Fra Odin til Kristus. -Overgangen fra nordisk religion. til kristendom i Danmark. Tekst og idé: Emma Katrine Lyng Svensson. Lindholm Høje Museet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra Odin til Kristus. -Overgangen fra nordisk religion. til kristendom i Danmark. Tekst og idé: Emma Katrine Lyng Svensson. Lindholm Høje Museet"

Transkript

1 Fra Odin til Kristus -Overgangen fra nordisk religion til kristendom i Danmark

2 Indholdsfortegnelse Lærervejledning s. 1 Introduktion: Nordisk religion s. 2 Introduktion: Kristendommen s. 3 Mytologi: Jorden og menneskets skabelse s. 5 Mytologi: Om guder, Kristus og den kristne gud s. 6 Mytologi: Ragnarok og dommedag s. 7 Opgaver s. 8 Religion i praksis s. 10 Hellige steder s. 11 Religiøse specialister s. 12 Symboler s. 14 Opgaver s. 15 Menneskesyn: Nordisk religion s. 16 Menneskesyn: Kristendommen s. 17 Den kongelige kirke s. 18 Fra barn til voksen s. 19 Opgaver s. 20

3 Lærervejledning Fra Odin til Kristus overgangen fra nordisk religion til kristendom er et undervisnings-materiale beregnet til elever fra 7. klasse og op. Formålet med materialet er dels at give eleverne et redskab til at sammenligne nordisk religion og kristendom og dels at opfordre til refleksion over hvilke overvejelser og motiver, der lå bag religionsskiftet. Materialet er udarbejdet med henblik på undervisning i kristendom/religion og historie eller en tværfaglig kombination af disse fag. Selvom det overordnede tema er overgangen fra nordisk religion til kristendom inddrages forskellige historiske perspektiver til at belyse perioden og de sociale og politiske konsekvenser religionsskiftet medførte for vikingerne. Materialet består af 13 emner, der er opdelt i tre overordnede kategorier: Mytologi, Religion i praksis og Menneskesyn. Det enkelte emne er så vidt muligt delt op med nordisk religion på den ene side og kristendommen på den anden for at give eleverne de bedste forudsætninger for at foretage komparative analyser. Hver kategori kan læses som et mindre selvstændigt tema med dertilhørende spørgsmål og opgaver. I besvarelsen af opgaverne er det forståelse for perioden og de to religioner, kreativitet og refleksion, snarere end faktuel viden, der er det primære mål. Undervisningsmaterialet kan anvendes til et rent klassebaseret forløb, men vi anbefaler, at man indlægger et besøg på Lindholm Høje Museet sidst i forløbet. For at give eleverne største muligt udbytte af besøget er der udarbejdet et stjerneløb med vikingetiden og religionsskiftet som tema. Her skal eleverne i mindre grupper bevæge sig rundt i og uden for museet og bruge stedet aktivt for at løse forskellige opgaver.

4 Nordisk religion Nordisk religion var vikingernes religion. Vikingerne tilbad mange forskellige guder og troede på overnaturlige væsner som jætter og uhyrer. Den nordiske religion var meget anderledes end den kristendom, som mange mennesker i Danmark i dag tror på. Vikingerne havde ikke nogen kirker, og de havde ikke gudstjenester. I modsætning til fx islam, der har Koranen som sin hellige bog, eller kristendommen, der har Biblen, havde vikingerne ikke nogen hellige tekster. Vikingerne fortalte historier om deres guder, og om hvordan guderne kæmpede mod jætterne. I vikingetiden mente folk, at verden var bygget op på en helt bestemt måde. Jorden var en rund skive delt op i tre ringe. I den inderste ring lå Asgård, hvor guderne boede. I den midterste ring, Midgård, lå menneskenes verden, mens jætterne boede i den yderste ring, Udgård. Som regel var de tre dele adskilt, men grænserne mellem dem kunne godt overskrides. På den måde kunne guderne komme ind i menneskenes verden. Det skete blandt andet, når der var tordenvejr og tordenguden Thor kørte over himmelen og lavede lyn og tordenskrald med sin hammer. Hvor ved vi det fra? Vikingerne brugte ikke de samme bogstaver, som vi gør i dag. De skrev med runer. Der var ikke ret mange mennesker i vikingetiden, der kunne læse og skrive. Der er næsten kun fundet små, korte beskeder skrevet med runer. Vikingerne skrev ikke bøger, så vi kan ikke læse en tekst fra vikingetiden, der fortæller os, hvad vikingerne troede på. Til gengæld byggede vikingerne skibe og huse, lavede smykker og våben, og ofrede til guderne. Mange af de genstande, som vikingerne brugte, er senere blevet fundet af arkæologer. Arkæologerne ved derfor en masse om, hvordan vikingerne levede og døde. Der er blevet fundet små gudestatuer af forskellige guder, men de fleste ting fortæller ikke noget om, hvad folk troede på. Men når en arkæolog finder mad i en grav, giver det en idé om, at folk måske troede på et liv efter døden, hvor mad var nødvendig. Da vikingetiden var slut og folk i Norden var blevet kristne, begyndte man at skrive lange bøger med latinske bogstaver de samme som vi bruger i dag. På Island skrev man mange beretninger ned om vikingernes guder og helte. Disse beretninger kaldes sagaer og er de grundigste kilder til nordisk religion. Der er desværre nogle problemer med sagaerne. De er skrevet et stykke tid efter, at folk holdt op med at tro på de gamle guder og de er skrevet af kristne. Derfor er der måske nogle ting, der er blevet glemt, overdrevet eller på anden måde er unøjagtigt. Men sagaerne er stadig vigtige, hvis man vil vide noget om vikingernes religion.

5 En anderledes kristendom Den kristendom, der kom til Danmark gennem forskellige missionærer, adskiller sig på flere måder fra den kristendom, som vi kender i dag. Missionærer var kristne, der som regel var præster eller munke. De blev ofte sendt ud af en kejser eller en konge for at omvende en anden konge eller høvding til kristendommen. Billedet til venstre er en statue, der forestiller Ansgar. Han var den første missionær, der havde succes i Norden. Ansgar levede fra , og blev både biskop og rådgiver for den danske konge Hårik. Kongen ville ikke døbes, men gav tilladelse til at Ansgar måtte bygge en kirke i Hedeby. Efter Ansgars død mistede kristendommen dog sin indflydelse i Danmark igen. Kristendommen blev indført i Danmark omkring år 960 af Harald Blåtand, der rejste Jellingstenen. På stenen stod, at han var hele Danmarks konge og at han havde gjort danerne (den gamle måde at sige danskerne ) kristne. Den danske kristendom var på mange måder meget anderledes end den gamle hedenske tro på de nordiske guder (Fx Thor, Odin og Freja). Alligevel kan man se, at mange af de gamle idéer fortsatte i den nye tro. Den stærkeste gud For folk i vikingetiden var det meget vigtigt at have den stærkeste gud. Ens gud eller guder kunne nemlig hjælpe en med fx krig eller høst. Derfor var det nødvendigt, at man tilbad den gud, der bedst kunne hjælpe. Det vidste missionærerne godt. Derfor prøvede de at bevise, at den kristne gud var meget magtfuld. Det gjorde de ved at rive de hedenske guders templer ned eller ved at bestå særlige prøver. Der er en historie om missionæren Poppo, der omvendte Harald Blåtand. Poppo fik kongen til at love, at han ville blive døbt, hvis Poppo kunne aflægge jernbyrd. Det betød, at Poppo skulle bære glødende jern uden at blive brændt. Det kunne Poppo og Harald lod sig døbe.

6 En anderledes kristendom Den sejrende Kristus I vikingetiden mente man, at en mand burde dø som kriger i kamp. Man så op til stærke mænd, der kunne besejre en fjende, og så ned på de gamle og svage. På de billeder, som vi har af Jesus fra vikingetiden, bliver han fremstillet som en sejrende konge. På den måde kan man se, at idealet om den stærke vikingekonge også fandtes i den tidlige danske kristendom. Billedet til højre er af Åby-krucifikset fra ca. år Læg mærke til, at Jesus ikke har en tornekrone på, men en rigtig kongekrone. Hans lænde-klæde er fint udsmykket og hans hår er flettet og velholdt. Det ser ikke ud som om han lider. Hvor ved vi det fra? Kristendommen er en religion, der er baseret på hellige skrifter. Derfor kunne de præster og munke, der kom til Danmark, læse og skrive. Nogle af dem skrev selv breve og beretninger om deres rejser. Der findes også historier om missionærerne, som deres efterfølgere har skrevet. Alle disse tekster er skrevet ud fra fremmede kristnes synspunkt, der mente at vikingernes religion var forkert. Derfor skal man være lidt forsigtig, når man bruger den type tekster som kilder til den tidlige kristendom i Danmark. Men de giver alligevel et godt indtryk af, hvilke tanker missionærerne gjorde sig om danskerne og om forholdet mellem den nordiske religion og kristendommen. Derudover er arkæologiske fund også en vigtig kilde til viden om den tidlige kristendom i Danmark. Arkæologerne ser fx på, hvordan en tidlig kirkegård ser ud og hvordan folk er blevet begravet. På den måde kan fundene fortælle os en masse om, hvordan den nye tro har haft indflydelse på folks måde at behandle de døde på.

7 Mytologi: Jorden og menneskets skabelse De fleste religioner har en fortælling om, hvordan mennesket er blevet til. Nogle af historierne ligner hinanden meget, og andre er meget forskellige. Nordisk religion I den nordiske mytologi bliver det beskrevet, hvordan der først er et stort intet, der kaldes Ginnungagap. Ud af dette intet vokser verdens-træet Yggdrasil frem. Derefter bliver jætten Ymer til. De første guder og flere jætter opstår og de udkæmper et stort slag mod hinanden. Ymer bliver dræbt, og guderne bruger dele af hans krop til at bygge de forskellige dele af verden. Ymers kød bliver til Midgård, menneskenes verden, hans blod bliver til havene, mens knogler og tænder bliver til bjerge, sten og klipper. Endelig bliver hans hovedskal til himmelhvælvingen. Tre guder, Odin, Vile og Ve fandt to træer og ud af dem skabte de det første menneskepar. Den ene var en kvinde, der fik navnet Embla og den anden var en mand ved navn Askr. Odin gav menneskene liv og ånd. Vile gjorde dem intelligente, mens Ve gav dem sanserne. Menneskene fik bolig i Midgård, der var de dødeliges rige. Kristendom Den kristne fortælling om menneskets skabelse er skrevet i Biblen og står i den første tekst, 1. Mosebog. Der er to udgaver, som er lidt forskellige. I den ene er der kun vand, før Gud skaber himmelen og jorden, solen og månen, planter og dyr. Dernæst skaber Gud to mennesker, en kvinde og en mand. Han skaber mennesket, så det ligner ham. Gud siger til menneskene, at de skal blive talrige og at de skal herske over alle de andre skabninger på jorden. I den anden beretning skaber Gud først jorden, så vandet, og derefter mennesket. Han former mennesket af jord og puster livsånde i ham. Derefter lader gud planter spire frem og skaber Edens have. Gud beslutter, at manden, Adam, skal have en hjælper, og skaber dyrene. Men ingen af dem kan være hans hjælper, og Gud tager et ribben fra Adam og bygger Eva.

8 Mytologi: Om guderne, Kristus og den kristne gud De nordiske guder I den nordiske religion var der mange guder og fantastiske væsner. Guderne var opdelt i to grupper, der hed aser og vaner. Folk mente, at guderne lignede mennesker og på mange måder opførte sig ligesom mennesker. De boede i huse, spiste, drak, var gift, fik børn og blev venner og uvenner. Nogle af guderne var vigtigere end andre. På samme måde som vikingerne havde en høvding, havde guderne en konge. Han hed Odin, og var gud for visdom, kongemagt og vikingernes skrifttegn, runerne. Når krigere døde i kamp, kom de til Odins hal, Valhalla, hvor de spiste og drak og gik i krig hver dag. På billedet til højre ses en detalje fra en runesten, der forestiller Odin på sin ottebenede hest Sleipner. Selvom vikingerne er kendt for deres togter og krige, var de fleste almindelige bønder. Det var meget vigtigt, at høsten blev god og at kvæget havde det godt. Derfor var frugtbarhedsguderne populære. Den mest kendte af dem er gudinden Freja. Ud over frugtbarhed var Freja også gudinde for kærlighed og død. Man mente, at hun delte de faldne krigere med Odin. Kristendommen Den tro som de kristne missionærer bragte til Danmark, var meget anderledes end troen på nordiske guder. I kristendommen var der kun én gud, men denne gud bestod af tre dele: far, søn og helligånd. Der er fundet en del figurer af Kristus, og man mener, at det var guds søn, der var i centrum i den tidlige danske kristendom. For at overbevise vikingerne om at de skulle tro på den kristne gud, fortalte missionærerne dem, at den kristne gud var den stærkeste gud. På billedet til højre ses den ene side af den berømte Jellingsten. Den forestiller Kristus, og han er fremstillet som sejrende vikingekonge. Når missionærerne gav det indtryk af kristendommen, virkede den ikke så fremmed og mærkelig. Det var ikke svært for missionærerne at få vikingerne til at tilbede den kristne gud. Fordi vikingerne i forvejen troede på mange forskellige guder, mente de, at Kristus bare var endnu en almindelig gud. Det var missionærerne ikke glade for. De fortalte folk, at den kristne gud var den eneste sande gud. Der fandtes ikke andre guder. De nordiske guder var slet ikke guder, men dæmoner.

9 Mytologi: Ragnarok og dommedag Både de kristne og de, der troede på de nordiske guder, havde en forestilling om, at verden en dag ville gå til grunde. Måden det ville ske på og grunden til at det ville ske var forskellige, men resultatet var det samme: den verden, som folk kendte, ville slutte og en ny verden ville blive til. Ragnarok Vikingerne troede, at der en dag ville komme et stort slag med guderne og menneskelige helte på den ene side og jætter og uhyrer på den anden side. Det slag kaldes Ragnarok. Før kampen begynder, vil der komme en hård vinter, der varer et helt år. Solen og månen vil blive spist af ulve. En drage vil gnave rødder fra livstræet, Yggdrasil, over og midgårdsormen, der omgiver hele jorden, vil skabe store flodbølger. Når det gode og det onde endelig mødes, bliver de fleste guder dræbt. Både Thor og Odin dør i kamp, men også de store monstre bliver slået ihjel. Gudernes boliger bliver ødelagt og alt planteliv på jorden forsvinder. Der er dog nogle af gudernes børn tilbage, og efter Ragnarok vil de overtage mange af de gamle guders opgaver. Alle mennesker vil dø under slaget, men bagefter vil der komme en helt ny slags mennesker. Dommedag De kristne missionærer, der kom til Danmark, havde ligesom vikingerne en forventning om, at verden en dag ville ende. En dag ville Kristus komme tilbage. Når Kristus kom, skulle han dømme både de levende og de døde, for at afgøre, hvem der ville blive frelst og hvem der kom i helvede. Derfor kaldes den kristne forestilling om jordens sidste dag for dommedag. Missionærerne var mest optagede af at beskrive helvede. Det var et frygteligt sted med ild, sult, alderdom, djævle og uendelige pinsler. Det var synd, der gjorde, at mennesker kom i helvede. Alle mennesker var født med synd, og den eneste mulighed for at blive renset for synden var at blive kristen og få tilgivelse for sine synder. Billedet til højre er et kalkmaleri fra middelalderen, der fremstiller helvede som et uhyres gab.

10 Opgaver 1) Sammenlign den nordiske skabelsesberetning med de to kristne. A: Hvem skaber verden og menneskene? B: Hvad bliver menneskene lavet af? C: Hvorfor tror du, at der lige netop bliver skabt to mennesker i alle tre fortællinger? 2) Sammenlign de to kristne skabelsesberetninger (læs gerne begge tekster i Biblen, 1. Mosebog kap. 1-2), og lav en liste over i hvilken rækkefølge Gud skaber jord, vand, dyr, mennesker. A: Er der forskel på rækkefølgen, og hvis der er, hvorfor tror du så der er det? 3) På billedet af Åby-krucifikset kan man se, hvordan Jesus er fremstillet som en vikingekonge. Sammenlign med maleriet af Matthias Grünewald fra (til venstre) og et maleri af Rafael fra (til højre). A: Hvorfor tror du, at der er så stor forskel på, hvordan Jesus bliver fremstillet?

11 Opgaver 4) Vikingerne troede på mange forskellige guder. Hver gud var ansvarlig for nogle særlige områder som krig, kærlighed og visdom. Find oplysninger om de forskellige guder. A: Hvem tror du var mest populær hos høvdingen? Hos bønderne? Hos trællene (vikingernes slaver)? B: Tror du, at der var forskel på, hvilke guder kvinder og mænd syntes bedst om? 5) Både i nordisk religion og i kristendommen er der to forskellige dødsriger. A: Hvorfor tror du, at begge religioner har to dødsriger? Siger det noget om, hvilke mennesker man beundrede eller hvordan man gerne ville have, at folk skulle opføre sig?

12 Religion i praksis Når vi taler om religion, handler det ofte om, hvad folk tror eller siger. Men en vigtig del af religion er også, hvad man gør. Nordisk religion Før kristendommen kom til Danmark, tilbad folk de nordiske guder. Der var mange guder, og de bestemte over hver sit område. Hvis man fx gerne ville sikre sig en god høst, kunne man henvende sig til Freja, som var en frugtbarhedsgudinde. I den nordiske religion var det ikke så vigtigt, hvad folk troede på. Til gengæld var det meget vigtigt, hvad folk gjorde for at gøre guderne glade. At blóte var en af de bedste måder at få en gud til at hjælpe sig på. Det var et ritual, hvor formålet var at gøre offergaverne hellige, så guderne kunne få dem. En vigtig del af ritualet var, at mennesker medbragte mad og drikke, som de delte på stedet. Man mente, at guderne også deltog i måltidet. Alle mennesker kunne ofre til guderne, hvis de ønskede noget. Men hvis mange mennesker var samlede til en ceremoni, var det ofte høvdingen, som udførte ofringen. Man kunne ofre alle mulige ting: smykker, knive, dyr og i særlige tilfælde også mennesker. Hvis man gerne ville have svar på et vigtigt spørgsmål kunne man forsøge sig med spådom. Man skar nogle stykker af en gren, skrev forskellige tegn, formodentlig runer, på dem og kastede dem på et hvidt klæde. Den der stod for ceremonien trak tre tilfældige tegn op, og tydede dem. Svaret blev tolket som udtryk for gudernes velvilje eller modvilje. Kristendommen For de kristne missionærer, der kom til Danmark, var det heller ikke den personlige overbevisning, der var det vigtigste. Det var dåben. Når et menneske først var blevet døbt, mente man, at personen var blevet kristen. Også selvom hun eller han ikke havde det store kendskab til Gud eller Jesus. Dåben foregik ikke på samme måde, som en barnedåb gør i dag. Da kristendommen kom til Danmark var der mange voksne, der blev døbt. På billedet til højre kan man se missionæren Poppo, der døber den danske konge Harald Blåtand. Kongen er helt afklædt og sidder i vand til livet. Ud over dåben forventede kirken, at de kristne skulle gå til alters for at modtage nadveren mindst en gang om året. Deltagelsen i nadveren var en måde at få folk til at bekræfte, at de var kristne. Folk skulle ikke ofre til den kristne gud som de skulle til de nordiske guder. Til gengæld mente man, at det var godt at give kirken gaver. Så var chancen for at komme i Paradis, når man døde, meget større.

13 Hellige steder Både den nordiske religion og kristendommen havde nogle hellige steder. Et helligt sted er et sted, hvor folk går hen, når de gerne vil i kontakt med det guddommelige. Nordisk religion: Under åben himmel I den nordiske religion byggede man stort set ikke hellige bygninger. De fleste hellige steder var ude i naturen. Det kunne være en lysning i skoven eller en kilde. På billedet til venstre kan man se den store sten, Trollkyrka, som ligger i Sverige. Det er et sted, hvor folk gik hen for at ofre til guderne. Der er også mange steder i Danmark, som var hellige for vikingerne. Det kan man ofte høre på stednavnet, hvor navnet på en gud er en del af ordet. Fx må der i Odense have været et sted, hvor folk kunne tilbede Odin. Hvis vejret var dårligt kunne vikingerne også godt dyrke deres religion indenfor. Så mødtes man typisk i høvdingens hus. Selvom man tilbad guderne i huset, blev det aldrig opfattet som en kirke eller et tempel. Det var stadig bare et almindeligt hus. Der er dog blevet fundet enkelte bygninger, som arkæologerne mener, er blevet brugt som til religiøse formål. Kristendommen: Kirker i træ Kort tid efter at de kristne missionærer kom til Danmark, blev de første kirker bygget. Disse kirker så meget anderledes ud end de kirker, som vi kender i dag. Kirkerne blev bygget i træ, og udsmykket med fine mønstre i vikingernes traditionelle stil. Ofte blev en kirke bygget af en stormand, som lagde kirken inden for den mur, der omgav hans gård. På den måde vidste alle, hvem der ejede kirken. Kirken på billedet ovenfor er en rekonstruktion (en moderne efterligning) af en vikingekirke. Den er fra Moesgård Museum i nærheden af Århus. Sammen med kirken kom der endnu et nyt helligt sted: kirkegården. For at et menneske skulle have en chance for at komme i himmelen efter døden, måtte hun eller han være begravet i indviet jord. Det bedste sted at blive begravet var lige op ad kirken. Så kunne regnvand fra taget dryppe ned på graven.

14 Religiøse specialister I mange religioner er der mennesker, som anses for at være i tættere kontakt med det guddommelige end andre. Disse folk vil ofte være dem, der leder en religiøs ceremoni. De kaldes religiøse specialister. Nordisk religion Dyrkelsen af de nordiske guder var ikke sat i system, som vi kender det fra kristendommen i dag. Alle mennesker kunne formodentlige deltage aktivt i religiøse ceremonier. Fx mener man, at helt almindelige mennesker godt selv kunne ofre til guderne. Men når der var tale om større religiøse ritualer, som havde betydning for mange mennesker, var det alligevel kun nogle bestemte personer, der kunne stå i spidsen for ceremonien. Der er en islandsk saga, der hedder Vølvens spådom. Den er skrevet efter at folk blev kristne, men den fortæller os alligevel, at evnen til at spå var meget vigtig. Man mente også, at vølven kunne udføre magi og trolddom. Typisk var det landsbyens høvding, der fungerede som religiøs specialist. Han havde ikke fået en særlig uddannelse for at gøre det. Til gengæld mente folk, at en høvding havde nogle særlige kræfter, som almindelige mennesker ikke havde. Derfor var han i tættere kontakt med guderne. Selvom en stor del af den nordiske religion foregik udenfor, kunne man også holde ceremonier indenfor. Når det skete, var det som regel høvdingens hus, der blev brugt. En anden religiøs specialist var vølven. Vi ved ikke så meget om hendes præcise rolle, men hun kunne spå om fremtiden ved gudernes hjælp. På billedet ovenfor ses en tegning fra 1895, der forestiller gudernes konge Odin, der beder en vølve om hjælp. Det var en kendt myte hos vikingerne, og den viser, at vølven nød stor respekt.

15 Religiøse specialister Kristendom Kristendommen blev bragt til Danmark af udenlandske missionærer. Missionærerne var gejstlige. Det betyder, at de havde en uddannelse inden for kirken. De fleste var præster og/eller munke. I kristendommen er det (bortset fra særlige nødstilfælde) kun præster, der må foretage de fleste religiøse handlinger som dåb, vielse, nadver osv. I den tidlige kristendom i Danmark var det kun mænd, der kunne blive religiøse specialister. Lidt senere kunne kvinder blive nonner, men stadig ikke præster. De første kvindelige præster i Danmark blev indviet i Både høvdingen og vølven mistede sin funktion som religiøs specialist. Fordi det kræver en lang uddannelse at blive præst, var det i starten næsten kun folk fra udlandet, der var præster. Efterhånden begyndte kirken også at uddanne danske præster. På den måde kunne almindelige mennesker lidt bedre forstå, hvad der skete i kirken. Prædiken blev nemlig holdt på dansk, mens al højtlæsning fra Biblen foregik på latin. På billedet til højre ses et kalkmaleri fra middelalderen af Ansgar (til venstre). Han kaldes Nordens Apostel og var med til at bringe kristendommen til Danmark. Ansgar levede fra og rejste både til Danmark og Sverige for at udbrede kristendommen.

16 Symboler Både den nordiske religion og kristendommen har nogle vigtige symboler, som blev brugt meget af vikingerne. Et symbol er en genstand der står for eller repræsenterer en anden ting. Ofte vil et symbol stå for noget abstrakt. Nordisk religion Et vigtigt symbol på den nordiske religion var en hammer. Hammeren var tordenguden Thors kendetegn. Thors hammer hed Mjølner, og han brugte den som våben i kamp. Det særlige ved Mjølner var, at den altid ramte det, som Thor sigtede efter og at den fløj tilbage til ham, når den havde truffet sit mål. Man mente, at Thor var den stærkeste af alle guder, og den der beskyttede de andre guder. Thor var en af de mest populære guder i nordisk religion, og der er blevet fundet mange vedhæng til halskæder som forestiller Mjølner. På Lindholm Høje er der fundet to en af rav og en guld. Kristendom Det vigtigste kristne symbol var korset. Et kors var egentlig et torturredskab, som romerne brugte til at henrette forbrydere på. Men det kristne kors, som missionærerne bragte til Danmark, var et symbol på Jesus. Ifølge den kristne tro døde Jesus på korset for at frelse mennesker fra deres synder. Derfor blev korset et tegn på hjælp og håb. Et andet symbol på den kristne tro, som gjorde et stort indtryk på vikingerne, var kirkeklokken. Lyden af klokken nåede ud til alle, både kristne og hedninge, og satte et stort præg på omgivelserne. Symboler i overgangen fra hedenskab til kristendom Skiftet fra troen på de nordiske guder til kristendommen skete ikke på én gang, og det kan man blandt andet se på vikingernes brug af religiøse symboler. På billedet til venstre kan man se en støbeform til flydende metal, hvor der både er mulighed for at fremstille en hammer og et kors. Det viser, at smeden må have haft både kristne kunder og kunder, der troede på de nordiske guder. Kristne og hedninge har levet side om side med hver deres symboler, indtil kristendommen efterhånden blev den eneste religion i Danmark.

17 Opgaver 1) Sammenlign ritualerne i den nordiske religion og kristendommen. A: Hvilke ligheder er der? B: Hvilke forskelle? 2) I den nordiske religion kunne alle ofre til guderne, mens det typisk var fx høvdingen eller vølven, der stod for særlige ritualer. I kristendommen skulle man ikke ofre, og det var præsten, der døbte folk og uddelte nadveren. A: Tror du, at det gjorde en forskel for folk, at de ikke længere kunne ofre til guderne? Hvorfor/hvorfor ikke? B: Tænk på kristendommen i dag. Hvad kan man selv gøre, og hvad er det kun præsten, der kan? 3) De nordiske guder blev primært tilbedt udenfor på særligt hellige steder, mens gudstjenester for den kristne gud blev holdt i kirker. A: Hvordan tror du, at det har været at have hellige steder udenfor i naturen? Prøv at nævne både gode og dårlige ting. B: Hvordan tror du, at det har været at holde gudstjeneste i en trækirke fra vikingetiden? Prøv også her at nævne både gode og dårlige ting. C: Tror du, at stedet, hvor man tilbad guderne/den kristne gud, har haft indflydelse på synet på guderne/gud? Er den kristne gud fx blevet opfattet som en konge fordi han havde en stor, flot bolig? 4) Ligesom hammeren er et vigtigt symbol for den nordiske religion og korset er det for kristendommen, har også mange andre religioner vigtige symboler. A: Hvorfor tror du, at folk bruger symboler, der kan vise, hvilken religion de tilhører? B: Prøv at nævne andre religiøse symboler. Meget gerne både fra den nordiske religion, kristendommen og andre religioner som fx islam, buddhisme og jødedommen.

18 Menneskesyn: Nordisk religion En kulturs menneskesyn handler om, hvordan man opfatter mennesket. Er alle mennesker lige meget værd? Er børn mennesker? Og hvordan er forholdet mellem mænd og kvinder? Der er mange ting, der har indflydelse på folks menneskesyn, og religion kan være et vigtigt element Nordisk religion For mennesker i vikingetiden var slægten, altså den udvidede familie, meget vigtig. Ens slægt afgjorde hvilken status, man havde i samfundet. Derfor var det nødvendigt at beskytte slægtens ære. Slægtens ve og vel kom i første række. Hensynet til den enkelte måtte vente. For at en mand kunne bidrage til slægtens ære skulle han være stærk og modig. En rigtig mand burde være fri (altså ikke træl), magtfuld, rig og god i kamp. Et vigtigt symbol på mandens styrke var et våben. Den ideelle mand blev på mange måder genspejlet i religionen. En af de mest populære mandlige guder var tordenguden Thor. Han var kendt for sin enorme styrke, sit mod i kamp og sin rolle som de andre guders beskytter. Vikingerne troede også på, at der var forskel på om en mand døde i kamp eller fx af sygdom. En krigers død var det bedste. Så kom man til Valhalla, hvor man drak mjød, spiste godt og gik i krig. Hvis man døde strådøden, dvs. i sin seng, kom man til det triste Hel. Kvinder skulle ikke kæmpe. I stedet skulle de tage sig af husholdningen. En rigtig kvinde skulle have kontrol over hjemmet, børnene, trællene og alle de ting, der skulle laves på gården. Hun blev beundret for flid og dygtighed. Symbolet på en husfrues værdighed var hendes nøgler. De viste at det var hende, der bestemte over gårdens ejendele. Den mest kendte kvindelige gudinde er Freja. Hun var gudinde for kærlighed og frugtbarhed. Det viser, at man mente, at kvinder var tæt forbundet med det blide, det moderlige og det frugtbare. Kvinder kunne ikke komme i Valhalla, når de døde. Fordi kvinder ikke var krigere, kunne de kun komme til Hel. Børn blev ikke regnet for at være rigtige mennesker, før de nåede en vis alder. Der var mange små børn, der døde. Hvis en familie fx havde for mange børn, kunne man også beslutte, at et nyfødt barn skulle sættes ud. Så efterlod man barnet i naturen, hvor det døde. Det blev ikke anset for mord. Små børn blev ikke begravet som voksne. I vikingetiden var alle mennesker ikke frie. Nogle mennesker var trælle, altså slaver. En træl var en anden persons ejendom og kunne købes og sælges. Et menneske kunne blive træl ved at blive taget til fange i krig eller ved at sælge sig selv på grund af gæld. Man mente, at et menneske blev træl på grund af uheld og ikke på grund af, at de tilhørte en mindreværdig race af mennesker. På den måde var vikingernes syn på trælle meget anderledes end fx synet på afrikanske slaver i Amerika.

19 Menneskesyn: Kristendommen Kristendommen Med kristendommen kom der flere ændringer i menneskesynet. Det vigtigste i den tidlige danske kristendom var at blive frelst og undgå at komme i helvede, når man døde. Grunden til det var, at kristendommen betragter alle mennesker som syndige. Det betyder, at alle fra fødslen er smittet med synd, som de har arvet fra Adam og Eva. Derfor har alle mennesker brug for Kristus. De skal tro på ham for at blive renset for synden. Uden Kristus har mennesket ikke en chance for at komme i himmelen. Det jordiske liv blev af kirken betragtet som syndigt. Derfor var chancen for at blive frelst størst, hvis man så vidt muligt undgik det almindelige liv. Det betød, at det var bedst, hvis man var gejstlig, altså var præst eller munk. Det var et helt andet ideal end vikingekrigeren. Men selvom kirken så sådan på det, var der mange mennesker, der blev ved med at beundre stærke krigere mere end fromme præster. På billedet til venstre ses et middelalderligt kalkmaleri, der forestiller indgangen til helvede. Der er både mænd og kvinder, konger, gejstlige og almindelige mennesker. Kristendommen blev hurtigere populær hos kvinder end hos mænd. Ifølge kristendommens skulle kvinder være lydige og ærbare. Kvinder måtte heller ikke blive præster eller munke, men efter noget tid fik de mulighed for at blive nonner. Til gengæld havde kvinder også mulighed for at blive frelst og komme i himmelen. Den kristne kirke mente at alle børn var mennesker. Derfor blev selv helt nyfødte børn, der døde, begravet på kirkegården. Kirken forsøgte også at forhindre folk i at sætte deres børn ud. Med tiden blev det at slå nyfødte ihjel også regnet for mord. Der var alligevel mange der gjorde det, fordi de ikke havde mad nok. Kirken anså børns chancer for at blive frelst for meget gode, hvis de nåede at blive døbt inden de døde. Derfor opstod barnedåben. Efter kristendommens indførelse forsvandt skikken med at have trælle. Det betød dog ikke, at alle mennesker blev anset for at være lige. Der var stadig meget stor forskel på at være rig og fattig.

20 Den kongelige kirke Det danske aristokrati i vikingetiden bestod af rige og magtfulde kvinder og mænd. Mændene kunne være høvdinge eller i sjældne tilfælde konger. En konge var på den tid en slags over-høvding. Aristokratiets kirke De kristne missionærer, der kom til Danmark, var meget mere interesserede i at omvende aristokratiet end de almindelige mennesker. I den nordiske religion troede folk, at en konge eller høvding stod nærmere guderne end andre mennesker. Den tanke blev overført til kristendommen. I den tidlige kristendom i Danmark brugte missionærerne mange kræfter på at fortælle folk om synd og helvede. Man mente, at den eneste måde et menneske kunne blive frelst på, var at gøre noget særligt for den kristne gud. Det var kun rige mennesker, der kunne bygge kirker og klostre, og det var mest folk fra aristokratiet, der blev præster eller munke og nonner. Derfor troede mange, at fattige mennesker ikke havde en chance for at komme i himmelen. Måske hang det sammen med den tyske kejser Otto. Han ville gerne have, at danskerne blev kristne. Så regnede han med, at de krigeriske vikinger ikke længere ville angribe kirker og klostre. Harald vidste, at kejseren var gået i krig mod andre lande, fordi de ikke ville være kristne. Nogle mener, at det var derfor den danske konge lod sig døbe. Andre mener, at han var blevet omvendt til at tro på den kristne gud. Billedet til venstre viser den ene side af Jellingstenen. Her er et billede af Kristus. Han er klædt som en konge og ligner mere en værdig stormand end en henrettet mand. Tro og politik På Jellingstenen har den danske konge Harald Blåtand skrevet, at han gjorde Danmark til et kristent land. Harald Blåtand er den eneste konge i hele verden, der har sagt, at han personligt havde gjort sit folk kristent. Den danske kristendom startede altså helt oppe i toppen af samfundet. Men hvorfor var Harald så interesseret i at fortælle, at han havde indført kristendommen i Danmark? På denne side af Jelling-stenen står der, at Harald havde vundet magten i Norge og hele Danmark, og at han gjorde danerne (dvs. danskerne) kristne.

21 Fra barn til voksen Et ritual der markerer overgangen fra en tilstand til en anden (fx fra barn til voksen, eller hedning eller kristen), kaldes et overgangsritual. Kristne overgangsritualer er fx dåb og konfirmation. Nordisk religion I vikingetiden var der stor forskel på, om man var barn eller voksen. Når piger blev voksne, kunne de blive gift og få børn, mens drengene kunne blive krigere og deltage i togter. Piger blev regnet for voksne, når de var omkring 13 år, mens drengene skulle være lidt ældre, ca år. Fordi der var så stor forskel på, hvad man kunne forvente af et barn og en voksen (også selvom aldersforskellen ikke var ret stor) markerede man overgangen med et ritual. Vi ved ikke så meget om, hvordan hedenske overgangsritualer var. I en mose er der blevet fundet nogle afklippede fletninger, som er blevet ofret til guderne. Man mener, at der måske er tale om, at unge piger klippede deres lange fletninger af, når de blev voksne. På den måde markerede pigerne ved hjælp af et religiøst ritual, at de ikke længere var børn. På billedet til højre kan man se et billede af de syv afklippede fletninger, der er blevet fundet i Stenbygårds Mose ved Døstrup i Nordjylland. De er meget ældre end vikingetiden, de er fra ca. år 350 før Kristi fødsel. Alligevel kan de stadig give et indtryk af, hvad folk gjorde for at markere overgangen fra barn til voksen, før kristendommen kom til Danmark. Konfirmation Da kristendommen kom til Danmark begyndte folk at markere overgangen fra barn til voksen på en anden måde. I dag fungerer konfirmationen som det kristne ritual, der viser, at en person ikke længere er et barn. Samtidig giver der vedkommende mulighed for selv at bekræfte sin kristne tro. På den måde bliver kristendommen ikke kun noget, som andre har valgt for en. I den tidlige danske kristendom blev man også konfirmeret, men det foregik ikke på samme måde som i dag. Det var en katolsk konfirmation, hvor biskoppen bestemte, hvornår den unge var klar til at blive konfirmeret.

22 Opgaver 1) Sammenlign menneskesynet i den nordiske religion og i kristendommen. A: Hvilke ligheder er der? B: Hvilke forskelle? C: Prøv at beskrive menneskesynet i Danmark i dag. Hvordan ser man fx på forholdet mellem kvinder og mænd eller rige og fattige? 2) Der er mange ting, der har indflydelse på en kulturs menneskesyn og religion A: Tror du, at religion har indflydelse på vores menneskesyn i dag? Hvorfor/hvorfor ikke? B: Tror du, at menneskesynet har indflydelse på religion både i vikingetiden og i dag? Hvorfor/hvorfor ikke? 3) I Biblen bliver Jesus beskrevet som fattig mand, og i mange fortællinger er det de fattige, som Jesus tager sig af. A: Hvordan tror du, at det kan være, at Jesus i kunst fra vikingetiden blev fremstillet som en konge? 4) Der er mange kulturer, der markerer overgangen fra barn til voksen. Det kan fx ske gennem ritualer, men der findes også manddomsprøver, hvor barnet skal bevise sit mod for at blive voksen, og andre måder at vise overgangen på. A: Selvom den kristne konfirmation er et overgangsritual regnes et barn ikke for at være blevet rigtigt voksen i dag, når hun/han er blevet konfirmeret. Har vi andre ritualer, prøver eller ting, der markerer overgangen? B: Et overgangsritual bruges ikke kun ved overgangen fra barn til voksen. Prøv at finde eksempler på overgangsritualer i kristendommen og andre religioner.

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Mit Østfyn Besøg Ladbykongens grav

Mit Østfyn Besøg Ladbykongens grav Mit Østfyn Besøg Ladbykongens grav ELEVHÆFTE Den eneste skibs-grav Skibs-graven i Ladby er den eneste skibs-grav fra vikinge-tiden i Danmark. Den ligger på den mark, hvor den blev fundet i 1934. Den er

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30 Nu vil vi sjunge og være glad i Jesu Kristi navn! Guds Søn er født i Betlehems stad, os alle til glæde og gavn. Han steg fra tronen i Himmerig og blev et barn på jord; for os han daled så nederlig, hans

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Sommerskole Fra viking til.

Sommerskole Fra viking til. 2015 Sommerskole Fra viking til. DAGBOG Kirkeladen - Stenum www.de4kirker.dk Årets Sommerskole blev en succes. 60 børn havde sammen med en flok frivillige en hyggelig uge med mange aktiviteter og gode

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10

Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10 Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10 Salmer: 70 du kom til vor runde jord 10 alt hvad som fuglevinger fik 370 menneske din egen magt 787 du som har tændt Herren er mit lys og min frelse, hvem skal

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (med kirkekaffe) Tema: Verdens lys Salmer: 749, 362, 25; 136, 138 Evangelium: Joh. 8,12-20 "Jeg er verdens lys", siger Jesus. Hvad betyder det? Hvad lys betyder for vores liv, véd

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9.FEBRUAR 2014 SIDSTE SØNDAG EFTER HELLIG TRE KONGER VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.2,2-5; Kol.1,24d-28; Joh.12,23-33 Salmer: 402,601,580,476,59 Kom, sandheds Ånd,

Læs mere

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus Prædiken til 5. april 2014 ved Brian Christensen. Lemvig Bykirke 10.30 Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus v1

Læs mere

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke 50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke Måske har du været ude at rejse og besøgt en katolsk kirke. Her kan man se mange altre rundt om i kirken. Ved altrene kan man tænde lys og bede for de afdøde.

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum Målgruppe: 3.-4. klasse I slægt med Odin handler om jernaldermenneskets liv og død. Hvordan boede de i jernalderen her på egnen? Hvad levede de af? Og

Læs mere

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ... Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22.

Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22. Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22. Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til

Læs mere

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Lørdag d. 2. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed. DDS 2

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

BØrneark. Bibeltimer 2016 TEMA MED LINK TIL NT. Dette tilhører: danmarks folkekirkelige. soendagsskoler BIBELCAMPING 2016 BØRNEARK

BØrneark. Bibeltimer 2016 TEMA MED LINK TIL NT. Dette tilhører: danmarks folkekirkelige. soendagsskoler BIBELCAMPING 2016 BØRNEARK BØrneark G N I P M A C L BIBE Bibeltimer 2016 TEMA KONG DAVID Dette tilhører: danmarks folkekirkelige soendagsskoler Bibeltime 1 Fra fårehyrde til løftet om en kongestol David salves Tekst: 1 Sam 16,4-13+19-21

Læs mere

Nordisk Mytologi. De 9 Verdener De 9 Heim

Nordisk Mytologi. De 9 Verdener De 9 Heim Nordisk Mytologi De 9 Verdener De 9 Heim Menneskenes verden Midgård Asernes verden Asgård Vanernes verden Vanaheim Jætternes verden - Jotunheim Alfernes verden - Alfheim Dværgenes verden Svartalfheim De

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb V Orienteringsløb - Klip et sæt bogstaver ud til hvert hold (kopiér dette ark i samme antal som antal hold). Husk at fordele bogstaverne ud på posterne. Grupperne får udleveret disse bogstaver, når de

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom Studie 20 Kristi tjeneste i den himmelske helligdom 107 Åbningshistorie Jesus var ikke det første menneske, folk anså for at være Messias. Faktisk kom han cirka 60 år efter adskillige såkaldte messiasser.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Kristus som centrum for den Gudskærlighed, der rækker ud imod alle mennesker

Kristus som centrum for den Gudskærlighed, der rækker ud imod alle mennesker Kristus som centrum for den Gudskærlighed, der rækker ud imod alle mennesker prædiken til Midfastesøndag I: Joh 6,1-15 den 15/3 2015 i Bejsnap og Ølgod kirker. Ved Jens Thue Harild Buelund. Korset er i

Læs mere

Prædiken Kristi Himmelfartsdag

Prædiken Kristi Himmelfartsdag Prædiken Kristi Himmelfartsdag Salmer: Indgangssalme: DDS 252: Til himmels for den ærens drot Salme mellem læsningerne: DDS 448: Fyldt af glæde over livets under Salme før dåb: DDS 674 v.1-3: Sov sødt,

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i fasten, Joh 8,42-51. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 28. februar 2016 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 3. søndag i fasten, Joh 8,42-51. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 28. februar 2016 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal 1 Grindsted Kirke Søndag d. 28. februar 2016 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i fasten, Joh 8,42-51. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje Dåb DDS 448,1-3 + 4-6: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24

Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24 Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24 Salmer: Lihme 9.00 749 I østen Dåb: 448 Fyldt af glæde 49 Ingen er så tryg i fare 493 Gud Herren så 726 Gak ud min sjæl Rødding 10.30 3 Lovsynger Herren

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30.

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Den

Læs mere

LADBYKONGENS GRAV EN HISTORIE OM VIKINGETIDENS DANMARK

LADBYKONGENS GRAV EN HISTORIE OM VIKINGETIDENS DANMARK LADBYKONGENS GRAV EN HISTORIE OM VIKINGETIDENS DANMARK E ELEVHÆFT 1 Gravhøj 400 m INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion, læses af alle TEMA 1, Livet 9 TEMA 2, Døden 14 TEMA 3, Religion og tro 18 TEMA 4, Rejsen

Læs mere

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 2. marts 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække Salmer DDS 10: Alt hvad, som fuglevinger fik DDS 645: Stille er min sjæl til Gud FS3

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Tale den 24. januar 2016

Tale den 24. januar 2016 I dag er en særlig søndag, for vi har nemlig dåbsgudstjeneste her til aften. Og det glæder jeg mig helt vildt til! Det plejer at være en kæmpe fest, når der er nogen, der vil døbes. Og i aftener er det

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset KORSETS OPHØJELSE Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset Efter Jesu død på Golgata forsvandt korset fra det sted, hvor Jesus blev korsfæstet. Da de jødiske ledere så de mange mirakler som

Læs mere

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 10. april 2016 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 331:

Læs mere

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE LEVENDE FORTÆLLING I M497 DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE Levende fortællinger er en opdigtet fortælling, hvor man møder Biblens personer live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes

Læs mere

Det skal vi i eftermiddag møde gennem Jakobsbrevet, som er en af dagens tekster tre tekster. I har fået teksten udleveret af kirketjeneren.

Det skal vi i eftermiddag møde gennem Jakobsbrevet, som er en af dagens tekster tre tekster. I har fået teksten udleveret af kirketjeneren. 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 14. februar 2016 kl. 16.00. Prædikenskitse, stikordsagtig. Salmer: 624/45/439/336/634 Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække.

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. marts 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448,1-3 DDS 448,4-6

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS

MIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS MIN MINI KATEKISMUS kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN 1 2 Den bog, du sidder med nu, er en katekismus. Det betyder, at det er en bog, der helt enkelt fortæller

Læs mere

Smagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen

Smagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen Smagsprøve Helle Krogh Madsen John Rydahl Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente 8 Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente Skabelsen I begyndelsen var der ingenting ud over Gud. Verden var der

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

10. søndag efter trinitatis 9. august 2015

10. søndag efter trinitatis 9. august 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Guds kærlighed og vrede Salmer: 748, 335; 426, 334 752, 7, 335; 174, 334 Evangelium: Luk. 19,41-48 Det er med gråd i stemmen at Jesus fælder dom over

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér? Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 22.s.e.trinitatis 2014.doc 16-11-2014. side 1. Prædiken til 22. s. e. trinitatis 2014. Tekst. Matt. 18,1-14.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 22.s.e.trinitatis 2014.doc 16-11-2014. side 1. Prædiken til 22. s. e. trinitatis 2014. Tekst. Matt. 18,1-14. Prædiken til 22. s. e. trinitatis 2014. Tekst. Matt. 18,1-14. Der er noget man ikke kan tage selv. Der er i centrum af evangeliet en stærk hemmelighed, og det er at der er noget som Gud giver, og som man

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften. Skrtorsdag 2014 Der er noget uheldsvarslende tungt over Skærtorsdag. Derfor skulle vi også begynde gudstjenesten med at synge Jakob Knudsens tunge mørke natteskyer, for det er sådan, stemningen er i fortællingen

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

GULDHORN OG MOSELIG GULDHORN OG MOSELIG

GULDHORN OG MOSELIG GULDHORN OG MOSELIG September 2012 GULDHORN OG MOSELIG Mange af de fineste og mest betydningsfulde offerfund fra Danmarks oldtid stammer fra moserne. Fra stenalderen blev moserne opfattet som et grænseland mellem guder og

Læs mere

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388 1 Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388 Åbningshilsen 8. søndag før påske. Søndag Seksagesima, 60 dage cirka til påske, to måneder til

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere