Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Transkript

1 Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO 2- udledningen uden for den kvoteomfattede sektor med 39 pct. ift. udledningen i Da transporten og landbruget hver især står for ca. 40 pct. af denne udledning, vil husdyrbaseret biogas anvendt til transport give en dobbelt virkning, idet biogassen både fjerner CO 2-udledningen fra de fossile brændstoffer og reducerer den emission af drivhusgasser, der ellers er forbundet med håndtering af husdyrgødning på markerne. Danmark kan vælge at satse på biogasbusser og -lastbiler allerede nu og høste samfundsøkonomiske gevinster fra dag et og det endda uden lock-in. Køretøjer og tankanlæg er moden teknologi i modsætning til andre grønne alternativer. Infrastruktur i form af forgrenet gasnet og biogasanlæg er etableret. Med de rette rammevilkår kan biogas til transport udbredes til alle landets større byer. Det er samtidig en fleksibel løsning, da busser og lastbiler skiftes hver 4-6 år, og et fremtidigt skift til andre drivmidler let kan implementeres, hvis disse skulle blive konkurrencedygtige. Biogas anvendt som drivmiddel i den tunge transport kan samfundsøkonomisk billigst bidrage til at løse Danmarks EU-forpligtigelser: 1. I 2030 skal Danmark have reduceret CO 2-udledningerne med 39 pct. Uden for kvotesektoren (primært landbrug og transport), sammenlignet med 2005-niveau (Parisaftalen). 2. I 2020 skal 10 pct. af energianvendelsen i transporten udgøres af vedvarende energikilder (VE-direktivet). 3. Senest i 2020 skal Danmark have en minimumsdækning af CNG-tankstationer langs hovedfærdselsårer og i bytætte områder (AFI-kravet). 4. I 2020 skal mindst 0,9 pct. af transportens energiforbrug udgøres af avancerede biobrændstoffer (VE-direktivet og dansk lov). 5. Reduktion af anvendelsen af fødevarebaserede biobrændstoffer i transportsektoren (Clean Energy Package). En række ekspertanalyser gennemført de seneste år giver et entydigt billede af, at for den tunge transport er biogas både den samfundsøkonomisk og statsfinansielle billigste løsning til at honorere Danmarks forpligtigelser. Der er tale om nedennævnte analyser: 1. Dansk Energi 2017

2 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Fremsyn 2017 Avancerede biobrændstoffer til tung transport Klimarådet 2017 Omstilling frem mod Syddansk Universitet og EA Energianalyse 2016 Biogas og andre VE-brændstoffer til tung transport EA Energianalyse 2015 Grøn Roadmap 2030 Scenarier og virkemidler Men selv om biogasdrift er en samfundsøkonomisk og statsfinansiel optimal løsning, går udviklingen i Danmark for langsom både i forhold til at honorere 2020-kravene og set i forhold til udviklingen i vores nabolande, hvor rammevilkårene for biogas til transport er væsentlig mere gunstige. Kendt og udbredt teknologi i andre EU-lande Med mere end gasbusser og gaslastbiler på de europæiske veje er biogas til tung transport kendt og gennemtestet teknologi. Samlet i Europa er der mere end 2 mio. gaskøretøjer. Figur 1: Andel af gasbiler af det samlede antal indregistrerede køretøjer. Kilde: De nationale køretøjsregistre. Hvor gaskøretøjerne tidligere primært bestod af tilpasninger på benzin- og dieselkøretøjer, sker der nu en målrettet udvikling af deciderede gaskøretøjer, og køretøjsproducenterne melder derfor løbende om omkostningsreduktioner og effektivitetsforbedringer på gaskøretøjer.

3 Status og potentiale i Danmark Der er i dag busser og lastbiler på de danske veje. Af dem er blot 126 biogasbusser og 115 biogaslastbiler. Den hidtidige omstilling er stort set alene foretaget af kommuner, kommunale selskaber og regioner, der har ønsket at omstille særligt deres tunge køretøjer, primært busser og renovationsbiler til CO 2-neutral transport, hvor biogas er det konkurrencedygtige og teknologimodne valg. På det private marked er blot en håndfuld køretøjer biogasdrevne. I Danmark er der som vist i nedenstående figur 2 i dag etableret 19 gastankstationer, som alle er placeret ud fra de offentlige flåder, de servicerer, hvorfor der fortsat mangler gastankstationer langs vores hovedfærdselsårer. Hovedparten af gastankstationerne er etableret med offentlig adgang og kan således også servicere private køretøjer i området. Figur 2: Danske Gastankstationer Kilde HMN Naturgas A/S.

4 Med de meget få etablerede gastankstationer, og en udvikling der går yderst langsom, får Danmark meget svært ved at leve op til EU s minimumskrav til etablering af denne infrastruktur i 2020, som listet i figur 3 herunder. Med mindre der fra 2018 sker en markant forbedring af rammevilkårene, eller staten selv går ind og investerer i den nødvendige infrastruktur. Figur 3: EU-direktivets bestemmelser, som Danmark er forpligtiget til at leve op til. Kilde: Transportministeriet Konsulentfirmaet Fremsyn har for gasselskaberne HMN Naturgas, NGF Nature Energy, EON og Dansk Gas Distribution gennemført en analyse af potentialet for at implementere gas i den tunge transport i Danmark. Figur 4 nedenfor viser, at der er et markant potentiale for at levere en grøn omstilling af den tunge transport i Danmark. Figuren illustrerer den potentielle udvikling, der er mulig, hvis de rette rammevilkår er til stede Bus Garbage collection City-transport Heavy transport Figur 4: Potentiale for udviklingen i forbruget af biogas, hvis denne skal dække den tunge transport i Danmark (mio. m 3 /år). Kilde: Fremsyn

5 Biogas kan levere den største CO2-reduktion og VE-andel til Danmarks tunge transport uden brug af fødevarebaserede biomasser Danmarks forpligtigelse til at have 10 pct. VE i landtransporten allerede i 2020 kan ikke opfyldes uden nye lovgivningsmæssige incitamenter allerede i I Danmark iblandes 5,75 pct. biobrændstof i transportbrændstof. Størstedelen af det anvendte biobrændstof er lavet på basis af fødevarer (korn, sukker, raps, palmeolie) som illustreret i figur 5 nedenfor. Over halvdelen af biobrændstoffet er importeret, primært fra lande uden for EU 1. På EU-niveau arbejdes der på nye iblandingskrav (Proposal for Clean Energy Directive), hvor der både stilles krav om forøget iblanding af biobrændstoffer, som ikke er fødevarebasserede (2.g- og avancerede biobrændstoffer), og stilles krav om reduktion af den fødevarebaserede iblanding. Med den nuværende biogasproduktion er det muligt at leve op til besluttede fremtidige skærpede krav til biobrændstof, der iblandes i transportbrændstof. Dette kan ske uden at: Øge produktionskapaciteten Importere biomasser eller biobrændstoffer Anvende dyrkede biomasser Figur 5: Typen af biobrændstoffer der iblandes den danske transportsektor. Kilde: Fremsyn

6 Figur 6: Samlet emission ved lastbiltransport, g CO2 ækv/km 2 Kilde 1 Alternative drivmidler Energistyrelsen 2016 Når den samlede CO 2-udledning vurderes, er biogas det brændstof, der har den suverænt laveste emission, som det fremgår af Energistyrelsens opgørelse illustreret i figur 6 ovenfor. Ved at indsamle husdyrgødning og behandle det i biogasanlæg, inden det returneres som næringsstof til landbruget, sikres en markant reduceret metanemission i forbindelse med lagring og udspredning af husdyrgødningen. Dette giver en negativ emission for råstoffet til energiproduktionen i modsætning til dyrkning og transport af biomasser til produktion af flydende biobrændstoffer (f.eks. HVO). Biogas giver den billigste målopfyldelse for den tunge transport Ea Energianalyse (2015) opgør i Grøn Roadmap 2030 Scenarier og virkemidler til omstilling af transportsektorens energiforbrug en reduktion af emissionsomkostninger på kr. pr. år, hver gang en dieseldrevet lastbil udskiftes med en lastbil drevet af biogas. Syddansk Universitet og EA Energianalyse skriver i analysen Biogas og andre VE brændstoffer til tung transport , at En hovedkonklusion fra analyserne er, at gas til tung

7 transport på længere sigt kan levere en mere omkostningseffektiv transportsektor end ved fortsættelse med flydende brændstoffer. Konsulentfirmaet Fremsyn konkluderer i analysen Avancerede biobrændstoffer til tung transport , at når Danmark skal leve op til EU s fremtidige krav om iblanding af avancerede biobrændstoffer, så giver anvendelsen af biogas en markant samfundsøkonomisk og statsfinansiel gevinst sammenlignet med en alternativ anvendelse af hhv. biodiesel og bioethanol. Klimarådet peger i Omstilling frem mod på, at netop gas og særlig biogas er en billig og let måde at reducere CO 2-udledningerne i transportsektoren på, som sammen med landbruget udgør størstedelen af CO 2-udledningen i den ikke-kvotebelagte sektor. Dansk Energi konkluderer i Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats , at biogas er blandt de billigste løsninger i tung transport og anbefaler, at fremtidig støtte/markedsmodel i højere grad skal fremme anvendelse af biogas i transport. Analysen sammenligner samfundsøkonomien ved en grøn omstilling af transport, erhverv, og opvarmning ift. opfyldelsen af Danmarks klimamål for perioden 2021 til I figur 7 nedenfor er vist analysens konklusioner til, hvilke sektorer der bidrager bedst til målopfyldelsen. Figur 7: Hvilke sektorer leverer hvor meget af CO2 målene i Kilde : Dansk Energi Kilde 1 Dansk Energi, 2017

8