Kirken og homoseksualitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirken og homoseksualitet"

Transkript

1 Kirken og homoseksualitet 17 korte svar på aktuelle spørgsmål

2 Udgivet i 2010 af Dansk Bibel-Institut Evangelisk Luthersk Mission Fællesskabet for Kirkelig Fornyelse Kirkelig Forening for den Indre Missions i Danmark Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse Kristeligt Forbund for Studerende Luthersk Mission Menighedsfakultetet Tak til de fire skribenter Sognepræst Peter Søes (spg. 1-8) Missionssekretær Johan Schmidt Larsen (spg ) Generalsekretær Jens Ole Christensen (spg ) Husinspektør Karsten Amby (side 14) Folderen kan downloades fra: under Materialer under Foldere 2

3 Forord»Kirke og homoseksualitet«er et varmt emne lige nu. Anledningen er, at der ligger hele fire forskellige forslag på folketingets bord, som alle vil gøre det muligt for bøsser og lesbiske at blive viet i folkekirken. Debatten om emnet er ret forvirret. Og det er ikke overraskende, for der er mange interesser i spil: Nogle vil gerne bruge sagen som»løftestang«til at give folkekirken en selvstændig ledelse, der kan tage stilling til dette og andre spørgsmål. Andre opfatter mere eller mindre folkekirken som en del af staten. De synes, et kirkebryllup må være én af de»serviceydelser«, man som borger har ret til, uanset om man er i et homoseksuelt eller et heteroseksuelt parforhold. Andre igen benytter på forskellig vis sagen til at argumentere for, at bryllupper i det hele taget skal ud af kirken og over på rådhuset. Eller at kirken i det hele taget skal adskilles fra staten. Eller hvilke synspunkter, de nu har Alt dette står der ikke noget om i denne folder. Det er efter min mening en fordel, for dybest set handler sagen hverken om politiske flertal eller (kirke)politiske kompromisser. Lige så lidt som den handler om forholdet mellem stat og kirke eller nogen af de andre ting, forskellige debattører har villet»bruge«den til. Derimod står der noget om det, sagen handler om for de homoseksuelle par, der ønsker sig et kirkebryllup. Umiddelbart er det let at forstå det ønske for mig og, tror jeg, for alle, for hvem det betyder noget at have Gud med i deres daglige liv. Alligevel mener jeg ikke, jeg kan efterkomme ønsket. Og grunden er enkel: Jeg er forpligtet af, hvad Jesus har sagt om ægteskab og sex, og hvad der står om det i resten af Bibelen. Og det er så, hvad denne folder handler om. Den udkom første gang i 2005, og den giver svar på 17 almindelige spørgsmål, som mange kristne kender. Både fordi de har fået dem, og fordi de har stillet dem til sig selv. Svarene er ikke hævet over kritik. Men det er i hvert fald svar fra fire, som er fælles om at ville tage Bibelen seriøst, også når den går på tværs af det, de fleste i dag finder rimeligt. Det siger sig selv, at der til alle spørgsmålene er mere at sige. Og der er også sagt meget mere; bagest i folderen er der litteraturhenvisninger, så man selv kan»gå videre«. Peter Søes sognepræst 3

4 1 Hvad står der i Bibelen om homoseksualitet? Der er fem tekster i Bibelen, som direkte handler om det. To i Gammel Testamente (3 Mos 18,22 og 20,13) og tre i Ny Testamente (Rom 1,26-27, 1 Kor 6,9 og 1 Tim 1,10). Ud fra dem kan man gøre to enkle observationer: Alle fem tekster forbyder homoseksuel sex. Romerbrevsteksten skiller sig ud, fordi den er mere udførlig end de andre og bl.a. nævner både sex mellem mænd og sex mellem kvinder. Men ud fra alle de tekster, der handler om homoseksualitet, er Bibelens forbud entydigt og klart. I alle fem tekster nævnes homoseksuel sex sammen med andre slags synd. Det er med andre ord ikke en»synd i særklasse«. Det er som al anden synd noget, Jesus døde for på korset, og som der er tilgivelse for. Og det er som al anden synd noget, kristne er kaldede til at afstå fra. Fem tekster er selvfølgelig ikke mange. Men de skal ses i sammenhæng med resten af Bibelen, og derfor kan der være grund til at fremhæve et par bibelske pointer her: Det er grundlæggende, at mennesket er skabt som mand og kvinde (1 Mos 1,27). Ifølge Jesus er det simpelthen grundlaget for ægteskabet (Mark 10,6ff). Og Jesus gør i den forbindelse opmærksom på, at et ægteskab har en dobbelt karakter. Ægteskabets»yderside«(Mark 10,7-8) består i, at en mand forlader sin far og mor og binder sig til sin hustru, og at de to bliver ét kød. Altså at en mand og en kvinde forpligter sig på hinanden, og at de har sex sammen. Men der er også en»inderside«(mark 10,9), nemlig at Gud selv føjer de to sammen til en enhed, som det er forbudt at skille ad. Det er ret bemærkelsesværdigt, at Jesus fremhæver den dobbelthed ved ægteskabet. Det ligger i hans ord, at det gælder alle ægteskaber til alle tider. Og det uanset, at der er stor forskel på, hvordan ægteskaber er blevet indgået til forskellige tider, og hvad et ægteskab har indebåret af økonomiske, juridiske og følelsesmæssige ting. Guds grundlæggende pointe med ægteskabet ændres nemlig ikke, heller ikke selvom mennesker tit nok ødelægger det ved fx skilsmisse, utroskab, polygami osv. Og Jesus gør det i sammenhængen klart (Mark 10,10-12), at for kristne er den slags forbudt. Det er gennemgående i Bibelen, at sex hører hjemme i ægteskabet. Sex fylder meget i Bibelen, også i konkrete bud og formaninger. Som regel er det to ting, der forbydes, nemlig ægteskabsbrud og utugt. Ægteskabsbrud er et afgrænset begreb; det er, når ægteskabsløftet 4

5 brydes, ved at én af parterne har sex med en anden end ægtefællen. Utugt er et mere omfattende begreb; det er simpelthen, når man har sex med én, man ikke er gift med. Det kan fx være løse seksuelle forbindelser eller sex med en prostitueret, men det kan også være sex før ægteskabet eller sex med én af ens eget køn. De fem bibeltekster om homoseksualitet må forstås som konkretiseringer af Bibelens overordnede formaninger om sex og ægteskab. Det er værd at bide mærke i, bl.a. fordi det betyder, at det ikke er muligt for nogen at pege fingre eller bare melde hus forbi. For alle mennesker er syndere, og vi har alle ting i vores liv også i vores sexliv som er mærket af synd. Vi har brug for klarhed, og det betyder, at vi må tage bibelteksterne for pålydende. Ingen er tjent med omtolkninger og behjertede forsøg på at få Bibelen til at sige det modsatte af, hvad den gør. Heller ikke i 2010, hvor dens nej til sex mellem to mænd eller to kvinder virker utidssvarende. Bibelens forbud er klart, og det må vi forholde os til. Men man kan ikke gribe til Bibelen for at få skyts til foragt for bøsser og lesbiske. I Romerbrevet, kort efter den nævnte tekst fra Rom 1,26f, skriver Paulus: Derfor har du ingen undskyldning, du menneske, som dømmer, hvem du så er. For med din dom over andre fordømmer du dig selv; du, der dømmer, gør jo selv det samme (Rom 2,1). 2 Gælder Bibelens nej til homoseksuelt samliv ikke kun visse former for homoseksualitet? Det er der nogle, der hævder. Og deres pointe er så, at et moderne homoseksuelt parforhold ikke er omfattet af Bibelens forbud. Der er lidt forskellige bud på, hvad det konkret er, de bibelske tekster skulle handle om, fx homoseksuelle sexorgier i forbindelse med afgudsdyrkelse, homoseksuel prostitution i tilknytning til templet, homoseksuel voldtægt eller mænd, der har sex med drenge. Der er for så vidt ingen tvivl om, at Bibelen tager kraftigt afstand fra den slags. Det er tydeligt i de tekster, der handler om forsøg på homoseksuel voldtægt (1 Mos 19,4ff og Dom 19,22ff), og tilsvarende i de tekster, der omhandler homoseksuel prostitution i forbindelse med gudsdyrkelse (fx 1 Kong 14,22). Men der er intet i de fem hovedtekster, der giver grundlag for at indsnævre dem til at handle om disse former for»afstumpet homoseksualitet«. Det, der forbydes, er selve det at have sex med en af sit eget køn. 5

6 3 Kendte man overhovedet på Bibelens tid til trofaste, længerevarende homoseksuelle parforhold? Der var også bøsser og lesbiske dengang; det er der kilder, bl.a. fra det antikke Grækenland, der viser. Og man må formode, at der i større byer som fx Korinth, har været en mere eller mindre fasttømret»homoseksuel subkultur«, med forskellige måder at udleve sin seksualitet på, enten i længere forhold eller i løse forbindelser. Men det er ikke muligt at sige mere præcist, hvilke former for parforhold, fx Paulus havde i tankerne, da han skrev. Og det er heller ikke afgørende, når det gælder om at tolke Bibelen ind i vores tid. For Bibelens forbud gælder homoseksuelle handlinger, uanset om de finder sted i trofaste, længerevarende parforhold (fx i registrerede partnerskaber) eller ej. 4 Er Bibelen ikke begrænset af sin egen tid, så den hele tiden skal læses i lyset af nye erkendelser? Bibelen er på mange måder præget af sin tid; det ved enhver bibellæser. Men det betyder ikke, at man kan se stort på de ting i Bibelen, der virker»utidssvarende«. Ikke hvis man er kristen i hvert fald, for sådan så Jesus ikke på det. Han fastholdt, at Guds bud der på hans tid havde over 1400 år på bagen står fast til alle tider (Matt 5,17-20). Men der er en undtagelse, og det er dér, hvor Bibelen selv gør opmærksom på, at dens anvisninger er begrænset til en bestemt tid eller en bestemt situation. Fx gælder mange af 3 Mosebogs bestemmelser kun for Israels folk og kun i tiden, inden Jesus kom. Spørgsmålet er så, om de to tekster fra 3 Mosebog om homoseksualitet hører til de tekster, der har begrænset rækkevidde. Det er der (mindst) to grunde til, at de ikke de gør. Dels bygger de på Bibelens grundlæggende syn på sex og ægteskab, som ikke er tidsbestemt. Dels bekræftes de i Ny Testamente, som er skrevet efter, at Jesus var kommet. 6

7 5 Står budet om at elske Gud og næsten ikke over alle andre bud? Jo! Og det var vigtigt for Jesus (Matt 22,34-40). Men det betyder ikke, at kærlighedsbudet ophæver de konkrete bud om fx sexlivet. Tværtimod er de konkrete bud konkretiseringer af kærlighedsbudet. De skal vise os, hvad kærlighed i den konkrete situation er. Derfor kan man ikke se stort på et konkret bud, når bare man gør det»af kærlighed«. 6 Er vi ikke alle syndere, som hele tiden har brug for Guds tilgivelse? Hvem kan overhovedet kaste den første sten? Jo! Vi er alle syndere, og uanset seksuel orientering er vi chanceløse uden Guds tilgivelse. Ingen af os er berettiget til at»kaste med sten«i betydningen foragte, se ned på eller dømme andre. Dommen er nemlig Guds, og ingen kristne skal hverken i ord eller attitude tage forskud på dommedag (fx Matt 7,1-5, Rom 2,1 og 1 Kor 4,3-5). Derimod har vi brug for at hjælpe hinanden med at leve et autentisk og ægte liv som kristne, også når det handler om vores seksualitet. Derfor har vi brug for at hjælpe hinanden med at forstå og fastholde, hvad Bibelen faktisk siger. 7 Kan to, der elsker hinanden, ikke få Guds velsignelse? En enkel definition på»guds velsignelse«er, at det er noget godt, Gud giver. Ægteskabet er sådan en velsignelse, fordi det ifølge Jesus er sådan, at Gud giver noget godt til de to, der gifter sig, ved at føje dem sammen i en ubrydelig enhed. Men Jesus knytter udtrykkeligt denne velsignelse sammen med, at det er en kvinde og en mand, det drejer sig om. Det har ingen af os mandat til eller for den sags skyld format til at ændre på, selvom det kan opleves diskriminerende. Det betyder faktisk, at homoseksuelle par ikke kan få den velsignelse, som ægteskabet er. Det gælder i øvrigt uanset hvilke ritualer, der indføres i kirken. For man kan ikke med religiøse ceremonier få Gud til at gøre det modsatte af, hvad Jesus har sagt. 7

8 8 Alle kan vel få Guds velsignelse over deres liv ved enhver gudstjeneste? Ja! Men vi misforstår, hvad»guds velsignelse«er, hvis vi tror, det betyder, at Gud siger god for alt, hvad der er i vores liv, når bare vi møder op i kirken. Det sker jo, at vi må gå fra gudstjeneste i bevidsthed om, at der er noget galt med den måde, vi lever på, enten det nu handler om vores seksualitet, eller det er på helt andre områder af livet. Hvis man går i kirke for at få Guds blåstempling af et homoseksuelt parforhold, får man ikke, hvad man kommer efter. Men man bliver ikke sendt fra gudstjeneste alene; Gud følger os med sit nærvær. Hans velsignelse er, at han selv går med os, også dér hvor det koster kamp og smerte at følge den vej, han har vist os at gå. 9 Er homoseksuelles kærlighed ikke lige så meget kærlighed som heteroseksuelles? Kærligheden hos et homoseksuelt par og et heteroseksuelt par ligner hinanden meget. Følelsen af forelskelse, kærlighed og venskab kan sikkert opleves lige så stærk og ægte i et homoseksuelt parforhold som hos et heteroseksuelt par. Der er dog nogle områder, hvor homoseksuel kærlighed adskiller sig fra heteroseksuel kærlighed. Når to heteroseksuelle forelsker sig i hinanden, er det modsætninger, der mødes. Manden forelsker sig i kvinden, netop fordi hun er kvinde og dermed har en anden krop, et andet udseende og en anden psyke end han. En homoseksuel mand derimod forelsker sig i en anden mand, fordi han oplever, at manden har et udseende, en personlighed og en udstråling, som kommer nærmere hans mandlige ideal. Han forelsker sig i det, han føler, han mangler hos sig selv. I det homoseksuelle parforhold mangler spillet mellem de to køn. Men eventuelle forskelle og ligheder mellem heteroseksuel og homoseksuel kærlighed er ikke det afgørende. Det afgørende er, at ikke alt, hvad vi føler er kærlighed, også er det. Bliver en gift mand stormende forelsket i naboens kone, og det gengældes, således at de til sidst tager konsekvensen af det, føler de det utvivlsomt som kærlighed. Men det er det ikke ifølge Bibelen. Ifølge Bibelen er kærlighed mere end følelser. Den kærlighed, der omfatter seksuelt samliv, definerer Bibelen som det livslange, monogame forhold mellem en mand og en kvinde. 8

9 10 Har alle ikke ret til et kærlighedsliv? Uanset seksuel orientering længes alle efter både kærlighed, sex, nærhed og accept. Får vi ikke disse fundamentale menneskelige behov opfyldt, føler vi, at der mangler noget. Betyder det så, at et aktivt kærligheds- og seksualliv er en menneskeret for alle? For det er vel egentlig det, der ligger bag spørgsmålet? Ifølge Bibelen er Gud kærlighed. Hans kærlighed er i modsætning til vores ultimativ og fuldkommen. Vi må derfor regne med, at Gud har mere forstand på kærlighed, end vi har. Det er ham, som har opfundet den. Guds kærlighed står derfor over vores kærlighed. Når vores kærlighed overskrider de grænser, Gud har sat, er kærligheden på afveje, og så får den Bibelens ord imod sig. I hele Bibelen fra 1. Mosebog til Johannes Åbenbaring kan vi se to elementer i den kærlighed/seksualitet, som Gud accepterer. Den foregår 1)i ægteskabet og 2)mellem en mand og en kvinde. Al anden seksualitet, som falder uden for denne ramme, afvises af Bibelen. 11 Hvorfor bliver nogle mennesker homoseksuelle? Der er i dag nogenlunde enighed blandt forskerne om, at ingen enkel teori fuldt dækkende kan forklare årsagerne til, at nogen udvikler en homoseksuel orientering. Nogle forskere har i de senere år offentliggjort undersøgelser, der skulle forsøge at bevise, at en homoseksuel orientering er medfødt. Altså at der skulle være et særligt gen, som gør folk homoseksuelle fra fødslen. Ingen af disse forskellige undersøgelser har kunnet holde vand. De er alle blevet afvist af andre forskere. Der er snarere tale om en kombination af 1) psykologiske, 2) familiære og 3) kulturelle årsager, som hos nogle giver et skub i retning af homoseksualitet. Mange forskere mener, at udviklingen af homoseksuelle følelser hos mænd primært skyldes forstyrrelser i forældre-barn forholdet og specielt i forhold til faderen. Drengen oplever faderen som enten svag eller fjendtlig. En afgørende faktor kan også være, hvis faderen enten fysisk eller psykisk er fraværende. Eller faderen er måske nok fysisk til stede i hjemmet, men han tager ikke særlig meget del i opdragelsen eller i hjemmets dagligdag. Drengen ser ikke på sin far som en positiv rollemodel. Samtidig oplever drengen ofte moderen som enten dominerende eller 9

10 overbeskyttende. Dermed opstår der en usund alliance mellem mor og søn, som er med til, at drengen ikke udvikler sin mandlige kønsidentitet. Meget tyder på, at en lignende dynamik er til stede hos kvindelige homoseksuelle. Her gør forstyrrelsen sig gældende i forhold til den ofte dominerende mor. Mange lesbiske beskriver deres barndom og opvækst som konfliktfyldt, specielt i forhold til moderen. Seksuelt misbrug eller langvarig sygdom i familien kan i nogle tilfælde være årsagen til, at drenge og piger kan udvikle homoseksualitet. 12 Hvis man er skabt som homoseksuel, kan det vel ikke være så forkert? Der er ikke meget, der tyder på, at mennesker fødes med homoseksuelle følelser; men det kan ikke udelukkes, at nogle mennesker via deres personlighed lettere end andre udvikler en homoseksuel orientering. Selv om hver enkelt person har sin helt personlige baggrund, så ses der et gennemgående mønster hos mange homoseksuelle: Et ufuldkomment forhold til forælderen af samme køn har enten haft en medvirkende eller afgørende betydning for udviklingen af homoseksuelle følelser. Der findes intet fuldendt forælderbarn forhold i denne verden. En turbulent eller vanskelig barndom medfører større risiko for fx psykisk sygdom eller et overdrevent alkoholeller stofmisbrug i voksenlivet; men det fører jo ikke til, at vi enten forsvarer, bagatelliserer eller afstår fra at yde hjælp. Uden at ville sammenligne homoseksualitet med alkoholmisbrug eller psykisk sygdom, så bør vi alligevel indtage en lignende holdning over for homoseksualitet. Kirkens og enhver kristens forpligtelse må altid være at støtte, hjælpe og vejlede ud fra et værdigrundlag, som er funderet på Bibelen og det kristne livs- og menneskesyn, og dette grundlag inkluderer ikke homoseksuelt samliv. 13 Har kirken ikke skiftet standpunkt i andre moralske spørgsmål? To kommentarer til det spørgsmål: For det første: Sandt nok. Kirken har skiftet standpunkt i masser af spørgsmål historien igennem. Men det er hverken et argument for eller imod et givet synspunkt, at kirken har skiftet mening om det. Det springende punkt er, hvorfor kirken har skiftet synspunkt. Undertiden har den gjort det, fordi den havde gode 10

11 bibelske og menneskelige grunde. Andre gange har den alene gjort det, fordi den har fulgt med tidsånden og stemningen i samfundet. For det andet: Eksemplet med slaveri nævnes ofte i denne diskussion og illustrerer i virkeligheden problemet godt. Slaveriet beskrives nemlig aldrig i Bibelen som en guddommelig ordning eller som en ordning, der afspejler Guds væsen. I datidens samfund fandtes slaveriet som en måde at organisere arbejdet på, og det forholder apostlenes undervisning sig til. Her bliver de kristne slaveejere udfordret til at behandle deres slaver som ligeværdige (fx Ef 6,5-9), og slaverne bliver udfordret til at være lydige. Men slaveriet bliver ikke fremstillet som en guddommelig og uforanderlig ordning. Det gør ægteskabet derimod: Det var der fra paradisets have (1 Mos 2,24), og det afspejler Guds forhold til sin menighed (bl.a. Ef 5,21ff). Derfor kan Kirken med god grund skifte mening i spørgsmålet om slaveri. Ja den var måske rigeligt længe om at gøre det. Men den kan ikke med god grund skifte mening i spøgsmålet om homoseksualitet. 14 Hører problemet trods alt ikke til i periferien af den kristne tro, således at centrum troen på Kristus og retfærdiggørelsen af tro alene ikke berøres af sagen? Der er en skelnen i det bibelske budskab mellem centrum og periferi. Noget er myg og noget er kameler, de sidste vejer tungere end de første (jf. Matt 23,23-24). Men forholdet mellem centrum og periferi er ikke så let at sætte på en enkel formel. Jesus beder os netop ikke om at være ligeglade med det mindre for at koncentrere os om det større. Han siger, at den, der er tro i det små, vil han sætte over meget (Matt 25,23). Vores forhold til de små sager afslører ofte, hvordan vi tænker i de større. I denne sammenhæng: Det alvorlige ved praktiseret homoseksualitet er ikke, at det handler om etik og sex. Lige præcis det kan måske med en vis ret kaldes det perifere. Det alvorlige er, at praktiseret homoseksualitet handler om lydighed eller ikke lydighed mod Guds bud. Og det er det egentlige centrum i denne debat. Når Paulus i 1 Kor 6,9-11 nævner»mænd der ligger i med mænd«blandt mange syndere, der ikke skal arve Guds rige, så skyldes det ikke, at der er tale om et katalog over særligt alvorlige synder. Logikken er derimod, at ingen synder er så små, at de ikke kan fordømme os til fortabelsen, hvis vi slutter fred med dem og ingen synder er så store, at der ikke er fuld tilgivelse og oprejsning for dem hos Jesus Kristus. 11

12 15 Kirken har i århundreder fordømt homoseksuelle med mange lidelser til følge. Betyder det ikke, at kirken nu må gå forrest i fuld accept af homoseksuelles rettigheder? Nej, men det betyder at kirken må møde homoseksuelle mennesker præcis, som den møder alle andre mennesker. Det betyder bl.a.: at vi må se på dem som mennesker der er underfuldt skabt i Guds billede. Det vil sige: At holde sig på afstand af homoseksuelle mennesker, fordi de er homoseksuelle, at sige platte vittigheder om dem eller sprede onde rygter om dem er synd mod Gud. at de må høre Guds tydelige dom over al ulydighed mod han bud. Både den der har med sex at gøre og alt det andet. at de må høre og se Guds uforbeholdne kærlighed og tilgivelse i vores forkyndelse og praksis. Derfor må vi vise dem præcis samme tillid i menigheden, som vi viser alle andre tilgivne syndere. Ingen må lukkes ude fra nogen del af det kristne fællesskab eller fra opgaver i den kristne menighed, fordi de har homoseksuelle følelser. Vi må vurdere dem på deres munds bekendelse og på deres livs vidnesbyrd efter præcis de samme standarder, som vi selv ønsker at blive vurderet på. 16 Vi har vel ingen ret til at fordømme nogen? Nej den yderste dom tilhører aldrig os, den tilhører Gud. Vores opgave er at høre Guds ord, så vi tror og er lydige mod det. Og det ord, vi selv hører, skal vi tale til andre mennesker. Det gælder også det smertelige, at den, der ikke tror på Jesus og slutter fred med synden, går fortabt. Men at fælde dommen eller komme med frifindelsen den ret tilhører Gud. Således er rollerne fordelt mellem Gud og mennesker. Der er ingen mennesker, vi har ret til at dømme; men der er heller ingen mennesker, vi har ret til at tie stille overfor. Udtrykket»fordømmelse«bør med andre ord fjernes fra debatten om homoseksuelle vielser. Det egner sig kun til at sammenblande Guds og menneskers roller. 12

13 17 Hvad er alternativet for en kristen homoseksuel, hvis han/hun ikke må leve i et parforhold? Nogle gange fremstilles det, som om situationen for en kristen homoseksuel er helt speciel i forhold til alle andre. Der er da også vanskelige og smertefulde forhold, og et af de sværeste er, at en kristen homoseksuel ikke uden videre kan gøre sig håb om at gifte sig. Det er en meget stor byrde for et menneske, som mest af alt ønsker at finde den person, man kan elske og dele alt i livet med. Samtidig må vi ikke glemme, at her deler homoseksuelle vilkår med kristne heteroseksuelle, som af en eller anden grund ikke har fået en ægtefælle, eller som er fraskilte. Ingen, hverken heteroseksuelle eller homoseksuelle, kan leve uden venskab og fællesskab. Vi har alle behov for at få opfyldt vore fundamentale behov for kærlighed, nærhed og omsorg. Den homoseksuelle kan ikke få sine seksuelle længsler opfyldt. Des mere afgørende er det, at man har venner, man kan betro sig til, stå til ansvar over for og være ærlig sammen med. Dernæst er det vigtigt at søge hjælp hos fx Basis, der er Foreningen Agapes arbejde blandt mennesker med problemfyldt seksualitet, og dér møde mennesker, som kender til, hvad det vil sige at være kristen og kæmpe med homoseksuelle følelser. Sidst, men ikke mindst kan der være stor hjælp i at opsøge en kristen psykolog eller terapeut, som har erfaring i at føre samtaler med homoseksuelle. 13

14 Et personligt vidnesbyrd Jeg kender længslen efter at dele tilværelsen med én mand. For mig er det en konflikt, da jeg har mødt Jesus og derfor ønsker at leve efter Guds mening og plan. Bibelen er mit vigtigste holdepunkt, for herfra kender jeg Guds tanker. Jeg tror på én Gud, som er uden for menneskers tanker og større end dem. Denne Guds tanker om mig er vigtigere end mine tanker om Gud. Af Bibelen lærer jeg, at når seksualiteten skal udfoldes i forhold til et andet menneske, skal det ske med ægteskabet som ramme og med en af modsat køn. For den homoseksuelle må det betyde et liv i cølibat. Det opleves i dagens Danmark som noget meget negativt. Derfor har det for mig været svært og har taget tid at indse, at det hverken er noget mindreværdigt eller unaturligt at leve i cølibat. Jeg har forsøgt at fortrænge og fornægte mine problemer, men det er der ingen hjælp i. Derimod har jeg oplevet befrielsen ved at være hundrede procent åben og ærlig over for Jesus og mennesker, jeg har tillid til. Jesus er manden i mit liv. Et liv med ham er et spændende liv i forandring og med håb. Jeg har ikke altid lyst til at lade Jesus styre mit liv. Men når jeg gør det, er det universets skaber, jeg er i nærkontakt med. I dette samliv bliver jeg klogere på mig selv og meningen med mit liv. Måske ændrer min seksualitet retning (det sker faktisk for nogen!) Men det vigtigste er, at jeg i Jesus møder ham, som elsker mig og accepterer mig, som den jeg er i dag (og ikke først engang, hvis det hele er blevet anderledes). Det er ved at møde hans kærlighed til mig, at jeg har vovet at begynde at elske mig selv. I mødet med Jesus og gennem troen på ham bliver mit liv forandret. Jeg bliver et mere helstøbt menneske, som tør lade mig bruge af ham i de opgaver, han har til mig. Som kristen med homoseksuelle følelser er det godt at have ligestillede at tale med. Det er godt at have en oase, hvor jeg frit kan tale om tro og seksualitet, og hvor jeg umiddelbart bliver forstået. I Basis har jeg fundet en sådan oase. Karsten Amby 14

15 Links og litteratur Hjemmeside for en amerikansk/ international organisation for bl.a. psykologer og terapeuter der arbejder med terapi over for seksuelle minoriteter. Norsk hjemmeside som indeholder en række artikler om homoseksualitet set ud fra en kristen synsvinkel. Hjemmeside for Basis Foreningen Agapes arbejde blandet mennesker med problemfyldt seksualitet. Elektronisk boghandel med litteratur om homoseksualitet m.m. Set ud fra en kristen synsvinkel Når tro og liv brager sammen af Jens Ole Christensen, LogosMedia 2009 Fællesskab for alle? af Hans-Ole Bækgaard (red.), Forlagsgruppen Lohse 2009 Køn til debat af Eva Andersen (red.), Credo 2002 Homofili af Johan Schmidt Larsen. Lohses Forlag På jagt efter seksuel helhed af Andrew Comiskey. Forlaget Scandinavia Det maskuline i krise af Leanne Payne. Forlaget Scandinavia Radikal Kærlighed af Nigel D. Pollock. Lohses Forlag Kærligheden glæder sig ikke over uretten udgivet af otte kirkelige organisationer i december 1996, findes i elektronisk version på adressen: teologi.dk/faq/faq/green-rapport.pdf Kjærlighedens gjenopprettelse af Mario Bergner. Forlaget Kairos, Norge Mine homoseksuelle venner af Espen Ottosen, LogosMedia i samarbejde med Forlagsgruppen Lohse

16

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab Evangelisk Luthersk Netværk Be- Tænk- Ning ved- Rørende spørgsmål Om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Min elskede er min og jeg er hans

Min elskede er min og jeg er hans Henrik Nymann Eriksen Min elskede er min og jeg er hans Refleksioner over Højsangen Indhold Hvorfor skrive en bog om Højsangen? 4 Hvad er Højsangen for en bog? 8 Hvordan skal vi læse Højsangen? 12 Kapitel

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Dette hellige evangelium til sidste s.e. helligtrekonger søndag skriver evangelisten Johannes (Gud være lovet).

Dette hellige evangelium til sidste s.e. helligtrekonger søndag skriver evangelisten Johannes (Gud være lovet). Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger, 9. februar 2014 Lemvig Bykirke kl. 16.00 (rytmisk) 2. tekstrække. Kol 1,25d-28; Joh 12,23-33. Bøn: Dette hellige evangelium til sidste s.e. helligtrekonger søndag

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Kriser i ægteskabet Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Konflikter Naturlig konsekvens af et ægteskab Vi valgte nemlig vores modsætning Naturlig konsekvens af

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

Det er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et

Det er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et Gudstjeneste i Uvelse & Skævinge Kirke den 20. juli 2014 Kirkedag: 5.s.e.Trin/B Tekst: Matt 16,13-26 Salmer: SK: 334 * 447 * 449 * 332 * 54 * 458,3 * 345 LL: 334 * 332 * 54 * 458,3 * 345 Hvorfor er jeg

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 19. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække Salmer DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 299: Ånd over ånder, kom ned fra

Læs mere

#25 Kristen levestandard

#25 Kristen levestandard #25 Kristen levestandard Bibelen forklarer ikke alene evangeliet for os, men den demonstrerer også den kristne levestandard. Når vi tager imod Kristus, kaldes vi for Kristi ambassadører. Det vil sige,

Læs mere

3. Gunhild som er psykoterapeut og opdagede sine lesbiske følelser meget sent

3. Gunhild som er psykoterapeut og opdagede sine lesbiske følelser meget sent 3. Gunhild som er psykoterapeut og opdagede sine lesbiske følelser meget sent 27 Gunhild Aaen Madsen har været gift i 35 år og har fire voksne børn. I dag oplever hun ægteskabet som lykkeligt, men der

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Den kristne familie. Aroskirken, temaeftermiddag den 26. maj 2014. Mette og Børge Haahr Andersen

Den kristne familie. Aroskirken, temaeftermiddag den 26. maj 2014. Mette og Børge Haahr Andersen Den kristne familie Aroskirken, temaeftermiddag den 26. maj 2014 Mette og Børge Haahr Andersen Det er ikke godt nøgleord fra 1. Mos 1-2 En hjælper, der svarer til ham: Ezar Kænogdæ Samhørighed, tiltrækning,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Salmer: DDS: 13 Måne og sol DDS: 448 Fyldt af glæde DDS: 674 Sov sødt barnlille

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Hvad sker der efter døden?

Hvad sker der efter døden? Lektion 10 Hvad sker der efter døden? Teorien om alles frelse bliver af modstandere skudt i skoene, at den har et svagt bibelsk belæg, og det er sandt, at skriftstederne, der taler for alles frelse, er

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. juni 2013 Kirkedag: 2.s.e.Trin/A Tekst: Luk 14,16-24 Salmer: SK: 422 * 331 * 289 * 68 * 492,4 * 31 LL: 422 * 331 * 68 * 492,4 * 31 Jeg har købt fem

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen.

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen. 1 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 17. januar 2016 kl. 16.00. Skitse - og stikordsagtig. Salmer: 289/277/439/362/Hvad er det der gør jul til noget særligt /143 Åbningshilsen. Nåde være

Læs mere

Vielse af par af samme køn

Vielse af par af samme køn Vielse af par af samme køn Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 2012 TILSPØRGSEL og ERKLÆRING Præsten siger: Så spørger jeg dig, NN: Vil du elske og ære hende/ham og følges med hende/ham både i

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016 Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Prædiken til sidste søndag efter trinitatis, Matt 11,25-30. 2. tekstrække

Prædiken til sidste søndag efter trinitatis, Matt 11,25-30. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 23. november 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag efter trinitatis, Matt 11,25-30. 2. tekstrække Salmer DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 380:

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Ydmyghed Salmer: 747, 392, 334; 601, 260 Evangelium: Luk. 14,1-11 "Enhver som ophøjer sig selv skal ydmyges". Sådan er det i vores forhold til hinanden og endnu mere i vores

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere