PLEXUS / TIDSSKRIFT FOR DANMARKS FARMACEUTISKE UNIVERSITET VOLUME 37 / NUMMER 3 / MAJ

Transkript

1 PLEXUS / TIDSSKRIFT FOR DANMARKS FARMACEUTISKE UNIVERSITET VOLUME 37 / NUMMER 3 / MAJ / 2005 DFU GÅR FRA FEM TIL TRE INSTITUTTER

2 PLEXUS / TIDSSKRIFT FOR DANMARKS FARMACEUTISKE UNIVERSITET VOLUME 37 / NUMMER 3 / MAJ / 2005 UDVIKLINGEN PÅ DE DANSKE UNIVERSITETER REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET Videnskabsministeriet har netop offentliggjort en redegørelse til Folketinget vedrørende udviklingen på de danske universiteter. De ændringer, der blev indført med den nye universitetslov i 2003, har medført gennemgribende reformer af bl.a. ledelse, forskning, uddannelse og samspil med det omgivende samfund. Samtidig er reformen af universiteterne en central del af regeringens strategi for at gøre Danmark til et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund. En betingelse for, at det skal lykkes, er, at vi som universiteter er både institutionelt og fagligt stærke. DFU s fremtidige institutstruktur skal bl.a. ses som et element til sikring af, at vi fortsat kan leve op til de forventninger og krav, som politikere og samfundet i øvrigt stiller til os. Fremover bliver udviklingskontrakterne det helt centrale omdrejningspunkt for relationen mellem ministeren og universiteterne og dermed et instrument til resultatstyring. Vores bestyrelse skal, som bestyrelserne på de øvrige danske universiteter, indgå en treårig udviklingskontrakt fra 1. januar Den vil bygge på den strategiplan, som Bestyrelsen vedtog i januar i år. Ud over en række kvalitative målsætninger er det ministeriets oplæg, at de fremtidige udviklingskontrakter i væsentlig højere grad end tidligere skal indeholde udvalgte kvantitative og målbare indikatorer for universitets resultater. Der er her bl.a. tale om benchmarking med andre relevante danske og udenlandske universiteter, studentermobilitet, gennemførelsesprocenter på bachelor-, kandidat-, ph.d.- og masterud- dannelserne, forskningsformidling, kommercialisering og patentering af forskningsresultater, tiltrækning af eksterne midler og udenlandske forskere. Af finansloven for 2005 fremgår det, at der allerede i år er afsat midler til et betydeligt løft af forskeruddannelsen. På den baggrund vil der allerede i år blive igangsat en international evaluering af den danske ph.d.-uddannelse bl.a. med henblik på vurdering af organisering og kvalitet af uddannelsen. DFU har gennem en årrække satset betydelige ressourcer på forskeruddannelse, og vi har allerede i vores udviklingskontrakt for 2005 stillet i udsigt, at vi kan styrke forskeruddannelsen bl.a. gennem etablering af flere samfinansierede stipendier og via erhvervsphd-ordningen. Det er vores klare målsætning, at vi fortsat vil være i stand til at styrke forskeruddannelsen uden at skulle gå på kompromis med kvalitet og effektivitet, men en sikring af denne målsætning kræver en løbende evaluering og benchmarking. Så vi ser frem til den forestående evaluering af ph.d.-uddannelsen og dermed til at få inspiration til den fortsatte udvikling af uddannelsen. Set i lyset af regeringens globaliseringsinitiativer kunne et nyt element måske være, at vi sætter os mål for, hvor mange af vores ph.d.-studerende, der skal have en adgangsgivende eksamen fra et udenlandsk universitet? Sven Frøkjær Rektor Foto: JM 1 Plexus nummer 3 maj 2005 volume 37: Udgives af Danmarks Farmaceutiske Universitet / Redaktion: Jesper Munck (ansvarshavende) jemu@dfuni.dk, Annette Houman aho@dfuni.dk / Redaktionsudvalg: Helle S. Bøje (A), Flemming Steen Jørgensen (M), Hanne Mørck (F), Klaus Bahl Andersen (B), Lene Gudiksen (M), Anita Kristensen (stud.), Andreas Mohr (stud.) / Forside: Laboratorieleder Bettina Dinitzen, Institut for Farmaci, Foto. Annette Houman / Layout: Mads Frederik/Graphic Design / Tryk: Centraltrykkeriet Skive Deadline næste nummer er den 12. august udkommer den 26. august 2005 / Artikler i bladet udtrykker ikke nødvendigvis Universitetets mening / Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg. Indlæg sendes på diskette eller via . / Illustrationer sendes som hardcopies eller som separate grafikfiler Der kan tegnes årsabonnement på Plexus ved henvendelse til Jesper Munck jemu@dfuni.dk ISSN: / Annoncer: ADVICE A/S, Kong Hans Gade 17, Postbox 1810, 9100 Aalborg, salg@advice.dk / 2

3 INDHOLD Ny institutstruktur på DFU: Svaret er givet DFU går fra fem til tre institutter Cellekulturer giver ny viden om hvordan lægemiddelstoffer optages og udskilles Laboratorieteknikerne laver det hårde arbejde PharmSciFair 2005: Farmaceutisk forskning i Europa har fået sin første messe Ny bekendtgørelse om eksamen Twinning i Makedonien Sidste dag med kliken Det er sjovt, du siger det det minder mig om, dengang jeg var i Afrika MIND-kurset Non-clinical Safety Assessment et must for lægemiddeludviklere Nye lokaler til Danmarks Farmaceutiske Bibliotek 21 DFU og pressen 22 MKL har været på roadshow 23 Nyt om navne 24 Mødet med et kaffe-kage-snakke-bord 26 Ingen nye Marie Curie-stipendier til DRA 27 Marie Curie-penge til Institut for Analytisk Kemi Overvældende interesse for cand.scient.- uddannelsen Evaluering af den nye uddannelse: Kun få knaster 30 Valget den 12. maj 33 Årsrapporten og Kursuskataloget er udkommet 34 Lundbeck-millioner til DFU-forskere Undervisningsfrihed resulterede i en ny bog DSF-træf i Århus DFU-forskning på forsiden 3

4 NY INSTITUTSTRUKTUR PÅ DFU: Svaret er givet DFU går Foto: JM 4

5 fra fem til tre institutter AF ANNETTE HOUMAN Rektor Sven Frøkjær fik sit forslag til en ny institutstruktur på DFU vedtaget af bestyrelsen den 6. april. Det betyder, at de fem institutter i løbet af sommeren reduceres til tre. Det overordnede mål med en ændring af DFU s institutstruktur er at sikre, at Universitetet kan leve op til visionen om at være blandt de mest anerkendte farmaceutiske universiteter i Europa. Det er min faste overbevisning, at vi med den nye struktur vil være godt rustet til at føre visionerne og strategien, som bestyrelsen har vedtaget, ud i livet, siger rektor Sven Frøkjær. Samtidig vil vi, med en handlekraftig og effektiv ledelse, have et stærkt udgangspunkt til at imødekomme de mange krav og forventninger, der løbende stilles til os udefra fra aftagere, politikere mv. DFU s institutstruktur har været diskuteret i flere år. På strategiseminaret i juni sidste år, hvor repræsentanter for medarbejdere og studerende diskuterede DFU s fremtid, blev det foreslået, at et af delmålene i den nye strategi skulle være en optimering af DFU s organisation, herunder institutstrukturen. Det blev senere vedtaget af bestyrelsen og gennemføres altså nu. De tre nye institutter Det største institut bliver Institut for Farmaci og Analytisk Kemi bestående af det nuværende Institut for Farmaci med undtagelsen af gruppen klinisk farmaci samt hele det nuværende Institut for Analytisk Kemi. Institutnavnet er indtil videre en arbejdstitel. Det samme gælder navnet for det nye Institut for Farmakologi og Rationel Farmakoterapi bestående af det nuværende Institut for Farmakologi, Institut for Samfundsfarmaci samt gruppen af klinisk farmaci fra Institut for Farmaci. Det tredje institut bliver Institut for Medicinalkemi, som bevares uændret. Hvad de to fusionerede institutter kommer til at hedde, afgøres i samarbejde med de nye institutledere. Institutlederstillingerne slås op i begyndelsen af maj, og institutlederne forventes ansat omkring den 1. juli. Herefter træder den nye struktur i kraft. Nye ledere med i planlægningen Hvordan sammenlægningen af institutterne mere detaljeret skal foregå, vil i høj grad være op til de nye institutledere at beslutte. Det vil derfor være forkert allerede nu at melde en handlingsplan ud, selv om mange medarbejdere naturligvis er interesserede i at få mere at vide så hurtigt som muligt, siger rektor Sven Frøkjær. Han kan dog fortælle, at det blandt andet er besluttet at afsætte midler til team building-aktiviteter. Jeg tror selvfølgelig ikke, at alt er på plads den 1. august. Den proces, vi nu sætter i gang, vil løbe over år. Der er de menneskelige og faglige udfordringer ved at skulle indgå i nye sammenhænge, og der er de rent fysiske udfordringer, vi har her på DFU, hvor vi ikke fra dag ét kan samle de to nye institutter under samme tag. Kun ved at motivere hinanden og samarbejde opnår vi et vellykket resultat. Oplæg diskuteret i alle fora Det forslag til ny struktur, som nu er vedtaget, har ikke som det foreligger været diskuteret i Universitetets fora. Men det har alle delelementerne. Det endelige forslag er jeg kommet frem til på baggrund af de diskussioner, jeg har haft med institutlederne, Hovedsamarbejdsudvalget og Akademisk Råd. Dertil kommer input fra Oxford Research-rapporten, vi fik udarbejdet tidligere på året med det formål at få analyseret behovet for en eventuel strukturændring, siger Sven Frøkjær. Rektor understreger, at han har ønsket størst mulig åbenhed, hvor alle synspunkter og muligheder har været vendt. Ansvaret for at udforme det endelig forslag til bestyrelsen var dog hans, og han er overbevist om, at den model, der er vedtaget, er den bedst mulige. Vi undgår fx at splitte Institut for Analytisk Kemi op, sådan som et af de tidligere udkast lagde op til. Instituttet er alt for apparattungt til at blive splittet op, og den store synergieffekt, der er inden for instituttet i dag, må ikke ødelægges. Struktur understreger styrker Den nye institutstruktur understreger DFU s styrkeområder medicinalkemi, farmakologi, analytisk kemi og farmaci samt øget fokus på rationel farmakoterapi og in vivo-farmakologi. Ved at sammenlægge farmaci og analytisk kemi opnår vi synergieffekter især til gavn for undervisningen. Fx får vi samlet den fysisk kemiske ekspertise på ét institut. At integrere analytisk kemi, fysisk kemi og farmaci yderligere vil være til stor gavn for de farmaceutstuderende, og er i øvrigt et ofte udtrykt ønske fra aftagerne i lægemiddelindustrien, siger Sven Frøkjær. Ved sammenlægningen af Institut for Samfundsfarmaci og klinisk farmaci-gruppen med Institut for Farmakologi opnås en synergieffekt mellem de patientorienterede forsknings- og 5

6 Institutledere med streg under ledere undervisningsaktiviteter rationel farmakoterapi og af in vivo-farmakologien. Ikke 100 procent opbakning Sven Frøkjær var opmærksom på, inden han fremlagde sit forslag for bestyrelsen, at der næppe ville være 100 procent opbakning til modellen over alt i organisationen. På bestyrelsesmødet efterlyste medarbejderrepræsentanterne da også flere argumenter for at gennemføre en så omfattende og ressourcekrævende omstrukturering end dem, rektor havde givet i sit forslag. Med udgangspunkt i skriftlige kommentarer gav de bl.a. udtryk for, at Oxford-analysen ikke havde påpeget behov for at ændre institutstrukturen af hensyn til undervisningen. Heller ikke en optimering af de administrative procedurer generelt, som der lægges op til i rektors forslag, mente de var begrundet i rapporten. Kritikken i rapporten af administrationen gik ifølge medarbejderrepræsentanterne nemlig ikke på institutadministrationen, men på forholdet til fællesadministrationen, som i første omgang ikke berøres af den nye struktur. Sven Frøkjær påpeger, at Oxford-rapporten afdækker en række problemstillinger på DFU, bl.a. omkring barrierer for undervisningstilrettelæggelse og de administrative procedurer, og at hans forslag til ny struktur med tilhørende argumentation ikke alene bygger på anbefalingerne i rapporten, men i stor grad også på de input, han har fået via diskussionerne i de forskellige fora. Et gennemgående krav til de nye institutledere er at være ledere. De gamle institutledere var valgt af medarbejderne ligesom rektor og prorektor også var det tidligere. Man valgte den person, man havde tillid til kunne løfte opgaven fagligt og menneskeligt. Men egentlige krav til ledelseskvalifikationer var der ikke tale om. Det er næppe nogen hemmelighed, at det ofte har været vanskeligt at få nogen til at stille op til hvervet som institutleder, som har været ret tidskrævende administrativt, hvorfor tiden til forskning og undervisning blev mindre. Med den nye universitetslov gøres op med det system i universitetsverdenen, at lederne skal vælges. Rektor ansætter de nye institutledere, og der vil blive lagt meget vægt på, at de pågældende kan dokumentere kvalifikationer i ledelse. At lede bliver hovedopgaven. En væsentlig forudsætning for, at vi kan leve op til målene i vores strategi, er mere fokus på management. Det er et krav fra politisk side, men det er jo også et krav fra medarbejderne side, som tydeligt efterlyste mere ledelse ifølge medarbejdertilfredshedsundersøgelsen, der blev gennemført sidste år, siger rektor Sven Frøkjær. Der lægges dog op til, at institutlederne på DFU i et vist omfang kan undervise eller forske, hvis de ønsker det. Institutlederstillingerne bliver slået op i begyndelsen af maj, og de tre nye ledere skulle gerne være ansat omkring den 1. juli, hvorefter den nye institutstruktur træder i kraft. Analyse af administrationsprocesser Bestyrelsen har i øvrigt besluttet at gennemføre en analyse af de administrative procedurer i løbet af efteråret i forlængelse af implementeringen af den nye institutstruktur. Med tre i stedet for fem institutter opnår vi frem for alt en mere effektiv og overskuelig ledelse. Den fremtidige direktion kommer til at bestå af rektor, prorektor, universitetsdirektøren, tre institutledere og lederen af biblioteket, forklarer han og tilføjer, at prorektorstillingen bliver en tidsbegrænset stilling på op til tre år. Det er nemlig tanken, at en eller flere af de kommende institutledere også skal have prorektorfunktion. Men i første omgang vil de nye institutledere koncentrere sig om institutterne. Samtidig er opgaverne for rektor så omfattende i en tid med omstruktureringer, at en prorektor ikke kan undværes. Læs rektors forslag og referatet fra bestyrelsesmødet den 6. april på under Generel info og Styrelse Munter stemning på rækkerne i Auditorium 4, inden rektor Sven Frøkjær gennemgik den nye institutstruktur på informationsmødet den 14. april. 6

7 HUSK forsikring af udenlandske forskere og ph.d.-studerende Alle udenlandske gæster, som i en periode er ansat eller studerer på DFU, skal omfattes af DFU s forsikring, når de opholder sig på DFU. Straks efter ankomsten udfyldes registreringsblanketten på intranettet/personaleadministration/ internationale studerende og sendes elektronisk eller med intern post til fuldmægtig Anne-Marie Jensen, Administrationen, amje@dfuni.dk. Det pågældende institut må være behjælplig med at sørge for dette. AMJE Foto: JM Foto: AHO Informationsmøde om ny struktur: Vi må handle proaktivt Sven Frøkjær indledte informationsmødet for ansatte og studerende den 14. april med at gentage, hvad han tidligere har slået fast, at der ingen fremtid er i Business as usual. Små 200 flest ansatte havde taget plads i Auditorium 4 for at høre rektors begrundelse for at foreslå den nu vedtagne institutstruktur med tre institutter i stedet for fem. I løbet af en halv times tid ridsede Sven Frøkjær baggrunden for sit forslag op. Hvorfor overhovedet lave om på noget? For her går det jo fint. DFU har stor søgning af nye studerende, høj gennemførelsesprocent, der bliver publiceret på livet løs, tiltrukket stadig flere forskningsmidler osv. osv., sagde han blandt andet. Fordi kun ved at handle proaktivt kan vi tilsikre, at DFU fortsat er konkurrencedygtig på uddannelse og forskning. Det kræver en effektiv organisation og en stærk struktur. Rektor understregede, at der ikke er planer om personalereduktion. Han sagde også, at der ganske vist ikke var afsat millioner til omrokeringer og fusioner af forskellige institutkulturer, men at han havde reserveret, hvad der er tilbage af rektors rådighedsbeløb, til bl.a. team building. Se rektors oplæg fra informationsmødet på intranettet. Forlaget i nye omgivelser Nye flotte lokaler med nye flotte maskiner. Nu er vi fx endnu bedre til farvetryk i kompendier og kan også klare en ny og stærkere metalspiralryg. Kom forbi i UP4, indgang fra Jagtvej 160, og få et godt tilbud. Vi kan træffes både mandag og torsdag mellem kl. 12 og 14. Vores hovedkommunikationsform er forlaget@dfuni.dk Via telefon kan vi træffes på lokal 225. Her er hele forlagsbesætningen: Mette, Mathias, Niels, Amir og Andreas. 7

8 CELLEKULTURER GIVER NY VIDEN om hvordan lægemiddelstoffer optages og udskilles AF ANNETTE HOUMAN På Institut for Farmaci arbejder forskningsgrupper med at undersøge, hvordan forskellige formuleringer af lægemidler optages og udskilles af organismen. Med det formål at reducere antallet af forsøg på dyr og mennesker har instituttet etableret et celledyrkningslaboratorium, hvor man i en årrække har arbejdet med in vitro-dyrkning af cellekulturer for at få mere viden om lægemiddelstoffers optag. Fra den spæde start i halvfemserne, hvor celler blev dyrket i ikke-sterile standardlaboratorier, byder instituttet i dag på et celledyrkningslaboratorium af en sådan kaliber, at det fungerer som referencelaboratorium for forskere på andre universiteter. Lidt modstand i starten Der var i sin tid en vis modstand på instituttet mod et cellelaboratorium, men efterhånden har det bevist sit værd. Nu kommer forskere fra bl.a. DTU og KVL på besøg for at se, hvordan vi arbejder. Vi tager også ud, som regel i mindre biotek-virksomheder, og fortæller om arbejdet, siger lektor Birger Brodin Larsen, Molekylær biofarmaci-gruppen. Vi tager sådan set gratis imod gæster, ligesom vi giver cellekulturer væk til samarbejdspartnere. Vi gør det ud fra en public service-synspunkt. Rent administrativt er det også for dyrt at skulle fakturere for kr. Til gengæld modtager vi så også cellekulturer, værdifulde reagenser og informationer fra vores samarbejdspartnere. Caco2-celler ligner tyndtarmsceller I celledyrkningslaboratoriet er meget af arbejdet centreret omkring Caco-2-cellelinjen, der er den cellelinje, der minder mest om tyndtarmens celler. Vi har også arbejdet med celler, der ligner mundhulens barrierevæv. I løbet af de sidste par år har vi yderligere arbejdet intensivt på at karakterisere cellelinien SKPT. SKPT-celler stammer fra nyrernes proximale tubuli og har mange af de oprindelige nyrecellers egenskaber bibeholdt, siger Birger Brodin Larsen og fortsætter: Caco-2 cellelinien stammer fra et humant adenocarcinom, og SKPT-cellelinien er virustransformeret således, at begge cellelinier de facto er udødelige. Men i modsætning til mange kræftceller, der vokser ukontrolleret, vokser Caco2-celler og SKPT-celler i ét lag og danner tætte kontakter mellem cellerne. På denne måde dannes et monolag af celler. Cellerne kan dyrkes oven på permeable filtre, og man kan derfor ganske simpelt måle, hvordan lægemiddelstoffer transporteres igennem dem. Caco-2 cellerne kan benyttes til at forudsige, om et lægemiddelstof absorberes gennem tarmvævet, og SKPT-cellerne kan i teorien bruges til at undersøge, hvorvidt der er udskillelse af stoffet i nyrerne. På denne måde kan man få værdifuld information om optag og udskillelse af lægemidler, før dyre- og menneskeforsøg påbegyndes. Ekspression af transportproteiner Cellerummets opgaver stopper dog ikke her. I løbet af de sidste par år har lektor Carsten Uhd Nielsen og forskellige medarbejdere fra Molekylær biofarmaci-gruppen arbejdet med ekspression af transportproteiner fra forskellige væv og undersøgt deres egenskaber, når de blev udtrykt i cellelinier, der ikke tidligere havde transportegenskaber. Bl.a. er det blevet undersøgt, om tyndtarmens peptidtransportører varierede i forskellige befolkningsgrupper et studie, der er blevet udført med amerikanske samarbejdspartnere. Opgaver af denne type, hvor relevante transportører eller proteiner udtrykkes, vil ifølge Birger Brodin Larsen sandsynligvis fremover komme til at fylde mere. Laboratorieleder Bettina Dinitzen arbejder i Laf-bænken i cellelaboratoriet på Institut for Farmaci. Fra den flade plastflaske har hun suget væske med Caco2-celler op i en pipette, og nu dryppes væske og celler ned i brønde. Cellerne vokser sammen i ét lag i bunden af brønden og er klar til forsøg efter tre ugers vækst. 8

9 LABORATORIETEKNIKERNE LAVER DET HÅRDE ARBEJDE Alle cellekulturer skal have ny næring hver anden dag. Også på helligdage, når de falder på hverdage. Cellerne kan lige klare weekenden uden næring, men så er de også for flade til forsøg om mandagen. Laboratorieleder siden 1998, Bettina Dinitzen, tager imod i cellelaboratoriet på Institut for Farmaci på 3. etage i Nordblokken. Fra at bestå af et lille rum, hvor Bettina Dinitzen var med fra den spæde start i 1995, består laboratoriet i dag af to pænt store rum med Laf-bænke, computere, CO 2 -inkubatorer osv. Skal undgå infektioner i kulturerne Sammen med laboratorieteknikeren Susanne Nørskov Sørensen og laboranten Maria Læssøe Petersen sørger laboratorielederen for, at de rette betingelser er opfyld, så cellerne af hvilke Foto: AHO Caco2-cellerne udgør den største mængde og forsøgene udvikler sig efter forskrifterne. Da laboratoriet jævnligt har gæsteforskere på besøg eller ph.d.-studerende og andre faggrupper under optræning enten kolleger fra DFU eller udefra bliver vi nødt til at være meget omhyggelige, så vi undgår infektioner i cellekulturerne. Selv de gæster, som siger, at de er vant til at arbejde i Laf-bænk i et cellelaboratorium, bliver sat ind i det ene rum, som fungerer som gæstesluse, undervisningslaboratorium og karantænelaboratorium for nye cellekulturer, forklarer Bettina Dinitzen. Arbejder efter GLP-reglerne Man skal lære at arbejde i Laf-bænken. Med stor omtanke, stille og rolige bevægelser, rene hænder osv. Det er desværre sket nogle gange, når nye kolleger har været her, at vi har fået infektion i alle celler, og så kan vi begynde forfra med at opbygge kulturer. Derfor disse skrappe krav. Tidligere kunne alle komme her. Nu arbejder vi efter GLP-regler og -retningslinjer. Vi vil godkende en protokol, inden man kan komme her, for det er meget vigtigt for os, at vedkommende har sat sig ind i, hvad han eller hun vil lave i laboratoriet. Ser på transport af lægemiddelstof En af de mange opgaver i laboratoriet er at dele cellekulturerne, når cellerne har vokset sig mange nok. De sker for de fleste cellers vedkommende én gang om ugen. Fx deles Caco2-cellerne om fredagen. Cellerne vokser i bunden af flade plastflasker i næringsrig væske. Når de skal deltage i forsøg, kommes de over i brønde, hvor de vokser fast i ét lag på filteret og fødes med mediet på filtret og i bunden af brønden. Forsøgene går for Caco2-cellernes vedkommende ofte ud på at se på transporten af et lægemiddelstof gennem eller ind i cellerne de udgør en vævsmodel for tyndtarmsvæggen. Stoffet absorberes på cellernes overside og transporteres, hvis det kan lade sig gøre, ind i cellen og eventuelt gennem cellen og udskilles i bunden af brøndene. I dag kan medarbejderne på instituttet følge arbejdet i laboratoriet på deres computere. Tidligere blev arbejdet styret ud fra lister, som blev hængt op. Nu styres de efterhånden mange opgaver elektronisk. Her kan man bl.a. se, hvornår kulturerne deles, hvornår der er plads til forsøg med de forskellige kulturer og booke sig ind med opgaver. 9

10 PharmSciFair 2005: Farmaceutisk forskning i Europa har fået sin første messe AF ANNETTE HOUMAN Et nyt mødekoncept inden for den farmaceutiske verden skal medvirke til at styrke lægemiddeludviklingen i Europa. Med European Federation for Pharmaceutical Sciences (EUFEPS) i spidsen inviterer en lang række farmaceutiske selskaber og andre proaktive videnskabelige organisationer til den første PharmSciFair, som holdes i Nice 12. til 17. juni i år. Formålet med messen er at sætte fokus på den farmaceutiske del af lægemiddeludviklingen og få universiteter, myndigheder, virksomheder m.fl. i de forskellige europæiske lande til at tale sammen og komme ud af deres isolation. Får vi ikke snart samlet kræfterne i Europa, vil USA for alvor løbe fra os, frygter professor Ole J. Bjerrum, Institut for Farmakologi. Ole J. Bjerrum er præsident for EUFEPS, der er forbindelsesledet mellem de videnskabelige selskaber og foreninger inden for de farmaceutiske videnskaber i 25 europæiske lande og som dermed organiserer farmaceutiske forskere. Deltagere har medansvar for succes På messen samles alle de farmaceutiske discipliner, med undtagelse af de kliniske, og inden for hver disciplin byder programmet på en lang række foredrag, workshops, postersessioner og kommercielle udstillinger. Som noget nyt har de deltagende selskaber og organisationer købt aktier i arrangementet. De har altså et medansvar og en økonomisk interesse i, at det bliver en succes. EUFEPS kan stable det ene møde efter det andet på benene, men ofte oplever vi, at selskaberne, partnerne, ikke føler ejerskab over for arrangementerne, og derfor løber vi en stor økonomisk risiko. Med det nye koncept, som vi nu prøver af, er de meget engagerede, og jeg håber dermed på en bedre økonomi både i relation til selve messen og til EUFEPS, hvor økonomien er noget anstrengt efter et underskud fra den ordinære kongres i oktober Fra Danmark står Danmarks Farmaceutiske Selskab for en formiddag med fokus på Regulatory Procedures and Organisation. Europa har brug for messen PharmSciFair skulle gerne blive the event. Europa har brug for dette, og jeg er overbevist, om at det er den eneste vej frem, hvis vi skal markere os i forhold til USA. I USA kan man uden problemer samle forskere inden for lægemiddeludviklingen. Her er det kun ét land, der arrangerer, og det er langt mindre krævende, end når mange lande og organisationer skal arbejde sammen, som det er tilfældet i Europa. De store messer og konferencer i USA trækker rigtig mange deltagere fra Europa. Faktisk er det ofte europæere, der holder foredragene i USA, fordi de har de fleste nye forskningsresultater at byde på, siger Ole J. Bjerrum. Der er ingen tilmeldingsfrist til PharmSciFair Man kan melde sig til løbende eller blot møde op i Nice, hvis man til den tid kan finde et sted at bo. Ved redaktionens deadline var der over tilmeldte. Læs mere på 10 Et fælles europæisk projekt EUFEPS koordinerer aktiviteterne. Selskaberne og organisationerne står selv for de mange parallelle aktiviteter. Og alle samarbejder. Ole J. Bjerrum nævner flere gange de tre c er coordination, cooperation og collaboration. I stedet for en kongres, som EUFEPS inviterer til, så bliver det nu et fælles projekt. Når alle går ind og tager ansvar og bidrager med aktiviteter, så kan det blive til en rigtig europæisk event, fremhæver Ole J. Bjerrum.

11 FLERE IT-ARBEJDSPLADSER TIL DE STUDERENDE Skulle du ikke allerede have opdaget det, så er det nyeste IT-lokale, U11, oppe at køre for længst. Ni pc er og en printer rummer lokalet, som ligger ved siden af IT-lokalet U10. U11 kan bruges til undervisning af små hold og ellers af de studerende ligesom U11 og N1. AHO Foto: AHO Harald S. Hansen adjungeret professor på KVL Docent, dr.scient. Harald S. Hansen, Institut for Farmakologi, er blevet tildelt titlen adjungeret professor ved KVL for en femårig periode med tilknytning til Institut for Human Ernæring. Harald Hansen har i en årrække samarbejdet med kolleger på KVL inden for områderne essentielle fedtsyrer og appetitregulering, ligesom han har undervist i fedtets betydning i human ernæring. AHO Sommer i biblioteket... Husk de ændrede åbningstider i biblioteket fra mandag den 27. juni til og med fredag den 5. august. I den periode har biblioteket åbent mandag til fredag fra kl Uden for åbningstiden kan man kontakte bibliotekets personale via lokaltelefonnumre eller på . Bibliotekets officielle er bibliotek@dfuni.dk ALN PLEXUS HOLDER SOMMERPAUSE og vender tilbage i slutningen af august Sommeren er nær, og dermed nærmer kvote 1-ansøgningsfristen til farmaceutuddannelsen sig. Spændende bliver det som altid at se, hvor mange ansøgninger DFU modtager, når fristen udløber til juli. Kvote 2-tallene fra marts viste, at interessen for at blive farmaceut tilsyneladende fortsat er stor blandt de uddannelsessøgende. Også interessen for den nye kandidatuddannelse i lægemiddelvidenskab vil blive afsløret til juli. Vi krydser fingre for, at vi i augustnummeret kan bringe artikler om den store søgning til DFU og byde hele 225 nye farmaceutstuderende og 25 lægemiddelvidenskabsstuderende velkommen. God sommer. JM og AHO 11

12 NY BEKENDTGØRELSE OM EKSAMEN AF FULDMÆGTIG INGE DEBOIS LAURSEN, STUDIEFORVALTNINGEN Den nye eksamensbekendtgørelse trådte i kraft den 1. september Studienævnet for bachelor- og kandidatuddannelserne, BK-studienævnet, har drøftet bekendtgørelsen: Ad 10 stk. 1 For kurser, der bedømmes ved undervisningsdeltagelse (fx øvelser og en del valgfag), skal det fastsættes, i hvilket omfang den studerende skal have deltaget i undervisningen for at opnå karakteren bestået. BK-studienævnet har efter indstilling fra institutterne besluttet, at de studerende skal have været til stede 100 pct. for at opnå karakteren bestået, hvilket skal anføres i fagbeskrivelserne for de enkelte studieenheder. Ad 11 stk. 1 Stave- og formuleringsevne skal indgå i den samlede bedømmelse af bachelorprojektet, kandidatspecialet (specialeopgave allerede nu, da ikke nyt krav) og andre større skriftlige opgaver. BK-studienævnet har efter indstilling fra institutterne og i overensstemmelse med censorformandskabets holdning besluttet, at en vurdering af stave- og formuleringsevnen maksimalt kan medvirke til, at karakteren reduceres med en karakter, hvilket skal anføres i fagbeskrivelserne for de enkelte studieenheder. Ad 11 stk. 2 Bachelorprojekt og kandidatspeciale (specialeopgave allerede nu, da ikke nyt krav) skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. BK-studienævnet har besluttet, at resuméet skal affattes på engelsk, og at bedømmelsen af resuméet skal indgå på lige vilkår med alle øvrige afsnit i den skriftlige opgave, hvilket skal anføres i fagbeskrivelserne for de enkelte studieenheder. Ad 14 stk. 2 Det kan i studieordningen fastsættes, at en prøve med karakteren 5 eller derunder ikke kan tages om, hvis prøven er bestået efter regler fastsat i medfør af stk. 1. På farmaceutuddannelsens obligatoriske del (tidligere studieordning) og på den farmaceutiske bacheloruddannelse (studieordningen af 2003) er det som bekendt tilladt at have to 5-taller. BK-studienævnet har besluttet at fortsætte den hidtidige praksis og lade de studerende selv afgøre, om uddannelsen skal afsluttes med et eller to 5-taller, eller om de ønsker at forbedre 5-tallerne, det vil sige, at der ikke ønskes en automatisk udstedelse af et eksamensbevis, når uddannelsen er afsluttet med en eller to karakterer på 5. Foto: Mikal Schlosser Ad 18 stk. 2 En studerende, der alene mangler at bestå en enkelt af de prøver, der ifølge studieordningen er placeret i den afsluttende eksamenstermin, skal have mulighed for at gå prøven om i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Den afsluttende eksamenstermin på bacheloruddannelsen er uddannelsens 6. semester, og på dette semester er der følgende enheder til bedømmelse: Øvelser i farmakognosi/naturstofkemi, bachelorprojektet, organrelateret farmakologi samt farmakognosi/naturstofkemi. Med hensyn til øvelser i farmakognosi/naturstofkemi samt bachelorprojektet forudsætter BK-studienævnet, at der rettes BK-studienævnet har drøftet den nye eksamensbekendtgørelse, som trådte i kraft den 1. september

13 Om elektroniske hjælpemidler ved eksamen op på disse undervejs i forløbet, således at antal studerende, der ikke består disse studieenheder i første omgang, minimeres. Efter indstilling fra de berørte institutter har BK-studienævnet besluttet, at der fra undervisningsåret 2005/06 skal afholdes eksamen i organrelateret farmakologi og farmakognosi/naturstofkemi i august (dvs. første gang august 2006), og således ikke i januar. I fagbeskrivelserne for farmakognosi/naturstofkemi og organrelateret farmakologi vil det blive indføjet, at reeksamener vil blive afholdt i august. Brug af elektroniske hjælpemidler ved eksamen har været drøftet i BK-studienævnet og følgende er besluttet: Alt udstyr, der kan kommunikere med omverdenen, er forbudt. Brug af pc er ikke tilladt. Brug af elektroniske ordbøger er ikke tilladt. Mobiltelefoner må ikke medbringes i eksamenslokalet. Med mindre andet er angivet er brug af visse elektronlommeregnere tilladt. Ad 21 Den studerende må foretage lydoptagelser af sin egen mundtlige prøve. I BK-studienævnet var der enighed om det hensigtsmæssige i, at båndet opbevares på DFU, indtil klagefristen er udløbet. De studerende skal oplyses om fordele ved at aflevere båndet og ulemper, hvis ikke de gør. Det, der er vigtigt, er at sikre sig, at der ikke kan opstå tvivl om, at der er redigeret i båndoptagelsen. Ad 4 stk. 3 Heraf fremgår det, at universitetet kan tilbyde studerende at bruge computer ved prøverne, men inden dette tilbydes, og hvis det gør, så skal der udarbejdes regler om brugen af denne. Ad 28 stk. 1 Heraf fremgår det, at det påhviler universitetet at orientere de studerende om en række regler og muligheder, og herunder sidstnævnte: Mulighed for brug af computer ved eksamen (pkt. 8). Brug af computer ved eksamen er ikke tilladt ved DFU, hvilket vil fremgå af eksamensreglerne. Ad 31 stk. 2, 3 og 4 31 handler om fastsættelse af karakterfrist og ændring af denne. BK-studienævnet besluttede at bibeholde en karakterfrist på tre uger for skriftlige prøver og en måned for specialeopgaver. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dato, skal universitetet hurtigst muligt underrette den studerende med en begrundelse. Med hensyn til procedure for underretning af den studerende om den nye dato har BK-studienævnet besluttet, at eksaminator skal fremsende meddelelsen (ny dato og begrundelse) til alle de studerende, der er tilmeldt -listen på kursushjemmesiden. Meddelelsen skal endvidere sendes til BK-studienævnet og studiekontoret. Tilladte lommeregnere ved eksamen Nedenstående liste er en positivliste over de elektroniske lommeregnere, der er tilladte til eksamen: Texas Instruments BA-II TI-1x TI-3x TI-7x TI-8x TI-92 Voyage 200 x = vilkårligt nummer, der er specifikt for undergruppen inden for modelserien. Listen vil løbende blive opdateret, når der kommer andre godkendte lommeregnere på markedet. Desuden gælder følgende regler for brug af lommeregner: Der må ikke være nogen form for udstyr koblet til lommeregneren. Lommeregneren må ikke kunne skilles ad. Lommeregneren skal være batteridreven, lydløs og må ikke kunne lyse. Det er op til den enkelte studerende at sørge for, at lommeregneren er godkendt jf. ovenstående liste. IDL Casio FX-74xx FX-97xx CFX-98xx CFX-99xx Sharp EL-52x EL-53x EL-99xx HP HP1x HP3x HP4x Se eksamensbekendtgørelsen på under Eksamen.

14 TWINNING I MAKEDON Hvad sker der her?? 10 danske IAESTEmedlemmer er på vej til Makedonien! Hvad skal de dog der?? AF STUD.PHARM. HELLE ARBOE, 1. ÅRGANG, OG STUD.PHARM. CATHRINE SCHOV MØLLER, 2. ÅRGANG, IAESTE DFU IAESTE Makedonien inviterede på twinning, og det kunne vi naturligvis ikke gå glip af. Så derfor tog seks forventningsfulde danske farmaceutstuderende, to farmaceuter og et par ingeniører af sted til Makedonien i påsken. De makedonske studerende havde planlagt et stramt program for os med en blanding af virksomhedsbesøg, besøg på det farmaceutiske fakultet og sightseeing, så der var nok at se til. Alkaloid satser på GMP-standard Virksomhedsbesøget gik til medicinalvirksomheden Alkaloid, hvor en tørret opiumsvalmue er det første, man ser, når man træder ind ad døren man må jo ikke glemme, hvordan det hele startede. Her blev vi mødt med smil og en stor iver efter at vise os rundt. Vores første rundviser havde selv været IAESTE-praktikant for længe siden, så hun var ellevild. Vi blev pakket ind i sterilt engangstøj og fik lov til at se store dele af tabletfremstillingen, der foregik i en helt anden skala end her på DFU. Maskinerne var nye og standarden var høj. Virksomheden satser på at opnå GMP-standard inden længe. Og vi tvivler ikke på, at det er muligt. Farmakognosi fylder meget På fakultetet blev vi trods stor forsinkelse (selv i forhold til makedonsk tidsfornemmelse) mødt med åbne arme. Vi blev budt velkommen af en professor, der selv deltager i samarbejdet med DFU et samarbejde, der skal udvikle farmaceutuddannelsen i Makedonien. Herefter blev vi vist rundt af nogle studerende, der fortalte lidt om deres dagligdag. En hel speciel ting ved den makedonske farmaceutuddannelse er, at farmakognosi fylder en stor del. Dette skyldes mangfoldigheden af lægeplanter i de makedonske bjerge planter, som ikke findes andre steder i verden. Dette betyder bl.a., at de arrangerer en tur ud i bjergene i sommerferien, hvor de tager ud og kigger på planter. Vi blev selvfølgelig inviteret med. National evening en herlig fest Nu er vi jo fra IAESTE, så selvfølgelig blev der holdt National evening med deltagelse fra Slovenien, Bosnien & Herzegovina, Schweiz, Makedonien og naturligvis Danmark. Her serverede vi lidt dansk mad og selvfølgelig snaps og Gammel Dansk, som flere af deltagerne rent faktisk kunne lide. Vi blev også udsat for hjemmebrændt makedonsk snaps og folkedans, så der blev fest i gaden. Det var der i øvrigt hver aften, Makedonien fester hver dag. Henslængt hygge under twinningturen til Makedonien. 14

15 Sidste dag IEN med kliken Ole Jøns holdt den 2. maj sin sidste forelæsning i Instrumentel Analytisk Kemi, som han har været kursusansvarlig for siden kursets start. Det har været Ole Jøns store fortjeneste at kurset har udviklet sig i takt med tiden og således i dag indeholder elementer som f.eks. massespektrometri og kemometri. Ole Jøns har altid interesseret sig for undervisning og har været glad for at omgås de studerende. Især i øvelseslaboratoriet har han befundet sig godt sammen med de studerende og har altid været parat til en entusiastisk diskussion af resultater og teoretiske spørgsmål eller til med stor tålmodighed og en varm og humoristisk indgangsvinkel at forklare alt, hvad en studerende kan finde på at spørge om. Ole Jøns er derfor kendt og respekteret som underviser af de studerende, hvilket de klart gav udtryk for med langvarige klapsalver ved hans sidste forelæsning. BG Man er vel dansker! Flag i frikadellerne og Gammel Dansk på bordet. Så er vi klar til National evening. Hvad er IAESTE? IAESTE International Association for the Exchange og Students for Technical Experience er en udvekslingsorganisation, der sørger for, at studerende kan komme i praktik i udlandet. Vi finder job i en masse danske virksomheder, og disse job udveksler vi med de andre medlemslande under en konference i januar. På denne måde sikrer vi danske studerende praktikpladser i udlandet, samtidig med at vi får udenlandske studerende til Danmark. Men IAESTE er mere end det. Vi har også en masse arrangementer for praktikanterne i Danmark, og til det største af disse har vi brug for DIG! Det er Copenhagen GetToGether i august, hvor IAESTE-medlemmer og praktikanter fra hele Europa kommer til Danmark og fester i fire dage. Selvfølgelig er der også kulturelle indslag, men det vigtigste er at være sammen med en masse forskellige mennesker i fire dage det er super! Så kom over til vores kontor i Studenterhuset og snak med os, hvis du har lyst til at deltage. Foto: JM 15

16 De tre studerende i laboratoriet i Sydafrika. Anders Weng (tv.), Pernille Dybendal Pedersen og Mikael Egebjerg. Det er sjovt, du siger det det minder mig om, dengang jeg var i Afrika Her følger beretningen om dengang, tre farmaceutstuderende drog til det mørkeste Afrika for at studere og arbejde med lægeplanter i forbindelse med deres specialer. EN HISTORIE AF STUD.PHARM. ERNE PERNILLE DYBENDAL PEDERSEN, ANDERS WENG OG MIKAEL EGEBJERG Det hele startede en iskold februar morgen, da de tre stud.pharm. er begav sig mod Kastrup Lufthavn, hvor flyet mod Johannesburg i Sydafrika ventede. Forinden havde de underskrevet en specialeaftale hos Farmakognosigruppen på Institut for Medicinalkemi, der omhandlede forskning i traditionelt anvendte sydafrikanske lægeplanter også kaldet etnofarmakologi. Iklædt varmt vintertøj og jakker steg de ombord på flyet i spænding hvad havde de i vente. Det tog det meste af et døgn, før de tre studerende kunne sætte foden på det afrikanske kontinent. Da de stod ud af flyet, blev de ramt af en mur af varme; de var havnet i den sydafrikanske midsommer med dagtemperaturer omkring grader. Hurtigt fandt man ud af, at vinterbeklædningen ikke var den smarteste overvejelse før afrejse. Venstrekørsel i Sydafrika Efter at være fløjet fra Johannesburg til Durban i indenrigsfly blev de hentet i Durban lufthavn og kørt i bil mod bestemmelsesstedet: Pietermaritzburg. Der gik ikke lang tid, før de tre fik deres første kulturchok i Sydafrika kører man i venstre side. Adskillige gange blev der trådt i bunden af bilen efter de ikke-eksisterende bremsepedaler på bagsædet, når chaufføren foretog et herresving den forkerte vej rundt i rundkørslerne. Endnu værre blev det, da de passerede flere folk stående i nødsporet på motorvejen. De solgte alt fra majskolber til golfbolde. På motorvejen var det desuden kutyme at sidde bag i ladet på lastbilerne, mens der blev opretholdt en hastighed på 130 km/t. Sikkerhed frem for alt I medicinmændenes fodspor Velankommet til Pietermaritzburg gik de tre i gang med at sætte deres laboratorieforsøg op. Fælles for deres projekter var, at de skulle undersøge lægeplanter, som zulufolkets medicinmænd havde anvendt i årtusinder. Utroligt mange lægemidler på det vestlige marked er isolerede stoffer fra medicinplanter eller tager udgangspunkt i isolerede molekyler. Derfor har lægeplanter været en af grundstene i lægemiddelforskning gennem tiderne. Den ene af de tre studerende søgte efter planter med selektive MAO-B (monoaminoxidase-b) inhibitorer, der i den vestlige verden anvendes mod neurodegenerative sygdomme eksempelvis Parkinsons syge. De to andre studerende arbejdede sammen i et fælles projekt, hvor de søgte at isolere SERT (serotonin transporter) antagonister ud fra CNS-aktive planter med antidepressive virkninger. 16

17 Trafikale udfordringer Den første store udfordring var, at zuluerne ikke kender begreberne Parkinsons syge og depression, da deres syn på sygdommene hovedsagligt er baseret på symptomerne. Her kunne de tre studerende heldigvis gøre brug af en ph.d.-studerende fra Zimbabwe med speciale i botanik. Han var den første i Sydafrika, der koblede medicinmændenes viden med en farmakologisk tilgang. Den manglende SOP Den næste store udfordring for de tre studerende kom, da de gjorde klar til arbejdet i laboratoriet i Sydafrika. Laboratoriet, der var af en ellers rimelig stand, var noget anderledes indrettet, end hvad de studerende havde set i Danmark. Stinkskabe var et begrænset inventar, hvorfor inddampning af opløsningsmidler for det meste blev foretaget ude midt i lokalet. Enkelte mere skadelige opløsningsmidler blev sat til inddampning i stinkskabet under en bordventilator, hvilket ofte resulterede i, at der næste dag kunne findes døde myrer og andre mere eksotiske insekter i prøverne. De studerende fandt hurtigt ud af, hvilken bred faglig farmaceutisk ballast, der med årene var sivet ind i hukommelsen. Således kunne de indtil flere gange undervise ph.d.-studerende med forskellige faglige baggrunde i diverse laboratoriekundskaber. Hvad enten der var tale om den systematisk-metodiske tilgang til forskningen, eller der var tale om anvendelse af avanceret udstyr, kom den farmaceutiske ekspertise til anvendelse. Den gængse grundighed og nøjagtighed i laboratoriet var en verden til forskel fra de vante danske omgivelser det var lige før, at de tre kom til at savne den ellers så forhadte GMP (Good Manufacture Practice). Eksempelvis valgte man at genbruge vejebådene af plastic ved blot at skylle dem og tørre dem af. Absorption i plast var ikke et begreb, som man kendte til. Tilvænning til African Time I laboratoriet kunne alt lade sig gøre for de tre studerende blot man ikke havde travlt. Ligegyldigt hvad de ønskede eller skulle bruge til deres forsøg, var der folk klar til at hjælpe. Eneste ulempe var, at hvis personen ansvarlig for kemikalie- og glasudlevering var gået til kaffepause, kunne man pænt vente, til han kom trissende tilbage en halv til en hel time senere. I den sydafrikanske midsommer bliver Natal-provinsen, hvor de studerende opholdte sig, ofte ramt af enorme natlige regnskyl og tordenvejr. Lettere frustrerede blev de studerende, da de to gange på samme uge mødte op til et mørklagt laboratorium på grund af lynnedslag og strømafbrydelse. Men med tiden lærte de blot at tage tingene, som de kommer African Time! Besøg i zulu-apotek muthi-shop. Sydafrikansk gæstfrihed og venskaber Hvad der virkelig kom bag på de tre studerende, var den enorme gæstfrihed og hjælpsomhed, som de blev mødt af såvel i laboratoriet som rundt om i landet. Hvis man blot sagde et par sætninger på zulu, lyste de lokale op i brede smil og ville straks høre alt om, hvad man dog lavede her i Afrika. Små zulubørn 17

18 ...dengang jeg var i Afrika Advarselsskilt mod fodgængere på motorvejen! 18 vinkede og løb efter bilen, når man passerede dem og hilste med et sawubona ud ad vinduet. Den kvindelige studerende blev med tiden yderst populær blandt de afrikanske studerende i laboratoriet. Da hun en dag lagde sig syg og blev hjemme fra laboratoriet, stod de på nakken af hinanden for at udtrykke deres bekymring. De tre studerende fik hurtig opbygget nogle tætte venskaber til de andre studerende i Pietermaritzburg. Da det er væsentligt billigere at spise ude og gå i byen i Sydafrika i forhold til Danmark, blev mange aftener brugt sammen med de andre studerende. Dette bidrog til, at de tre studerende kunne koble af oven på de til tider lange arbejdsdage fra kl Skriv speciale i udlandet De tre studerende blev alle enige om, at de på det kraftigste ville anbefale andre farmaceutstuderende at tage til udlandet for at skrive speciale. Man lærer at arbejde selvstændigt og er tvunget til nytænkning, da den danske vejleder ikke lige sidder i kontoret rundt om hjørnet. Således gjorde de tre studerende flittigt brug af hinanden i tvivlstilfælde og faglige problemer, hvilket var yderst lærerigt. En stor fordel ved at tage til udlandet er, at man lynhurtigt lærer at kommunikere sine budskaber ud på et fremmed sprog og derved får afpudset sine til tider lidt rustne sprogkundskaber. Disse færdigheder vil komme til stor gavn i den kommende farmaceutiske karriere, da utrolig meget kommunikation i den virkelige verden sker på andet end blot dansk. Hvert år kan man læse i Plexus og høre på virksomhedsbesøg, at et udlandsophold vægter tungt i ansættelsessammenhænge. Foruden at være et godt plus på et cv kan et udlandsophold også være springbrættet til nye udfordringer og spændende jobmuligheder. En anden stor fordel ved et udlandsophold er en luftforandring i tilværelsen en forandring, der til tider kan være meget tiltrængt oven på fire-fem år i de samme omgivelser. Foruden de mangfoldige faglige og personlige fordele ved et udenlandsophold, får man også muligheden for at få oplevelser for livet. Man får kendskab til en ny kultur og befolkning, som man kun overfladisk vil komme i kontakt med ved en traditionel rejse gennem landet. På tur i Sydafrika De tre studerende valgte at arbejde hårdt i hverdagene, så de kunne tillade sig at rejse lidt rundt og opleve det meget fascinerede land i weekenderne. De fik blandt meget andet tid til surfing på det Indiske Ocean ved en strand mellem banantræer og vilde aber. Derudover besøgte de Cape Town og Kap Det Gode Håb, kongeriget Lesotho og fik tid til safari og dykning ved koralrev. Foruden disse fantastiske oplevelser kom de tre studerende virkelig ind under huden på lokal befolkningen og lærte utrolig meget om dette alsidige land. Gode råd gives gerne Hvis man skulle få blod på tanden oven på denne lille historie og have mod på at skrive sit speciale i udlandet, vil de tre studerende gerne bidrage med deres egne erfaringer og gode råd. a) Søg legater der er mange, som gerne vil støtte projektet, hvis man giver sig tid til at forklare dem om indholdet. Søg derfor i god tid, helst et helt år i forvejen. b) Gør ligeledes overvejelserne om specialet i meget god tid. Der er en del planlægning, der skal foretages, og der er megen rift om pladserne. Særlig Farmakognosi-gruppen er meget populær, da man her har rig mulighed for at kombinere mange af sine faglige færdigheder. Så gør dine overvejelser og beslut dig gerne 1½ år før specialestarten. c) Snak med studerende, der har været ude at rejse. Gør brug af deres erfaringer og gode råd, da dette kan spare dig for en masse unødig besvær. Hvorom alting er, vil de tre studerende gerne opfordre alle interesserede til at springe ud i det: Det er en chance for livet!!

19 MIND-kurset Non-clinical Safety Assessment et must for lægemiddeludviklere AF ANNETTE HOUMAN Formålet med det nye kursus i Master of Industrial Drug Development-uddannelsen Non-clinical Safety Assessment, der blev holdt for første gang marts, er at lære kursisterne at anvende ICH-guidelines inden for test af nye stoffer på dyr. At være fortrolig med ICH-guidelines inden for dyreforsøg er et must for toksikologer og meget vigtigt for alle lægemiddeludviklere, forklarer professor Ole J. Bjerrum, der er ansvarlig for kurset. Ét er at læse disse guidelines, et andet at bruge dem. For at kunne udføre test på dyr på den bedste måde, er det nødvendigt at vide, hvilke muligheder man kan vælge imellem. Hver gang der foreligger data fra forsøgene, er der flere muligheder for at komme videre. Det er hele tiden et valg. Undgå ny thalidomid-katastrofe Guidelines siger blandt andet, at man skal teste et potentielt lægemiddelstof på to forskellige typer dyr fx en rotte og en kanin. Ole J. Bjerrum nævner thalidomid-katastrofen fra årene omkring 1960 som et kendt eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis ikke lægemiddelstoffet testes omhyggeligt. Gravide fik stoffet mod kvalme, og op til børn i Europa blev født med manglende lemmer. Det viste sig, at stoffet kun var testet på rotter. Havde man testet det på kaniner, havde man konstateret, at fostrene tog skade. Stigende krav om tværfaglighed De 30 kursister på det nye kursus repræsenterede mange forskellige led i lægemiddeludviklingen, og de havde meget forskellige uddannelsesbaggrunde som fx farmaceuter, læger, ingeniører og scient. er. Til daglig sidder de i projektgrupper med toksikologerne, som er involveret i dyreforsøgene, og kan høre toksikologernes argumentation og henvisninger til guidelines, men kender de ikke baggrunden for disse argumenter, kan de ikke gennemskue, om toksikologerne har ret, eller om der er andre muligheder. Mange føler et behov for at vide mere om den del af udviklingsprocessen, og samtidig er der i dag et stort krav til medarbejderne om tværfaglighed, fortæller Ole J. Bjerrum videre. De første tre dage af kurset blev deltagerne om formiddagen undervist i guidelines og relevante discipliner. Om eftermiddagen præsenterede medarrangør af kurset, Flemming Højelse, Vice President hos H. Lundbeck, og funktionschef Helle Northeved også fra H. Lundbeck en spændende case, som deltagerne skulle løse på baggrund af dagens undervisning. Casen udviklede sig fra dag til dag. Minisymposium med topnavne Torsdag var arrangeret et minisymposium. Her underviste to internationalt kendte konsulenter, der gennem en årrække har rådgivet virksomheder, myndigheder, organisationer osv. om Formålet med det nye MIND-kursus er at lære kursisterne at anvende ICHguidelines inden for test af nye stoffer på dyr. Potentielle lægemiddelstoffer skal testes på to forskellige dyr fx en rotte som ham her fra DFU s dyrestald i laboratoriebetjent Bettina Jensens hånd og en kanin. toksikologiens subdiscipliner geno-, carcinogenecitets- og reproduktionstoksikologi Dr. Lorna Burns, Sequani, og Dr. David Kirkland, Covance. Symposiet var åbent for eksterne deltagere, og de to topnavne trak fulde huse; 23 betalende udefra fandt vej til DFU og dermed var det økonomiske grundlag for at få disse top notchs blandt underviserne på MIND-kurset skabt. Om fredagen rundede endnu et topnavn, professor emeritus Anthony Dayan, som bl.a. rådgiver WHO og EU om toksikologi og nye lægemiddelstoffer, MIND-kurset af med at præsentere kursisterne for hele 12 cases, som de skulle arbejde med. Nu skulle det blive utrolig spændende at vise, hvad de kunne. Anthony Dayan var meget imponeret både over vidensniveauet og engagementet. Så vi må sige, at kurset blev en succes, konkluderer Ole J. Bjerrum. Om ICH-guidelines I samarbejde med lægemiddelgodkendelsesmyndigheder i USA og Japan har EU udfærdiget International Conference of Harmonisation Guidelines (ICH-guidelines), der omhandler generelle principper for, hvorledes et lægemiddels kvalitet, sikkerhed og effekt skal dokumenteres. Foto: AHO 19

20 NYE LOKALER TIL DANMARKS FARMAC Foto: AHO 20 AF ALICE NØRHEDE, BIBLIOTEKSLEDER Tirsdag den 12. april 2005 slog Danmarks Farmaceutiske Bibliotek dørene op til de nye lokaler, beliggende Universitetsparken 4. Forud var gået godt et halvt års hektisk aktivitet, efter at universitetets ledelse havde besluttet, at de over 800 m 2, der pludselig blev ledige på Ergo-og fysioterapeutskolernes adresse, kunne anvendes til biblioteksformål. I biblioteket skabte det megen glæde. Formentlig har alle ansatte på DFU på et eller andet tidspunkt stukket hovedet indenfor i det gamle bibliotek i efterårs- eller forårsmånederne og undret sig over, at der virkelig kunne proppes så mange studerende ind blandt reoler, pc ere og tidsskrifthylder. De studerende har også selv på flere fronter gennem de seneste år gjort opmærksom på problemer med støj og manglende plads til gruppearbejde eller blot en rolig studieplads. Dels afslørede bibliotekets brugerundersøgelse fra 2003 et stærkt ønske fra de studerende om mere plads og mere ro i biblioteket, dels har de studerende gennem DSR s repræsentanter i forskellige organer på DFU påpeget de dårlige studieforhold i tilknytning til biblioteket. Biblioteket har gennem hele forløbet haft et fint samarbejde med arkitektfirmaet Rørbæk og Møller, hvor man har forsøgt at tilpasse de givne rammer til bibliotekets behov. Det er klart, at lokalerne ikke på forhånd er tænkt til biblioteksformål, men med en del fantasi og god vilje er det lykkedes at opfylde en række ønsker. Bedre studiefaciliteter Der er først og fremmest blevet plads til fire indbydende grupperum, hvor de studerende kan booke sig ind for tre timer af gangen. Dernæst blev der plads til en lys og venlig stillelæsesal, hvor al støjende adfærd er bandlyst selv at skrive på bærbar pc. Der er blevet indrettet et undervisningslokale med plads til ti pc ere, og der er opstillet enkeltmandsborde ved alle vinduer i bibliotekssalen, hvor de studerende kan slå sig ned og arbejde.