Indholdsplan for Nysted Efterskole2013/2 014
|
|
- Clara Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 for Nysted Efterskole2013/
2 Indholdsfortegnelse Værdigrundlag 3 Formål 3 Pædagogiskelinie 3 Eleverne 5 Lærerne 5 Skema Blå Linje intro modul- 1Skema Blå Linje modul Skema GrønLinje Undervisningen 6 Fag: Dansk 7 Engelsk 9 Samfund 11 Historie 13 Kristendomskundskab 15 Geografi 17 Biologi 19 Fysik/Kemi 21 Matematik 23 Idræt 25 Valgfag: Musik 27 Jagttegn Traktorkørekort Værkstedsundervisning: uge 33 Intro-uge 28 læseplan for faget værksted 32 modul modul modul 8 34 Uddannelses-,erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering 35 Den pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskolearbejdet: BOTRÆNING på NystedEfterskole 39 UDVIDDET BOTRÆNING på NystedEfterskole 43 Lejrskoler 47 Blå linjes studietur til Tjekkiet 2014Grøn linjes studietur til Tjekkiet 2014 Kontaktlærer 49 Vagtlærer 50 Elevmøder&samlinger pånysted Efterskole 51 Tilbagevendendearrangementer : 52 side
3 Weekend og dens aktivitet Kostskolearbejdets særlige aktiviteter 53 Obligatorisk Stilletime/lektietime Det daglige arbejde rengøring Specialundervisning 53 Evaluering 55 Værdigrundlag: Nysted Efterskole vil tilstræbe at udvikle et skolemiljø: Hvor hverdagen for den enkelte er præget af tryghed, trivsel og succes. Hvor alleoplever at blive taget alvorlige - hvor udvist respekt for andre er et nøgle begreb, oghvor der gøres plads, også til individuelle forskelligheder. Hvor manaltid kan findetid og rumtilat lære, at lytte og respektere andres meninger og holdninger. Et skolemiljø,hvor der tages hensyn til den enkelte og hvor alle behandles ens ved atalle behandles forskelligt. Hvor begreber somærlighed, ansvarsbevidsthed, ligeværd,konstruktivitet og kreativitet samt det at gøre sig umagealt efter evner, skal præge detdaglige arbejde. Formål: Det er NystedEfterskoles mål at drive og udvikle en skole med afsæt i: 1. skolens vedtægt. 2. i overensstemmelsemedgældende regler for frie kostskoler 3. en læring der kombinerepraktisk- og teoretiskundervisning. 4. en læring der især kan motivere bogligt svagt funderede unge til fortsat dygtiggørelseog udvikling i skole, erhverv og samfund. Pædagogiskelinie: Skolen skal udvikle rammer og aktiviteter, der fordrerog træner elevens aktivemedvirken. Virkeligheden: Grundlaget for skolens aktiviteter skal findes i virkeligheden "det reelle liv"og skal tjene som et naturligt redskab i den pædagogiske proces modning
4 og udvikling som er det essentielle i et efterskoleophold på Nysted Efterskole
5 Nødvendigheden: Aktiviteterne skal indeholde elementer af nødvendighed og baseres på teorien: "at eleverne skal være en nødvendig del afløsningen",idet de i modsat fald,ellers bliver en væsentlig del af problemet". Læringsprocessen: Skolens indlæring skal tilrettelægges i et erhvervsfagligt miljø. Læringen skalprimært vægte den personlige og individuelle udvikling. Skolen skaltilrettelægge sine aktiviteter ud fra bevidstheden om, attraditionelundervisning ikke i sig selv er indlæring, men at personlig udvikling og"anvendelig" indlæring, for den enkelte elev, er skolens væsentligste funktion.undervisningen skal fremme den enkelte elevs oplevelse af at være i enpositiv udvikling, at andre og eleven selv er en nødvendig del afløsningen. Opgaverne løses underhensyn til NystedEfterskolesanvendelse afressourceorienteret Relationspædagogik. 1. Vis positive relationer vis at du er glad for eleven. 2. Juster dig i forhold til eleven og følg dets udspil/initiativ 3. Tal til eleven omde ting deer optaget afog prøv at få en samtale igang. 4. Giv ros og anerkendelse for det someleven klarer at gøre. 5. Hjælp eleven med at samlesin opmærksomhed, sådanat I har en fællesoplevelse af ting i omgivelserne. 6. Giv mening til elevens oplevelser af omverdenen, ved at beskrive det Ioplever sammen og ved at vise relationer og entusiasme. 7. Uddyb og givforklaringer når du oplever noget sammen med eleven. 8. Hjælp eleven med at kontrollere sig selv, ved at sætte grænser for detpå en positiv måde ved atlede den, vise positive alternativer og vedat planlægge sammen. Opgaverne løses under hensyntagen til NystedEfterskoles anvendelse afprincipper for konfliktløsning sombeskrevet af Centerfor Konfliktløsning. De fleste af os har vænnet os til at betragte selve begrebet konflikt somnoget negativt, og vi behøver også bare at hæve blikket og kigge lidt rundt omos selv og udi verden for at få øje på de voldsomme destruktive kræfter, der kan slippes løs ikonflikter af forskellig art. Men grundlæggende har vi mennesker konflikter, fordi vi har et fællesskab og erforbundet med hinanden i stort og småt.og den energi, vi lægger i at ville nogetsammen, lægger grunden til konfliktens dynamik.for ofte gør vi jo noget forskelligt,vi har hvert sit målmed enarbejdsproces, vi har måskehelt glemt atfortælle
6 hinanden om målet eller er blot uenige omdemidler og veje, der fører frem. Det ermin erfaring,at man i organisationer og blandt menneskermed stortengagementoghøje idealer ofte finder mange interne konflikter, udviklet netop fordi så vigtigeværdier er på spil for den enkelte. Eleverne: Skolen har plads til 160 elever mellem14 og 18 år.der optages elever til 8,9,10,11 skoleår. Der optages både piger og drenge, i den rækkefølge de henvender sig til skolen. For at blive optaget på Nysted Efterskole, skal eleven have deltageti en besøgsdag påskolen, hvor skolens forstander viser rundt på alle afdelinger og fortæller omskolensundervisning, pædagogik og særlige arrangementer. Lærerne: Skolen er delt i to afdelinger, Blå og Grøn afdeling. Blå Linje har 13 ansatte. Grøn Linje har 7 ansatte. Til hver afdeling er der ansat en afdelingsleder. Der udover erder ansat en lærer somvaretager studievejledning ogspecielundervisning samt en forstander. Lærere i alt:
7 Undervisningen: Nysted Efterskole organiserer undervisning på tre måder. - Teoriundervisning, varetages af faglærer der planlægger, gennemfører ogevaluerer eksamensundervisningfsa - Basis-teori, varetages af værkstedlæreren, der planlægger, gennemfører ogevaluerer basisfagene. Dansk, matematikog engelsk. Undervisningen tagerudgangspunkt i den enkelte elves niveau, er beskrevet somteoriundervisningog læses i lyset af det værksted hvor undervisningen foregår. - Værkstedsfagene, varetages af værkstedslærerne, der planlægger,gennemførerog evaluerer undervisningen på værkstederne
8 Teoriundervisning: Dansk Der undervises i dansk på 8. og 9. Klassetrin, der afsluttes med prøve efter 9.klassetrin (FSA) De centralekundskabs- ogfærdighedsområder er: - Det talte sprog (lytte og tale) - Det skrevne sprog (læse og skrive) - Sprog, litteratur og kommunikation Dansk er et dannelsesfag, hvor de grundlæggende kundskaber og færdigheder skal udvikles som en helhed gennemhele skoleforløbet både i faget dansk, og når danskindgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen,gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan forstå og udtrykke sig sikkert og varieret,samteksperimenteremedog argumentereomsprog, tekster og andre udtryksformer. Tilegne sig kundskaber om dansk sprog, tekster og andre udtryksformer i forskelligekommunikationssituationer og i trykte, elektroniske og andre medier. Opnåkundskaber omsamspilletmellemudtryk og indhold, mellemsprogog tekster og omkommunikation. Opleve og forstå, at sproget, teksterne og de andre udtryksformer harbetydning forden personlige, sociale og kulturelle identitet. Formål: Formåletmedundervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sprogetsomen kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk,etisk og historisk forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt ogalsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deresbevidsthed omsproget ogudvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre periodersudtryksformer. De skal opnå udtryks- oglæseglæde og øge deres indlevelse og indsigti litteratur og anden fiktion
9 Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab. Slutmål for faget DanskEfter 9. klassetrin Trinmål for faget DanskEfter 9. klassetrin Beskrivelserfor faget Dansk Beskrivelse af udviklingen i undervisningen på 8. og 9. klassetrin Læseplanfor faget Dansk klassetrin
10 Engelsk Der undervises i engelsk på klassetrin. Og der afsluttes med prøve efter 9.Klassetrin (FSA) De centralekundskabs- ogfærdighedsområder er: - Kommunikative færdigheder. - Sprog og sprogbrug. - Sprogtilegnelse. - Kultur og samfundsforhold. I engelsk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget engelsk, og når engelskindgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen,gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighedfor at; - anvende engelsk somet internationalt kommunikationsmiddel, - anvende sprogets opbygning og virkemidler til at gøre kommunikationenhensigtsmæssig, - anvende deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig engelsk og fortsatudvikler deres sprog, - anvende viden omkultur og samfundsforhold i engelsktalende lande til at fåindsigt i mellemmenneskelige relationerog forståelse af andre kulturer. Formål: Formåletmedundervisningen i engelsk er, at elevernetilegner sig kundskaber ogfærdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt ogskriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthedomengelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejdesamtstyrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, ateleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprogog kultur til fremme af deresvidere udvikling
11 Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold iengelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelseog forståelse afegen kultur. Slutmål for faget Engelsk Efter 9. klassetrin Trinmål for faget Engelsk efter 9. klassetrin Udviklingen i undervisningen på 8. og 9. klassetrin Læseplanfor faget engelsk
12 Samfundsfag Der undervises i samfundsfag på klassetrin. De centralekundskabs- ogfærdighedsområder er: - Menneske og stat - Menneske og samfund - Menneske og kultur - Menneske og natur. I samfundsfag skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fireområder udvikles somen helhed gennem undervisningen både i fagetsamfundsfag,og når samfundsfag indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningeni samfundsfagbygger bl.a.på kundskaber og færdigheder, someleverne har erhvervetsig i faget historie. De centrale kundskabs og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen,gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighedfor at; - forstå sig selv somen del afsamfundet, som man bådepåvirkes af og kanpåvirke, - placere eget og andres hverdagsliv i et samfundsmæssigt og historiskperspektiv, - udvikle deres personlige værdigrundlag med henblikpå at tage stilling til og fålyst til at påvirke aktuelle begivenheder, - analysere, tolke og vurdere samfundsforhold og konflikter og formidleresultaterne. Formålet Formåletmedundervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til atforstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i etdemokratisksamfund
13 Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til,at eleverne udvikler historieogsamfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysereog vurderenationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne påbaggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skaludvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden omsamfundet og dets historiske forudsætninger. Slutmål for faget Samfundsfag Efter 9. klassetrin Trinmål for faget Samfundsfag Efter 9. klassetrin
14 Historie Der undervises i historie på klassetrin. Der afslutte evt. med prøve, hvis fagetudtrækkes, FSA. De centralekundskabs- ogfærdighedsområder er: - Historie i fortid og nutid - Tid og rum - Fortolkning og formidling I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områderudvikles som en helhed gennemskoleforløbet både i faget historie, og når historieindgår i tværgående emner og problemstillinger. Kundskaber og færdigheder, someleverne erhverver sig i faget historie, er en del af det historiefaglige fundament, somsamfundsfagbygger viderepå. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen,gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighedfor at; - forstå sig selv somhistorieskabte og medskabere af historie, - udbygge deres indsigt i væsentlige historiske begivenheder ogsamfundsforhold fra alle tidsepoker, - skabe sig overblik over og fordybe sig iarbejdet medmenneskers dagligliv oglivsvilkår gennemtiderne, - styrke deres forståelse af udviklingen af dansk kultur i mødetmed andrekulturer Formålet Formåletmedundervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed ogidentitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisksamfund. Detsker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvelsomhistorieskabende
15 Stk. 2. Ved at arbejde medsamspilletmellemfortid, nutid og fremtid skal eleverneudvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennemtiderne.herved skal devidereudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskerssamspilmed naturen. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse ivedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet ogforandring. Undervisningen skal bygge på og stimulereelevernes evne til indlevelse,analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiskefortællinger på baggrund af tilegnet viden. Slutmål for faget HistorieTrinmål for faget HistorieUdviklingeni undervisningenlæseplanfor faget historie
16 Kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på Klassetrin. De centralekundskabs- ogfærdighedsområder er: - Livsfilosofi og etik - Bibelske fortællinge - Kristendommen og dens forskellige udtryk i historiskog nutidig sammenhæng - Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. I kristendomskundskab skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert afde fire områder udvikles somen helhed gennemhele skoleforløbet både i fagetkristendomskundskab, og når kristendomskundskab indgår i tværgående emner ogproblemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen,gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighedfor at; - uddybe dereserfaringer ogoplevelser i mødet med detfaglige stof, - forholde sig til den religiøse dimension i tilværelsen og dens betydning forlivsopfattelsen hos det enkelte menneske, for mellemmenneskeligerelationerog for forskellige samfund, - styrke deres indsigt i kristendommensamt andre religioner og livsopfattelser,somde kommer til udtryk idanmark og resten af verden, - forholde sig til grundlæggende livsspørgsmål og etiske problemstillingersamthandle i overensstemmelsehermed. Formålet Formåletmedundervisningen i kristendomskundskaber, at eleverneerkender ogforstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkeltemenneske ogfor dets forhold til andre
17 Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, somdennefremtræder ihistorisk og nutidig sammenhæng. Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydningfor værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblikpå, at eleverne får forståelse afandre livsformer og holdninger. Stk. 4. Gennem mødetmedde forskellige former for livsspørgsmålog svar, somfindes i kristendommensamt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningengive eleverneet grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. Slutmål for faget Kristendomskundskab Læseplanfor faget kristendomskundskab
18 Geografi Der undervises i geografi på klassetrin. De centralekundskabs- ogfærdighedsområder er: - Globale mønstre - Naturgrundlaget og dets udnyttelse - Kultur og levevilkår - Arbejdsmåder og tankegange I geografi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles somen helhed på klassetrin både i faget geografi, og nårgeografi indgår i tværgående emner ogproblemstillinger. Undervisningen i geografibygger på dekundskaber og færdigheder, eleverne blandt andet har erhvervet inatur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen,gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighedfor at; - forstå at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellemnaturgrundlaget og menneskeskabte forhold, - tilegne sig et meningsfyldtkendskab til vigtige navne somholdepunkt for etnationalt og globalt overblik, - forholde sig til mennesketsudnyttelse afnaturgrundlaget og dets ressourcer ogudvikle ansvarlighed i forbindelse hermed, - anvende geografiske begreber og metoder til at beskrive og perspektiverenaturfænomener, kulturgeografiske mønstre,miljøproblemer og regionaleproblemstillinger. Formålet
19 Formåletmedundervisningen i geografi er, at elevernetilegner sig viden omogforståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmarkog i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Stk. 2. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser ogundersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbyggederes viden omomverdenen. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og givedem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighedover for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og denkulturskabte omverden ogkonsekvenserne for miljø og levevilkår. Slutmål for faget Geografi - Trinmål for faget GeografiUdviklingen i undervisningenlæseplanfor faget geografi
20 Biologi Der undervises i biologi på klassetrin. De centralekundskabs- ogfærdighedsområder er: - De levende organismer og deres omgivende natur - Miljø og sundhed - Biologiens anvendelse - Arbejdsmåder og tankegange I biologi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områderudvikles som en helhed på klassetrin både i faget biologi, og når biologi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i biologi bygger på dekundskaber og færdigheder, eleverne harerhvervet blandt andet i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen,gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighedfor at : - bruge deres viden omde levende organismer og samspillet med omgivelsernetil at sætte sig ind i forhold omnatur,miljø, sundhed og praktisk anvendelse afbiologi, - erkende og formulere biologiske problemstillingersamt gennemføreundersøgelser og eksperimenter, - forstå biologi somnaturvidenskabeligt fag og dets anvendelse somen del afvores kultur og verdensbillede, - engagere sig i biologiske spørgsmål, somsætter demi stand til at tage stillingog handle Formålet Formåletmedundervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden omdelevende organismer og denomgivende natur, om miljøog sundhed samt omanvendelse afbiologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge
21 Stk. 2. Undervisningen skal i videst muligomfang tage sit udgangspunkt i elevernesegne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søgeat fremme deres glæde vednaturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Stk. 3. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljøskal videreudvikles, ogundervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. Slutmål for faget Biologi Trinmål for faget Biologi Beskrivelserfor faget biologi
22 Fysik/Kemi Der undervises i fysik/kemi på klassetrin. De centralekundskabs- ogfærdighedsområder er: - Fysikkens ogkemiens verden - Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse - Anvendelse af fysik og kemi i hverdagog samfund - Arbejdsmåder og tankegange I fysik/kemi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fireområder udvikles somen helhed gennem forløbet fra 8. til 9. klassetrin både i fagetfysik/kemi, og når fysik/kemi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i fysik/kemi bygger påde kundskaber og færdigheder, eleverneblandt andet har erhvervet inatur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen,gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighedfor at: - tilegne sig viden og indsigt omfysiske ogkemiske forhold samt videreudviklearbejdsmetoder og udtryksformer, - forstå fysik ogkemi og deres anvendelser somen del af vores kultur ogverdensbillede, - engagere sig i, forholde sig kritisk til og handle ansvarligt i forhold til problemstillingermed naturfagligt indhold. Formålet Formåletmedundervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigtomfysiske ogkemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af
23 naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev medhenblik på at øge elevernesviden omogforståelse af den verden, de selv er en del af. Stk. 2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alleelevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknikmed henblikpå at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnåtillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger mednaturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte ogsamfundet. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på ogtage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab ogteknologi somen del af vor kultur og vort verdensbillede. Slutmål for faget Fysik/kemi Trinmål for faget Fysik/kemi Udviklingen i undervisningen Udviklingen i undervisningen på 9. klassetrin Læseplanfor faget fysik/kemi
24 Matematik Der undervises i matematikpå 8.- 9, klassetrin, der afsluttes med prøve efter 9.klassetrin (FSA). De centralekundskabs- ogfærdighedsområder er: - Arbejde med tal og algebra - Arbejde medgeometri - Matematik ianvendelse - Kommunikation og problemløsning I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fireområder udvikles somen helhed gennem hele skoleforløbet både i faget matematik,og når matematik indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen,gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan; - forstå, arbejde med og analysere problemstillinger afmatematisk art isammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv ognaturforhold, - udbygge deresmatematiske viden med henblik på et videre uddannelsesforløb, - forstå matematik somen del af vores kultur. Formålet Formåletmedundervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå oganvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv ognaturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet medemner ogproblemstillinger. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden ogkunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne
25 erfare,
26 at matematikbåde er et redskab til problemløsning oget kreativt fag. Undervisningenskal give eleverne mulighed for indlevelse og fremmederes fantasi og nysgerrighed.stk. 3. Undervisningen skal medvirke til,at eleverne oplever og erkendermatematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssigsammenhæng.med henblik påat kunne tage ansvar og øve indflydelse iet demokratisk fællesskab, skal elevernekunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Slutmål for faget MatematikTrinmål for faget Matematik Udviklingen i undervisningen Læseplanfor faget Matematik
27 Idræt Der undervises i idræt på klassetrin. De centralekundskabs- ogfærdighedsområder er: - Kroppen og dens muligheder - Idrættens værdier - Idrætstraditioner og -kulturer. I idræt skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert afde tre områderudvikles som en helhed gennemhele skoleforløbet både i faget idræt, og når idrætindgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen,gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighedfor at: - få indsigt i og beherske forskellige kropslige udtryksformer og anvendekropslige kompetencer, - opleve, at mestringen, kampen, legen og dansen i idrætten har betydning forden personlige, sociale og kulturelle identitet, - kende til idrættens betydning, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt, - opnå indsigt i sammenhængenmellemlivskvalitet, sundhed, fysiskbevægelseog kroppens kommunikationsmuligheder. Formål Formåletmedundervisningen i idræt er, at eleverne gennemalsidigeidrætsligeoplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,der giver mulighed for kropslig og almenudvikling
28 Stk. 2. Eleverne skal have mulighed forat opleve glæde ved og lysttil at udøve idrætog udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysiskudfoldelse isamspilmednatur, kultur og det samfund, de er en del af. Eleverneskal opnå indsigt iog få erfaringermed vilkårfor sundhed og kropskultur. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tageansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Slutmål for faget IdrætTrinmål Efter 9. klassetrin Udviklingen i undervisningen på 8. og 9. Klassetrin Læseplanfor faget idræt
29 ValgfagetMusik Formålet Formåletmedundervisningen i musik er,at eleverne udvikler deres evne til at oplevemusik og til at udtrykke sigi og om musik. Undervisningen skal bibringe demforudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt atkunne forholde sig til samfundetsmangeartedemusiktilbud. Stk. 2. Gennemaktiv og skabende beskæftigelse medmusik skal undervisningenmedvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling afkoncentration og motoriksamt øge deresforståelse af sig selv somen del af etfællesskab. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandskmusiktradition somen delaf kulturlivet, dels således somden indgår i det aktuellesamfundsliv,dels i dens historiske perspektiv. Slutmål for valgfaget MusikTrinmål Efter 9. klassetrin Udviklingen i undervisningen på 8. og 9. KlassetrinLæseplan for faget musik
30 Værkstedsundervisning Intro-uge Opnåkendtskab/videnFo rmål: Stk. 1Formåletmed undervisningen i Intro Modul er, at eleverne opnårsikkerhed i at handle bevidst i den daglige tilværelse, at kunne mindske risiko for misforståelser og fejlhandlinger samtudvise hensyn til sig selv og andre gennemen aktiv medleven i et demokratisk samfund og somen integreret del af en folkeligoplysning.. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes hele menneskelige udvikling ogmodning samt deres almene opdragelse og uddannelse. Stk. 3. Eleverne skal opnå viden omde faremomenter og muligheder, somde stillesoverfor i forbindelse med etefterskoleophold. Stk. 4. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne bliver opmærksomme oghensynsfuldeansvarligeborgere. Eleverne skal vide, at deres adfærd er led i en sammenhæng, somgiver demmuligheder,men ogsåmedansvar og forpligtigelser
31 Centralekundskabs- og færdighedsområder i intro modulet Undervisningen skal foregå i en vekselvirkning mellem praktiske øvelser, iagttagelserog aktiviteter i og uden for skolen. Ikke alle borgere færdes hensynsfuldt og korrekt.menneskelige fejl, misforståelser og manglende indlevelse er årsag til størstedelen afalle uvenskaber, fjendskaber og katastrofer. Undervisningen omfatter: - egne og andres mulighederog begrænsninger, - relevante samlivsregler, - bedømmelseaf risiko i forhold til forskellige udefra kommendeelementerogsituationer samt i forhold til forskellige typer af påvirkende adfærd, - bedømmelseaf situationer, hvori der forekommer divergerende eller holdningsskadelige eller truende bivirkninger, - hensigtsmæssigsameksistensadfærd, - indsigt i adfærdsmæssige konsekvenser af et Efterskoleophold. Elementer ogområdersom der indføres i: - Vi har og gør plads til alle. - Hvad kan vi ikke acceptere individ, gruppe og skolen. - Mobning,Mit og dit. - Respekt for hinanden. - Omat tale sammen,med og ikke omhinanden. - Tillid skal fortjenes og omat hjælpe hinanden. - Elevernes spilleregler, Elevrådet. - Læreren som lærer og menneske. - Hvemer hvemaf de ansatte. - Hus regler, Baderegler, Rygeregler,Skolens regler. - Samværets regler og sanktioner. - Fritid. - Fysiske hjælpeforanstaltninger: Hvis noget går i stykker, hvad så? - Hvis jeg har brug for hjælp: Kontaktlærer, Sygeplejerskem.f. - Vaskeordning, Lommepenge, Busordning. - Kontaktlærermøder.Boområdemøder.Liniemøder
32 - Spiseregler og kostadfærd. - Tiltaleformer. - Undervisning : Skema ogmødetider, holddeling og dagbog. - Omat bo sammenmed andre. - Dit eget ansvar: Omat kunne eller at ville. - Nysted byogfaciliteter: hvor finder jeg Brugsen, apotek, læge osv. Mål: Skalkunnebeherske/udføre Den enkelte linie udarbejder et handleskema(tjekliste) for undervisningens enkeltdelesomintegrerer de værkstedsfaglige emner med de overordnede modulmål. Eks.pl.I Modul 1: Skal eleven kunne: - udpege mindst 12 navngivne medarbejdere - Gengive bade- og rygeregler - Gengive ugeskema ogmøde tider - Beskrive beliggenhed af 10 bygninger inysted Demonstrerer: - Positive Tiltaleformer, antimobning, - Hvordan hjælper jeg en medelev. - Positiv Værelsesadfærd. uge Modul1 Opnåkendskab/viden Modulets formål Stk. 1Formåletmed undervisningen i Modul 1-8er, at eleverne opnårsikkerhed i at handle bevidst i den daglige tilværelse, at kunne mindske risiko
Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereOdense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab
Odense Friskole Fagplan for Hjemkundskab Formål Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem samtale, fortælling, oplevelse og erfaring tilegner sig viden og færdigheder, så de bliver
Læs mereFILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål
Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs merePraktikstedets formål jævnfør lovgrundlag
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)
Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) I medfør af 10, stk. 1, og 9, stk. 8, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereFormål for faget engelsk
Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereUndervisningsplan for de praktisk-musiske fag
Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereUDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Læs mereDer var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort
Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereInternational dimension. Sct. Hans Skole
International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales
Læs mereLæseplan for børnehaveklasserne
Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved
Læs mereSamfundsfag på Århus Friskole
Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereOplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv.
Dansk Formålet med faget er at sætte vores elever i stand til at møde det omkringliggende samfund og dettes krav til, at man som nutidig borger skal kunne læse, skrive og udtrykke sig. Vores elever skal
Læs mereEleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:
Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereÅrsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007
Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs mereÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereDet grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.
Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler
Læs mereUddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing
Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereBøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål
Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.
Læs mereKlima og Klode og folkeskolens Fælles Mål
Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereforstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Læs mereOplæg til Skole og Forældres Skolebestyrelsesseminar. Dagsorden Intro Aktuel skolepolitik
Oplæg til Skole og Forældres Skolebestyrelsesseminar 2019 Folkeskolen skal højere op på den nationale dagsorden Dagsorden Intro Aktuel skolepolitik Aktuelle temaer for folkeskolen 2. Socialt ansvar - og
Læs mere10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik
10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk
Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereVÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN
VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN Fjordbakkeskolen fortsætter til sommer med næsten den samme struktur i overbygningen som hidtil ; vi tilbyder nu 3 spændende linjer til eleverne i de kommende syvende klasser.
Læs mereFAGPLAN for Håndværk og Design november 2018
Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel
Læs mereSkolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling
Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereRød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning
Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Antal timer: 104 + 104 NR.6 + 8 Lærere: SS + PF - HP, TE Formålet med undervisningen: Målet for de unge er, at de bliver så selvhjulpne som
Læs mereAt blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs
1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereParat til. Parat til design // Formål & indhold 1
Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mereFagplan for Natur/ teknik. Slutmål
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mere5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET
Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til
Læs mereufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering
UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer
Læs mereNyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Læs mereVESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018
VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 Udarbejdet juli 2018 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,
Læs mere7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs mereBogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration
Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling
Læs mereElev 2010 HF på Solrød Gymnasium
Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Velkommen til HF på Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse. Hf-uddannelsen
Læs mereUddannelsesplan. Grundoplysninger:
Uddannelsesplan Grundoplysninger: Navn Østhimmerlands Ungdomsskole Adresse skolevej 10 9574 Bælum Telefon og mail 98337075/ oeu@oeu.dk Webadresse www.oeu.dk Kultur og særkende Skolens værdigrundlag bygger
Læs mereFag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie
Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mere1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:
SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE
Læs mereSkemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen
Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.
LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereDet grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.
Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler
Læs mereLæseplaner for grundforløbet:
Læseplaner for grundforløbet: Version 1.1 Tema: I gang som elev på grundforløbet 2 uger Formål: Introduktionsforløbet har til formål at give en generel indføring i grundforløbet, herunder dets indhold
Læs mereBørnehaveklassen Fælles Mål
Børnehaveklassen Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Opmærksomhedspunkter 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter børnehaveklassen 5 FÆLLES MÅL Børnehaveklassen 2 1 Fagets
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereI faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.
Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter
Læs mereFormål for børnehaveklassen
Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereMerit og valgfag. Hvis du ikke har søgt eller fået tildelt merit i grundfaget naturfag, skal du kun have 1 valgfag.
Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Naturfag E Du skal derfor modtage
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mere