Fra efterårets fugleskydning. Fotos Bjørn. Herolden. Marts Årgang 12 Nummer 1. Er der nogen der ved hvad klokken er? Foto af Martin Holm 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra efterårets fugleskydning. Fotos Bjørn. Herolden. Marts 2008. Årgang 12 Nummer 1. Er der nogen der ved hvad klokken er? Foto af Martin Holm 1"

Transkript

1 Fra efterårets fugleskydning. Fotos Bjørn Herolden Marts 2008 Årgang 12 Nummer 1 Er der nogen der ved hvad klokken er? 32 Foto af Martin Holm 1

2 Udgivet af: Vennekredsen Bornholms Middelaldercenter Stangevej Gudhjem. Tlf Redaktion: Pia Girotti Bjørn Ørding-Thomsen Ole Boyer Pedersen Ansvarshavende: Niels Erik Rasmusen Indlæg til Herolden: Reaktion på forespørgsel. I foregående nr. af Herolden eftersøgte redaktionen kommentarer og kritik. Det har ikke været noget stort arbejde at sortere dem, da vi kun har modtaget 1 og et par mundtlige roser. Den ene påpegede en for dårlig korekturlæsning, der kunne spare os for ærgerlige fejl. Som f.eks. at kalde folk ved et forkert navn, som jo er en dødssynd. Kritikken rammer lige i plet, Indhold 3 Nyt fra centret 5 Modediller gennem tiderne 9 Rosenkransen 12 Middelalderdragter fra Norge 17 Rensning og smedning af myremalmsjern 20 Middelalder-kanon 22 Spedalske i middelalderen 25 At farve rødt med svampe 28 Plukkerier 30 Nyt fra lavene Herolden udkommer 4 gange om året. 1/3, 1/6, 1/9 og 1/12 Deadline den 15. i måneden før udgivelsen. Oplag ca. 350 og vi ved godt, det er en gammel uvane ikke at få givet sig tid til en ordentlig korrektur. Det giver sig selv, at det er alles ansvar at levere artikler til tiden for, er vi pressede i den sidste fase af opsætningen, smutter der nemt noget med som burde være opdaget. Derfor undskyld Tot. Vi prøver at gøre det bedre, for at kunne levere et læseværdigt blad til medlemmerne. Med venlig hilsen, Redaktionen umiddelbart før stormanden holdt sit taffel. Papegøjeskydning er en gammel tradition fra middelalderens håndværkerlav. Papegøjeskydning eller fugleskydning bliver afholdt den dag i dag ved byfester eller i borgerforeninger - dog nu med riffel. At "have skudt papegøjen" gav stor anseelse, og vinderen skulle give en t ø n d e ø l u n d e r g i l d e t. T i l gengæld skulle vinderen, ind til næste års gilde, gratis beværtes ved fremvisning af vindertrofæet, som i dette tilfælde er en papegøje støbt i sølv. Vi havde et godt fremmøde med omkring tredive deltagere i alderen 11 år til ca. 65 år. Selv om alle skød efter bedste evne, tog det alligevel en times tid at få pillet "papegøjen" ned af sin pæl. Vi nåede dog lige af få en vinder inden tusmørket havde sat en stopper for vores kamp med bue og pil. V i v i l h e r ø n s k e v i n d e r e n "Alex" (Alexander Mortensen) tillykke med titlen som årets mand "der har skudt papegøjen". Frank Hildegard-lavet Vi har haft en meget stilfærdig sæson indtil nu - størst fremmøde var der til vores filmaftener (baggrunden for Arnfilmen og Kingdom of Heaven), hvor alle i vennekredsen var inviteret - Buelavet stillede nemlig med 4 mand! Denne situation er ikke holdbar, og vi holdt derfor et møde her sidst i februar for at analysere situationen og finde en bedre måde at fungere på. Vi blev enige om, at Hildegard-lavet i stedet for at være en lukket klub for nogle få skal være igangsætter og inspirator for aktiviteter for hele vennekredsen. Her i foråret betyder dette, at alle i vennekredsen hermed er inviteret til vores emneaften torsdag den 27. marts, hvor vi beskæftiger os med naturvidenskab. Herudover arrangerer vi en 2-dagestur til Vadstena - tidspunktet er ikke fastlagt endnu - det bliver nok i slutningen af maj eller starten af juni. Bjørn 2 31

3 Kursus-weekender Vinteren 2007 og forår 2008 Der har været rigtig mange personer, s o m h a r d e l t a g e t i v o r e s kursusweekender. Vi har siddet meget tæt sammen (næsten på lårene af hinanden), for der skal jo være plads nok til alle. Kursisterne er både gengangere fra tidligere år, som skal udvide deres middelalder udstyr, og en del nye, som starter fra bunden af med sko og dragter. Vi har 3 familier, hvor forældrene hjælper deres børn med at fremstille dragter og sko - en dejlig summen af samarbejde. To af mændene har lært at støbe i smedjen og er i gang med lave ringspænder og bæltespænder. Vi har også gæster, som bare kommer forbi for snakke om middelalder-liv og -dragter, alle er velkommen til at besøge os. Nyt fra lavene Det er nogle rigtige hyggelige dage. Vi forsætter 3 weekender endnu og slutter af den første weekend i maj. Derefter er der ikke mere undervisning, man kan dog stadig køber materialer om fredagen efter aftale med Helle. Helle Pfeiffer eller Buelavet Tilbage i oktober 2007 blev der udråbt, at stormanden holdt gilde for alle de mange vennekredsmedlemmer, der havde vist sig på middelaldercentret i løbet af sommeren. I samme anledning valgte buelavet at afholdt den årlige Papegøjeskydning. Vi havde en smuk dag, til at gennemføre skydningen, som foregik Sommerens Temauger Så er vi så småt begyndt at kunne ane starten på den kommende sæson. Der er blevet arbejdet intenst med de mange nye temaer - men nu er vi kommet så langt, at de fleste aftaler er i hus og det ser meget spændende ud. Uge 27 Ridderturneringen Frilanserne fra Norge bliver omdrejningspunkt i denne uge en spændende gruppe, der kan alt, hvad man forventer af en riddergruppe. I ugen vil der også være musik og enkelte boder. Ideen med denne uge er også at prøve at lave en middelalderuge, hvor det er samværet, der har den højeste prioriteret således forstået at alle, der har lyst til at komme og leve i middelalderen, slå en lejr op, opstille en handelsbod eller komme som frivillig, er hjertelig velkomne. Forskellen på turneringsugen og middelaldermarkedet er i virkeligheden den, at der i turneringsugen ikke ydes nogen service fra centrets side så enhver må klare sit. Men vi stiller naturligvis bad, toilet og campingareal frit til rådighed. Vi håber at kunne skabe et rum, hvor det er lysten til at være sammen i middelalderen, der driver værket. Uge 28 Får og uld Her har vi lavet en aftale med nogle meget dygtige uldfolk fra Historisch Openluch Museum fra Eindhoven i Nyt fra centret Af Niller Holland til at komme og vise viden og kunnen. Fåreavlerforeningen på Bornholm og fåreavlere i Sverige har vist deres interesse og der er ved at blive indgået aftaler med en lang række fåre-freaks, der hver i sær bidrager med afholdelse af workshops, foredrag og praktiske værksteder. Det er meningen, at vi skal nå op på et meget højt fagligt niveau, - og at temaugen på sigt vil komme til at tiltrække fårefolk og historiske formidlere fra hele norden. Uge 29 Middelaldermarkedet Planlægningen er meget langt fremme - og bliver stort set på samme måde, som vi alle kender det fra de tidligere år. En af de store ændringer i 2008 vil være, at der ikke er storm på stormandsgården. Det er vores erfaring igennem flere år, at den store publikumstilstrømning, der er ved netop denne del, gør, at alt for få kan se, hvad der foregår og det er meget ærgerligt. Derfor har vi nu taget konsekvensen og laver en større forestilling nedenfor amphi-bakken. Det vil være en Tjekkisk gruppe med soldater og heste, der vil optræde med det mere end 30 min. lange show. På amphi-bakken vil mere end 1500 mennesker kunne få det fulde udbytte af showet. Der vil naturligvis være masser af musik, gøgl, ridderturnering, markedsboder, arbejdende værksteder og meget, meget mere. Stormandsgården vil være beboet af flere af vores dygtige formidlere. Mange middelaldergrupper har tilmeldt sig ugen - og lige nu strømmer tilmeldingerne ind fra de mange 30 3

4 frivillige, som vælger at bruge en uge af deres sommerferie på Bornholms Middelaldercenter. Uge 30 Dukketeater Ida Tjalve og Tinka kommer og viser deres altid spændende forestillinger. Ud af naturens materialer fremtrylles de mest fantastiske dukker. Gruppen optræder med dukkerne - men der vil også være mulighed for at deltage i workshops, hvor både Centrets egne formidlere og billedskærer vil deltage. Ideen med denne uge er som med Fåreugen: at skabe et forum for dukkemagere og dukketeater-folk i hele Norden. På sigt er det meningen at udvide kredsen til de baltiske lande hvor der er en meget lang tradition for dukketeater. I forbindelse med temaugen vil der i Centrets udstillingslokale på Rågelundsgård være en unik udstilling af Mathias Köhler s mange dukker og dukketeatre. Mathias har i en menneskealder beskæftiget sig med dukketeater, og det er glædeligt, at vi i temaugen kan få lov til at udstille alle disse spændende genstande. Mathias vil dagligt være at finde blandt sine dukker og fortælle om dukker og dukketeatre. Besøg af Arkitekt Rudolf Rechl Bornholms Middelalderunivers begynder ligeså langsomt at forme sig. Det store projekt, som indeholder en større opgradering af middelaldercentrets oplevelsesdel, bygning af et helt nyt Historama samt etablering af hostel og hotel, - havde d februar besøg af arkitekt Rudolf Rechl. Rudolf skal være med til at skabe det arkitektoniske omkring hostel, hotel og Historama (middelaldereksperimentarium). Efter lange diskussioner om hvilket udtryk bygningerne skal have, er styregruppen kommet frem til at der bygges moderne, - men med dyb inspiration i den danske middelalder. Rudolf har bygget middelalderinspireret i flere år - og vi ser frem til samarbejdet med ham. Lige nu venter vi så bare på at få nogle konkrete forslag til byggeriet. Prøv at klikke ind på hans hjemmesider: Renovering af middelalderpladsen Efter i 11 år bare at have bygget og bygget uden egentlig at have vedligeholdt, er tiden nu inde til at sætte gang i denne del. Der er rigtig mange ting, der trænger til en kærlig hånd, hvorfor centrets bestyrelse har ansat tømrer og billedskærer Nikolaj Itenov som renoveringshåndværker. I første omgang er han gået i gang med at lægge nye tage på de 3 bulhuse i middelalderbebyggelsen. Farverhuset og Pottemagerhuset har allerede fået nyt tag - så nu er turen kommet til Gildehuset. I den seneste storm var der en del af palisaden, der lagde sig ned så her forestår også et stort stykke arbejde med at få det hele til at tage sig ordentligt ud til den kommende sæson. Nikolaj fungerer i sommerhalvåret som historisk formidler. Hilsen Niller I dag fængsles stadig flere af hendes kvindelige billedsprog, som henter næring fra naturen, og af hendes feminine teologi. Mange af os nulevende migrænepatienter genkender os selv i Hildegards beskrivelse af migræneforløbet. Efter at have været nede i helvedet er det vidunderligt at fyldes med nye, rene ideer, få passerseddel til de raskes verden og forhåbentlig få det til at lykkes med at vende det negative i migrænen til noget positivt. Uddrag fra Migränbladet, Eva Ermenz, Migrænikerforbundet i Danmark Overtro og snegle At røre en sort skovsnegl ved følehornene giver held og er samtidig en god anledning til at ønske. Hvis en gravid kvinde vil vide, om hun venter en dreng eller en pige, skal hun hælde brændte og knuste sneglehuse i sin urin: Flyder det ovenpå venter hun en pige, synker det til bunds venter hun en dreng. Når en sort skovsnegl viser sig ved et hus, betyder det sygdom og nød. Der kan ventes regn eller blæst, hvis man ser mange sorte skovsnegle fremme. Kryber skovsneglen med en klat jord eller grus på halen, bliver det regnvejr. Kryber den med et grønt blad, varsler det tørvejr. Træder man med vilje på en skovsnegl, bliver det regnvejr eller torden dagen efter. Kilde: Overtroens ABC af Kristian Kristiansen og Folk og fauna Ondt i ryggen - men ikke tid til massage så prøv Hildegard af Bingen s Galanga-vin mod akutte ryg- og skulderspændinger. 1 tsk. Galanga-rod koges 1-3 min. i ¼ liter hvidvin, sies gennem et klæde. Drik 1-2 små snapseglas om dagen VARM På Holbrogaard kan du købe tørret Galanga-rod. Fra efterårets fugleskydning. 4 29

5 Plukkerier Af Pia Girotti Modediller gennem tiderne Af Jette Overlund Hildegard von Bingen Hildegard von Bingen ( ) - den første kvinde, som beskrev sin migræne Hildegard von Bingen var en bemærkelsesværdig kvinde. Hun var først på mange områder. I en tid, hvor yderst få kvinder overhovedet forsøgte at blive forfattere, var Hildegard allerede kendt med sin produktion af betydende teologiske og visionære værker, og hun var rådgiver for både biskopper, paver og konger. Hun anvendte naturens egne lægemidler i forskningen og skrev afhandlinger i naturhistorie og om anvendelsen af urter, dyr, træer og sten indenfor medicin. Hun er den første komponist, hvis biografi er blevet kendt. Hendes musikstykker blev fremført i klostret. På trods af, at hun ikke er blevet helgenkåret, kaldes hun nu altid Sankt Hildegard, og hendes livsværk er meget interessant for dem, som studerer religionshistorie. Hun blev født som det tiende barn i en adelsfamilie og blev tidligt betroet et kloster, som man brugte det på den tid. Hun begyndte allerede i treårs alderen at se syner af lysende genstande, og man indså tidligt, at hun bar på en unik begavelse. Hildegard var kun otte år, da hun blev overladt til et benediktinerkloster og blev til sidst abbedisse for sit eget kloster i Bingen, Tyskland. Hvad derimod ikke så mange kender til er, at hun led af migræne. Hildegard von Bingen modtager en vision Selve lidelsen er ikke skildret i detaljer, men mange af hendes åbenbaringer viste sig i tilslutning til hendes auramigræne. Det påstås til og med, at hendes visioner var en følge af den tilstand, hun ofte befandt sig i. Den måde, hvorpå hun skildrer sine visioner, tyder klart på klassisk migrænesymptomer. Hun taler ofte i sine beretninger om fosforlignende lysende figurer i synsfeltet, stjerner, som bevæger sig oppefra og ned i synsfeltet, og til slut total blindhed. Efter et anfald beskriver hun sin tilstand som euforisk. Hun lades med ny energi og fyldes af en uendelig skabertrang. 1. Søndag i fasten d. 10.februar anno 2008, medens vintergækker og erantis står og lyser på den grønne grønne bred af Præstabækkinj, mødtes en snes mennesker fra vennekredsen på BMC i de lyse mødelokaler på Raagelundsgård, for at finde ud af, hvad der gemmer sig i og under tøjet på middelaldermennesket. Vi har alle stået med dragtovervejelser, og denne eftermiddag kunne vi få svaret på nogle af vore spørgsmål. Systuen på BMC har igennem årene indsamlet viden og udviklet dragtmodeller, der er en væsentlig del af BMC s succes og til stor glæde og praktisk anvendelse for os aktører og de gæster, vi har igennem året. Tøjlageret på Centeret indeholder alt lige fra 200 bonde-børnedragter over de spedalskes skidne klude, skarpretterens mørke strudel, bispens dragt og dragter til stormand og frue. Igennem årene har diskussionerne omkring hovedlin, kappernes længde og indfarvning af stoffer bølget frem og tilbage. Cand. Mag. Camilla Luise Dahl (C.L.D.), uddannet dragthistoriker fra Københavns Universitet, ville gerne berige os med beretninger om underbeklædningen i middelalderen. Fra inderst til yderst. Undertøj som vi kender det i dag; minimalistiske bomulds strenge eller silkeagtigt kunststof er af nyere dato. I middelalderen brugte man lag på lag af tøj, af praktiske grunde eller for at angive sin status i verdenen. Hørte du til de velstillede, kunne du tillade dig at have flere lag tøj på, enten uld på uld eller lærred (hørlærred) skiftevis med uld. De inderste kjortler (M/K dragter) var samtidigt nattøj. Lin-klæder betegnede både sengetøj og undertøj. Igennem eksempler fra kalkmalerier og kalenderbøger viser C.L.D. os, hvordan moden ændrer sig igennem tiderne. De inderste klæder Klædedragten var sæsonbetonet på den måde, at man om vinteren havde lag på lag på lag, hvor man om sommeren klarede sig med tynde kjortler på den bare krop. Camilla fremhævede, at kalkmalerierne ikke gengiver et troværdigt billede af almindelige middelaldermenneskers dragter, da maleren er bundet af sin religiøse opgave, men alligevel kan vi 28 5

6 se antydningen af dragtbrug, når der på kirke-væggene er gengivet syndere og opstandne, der er klædt af til skindet og kun lige netop har underklædning på. De stakkels let påklædte mennesker bærer kropsnære broger, meget lig nutidens boksershorts; både med lange og korte ben. I kalenderbøgerne, hvor årets gang beskrives v.hj.a. bondens arbejde, er bønderne afbilledet i bar overkrop, og vi ser kvinder med tynde smalle sommer-kjortler, der ikke forhindrer brystets udgang, eller en fransk kvinde med to lag tøj, sandsynligvis underbeklædning i lærred og kjole i uld. De inderste klæder kunne for en kvinde se sådan ud: hovedtøj/hat, net, særk og kort hose evt. med hosebånd eller strømpe (nålebundet). For manden var det: nathue/hat, skjorte, broger, korte eller lange (det kom an på modens krav) og strømper, enten som indesko eller som tyk sok i støvlen. Her i norden brugte vi lange ærmer til kjortlerne, der kunne være brede eller smalle. En ærmeløs trøje til mænd udviklede sig til en pelsforet dragtdel, man kunne binde hoserne fast på. Netteldug Camilla mener, at brugen af brændenælde-stof sandsynligvis er glemt i middelalderen. Der kan gemme sig nældestof under betegnelse lærred, når den nævnes i skriftlige kilder, man har blot ikke bekymret sig om at præcisere hvilken slags hør, nælde eller blår, det drejede sig om. Klæder til hverdag og fest Man havde gangklæder og kirkeklæder og rejseklæder, sandsynligvis korte kapper til daglig brug og store pelsforede kapper/tæpper til rejsebrug. Et norsk gravfund viser, hvordan dragterne blev båret lag på lag, store halsudskæringer med løbegang, åbent vævede kjortler med spor af en fersk rødlig farvning og røde handsker! Fundet er gjort i kirkegulvet, og de påklædte lig er sandsynligvis piger. Camilla mener, at det at lade sit tøj farve, er et udtryk for overskud. Landbofamilierne, som jo var mere end 80% af den samlede befolkning, havde ikke tid og økonomi til at beskæftige sig med at farve deres eget tøj. Derimod kunne de overordnede gejstlige og stormands-familierne bevise deres overlegenhed ved at iklæde sig prangende, farvede vævninger i lærred, klæde og silkestoffer. et nyt hold vand og koges atter i 15 minutter. Der skal bruges i alt 5 liter vand til 100g garn. 6. Suppen afkøles og garnet koges heri i ca. 1 time og afkøles i suppen og skylles grundigt. Husk at komme eddike i første hold skyllevand. (eller man kan tilsætte eddike til suppen de sidst 10 minutter. Suppen kan bruges igen. Du får da en gul eller orange farve. Jeg koger ind imellem stokkene af stokkene af i denne suppe. Cinnoberslørhat giver røde og orange farver Kanelslørhat giver orangefarver. Prøv både med gråt og hvidt uldgarn. God fornøjelse Lisbeth At koge sejd = koge en heksesuppe/en tryllesuppe. En sejdkvinde = en troldkvinde Litteratur: Hjørdis Hald Andersen. Svampefarvning, ISBN Svampevennerne arrangerer ture, så du kan lære de forskellige svampe at kende. Det er både en dejlig naturoplevelse og lærerigt. Jeg lokkede Lisbeth, til at tage mig m e d i s k o v e n, e n d e j l i g efterårssøndag, forrige år. Vi plukkede en hel del cinnoberslørhatte, og havde en dejlig tur. Derefter gik vi i gang med at farve noget hvidt uldgarn jeg havde, og sikken en farve jeg fik ud af det, helt fantastisk flot. Det blev til et par nålebundne vanter uden fingre som I kan se på billedet, for øvrigt mit første forsøg med nålebinding. 2., 3. og 4. afkog blev naturligvis lysere og lysere, men dog stadig flotte farver. Pia Girotti I klostrene havde man dress-code; naturfarvet uld inderst og yderst, og alt efter hvilken orden man tilhørte, mørke eller lyse klæder ovenover. Klostrene producerede pragttekstiler til bisper og paver; broderier og silkebånd (lister). Klædestoffer og lærredsstoffer blev af de troende brugt som betaling ved tiende til kirken. 6 27

7 Når du kommer hjem sorterer du svampene, er det kanelslørhat eller cinnoberslørhat eller er du meget heldigt at få nogle blodrøde slørhatte? Stokkene skilles fra hattene. Cinnoberslørhat Og nu skal du bestemme dig for om du: 1. vil koge dem af med det samme. 2. fryse dem ned i mælkekartoner eller 3 om du vil tørre dem. Men du kan sagtens, i først omgang, stille dem hen til videre forarbejdning til næste dag, udendørs, i skyggen hvor der er koldest.husk at se efter om du har fået nogen flåter (rågefnat) på dig. Nu begynder du at koge s e j d Bejdsning af garnet: Bejdse til 100g. garn Alun 25g og/eller 10g vinsten eller Tin 3g og 15g vinsten. Jern og kopper kan bruges til efterbejdse. 1. Garnet vaskes og ombindes 2. Bejdsen laves til og garnet kommes i det lunkne vand. der varmes langsomt op til 80-90g 3 Garnet koges (max. 90 grader) i bejdsen en times tid og afkøler. Det er vigtigt at bevæge garnet hele tiden, specielt i begyndelsen. 4. Derefter kommes svampene i: 500g friske svampe eller 50g tørrede svampe til 100g garn. Kog garn og svampe udendørs eller sørg for effektiv udluftning 5. Svampene koges af en gang i ca. 15 min., svampene sies fra, og kommes i Hvor pokker blev den af Købmænd og perlestikkere I formidlingen på BMC forklarer vi omkring Hansestædernes handelsruter, at (uld) klæde er en vigtig handelsvare; byernes udvikling giver flere mennesker adgang til disse varer, mens det ude på landet stadig var vævekællingerne, der sled med markarbejde, hegle, karte, rokkehoved og vævene. Disse kvinder kunne rejse rundt med deres fag og handle med materialerne. Ved hofferne, fortæller Camilla, kunne der ligefrem være særlige silke- og klæde-handlere, der handlede sig frem til de fineste stoffer fra Flandern, perler fra Asien og metaltråde fra Mellemøsten. En skræddermester/mesterinde? kunne virke som designer og lede en systues arbejde med perlebroderier, fine vævninger, silke- og lærredsstoffer efter de nyeste strømninger fra Reimes, Køln eller Polen. Skaktern og pling pling Ligesom vi kender det fra nutidens modeskift, gentog moden sig selv med x interval. Lever du længe nok, indhenter moden dig! En designer genopdagede måske et element fra Uppland eller Polen (hvor moden ikke skiftede så hurtigt) og kunne så dupere sine konkurrenter i Burgund, Roma eller Nürnberg med nyt snit. Holder man af pling pling (også kaldet tingel-tangel), kan man se eksempler på modeluner i senmiddelalderen, som de har overlevet i de klædninger, som man har givet helgenfigurerne i den katolske kirke. Her kan man se 26 7

8 klædninger med metaltråd, slebne glassten og penninge-stykker. Der findes desuden optegnelser af overklassens vilde mode: skaktern i sølv og lyserød, eller orange, lyseblå og rød, og disse tyske modediller forsøgte konger og paver forgæves at neddæmpe og forbyde. Nathuer Hoveddug, huer og hatte er et kapitel for sig, som Camilla har skrevet om i sin forskning. Kvinden kunne have et bånd eller net inde under hovedlinet, som hun kunne fæstne sløret på. Dette kunne være nålebundet eller sprang. En hat er i middelalderen en hovedbeklædning - ikke nødvendigvis med skygge men som en hue eller kyse. 3 farve reglen Da Camila havde afsluttet sit foredrag forsøgte vi at få gang i kaffemaskinerne, og derefter var spørgelysten stor; vi kom omkring farvning/ blegning af hør med eller uden svampe, længden på kvinders strudler, svøbelsesbørn, børn der bæres i slynger, snabelsko igennem tiderne (kendes fra 1200 populært igen i og 1400-tallet), skøn-farvede eller sletfarvede kiler, nålebundne sokker og hvordan 2-farve reglen bliver til 3- farve reglen på BMC. Tænk, sikke meget vi vidste om linklæder, da vi mødtes og snakkede sammen; mon vi ser spraglede landbofolk til sommer? Vil du vide mere: Camilla Luise Dahl, Hvad hed tøjet; Dragtbetegnelser fra , ses på /pdf/ hvadhedtojet.pdf At farve rødt med svampe At farve rødt med cinnoberslørhat (Cortinarius. cinnabarinus) og kanelslørhat (Cortinarius cinnamomeus) Hvis du har plantefarvet før, ved du sikkert også, at der ikke er nogle af vore hjemlige planter der kan give den højrøde farve. For at farve rødt har man i vikingetiden og i middelalderen. måtte importere den røde farve fra Østen, enten som kraprod eller som skarlagenklæde. Cocenillen kom først til Europa med Amerika s opdagelse. Rød og blåt var på den tid forbeholdt den herskende klasse og de øverste gejstlige personer. Kanelslørhat Om man har farvet med svampe da? Det ved man ikke? - og dog, man har farvet med lav, der er en slags svamp, den giver rødlig farve hvis man er heldig. Jeg var for 20 år siden på et kursus i svampefarvning her på Bornholm, da var det helt nyt her i landet. Af Lisbeth Ilsøe Hvad gør man? Cinnoberslørhat Først skal man finde svampene. Her på øen vokser de i unge bevoksninger med birk og gran, ofte i små lysninger op af gamle træstubbe. Grantræerne skal ikke være for høje, ca. 3m. Jeg følger ofte dyrevekslerne ind i mellem træerne. (Men pas på, du kan let miste orienteringen, når du går med ned næsen i jorden). Det er klogt at have en med der kender svampene, du lærer dem dog hurtigt at kende. Tidspunktet er sidst i september og indtil nattefrosten sætter ind. Forsyn dig med gammelt tøj, gummistøvler, en lommekniv og en kurv, gerne med et par plastbakker i, så du kan sortere svampene på stedet. Du skal bruge ca. 500g svampe til 100g garn. Fortvivl ikke hvis du ikke finder så mange i første omgang, du henter blot flere en anden dag. Du får samtidig en herlig naturoplevelse, væk fra alfarvej. 8 25

9 lidt af et sats, men dels troede man stærkt på det, og dels var det ikke så meget livet på jorden, man fokuserede på, men det, der kom bagefter, og det skulle helst være i himmerige. Rembrandt: Jesus helbreder en spedalsk Dødeligheden Spedalskhed er sjældent dødeligt, men dels har man nok i sin svækkede tilstand været mere modtagelig for andre sygdomme såsom blodforgiftning og dårlige nyrer, og dels blev ens levevilkår også væsentligt forringet, når man fik sygdommen. Hygiejnen har sikkert heller ikke været i top på disse Skt. Jørgensgårde, og selvom raske har givet både gaver og almisser, har der nok ikke været den bedste forplejning. Hertil skal lægges, at et menneske både psykisk og fysisk svækkes, når det bliver så totalt udstødt af samfundet, at det ikke engang må være i nærheden af andre mennesker. Hvad ved vi i dag om spedalskhed? Spedalskhed er en bakterieinfektion (mycobacterium leprae), der kan betragtes som kronisk, da den har et meget langvarigt forløb. På trods af, at sygdommen er frygtet og berygtet, er dens smitsomhed ikke særlig stor undtaget under særligt dårlige hygiejniske forhold. Sygdommen har sjældent i sig selv et dødeligt forløb, men kan være stærkt misdannende og invaliderende, da den medfører bestående skader på huden og i nervesystemet. Man får knuder på kroppen, der bliver til sår, der ikke vil læges. Musklerne svinder ind, og nerverne svulmer op og fungerer dårligt. Blandt symptomerne ses misfarvede knuder og fortykkelser i huden samt lammelser og følelsesløshed i muskler og hudområder, som stimuleres af nerver, der er angrebet af sygdommen. De angrebne legemsdele visner, og det kan ske, at en finger eller en tå falder af. Desuden kan man blive døv, blind og tabe håret. Spedalskhed forekom tidligere over hele verden, men er nu begrænset til udviklingslande. Man skønner, at der på nuværende tidspunkt findes omkring 15 millioner spedalske i hele verden. Behandlingen af spedalskhed sker med antibiotika. Ofte må medicinbehandlingen fortsættes i et par år. De vævsskader, som er forårsaget af sygdommen, er desværre varige. Birgitte Bernstein "Causae et Curae" Gruppen Causae et Curae består af 4 medlemmer. Vi er desuden alle medlemmer af middelaldergruppen Insanis Solis. Artiklen er et uddrag af internetstedet : middelaldermedicin Begyndelsen De første munke havde som hovedopgaveopgave at lovprise Gud og bede. Det startede i Østeuropa allerede i 300-tallet, hvor munkene hver dag skulle recitere eller synge alle Davids 150 salmer. For at holde regnskab med dette brugte mange en pose med 150 småsten, nødder, bønner eller lignende. Senere benyttedes et stykke reb med 150 knuder - og det var begyndelsen på rosenkransen. På vores breddegrader kendes dette fra 800-tallets Irland, hvorfra det bredte sig med den irske missionering - og dermed også til Danmark. Folk, der boede tæt på klostrene, blev betagede af dette - men da de ikke kunne læse og ikke kunne latin, Rosenkransen Af Bjørn Ørding-Thomsen Myte En rejsende munk gjorde holdt for at hvile og bede. Nogle forbipasserende røvere så ham og besluttede at overfalde ham. Men Jomfru Maria viste sig (dog ikke så munken så det), og hvert Ave Maria, der udgik fra munkens læber, blev til en rose, som Jomfru Maria samlede op og flettede til en blomsterkrans omkring sit hoved. Selvfølgelig blev røverne dybt berørte af dette og lod munken være i fred. Herfra stammer forbindelsen mellem Ave Maria og rosen(kransen) samt traditionen med at bære rosenkransen omkring hovedet. havde de ingen muligheder for at fremsige Davids salmer - derfor kunne de i stedet fremsige 150 Fader Vor (lat. Pater Noster). De fik derfor også brug for en form for rosenkrans. I starten af middelalderen blev bønnen, Ave Maria, meget udbredt, og rosenkransen blev derfor knyttet til 150 fremsigelser af Ave Maria Navnet, rosenkrans (lat. rosarium, der betyder rosenhave), stammer fra en gammel myte. Middelalderen I løbet af middelalderen blev bønnen, Ave Maria, populær - og da denne bøn op til midten af 1300-tallet var meget kort, blev det efterhånden denne bøn, der blev bedt med rosenkransen. 24 9

10 Ave Maria I starten af middelalderen bestod et Ave Maria kun af ærkeengelens hilsen ved Mariae bebudelse (Lukas 1, 28) - på latin: Ave Maria, gratia plena, Dominus tecum - eller på dansk: Hil dig Maria, fuld af nåde, Herren være med dig. I starten af 1200-tallet begyndte man at tilføje Elisabeths hilsen (Elisabeth var mor til Johannes Døberen og kusine til Maria - Lukas 1, 42) - på latin: Benedicta tu in mulieribus et benedictus fructus ventris tui, Jesus - eller på dansk: Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Endelig tilføjede man (fransiskanerne?) den sidste del i denne gang ikke et bibelcitat. På latin: Sancta Maria, mater dei, ora pro nobis peccatoribus nunc et in hora mortis nostrae - eller på dansk: Hellige Maria, Guds moder, bed for os syndere nu og i vores dødstime. Samtidig blev rosenkransen udviklet. For det første blev materialerne ofte mere kostbare. Selv om snoren kunne være en krans af simpelt garn (f.eks. hør eller uld) eller læder, så gik der prestige i at have en fin (og kostbar) rosenkrans, så snoren var ofte rød silke - eller hvis det skulle være meget fornemt: en kæde af ædelt metal. Nødder og bønner blev erstattet med forskellige former for forarbejdede perler - de simpleste var runde uudsmykkede perler af træ eller ben, mens finere rosenkranse havde perler, der kunne være fint udskåret træ, ben eller horn - eller perler af koral, rav, ædelstene eller ædle metaller. Rosenkransen var befolkningens primære smykke, og havde man kun råd til et enkelt smykke, var det ofte rosenkransen, der også fik denne funktion (at signalere velstand, ville man vel sige i dag). Det gik så vidt, at der sidst i 1200-tallet kom forbud mod prangende rosenkranse hos dominikaner- og augustinermunke. En rosenkrans med 150 perler er ikke praktisk at bære omkring hovedet, så en rosenkrans med 50 perler (en såkaldt chaplet) blev ofte benyttet. Rosenkransen havde ofte en kvast, et kors eller et helgenbillede til at markere start/slut. Rundt omkring i den katolske verden så man dog også mange andre udformninger af rosenkransen - nogle steder var det en lige snor med perler (altså ikke en krans) - andre steder fik den en helt anden udformning. På de steder og i de tider, hvor man skulle skjule sin tro, kunne det være en fingerring med 10 små knopper (en dekade-ring) og en større start/slutknop. Endelig ses der kranse med meget varierende antal perler. Udelukkelse fra samfundet og fælleskabet Sygdommen greb dybt ind i den syges tilværelse. Ved mistanke om smitte blev der efter middelalderens regler tilkaldt folk fra den nærmeste Skt. Jørgensgård. De studerede så symptomerne, og deres dom var lig med en slags dødsdom. Uanset samfundslag og stilling blev man frataget sin ejendom, ens familie og laug var ved lov ikke længere forpligtet over for en, og den eneste mulighed for at opretholde livet på en nogenlunde udholdelig måde var Skt. Jørgensgården. Når det var blevet konstateret, at en person var smittet, blev han bortvist fra det så livsnødvendige fælleskab. Det kunne f.eks. ske ved en dødemesse i kirken. Når messen var forbi, førte præsten den syge ud af kirken, hvor han gav ham en kappe, en hætte, handsker, en skralde, en kniv og et bælte. Så øste han 3 skovle jord ud over den syges hoved, som ved en begravelse, og sagde "Min ven, du er død for denne verden". Derefter måtte den syge forlade alt, og der var kun Skt Jørgensgården tilbage. P.g.a dragten og skralden kunne alle se at han var spedalsk, og det var også meningen, så kunne man holde sig på afstand af ham. Reglerne var hårde og psykisk invaliderende. Fra nu af måtte den syge ikke gå ind i et hus, hvor der var raske; han måtte ikke spise eller drikke sammen med raske; han skulle gå på midten af gaden; og ville han tale med nogen, måtte han vende ansigtet efter vinden. Han måtte ikke røre ved rækværk eller vaske hænder offentlige steder, og ville han købe noget, måtte han ikke røre ved det, men pege på det med en stok. Det var udelukkelse på højeste plan. Da det blev lov i ca. midten af tallet, at man som spedalsk skulle opholde sig på en Skt. Jørgensgård, måtte de syge kun forlade gården ved særlige lejligheder, bl.a. når de skulle indsamle almisser, som var disse gårdes hovedindtægt. For at raske ikke uforvarende skulle komme i kontakt med en spedalsk, skulle de syge advare med skralder og klappeinstrumenter af træ, så de raske kunne nå at komme af vejen. Når den syge til sidst var så dårlig og hjælpeløs, at han ikke kunne passe sig selv, blev han passet af andre syge, der endnu ikke var så dårlige, eller af raske mænd og kvinder, der havde påtaget sig at passe spedalske. Det kunne enten være ægtefæller eller anden familie, der havde valgt at følge den syge, eller mennesker, der ønskede at gøre noget godt. I middelalderen mente man, at resultatet af regnskabet efter døden blive blive mere til fordel for en selv, hvis man havde gjort gode gerninger i livet. For os i dag kan det virke som 10 23

11 Spedalske i middelalderen Spedalskheden var uden tvivl middelalderens store kroniske folkesygdom. Man mente dels, at spedalskhed var en straf fra Gud, og dels, at det var meget smitsomt. Det er forståeligt nok, at man har oplevet det sådan, for vist smitter det, men middelalderens mangel på hygiejne, samt den måde middelalderens mennesker levede på d.v.s meget tæt på hinanden i hverdagslivet, var med til at udbrede sygdommen. Det er sandsynligt at spedalskheden kom til Danmark via vikingernes rejser til og fra England. Det angelsaksiske ord for spedalsk licprowere minder en del om det gammelnordiske ord for sygdommen, ; licprar Skt Jørgensgården Skt. Jørgensgårdene lå uden for byerne og havde navn efter den helgen, Skt Jørgen, der specielt beskyttede de spedalske. Skt Jørgensgården i København lå ved den sø, der har navn efter den: Skt Jørgens Sø. Som sagt mente man, det var uhyre smitsomt, man lod de spedalske isolere på Skt. Jørgensgårde, først som et tilbud til den spedalske, senere ved lov. Det var de første hospitaler i Danmark, og faktisk er ordet spedalsk eller spitalsk afledt af hospital og betyder bare: lidelse som kræver hospitalsophold. Spedalskhedshospitalerne i Danmark blev ledet af en forstander. Der var ofte Af Birgitte Bernstein en kirke eller et kapel tilknyttet stedet, ellers måtte de spedalske gå til den nærmeste kirke og følge messen udefra gennem et hul i muren Det var som regel "tjenende brødre eller søstre" der passede Skt. Jørgensgårdene. Selv om de havde et vist kendskab til helbredende urter, havde de ingen illusioner om at kunne kurere de syge. Skt. Jørgensgårdene var udelukkende til beskyttelse for de raske. På Skt. Jørgensgårdene var der regler, der på nogle områder gav de syge bedre vilkår, end de ellers ville have haft. Bl.a hed det sig, at der kun måtte sove 3 i en seng. Det lyder måske grumt, men i betragtning af, at det ikke var ualmindeligt, at en hel husstand og ofte med tjenestefolk sov i samme seng, har der alligevel ligget gennemsnitligt færre i de spedalske senge. Der er også regler for, hvor ofte de syge skal have rent sengetøj m.v., og et klosterhospital med en god forstander er på højde med det bedste, man kender i den tid. Muligvis har det på nogle måder været en lettelse for de syge at komme på hospital, i det mindste var de da sikret en eller anden form for føde. Desuden kunne de få den menneskelige kontakt, de ellers via deres sygdom var totalt afskåret fra. Man så også med lidt mildere øjne på dem, som lod sig indlægge, for så var der styr på dem, og det betalte man gerne for ved at give almisser. Rosenkransen blev efterhånden opdelt i dekader (med hver 10 små perler) - adskilt med en større perle. Hver af de små perler svarede til et Ave Maria og de større til et Pater Noster. Ved starten af rosenkransen blev der tilføjet en perle, hvortil man skulle fremsige et Gloria, og evt. nogle Pater Nosterperler. Variationer af rosenkranse Rosenkransen kendes ikke kun i den kristne verden. Indenfor bl.a. islam, hinduisme og buddhisme møder man også rosenkranse i forskellige former - men alle med samme formål: at vejlede i fremsigelse af bønner eller lovprisninger. En rosenkrans i Islam (en subha) består af 100 perler i 3 grupper og hver perle repræsenterer et af Guds navne. En russisk rosenkrans består af 103 perler bundet sammen i 2 parallelle linier som en (Jakobs-)stige. En Fransiskansk krone, er en rosenkrans fra 1422, der består af 7 dekader, der hver består af én Pater Noster-perle, ti Ave Maria-perler og én Gloria-perle. De 7 dekader repræsenterer Jomfru Marias 7 glæder og sorger. Den Birgittinske rosenkrans, består af 7 Pater Noster-perler (Jomfru Marias glæder og sorger) og 63 Ave Mariaperler (én for hvert år i hendes liv(?)) Birgitta af Vadstena 22 11

12 Middelalderdragter fra Norge I år var året hvor den norske arkæolog Marianne Vedeler disputerede med sin doktorafhandling (p.hd.) Klær og formspråk i norsk middelalder fra Oslo Universitet. Vedelers afhandling gennemgår arkæologiske fund af livklædninger fra middelalderens Norge og placerer dem i en dragthistorisk kontekst. Blandt andet gennem at sammenholde bevarede dragtfragmenter med gengivelser af dragt i skulpturer og malede billeder fra samme periode. Vedeler har benyttet sig af nogle af de nyeste arkæologiske metoder til at undersøge dragterne, c-14-metoden, der gennem at måle kulstofindholdet i et givent materiale, kan placere materialet i en historisk periode. Flere dragtfragmenter har undergået pigment- og farveanalyse, for at kunne fastslå om dragterne oprindeligt var ufarvede og farvede, og i så fald med hviket farveemne. Et par dragter fra Uvdal i det norske Vestland, befinder sig på påklædte lig, og det har vist sig umuligt at adskille dragterne fra kroppene uden at ødelægge dem. For at kunne studere og fastslå snit og udseende på de enkelte dragtlag, har Vedeler benyttet CT-skanning, og det er der kommet særdeles interessante oplysninger ud af. Af Camilla Luise Dahl Fig. 1 viser et påklædt lig fra grav 33 i Uvdal kirke. En kvindedragt fra Uvdal Et af de mange fund Marianne Vedeler gennemgår i sin afhandling er et gravfund fra Uvdal kirke på Norges Vestland. I Uvdal fandt man i 1978 en række begravelser fra middelalderen med bevaret dragt- og tekstilmateriale. En fællesgrav i kirken rummede to børn og to unge piger. Studier af skeletterne viser, at børnene døde i en alder af 3-4 og 6-7 år og de unge piger mellem år gamle. Ligene i fællesgraven er nummereret grav Fællesgraven er dateret til tallet, nærmere bestemt 1300-tallets anden halvdel. I grav nr. 31 fandtes den ene unge pige, der havde været omkring 1,70 m høj da hun levede. Hun var iført flere dragter Mad: Bi Skaarup: Middelaldermad (Gyldendal). En underholdende bog om madkultur, kulturhistorie, kilder samt 99 opskrifter. Bente Leed: Danskernes mad i middelalderen (Ålykke). En kulturhistorisk kogebog. Erik Kjærsgaard: Mad og øl i Danmarks middelalder (Nationalmuseet). En gedigen bog om middelalderens mad og drikke på kryds og tværs. Lægekunst: Pia Bennike og Anne-Elisabeth Brede: Middeladerens sygdomme og behandlingsformer i Danmark (Medicin-Historisk Museum) En meget informativ lille bog om folkesundhed (elelr mangel på samme), sygdomme, sygdomsopfattelse samt behandlingsformer. Poul Hauberg: Henrik Harpestræng Liber Herbarum (Hafnia købes antikvarisk) tallets kendt danske urtekyndige læge og hans gennemgang af urternes virkning. Anita Achweiger og Susanne Kammerer: Hildegard af Bingens urtebog (Aschelaug). En sød lille bog om det 12. århundredes mest kendt nonne hendes sygdomsbillede og behandlingsformer. Suppleret med en nutidig vurdering af urterne og kurene. Jørgen Ladefoged: Hildegards Lægebog (Rhodos). Ikke blot én af de ældste lægebøger, men også en omfattende inføring i 1100-tallets sygdoms-opfattelse og videns-niveau. Romaner Umberto Eco: Rosens navn. Umiddelbart er der tale om en kriminalgåde - men bogen har en rigtig god beskrivelse af livet i et kloster og de religiøse problemer, man sloges med den gang. Ken Follet: Jordens søjler En glimrende beskrivelse af livet i den tidlige middelalders England - og en fremragende beskrivelse af katedralbyggeri. Jan Guillou: Bøgerne om Arn Fremragende bøger om middelalderen i Sverige (og skabelsen af staten, Sverige) og i Det Hellige Land. Film Bergman: Det syvende segl. Efter nogles mening den bedste film, der er lavet. En utrolig blanding af skønhed, gru og humor - og samtidig en storslået beskrivelse af middelalderens Sverige. Rosens Navn. Fin filmatisering af romanen med Sean Connery i hovedrollen. Arn - tempelridderen Filmatisering af Jan Guillous bøger

13 For nogle år siden blomstrede kanonerne - der kom den ene kanon efter den anden om alle mulige emner. Jeg savnede en middelalderkanon - men den kom aldrig, så nu må vi åbenbart selv konstruere den. Jeg er langt fra kompetent til at udvælge de relevante værker, så jeg vil nøjes med at komme med en beskeden start på listen og samtidig komme med en kraftig opfordring til alle i Vennekredsen om at bidrage. I første omgang har jeg valgt fagbøger, romaner og film som hovedgrupper - men er det en god og fyldestgørende opdeling? Skal der være flere kategorier - f.eks. flere fagbogskategorier - eller skal vi droppe romaner og film? Send jeres kommentarer til Heroldens redaktion og hjælp os med at udarbejde Danmarks bedste middelalderkanon. Fagbøger Middelalder-kanon Generelt: Niels-Knud Liebgott: Middelalderen i Danmark (Aschehaug). En omfattende, historisk beskrivelse af middelalderen, omhandlende levevis, krige, kirkeliv og kulturliv. Af Bjørn Ørding-Thomsen Mange forfattere: Middelalderens Danmark (Gad). Igen en omfattende historisk beskrivelse af historisk forløb, levevis, kirkeliv samt kunst og kultur. Lene Halskov: Velkommen til Middelalderen. (Bornholms Midelaldercenter). En oplysende og underholdende bog for enhver, der interesserer sig for hverdagsliv og forunderligheder i middelalderen. Michael Nordberg: Den dynamiske middelalder (Per Kofod). En særdeles underholdende og lærerig bog om alt det som ikke bliver nævnt i andre bøger. Skønne citater og beretninger fra en farverig tid Finn Ole Sonne Nielsen: Middelalderens Bornholm (Bornholms Amt). En super god beskrivelse af den tilgængelige viden om levn fra middelalderens Bornholm. Kurt Villads Jensen: Korstogene (Politiken). Omfattende beskrivelse af den tidlige middelalders mange krige mod muslimer og andre, der blev betragtet som kirkens fjender. Palle Lauring: Valdemarerne (Gyldendals bogklub) Danmarks historie fra vikingetiden til og med Valdemar Sejr (1241) Palle Lauring: Valdemars sønner og unionen (Gyldendals bogklub) Danmarks historie Valdemar Sejrs død (1241) til 1412 over hinanden, inderst en særk af lærred og yderst en livklædning (kjortel) i uld, dertil bar hun en hætte og vanter. Livklædningen er af treskaftet uld, som nu fremstår som meleret gråbrun i både trend og islæt, dragten har ikke været farvet. Dragten er plisseret langs livet fra lidt under halsåbningen og omtrent 13cm ned (ca. til starten af livet). Halsåbningen på ulddragten er V- formet, en ca. 5 cm. bred stofbort i samme stof som resten af dragten, danner en kant på begge sider af halsen som er foldet ind mod denne med en 1,4-1,7 cm bred fold. Ved overkanten af brystet er båndene sammensyet, muligvis med kastesting. Båndkanten slutter ikke ved brystet men fortsætter ned fortil, desværre er den nedre del af ulddragten næsten forsvundet og der hvor den bevarede del af dragten når til, er den dækket af pigens arme, det er altså ikke muligt at se om den påsyede kant har nået helt til fodsømmen eller er stoppet længere oppe under brystet. Ærmerne er lange og vide, men afsmalnede mod håndledet, de afsluttes forneden med en ca. 1,5 cm bred fold. Dragtens ærmer er syet i to dele, den forreste del går langs ærmets forside og er gjort som en forlængelse af dragtens livstykke ved skulderen. Man kan således ikke sige at ærmet er isat et ærmegab, men at øverste del af ærmet udgør en del af dragtens forstykke. Hvor ærmet møder livstykket ender det i et skarpt <-formet stykke. Den anden del af ærmet udgør ærmets bagside, og de to ærmedele mødes på midten langs ærmets fulde længde og er sammensyet med en lang tværgående søm. Fig.2. Det er ikke muligt at se om ærmet på bagsiden har haft yderligere småkiler for at give større vidde og bevægelsesfrihed for bæreren, men der er ingen spor af kiler i de bevarede dele af ærmerne. Fig. 3 viser hvordan dragten måske oprindeligt tog sig ud. En barnedragt med hætte I samme fællesgrav er fundet en dragt fra et af børnene, (grav nr. 33), der var ca. 6-7 år da de døde. Det kan ikke siges med sikkerhed om barnet var en 20 13

14 dreng eller pige. Barnets dragt havde ligesom dragten i grav nr. 31 plisseret fortil, men uden den påsyede stofbræmme fra halsudskæring og ned fortil. Dragten har haft skuldersømme og har dermed bestået af sammensyet for- og bagstykke. Ærmerne var indsat i et ærmegab og dermed forskellige fra de karakteristiske ærmer i grav nr. 31- dragten, men ærmernes dybe indskæring ind i dragtens liv på barnedragten, har alligevel givet indtryk af et smalt skulderparti og et rundt, vidt overærme der har rakt ind mod brystet. En anden dragt med sådanne runde, brede ærmegab kendes eksempelvis fra Margretheklædningen i Uppsala, men selve dragten har derimod en helt anden konstruktion. Fortil var dragten sammenholdt over brystet med et lille ringspænde. Fig. 4 Fig. 4. Som noget helt specielt ser det ud til at ærmer og kjoleliv har haft forskellig farve. På nuværende tidspunkt fremstår ærmerne som helt sorte mens selve dragten har en rødlig farve. Nærmere undersøgelser med farveanalyser kan imidlertid ikke påvise farvestoffer på hverken dragt og ærmer, og det kan dermed ikke påvises endegyldigt at dragten har været farvet i to forskellige farver oprindeligt. Barnet var ligesom den unge pige iført en hætte og bar dertil vanter. Vanterne var af vævet stof med rum til tommeltot og luffe til resten af fingrene. Farvet undertøj I fællesgraven fra Uvdal havde to af skeletterne undertøj på under dragten. Dette er de eneste fund af sin art, hvor påklædte lig fra middelalderen har været iført både undertøj og dragt. Under den plisserede ulddragt bar den unge pige en særk af hørlærred. Farveanalyser foretaget på lærredet viser at særken oprindeligt har været farvet med krap. Farven på lærredet har måske oprindeligt været en nuance af lys, en art fesen ferskenfarve eller let lyserød og altså ikke kraftig rød eller orangerød, der ellers forbindes med farvning med krap på uldtekstiler. Lærredet var et åbentvævet stof med få tråde pr. cm, nærmest lidt groft lærredstøj. Særken lader til, ud fra røntgenundersøgelser, at have haft et enkelt rektangulært snit med tilsatte rektangulære ærmer, der måske har haft kiler under armen, men hvilket desværre ikke kan ses tydeligt. Halsudskæringen har været temmelig bred og har nået helt ud til skuldrene, en ombukket kant foroven tolkes som en løbegang, da rynker langs den vide halsudskæring tyder på at særken har været forsynet med en snøre langs løbegangen. Fig. 3. Udpakning Det er vel også værd i denne sammenhæng at nævne, at alt arbejdet med at smelte slagge ud af lupperne, svejse dem til brugbare jernbarrer, smedning og svejsning af klingerne og opkulningen af dem, er foretaget i trækulsfyret esse, der er forsynet med to forholdsvis små håndbetjente blæsebælge. Fig. 4. Den opkullede klinge. Esser og bælge er i øvrigt også genstand for forsøg. Hvor små kan de være og alligevel fungere. Vores næste projekt nu da vi er blevet færdige med knivene bliver at svejse øksehoveder af jern og ilægge stålæg. Vi vil bruge moderne jern til disse forsøg, da det her handler om essernes/bælgenes ydeevne. Så, som det fremgår af teksten, er det ikke milelavet som sådan der laver disse forsøg, men da både Jacob og jeg er en del af milelavet, bliver der helt naturligt en sammenblanding. Fig. 5. Fil og klinger Vores tanke er, at vi på et tidspunkt har så meget styr på processerne knyttet til kul- og jernfremstilling, at vi igen kan samle en gruppe og optræde, men med en mere kvalificeret formidling af disse to håndværk, end det tidligere har været tilfældet. Kloge ord Ved Kvæld skal Dag du rose, Kone, når hun er brændt, Glavind, når det er prøvet, Mø, når hun er givet, Is, når du er kommet over, Øl, når det er drukket. Fra Den højes tale 14 19

15 genbrug og sparsommelighed, hvad det da også sagtens kan være. Vi oplevede imidlertid, at da vi gjorde vores første forsøg på at smede knivklinger, revnede de så meget, at vi pakkede stykkerne sammen og svejste dem til en ny jernbarre, hvorefter vi smedede knivsblade igen. Vil man kunne se resterne af de første knive på et røntgenbillede? Er de billeder jeg så for et par år siden i virkeligheden knive der er mislykket under fremstillingen og omarbejdet, og slet ikke genbrug?? Nå, det næste problem med vores knive er, at de jo er lavet af blødt jern, og altså ikke kan hærdes og dermed holdes skarpe. En løsning på dette kunne være, at man indsatte et stykke stål som æg. Men stål var en sparsom ressource, så vi har haft lyst til at forsøge os med at indsætte kulstof i overfladen på knivene for at opnå hårdheden. Vi har tidligere lavet file af jern og kullet dem op. De er blevet rigtig gode og fungerer fint både i ben og træ. Fig. 1. Indpakning Når vi kuller op, smører vi emnet ind i oksetalg, vikler det ind i læderstrimler og pakker det til sidst ind i en lerblanding som den vi bruger til at lave vore esser af. Den består af ler, sand og hestemøg. Fig. 1 og 2. Fig. 2. Klar til ler. Derefter lægger vi pakken i essen og blæser jævnt i ca. en halv time. Vi eksperimenterer lidt med tidsintervallet. Temperaturen holder vi lige under svejsevarme. Da vi ikke har så vi kan måle temperaturen i essen, må vi gøre det på øjemål ved at holde øje med farven inde i ilden. Der foregår så en hel masse kemi inde i pakken. Meget forenklet kan man sige, at det organiske materiale omkring kniven forbrænder med et iltunderskud inde i lerpakken, og en del af det kulstofoverskud der opstår, vandrer over og binder sig til jernet. Herefter kan vi hærde knivene som normalt, og få en hård overflade. Fig. 3 og 4. Foreløbig er det lykkedes ret godt med nogle file, og nu også med et par klinger lavet af myremalm. Vi er ret tilfredse med resultaterne, men det er en teknik vi skal arbejde mere med, for som sagt, der kommer hele tiden nye spørgsmål til. Fig. 5. Fig. 5 viser en smule af undertøjet ved skulderpartiet på den unge pige i grav 31. Man aner den brede halsudskæring med løbegangen og stoffets tekstur. Også barnet i grav 33 havde underklæder på. Dette bestod ligeledes af en skjorte/særk i et åbenvævet stof med få tråde. Også her kunne halsudskæringens form tolkes som en særk med sammenrynket løbegang, og har i det store hele lignet den store piges særk. Barnets undertøj var af ufarvet stof, sandsynligvis hørlærred. Dragter fra Guddal Det er ikke kun de spændende dragter fra Uvdal stavkirke, der gennemgås i Vedelers bog. Også dragter fra Herjolfsnæs i Grønland og fra Guddal i Norge beskrives og analyseres. Fra Guddal findes to mandsdragter fra middelalderen bevaret. Forskellige analyser til at vurdere dragstykkernes alder er blevet taget i brug, men pga. forureninger i prøverne har det ikke været muligt at komme en specifik datering nærmere. Dragterne kan dog tidligst være fra den tidlige middelalder/tidlig højmiddelalder, men muligvis yngre. Den ene Guddaldragt består af en knælang kjortel med vævede striber placerer horizontalt henover brystparti, skørt og på tværs af ærmerne. I siderne langs kjortellivet er der skåret indhak således at den får et mere figurskåret liv. Dragten er meget asymmetrisk skåret, der er eksempelvis kun en enkelt kile i den ene side, mens den anden side er skåret med en lille slids således at de to sider af dragten har optrådt visuelt ensartet. I siderne ved henholdsvis kile og slids er skørtet rynket en smule sammen. Fig Fig. 6. Fig

16 Dragten er noget fragmentarisk, det er kun det ene ærme der er delvist bevaret og partiet ved halsudskæringen mangler helt således at det ikke er muligt at se hvordan dragten har været lukket i halsen. Marianne Vedelers afhandling indeholder flere spændende fund af dragter og dragtfragmenter fra norsk middelalder. Vedelers afgrænsning er livklædninger, dvs. dragtstykker, der består af et livstykke med eller uden ærmer. Man finder således ikke dragttilbehør som hoser, hætter etc. men de gennemgås kort hvor de optræder i samlede fund. Vedeler placerer de enkelte fund i grupper ud fra snit og grundtype, eksempelvis livklædninger med rektangulært snit, livklædninger med skuldersømme m.m. Der henvises desuden til fund fra resten af Skandinavien. Man får som læser derved mulighed for at orientere sig i middelalderens dragter ud fra dragttype og danne sig et overordnet billede af middelalderens dragtkonstruktion ud fra det nuværende fundmateriale. Middelalderens dragter er dermed ikke kun et par enkeltstående fund, men de kan også placeres i en større sammenhæng ud fra fælles tekniske karakteristika. Vil man læse mere om de spændende fund af norske middelalderdragter, så kan Marianne Vedelers afhandling købes i bogform på siden: p a r t n e r / p r o d u k t. d o? produktid= &ept=2&pid=81&ro m=mp Vedeler, Marianne: Klær og formspråk i norsk middelalder. Phd.-afhandling i arkæologi. Det humanistiske fakultet, Oslo, Rensning og smedning af myremalmsjern Milelavet eksisterer stadigvæk (fragmentarisk) Milelavet har længe holdt lav profil. Men der arbejdes, om end i det små, stadigvæk. De store hovedaktiviteter som jern- og trækulsfremstilling er meget arbejdsog tidskrævende, og de kræver også at en del fysiske forhold er på plads. Så resultatet har været, at når vi lavede et forsøg, var arbejdsfordelingen mellem klargøring, opstilling og afrydning bagefter og den egentlige eksperimenteren alt for ulige fordelt. Dette faktum sammenholdt med at vores viden om og erfaring med især jernudvindingen på Bornholm stadig er begrænset, har gjort, at aktiviteterne har været på vågeblus i lang tid. Det der så foregår, er at Jacob og jeg har taget arbejdet med myremalmsjern op på vores ugentlige legedag. Vi har af vore forstående koner fået bevilget en aften om ugen, hvor vi kan afprøve nogle af de ting vi synes er spændende. Det handler ikke så meget om at producere noget, men om at få afprøvet nogle tanker og ideer. Rigtig spændende aftner, så stor tak til konerne. I sin tid lavede vi, på Middelaldercentret, en luppe som indeholder så meget kulstof, at den er umulig at smede. Af Niels Larsen (milelavet) Dette overskud af kulstof har vi lavet forskellige forsøg på at få fjernet, så jernet kunne anvendes. Dog uden det store held, men der er endnu nogle uafprøvede ideer til hvordan det kan lade sig gøre at få noget brugbart ud af det. Da vi startede milelavet op, var jeg på en tur til Ribe Vikingecenter, hvor jeg sammen med deres jernmager udvandt jern. Vi fik i løbet af en bidende kold efterårsferie frembragte et par flotte luppe. Den ene af dem, plus en luppe Jacob året forinden havde hjembragt også fra Ribe, har vi arbejdet med at få renset, så de er smedbare. Ikke helt uden problemer, men vi mener nu, at vi mestrer den del af det. Der har været mange erfaringer at gøre undervejs. Vi har af det rensede materiale smedet to knivklinger, som vi i øvrigt mener, er de første klinger af hjemmelavet myremalmsjern, der er frembragt på Bornholm i rigtig mange år. Det spændende når man kaster sig ud i sådan noget er, at det uundgåeligt afføder nye ideer og spørgsmål. Så listen af ting der skal afklares/prøves vokser støt. Jeg så for et par år siden, nogle røntgenbilleder af knivsblade, hvor man kunne se, at kniven var lavet af knivdele. Dette blev tolket som 16 17

HOT/NOT listen til Krigslive VIII (1/5) HOT/NOT listen til Krigslive VIII

HOT/NOT listen til Krigslive VIII (1/5) HOT/NOT listen til Krigslive VIII / listen til Krigslive VIII (1/5) / listen til Krigslive VIII Opdateret 10. oktober 2011 / listen til Krigslive VIII (2/5) og liste - hvorfor det? Følgende liste er foreløbige retningslinier til dragter

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard Forfatter Anna Balsgaard Dato Man Maj 23, 2005 10:38 pm Beskrivelse Hvad kan man selv gøre for at ens elverroll også ligner en elver? Kategori Kostumer Type Udstyrs Guide --------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Amy og Alice Design Ilse Funch

Amy og Alice Design Ilse Funch Amy og Alice Design Ilse Funch Dukkerne Sidse og Amy er strikket efter samme opskrift: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Gule nuancer garn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Kristendomskundskab Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse

Læs mere

Fjern fortid, Middelalder og renæssance. Før år 0-1600

Fjern fortid, Middelalder og renæssance. Før år 0-1600 Fjern fortid, Middelalder og renæssance Før år 0-1600. Syet af Kirsten Borger Ørslevklostervej 272 7840 Højslev kirstenborger@ofir.dk www.kirstenborger.dk 1 Indhold Før år 0-1600 1. Fjern fortid 2. Middelalder

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og

46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og 46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og ryg af sort glittet hørlærred. Mønstrede metalknapper.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

83 Odense Bys Museer nr. 1979/95 Hjemsted: Drejø Beskrivelse: Korsklæde, snip. Det består af en trekant af fint lærred, dertil er syet et 10 cm bredt stykke fint mønstret bomuld med en 5 cm bred kant af

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Tørklæder Udstillingsnr.: 137

Tørklæder Udstillingsnr.: 137 Tørklæder Tørklædet blev brugt af både mænd og kvinder. Hos mændene blev det bundet omkring skjortekraven som halsklud, og hos kvinderne blev det lagt over skuldrene og puttet ned i bullens åbning foran.

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Klædedragten i jernalderen

Klædedragten i jernalderen Klædedragten i jernalderen Elevgruppe 5. 6. klassetrin. Formål og historisk baggrund I Nordeuropa har menneskene til alle tider haft brug for at beskytte kroppen mod blæst og kulde. I lang tid anvendtes

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

H E L E E Nr 3 marts 2015

H E L E E Nr 3 marts 2015 H E L E E Nr 3 marts 2015 HELENENYT Nr. 3 (marts årgang 26) Plejehjemmet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

SFO Bakkeskolen. 1 S ide

SFO Bakkeskolen. 1 S ide 1 S ide Nyt fra SFO Bakkeskolen Personale: Vi siger tak for tiden her til Katrine og Christina, som har været studerende. Vi ønsker Katrine og Christina stor fornøjelse med udfordringerne fremover. Samtidig

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Materiale til dukken: Benene og kroppen: Armene: Fødderne: Montering:

Materiale til dukken: Benene og kroppen: Armene: Fødderne: Montering: Trine Materiale til dukken: Dukken: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Orange garn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet tyndt garn til brodering af ansigtet. Til fyld er der brugt

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Salmer: 408 218 236 --- 224 439 247 234 Læsninger: Sl 118,19-29; 1. Kor 5,7-8; Mark 16,1-8 Påskemorgen er opstandelse, op at stå, åbne døre, håb,

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen Også denne søndag følges højmessen og

Læs mere

Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Her stod de så, alle 50, ivrigt lyttende efter hvad Lene Hansen, med ryggen til, havde at fortælle om Blue Hors. Blue

Læs mere

Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420

Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420 1 Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420 Åbningshilsen I dag deltager mindst 14 diakoner i højmessen. I marts 1974 blev de 14 indviet her

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

DRAGTERNES FARVER. Louise Schelde Jensen, Ringkøbing-Skjern Museum/Bork Vikingehavn

DRAGTERNES FARVER. Louise Schelde Jensen, Ringkøbing-Skjern Museum/Bork Vikingehavn DRAGTERNES FARVER Louise Schelde Jensen, Ringkøbing-Skjern Museum/Bork Vikingehavn Et evigt ønske om at skille sig ud! Oldtidens og nutidens mennesker ønskede via dragt og udstyr at skille sig ud. Både

Læs mere

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850.

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850. Ærmetrøje og skørt 90. SÆM 5817. Hjemsted: Ukendt. Ærmetrøje og skørt af blåt, glittet ulddamask foeret med ubleget hørlærred. Trøjen har skjult snøring med 5/4 forskudte huller. Smal ryg med søm. Snøret

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV!

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! OPSKRIFTER PÅ LIDT AF HVERT TIL DEN NYFØDTE. Jeg håber at du må få glæde af dette udpluk af OPSKRIFTSBOGen og ønsker dig god fornøjelse. Med venlig hilsen JETTE STEEN

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-)

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) I sommers fyldte en helt særlig lille pige 5 år, og jeg ville gerne give hende en hjemmelavet gave. Jeg spurgte hendes mor, om der var nogen særlige

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Ulvsborg Tidsrejse til en befæstet stormandsgård i 1100tallets Danmark

Ulvsborg Tidsrejse til en befæstet stormandsgård i 1100tallets Danmark Ulvsborg Tidsrejse til en befæstet stormandsgård i 1100tallets Danmark Ulvsborg Historisk Værksted er landets eneste oplevelsescenter, der prøver at rekonstruere og levendegøre brydningstiden i Danmark

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere