nr. 6 / december årgang magasin for mindretal, sprog og kultur han henter tidevandet ind så røg den probenreuter nu får vi omsider vores ret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr. 6 / december 2012-74. årgang magasin for mindretal, sprog og kultur han henter tidevandet ind så røg den probenreuter nu får vi omsider vores ret"

Transkript

1 nr. 6 / december årgang magasin for mindretal, sprog og kultur han henter tidevandet ind så røg den probenreuter nu får vi omsider vores ret

2 2 nr. 6 / december 2012 indhold Han henter tidevandet ind Jens Rosendal er en af tidens bedste sangskrivere. For 50 år siden kom han til Sønderjylland og Sydslesvig med Vadehavet som nærmeste nabo. Jens Rosendal traf to valg: At bo i naturen og vælge sig selv som homoseksuel. De to valg blev kilder til hans forfatterskab. side 4 Nu får vi omsider vores ret Der skønnes at være 5000 roma og sinti i Slesvig-Holsten. Efter 600 år i delstaten har de netop fået indrømmet de samme rettigheder som delstatens to andre anerkendte mindretal, det danske og det frisiske. Side 12 Så røg den probenreuter Hvor flytter det danske sprog sig hen, og hvilken fremtid bærer det i sig? Den nye udgave af Retskrivningsordbogen indeholder ord er nye, ord har ændret stavemåde, og andre er helt gledet ud. Et af dem er probenreuter. side 16 Læs også SIDE 19 Grænselandet genforenet SIDE 20 Man skal lade sig udfordre. Om forfatteren Tine Enger SIDE 22 Musikalsk kaffebord på sønderjysk SIDE 24 Vi er brune, vi er hvide. Teaterforestillingen Frelserne SIDE 25 Bøger SIDE 26 Kort nyt Alt hvad du ikke kan læse i GRÆNSEN Nyheder, aktualitet, debat Opdateres fem gange om ugen

3 nr. 6 / december leder ER MINDRETALLET PENGENE VÆRD? Af Finn Slumstrup, formand I forbindelse med diskussionen om Sydslesvigloven, som trådte i kraft den 1. april 2010, blev det ofte fremført, at en øget oplysningsindsats i Danmark om det danske mindretal var stærkt påkrævet. Hvorfor? Jo, for hvis ikke danskerne blev mere orienterede om sagens rette sammenhæng, ville det på sigt blive vanskeligt at opretholde folkelig og politisk opbakning til en årlig bevilling på over en halv milliard kroner. I et par uger i efteråret har netop den forudsigelige debat taget sig en tur i dagbladet JydskeVestkysten. Det var bibliotekar Karen Daugbjerg Balsby fra Esbjerg, der åbnede ballet den 27. oktober med et indlæg om, at der var tale om tilskuds-vanvid, når Danmark i år yder 567 millioner kroner til det danske mindretal. Det var på tide, at et sådant helt klart nationalistisk betinget tilskud blev stoppet. Efter en række forskellige indlæg roste redaktør Poul Erik Thomsen i en længere artikel den 11. november den lille, modige kvinde, fordi hun siger det, der normalt foretrækkes at være usagt. Debatten er ikke ny. På SSF s landsmøde i Husum den 10. november bemærkede formanden, Dieter Küssner, i sin beretning, at forslaget om at lukke for Danmarks tilskud til os i Sydslesvig kommer sådan mellem hvert 10. og 15. år. Men hvad vigtigere er: diskussionen vil komme igen og igen, og det vil ske med stadig kortere mellemrum. Derfor er det nødvendigt at sige, at spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt at sende penge til et mindretal i et velstillet land som Tyskland, er forfejlet. Det er også forfejlet, når mindretallet føler sig truffet af argumentationen og bliver nødt til at forsvare sig for at overbevise skeptikerne om, at mindretallet så sandelig er pengene værd. Og det er helt ude i hampen i 2012 at påstå, at tilskuddet er nationalistisk betinget. Naturligvis skal mindretallets organisationer leve op til de krav om regnskabsmæssig gennemsigtighed og til de resultataftaler, der er bundet på bevillingerne. Alt dette er blevet skærpet i forbindelse med lovvedtagelsen i 2010, organisationerne lever på professionel vis op til de nye krav, og det er alt sammen, som det skal være. Men ud over dette skal mindretallet ikke på nogen måde føle sig forpligtet til at argumentere for, at man sandelig er pengene værd. Det er en uværdig klientrolle, sydslesvigerne ellers anbringes i. Bevillingen til Sydslesvig er et rigsdansk anliggende. Bevillingen er udtryk for et stykke fremskudt dansk kulturpolitik, og således fundamentalt i dansk egeninteresse. Naturligvis er der sket en kolossal udvikling i løbet af de snart 100 år, den dansk-tyske grænse har haft dens nuværende placering. Men ordene fra det store genforeningsmøde Vi lever i en tid, hvor det i Europa ikke er grænsebomme, der fortæller, hvor et folk begynder. Det gør i dag først og fremmest kulturmønstre, sprog og væremåde. Derfor er det så oplagt i Danmarks interesse at have en levende forhave i Sydslesvig på Dybbøl den 10. juli 1920 om, at landsmændene syd for grænsen ikke skal blive glemt, lever stadig i den nationale hukommelse. I dag lever vi i en ganske anden virkelighed, hvor eksempelvis grænsens betydning er voldsomt forandret. Vi lever i en tid, hvor det i Europa ikke er grænsebomme, der fortæller, hvor et folk begynder. Det gør i dag først og fremmest kulturmønstre, sprog og væremåde. Derfor er det så oplagt i Danmarks interesse at have en levende forhave i Sydslesvig. Og derfor er det danske tilskud til mindretallet en nødvendighed.

4 4 nr. 6 / december 2012 Han henter tidevandet ind Jens Rosendal er en af tidens bedste sangskrivere. For 50 år siden kom han til Sønderjylland og Sydslesvig med Vadehavet som nærmeste nabo. Jens Rosendal traf to valg: At bo i naturen og vælge sig selv som homoseksuel. De to valg blev kilder til hans forfatterskab. Af Erik Lindsø Foto: Scanpix

5 nr. 6 / december Du kan måske leve sådan, som folk helst vil have det, og endda have rimelig succes med det, men du kan ikke dø sådan

6 6 nr. 6 / december 2012 I 1981 blev Jens Rosendal smaskforelsket, og i kærlighedens beruselse skrev han en sang til sin elskede. Jeg var så drønforelsket, at sangen kom til mig i løbet af en halv time, siger Jens Rosendal. Du kom med alt det der var dig og sprængte hver en spærret vej og hvilket forår blev det! Det år, da alt blev stærkt og klart og vildt og fyldt med tøbrudsfart og alting råbte: lev det! 30 år senere er Forelskelsessang i snart sagt alle sangbøger, linjer fra den er skåret i parkbænke, sat i dødsannoncer og på gravstene, den bruges til bryllupper og begravelser, og rigtig mange kan vers af den udenad. Sangen er oversat til 18 sprog, senest til russisk. Det er en af de mest ønskede sange i Giro 413, og i 25 år har det været en af de populæreste sange i Højskolesangbogen. Jens Rosendal er blevet folkeeje og har slået sit navn fast som en af vor tids største sangskrivere og salmedigtere. Han er den nulevende dansker, der med 13 sange har flest sange i Højskolesangbogen. I Salmebogen er han repræsenteret med to salmer. Spørger man ham, hvor mange salmer og sange han har skrevet, har han ikke styr på det, men tusindtallet er rundet. Klodens åndedrag Jens Rosendal bor i Ballum, Vesterende Ballum nærmere bestemt, yderst ude, lige bag diget og Vadehavet og den natur, som bliver til sindbilleder i hans sange. Vadehavets flod og ebbe er som et vældigt klodens åndedrag, siger Jens Rosendal og peger ud ad vinduet. Eller Vadehavet er et åndedrag gennem tusind år, som han digter i Farvernes landskab en anden populær højskolesang: Tidevandsbølgen viger og stiger. Åndedrag gennem tusind år. Når man bor her, er der ikke bare udsyn og højt til himlen, men man fornemmer også, hvor stort skaberværket er at der en mening og en sammenhæng, der er større end os selv, forklarer Jens Rosendal. I digtet Tidevand fra digtsamlingen af samme navn kommer det til udtryk på denne måde: Havet der kommer og havet der går lande der løfter sig fri vokser til kloder og strømme vender til tidevandsbølgen fylder en verden og går forbi Det er vildt fascinerende, hvad den helt selv finder på, den natur. F.eks. sandormens opførsel, det er helt fantastisk. Når vandet trækker sig, så stikker den altid halen op. Jeg tænker, at det er sådan en slags velvære hos sandorme, at de lige skal lufte halen. Og så kommer fuglene og æder den, men det gør ikke noget, for den vokser ud igen, forklarer Jens Rosendal begejstret. Ofte går han ture langs havet eller han lægger sig på diget. Der er en blomst, der hedder hindebæger, en evighedsblomst violet er den som kun kan gro, når den får saltvand. Jeg plukker ofte en buket, og sådan en buket er for mig ligesom et digt. Man er nær på rytme og sammenhæng på universets sol- og månefaser årstid, stormen og floden der var her før os og vil fortsætte i den evighed som måske er tilbage og du vasker øjne og skyller tæer i det store liv som ikke er dit men som du er en del af nu mens du er. (Fra digtet Vadehavet i digtsamlingen Tidevand ). Den indre vendelbo Jens Rosendal kom til Sønderjylland i 1965, men er født og opvokset i Vendsyssel. Han mener, at vi trækker den egn, vi kommer fra, og egnens mentalitet med os resten af livet. Som vendelbo er der noget hjemmefødning over os. Vi synes, vi har det hele, og vi har set hele verden. Det er en hæmsko, når man skal udvikle sig så udvikling er en side af tilværelsen, man som vendelbo ikke tager så tungt, forklarer Jens Rosendal, og slår over i vendelbomål og med en lune i udsagnet, som man kender det fra Niels Hausgaard. For Jens Rosendal er Vendsyssel i dag et erindringssted. Han rykker automatisk tilbage i tiden, når han passerer Limfjorden: Jeg begynder at tænke på mine forældre, på gården, barndommen og en lang række oplevelser, som jeg ikke skænker særlig mange tanker, når jeg går her til daglig. Jeg bemærker de gamle bebyggelser, som nok var for småkårsfolk, men at det virkelig er smukke bygninger, de opførte, og jeg tænker, at der må have været en stolthed, som her kom til udtryk, og som jeg måske har med mig. Når jeg tænker på folk, så husker jeg dem som grumme solide. De sagde ikke en hel masse. De var venlige, men man skulle endelig ikke tage fejl, for bag venligheden sorterede de folk rigtig grundigt: Sikke en fløs, hvad bilder han sig ind? Man sagde det ikke højt, men alle vidste, hvad man mente. Poesi sætter ord på det, vi ikke har ord for Meget lå i det usagte, forklarer Jens Rosendal om vendelbomentaliteten. De sagde heller aldrig, at der i Vendsyssel var pænt og smukt. Jeg har aldrig fået det at vide. Og hvordan opdagede jeg det så? Ja, det var først, da jeg lærte Højskolesangbogen at kende. Her stod der jo, hvor pænt der i virkeligheden er markerne, himlen, det særlige lys, fugletrækket, køerne, fårene, grisene. Der stod jo i sangene, at jeg kom fra en smuk egn. Det anede jeg ikke. Sangene fik mig til at lukke øjnene op for min hjemegn på en helt ny måde at der jo var poesi i den egn, hvor jeg var født. Det var ikke noget, man satte ord på i min barndom.

7 nr. 6 / december Foto: Scanpix Du kom med alt det der var dig. Jeg var så drønforelsket, at sangen kom til mig i løbet af en halv time. Sangen er oversat til 18 sprog, senest til russisk For Jens Rosendal blev poesien det sprog, han bragte i anvendelse til at forklare det usagte det vi ikke har ord for i mødet med kærligheden, troen og naturen. I sine naturdigte sætter han ikke blot ord på naturoplevelsen, men beskriver også den måde, hvorpå naturen kan stemme sindet som i Oktober, en anden populær sang i Højskolesangbogen: Oktoberdagens skiften af skyer, sol og regn slår som en blæstens rytme hårdt - i hjertets egn. Oktoberdagens farver og bronzeblomsters glød har samme stærke strøg som dybt - i sindet lød. I det hele taget finder den nærhed med naturen, som man får, når man lever ved havet, ofte vej ind i Jens Rosendals digte som i salmen Troen : Troen er ikke en klippe midt i et stormpisket hav, tro er at sejle trods bølger over en truende grav. Tro er det levende, nære, som gi r mig kræfter og mod, så jeg går med dig på vejen, selv om jeg ikke forstod. En tilflytter i Sønderjylland Selvom Jens Rosendal har boet i Sønderjylland i snart 50 år, betragter han fortsat sig selv som tilflytter. I mentaliteten bliver forskellen stående. Det slog mig, da jeg kom herned, at man i Sønderjylland er langt rigere end i Vendsyssel. Jeg ved også, at vendelboer førhen gerne ville herned og tjene, for rygtet gik, at man spiste godt i Sønderjylland. Man lever simpelthen bedre det kan man også se på dem, griner Jens Rosendal og forklarer: Jord og god forretning tæller meget hernede. Er man godt ved muffen, så er man noget. Siger man noget, bliver det gyldigt, selvom det ikke helt passer, hvis man er jordbesidder eller driftig forretningsmand. I Vendsyssel er det nærmest modsat Men også sønderjydernes historiske erfaringer gør en forskel: Det gør noget ved sønderjyderne, at de er skrevet ind i verdenshistorien. Det er jo også

8 8 nr. 6 / december 2012 det, der gør grænselandet til noget særligt. Det giver dem stolthed og måske også en bedre orientering i verden en større åbenhed mod verden udenfor. Men det har også sine grænser. Døren står ikke på vid gab. Sønderjyder vurderer mennesker temmelig skarpt, inden de lukker dem ind. Sangene fik mig til at lukke øjnene op for min hjemegn på en helt ny måde at der jo var poesi i den egn, hvor jeg var født. Det var ikke noget, man satte ord på i min barndom Jeg hørte nogle sige, at man skal bo i Ribe 50 år, før man er ripenser. Sådan er det her og måske er 50 år ikke nok, siger Jens Rosendal. Jens Rosendal pointerer, at han i den grad føler sig lukket ind og accepteret. Men følelsen af at være den evige tilflytter forlader ham ikke og er også årsagen til, at han aldrig har digtet om den sønderjyske historie. Sønderjyderne har så mange erfaringer med sig, som jeg ikke er en del af, forklarer Jens Rosendal. Manden i toppen bestemmer I syv år, fra , var Jens Rosendal lærer på Jaruplund Højskole i Sydslesvig. Det er en god oplevelse at være i Sydslesvig, hvis man kan acceptere, at det er manden i toppen, der bestemmer. Sådan var det på Jaruplund som andre steder i mindretallet, siger Jens Rosendal og forklarer, at det betød meget for ham at få sat billeder og levende ord på den sydslesvigske historie, han hidtil kun havde haft på papiret. I Sydslesvig kom han tættere på mentaliteten i grænselandet: Sønderjyden er langt mere frimodig med alt muligt, end man f.eks. er i Vendsyssel, og man tør sige, hvad man inderst inde føler, selvom systemet kører en anden vej. Men jeg har observeret ved de danske sydslesvigere, at de har en vis frygt for at spille ud og sige, hvad de mener. De går og putter med det, og derfor kan man som udefra kommende ofte opleve dem, som om de ikke spiller med åbne kort, siger Jens Rosendal og forklarer: Det hænger nok sammen med en historisk erfaring med, at forsigtighed kan skåne dem. Men det dur ikke i forhold til nutidige omgivelser den danske stat og offentligheden osv. for vi kommer til gå forkert af hinanden. Jeg tror, at man i Sydslesvig helt misforstået har gjort forsigtighed til en dyd. De tør slet ikke lægge sig ud med dem, der sidder på pengekassen, og derfor oplever vi det nogle gange, som om de snakker myndighederne efter munden. Der er gået for meget taktisk overvejelse i at være sydslesviger, siger Jens Rosendal og fremhæver Karl Otto Meyer som en positiv undtagelse: Han sagde tingene, som de var og netop derfor var han så værdsat i Danmark. En næve varm og god Da Jens Rosendal var næsten 50 år, blev han forelsket i en mand. Han var år forinden blevet gift med den sødeste pige, der kunne findes dengang, og havde stiftet familie og fået børn på helt traditionel vis. Han havde altid vidst, at han var homoseksuel, men opvæksten i et indremissionsk hjem fik ham til at undertrykke det. I en artikel har han forklaret: Som årene gik, var der en tanke, der fik mere og mere plads i mig: Ja, du kan måske leve sådan, som folk helst vil have det, og endda have rimelig succes med det, men du kan ikke dø sådan ( ) Du bliver nødt til at leve dit liv for at kunne dø. Vi slutter, som vi startede med Forelskelsessang. Sangen er skrevet til den mand, som han fik lov at leve med i 20 år. Din næve var så varm og god og du blev smuk og fuld af mod så smuk jeg måtte græde. Jeg vidste godt, hvad jeg risikerede. Jeg var helt bevidst om, at jeg nok ville blive upopulær flere steder, og jeg måske ville ryge ud af forskellige sociale sammenhænge. Jeg gjorde regnskabet op og tænkte: Jens, hvis der skal være noget som helst sandhed og inderlighed i dig, så må det briste eller bære og revne, hvis det gør. Men kærligheden bar som livets tale : At livet det er livet værd på trods af tvivl og stor besvær på trods af det, der smerter, og kærligheder er og bli r og hvad end hele verden si r så har den vore hjerter. Jeg er glad for, at netop den sang er blevet så populær. Det er vidunderligt, at folk tog imod den uden at tænke på, om det var en mand eller en kvinde, den handlede om. Den banede måske vejen for forståelsen, at det er akkurat den samme kærlighed mellem homofolk som heterofolk, har Jens Rosendal forklaret i et interview i Kristeligt Dagblad. Tyve år efter Forelskelsessang måtte Jens Rosendal skrive Kærlighedssang ved et tab, da hans kærlighed døde fra ham. I Højskolesangbogen står sangene ved siden af hinanden, for de hører sammen. Som solskin over mark og hav og forårsblæst og gyldent rav var hvad du var og bragte. Alt godt blev til. Jeg så min vej var den, der skulle gå s med dig så langt som livet rakte.

9 nr. 6 / december Foto: Digeposten Når gode dage er fordi og døden lukker døren i kan vi slet intet gøre. Og græder vi ved nat og dag det ændrer intet ved den sag som ingen mand kan føre. Det bedste i Jens Rosendals forfatterskab er skrevet efter, at han sprang ud i sandhed og inderlighed. Den 15. juni år trådte en ny vielseslov i kraft, som betyder, at en mand kan blive gift med en mand og en kvinde med en kvinde. I min barndom var det en utænkelig tanke. Det er et stort fremskridt, der er sket, som virkelig gør mig glad, lyder det fra Jens Rosendal, der fejrede lovens vedtagelse ved at præsentere tre nye bryllupssalmer. Da Vadehavets digter fyldte 80 Sjældent og vel aldrig så smukt er en 80-års-fødselar blevet fejret, som da Jens Rosendal fyldte 80 år. Kr. Himmelfartsdag den 17. maj i år fyldte Jens Rosendal 80 år. Dagen blev markeret på en måde, så ingen kunne være i tvivl om, at nok er Jens Rosendal folkeeje, men han er mest af alt elsket blandt sine egne i Ballum og i landet bag digerne. Kort forinden havde han digtet Vi henter tidevandet ind : Kom nu og leg med på en vadehavstur mens kloderne selv triller rundt. Følg blot et sekund universernes ur, der styrer det levende bundt. Det pibler, det skifter, det driver herind, det finder sit løb selvom døv, ja, og blind. Det sukker og samler og hitter en vej som mønster for dig og for mig.

10 10 nr. 6 / december 2012 Fødselsdagen blev markeret ved, at 500 sangere under ebbe tog opstilling i gummirøjsere ude i Vadehavet, og da tidevandet kom, gik de mod kysten, mens de om kap med blæsten sang Vi henter tidevandet ind. På diget og på vaden blev skuet fulgt af tusinde andre. Efterfølgende var der folkefest med 500 spisende gæster i Ballum Multihus. Vi er rigtig stolte over, at vi har en stor og anerkendt digter iblandt os, lød det fra Tove Tersbøl, der var en af initiativtagerne til fødselsdagsfesten. Det er meget store ord i en vestjydes mund. Borgmester Laurids Rudebeck fulgte trop: Hver dag kan vi modtage dine kunstneriske gaver, det er vi taknemlige for, og vi er glade for, at du har valgt at være en del af vores lokalsamfund. En gade i Ballum hedder nu Jens Rosendals Gade. Vi er glade for, at du har valgt at være en del af vores lokalsamfund Borgmester Laurids Rudebeck Vi er endt som et reservat Jens Rosendal begræder, at man har stemplet den egn og den natur, som i fire årtier har været en åre til hans poesi, som en marginaliseret udkant og en rådden banan. Jeg er ked af det for folks skyld, for egnens skyld, men mest af alt for børnenes skyld, for de vokser op med en bevidsthed om at bo et sted, som man fra magtens centrum har påklistret betegnelsen udkant og rådden banan, siger Jens Rosendal. Jeg er optimistisk på områdets vegne, hvad natur angår. Måske nationalparken kan give os noget at der er så meget drive i den historie. Men så bliver Ballum til et fritidsområde. Rationelle udregninger er i gang med at sprænge en egn som den her i stykker Ser jeg på befolkningen og på børnene og de unge, så er jeg bange for, at de bedste af dem forsvinder og ikke kommer tilbage at vi årelades for dem, der er drev i. Og i det hele taget, at de fleste forsvinder. For Jens Rosendal forstærkes udkantseffekten, når man nedlægger skoler: Jeg tror på alle måder, at det bliver uhyre kostbart for folkene, det går ud over. Men for folkene oppefra ser regnestykkerne godt ud. Det er her, at kæden hopper af at vi herude administreres fra noget og nogen, som måske aldrig har været her og set, hvor vi bor. Jeg mener ikke, at man har tænkt sig om. Administration og rationelle udregninger er i gang med at sprænge en egn som den her i stykker. Og os, der bor herude, tror ikke på regnestykkerne. Jeg tror, de er tendentiøse. Det handler mere om magt at man vil have større enheder, for med større enheder kan man få mere central styring. Det eneste, der for Jens Rosendal på kort sigt kan vende udviklingen, er det grænseoverskridende samarbejde: København er så uendeligt langt væk fra Ballum, og jeg ser derfor flere muligheder i det grænseoverskridende. Syd for grænsen har de jo de samme problemer at slås med.

11 nr. 6 / december Foto: Scanpix Farvernes landskab Jens Rosendal, 1995 Farvernes landskab blæst ud under himlen. Grønneste marker li så langt som dit øje når. Tidevandsbølgen viger og stiger. Åndedrag gennem tusind år. Sejlende sole mod vest rammer havet. Splintrede spejle skyller ind mod det grønne land. Rødmalte skyer jages på himlen. Bølgeslag mod den lave strand. Varfter og diger står skarpt imod lyset. Marsken bli r dunkel, endnu skimtes de lyse får. Plagen ved leddet bli r som en skygge i det mørke, hvor alt forgår. Himmelens stjerner så fjernt over kloden. Vældige verden mens du føler dig lille her. Fuglenes stemmer stiger mod gryet. Sommermorgen er os nær. JENS ROSENDAL OG SØNDERJYSK PIGEKOR PÅ GRÆNSEN.DK Du kan på GRÆNSEN.DK høre Sønderjysk Pigekor synge fem af Jens Rosendals sange ledsaget af forfatterens egen fortælling om sangene.

12 12 nr. 6 / december 2012 Nu får vi omsider vores ret Der skønnes at være 5000 roma og sinti i Slesvig-Holsten. Efter 600 år i delstaten har de netop fået indrømmet de samme rettigheder som delstatens to andre anerkendte mindretal, det danske og det frisiske. I århundreder har vi levet ufrivilligt isoleret og er blevet skubbet ud til randen, siger roma-mindretallets formand. GRÆNSEN har mødt ham. Af Niels Ole Krogh, BorderPress Familien er alt, siger Vater. Hans officielle navn er Matthäus. Matthäus Weiß står der i hans røde, tyske pas. Men i klanen er navnet Vater. Det har ikke noget at gøre med, at Matthäus Weiß måske er en af de ældste mænd i den mægtige familie Weiß, og at han er formand for Verband Deutscher Sinti und Roma Landesverband Schleswig-Holstein. Vater er hans sintinavn. Og det betyder meget mere end det officielle navn, for der er deres verden, og der er vores verden. Der er tabuerne. Det sagte og det usagte. Indadtil og udadtil. Romaernes historie fortaber sig til en vis grad i mangel på skriftlige kilder, men det står fast, at romaerne udvandrede fra Indien for rundt regnet 1000 år siden, og at de har været bosiddende i Slesvig- Holsten i 600 år. En historisk dag Tirsdag den 14. november vedtog en enstemmig landdag i Kiel, at give sinti og roma samme mindretalsbeskyttelse, som det danske og det frisiske mindretal har i delstatens forfatning. Vi festede, for der gik årtiers kamp forud, siger Matthäus Weiß. Nu er vi ligestillede og har krav på støtte, fastslår den 62-årige formand siddende for bordenden i sønnens rækkehus i Maro Temm i Kiel-forstaden Gaarden. For den anden bordende sidder broren, Ewald Wiesemann Weiß, og udenfor banker det på døren. Det er brødrenes 82-årige krumbøjede mor, der ved et mirakel slap levende ud af nazisternes kz-lejre. Sådan gik det ikke for titusinder af andre romaer. Ca blev myrdet under nazisternes regime. Først nu får vi den oprejsning, som vi burde have haft for længst. De andre tyske delstater må følge efter, kræver Matthäus Weiß. I skole hos tyskerne Huset er fuldt af legende børn. Der brygges kaffe. Fra førstesalen dukker det ene søvndrukne familiemedlem efter det andet op. Og udenfor i den relativt nye rækkehusbebyggelse forbeholdt sintier i Kiel er tre mænd i færd med at skille køleskabe og andet skrot ad. Maro Temm betyder vores sted. Forhaverne er golde p-pladser for store campingvogne. Her sidder nøglerne udvendigt i husene hele døgnet. Folk går ud og ind hos hinanden og deler store og små bekymringer. Indkomsterne er meget små. Der suppleres med socialhjælp. Familien er alt, gentager Matthäus Weiß. I modsætning til det danske og det frisiske mindretal, så bor vi sammen og har ikke vores egne skoler. Vi bruger de tyske skoler. Sådan skal det blive ved med at være. Vores nyvundne anerkendelse og krav på støtte skal ikke bruges til skoler. Derimod vil vi gerne have, at flere lærere tager sig særligt af vores børn, så de klarer sig bedre. Vi ser også gerne, at børnene kommer i børnehave, så de får gode tyske sprogkundskaber. For os er vores sintisprog selvfølgelig nummer et, men vi ved godt, at skal det gå børnene godt, så må de beherske tysk, siger Matthäus Weiß. Med fast bopæl Sinti og roma er ikke mindst blevet anerkendt med henvisning til deres århundredlange bosættelse i Slesvig og Holsten. Foto: Scanpix

13 nr. 6 / december I de seneste år har tyskerne sørget for en vis form for genoprejsning for sinti og romaerne. Den 26. oktober blev der i Berlin indviet et mindesmærke for de ca sinti og roma, der blev henrettet under nazismen.

14 14 nr. 6 / december 2012 Det er en skrøne, at vi er omrejsende. Vi har altid været bosat et sted. Men myndighedernes forfølgelse af os har betydet, at vi har været nødt til at flytte os. To dage i en landsby, så videre til den næste for at undgå forfølgelse. Det er sandheden. Vi er stadig undervejs om sommeren. Vi pakker campingvognene og rejser i de seks uger, børnene har ferie. Vi gør det, For eksempel er det tabu for os at have affald stående inde i skabe. Kvinderne må heller ikke placere deres bagdel på et bord. Det er urent. Derfor kan vi heller ikke som myndighederne ellers vil have os til tage imod brugte møbler fordi børnene skal lære det, vi har lært. De skal møde naturen, livet i det fri ved floden og vandet, siger Matthäus Weiß og forklarer, at roma kommer af rom mand, mens sinti er indisk-sanskrit for flod. Kolde hestestalde I det meste af min barndom boede vi i nogle kolde hestestalde her i Kiel. Min mor er født i Hamborg. Hun var skolebarn, da hun som langt de fleste andre sinti blev sendt i kz-lejr. Alle vore slægtninge mors søstre, brødre, onkler, tanter, bedsteforældre alle blev deporteret til kz-lejre. Til Treblinka og de mest uheldige til Auschwitz, hvor ingen slap levende ud. Også derfor hæger vi i dag om vores sprog. Det er vores, og vi ønsker ikke at få et skriftsprog. Livet har lært os, at det er bedst, vi har sproget for os selv. Og vi skylder vore forfædre også de mange myrdede at tage hånd om sproget. Sproget er vores beskyttelse udadtil og indadtil, siger Matthäus Weiß. Han tilføjer, at roma og sinti er så åbne som aldrig før. Uden accept Men vi har vores kultur og vore tabuer. Det kan myndighederne ikke forstå. De kan ikke forstå, at de ældste ikke har alle de dokumenter, de kræver. Men det er ganske simpelt, fordi vi mistede alt i nazitiden. De respekterer heller ikke vores kultur. For eksempel er det tabu for os at have affald stående inde i skabe. Kvinderne må heller ikke placere deres bagdel på et bord. Det er urent. Derfor kan vi heller ikke som myndighederne ellers vil have os til tage imod brugte møbler, siger Matthäus Weiß med en henvisning til, at fattige i Tyskland bliver anbefalet genbrugscentre, hvis de skal ekviperes med tøj og møbler. De kan heller ikke forstå og vil forbyde os at have vores campingvogne stående her lige uden for døren. Men det er da helt praktisk. Når vi får gæster, sover de der. Og et nygift ungt par uden egen bolig kan også bo der en tid, kommer det oprømt fra landsformanden. Tabuerne har de haft i århundreder. Overholdes de ikke, kan ældsterådet forvise synderen fra fællesskabet for altid. Det gør vi, hvis et barn er blevet misbrugt. For andre forseelser for eksempel kriminalitet udstøder vi et familiemedlem i et halvt år, siger Vater. Hesten er hellig Vores tabuer er en del af os, og dem har vi ret til at have for os selv. Muslimer afviser svinekød, og køerne er hellige for hinduerne. Vi spiser ikke hestekød, for hesten er hellig for os næsten et familiemedlem. Den har betydet så meget for os før i tiden. Men jeg har allerede fortalt dig for meget. Som sagt, vi har ret til at have noget for os selv. Matthäus Weiß er sig bevidst, at romaer er uglesete blandt andet i København, hvor medierne fortæller om, at de køres til Danmark i busser, stjæler, udvises og returnerer. Matthäus Weiß vender sig mod denne sortstempling stigmatisering af sit folk. Der findes jo sorte blandt alle folk. Det kan ikke være anderledes. Uden dem havde politiet, advokaterne og militæret ikke noget at bestille. Alting hænger sammen, fastslår sintien. Samler viden Matthäus Weiß er ofte på rejse til Italien, Rusland, Rumænien og andre lande for at danne sig et indtryk af folkefællernes forhold. Der taler jeg mod, at de migrerer. Jeg fortæller dem, at det er en kæmpe udgift for Tyskland, og at de ikke kan få arbejde her. Men jeg er der også for at samle viden, så vi står bedst muligt rustet til at hjælpe, når de kommer. Sammen med byen har For os er vores sintisprog selvfølgelig nummer et, men vi ved godt, at skal det gå børnene godt, så må de beherske tysk

15 nr. 6 / december vi sørget for, at der er sat containere til dem. Og i landsforbundet sørger vi også for mad, siger landsformanden for de slesvig-holstenske roma og sinti. Der er så rigeligt at slås med endnu. I århundreder har vi levet ufrivilligt isoleret og er blevet skubbet ud til randen. Nu har vi omsider opnået formel anerkendelse. Den ret skal vi vide at bruge klogt, pointerer Matthäus Weiß. Det var på tide, at sinti og roma kom ind i forfatningsvarmen, mener den slesvig-holstenske kulturminister, Anke Spoorendonk. Hendes parti, SSW, har kæmpet sinti og romaernes sag. Strid afsluttet efter 22 år Det dansk-frisiske parti, SSW, har spillet en afgørende rolle, for at sinti og roma nu sikres beskyttelse og støtte i Slesvig-Holsten på lige fod med det danske mindretal. Udenfor banker det på døren. Det er brødrenes 82-årige krumbøjede mor, der ved et mirakel slap levende ud af nazisternes kzlejre. Sådan gik det ikke for titusinder af andre romaer. Ca blev myrdet under nazisternes regime. Roma kommer af rom mand, mens sinti er indisk-sanskrit for flod Uden SSW var det ikke sket. Landsformanden for sinti og romamindretallet i Slesvig-Holsten har udtrykt sin taknemmelighed overfor det danskfrisiske parti, SSW. Tirsdag den 14. november sluttede 22 års kamp for at sikre sinti og roma samme ret som delstatens to andre mindretal. En enstemmig landdag vedtog en tilføjelse til forfatningen, der sikrer sinti og roma beskyttelse og støtte. Forud gik 22 års gentagne debatter og forslag i delstatens parlament, landdagen. Hver gang strittede CDU imod, og dermed var der ikke det nødvendige to tredjedeles flertal. CDU har hidtil altid henvist til, at roma og sinti ikke som det danske og frisiske mindretal var et mindretal med rod i delstaten, selvom de første gang nævnes i byen Lybecks annaler i Kovendingen vurderes at have sammenhæng med, at CDU efter valget i foråret er i opposition. Ovenpå stridighederne med det danske mindretal om ligestilling på skoleområdet har partiet ønsket at vise, at det er mindretalsvenligt. Skolekonflikten endte til det daværende regeringspartis store fortrydelse på regeringsniveau i København og Berlin. Formanden for det tyske forbund af roma og sinti, Romani Rose, understregede ved vedtagelsen, at sikringen i forfatningen langtfra var nogen symbolsk akt. Det har betydning for Europas syv millioner romaer. Det er et tegn mod den diskriminering og forfølgelse af romaer i Sydøsteuropa, som vi er vidne til lige nu, kommenterede Romani Rose vedtagelsen i Kiel. Ikke sigøjner, men roma Roma og sinti. Hvem er det? I Danmark er folkegruppen bedre kendt som sigøjnerne. Andre steder som gipsies. Det er ord, som roma og sinti siden 1970erne officielt har afvist. Sigøjnere. Det ord bruger vi ikke om os selv. Det var med det ord, de hentede os og sendte os i koncentrationslejrene, siger formanden for sinti og roma i Slesvig-Holsten, Matthäus Weiß. Romaerne udvandrede fra Indien for cirka 1000 år siden. De er kommet til Europa via Nordafrika, Balkan og Kaukasus. Romaerne er især bosat i Østeuropa, mens sinti er en romastamme, der har været bosat i den tysktalende del af Europa i cirka 600 år. Sproget hedder romani og har elementer af det indiske sanskrit. Romaerne og sintierne forstår hinanden trods store forskelle i dialekterne.

16 Når jeg går ned fra den her scene, så gælder denne bog, sagde kulturminister Uffe Elbæk, da den 4. udgave af Retskrivningsordbogen blev offentliggjort. Af hans tale fremgik det, at bogen er lidt hellig, ikke mindst fordi der kan gå år, før et ord bliver optaget. For kulturministeren virker de fleste af de nye ord i ordbogen gamle, såsom festryger, drengerøv og x-kæreste. Andre, f.eks. forældreintra, var han aldrig før stødt på. Dansk sprog er i den grad levende, sagde han. Foto: Scanpix

17 nr. 6 / december Så røg den probenreuter For første gang i 25 år er Retskrivningsordbogen blevet gennemgået fra A-Å. Den seneste udgave, som udkom i november, indeholder ord, heraf nye ord har fået ændret deres stavemåde, og andre er helt gledet ud. Et af dem er probenreuter. Helle Solvang, vært i Sproglaboratoriet på P1, er ikke én af dem, der beklager, at sproget flytter sig. Til gengæld er hun glødende optaget af, hvor det flytter sig hen, og hvilken fremtid det bærer i sig. Af Helle Solvang Jeg holder af ord som mødig, obsternasig, kålhøgen og kanalje. Dem ville jeg nødigt undvære. Det var nogle af de første ord, jeg slog op, da jeg fik den nye 4. udgave af Retskrivningsordbogen i hånden. Mest for at se, om de betyder noget for tilpas mange andre danskere til, at de stadig har en plads i ordbogen. Og det gør de. Mange danskere har en app på deres telefon, hvor de hver dag får præsenteret et truet dansk ord. Ord, som har været i fare for helt at ryge ud af ordbogen som f.eks. flottenhejmer, fusentast, kalas og knibsk. Jeg ved ikke, om det har fået dem til at anvende ordene mere. Men muligheden er der jo altid. Uanset om disse ord er med i Retskrivningsordbogen eller ej. Ord kan også vindes tilbage til ordbogen, hvis de først er røget ud. Vi kunne f.eks. få det gamle ord for en handelsrejsende probenreuter ind igen. Hvis vi altså begynder at bruge det. Det er nemlig os, der ejer sproget. Eller rettere, vi har sproget til låns. Om vi afleverer det i ringere eller rigere stand, mere eller mindre omfangsrigt, end da vi fik det, er op til os. De nye Fremtiden fødes hvert eneste øjeblik. Ordene viser vejen, for de er manifestationer af vores tanker og idéer. Hvad er det så for nye ord, der har banet sig vej ind vores vokabularium? Snydepels, båtnakke, barista, bællevin, perker, bundskat, nasserøv, borgerdyr, bonusbarn, bopælsforælder er nogle af dem. De udgør ikke det skønneste signalement af danskeren de sidste godt 20 år. Men så er der også ord som proaktiv og pilates. Den proaktive kigger konstruktivt efter nye muligheder, og pilates er noget så sjældent som en træningsform, der skaber sammenspil mellem krop og sind. Jeg fornemmer, at der er en bølge af nye stærke fællesskabsorienterede og mere holistiske udtryk på vej. Udvikling er som en bølge. Noget går under, mens andet flyder over. Det hele er til stede på samme tid, men med forskellig styrke og retning. Jeg tror og håber på, at snydepelsen går ned eller skylles ud med badevandet inden længe. Grimme ord Jeg elsker de gamle ord, og tager også nye til mig. Men, her er alt for mange grimme ord. Sådan kommenterede en læser i BT listen over nye ord. Bemærkningen rørte mig, fordi denne læser både var traditionsbærer og dynamisk og tilmed bevidst om ords kvalitet. Linselus, bopælsforælder, omsorgssvigte, familietamtam, powershoppe, benchmarke, brainstorme og fucke, der også er blandt de nye ord, vækker rigtignok ikke ligefrem nydelse at tage i munden. Når vi kollektivt er i stand til at flytte sproget så meget, viser det, at vi også har forandringskraft til at flytte og ændre andre systemer Men i stedet for at skælde Dansk Sprognævn ud for at optage ordene i ordbogen, som mange danskere har gjort, så vil jeg i stedet stille spørgsmålet: Hvorfor mon vi danskere tager så mange grimme ord til os? Måske er det hørelsen, den er gal med? Måske er det den æstetiske sans, der mangler?

18 18 nr. 6 / december 2012 Hvis det er hørelsen, så kan det anbefales, at vi får musikundervisningen tilbage med dens enestående træning i hørelære, lydhørhed og sammenspil. Hvis det er mangel på æstetisk fornemmelse, så må vi have billedkunstfaget styrket med dets Sproget kunne blive nøglen til at skabe et nyt paradigme, hvor et inkluderende sprog skaber inklusion, hvor et anerkendende sprog giver selvværd, hvor et åbent, spørgende sprog genererer viden, hvor et legende sprog vækker nysgerrighed, og et kærligt sprog gør mennesker trygge enestående viden om, hvad skønhed gør ved mennesker. Det er os, der kan præge sproget i en positiv retning. Ord skaber, hvad de nævner Det er ikke Dansk Sprognævn, der bestemmer over sproget. Det faktum er der faktisk mange danskere, som er overraskede over. Retskrivningsordbogen, som udarbejdes af Dansk Sprognævn og godkendes af Kulturministeren, afspejler den måde, vi danskere dagligt bruger sproget på. Og det er da langt mere spændende, end hvis en autoritet sad og afgjorde sprogets udvikling nye ord viser endnu engang sort på hvidt, at sproget er i hastig forandring. Det er godt. For hvilke perspektiver åbner det ikke? Når vi kollektivt er i stand til at flytte sproget så meget, viser det, at vi også har forandringskraft til at flytte og ændre andre systemer. Ord skaber, hvad de nævner, og det giver håb om, at vi sammen kan ændre systemer og forbedre fællesskaber og relationer. For forandringerne i sproget viser jo, at hver enkelt person kan gøre en forskel. Med en vågen bevidsthed og et nyt livskundskabsfag i skolen kan de forandringer blive meget positive. Sproget kunne blive nøglen til at skabe et nyt paradigme, hvor et inkluderende sprog skaber inklusion, hvor et anerkendende sprog giver selvværd, hvor et åbent, spørgende sprog genererer viden, hvor et legende sprog vækker nysgerrighed, og et kærligt sprog gør mennesker trygge. Når vi ser, hvor markant det kan fordybe en relation mellem en voksen og et barn, at tonen er anerkendende og nysgerrig (frem for f.eks. rosende og belærende), så kan vi måske begynde at ane, at der vil ske en dybdegående forandring i det øjeblik, at også kroppens og sansernes sprog, herunder empatisk træning, billedkunst og musik, bliver en langt større del af børns hverdag. Så, kan jeg sove roligt uden mareridtsagtige drømme, siden ordet probenreuter røg ud? Det tror jeg nok, jeg kan. Men jeg kan til gengæld ikke sove roligt uden den æstetiske, sanselige, empatiske og musikalske dimension i sproget. Jeg kan ikke sove roligt, hvis vi fortsat tillader en uddannelse for vores børn, som er blottet for dannelse, og hvor kun ud og fuld fart frem er tilbage. Retskrivningsordbogen er ordbog med de officielt fastlagte stavemåder, bøjningsformer og retskrivningsregler i dansk. Ordbogen redigeres og udgives ifølge Sprognævnsloven af 14. maj 1997 af Dansk Sprognævn, der ifølge Retskrivningsloven af 14. maj 1997 også fastlægger den danske retskrivning; ifølge lovens 2 skal retskrivningsnormen følges af alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene. Det samme gælder ikke-offentlige uddannelsesinstitutioner, som modtager dækning af driftsomkostningerne på halvdelen eller mere, og private og selvejende skoler, hvor børn opfylder undervisningspligten. Den første officielle retskrivningsordbog var Svend Grundtvigs Dansk Haandordbog (1872). Den næste var Saabys Retskrivningsordbog (1891), hvis 8. udgave kom i Den blev efterfulgt af Dansk Retskrivningsordbog (1923), udgivet af Undervisningsministeriets Retskrivningsudvalg, forgængeren for Dansk Sprognævn, og med seneste optryk i Derpå fulgte Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog (1955), som var den første officielle ordbog efter retskrivningsreformen i Den blev i 1986 afløst af Retskrivningsordbogen, som i 1996, 2001 og 2012 udkom i revideret udgave. Kilde: Den store danske encyklopædi. Helle Solvang er vært i Danmarks Radio på Sproglaboratoriet på P1. Læs mere på www. dr.dk/p1/sproglaboratoriet, hvor du også kan være med til at vælge Årets ord 2012.

19 nr. 6 / december Grænselandet genforenet En undersøgelse fra Region Syddanmark viser, at danskere og tyskere mellem Ejderen og Kongeåen er mere enige med hinanden om livets værdier, end de er med det øvrige Danmark og Tyskland. Af Rikke Kjølby Hvad er vigtigt i tilværelsen? Det spørgsmål har Region Syddanmark stillet til en stor gruppe danskere og tyskere, bosiddende i grænselandet mellem Ejderen og Kongeåen, i en ny værdiundersøgelse, der bliver offentliggjort i næste måned. Fælles for grænselandets beboere, hvad end de er danskere eller tyskere, er, at de anser arbejde, familie, politik og religion for vigtigere, end deres landsmænd gør Undersøgelsen viser, at de to grupper har flere fælles livsværdier med hinanden, end de har med det øvrige Tyskland og Danmark. Det skriver Kristeligt Dagblad. Mødes i ånden Selv om grænselandet historisk set har været skueplads for flere krige mellem Danmark og Tyskland, så er der stor enighed blandt de to folkefærd på hver sin side af grænsen, når man taler om, hvad der er vigtigt i tilværelsen. Meget tyder på, at netop fordi grænsen gennem tiden er blevet trukket flere forskellige steder i området, har der udviklet sig en forståelse hen over den, siger Johanna Lundström, der er chefanalytiker i Region Syddanmark. Fælles for grænselandets beboere, hvad end de er danskere eller tyskere, er, at de anser arbejde, familie, politik og religion for vigtigere, end deres landsmænd gør. For eksempel mener 20 procent af danskerne og 25 procent af tyskerne i grænselandet, at politik er meget vigtig. Til sammenligning er det ikke mere end 12 procent af danskerne og 7 procent af tyskerne i resten af landet, der har samme holdning. Genforening af Slesvig Netop grænselandets specielle historie er ifølge formanden for Grænseforeningen, Finn Slumstrup, grunden til, at befolkningen i grænselandet nærer større følelser for for eksempel politik. I Danmark plejer man at omtale det, der skete i 1920, som Genforeningen. Men man kunne lige så godt sige, at ved den lejlighed blev det århundredgamle hertugdømme Slesvig skåret midt over. I dag, hvor der er mindre fokus på de nationale modsætninger, træder bevidstheden om de fælles vilkår tydeligere frem. Man kunne kalde det en genforening af Slesvig, siger Finn Slumstrup. Farvel til fordommene Det tætte fællesskab i livsholdninger, der er mellem grænselandets folkeslag, kan bruges konstruktivt, mener Erla Hallsteinsdottir, der ved Syddansk Universitet står i spidsen for et forskningsprojekt om de fordomme, som kan præge kommunikationen mellem danskerne og tyskerne. Det er oplagt, at hvor kulturerne møder hinanden, vil man kunne finde flere mennesker, som vil kunne bidrage til, at vi bedre kan forstå hinandens måde at tænke på i stedet for at fastholde negative stereotypier, som ikke passer, siger Erla Hallsteinsdottir. Grænsen.dk følger op på Region Syddanmarks undersøgelse, når den udkommer omkring årsskiftet.

20 20 nr. 6 / december 2012 Man skal lade sig udfordre Forfatteren Tine Enger hiver teltpælene op og flytter et nyt sted hen, når hun har brug for nye udfordringer. Det sætter identiteten og selvopfattelsen på prøve, siger hun. For et år siden flyttede hun til Flensborg. Hendes seneste bog er bl.a. et opgør med begrebet Udkantsdanmark. Af Anette Jensen Tine Enger flyttede til Flensborg for et par år siden. Ganske vist var springet ikke så stort, for hun kom fra Sønderborg, hvor hun havde boet nogle år sammen med sin mand. Men de to havde lyst til at bosætte sig i Flensborg og bor i dag i en skøn lejlighed lige ved fjorden med udkig mod det vestlige Flensborg. Eliten taler provinsen ned Tine Enger er forfatter, skribent og foredragsholder. Tidligere på året udgav hun klummesamlingen Udkantsdanskerne helt tæt på, en samling skarpe og humoristiske klummer, hvor hun spidder flere af tidens tendenser, tåbelige udtryk og trender. Bl.a. giver hun udtrykket Udkantsdanmark et kraftigt skud for boven. Kan man overhovedet tale om et Udkantsdanmark, når Danmark kun er på størrelse med et fransk amt? spørger Tine Enger. Hun mener, vi er godt i gang med at dele Danmark op i to: et Danmark og et Udkantsdanmark. Et dem og et os. Men vi skyder os selv i foden, pointerer hun, for smag lige på ordet udkant. Det signalerer punktet før afgrunden stedet, som er langt fra centrum centrum forstået som der, hvor alt det sjove foregår. Udkantsdanmark er med andre ord helt yt. Godt og vel danskere dem, der bor i de større byer er inde i varmen. Alle de andre, den anden halvdel af Danmarks befolkning, er udkantsdanskere. Tine Enger skyder på medierne og filmbranchen, som bruger ordet Udkantsdanmark negativt og taler hele provinsen ned. Hun finder det ejendommeligt, at de ikke har sans for, at det måske netop er i de såkaldte udkantsområder, livet for alvor begynder at blive interessant. Man udfordres kun, når man flytter Hvordan kan det være, at I er flyttet fra en udkant af Sønderjylland til en anden udkant i Tyskland? For mit vedkommende handler det om udfordring at sætte sig selv i spil på en ny måde og blive usikker, famlende fx på sproget, omgangsformer og kulturen og derved genopdage sig selv. Jeg har en broget baggrund med en walisisk mor og en halvt dansk, halvt norsk far, er opvokset i Odense og har boet i Frankrig, København, Sønderborg og nu i Flensborg. Ingen af mine flytninger har været særligt planlagte. Jeg springer ud i det. Jeg kan lide forandringen, der sætter min identitet og selvopfattelse på prøve. For hvem er jeg? Hvad er jeg? Dansk, britisk, norsk, Det ejendommelige er, at man ikke har sans for, at det måske netop er i de såkaldte udkantsområder, livet for alvor begynder at blive interessant fransk, fynbo, udkantsdansker, wannabe-europæer? Udfordringen kan kun opnås ved en fysisk flytning. Her på kanten af Danmark og Tyskland har jeg mulighed for at have kontakt til familie og venner i det danske, og alligevel sætte mig selv på prøve. Man kan hurtigt blive tilbagelænet og selvfed gennem indforstået bekræftelse fra venner og familie, men når man står alene og ikke kender nogen, så har man kun sig selv. Alle spørger: Hvem er du? Og det, tror jeg, er sundt for sjælen. At bo i et andet land rusker op i en, så f.eks. identitetsspørgsmålet er blevet mere nærværende for mig end nogen sinde før. Jeg har altid følt mig anderledes og balancerende på kanten med et kik ind til flere værdier og forskellige nationale selvopfattelser. Det sætter tanker i gang og inspirerer mig også i mit arbejde som forfatter. Høflighed kan lægge en diskussion død Har flytningen levet op til dine forventninger? Ja og nej. Jeg synes, Flensborg er en skøn by med ufatteligt mange kulturtilbud. Folk er meget høflige, ja, nærmest

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2013

Tale til sommerafslutning 2013 Tale til sommerafslutning 2013 Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende og til alle medarbejdere. 10. klasserne

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Cykle mellem tvende have

Cykle mellem tvende have Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Cykle mellem tvende have Naturskønne cykelture mellem Nord- og Sydslesvig 21. juni 27. juni 2015 Efter 150-året for 1864 vil vi cykle rundt i grænselandet:

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød SØNDAGSCAFÉ I SCT. OLAI SOGNEGÅRD PROGRAM 2015/2016 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE Arrangør: Sct. Olai menighedsråd Hurtigt overblik Søndag d.

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere