REFERENCER re og virksomheder, der har viden og idéer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og beskæftigelse. I Danmark får vi ikke nok ud af de penge, vi bruger på forskning og innovation, og det har betydning for vores vækst og produktivitet. I negativ forstand. Danmarks produktivitet afhænger af mange faktorer, hvoraf en del af dem ligger inden for Innovationsfondens område. Derfor kan fonden bidrage til at øge Danmarks produktivitet og vækst. Men kun hvis vores fokus er rigtigt. Innovationsfonden arbejder målrettet for at styrke innovationen i Danmark ved at gennemføre flere og bedre forsknings- og udviklingsprojekter, der samtidig stimulerer til øget privat investering i forskning og udvikling. Desuden bidrager fonden til at øge antallet af innovative virksomheder i vækst herunder et øget antal af højtuddannede medarbejdere i virksomhederne. Referencer Energy Technology Perspectives, International Energy Agency, 2015 Strategic Energy Technology Plan, European Commission, Mission Innovation Accelerating the Global Clean Energy Revolution. World Energy Outlook, International Energy Agency, 2014 Global Trends in Renewable Energy Investments, Frankfurt School of Finance and Management ggmbh, Renewables 2014 Global Status Report, Renewable Energy Policy Network for the 21 st Century, DI Energi præsentation: fakta om energi i Danmark, Dansk Industri, Grøn Omstilling - vejen til nye job og bedre klima. Fagligt Fælles Forbund 3F, Status and recommendations for RD&D on energy storage technologies in a Danish context, Report for the Danish energy research programs, Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2014, Energistyrelsen, ENERGI 12
Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:
Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte
Læs mereInnovationsfonden 2016 1st Mile Lyngby 12. februar 2016. Scientific Officer Niels Langvad
Innovationsfonden 2016 1st Mile Lyngby 12. februar 2016 Scientific Officer Niels Langvad Innovationsfonden Introduktion Grand Solutions Energi-2016 2 Vækst og beskæftigelse gennem viden Opdyrke og omsætte
Læs mereTermisk og elektrisk lagring- Avanceret energilagring 2016
Termisk og elektrisk lagring- Avanceret energilagring 2016 1. december, 2016 Teknologisk Institut, Aarhus Niels Langvad, Scientific Officer, Innovationsfonden Energiområdet i Innovationsfonden Innovationsfonden
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereVelkommen. NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl på DTU
Velkommen NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl.15-18 på DTU 1 Nationalt Center for Energilagring 15:00 Velkomst 15:05 Nationalt Center for Energilagring Her er vi nu
Læs mereENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN OPDATERET JANUAR 2018
ENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2018-2020 OPDATERET JANUAR 2018 Introduktion 3 Definition 4 Beskrivelse 5 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 7 Vision og mål 8 Investeringsområder 9
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister
Læs mereMiljø INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018
Miljø INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 Indhold Introduktion 3 Definition 4 Beskrivelse 5 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 8 Vision og mål 9 Investeringsområder 9 Investeringskriterier
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereTurisme INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018
Turisme INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 Indhold Introduktion 3 Definition 3 Beskrivelse 4 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 8 Vision og mål 9 Investeringsområder 9 Investeringskriterier
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland
Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereJ.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.
Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler
Læs mereVelkommen til House of Energy
C Velkommen til House of Energy Energy Cluster Denmark House of Energy er den danske energiklynge, som samler energibranchens aktører - virksomheder, vidensinstitutioner, myndigheder, forsyningsselskaber
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereSamspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri
Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro Den grønne omstilling kræver integration
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereErhvervspotentialer i energibranchen
Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse
Læs mereFORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016
FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 Mission & vision Mission Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet arbejder for en effektiv, værdiskabende og fremtidssikret forvaltning af aktiver og videnkapital
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereBiogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011
Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereAmbitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020
1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere
Læs mereSolenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport
Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 Første spadestik til brintanlægget 4. april 2016 Energi-, forsynings- og klimaminister
Læs mereOverblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan. Danmarks Tekniske Universitet
Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan Hvorfor energilagring? Energilagringsteknologier kan lagre energi i form af termisk, elektrisk, kemisk, kinetisk eller potentiel
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereENERGISTRATEGI IDEKATALOG
ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske
Læs mereDen intelligente bygning i det smarte energisystem.
Udbud af analyse: Den intelligente bygning i det smarte energisystem. Orienteringsmøde d. 11. september 2017 Energistyrelsen Program for mødet 1. Introduktion og baggrund, v. Energistyrelsen. 2. Orientering
Læs mereFokus for energianalyser 2016
4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i
Læs mereFremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi
Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion
Læs mereÅrets Energikonference 2015
Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i
Læs mereSådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM
Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereSmart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi
Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereStruktur og omstilling, der fremmer verdensmål
Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering
Læs mereFremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder
Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier
Læs mereFremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse
Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne
Læs mereSammentænkning af energisystemerne
Sammentænkning af energisystemerne Konference om energilagring Gigantium Aalborg, 11. oktober 2016 Hanne Storm Edlefsen, Afdelingsleder, Forskning og Udvikling, Energinet.dk Dok: 14/24552-18 11. okt. 2016
Læs mereMiljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014
Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1
Læs mereEt balanceret energisystem
Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:
Læs mereEnergi i fremtiden i et dansk perspektiv
Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor
Læs mereMarkedet for vindenergi
Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -
Læs mereHub North. Den 30. November 2010
Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,
Læs mereBYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM
BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Konference: De almene boliger, Energisystemet og Bæredygtighed i praksis Statens Byggeforskningsinstitut, København, November 2016
Læs mere11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereJ.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson:
Bilag 25b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden kr. kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 2.756.000 kr. 2.756.000 kr. Ansøger om Regionale
Læs mereDen innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S
Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store
Læs mere100 % vedvarende energi til bygninger
100 % vedvarende energi til bygninger Niels Duedahl, adm. direktør Gør visioner til virkelighed SE s vision SE vil skabe de bedste totale kundeoplevelser indenfor energi & klima samt kommunikation og samtidig
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereGassens mulige rolle i fremtidens energisystem
Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk
Læs mereNOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier
NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereEnergieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi
Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key
Læs mereGassens rolle i det fremtidige energisystem
Gassens rolle i det fremtidige energisystem Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Energinet.dk er i midten af værdikæden Selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, energi- og bygningsministeriet
Læs mereNoter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem
7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden)
2007/2 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. februar 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereDet Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP)
Slide 1 Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) Støtte til VE i fjernvarmen EUDP programmet Processen Kriterier og beslutning Mette Cramer Buch Slide 2 Et godt tilbud! Energiforligets
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0763 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0763 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Kommissionens meddelelse om en fælles strategi for at fremme innovation
Læs mereFremtidens energi er Smart Energy
Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3
Læs mereKAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?
KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereInnovationsseminar om BREF LCP 26. November 2015 Anitha K. Sharma
Innovationsseminar om BREF LCP 26. November 2015 Anitha K. Sharma En integreret del af det danske innovationssystem Ny fond med ny fokus Værdikæden Grundforskning Forskning Udvikling Implementering Innovationsfonden
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereNotat om vedvarende energi- og klimaændringspakken
MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Syddanmark
Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereDet grønne guld. Danmarks Vækstråds anbefalinger. erhvervsmæssige potentiale i vedvarende energi og energieffektive løsninger kan udnyttes.
Det grønne guld Danmarks Vækstråds anbefalinger til, hvordan det erhvervsmæssige potentiale i vedvarende energi og energieffektive løsninger kan udnyttes Factbook December 2007 Factbook 1 Indledning o
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mereEnergiplan Fyn. Strategisk energiplanlægning. Kick-off konference 10. april Jørgen Krarup Systemplanlægning Tlf.
Energiplan Fyn Strategisk energiplanlægning Kick-off konference 10. april 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 Energinet.dk 3 Hvilke hovedudfordringer har vi i fremtidens
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereMuligheder på trafikområdet
Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug
Læs mereBioressourcer INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN
Bioressourcer INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2017-2019 Indhold Introduktion 3 Definition 4 Beskrivelse 5 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 7 Vision og mål 7 Investeringsområder 8 Investeringskriterier
Læs mereFremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm
Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november
Læs mereVind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.
Læs mereElsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer
Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025
Læs merePræsentation af REFER-CDR
Turbo på grøn fjernvarme i Region Midtjylland Præsentation af REFER-CDR Renewable Energy for Emission Reduction in Central Denmark Region www.regionmidtjylland.dk Hvem er vi? Region Midtjylland Regional
Læs mereBehov for el og varme? res-fc market
Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i
Læs mereINVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015
INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 - For beslutningstagere i energi- og transportsektoren DATO: 19-20 August STED: Comwell Sorø inviteres til Energifondens Summer School fordi du er Du blandt dem, der har
Læs mereFREMTIDENS PRODUKTION
FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en
Læs mereGrøn energi. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger
Grøn energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger 28. september 2010 1 Forord Det siger sig selv, at jeg på
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs mereHovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011
Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Vision for 2020 Syddanmark er i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse
Læs mere