NY ULYKKE KAN SKE I LIMFJORDEN

Transkript

1 50 55 Kevin Grønnemann og Anika Thorø Møller NY ULYKKE KAN SKE I LIMFJORDEN Nye sikkerhedsregler har betydet, at skibe skal stoppe og vende ved Jernbanebroen over Limfjorden, hvor et lastskib kolliderede i Det skaber fare for en ny slags ulykke. Jernbanebroen over Limfjorden. I midten ses brohuset, hvorfra brovagten åbner broen. Foto: K. Grønnemann. 60 A. Thorø, K. Grønnemann Jukka Lindell hamrede motoren på fuld bak. Kom nu, åben nu op, tænkte han, og spejdede ud i mørket for at se, om broen foran hans 1500 tons tunge stålskib stadig var lukket. Motoren arbejdede med al sin kraft for at undgå broen, men havstrømmen og den kraftige vind trak ufortrødent skibet med sig som en papirbåd i et vandløb. Det er for sent nu, hørte han til sin skræk en skibskammerat sige. Det næste Jukka Lindell hørte var et brag. Jeg tænkte: Det er slut. For fanden da. Min karriere på havet er ovre. Jeg troede jeg havde gjort alt, som jeg skulle, men alligevel var det slut, siger Jukka Lindell. Den 28. marts 2012 stod skibsfører Jukka Lindell bag roret på lastskibet Ramona, da det ramte Jernbanebroen i Aalborg, en af Danmarks mest trafikerede broer for tog og skibe. Ulykken kostede mange millioner kroner i skader og gjorde, at togtrafikken over Limfjorden blev sat på hold i over et år. Efterfølgende blev alle parter enige om en række sikkerhedsforanstaltninger, som 3

2 skulle sikre, at ulykken ikke kunne ske igen. Men implementeringen af de nye regler har ikke løst det helt essentielle problem ved Jernbanebroen, og det får nu de lokale søfolk til at frygte en anden slags ulykke. De store skibe tvinges nemlig til at vente i flere timer på togtrafikken, og det betyder, at skibene kommer i risikable situationer, når de skal kæmpe med havstrøm, vind og vejr. Søfolkene frygter, at selv en lille teknisk vanskelighed i den situation kan få store konsekvenser Men omkostningerne kunne have været meget værre. Skaderne på broen var så store, at hvis der var kommet et tog, så var det røget direkte i fjorden, siger Øssur Hilduberg, undersøgelseschef hos Den Maritime Havarikommission, som deltog i undersøgelsen af ulykken Påsejlingen af Jernbanebroen Den 27. marts 2012, dagen inden ulykken, havde Jukka Lindell passeret broen uden problemer med en lods ombord. En lods er en sømand med lokalkendskab, som styrer skibe sikkert igennem broen. Den danske stat har bestemt, at der i vanskelige områder skal være en lods ombord på større skibe for at øge sikkerheden og undgå ulykker. Jukka Lindell havde undret sig over, at lodserne måtte sejle meget tæt på broen, før den gik op Skaderne på Jernbanebroen efter Ramonas påsejling. Bemærk togskinnernes forskydning. Foto: DMAIB. Jukka Lindell husker stadig tydeligt, hvordan ulykken påvirkede ham i tiden lige efter påsejlingen. Jeg prøvede at falde til ro. Men jeg sov ikke den aften. Jeg følte mig som en idiot, siger han Lodserne sejlede hen mod broen, selvom den ikke var åben, og det havde jeg spurgt ind til. Jeg forstod på dem, at det var den normale procedure, siger Jukka Lindell. Den forårsaften i marts gik det galt. Ramona ramte Jernbanebroen med en hastighed på ca. 11 km/t og beskadigede broen så kraftigt, at hele den del af broen, der kan åbnes, måtte udskiftes. Reparationerne kostede Banedanmark mere end 45 mio. kr. og forårsagede, at togtrafikken over broen måtte stoppes i over et år Senere fandt Jukka Lindell ud af, at lodserne i området ikke var lige så overraskede som ham selv over, at ulykken var sket. Mange har senere fortalt mig, at det kunne være sket for enhver. Lodserne gik kun og ventede på, hvem den uheldige satan skulle være, som ramte broen først, siger Jukka Lindell. Det skulle vise sig, at der var endnu flere faktorer på spil. 4

3 Tæt på - flere gange før Jukka Lindell havde en halv time inden ulykken fået oplyst et specifikt tidspunkt af brovagten, hvor han skulle sejle gennem broen. Men Jukka Lindell kunne ikke vide, at brovagten ikke kunne åbne Jernbanebroen, før Banedanmarks fjernstyringscentral havde godkendt det. Det indebar, og indebærer stadig i dag, at brovagten skulle trykke på en knap, hvorefter fjernstyringscentralen skulle reagere og trykke på endnu en knap, som frigjorde broen. Derfor var det blevet rutine ved broen, at det oplyste tidspunkt skulle tages med forbehold. Det skete flere gange, at broen ikke åbnede, fordi der var togforsinkelser, og vi måtte ligge og lave nogle vilde manøvrer, siger Thomas Egetoft ligeledes, at det er forbundet med risiko at operere med meget snævre marginer ved broen, og at skibsfarten arbejder under vilkår, som ikke altid kan tilpasses til disse marginer. Sikkerhedskrav har givet lange ventetider Efter Ramonas påsejling har Banedanmark, DanPilot og Søfartsstyrelsen i flere omgange diskuteret, hvordan man kunne forbedre sikkerheden ved Jernbanebroen. Samtalerne har resulteret i tre tiltag, som skal sikre, at en påsejling ikke kan gentage sig: For det første skal skibsførerne nu holde sig en specifik afstand fra broen, indtil de ser, at den er helt åben. For det andet skal broen være åben i ti minutter for at sikre, at skibene kan nå igennem uden problemer Thomas Egetoft er en af de lodser, som ofte sejler større skibe gennem Jernbanebroen. Han er områdeleder i Limfjordsområdet for DanPilot, statens lodsvirksomhed, og har tidligere været ansat i mere end 20 år hos Maersk. Han forklarer, at skibene før ulykken blev kaldt tæt hen til broen, fordi der kun var et snævert tidsrum, hvor de kunne nå igennem. Thomas Egetoft var derfor ikke overrasket over, at ulykken kunne ske For det tredje er lodskravet udvidet til at gælde for skibe over 53 meter, hvor det før kun gjaldt for skibe over 80 meter. De nye sikkerhedsregler har minimeret risikoen for, at en direkte påsejling af broen kan ske igen, oplyser DanPilot. Dog har reglerne også betydet, at skibstrafikken har langt færre muligheder for gennemsejling, og det var ikke hensigten Besætningen fik at vide, at de skulle komme på et bestemt minuttal, og på netop det minuttal var broen ikke åben. Men når man får at vide, at det er lige der, man skal komme, så har man jo ikke som udgangspunkt grund til at tro andet, siger han. Den Maritime Havarikommissions rapport om ulykken konkluderede Jeg oplever at skibstrafikken i den grad er blevet nedprioriteret. Der skal jo være ti minutter mellem togene for at vi kan komme igennem, men det betyder, at der oftest kun er mulighed for at komme igennem en gang i timen. Nogle gange er det kun hver anden time, siger Lars Viberg, som er medejer af 5

4 et lokalt lodsfirma ved navn Limfjord Pilot. Thomas Egetoft er enig i, at hensynet til skibstrafikken er blevet mindre: Vi synes, at skibstrafikken har måttet rette ind under togtrafikken, siger han. Brofoged ved Jernbanebroen, Gert Poulsen, bekræfter, at der mellem klokken 9 og 16 på en hverdag findes en gennemsejlingsmulighed hver time, og at der mellem klokken 16 og 19 findes én enkelt mulighed. Derudover bekræfter Banedanmark, at der ikke har været ændringer i togplanen siden Ramonapåsejlingen Ventetiden kan føre til nye ulykker Fordi Jernbanebroen ofte ikke kan åbnes mere end en gang i timen, skal skibene i stedet vente på, at de kan komme igennem. Men det er ikke let at vente med et stort skib. Vi er under indflydelse af vind og vejr, og der er strøm, og man skal samtidig have fart i skibet, for at man kan manøvrere det. Når du kommer med strøm hen mod Jernbanebroen, så kan du ikke bare lige stoppe skibet, siger Peer Brandenborg, der er lodschef i DanPilot. Nikolaj Larsen, der er projektleder i hydrodynamik hos FORCE Technology, forklarer, at det ikke er en nem opgave at bremse og styre et skib Det sker sjældent, at lodserne i området kan ramme tidspunktet så præcist, som mulighederne kræver det. Det er mere held end forstand, hvis vi kan sejle direkte igennem broen, siger Lars Viberg Pointen med et fragtskib er netop, at du ikke bruger ret meget energi på at sejle med en masse vægt. Men det betyder så også, at du ikke har ret meget energi til at bremse eller manøvrere med. Så det tager lang tid at accelerere og lang tid at bremse igen, siger han Hertil kommer, at den del af broen, som blev udskiftet efter Ramonas påsejling endnu ikke er færdigjusteret. Det betyder, at broen ikke kan åbnes ved vindstyrker over 14 m/s, hvilket svarer til en stiv kuling. Det bekræftes af brofoged Gert Poulsen. Sektionschef i Nordjylland hos Banedanmark, Tommy Meyer, fortæller, at man er klar over problemet, og arbejder på sagen: Vi forventer at være færdige med de sidste målinger og justeringer snart, så vindstyrken igen kan sættes op til samme niveau som før påsejlingen, siger han Små både kan let manøvrere i Limfjorden. Problemet opstår, når skibene er større. Foto: A. Thorø. Hvis lodserne derfor kommer for sent til en broåbning, eller hvis der opstår tekniske problemer med at få broen op, må de i stedet vende skibene om, og sejle den modsatte vej, imens de venter på, at broen 6

5 skal åbne igen. I netop det øjeblik, er skibene sårbare, hvis der skulle opstå en teknisk fejl. Fordi brovagten samtidig ikke kan åbne broen, uden fjernstyringscentralens accept, kan der potentielt opstå en situation, hvor ingen af parterne kan gøre noget for at forhindre en ulykke, selvom begge kan se, at den er ved at ske. I 2014 har der været to mindre påsejlinger af en anden jernbanebro, Masnedsundbroen ved Sydsjælland. Begge har været en konsekvens af, at teknikken på skibene gik i stykker, så skibene mistede styreevne. Det oplyser Den Maritime Havarikommission. Det er farligere at vente med et skib i drift end et tog, der holder stille, siger Thomas Egetoft. Behov for dialog Efter Ramona-ulykken opfordrede Den Maritime Havarikommission til, at alle relevante parter mødtes for at diskutere sikkerheden Man burde tage højde for skibsfarten. Jeg tror ikke, at der ved udarbejdelse af køreplanerne er blevet tænkt meget over skibstrafikken, siger Lars Viberg fra Limfjord Pilot. Hos Banedanmark er man åben for dialog med lodserne: Det er nyt for mig, at der er problemer omkring tiderne, men vi vil selvfølgelig gerne i dialog om det, siger Tommy Meyer, sektionschef i Nordjylland hos Banedanmark. Tommy Meyer påpeger dog, at en løsning vil kræve komplekse ændringer: Det vil kræve en ændring i køreplanerne, og det er en meget stor omlægning, siger han. Søfartsstyrelsen har indtil videre ikke gjort indsigelse mod ventetiderne ved broen Vi sagde dengang, at jernbanedrift og brodrift og skibsfart ikke skulle mødes på den måde. Det gik ikke, siger undersøgelseschef Øssur Hilduberg. Situationen i dag tyder på, at der er behov for, at parterne mødes igen. Hos lodserne vil man gerne se, at der kom flere ti-minutters åbninger. Det ville være fornuftigt, hvis der var flere beføjelser til brovagten, så han kunne åbne broen oftere. Set isoleret i forhold til skibsfarten ville det øge sikkerheden, siger Thomas Egetoft Sømand for livet Jukka Lindell sejler stadig i bedste velgående med Ramona. Han har sejlet gennem Jernbanebroen flere gange siden ulykken. I dag sørger han dog for at være helt sikker i sin sag, før han sejler hen mod broen: Når jeg skal passere en bro, lige meget hvor i verden, den er, så spørger jeg altid tre gange nu: Kan jeg passere? Hvad mener du med, at jeg kan passere? Kan jeg stadig sejle tættere på, eller skal jeg stoppe for en sikkerheds skyld, siger han. Samme tankegang går igen hos Limfjord Pilot: 7