5 Tilbedelsens fem søjler

Transkript

1 5 Tilbedelsens fem søjler l. Trosbekendelse (shahada) Når en voksen person ved sin fornufts fulde brug i vidners påhør og af inderlig overbevisning fremsiger trosbekendelsen: "Jeg bevidner: Der er ingen anden gud end Gud. Og jeg bevidner: Muhammad er Guds profet," regnes hun/han formelt for at være muslim. Trosbekendelsen indgår i kaldet til bøn og fremsiges dagligt af millioner af muslimer, idet den er en fast bestanddel af de fem daglige bønner. Er man ikke født af muslimske forældre, kan man få udstedt en attest, der bevidner ens tilhørsforhold til islam. En sådan attest er nødvendig, når man f.eks. vil på pilgrimsrejse til Mekka. Det er en udbredt misforståelse, at man er nødt til at skifte navn, når man som voksen vælger at blive muslim. I virkeligheden stilles der ikke noget krav om navneændring, for mange navne går igen på tværs af religionerne - de staves blot forskelligt på forskellige sprog. ISLAMS 5 SØJLER 1. At fremsige trosbekendelsen 2. At bede fem daglige bønner 3. At give almisse til de trængende 4. At faste i måneden ramadan 5. At foretage en pilgrimsrejse til Mekka Den islamiske trosbekendelse i kalligrafisk udførelse. Venstre halvdel er næsten en spejlvending af højre halvdel - minareterne har dog forskellig højde og bredde. 2. Bøn (salat) Det fortælles, at Profeten Muhammad har sagt: "Bøn er nøglen til Paradis." Islam foreskriver fem daglige bønner. Tidspunkterne bestemmes af solens bevægelser. Der findes tabeller, både i bogform og på Internettet, der angiver daggry, solopgang, middag, eftermiddag, solnedgang og nat. Der er dog ikke noget i vejen for, at man beder en bøn senere end det angivne tidspunkt; men den skal helst bedes inden tidspunktet for næste bøn. Det er dog muligt at slå flere bønner sammen f.eks. efter arbejdstid; men man bør ikke bede "på forskud". Man må afkorte bønnerne, hvis man er på rejse, og er man på grund af alderdom eller sygdom forhindret i at udføre de kropslige bevægelser, der hører til bønnerne, kan man naturligvis bede siddende, stående eller liggende. Det er hensigten og fordybelsen, der er det afgørende.

2 KALDET TIL BØN Gud er stor (4 gange) Jeg bevidner, der er ingen anden gud end Gud (2 gange) Jeg bevidner, Muhammad er Guds profet (2 gange) Kom til bøn (2 gange) Kom til fremgang (2 gange) Gud er stor (2 gange) Der er ingen anden gud end Gud (I gang) Før morgenbønnen hedder det endvidere: Bøn er bedre end søvn. Cirklen viser perioderne for de fem tidebønner i forhold til solens bevægelser fadjr bedes mellem daggry og solopgang - består af 2 enheder zuhr bedes over middag - består af 4 enheder asr bedes om eftermiddagen - består af 4 enheder maghrib bedes efter solnedgang - består af 3 enheder isha bedes ca. halvanden time senere - består af 4 enheder Generelt om bøn Bønnen kan fremsiges hvor som helst, der er rent: hjemme, i moskéen, på arbejdspladsen eller i Guds frie natur. Man knæler på et specielt bedetæppe, på et rent klæde eller på den bare jord - med ansigtet vendt mod islams symbolske midtpunkt, Mekka. Beder flere sammen, vælger man en til at stå foran, en imam. Man følger imamens bevægelser, mens man bl.a. fremsiger Koranens første kapitel (sura al-fatiha) og andre kortere eller længere passager fra Koranen samt trosbekendelsen. Den rituelle bøn fremsiges på arabisk; men man afslutter bønnen med en personlig bøn {duo) på sit modersmål. Forberedelse til bøn Når tidspunktet for bøn nærmer sig, kaldes de troende til bøn fra moskéens høje tårn, minareten. I vore dage vil kaldet til bøn (adhan) ofte blive forstærket igennem et højtaleranlæg for at overdøve trafikstøj og anden larm. "Renhed er den halve tro," skal Profeten Muhammad have sagt, og bøn fordrer både indre og ydre renhed. Derfor er der ved alle moskéer en eller anden form for vandanlæg med rindende, rent vand til en rituel afvaskning (wudu) før bønnen: man vasker hænder, skyller mund og næse, vasker ansigt, underarme og albuer, fugter håret og vasker ører - og slutter med at vaske fødder og ankler. Billederne 1-6 udgør en bønsénhed, der gentages alt efter, hvilken af døgnets bønner, der er tale om. Bønnen afsluttes med en freds-hilsen ( 7 ), hvor den bedende drejer hovedet først til højre, dernæst til venstre.

3 Fredagsbøn Middagsbønnen fredag har en ganske særlig status. Fredag kaldes forsamlingsdagen, for da samles muslimerne til ugens vigtigste bøn, fredagsbønnen. Fredagsbønnen indledes med en form for prædiken, hvor imamen taler om islamisk teologi eller emner som ansvarlighed, uddannelse eller omsorg for de svage. Fredagen regnes dog ikke for hviledag som søndagen blandt kristne og lørdagen blandt jøder, idet muslimer påbydes at efterkomme deres sædvanlige forpligtelser, når fredagsbønnen er slut. Også det at arbejde for det daglige brød er en form for tilbedelse; men dermed være ikke sagt, at arbejde kan erstatte bøn og andre religiøse ritualer 3. Almisse (zakat og sadaqa) En troende defineres i Koranen som én, der uselvisk giver af sine menneskelige og materielle ressourcer til de trængende. Koranen omtaler to former for almisse: den tvungne almisse (zakat) og den frivillige almisse (sadaqa). Den generelle zakat-sats for handelsvarer, guld og sølv, græssende dyr og andre værdigenstande, man har ejer i mindst ét år, er 2½%; men der kan være forskellige satser for eksempelvis høstudbytte eller udbytte af minedrift - alt afhængig af omkostningerne i forbindelse med driften. Man har også defineret en skattefri bundgrænse, idet man ikke betaler skat af egen bolig og af almene brugsgenstande, der slides og værdiforringes. Zakat-midlerne administreres i de muslimske lande oftest af det offentlige og gives dels til hospitaler og børnehjem -dels til fattige så som forældreløse og nødstedte vejfarende, til forgældede, der ikke selv kan betale gælden, til dem, der opkræver og fordeler zakat-midlerne (hvis det er deres eneste levevej), til nye muslimer, der har mistet deres oprindelige netværk, og til dem, der er engageret i oplysning om islam (davua). Mange herboende muslimer vælger at sende deres årlige zakat til det land, deres familie oprindeligt stammer fra. Andre har fået øjnene op for, at der faktisk også blandt herboende muslimer - især blandt asylansøgere, hjemløse og gamle - er ikke så få, der lever i yderst beskedne kår, og som derfor har ret til at modtage zakat. Koranen opfordrer til, at man ud over den tvungne almisse også giver frivillig almisse (sadaqa) f.eks. i forbindelse med højtiderne. 4. Faste (sawm) Fasten begynder ved tilsynekomsten af nymånen, der indleder den niende måned (ramadan) i den islamiske kalender. I en hel måned bør muslimer afholde sig fra at spise, drikke, ryge og have seksuelt samvær mellem daggry og solnedgang. Børn, der endnu ikke har nået puberteten, og permanent svage og sygelige, er naturligvis fritaget for at faste. Midlertidigt syge, lettere syge, gravide og diegivende kan udsætte fasten - eller dele af den - til et senere tidspunkt. Man kan også betale sig fra fasten ved dagligt af bespise en eller flere fattige. I de områder, hvor nat og dag stort set går ud i ét, som f.eks. i Nordnorge, vil lederen af menigheden fastsætte tidspunkterne ved at skele til det nærmeste område med passende afstand mellem daggry og solnedgang - eller rette sig efter solens bevægelser i Mekka. Fasten er en opøvelse i selvbeherskelse. De fysiske afsavn minder mennesket om, at der rundt omkring i verden lever mennesker, der sulter hver eneste dag - ufrivilligt og uden udsigt til et rigeligt aftensmåltid. Ens frivillige afsavn bevirker, at man føler trang til at dele sin rigdom med mindre heldigt stillede, og der er tradition for, at man ved fastens afslutning giver almisse til de trængende - svarende til det beløb, man i månedens løb har sparet på madbudgettet. I fastemåneden bør man sørge for at forsone sig med sine omgivelser og bede om tilgivelse hos dem, man har skadet eller forvoldt ondt. Der er tradition for, at man i fastemåneden læser eller fremsiger hele Koranen, der til formålet er delt op i 30 lige store dele. Natten før den 27, ramadan er helt speciel. Den kaldes Bestemmelsens nat eller Skæbnenatten (lailat al-qadr). Det var den nat, hvor Profeten Muhammad i år 610 modtog den

4 første af de åbenbaringer, der samlet blev kendt som muslimernes hellige bog, Koranen. Og lige siden er måneden ramadan - og specielt natten før den blevet betragtet som hellig. Denne nat våger muslimer verden over i bøn og meditation. Oh I troende! Det er foreskrevet jer at faste, som det var foreskrevet dem før jer, for at I må føle ærefrygt for Gud. Fast et bestemt antal dage; men hvis nogen blandt jer er syg eller på rejse, bør han faste et tilsvarende antal dage senere. Den, der kun lian faste under store anstrengelser, kan bespise en fattig i stedet. Den, der frivilligt gør en god gerning, gavner sig selv; men at faste er bedre for jer om I blot vidste det. (sura 2: ) 5. Pilgrimsrejse (hadj) Valfart og pilgrimsrejse er ikke helt det samme. Man kan valfarte til et bestemt samlingspunkt, en udstilling, en messe - eller til et helligt sted. Pilgrimsrejse bruges derimod udelukkende om en rejse til et helligt sted. En pilgrimsrejse er derfor også en valfart - men en valfart er ikke altid en pilgrimsrejse. i 630 Kabaen tømme for gudestøtter og gudebilleder, og således blev Kabaen igen muslimernes symbolske midtpunkt. Kabaens indre er tomt bortset fra nogle store loftslamper. Det rengøres hvert år inden den store pilgrimsfærd, og fra tid til anden får udvalgte gæster lov til at betræde rummet. I Kabaens nordlige hjørne er indmuret en oval sort sten indfattet i en sølv-ramme. Ingen kender stenens oprindelse; men der er muligvis tale om en meteorit. Kabaens sider er dækket af et sort klæde, der som eneste udsmykning har en bort med korancitater broderet med guldog sølvtråd, foruden en broderet flade på det sted, hvor klædet dækker døren til Kabaens indre. Det sorte klæde fornys hvert år inden den store pilgrimsrejse. Området omkring Kabaen i Mekka er fyldt med bedende også udenfor den egentlige pilgrimsperiode. Ifølge Koranen blev det allerførste gudshus til ære for den ene sande gud bygget af Abraham og hans førstefødte søn Ismael i Bakka, som Mekka oprindelig hed. Abraham valgte den allersimpleste form til byggeriet: en terning, og derfor hedder bygningen Kaba, der netop betyder terning. Kabaen er bygget af tilhuggede sten fra bjergene omkring Mekka. Den er blevet renoveret og genopbygget flere gange i tidens løb og er i dag ca. 15 meter høj og har et grundareal på ca. 12 x 13 meter. Eftertiden brugte Kabaen som kultsted for dyrkelse af et utal af guddomme; men under Profeten Muhammad blev forbindelsen tilbage til Abraham atter knyttet. Muhammad lod Kundgør pilgrimsrejse for menneskene. De vil komme til dig til fods eller ridende på forskellige slags ridedyr - udmarvede (efter den lange rejse) fra de fjerneste egne, for at de må bevidne, hvad der gavner dem. Lovpris Gud på de dage, Vi har udpeget til ofring af de dyr, Han har givet jer. Spis af kødet og bespis de trængende. Lad dem fuldføre de foreskrevne ritualer, aflægge vidnesbyrd og omkredse det Gamle Ærværdige Hus. Således er pilgrimsrejsens ritualer. Gud påskønner dem, der følger Hans ritualer, (sura 22:27-30) Pilgrimsrejsens ritualer i Mekka Området omkring Mekka betragtes med speciel ærbødighed, og derfor forbydes ikke-muslimer adgang. Før man når grænsen til det hellige område, iklæder man sig sin

5 pilgrimsdragt, der for mænds vedkommende består af to stykker hvidt klæde uden sømme: et lændeklæde samt et klæde, der vikles om overkroppen og bæres over den ene skulder. Kvinder bærer en almindelig, enkel, løstsiddende klædedragt, der dækker hele kroppen undtagen ansigt, hænder og fødder. Under pilgrimsrejsen er alle lige: rig og fattig, sort og hvid, statsmand og bonde -alle er ens klædt, overholder de samme ritualer og fremsiger de samme bønner. Kort efter ankomsten begiver man sig til Kabaen og vandrer syv gange rundt om den under fremsigelse af bønner og lovprisninger. Dernæst beder man en kort bøn på det sted, hvor Abraham bad sammen med Ismael, da de byggede Kabaen. De næste ritualer udføres til minde om Abrahams hustru Hagars fortvivlede søgen efter vand, da Abraham på Guds bud havde efterladt hende og deres spæde søn Ismael i ørkenen. Man går og småløber syv gange frem og tilbage mellem de to høje Safa og Marwa, der ligger i udkanten af den marmorbelagte gård, der omkranser Kabaen. Passagen er i dag overdækket for at skærme pilgrimmene imod den stærke sol. Dernæst drikker man af vandet fra Zamzam-kilden, der engang reddede Hagar og Ismael fra at dø af tørst. Disse ritualer udgør tilsammen den lille pilgrimsrejse (umra). Den kan foretages på et hvilket som helst tidspunkt af året eller kombineres med den store pilgrimsrejse. Den store pilgrimsrejse (hadj) At tage på pilgrimsrejse til Mekka er højdepunktet i enhver muslims liv. Den store pilgrimsrejse (hadj) er foreskrevet mindst én gang i livet for enhver troende muslim, mand og kvinde, der helbredsmæssigt og økonomisk er i stand til at gennemføre rejsen. Hadj starter den 8. dag i pilgrimsmåneden og forløber i store træk således: 1. dag vandrer (eller kører) man til byen Mina ca. 9 km øst for Mekka, hvor man beder og mediterer hele natten indtil solopgang. Omkring Mina er der opsat tusindvis af telte, hvor pilgrimmene kan hvile sig og søge ly imod sol, vind og vejr. 2. dag vandrer man videre til Arafat-sletten ca. 20 km øst for Mekka. Det var her, at Profeten Muhammad kort før sin død holdt sin afskedsprædiken og gav sin menighed de sidste anvisninger. Man tilbringer efter middagen i bøn og meditation ofte stående; men også her er der opsat en gigantisk teltlejr. Efter solnedgang vandrer man tilbage mod Mina og tilbringer natten i Muzdalifa, der ligger halvvejs mellem Arafat og Mina. 3. dag starter med fællesbøn, hvorefter man vandrer videre mod Mina. På vejen samler man syv små sten, som man som en symbolsk fornægtelse af det onde kaster imod en stor søjle, alt imens man råber "Gud er stor!" (allahu akbar). Dagen slutter med, at pilgrimmene slagter en vædder - ligesom Abraham gjorde, da han havde bevist sin villighed til at ofre sin førstefødte søn Ismael, og Gud i sidste øjeblik hindrede ham deri og sendte en vædder i stedet. Selve pilgrimsrejsen er hermed slut, og man iklæder sig sin sædvanlige klædedragt. Mandlige pilgrimme lader sig herefter kronrage, kvinderne nøjes med at klippe en lok af deres hår. Man har nu lov til at kalde sig hadj (for mænd) og hadja (for kvinder). Pilgrimmene foretager derefter en sidste serie vandringer omkring Kabaen og fylder dunke med vand fra Zamzamkilden. Har man mulighed herfor, tilbringer man efterfølgende endnu nogle dage i Mina eller besøger Profeten Muhammads grav i Medina.