Indholdsplan for Nysted Efterskole2013/2 014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan for Nysted Efterskole2013/2 014"

Transkript

1 for Nysted Efterskole2013/

2 Indholdsfortegnelse Værdigrundlag 3 Formål 3 Pædagogiskelinie 3 Eleverne 5 Lærerne 5 Skema Blå Linje intro modul- 1Skema Blå Linje modul Skema GrønLinje Undervisningen 6 Fag: Dansk 7 Engelsk 9 Samfund 11 Historie 13 Kristendomskundskab 15 Geografi 17 Biologi 19 Fysik/Kemi 21 Matematik 23 Idræt 25 Valgfag: Musik 27 Jagttegn Traktorkørekort Værkstedsundervisning: uge 33 Intro-uge 28 læseplan for faget værksted 32 modul modul modul 8 34 Uddannelses-,erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering 35 Den pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskolearbejdet: BOTRÆNING på NystedEfterskole 39 UDVIDDET BOTRÆNING på NystedEfterskole 43 Lejrskoler 47 Blå linjes studietur til Tjekkiet 2014Grøn linjes studietur til Tjekkiet 2014 Kontaktlærer 49 Vagtlærer 50 Elevmøder&samlinger pånysted Efterskole 51 Tilbagevendendearrangementer : 52 side

3 Weekend og dens aktivitet Kostskolearbejdets særlige aktiviteter 53 Obligatorisk Stilletime/lektietime Det daglige arbejde rengøring Specialundervisning 53 Evaluering 55 Værdigrundlag: Nysted Efterskole vil tilstræbe at udvikle et skolemiljø: Hvor hverdagen for den enkelte er præget af tryghed, trivsel og succes. Hvor alleoplever at blive taget alvorlige - hvor udvist respekt for andre er et nøgle begreb, oghvor der gøres plads, også til individuelle forskelligheder. Hvor manaltid kan findetid og rumtilat lære, at lytte og respektere andres meninger og holdninger. Et skolemiljø,hvor der tages hensyn til den enkelte og hvor alle behandles ens ved atalle behandles forskelligt. Hvor begreber somærlighed, ansvarsbevidsthed, ligeværd,konstruktivitet og kreativitet samt det at gøre sig umagealt efter evner, skal præge detdaglige arbejde. Formål: Det er NystedEfterskoles mål at drive og udvikle en skole med afsæt i: 1. skolens vedtægt. 2. i overensstemmelsemedgældende regler for frie kostskoler 3. en læring der kombinerepraktisk- og teoretiskundervisning. 4. en læring der især kan motivere bogligt svagt funderede unge til fortsat dygtiggørelseog udvikling i skole, erhverv og samfund. Pædagogiskelinie: Skolen skal udvikle rammer og aktiviteter, der fordrerog træner elevens aktivemedvirken. Virkeligheden: Grundlaget for skolens aktiviteter skal findes i virkeligheden "det reelle liv"og skal tjene som et naturligt redskab i den pædagogiske proces modning

4 og udvikling som er det essentielle i et efterskoleophold på Nysted Efterskole

5 Nødvendigheden: Aktiviteterne skal indeholde elementer af nødvendighed og baseres på teorien: "at eleverne skal være en nødvendig del afløsningen",idet de i modsat fald,ellers bliver en væsentlig del af problemet". Læringsprocessen: Skolens indlæring skal tilrettelægges i et erhvervsfagligt miljø. Læringen skalprimært vægte den personlige og individuelle udvikling. Skolen skaltilrettelægge sine aktiviteter ud fra bevidstheden om, attraditionelundervisning ikke i sig selv er indlæring, men at personlig udvikling og"anvendelig" indlæring, for den enkelte elev, er skolens væsentligste funktion.undervisningen skal fremme den enkelte elevs oplevelse af at være i enpositiv udvikling, at andre og eleven selv er en nødvendig del afløsningen. Opgaverne løses underhensyn til NystedEfterskolesanvendelse afressourceorienteret Relationspædagogik. 1. Vis positive relationer vis at du er glad for eleven. 2. Juster dig i forhold til eleven og følg dets udspil/initiativ 3. Tal til eleven omde ting deer optaget afog prøv at få en samtale igang. 4. Giv ros og anerkendelse for det someleven klarer at gøre. 5. Hjælp eleven med at samlesin opmærksomhed, sådanat I har en fællesoplevelse af ting i omgivelserne. 6. Giv mening til elevens oplevelser af omverdenen, ved at beskrive det Ioplever sammen og ved at vise relationer og entusiasme. 7. Uddyb og givforklaringer når du oplever noget sammen med eleven. 8. Hjælp eleven med at kontrollere sig selv, ved at sætte grænser for detpå en positiv måde ved atlede den, vise positive alternativer og vedat planlægge sammen. Opgaverne løses under hensyntagen til NystedEfterskoles anvendelse afprincipper for konfliktløsning sombeskrevet af Centerfor Konfliktløsning. De fleste af os har vænnet os til at betragte selve begrebet konflikt somnoget negativt, og vi behøver også bare at hæve blikket og kigge lidt rundt omos selv og udi verden for at få øje på de voldsomme destruktive kræfter, der kan slippes løs ikonflikter af forskellig art. Men grundlæggende har vi mennesker konflikter, fordi vi har et fællesskab og erforbundet med hinanden i stort og småt.og den energi, vi lægger i at ville nogetsammen, lægger grunden til konfliktens dynamik.for ofte gør vi jo noget forskelligt,vi har hvert sit målmed enarbejdsproces, vi har måskehelt glemt atfortælle

6 hinanden om målet eller er blot uenige omdemidler og veje, der fører frem. Det ermin erfaring,at man i organisationer og blandt menneskermed stortengagementoghøje idealer ofte finder mange interne konflikter, udviklet netop fordi så vigtigeværdier er på spil for den enkelte. Eleverne: Skolen har plads til 160 elever mellem14 og 18 år.der optages elever til 8,9,10,11 skoleår. Der optages både piger og drenge, i den rækkefølge de henvender sig til skolen. For at blive optaget på Nysted Efterskole, skal eleven have deltageti en besøgsdag påskolen, hvor skolens forstander viser rundt på alle afdelinger og fortæller omskolensundervisning, pædagogik og særlige arrangementer. Lærerne: Skolen er delt i to afdelinger, Blå og Grøn afdeling. Blå Linje har 13 ansatte. Grøn Linje har 7 ansatte. Til hver afdeling er der ansat en afdelingsleder. Der udover erder ansat en lærer somvaretager studievejledning ogspecielundervisning samt en forstander. Lærere i alt:

7 Undervisningen: Nysted Efterskole organiserer undervisning på tre måder. - Teoriundervisning, varetages af faglærer der planlægger, gennemfører ogevaluerer eksamensundervisningfsa - Basis-teori, varetages af værkstedlæreren, der planlægger, gennemfører ogevaluerer basisfagene. Dansk, matematikog engelsk. Undervisningen tagerudgangspunkt i den enkelte elves niveau, er beskrevet somteoriundervisningog læses i lyset af det værksted hvor undervisningen foregår. - Værkstedsfagene, varetages af værkstedslærerne, der planlægger,gennemførerog evaluerer undervisningen på værkstederne

8 Teoriundervisning: Dansk Der undervises i dansk på 8. og 9. Klassetrin, der afsluttes med prøve efter 9.klassetrin (FSA) De centralekundskabs- ogfærdighedsområder er: - Det talte sprog (lytte og tale) - Det skrevne sprog (læse og skrive) - Sprog, litteratur og kommunikation Dansk er et dannelsesfag, hvor de grundlæggende kundskaber og færdigheder skal udvikles som en helhed gennemhele skoleforløbet både i faget dansk, og når danskindgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen,gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan forstå og udtrykke sig sikkert og varieret,samteksperimenteremedog argumentereomsprog, tekster og andre udtryksformer. Tilegne sig kundskaber om dansk sprog, tekster og andre udtryksformer i forskelligekommunikationssituationer og i trykte, elektroniske og andre medier. Opnåkundskaber omsamspilletmellemudtryk og indhold, mellemsprogog tekster og omkommunikation. Opleve og forstå, at sproget, teksterne og de andre udtryksformer harbetydning forden personlige, sociale og kulturelle identitet. Formål: Formåletmedundervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sprogetsomen kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk,etisk og historisk forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt ogalsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deresbevidsthed omsproget ogudvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre periodersudtryksformer. De skal opnå udtryks- oglæseglæde og øge deres indlevelse og indsigti litteratur og anden fiktion

9 Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab. Slutmål for faget DanskEfter 9. klassetrin Trinmål for faget DanskEfter 9. klassetrin Beskrivelserfor faget Dansk Beskrivelse af udviklingen i undervisningen på 8. og 9. klassetrin Læseplanfor faget Dansk klassetrin

10 Engelsk Der undervises i engelsk på klassetrin. Og der afsluttes med prøve efter 9.Klassetrin (FSA) De centralekundskabs- ogfærdighedsområder er: - Kommunikative færdigheder. - Sprog og sprogbrug. - Sprogtilegnelse. - Kultur og samfundsforhold. I engelsk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget engelsk, og når engelskindgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen,gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighedfor at; - anvende engelsk somet internationalt kommunikationsmiddel, - anvende sprogets opbygning og virkemidler til at gøre kommunikationenhensigtsmæssig, - anvende deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig engelsk og fortsatudvikler deres sprog, - anvende viden omkultur og samfundsforhold i engelsktalende lande til at fåindsigt i mellemmenneskelige relationerog forståelse af andre kulturer. Formål: Formåletmedundervisningen i engelsk er, at elevernetilegner sig kundskaber ogfærdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt ogskriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthedomengelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejdesamtstyrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, ateleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprogog kultur til fremme af deresvidere udvikling

11 Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold iengelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelseog forståelse afegen kultur. Slutmål for faget Engelsk Efter 9. klassetrin Trinmål for faget Engelsk efter 9. klassetrin Udviklingen i undervisningen på 8. og 9. klassetrin Læseplanfor faget engelsk

12 Samfundsfag Der undervises i samfundsfag på klassetrin. De centralekundskabs- ogfærdighedsområder er: - Menneske og stat - Menneske og samfund - Menneske og kultur - Menneske og natur. I samfundsfag skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fireområder udvikles somen helhed gennem undervisningen både i fagetsamfundsfag,og når samfundsfag indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningeni samfundsfagbygger bl.a.på kundskaber og færdigheder, someleverne har erhvervetsig i faget historie. De centrale kundskabs og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen,gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighedfor at; - forstå sig selv somen del afsamfundet, som man bådepåvirkes af og kanpåvirke, - placere eget og andres hverdagsliv i et samfundsmæssigt og historiskperspektiv, - udvikle deres personlige værdigrundlag med henblikpå at tage stilling til og fålyst til at påvirke aktuelle begivenheder, - analysere, tolke og vurdere samfundsforhold og konflikter og formidleresultaterne. Formålet Formåletmedundervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til atforstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i etdemokratisksamfund

13 Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til,at eleverne udvikler historieogsamfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysereog vurderenationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne påbaggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skaludvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden omsamfundet og dets historiske forudsætninger. Slutmål for faget Samfundsfag Efter 9. klassetrin Trinmål for faget Samfundsfag Efter 9. klassetrin

14 Historie Der undervises i historie på klassetrin. Der afslutte evt. med prøve, hvis fagetudtrækkes, FSA. De centralekundskabs- ogfærdighedsområder er: - Historie i fortid og nutid - Tid og rum - Fortolkning og formidling I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områderudvikles som en helhed gennemskoleforløbet både i faget historie, og når historieindgår i tværgående emner og problemstillinger. Kundskaber og færdigheder, someleverne erhverver sig i faget historie, er en del af det historiefaglige fundament, somsamfundsfagbygger viderepå. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen,gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighedfor at; - forstå sig selv somhistorieskabte og medskabere af historie, - udbygge deres indsigt i væsentlige historiske begivenheder ogsamfundsforhold fra alle tidsepoker, - skabe sig overblik over og fordybe sig iarbejdet medmenneskers dagligliv oglivsvilkår gennemtiderne, - styrke deres forståelse af udviklingen af dansk kultur i mødetmed andrekulturer Formålet Formåletmedundervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed ogidentitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisksamfund. Detsker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvelsomhistorieskabende

15 Stk. 2. Ved at arbejde medsamspilletmellemfortid, nutid og fremtid skal eleverneudvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennemtiderne.herved skal devidereudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskerssamspilmed naturen. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse ivedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet ogforandring. Undervisningen skal bygge på og stimulereelevernes evne til indlevelse,analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiskefortællinger på baggrund af tilegnet viden. Slutmål for faget HistorieTrinmål for faget HistorieUdviklingeni undervisningenlæseplanfor faget historie

16 Kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på Klassetrin. De centralekundskabs- ogfærdighedsområder er: - Livsfilosofi og etik - Bibelske fortællinge - Kristendommen og dens forskellige udtryk i historiskog nutidig sammenhæng - Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. I kristendomskundskab skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert afde fire områder udvikles somen helhed gennemhele skoleforløbet både i fagetkristendomskundskab, og når kristendomskundskab indgår i tværgående emner ogproblemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen,gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighedfor at; - uddybe dereserfaringer ogoplevelser i mødet med detfaglige stof, - forholde sig til den religiøse dimension i tilværelsen og dens betydning forlivsopfattelsen hos det enkelte menneske, for mellemmenneskeligerelationerog for forskellige samfund, - styrke deres indsigt i kristendommensamt andre religioner og livsopfattelser,somde kommer til udtryk idanmark og resten af verden, - forholde sig til grundlæggende livsspørgsmål og etiske problemstillingersamthandle i overensstemmelsehermed. Formålet Formåletmedundervisningen i kristendomskundskaber, at eleverneerkender ogforstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkeltemenneske ogfor dets forhold til andre

17 Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, somdennefremtræder ihistorisk og nutidig sammenhæng. Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydningfor værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblikpå, at eleverne får forståelse afandre livsformer og holdninger. Stk. 4. Gennem mødetmedde forskellige former for livsspørgsmålog svar, somfindes i kristendommensamt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningengive eleverneet grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. Slutmål for faget Kristendomskundskab Læseplanfor faget kristendomskundskab

18 Geografi Der undervises i geografi på klassetrin. De centralekundskabs- ogfærdighedsområder er: - Globale mønstre - Naturgrundlaget og dets udnyttelse - Kultur og levevilkår - Arbejdsmåder og tankegange I geografi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles somen helhed på klassetrin både i faget geografi, og nårgeografi indgår i tværgående emner ogproblemstillinger. Undervisningen i geografibygger på dekundskaber og færdigheder, eleverne blandt andet har erhvervet inatur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen,gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighedfor at; - forstå at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellemnaturgrundlaget og menneskeskabte forhold, - tilegne sig et meningsfyldtkendskab til vigtige navne somholdepunkt for etnationalt og globalt overblik, - forholde sig til mennesketsudnyttelse afnaturgrundlaget og dets ressourcer ogudvikle ansvarlighed i forbindelse hermed, - anvende geografiske begreber og metoder til at beskrive og perspektiverenaturfænomener, kulturgeografiske mønstre,miljøproblemer og regionaleproblemstillinger. Formålet

19 Formåletmedundervisningen i geografi er, at elevernetilegner sig viden omogforståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmarkog i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Stk. 2. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser ogundersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbyggederes viden omomverdenen. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og givedem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighedover for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og denkulturskabte omverden ogkonsekvenserne for miljø og levevilkår. Slutmål for faget Geografi - Trinmål for faget GeografiUdviklingen i undervisningenlæseplanfor faget geografi

20 Biologi Der undervises i biologi på klassetrin. De centralekundskabs- ogfærdighedsområder er: - De levende organismer og deres omgivende natur - Miljø og sundhed - Biologiens anvendelse - Arbejdsmåder og tankegange I biologi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områderudvikles som en helhed på klassetrin både i faget biologi, og når biologi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i biologi bygger på dekundskaber og færdigheder, eleverne harerhvervet blandt andet i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen,gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighedfor at : - bruge deres viden omde levende organismer og samspillet med omgivelsernetil at sætte sig ind i forhold omnatur,miljø, sundhed og praktisk anvendelse afbiologi, - erkende og formulere biologiske problemstillingersamt gennemføreundersøgelser og eksperimenter, - forstå biologi somnaturvidenskabeligt fag og dets anvendelse somen del afvores kultur og verdensbillede, - engagere sig i biologiske spørgsmål, somsætter demi stand til at tage stillingog handle Formålet Formåletmedundervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden omdelevende organismer og denomgivende natur, om miljøog sundhed samt omanvendelse afbiologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge

21 Stk. 2. Undervisningen skal i videst muligomfang tage sit udgangspunkt i elevernesegne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søgeat fremme deres glæde vednaturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Stk. 3. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljøskal videreudvikles, ogundervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. Slutmål for faget Biologi Trinmål for faget Biologi Beskrivelserfor faget biologi

22 Fysik/Kemi Der undervises i fysik/kemi på klassetrin. De centralekundskabs- ogfærdighedsområder er: - Fysikkens ogkemiens verden - Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse - Anvendelse af fysik og kemi i hverdagog samfund - Arbejdsmåder og tankegange I fysik/kemi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fireområder udvikles somen helhed gennem forløbet fra 8. til 9. klassetrin både i fagetfysik/kemi, og når fysik/kemi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i fysik/kemi bygger påde kundskaber og færdigheder, eleverneblandt andet har erhvervet inatur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen,gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighedfor at: - tilegne sig viden og indsigt omfysiske ogkemiske forhold samt videreudviklearbejdsmetoder og udtryksformer, - forstå fysik ogkemi og deres anvendelser somen del af vores kultur ogverdensbillede, - engagere sig i, forholde sig kritisk til og handle ansvarligt i forhold til problemstillingermed naturfagligt indhold. Formålet Formåletmedundervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigtomfysiske ogkemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af

23 naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev medhenblik på at øge elevernesviden omogforståelse af den verden, de selv er en del af. Stk. 2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alleelevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknikmed henblikpå at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnåtillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger mednaturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte ogsamfundet. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på ogtage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab ogteknologi somen del af vor kultur og vort verdensbillede. Slutmål for faget Fysik/kemi Trinmål for faget Fysik/kemi Udviklingen i undervisningen Udviklingen i undervisningen på 9. klassetrin Læseplanfor faget fysik/kemi

24 Matematik Der undervises i matematikpå 8.- 9, klassetrin, der afsluttes med prøve efter 9.klassetrin (FSA). De centralekundskabs- ogfærdighedsområder er: - Arbejde med tal og algebra - Arbejde medgeometri - Matematik ianvendelse - Kommunikation og problemløsning I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fireområder udvikles somen helhed gennem hele skoleforløbet både i faget matematik,og når matematik indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen,gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan; - forstå, arbejde med og analysere problemstillinger afmatematisk art isammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv ognaturforhold, - udbygge deresmatematiske viden med henblik på et videre uddannelsesforløb, - forstå matematik somen del af vores kultur. Formålet Formåletmedundervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå oganvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv ognaturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet medemner ogproblemstillinger. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden ogkunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne

25 erfare,

26 at matematikbåde er et redskab til problemløsning oget kreativt fag. Undervisningenskal give eleverne mulighed for indlevelse og fremmederes fantasi og nysgerrighed.stk. 3. Undervisningen skal medvirke til,at eleverne oplever og erkendermatematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssigsammenhæng.med henblik påat kunne tage ansvar og øve indflydelse iet demokratisk fællesskab, skal elevernekunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Slutmål for faget MatematikTrinmål for faget Matematik Udviklingen i undervisningen Læseplanfor faget Matematik

27 Idræt Der undervises i idræt på klassetrin. De centralekundskabs- ogfærdighedsområder er: - Kroppen og dens muligheder - Idrættens værdier - Idrætstraditioner og -kulturer. I idræt skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert afde tre områderudvikles som en helhed gennemhele skoleforløbet både i faget idræt, og når idrætindgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen,gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighedfor at: - få indsigt i og beherske forskellige kropslige udtryksformer og anvendekropslige kompetencer, - opleve, at mestringen, kampen, legen og dansen i idrætten har betydning forden personlige, sociale og kulturelle identitet, - kende til idrættens betydning, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt, - opnå indsigt i sammenhængenmellemlivskvalitet, sundhed, fysiskbevægelseog kroppens kommunikationsmuligheder. Formål Formåletmedundervisningen i idræt er, at eleverne gennemalsidigeidrætsligeoplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,der giver mulighed for kropslig og almenudvikling

28 Stk. 2. Eleverne skal have mulighed forat opleve glæde ved og lysttil at udøve idrætog udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysiskudfoldelse isamspilmednatur, kultur og det samfund, de er en del af. Eleverneskal opnå indsigt iog få erfaringermed vilkårfor sundhed og kropskultur. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tageansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Slutmål for faget IdrætTrinmål Efter 9. klassetrin Udviklingen i undervisningen på 8. og 9. Klassetrin Læseplanfor faget idræt

29 ValgfagetMusik Formålet Formåletmedundervisningen i musik er,at eleverne udvikler deres evne til at oplevemusik og til at udtrykke sigi og om musik. Undervisningen skal bibringe demforudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt atkunne forholde sig til samfundetsmangeartedemusiktilbud. Stk. 2. Gennemaktiv og skabende beskæftigelse medmusik skal undervisningenmedvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling afkoncentration og motoriksamt øge deresforståelse af sig selv somen del af etfællesskab. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandskmusiktradition somen delaf kulturlivet, dels således somden indgår i det aktuellesamfundsliv,dels i dens historiske perspektiv. Slutmål for valgfaget MusikTrinmål Efter 9. klassetrin Udviklingen i undervisningen på 8. og 9. KlassetrinLæseplan for faget musik

30 Værkstedsundervisning Intro-uge Opnåkendtskab/videnFo rmål: Stk. 1Formåletmed undervisningen i Intro Modul er, at eleverne opnårsikkerhed i at handle bevidst i den daglige tilværelse, at kunne mindske risiko for misforståelser og fejlhandlinger samtudvise hensyn til sig selv og andre gennemen aktiv medleven i et demokratisk samfund og somen integreret del af en folkeligoplysning.. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes hele menneskelige udvikling ogmodning samt deres almene opdragelse og uddannelse. Stk. 3. Eleverne skal opnå viden omde faremomenter og muligheder, somde stillesoverfor i forbindelse med etefterskoleophold. Stk. 4. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne bliver opmærksomme oghensynsfuldeansvarligeborgere. Eleverne skal vide, at deres adfærd er led i en sammenhæng, somgiver demmuligheder,men ogsåmedansvar og forpligtigelser

31 Centralekundskabs- og færdighedsområder i intro modulet Undervisningen skal foregå i en vekselvirkning mellem praktiske øvelser, iagttagelserog aktiviteter i og uden for skolen. Ikke alle borgere færdes hensynsfuldt og korrekt.menneskelige fejl, misforståelser og manglende indlevelse er årsag til størstedelen afalle uvenskaber, fjendskaber og katastrofer. Undervisningen omfatter: - egne og andres mulighederog begrænsninger, - relevante samlivsregler, - bedømmelseaf risiko i forhold til forskellige udefra kommendeelementerogsituationer samt i forhold til forskellige typer af påvirkende adfærd, - bedømmelseaf situationer, hvori der forekommer divergerende eller holdningsskadelige eller truende bivirkninger, - hensigtsmæssigsameksistensadfærd, - indsigt i adfærdsmæssige konsekvenser af et Efterskoleophold. Elementer ogområdersom der indføres i: - Vi har og gør plads til alle. - Hvad kan vi ikke acceptere individ, gruppe og skolen. - Mobning,Mit og dit. - Respekt for hinanden. - Omat tale sammen,med og ikke omhinanden. - Tillid skal fortjenes og omat hjælpe hinanden. - Elevernes spilleregler, Elevrådet. - Læreren som lærer og menneske. - Hvemer hvemaf de ansatte. - Hus regler, Baderegler, Rygeregler,Skolens regler. - Samværets regler og sanktioner. - Fritid. - Fysiske hjælpeforanstaltninger: Hvis noget går i stykker, hvad så? - Hvis jeg har brug for hjælp: Kontaktlærer, Sygeplejerskem.f. - Vaskeordning, Lommepenge, Busordning. - Kontaktlærermøder.Boområdemøder.Liniemøder

32 - Spiseregler og kostadfærd. - Tiltaleformer. - Undervisning : Skema ogmødetider, holddeling og dagbog. - Omat bo sammenmed andre. - Dit eget ansvar: Omat kunne eller at ville. - Nysted byogfaciliteter: hvor finder jeg Brugsen, apotek, læge osv. Mål: Skalkunnebeherske/udføre Den enkelte linie udarbejder et handleskema(tjekliste) for undervisningens enkeltdelesomintegrerer de værkstedsfaglige emner med de overordnede modulmål. Eks.pl.I Modul 1: Skal eleven kunne: - udpege mindst 12 navngivne medarbejdere - Gengive bade- og rygeregler - Gengive ugeskema ogmøde tider - Beskrive beliggenhed af 10 bygninger inysted Demonstrerer: - Positive Tiltaleformer, antimobning, - Hvordan hjælper jeg en medelev. - Positiv Værelsesadfærd. uge Modul1 Opnåkendskab/viden Modulets formål Stk. 1Formåletmed undervisningen i Modul 1-8er, at eleverne opnårsikkerhed i at handle bevidst i den daglige tilværelse, at kunne mindske risiko

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Mål for undervisningen i 9.kl

Mål for undervisningen i 9.kl Mål for undervisningen i 9.kl Lovgivningen for en skole som Tommerup Efterskole siger, at ud over, at man skal stå mål med undervisningen i folkeskolen, skal man også nærmere definere målene for undervisningen,

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Antal timer: 104 + 104 NR.6 + 8 Lærere: SS + PF - HP, TE Formålet med undervisningen: Målet for de unge er, at de bliver så selvhjulpne som

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Beskrivelse af fagene i folkeskolen

Beskrivelse af fagene i folkeskolen Beskrivelse af fagene i folkeskolen I studieordningen for fagene kan du læse, hvad fagene indeholder i læreruddannelsen. Nedenfor kan du læse om fagenes placering, formål, indhold samt undervisnings- og

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 15/16 Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indledning Skoleåret 2015 2016 består af 42 uger med start søndag d. 9. august 2015 og afslutning

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m HF Elev 2011 S o l r ø d G y m n a s i u m Velkommen til HF PÅ Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk LAYOUT: Charlotte van Hauen www.charlottevanhauen.dk LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen organiserer vi undervisningen i udskolingen i linjer.

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Indholdsplan Skoleåret 2011-2012

Indholdsplan Skoleåret 2011-2012 Indholdsplan Skoleåret 2011-2012 Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Elever a. Beskrivelse b. Optagelse 3. Dagligdag a. Kontaktlærersystemet b. Weekends c. Regler d. Dagsprogram e. Skemaer 4. Undervisning

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Undervisning

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Undervisning Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Undervisning Indhold Historie... 4 Skolens formål... 4 Skolens elevgruppe... 4 Skolens fag... 5 Obligatoriske fag... 7 Gymnastik... 7 Folkedans... 9 Sang...

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere