Hedenskab, seksualitet og naturlighed.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hedenskab, seksualitet og naturlighed."

Transkript

1 Hedenskab, seksualitet og naturlighed. Af Grølheim. Mennesker har en tendens til at opfatte den kultur, man er vokset op i, som værende den rigtige og naturlige. Derfor kan det være vanskeligt at se objektivt på andre kulturer. Hvad de færreste måske er klar over, er, at fortiden også er en anden kultur. Ja, man kan lige frem kalde fortiden et fremmed land. Hvis vi skal forstå vores forfædres kultur, bliver vi nød til at vide noget om, hvor nutidens kulturelle normer kommer fra og hvad de er påvirket af. Det vil måske provokere nogen, at få at vide, at homoseksualitet er en social konstruktion fra omkring Hvad der nok vil provokere endnu flere er, at også heteroseksualitet er en social- konstruktion fra omkring (Se fks Foucault). Begge begreber blev opfundet, da kristendommen var ved at slippe sit tag i de vestlige landes befolkninger, og man havde brug for en ny forklaringsmodel, der ikke havde rod i biblen. Før 1880 var seksualitet defineret af kirken som henholdsvis dyd eller synd. Alle former for sex, der ikke havde formering for øje, blev opfattet som synd. Man opfattede ikke seksuel orientering som noget, man var født med, men som en fristelse fra Gud, som den fromme troende måtte bekæmpe i sit indre. Alle og enhver kunne altså blive fristet til sex med personer af samme køn, og det var ikke forskelligt fra at blive fristet til sex uden for ægteskabet, med en af modsat køn. Når ægteskab var forbeholdt to af modsat køn, blev det forklaret med, at formålet med ægteskab og sex var menneskets formering. I det Gamle Testamente er der et helt klart forbud mod samkønnet sex. I 3. Mosebog kap. 20 vers 13 står der bla at Hvis en mand har samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde, har de begge to begået en vederstyggelighed. De skal lide døden. De har selv skylden for deres død. Det vil sige, at der i biblen er dødsstraf for både den aktive og den passive. Den sidste sætning ophæver budet om ikke at begå drab, så den, der slår dem ihjel, ikke pådrager sig nogen skyld ved drabet. Læser man skriftstedet i sin helhed, vil man dog se, at vers 13 ikke adskiller sig væsentligt fra de andre vers, der omhandler ægteskabsbrud, incest, sex med ikke beslægtede familiemedlemmer, sex med dyr, sex med menstruerende kvinder og at have en dødemaners eller en sandsigers ånd i sig. For alle disse ting er der dødsstraf, og den, der slår dem ihjel, pådrager sig ikke nogen skyld ved drabet. Hvis en mand gifter sig med en kvinde og hendes datter, er dødsmåden endda foreskrevet. Biblen mener nemlig, at de skal brændes. Nu kunne nogen jo få den tanke, at sådan noget er skrevet i den bog, fordi folk var mindre tolerante, mere patriarkalske og reaktionære, i den tid hvor biblen blev skrevet. Det er i hvert fald et argument, der bliver fremført af fortalere for en mere tolerant kristendom. Der er bare ikke noget der tyder på, at det forholder sig sådan. Tvært i mod. I det samme kapitel i 3. Mosebog kap. 20 v23 står der Følg ikke det folks skikke, som jeg jager bort foran jer; de gjorde al den slags, så jeg væmmedes ved dem. Det vil sige, at ifølge biblen var det noget Kanaanæerne gjorde.

2 I den nære Orient var der i oldtiden, ifølge klassiske historikere, flere gudinder og enkelte guder, der havde en frugtbarhedsfunktion, til hvis ære, seksuelt samleje var en del af kulten. Det foregik under forskellige former, der i eftertiden med mere eller mindre ret er blevet benævnt tempelprostitution. I visse tilfælde var det både kvindelige og mandlige tempeltjener(inder) der havde sex med de mænd, der kom til templet for at ofre. Hvorvidt samkønnet sex også var en del af Kanaanæernes sekulære kultur, ved vi ikke, men det kendes fra den ægyptiske bronzealderkultur, at mænd godt kunne have sexuelle og følelsesmæssige forhold med hinanden og blev i visse tilfælde begravet sammen som ægtefæller, selv om de evt var gift med kvinder samtidig. På den tid Paulus levede, fandtes der ikke noget ord for homoseksuelle, men Paulus opfinder selv et ord ud fra den græske tekst til det Gl. Testamente. Arsenokoitai mandeliggere, som en henvisning til 3. Mosebog kap. 20 vers 13 en mand, der har samleje med en mand. Når Paulus her bruger spalteplads på at stadfeste Gl. Testamentes forbud mod samkønnet sex, i modsætning til alle de kosher regler, han ophæver, (fks. forbuddet mod svinekød, skaldyr og tøj af to typer garn), så er det ikke fordi, at samkønnet sex var ukendt i Romerriget. Tvært i mod. I den klassiske græske, eller hellenske, kultur, som det romerske samfund var en udløber af, var sex mellem personer af samme køn en del af normaliteten. Det til en sådan grad, at man kan kalde det hellenske samfund bi-normativt. Hvad der der ofte bliver fortiet i historietimerne, er, at mænd som Alexander d. Store og Julius Cæsar havde sexuelle og følelsesmæssige forhold til mænd. Og de var langt fra de eneste. Når man kan tale om, at det hellenske samfund var bi-normativt og ikke fks homo-normativt, så handler det om, at samfundet forventede, at man blev gift og fik børn med en af modsat køn, så slægten kunne videreføres. Ved siden af, kunne man så have forhold til én eller flere af samme eller modsat køn. Den kulturelle ramme varierede lidt fra sted til sted. Ofte var der snævrere rammer for, hvad kvinder kunne tilllade sig. Især hvad angår sex med modsat køn, da det kunne true slægtslinjen og mandens ære. Også i det Nye Testamente er der entydige fordømmelser af samkønnet sex. I romerbrevet kap. 1 vers skriver Paulus, at fordi menneskene dyrker afguderne prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente. Paulus mente altså, at trangen til samkønnet sex er påført af Gud, således at afgudsdyrkerne kan kastes i helvede. Det er også værd at lægge mærke til, at Paulus her også taler om kvinders samkønnede sex. Han udvidder altså forbudet i det Gamle Testamente til også at omfatte kvinder. Noget af det, folk først tænker på, i forbindelse med samkønnet sex i Grækenland, er det, der er kendt som pæderasti eller drenge-kærlighed. Her i nutiden kan der være en tendens til at sætte lighedstegn mellem pæderasti og pædofili, men det vil ikke være helt retfærdigt. Pæderasti var i udgangspunktet et pædagogisk ideal, hvor en ældre mentor (erastes) opdrager en ung mand (eromenos), til at blive en god samfundsborger. Det klassiske pæderasti kendes fra Athen, hvor den unge mand kunne være helt ned til en år og op til ca 20. I Athen var fokus på den klassiske litterære dannelse, men som det kan ses afbilledet på bla. græske vaser var indførelse i seksualitet også en del af dannelsen. Forholdet mellem den ældre og den yngre blev set som et kærlighedsforhold, hvor den ældre elskede sin elev og den yngre beundrede og respekterede sin mentor. Ofte er et sådan kærlighedsforhold i den græske litteratur beskrevet som en mere ophøjet form for kærlighed, end den mellem mand og kvinde.

3 kampstyrke, kaldet det hellige korps, var rygraden i Thebens militære magt og stærkt medvirkende til at vriste Theben ud af Spartas indflydelsesfære. Da Philip af Makedonien erobrede Theben, kæmpede det hellige korps til sidste mand. Ikke noget med løse håndled der. Den græske drengekærlighed satte sig også spor i den græske mytologi. Flere af de græske guder har deres egne eromenos. Fks er der en fortælling om Zeus, der i skikkelse af en ørn bortfører drengen Ganymedes. Også den homeriske helt Achilleus har en mandlig elsker ved navn Patroklos. I historien om den trojanske krig, bliver drabet på Patroklos årsagen til, at Achilleus genoptager kampen ved Troja, som han ellers havde trukket sig ud af. Historien skal nok ses som et billede Den græske drengekærlighed varierede fra sted til på det kriger-ideal, der gjaldt i Sparta og Theben. sted. I byer som Sparta og Theben var fokus på den militære opdragelse. Drengene var generelt lidt ældre end i Athen, når de fik en mentor. I Sparta kunne der være flere mentorer om flere drenge. Sparta var i sin egen selvforståelse et militært mønstersamfund, der var stærkt kønsopdelt. Mændene boede sammen på kaserner, også selv om de var gift. Mænd og kvinder kom kun sammen, når ægteskabet skulle fuldbyrdes. Kvinden blev iklædt mandsdragt, som hun skulle beholde, indtil hun var blevet gravid. Derefter kom hun tilbage til kvinderne, hvor hun fødte barnet. Zeus bortføre Ganymedes De klassiske kilder fortæller ikke meget om kærlighed mellem kvinder, men disse kilder har i forvejen en kønsmæssig slagside. Den lesbiske kærlighed har sit navn efter øen Lesbos. Der boede en kvinde ved navn Sapphos, der nok var den hellenske verdens fremmeste kvindelige digter. Sapphos elskede både mænd og piger, og de småstumper, vi har tilbage af hendes digtning, viser, at hendes kærlighed til piger ikke kun var sjælelig. I visse græske byer havde kvinderne større Det var opfattelsen, at det bånd, der blev knyttet gennem drengekærligheden, styrkede sammenholdet i de militære enheder langt mere, end loyalitet overfor en stamme eller en by. I Theben havde de en særlig kampstyrke, der bevidst var sammensat af mandlige kærestepar. Hver kærestepar udgjorde et bodyteam, der dækkede for hinanden på slagmarken. Denne Lesbisk fresco fra Pompeii

4 frihed end i andre: De spartanske kvinder var således berygtede, fordi de måtte dyrke sport og lære musik og dans, ting, som en pæn atheniensisk kvinde var fuldstændig afskåret fra. Vi har sange, netop fra det syvende århundredes Sparta komponeret for pigekor, der er fulde af flirt pigerne imellem. Endnu, 800 år efter, kunne Plutarch bemærke, at det var almindeligt, at fornemme spartanske kvinder havde forhold til unge piger. penetrerende, hvad end det var med penis eller med gladius. Derfor var det heller ikke usædvanligt, at en overvunden fjende blev røvpulet som tegn på romersk overherredømme. Det, der kaldes fallisk aggression. Det var ikke alle mænd i Rom eller Grækenland, der var rigtige mænd. Der fandtes i samfundet en subkultur af feminine mænd, der gik under betegnelser som efeminati, homo molis eller Cinaedi/Kinaidoi. De havde en lapset og aparte klædedragt, kvindelig frisure og overdrevent brug af makeup. De blev anset for at have en fej, underdanig og hedonistisk natur, der søgte at blive domineret. De var uden for de sociale normer i Romerriget. Ofte var det udlændinge eller utilpassede individer. De kunne være offer for satire og fks blive kaldt for spermcontainer, halvmand eller ligesom en kvinde. Det kan synes uværdigt og Mercur (Fresco fra Pompeii) I byen Rom havde drengekærligheden ikke helt det samme pædagogiske ideal som i Grækenland, selv om det blev efterlignet og praktiseret som et udtryk for klassisk dannelse. Det romerske mandeideal var, hvad vi i dag ville kalde macho. Den romerske mand kunne penetrere kvinder, slaver, drenge og feminine mænd og stadig blive betragtet som en rigtig mand. Objektet for den romerske mands begær var ikke vigtig. Det var derimod den seksuelle rolle. For den romerske mand var det vigtigt at være den penetrerende. Penis blev i oldtiden anset som et vigtigt og helligt symbol på både frugtbarhed, velstand og magt. For den romerske mand var penetration også forbundet med magt. Den penetrerende, den aktive, havde magten og den der blev penetreret, den passive, var den undergivne. I modsætning til, hvordan det havde været i Sparta og Theben, var det forbudt for romerske legionærer, at have sex med hinanden. De kunne sagtens have sex med både mænd og kvinder, sålænge de var den penetrerende part. Den romerske legionær var den Dionysos blev også af samfundet betragtet som sådan, men ikke desto mindre var det et valg, disse mænd gjorde. Det forhindrede heller ikke rigtige romerske mænd i at være sammen med og gennempule disse Cinaedi. Der var endda en kort overgang en Cinaedi, El-Galabalus, der blev valgt til kejser, selv om hans seksuelle status var med til at få ham afsat igen.

5 Der var i Rom en anden subkultur af kvinder, kaldet tribader, der ikke fulgte samfundsnormerne. Tribaderne blev kaldt mandhaftige og var den aktive part i et seksuelt forhold. Ordret tribade betyder gnubbere og henviser til en aktiv brug af klitoris. Tribaden var heller ikke lesbisk i moderne forstand, men kunne have sex med både kvinder og feminine mænd. I dag tror vi, at samkønnede ægteskaber er et moderne fænomen, men det foregik også i antikken. I Grækenland blev forholdet mellem en Erastes og en eromenes nogle steder bekræftet offentligt ved en bryllupsceremoni. I Rom var der endda flere kejsere der giftede sig med mænd. Hvor udbredt skikken har været i Rom vides ikke med sikkerhed, - og ægteskab mellem mænd havde ikke den samme retsgyldighed, som mellem to af modsat køn. Efter at kristendommen var blevet statsreligion i Romerriget, forbød de to kristne kejsere Constantius II og Constans i år 342, med dødsstraf, samkønnede ægteskaber. Loven var med tilbagevirkende kraft, så alle, der var gift på den måde, blev henrettet. I år 390 indførte Kejser Theodosius dødsstraf for den passive ved analt samleje mellem mænd. I år 558 udstrakte Kejser Justinian så forbuddet til også at gælde den aktive, således at ethvert seksuelt forhold mellem personer af samme køn, nu var forbudt med døden til følge. Der var allerede i hedensk tid en diskussion om drengekærlighedens berettigelse. Denne diskussion blev videreført i kirkefædrenes teologi og forstærket af biblens moral. Ikke mindst gennem argumentet, at formålet med alt sex er forplantning, og alt, hvad der ikke tjener forplantningen, er unaturligt. Kirkefaderen Augustin gik endda så vidt, at han opfattede seksuelt samvær, der bevidst udelukkede forplantning, som en alvorlig synd, selv om det sker blandt ægtefæller. sig nemlig, at seksualitet ikke udelukkende er noget, der tjener til forplantningen. Det tjener både til socialisering og magtdemonstration, for ikke at tale om adspredelse - at man gør det, fordi det er sjovt og dejligt. Nyere sammenfatninger af videnskabelige data, dokumenterer, at seksualitet, rettet mod eget køn, er et ret almindeligt udbredt fænomen i dyreriget. Det drejer sig ikke bare om tilfældig seksuel kontakt, men i mange tilfælde om par-dannelse, som varer livet ud. Hos mere end 1500 arter er samkønnet sex nu dokumenteret. Samkønnet sex i Tokugawa tidens Japan. Efter antropologer fra slutningen af 1800 tallet og frem begyndte, at rejse rundt til alle verdensdele og beskrev de derværende kulturer, har man opdaget, at samkønnet sex ikke bare var en dille, de havde fundet på i det gamle Grækenland. Det viser sig, at være et udbredt fænomen i alle kulturer. Mange steder har det taget former som minder om den klassiske oldtid. I dag ved vi mere om naturen, end man gjorde i oldtiden. Ja, end man gjorde for bare 50 år siden. Det viser Kriger med sin boy-wife fra Sudan (ca år 1900)

6 Hjalte og Bødvar bjarke Spørgsmålet er så, hvordan situationen så ud, hos vores egne germanske forfædre? Den gængse opfattelse er vel til dels stadigvæk, at store stærke vikinger bestemt ikke kan være bøsser. Det er dog mere noget der skyldes nationalromantikken og den fra kristendommen stammende skam over begrebet. Der er ingen anledning til at tro, at vore forfædre havde en kristen tankegang på dette område, før kristendommen blev indført. Det er bestemt ikke usandsynligt, at det førkristne Nordeuropa havde et lignende syn og praksis som i Sydeuropa - evt med variationer. Ja det ville være usædvanligt, hvis ikke det var tilfældet. I hvertfald svarer den nordiske mytologi ikke helt til det ergi-begreb, der kendes fra den islandske middelalderlitteratur og den norrøne middelalder-lovgivning. De klassiske historikere, Procopius og Ammianus, fortæller, at i hvert fald visse grupper af germanere, praktiserede den samme institutionaliserede drengekærlighed som grækerne. Her har det angiveligt drejet sig om en slags kriger-opdragelse af unge mænd. Disse har antaget den passive rolle, indtil de enten har vist sin duelighed i kamp eller dræbt et vilddyr som bjørn eller vildsvin. Der kan være en parallel til historien om Hjalte og Bødvar Bjarke fra Rolf Krakes Saga, hvor Hjalte først bliver regnet for en rigtig mand (eller kriger) efter, at han kan fremvise en dræbt bjørn og har drukket dens blod. Der fandtes muligvis også en parallel til de romerske Cineidi i det nordiske begreb haddingr. Det er et ord, der kommer af haddr der betyder kvindehår. Det vil sige, de med kvindefrisure. Haddingjar optræder flere gange i navnelister i forskellige sagaer. I sagaen om sværdet Tyrfing har skjoldmøen Hervør to onkler, der er Haddingjar. De beskrives som kun halvt så meget værd i kamp som rigtige mænd, og i sagaen udgør de det kønsmæssige modstykke til den mandhaftige skjoldmø Hervør. Endelig eksisterer der arkæologiske beviser i form af to små hængesmykker, hvis motiver er stærkt beslægtet med de såkaldte guldgubber. Hængesmykkerne forestiller to personer af samme køn i omfavnelse. Den ene, der viser to mænd, et løsfund fra Roskilde. Det andet, der viser to kvinder, fra en vikingetidsgrav fra Norsborg i Södermanland. At der her er tale om hængesmykker er interessant, fordi de har været beregnet til at vise frem. Derfor er det en nærliggende mulighed, at de to hængesmykker har skullet vise, hvem man mest havde lyst til at give en krammer. Det har været indvendt, at der kunne være tale om to dansepar, men det er en anakronisme, da pardans ikke blev opfundet før ca år Konklusion Det, at tænde seksuelt på, eller blive forelsket i personer af samme køn er ikke noget, der er forbeholdt et lille kontrært mindretal. Det forekommer naturligt hos mennesker såvel som dyr til alle tider og i alle kulturer. Homofobi stammer fra de forbud, der er skrevet ind i den kristne bibel og er udbredt til samfundsmoral da kristendommen fik magt i det Romerske rige. Det vil sige, at som hedning er det ikke forbudt, at have samkønnet sex. Som hedning er man ikke i bås som hverken hetero eller homo, men et menneske, som kan tænde på og blive forelsket i lidt af hvert. Kilder: Michel Foucault Seksualitetens Historie Allan A Lund I seng med Romerne Stephen O. Murray Homosexualities George Hinge Grækerne og homoseksualitet Tak til Morten Axboe fra Nationalmuseet for verificering af de to samkønnede hængesmykker.

Teologisk Debat Teologisk Debat Køn Sex og Ergi

Teologisk Debat Teologisk Debat Køn Sex og Ergi Teologisk Debat Teologisk Debat Køn Sex og Ergi af Grølheim Hvis du er hedning, er du biseksuel! Det kunne være den provokerende konklusion på denne artikel. Og dog! - Måske er det alligevel lidt misvisende!

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Tema Antikken og oldtiden. 12 bøger. Hvor handlingen foregår i en fjern fortid

Tema Antikken og oldtiden. 12 bøger. Hvor handlingen foregår i en fjern fortid Tema Antikken og oldtiden 12 bøger Hvor handlingen foregår i en fjern fortid 12 gode bøger, hvis eneste fællesnævner er at de foregår i en ganske fjern fortid. Her er krimier, dramaer, kærlighedshistorier

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Hvem var Jesus? Lektion 8

Hvem var Jesus? Lektion 8 Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET

MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen

Læs mere

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731.

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. 19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. Når man skal tilegne sig noget. Når der sker noget i ens liv, så tilegner man sig det udfra den situation, som man er. Man

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27, Side 1 15-04-2017. Tekst: Matt. 27, 31-56. Når vi samles til langfredags gudstjeneste, gør vi det i lyset af påskemorgen. Og med korset som symbol der fortæller os om Kristi forsoning. Korset der pryder

Læs mere

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN 4. søndag i advent 2016, Hurup Johannes 1, 19-28 O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN De har hørt om ham inde i Jerusalem.

Læs mere

Hvordan giver Moseloven mening? kasperbergholt.dk/jesus. Hvordan giver Moseloven mening?

Hvordan giver Moseloven mening? kasperbergholt.dk/jesus. Hvordan giver Moseloven mening? Hvordan giver Moseloven mening? Agenda 1. Forståelse af Bibelen? 2. Introduktion til Mosebøgerne 3. Gudsbilledet i GT og i NT 4. Nogle temaer i Mosebøgerne 5. Jesus og GT og mig og GT 1. Forståelse af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21. side 1 Prædiken til Nytårsdag 2017. Bording. Læsning. Lukas. 2,21. Godt nytår ønsker vi hinanden, og håber at det nye år bliver et godt år. For nogle år siden kaldte dronning Elisabeth året for anno horribilis.

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Nytår I 2016, Ølgod og Strellev kirker

Nytår I 2016, Ølgod og Strellev kirker I evangeliet til i dag hører vi om, at et barn får sit navn. Og jeg kan lige så godt indrømme det: Jeg har et problem med navne. Alle, der har gået til konfirmationsforberedelse hos mig, eller til minikonfirmandundervisning,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

grøftegravning fundet sted. Så lad os kikke lidt mere på dem ikke for at grave grøfterne dybere, men i håb om måske at skabe en fælles platform.

grøftegravning fundet sted. Så lad os kikke lidt mere på dem ikke for at grave grøfterne dybere, men i håb om måske at skabe en fælles platform. Selvkærlighed 1) Kærlighed til Gud Jesus sammenfatter loven i det dobbelte kærlighedsbud, og det første bud er kærlighed til Gud. Matt 22, 37): Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15.

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Salmer: På det sted, hvor de tre første evangelier fortæller om nadveren, fortæller Johannes, at Jesus vaskede disciplenes fødder. Men ikke et ord, fortæller

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

RG Grindsted Kirke 24/ kl

RG Grindsted Kirke 24/ kl 1 RG Grindsted Kirke 24/9-2017 kl. 16.00 Emne: God s Kingdom - NOW Præludium: Du regerer (se en smagsprøve her: https://www.youtube.com/watch?v=d7a6gxbgmzi) Velkomst v. Steen - mulighed for bøn nævnes

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Den almægtige Gud og menneskets vilje

Den almægtige Gud og menneskets vilje Lektion 4 Den almægtige Gud og menneskets vilje Forholdet mellem den almægtige Gud og menneskets vilje Den første skabelsesberetning fortæller os om den fjerne, mægtige Gud, der har fuldstændig kontrol

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Når vi bruger ordet hjerte som et symbol, betyder det, at symbolet og det, som det symboliserer, ikke ligner hinanden. Fx:

Når vi bruger ordet hjerte som et symbol, betyder det, at symbolet og det, som det symboliserer, ikke ligner hinanden. Fx: At være et hjerte Oplæg til fordybelse 1 Hvad betyder ordet hjerte? Et hjerte er som udgangspunkt det organ, der pumper blodet rundt i kroppen. Det er et fuldstændig nødvendigt og vigtigt organ. Uden hjertets

Læs mere

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT. Vrede Jeg begynder med at beskrive nogle stærke advarsler mod vrede, dernæst beskriver jeg et realistisk syn på vores vrede, og endelig kommer jeg ind på Jesu og Guds vrede. 1) Advarsler mod vrede Vi har

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Reformationsgudstjeneste Konfirmanderne medvirker Salmer: 487, 337, 289 / 336, 29 Rom. 3. 21-26 Rødding, 13. marts 2016 Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Men nu har Gud vist,

Læs mere

Roller: Helgi, Eskild, Gøtrik og Erik + fortæller

Roller: Helgi, Eskild, Gøtrik og Erik + fortæller Kopiside 3 Break 2 Læseteater med dilemmaer: Forårstinget Scene 1 - Anslag Roller: Helgi, Eskild, Gøtrik og Erik + fortæller Eskild, Erik og Helgi går hurtigt mod Jarlens telt. Bjarke indhenter dem og

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Fra Odin til Kristus. -Overgangen fra nordisk religion. til kristendom i Danmark. Tekst og idé: Emma Katrine Lyng Svensson. Lindholm Høje Museet

Fra Odin til Kristus. -Overgangen fra nordisk religion. til kristendom i Danmark. Tekst og idé: Emma Katrine Lyng Svensson. Lindholm Høje Museet Fra Odin til Kristus -Overgangen fra nordisk religion til kristendom i Danmark Indholdsfortegnelse Lærervejledning s. 1 Introduktion: Nordisk religion s. 2 Introduktion: Kristendommen s. 3 Mytologi: Jorden

Læs mere

Ansvar og forandring. At være et menneske Ansvar og forandring. Oplæg til fordybelse. 1 Hvad betyder ordet ansvar?

Ansvar og forandring. At være et menneske Ansvar og forandring. Oplæg til fordybelse. 1 Hvad betyder ordet ansvar? Ansvar og forandring Oplæg til fordybelse 1 Hvad betyder ordet ansvar? Ordet ansvar ligner det engelske ord answer (at svare). Ansvar vil således sige, at man skal svare og forklare sig om det, der er

Læs mere

Hvad sker der efter døden?

Hvad sker der efter døden? Lektion 10 Hvad sker der efter døden? Teorien om alles frelse bliver af modstandere skudt i skoene, at den har et svagt bibelsk belæg, og det er sandt, at skriftstederne, der taler for alles frelse, er

Læs mere

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og altid over det ene og det andet. Den gør det kun for

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

De syv dødssynder - Elevmateriale

De syv dødssynder - Elevmateriale De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen

Læs mere

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Af Bill Muehlenberg I Romerbrevet 1 gøres det klart at homoseksualitet er den synd som udgør højdepunktet i menneskets oprør mod Gud. Der findes næppe en

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED 1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,

Læs mere

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 17, Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353.

25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 17, Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353. 1 Jesper Stange 25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Tekst: Luk 17, 20-33 Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Prædiken ved aftengudstjeneste i Visby Kirke 9. jan. 2014

Prædiken ved aftengudstjeneste i Visby Kirke 9. jan. 2014 Prædiken ved aftengudstjeneste i Visby Kirke 9. jan. 2014 Hebræerbrevet 10,24-25: Lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vores egen forsamling,

Læs mere

John C giver nogle gode råd om, hvordan man kan finde den sande stemme:

John C giver nogle gode råd om, hvordan man kan finde den sande stemme: Sjælskontakt 1 Lad os begynde med sidste del af spørgsmålet fra sidst: Hvordan ved man, at man hører den sande stemme? John Z skriver: Jeg har selv oplevet at noget føles rigtigt og godt, og det var så

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Bruger Side 1 24-01-2016 Prædiken til septuagesima søndag 2016. Tekst. Matt. 25,14-30.

Bruger Side 1 24-01-2016 Prædiken til septuagesima søndag 2016. Tekst. Matt. 25,14-30. Bruger Side 1 24-01-2016. Tekst. Matt. 25,14-30. Troen er en formue. Man kan stille sig det spørgsmål, hvad er den vigtigste ressource vi mennesker har til at klare livet med? Her vil vi nok måske først

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at

Læs mere

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42 Kl. 9.00 Burkal Kirke Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680 Tema: Den gode del Evangelium: Luk. 10,38-42 Jesus havde nogle gode venner i landsbyen Bethania lige uden for Jerusalem. Det var de to

Læs mere

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Kirken og homoseksualitet

Kirken og homoseksualitet Kirken og homoseksualitet 17 korte svar på aktuelle spørgsmål Udgivet i 2010 af Dansk Bibel-Institut Evangelisk Luthersk Mission Fællesskabet for Kirkelig Fornyelse Kirkelig Forening for den Indre Missions

Læs mere

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. april 2017 Kirkedag: Langfredag/A Tekst: 1 Mos 22,1-18; Es 52,13-53,12; Mk 15,20-39 Salmer: SK: 195 * 189 * 191 * 188,1-2 * 192 LL: samme Nogle gange,

Læs mere