Jeg bliver ofte spurgt her op til 1.maj: Er der mere at kæmpe for? Har vi ikke sejret ad helvede til, som en forgangen LO-formand udtrykte det

Transkript

1 Jeg bliver ofte spurgt her op til 1.maj: Er der mere at kæmpe for? Har vi ikke sejret ad helvede til, som en forgangen LO-formand udtrykte det tilbage i 1970 erne. Gid det var så vel! Klart, at hvis man synes, at den eskalerende ulighed er i orden, er der ikke noget at kæmpe for. Og hvis man synes, at de mest udsatte grupper, de arbejdsløse, dem på kontanthjælp, de syge på forringede sygedagpenge, fleksjobbere og folk på resurseforløb, som den sidste rest arbejdsevne skal presses ud af, har en strålende tilværelse, er der ikke mere at kæmpe for. Og der er heller ikke noget at kæmpe for, hvis man synes, vores miljø og klima har det aldeles strålende, og at påstande om smeltende poler og stigende vandstande i verdenshavene, blot er, ja, varm luft og påstande. Og der er naturligvis ikke noget at kæmpe for, hvis man synes, den voldsomme fattigdom i mange af verdens lande er i orden. At det er i orden, at millioner af verdens børn hver dag må gå sultne i seng og ingen fremtidsudsigter har. Så jo. Der er nok at kæmpe for. Og 1. maj, arbejdernes internationale kampdag, er en god anledning til at minde om vores, arbejderbevægelsens, forpligtelser. Arbejderbevægelsen, med fagforeninger og partier og det hele, er sat i verden for/blev skabt for at skabe gode levevilkår for alle, både herhjemme og ude. Lige nu handler det herhjemme om den kommunale velfærd: skoler, daginstitutioner, ældrepleje, sygehuse. Omsorg, tid og varme hænder. I begyndelsen af maj begynder forhandlingerne om kommuneaftalen for 2017 mellem regeringen og kommunerne. Regeringen lægger op til en aftale, der vil betyde mindre velfærd og store milliardnedskæringer i kommunerne. Det vil føre til fyringer af offentligt ansatte og stærkt forringet tryghed for børn, ældre, syge og udsatte. Regeringen vil simpelthen tage 2,4 milliarder fra kommunerne hvert år gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag. Lyder godt, ikke. Der er bare tale om lidt omprioritering. Men nej, højrefløjens politikere i Folketinget napper simpelthen de 2,4 mia.kr. for selv at kunne lege julemænd. Nogle af pengene vil blive givet i skattelettelser til de bedst stillede.

2 Og samtidig vil de ikke kompensere kommunerne fuldt ud for de mange nye opgaver med at modtage og integrere mennesker, der flygter fra krig, forfølgelse, død og ødelæggelse. Regeringen vil helt generelt ikke love, at velfærden i 2017 bare som minimum skal være på samme niveau som i Og i forvejen er 2016 jo ikke noget at råbe hurra for. Der er råd til velfærd. Hvis vi slår hårdere ned på velhavere, der gemmer deres formuer ulovligt i skattely, hvad enten det er Panama, Schweiz eller Luxembourg, eller hvis vi dropper købet af nye kampfly til milliarder af kroner, og hvis vi ruller den forrige og nuværende regerings asociale skattesænkninger for virksomheder og rige mennesker tilbage, så ville der være mange milliarder ekstra til vores fælles velfærd. 17 personer bestemmer, om regeringen får lov at tvinge sin nedskæringsaftale ned over kommunerne. Det er nemlig Kommunernes Landsforenings bestyrelse, som ene og alene træffer den beslutning. Den gode nyhed er, at oppositionen har flertal i KL s bestyrelse. Vi kan Og sige nej til regeringens massive velfærdsforringelser. Det kræver blot politisk vilje. Hvis KL siger fra over for regeringen, er det op til Dansk Folkeparti på Christiansborg, om regeringen skal få lov til at stjæle milliarder fra kommunerne. Her kan vi lægge maksimalt pres på Kristian Thulesen Dahl for at se, om han har tænkt sig at overholde de gyldne løfter om velfærd, som han gav i valgkampen. Og den gode nyhed er også, at den såkaldte Velfærdsalliance, en broget skare af fagforeninger og forbund, partier og græsrodsorganisationer, har kaldt ud til protest. Der er noget at kæmpe for! Uden for rådhusene i omkring 60 kommuner protesteres og demonstreres der d. 12 maj. Og alle steder sker det kl Under parolen Ja til tryghed Nej til milliardbesparelser vil vi presse politikerne til at stoppe ødelæggelsen af den offentlige velfærdssektor. Så alle mand af hus denne dag. Siden sidst vi fejrede 1.maj har vi jo fået ny statsminister. Og det er gået nøjagtigt lige så slemt, som vi frygtede, hvis man ikke lige

3 opholder sig på solsiden af samfundet og er født med en guldklump i røven. Jeg kan ikke lade være at tænke på, at vi ofte, da vi fungerede som parlamentarisk grundlag for den tidligere regering, blev opfordret til at vælte den. Selvfølgelig fordi folk var dybt skuffede og syntes, at Helle og Bjarne havde lige travlt nok med konkurrencesamfundet og ikke indfriede valgløfterne. Men jeg er da glad for at vi afstod fra fristelsen, selvom den ind imellem var stor. For alternativet var jo netop Lars Løkke, som nu trods en voldsom tilbagegang ved valget alligevel sidder som statsminister og über-magthaver nr. 1. Han har med enestående præcision fundet frem til de mennesker i vores samfund, der har allermindst. Og bedt dem betale for de skatterabatter, som han har lovet virksomhederne, landbruget og de rigeste mennesker i landet. Tusindvis af kroner har han hentet op af lommerne på den enlige mor eller far, som har fået en fyreseddel, måske allerede er faldet ud af dagpengesystemet. Han har gjort det endnu sværere for folk, der er ramt af sygdom, at betale huslejen. Han har skåret på støtten til mennesker med handicap. Jeg kunne blive ved. Listen er lang! Kan I huske, da Lars Løkke, slukøret men fræk som en slagterhund, sagde til Helle Thorning, at hun kun havde nøglerne til statsministeriet til låns. Skal vi andre så ikke omvendt sige til Lars Løkke, at hans prøvetid som statsminister er slut. Endnu en gang er han dumpet. Ud med ham! Højrefløjen fører sig frem med alt deres spin selv DF hyler med i koret om, at det der med at tage fra de ledige og de syge handler om, at DET SKAL KUNNE BETALE SIG AT ARBEJDE! Ikke sandt, de ledige er dovne og de syge er en flok hypokondere. Men prøv lige at tænke over, hvad det er de siger! For den lavtlønnede kassedame eller sosu er bliver da ikke rigere af, at hendes fyrede kollega bliver fattigere. Og den lavtlønnede rengøringsassistent bliver da ikke gladere af, at hendes tidligere arbejdskammerater bliver ladt i stikken og i nogle tilfælde må gå fra hus og hjem, fordi man på kontanthjælp ikke må have formue, f.eks. i form af mursten. Vores problem er jo, at alle de blå politikere med alle deres venner og deres mange penge i ryggen er i offensiven. Det er faktisk lykkedes dem, at få alt for mange danskere med på deres

4 spin om, at fattigdom og ulighed er godt. Ja, godt for konkurrencesamfundet, hvor vi er tiltænkt rollen som fodtusser. Og hvor er Kristian Thulesen Dahl og DF henne i alt det her? Det er højrefløjens største parti, og alligevel gemmer de sig bag Lars Løkke. Ynkeligt. Dette parti, som er udnævnt til at være den lille mands parti, lægger stemmer til at skære i både kontanthjælpen og boligydelsen til Danmarks fattigste pensionister. I forvejen har de jo ødelæggelse af efterlønnen og forringelser af dagpengene på samvittigheden. Så regningen for den lille mand er efterhånden stor. Jeg synes desværre også, at fagbevægelsen leger lidt gemmeleg. Er der nogen, der er opmærksomme på de der trepartsforhandlinger, hvor arbejdsgiverne, fagbevægelsen og regeringen sætter sig sammen for at løse nogle problemer, der er relateret til arbejdsmarkedet. 1.runde var ikke noget at skrive hjem om. Den IGU-aftale om integrationsforløb, som kom ud af det, er pivåben for arbejdsgivernes misbrug af flygtninge til løndumping! Og hvis man ser på DA s oplæg til 2. runde, er der grund til at råbe vagt i gevær. DA vil skære de sociale ydelser (kan der snart skæres mere?). Topskatten skal væk. Alle førtidspensionister skal ses efter i sømmene, har de bare en smule arbejdsevne til overs, skal de ned i ydelse! Det går for langsomt med at hæve pensionsalderen, og så skal det være nemmere at få udenlandsk arbejdskraft til landet. Som om social dumping ikke i forvejen er noget problem. Jeg synes, der skal helt andre boller på suppen, hvis trepartsforhandlingerne skal have nogen som helst opbakning på arbejdspladserne. Nu må det være fagbevægelsens medlemmers tur. Måske skulle vi minde Lizette Risgaard om, hvad hun sagde op til formandsvalget i LO: Hvis vi skal være med at løfte samfundsudfordringerne, så skal det ikke være lønmodtagerne, der skal betale. Det er jo ikke så længe siden, det blev sagt. Det har chokeret mig, at social dumping ikke spiller nogen central rolle i LO s oplæg til trepartsforhandlingerne.

5 Sidste år, da vi fejrede 1.maj, var det Ryan Air, vi kæmpede imod. Og vandt! Hvis Ryan Air ville etablere sig med base i Danmark, skulle det ske til overenskomstmæssige vilkår. I år kan vi vende kampen mod pirat-taxitjenesten UBER, som har etableret sig i København, men er på vej til andre byer også. Der er tale om social dumping af værste skuffe. Chaufførerne er nogen, der kører i deres fritid uden nogen form for tilladelse eller uddannelse, som man skal have, for at kunne køre taxa i dette land. De mange krav, som vi stiller til vognmænd og chauffører og deres køretøjer, blæser UBER højt og flot på. UBER er deregulering og deltidsjobs til en ringe løn. UBER er rå kapitalisme og tilbagevenden til tiden før velfærdssamfundet og det regulerede arbejdsmarked. Og så er det sort arbejde, så det vasker sig. Social dumping er en alvorlig trussel mod vores velordnede arbejdsmarked og velfærdssamfund. Det er også derfor, at sådan noget som UBER omfavnes af Joakim B. Olsen og superliberalisterne i LA. Men det er også derfor, at bekæmpelse af social dumping skal langt højere op på dagsordenen, når LO mødes med arbejdsgiverne og regeringen. Sammen med krav om håndfaste garantier for de tusindvis af praktikpladser på erhvervsuddannelserne, der mangler. Her kunne man passende gøre krav gældende over for arbejdsgiverne om at tage et ansvar. Det er jo helt horribelt, at tusindvis af unge mennesker, der påbegynder en uddannelse, ikke kan få lov at gøre den færdig. Og det på trods af, at alle ved også arbejdsgiverne at vi kommer til at mangle i tusindvis af faglærte arbejdere i løbet af de kommende år. I stedet har man nu valgt at gøre det vanskeligere for de unge mennesker at komme ind på en erhvervsuddannelse gennem de forrykte karakterkrav. Og det selvom man godt ved, at mange af de, der i dag bliver tømrere, murere og metalarbejdere, aldrig var kommet ind på deres uddannelse, hvis de skulle have haft 2 i matematik og dansk. Alligevel er de blevet gode håndværkere.

6 Og nu gentager man så successen i gymnasiet. Nu skal gymnasierne til at være for elitens børn og derfor sætter man også her ind med karakterkrav om 4 i dansk og matematik. Hvis børn er det så lige der bliver sorteret fra? Det er naturligvis børn fra arbejderhjem, hvor der ikke er tradition for boglig uddannelse. Og den lille mands parti, DF, ville have grænsen endnu højere op, så gymnasiet for alvor kunne blive noget elitært noget. En ting er givet. Man gør det sværere for de unge at få en uddannelse i en tid, hvor landet skriger på uddannet arbejdskraft, og hvor ufaglærte jobs forsvinder i hobetal. Og man flytter det ødelæggende karakterræs ned i Folkeskolen til de yngste årgange. Fokus i undervisningen vil fremover blive flyttet fra den almene tilegnelse af viden over på karakterer. Så jo for at vende tilbage til min indledning: Der er masser at kæmpe for, hver eneste dag året rundt: Velfærdssamfundet er under pres Uligheden er stigende Klimaet og miljøet har det rigtigt skidt De rige stikker af. De rager til sig og vil ikke betale til fællesskabet. De gemmer deres penge i skattely og begunstiges af regeringen med store skatterabatter. Afstanden mellem borgerne og en lille elite af politikere og topembedsmænd, meningsdannere og journalister og dem på direktionsgangene bliver større og større. Folk føler sig kørt over og hægtet af. Og det giver plads til mørkemænd og kvinder, der med nemme løsninger foregøgler, at bare vi sparker nedad, bare vi smækker døren i for de flygtninge, der banker på vores dør og beder om husly, så bliver alt godt. Højrepopulismen fejrer nye triumfer i disse år. Så jo, der er nok at kæmpe for og kæmpe imod. Og 1. maj, arbejderbevægelsens internationale kampdag, er det helt rigtige sted at komme ud med det budskab. Og opfordre til at fortsætte kampen i første omgang foran rådhusene d. 12.maj. Fortsat god 1.maj!

7