Diakonihistoriske noter (1800-tallets nybrud)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diakonihistoriske noter (1800-tallets nybrud)"

Transkript

1 Diakonihistoriske noter (1800-tallets nybrud) Hvad er en diakon Diakon tjener/ hjælper fra græsk (diakonos) helt almindeligt begreb. Kendes fra NT i flere betydninger får kirkelig drejning, som en tjener i menigheden, f.eks. hos Paulus, Fil 1,1 skriver til menighedstjenere (diakonos) og tilsynsmænd (episkopos) I Apg. Kap. 6 udvælges nogle til at vare tage uddelingen af mad i menigheden. I den tidlige kristne kirke og oldkirkelige sammenhæng har der været diakoner i alle menigheder til at varetage forskellige kirkelige og sociale opgaver. Assistent ved gudstjenesten, uddeling af nadver til syge og ofte den der varetager indsamlinger og uddeling af mad, formidler af arbejde og naturalier. Præsternes betydning øges i den tidlige middelalder og diakon bliver i den katolske og ortodokse kirke til et embede på vej til præsteembedet. Nogle steder med begravelsesmyndighed og undervisning som arbejdsområder. I Danmark har vi siden middelalderen haft degne, som var præstens uordinerede hjælpere ved gudstjenesten og siden reformationen og navnlig på landet ved undervisningen. Det blev pålagt degnen gennem udenadslæren at bibringe bønderbørnene den kristelige børnelærdom. Ved overhøringer i katekismen (katekisationer) under gudstjenesten skulle præsten sikre sig overblik over undervisningens effektivitet. (Danske lov 1683 afskaffer brugen af købstadskolernes disciple som løbedegne i de tilgrænsende sogne.) Ved Skoleloven 1814 blev degneembedet på landet erstattet af kirkesangeren, der tillige ofte var lærer og i byerne af kordegnen og kantoren (musikansvarlig). (jfr. Den store danske Encyklopædi) Ordet diakon og diakonisse kommer først til Danmark efter tysk inspiration i midten af 1800-tallet. Den diakonale bevægelse med inspiration fra England - forstået som en social virksomhed med udtalt kirkelig tilknytning og kristeligt præg Bone Falch Rønne, præst i Lyngby ( ): i udgangspunkt præget af 1700-tallets oplysningskristendom og virketrang blev efterhånden mere optaget af et bibelsk kristendomssyn og hældede i retning af pietistisk vækkelseskristendom. Inspireret af de engelske religious societies. - organiserede fattigvæsenet, 1802 arbejdsskole for fattige børn, hvor de kunne lære at sy og strikke, udvidedes med dag- og aftenskole med undervisning i almindelige skolefag organiseredes et arbejdshus for ledige og 1806 indviedes et hospital for syge og fattige. Rønne var optaget af menighedens ansvarsbevidsthed. Kirken burde arbejde så uafhængigt af det offentlige som muligt, et menighedsråd af lægmænd burde stå i spidsen for sognets menighedsliv og barmhjertighedsarbejdet skulle ikke først og fremmest være det offentliges, men kirkens opgave dog på basis af frivillighedsprincippet. Et fremsynet program for den kirkelige udvikling i Danmark 1817: stiftes lokalt bibelselskab, som kunne finansiere fattiges bibler og lade midler tilfalde det i 1814 stiftede Danske Bibelselskab. 1819: Lyngby evangeliske Traktatselskab 1821: Det danske Missionsselskab Som den første i DK var Bone Falch Rønne begyndt at holde bibellæsninger i skolerne. 1

2 1821: indvielse af det første menighedshus på dansk grund, Tårbæk bedehus, finansieret af engelske venner. Fra dette hus udgik nu en lang række initiativer 1828 sandsynligvis også den første danske søndagsskole, støttet af den engelske søndagsskoleunion og muligvis på foranledning af Caroline Amalie knyttedes en søndagsskole til hendes asyl i København i de følgende år sætter andre grundtvigske præster søndagsskoler i gang i København. Den egentlige danske søndagsskole-pioner Axel V. Jacobsen (-1915) ( stod i lære hos metodisterne) stiftede Søndagskolen af 17. januar 1869 knopskød lynhurtigt i København og fra 1875 medvirkede han til at oprette søndagsskoler i provinsen. Axel V. Jacobsen var meget opmærksom på de fattige københavnske børns materielle behov og stiftede helt fra begyndelsen en beklædningsforening, en konfirmationsudstyrsfond og begyndte som en af de første at sende københavnerbørn på ferieophold på landet. Den tyske forbindelse Theodor Fliedner ( ) tysk evangelisk præst og grundlægger af diakonissehuset Keiserswerth. Opfattes sammen med sine hustruer Friederike Münster og Karoline Bertheau som fornyeren af det apostolske diakonisseembede. Blev i 1822 præst i nogle meget fattige evangeliske mindretalsmenigheder i Keiserswerth ved Düsseldorf. Forsøgte sig med en social indsats ved at samle midler ind til børn, skoler og fattige. På sin fundraising-rejser mødte han Elisabeth Fry (d. 1845), en engelsk kvæker, som havde engageret sig i arbejdet blandt kvindelige fanger dannede han et selskab med det formål at forbedre fangers forhold både i fængslerne og når de blev løsladt grundlagde han et asyl for løsladte kvindelige fanger, som hans første kone blev leder af. For at forbedre uddannelsesniveauet blandt børn og unge og forhindre dem i at komme ud i kriminalitet grundlagdes en strikkeskole, en småbørnsskole og et børnehavelærerseminar. I 1836 grundlagdes en uddannelse for evangeliske plejersker, som skulle forbedre de elendige plejeforhold på hospitalerne og som senere skulle udgøre den første evangeliske diakonisseanstalt med sygehus. Fliedners forbillede var Føbe (Rom. 16,1). Kvinderne skulle være Kristi tjenere og tjenere for hinanden. For at beskytte dem mod hetz og understrege deres professionalisme blev de udstyret med en uniform og der blev tilrettelagt et struktureret arbejds- og dagsforløb. Moderhustanken stammer herfra at kvinderne opgiver deres familie og helliger sig fællesskabet. Under Keiserswerth opstod endvidere et lærerindeseminarium, et hjem for forældreløse piger, nogle institutioner i udlandet og en institution for psykisk syge kvinder. Johan Hinrich Wichern ( )studerer teologi i Berlin og deltager i søndagsskolearbejde. Opmærksomhed på børnenes dårlige sociale forhold førte til oprettelse af hjem for forældreløse børn, hvor de både skulle opdrages og uddannes under ledelse af en broder. 8. november 1833 oprettedes det første hjem i et tidligere gartneri i en af Hamburgs forstæder: Raues Haus. Initiativet voksede hurtigt og blev til en hel koloni centreret omkring et lille huskapel, hvor alle samledes til gudstjenester og andagter. Wichern indså at familiebrødrene havde brug for uddannelse den første medhjælperinstitut (diakonuddannelse) så dagens lys i år senere var der over 200 uddannede brødre på arbejde rundt omkring i Tyskland, som arbejdede på redningshjem, vajsenhuse, opdragelsesanstalter, hospitaler, anstalter for åndssvage og sindslidende, herberger, arbejdshuse, bymission, fængsler osv. 2

3 (Wichern stod for koordinering af arbejdet i Innere Mission, udgiver 1849 Denkschrift an die deutsche Nation: kærlighedsmotivet som drivkraft for den indre mission og efterlysning af præsters og lægfolks medvirken. Opfordring til kristne unge om at søge uddannelse og derefter gå ind i de utallige opgaver som lå og ventede. Opfordring til menigheden om at oprette flere diakonale institutioner, så alle der led nød kunne få både legemlig og åndelig hjælp) 1800-tallet i Danmark er præget af mange privatinitiativer. - almene filantropiske bevægelser i naturlig forlængelse af oplysningstidens aktivitetstrang - udslag af en bevidst kirkelig, diakonal bevægelse med en vis tilknytning til de vækkelser, der prægede århundredet. Vækkelserne begynder som en almen folkelig bevægelse, de gudelige forsamlinger, som først omkring midten af århundredet deler sig i tre: en grundtvigsk, en luthersk-pietistisk og en frikirkelig pietistisk (især baptistisk og metodistisk) retning. Diakonalt lå initiativerne i begyndelsen hos den grundtvigske bevægelse. Tydeligst manifesteret i århundredets begyndelse med interessen for barnet inspireret af Pestalozzi ( , Johann Heinrich, schweizisk pædagog og pioner) og von Fellenberg (Philipp Emanuel, , Pædagog fra Schweiz som brugte landbrug til forbedring af utilpassede unge). 1827: Cathrinelyst ved Sorø, Opdragelses- og lærerinstitut for fattige Børn af Bondestanden, nedlagt : Bøgildgård ved Silkeborg, opdragelsesanstalt. 1833: Anders Stephansen opretter Det fuirendalske institut, børnehjem, hvor forladte børn kunne leve et familieliv i kristen ånd og blive opdraget til gode samfundsborgere, siden flyttet til Holsteinsminde 1836: Flakkebjerg-instituttet, københavnerdrenge der havde været i konflikt med loven sendtes herfra ud i gode landbohjem for at tilpasse dem til en normal tilværelse. 1852: Anders Stephansen køber Hindholm og laver højskole udgiver blad til inspiration for den hjemlige diakonale bevægelse. Børneasyler. 1828: Det kvindelige Velgørenhedsselskabs Asyl, stiftet på initiativ af prinsesse Caroline Amalie. 1829: oprettedes endnu et betalt af prinsessen 1835: stifter hun Det københavnske Asylselskab, som opretter yderligere 4 asyler i hovedstaden. 1838:Caroline Amalie får oprettet en foreløbig asylskole, drevet som friskole i grundtvigsk ånd får officiel status i : forsøg med en slags vuggestue, i bekæmpelsen af den høje børnedødelighed blandt fattige. 1855: Johan Keller lærer for døvstumme børn, opdagede at der blandt dem var åndssvage 1865: Keller opretter skole for åndsvage børn udvikler sig til en stor institution: De Kellerske anstalter. Forbindelser i den diakonale bevægelse Man kan nok pege på en forbindelse fra Bone Falch Rønne, den moderne menighedsbevidsthed og de aktiviteter, som han repræsenterer og så frem mod de initiativer som tages først i København, 3

4 med N.G. Blædel og senere Københavns Indre Mission og i provinsen med Stefansforeningen sideløbende med de særlige grundtvigske aktiviteter I forbindelse med grundlovens indførelse 1849 og regulering af folkekirkens forhold var der overvejelser om man i en kirkeforfatning skulle genindføre præstemedhjælpere / menighedsældste - bl.a. for at organisere et kirkeligt fattigvæsen. D.G. Monrad forsøgte sig med et forslag i 1859 til en kirkeforfatning med menighedsråd, hvis medlemmer kunne bistå præsten i sjælesørgergerningen, bestyre de fattiges kasse, tage sig af syge børn, løsladte fanger, forældreløse samt føre tilsyn med plejebørn. Forslaget faldt i 1861 væsentligt pga. modstand fra grundtvigsk side. Det lykkedes aldrig fra officielt hold at gennemføre forslag vedr. kirkeligt-diakonale initiativer. Frivillige initiativer Den grundtvigske menighed i Vartov stiftede i 1854 en hjælpekasse for menighedens fattige. Efter bibelsk forbillede valgte man 7 fattigforstandere til at administrere midlerne og hver forstander fik nogle familier at tilse. Fattigforstandernes komite udviklede sig i øvrigt til en slags menighedsråd. I 1870 erne stiftedes en skolefond og en lånefond + at man i årevis støttede Caroline Amalies asylvirksomhed. N.G. Blædel Præsten Nicolaj Gottlieb Blædel ( ) blev i 1849 ansat ved Almindeligt Hospital og Abel Cathrines stiftelse i København. Hospitalet var stort indlagte og fungerede både som sygehus, plejestiftelse, fattighus og arbejdsanstalt. Beskidt, fyldt med utøj, vold og andre overgreb hørte til dagens orden og omgangstonen var demoraliserende for selv de bedste. Helbredsmæssigt og moralsk var stedet en smittekilde. Det gik helt galt under koleraepidemien i 1853 alle fattige, som blev angrebet af sygdommen blev indlagt på hospitalet, med det resultat at halvdelen af de indlagte døde i løbet af få uger. Blædel blev i byen under koleraens rasen mens Grundtvig og de fleste andre præster flygtede ud af København og arbejdede utrætteligt med at pleje syge og døende om dagen og begrave dem om natten. På hospitalet var en særlig afdeling for prostituerede og kønssygdomme. Blædel foreslog i 1851 at finde et sted uden for byen til de af dem, som selv ønskede at opgive erhvervet. Han mødte en mur af fordomme og blev bebrejdet at han offentligt havde omtalt forhold, som anstændige kvinder slet ikke burde få kendskab til! 1852 fik han dog samlet en komite, som stiftede Forening til ulykkelige Kvinders Redning, der sørgede for at sprede de pågældende kvinder til gode borgerhjem. De næste år tog de sig af ca. 600 kvinder. Blædel blev som præst ved Garnisons kirke også foregangsmand i organiseringen af et menighedsarbejde med udgangspunkt i bibellæsninger jfr. Bone Falch Rønne. Her fik han værdifulde kontakter til lægfolk og siden også med inddragelse af teologiske kandidater inspirerede han til forskellige menighedsaktiviteter. Blædel stod endvidere bag oprettelsen af den første danske diakoniinstitution, nemlig Den danske diakonissestiftelse, 1863 og Københavns Indre Mission, Koleraepidemien, 1853, viste sundhedsvæsenets mangelfuldhed og skabte stor debat. Prinsesse Louise, som kom fra Tyskland og der havde set eksempler på, hvordan diakonisser plejede syge og 4

5 fattige, kontaktede Blædel og spurgte om han ikke kendte en kvinde der kunne hjælpe hende med at grundlægge en dansk diakonissevirksomhed. Louise Conring ( ), som arbejdede ved den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse og var med i Blædels menighedsarbejde blev valgt og i 1861 blev hun på Prinsessens regning sendt til Ersta i Stockholm, og senere til Strassbourg og Keiserwerth i Tyskland, hvor hun i 1863 blev indviet til diakonisse. 26. maj 1863 indviedes Dem danske Diakonissestiftelse: 1 læge, 3-4 søstre og plads til patienter en stilfærdig begyndelse, men den moderne sygepleje havde holdt sit indtog i Danmark indvies de første diakonisser og efterhånden udvides opgaverne til også at omfatte hjemmepleje, asylarbejde, et tjenestepigehjem og tilsyn med løsladte kvindelige fanger. Begyndelsen var svær og i slutningen af 60erne hang den kvindelige diakoni i en tynd tråd. Københavns Indre Mission Betegnelsen indre mission blev forstået anderledes i DK end i Tyskland, hvor den var tæt knyttet til den diakonale bevægelse gennem J.H. Wichern efter Lægmandsbevægelse med det formål at vække dem der sover i synden, stiftet 1853 af smeden Jens Larsen. (Bone Falch Rønnes søn, C.F. Rønne bliver formand i ) Efter et stormfuldt møde og eksklusion af Jens Larsen ændres navnet til Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark nu med overvægt af præster i bestyrelsen, heriblandt Vilh. Beck ( ), som herefter bliver bevægelsens egentlige leder. Indre Mission havde fra starten pointeret at de ville koncentrere sig om forkyndelse, polemisk udtrykt: at de ville drive ordmission, ikke gerningsmission stiftedes Københavns Indre Mission. De havde ikke så meget held i de første år med de forskellige initiativer, der blev taget. Mange af de københavnske præster kritiserede forbindelsen til den vækkelsesprægede landmission. De så kun en fremtid for hovedstadsmission, hvis den tog ved lære af den tyske diakonale virksomhed i en tid hvor industrialiseringens følger i form af proletarisering og sociale problemer blev meget mærkbare og den socialistiske agitation blandt arbejderne begyndte at volde bekymring. Eksempler på at det kunne være vejen frem: Understøttelsesforeninger oprettet på sognebasis, første 1866 på Christianshavn siden flere som 1874 blev lagt sammen i Københavns Understøttelsesforening. Initiativtageren pastor Holck mente fattigpleje var et borgerligt anliggende derfor blev foreningerne alment filantropiske. Biskop H.L. Martensen Biskop Martensen ( ) viste forståelse for den frembrydende socialisme konservativ, men med blik for uretfærdigheden i den økonomiske liberalisme. Han mente denne ville fremme den politiske revolution, som Karl Marx havde proklameret. Martensen formanede derfor til at kirke og stat i fællesskab skulle gå ind på samfundsreformer i et sådant omfang, at industriarbejderen kom til at føle sig accepteret og ligeberettiget som borger. Staten: lovgivning om arbejdstid, minimumsløn, fagforeninger og arbejdsret, boligpolitik, forsikringslovgivning og andre økonomiske foranstaltninger for at hæve arbejderen over proletarstadiet Kirken: række arbejderen hånden gennem en praktisk kristelig socialisme vejen frem for den hjemlige IM lægprædikanterne burde opgive ordmissionen som de alligevel ikke magtede og i stedet blive diakoner, som sammen med det kirkelige forkynderembede kunne påtage sig at udøve frelsende kærlighedsgerninger. I 1874 udgiver Martensen programskriftet : Socialisme og Christendom. Martensen kan betegnes som teoretiker, mens Harald Stein kan beskrives som praktisk discipel. 5

6 Harald Stein ( ) Sidstnævnte puster liv i den skrantende diakonissestiftelse, hans rejsevirksomhed skaffer elever og midler til at udbygge institutionen etableres hovedbygningen på Frederiksberg. Medvirker til fornyelse af Københavns Indre Mission, Reorganisering af bestyrelse, bl.a. Axel Jacobsen og søndagsskolesagen blev for alvor en sag for missionen og en stor succes. Ideologisk forsyner Stein bevægelsen med programerklæringer: Tro virksom i kærlighed og Hvad vil den indre mission. (besøgt Tyskland og Holland, 1872 og 1875 og tydeligt inspireret af Wicherns skrift fra 1849) Programmets tese: Vi vil navnlig organisere kærlighedens gerning i den store stad; vil antage os børnene, de unge mænd og kvinder, de faldne piger, vil hjælpe dem ikke blot til legeme, men også til sjæl, så vi fører dem tilbage til Jesus og giver dem fodfæste på klippen; og derfor går ordets forkyndelse altid hånd i hånd med vor gerning. Den bevarende kærlighed: børn og unge, forældreløse og dem hvis forældre arbejder og tilbud til unge og tjenestefolk den frelsende kærlighed: rækker hånden mod de faldne, drukkenskab (ingen tiltro til afholdsforeninger, oplysning) forbrydelse (afviser fordømmende holdning, opfordrer kristne til at søge ind som fængselsbetjente) og utugt (Kritik af samfundets holdning til bordelvirksomhed) og den lindrende: fattige (kritik af behandlingen) og syge særlige asyler for dem der overses eller latterliggøres. Hjemmepleje via menighedsplejen - faktisk et storstilet program som fører frem til den moderne velfærdsstat Som udløbere af programmet kan nævnes: Børneinstitutionen, Marthahjemmet på Nørrebro vuggestue, asyl og fritidshjem Børnehjemmene Godthåb og Bethlehem opføres i tæt samarbejde med hovedstadsmissionen Søndagsskolerne oplever eksplosionsagtig vækst efter KFUM og 1889 KFUK begge organisationer oprettede klubagtige ungdomshjem, Studenterhjemmet for studerende i 1892 Kbh. IM overtog Diakonissestiftelsens tjenestepigearbejde og grundlagde fabrikspigemission Soldater og sømandsarbejdet blev taget op med fornyet iver KFUMS soldatermission og Indenlandsk sømandsmission 1877 Magdalenehjemmet for prostituerede 1877 Lindevangshjemmet for straffede kvinder 1880 Midnatsmissionen sigtede mod bordellernes mandlige kunder - uroen omkring området er måske medvirkende årsag til at den lovlige prostitution afvikles i Sct. Peders gæstehjem for farende svende 1894 Københavns Arbejderhjem for hjemløse mænd 1895 Blå Kors stiftes tæt tilknytning til Kbh. IM 1879 Etableredes den første sognemenighedspleje, udført af diakonisser med hele hovedstaden som virkefelt Steins program inspirerede ganske sikkert også: Stefansforeningen, 1876 Kolonien Filadelfia, 1896 De samvirkende Menighedsplejer, 1902, Skt. Lukas Stiftelsen 1899, Arbejdet Adler (1911) og Kirkens Korshær 1912 Jfr. Elith Olesen, Diakonien i kirkens historie s. 182ff 6

7 Stefansforeningen Under inspiration af Martensen og Stein oprettedes 1876 en provinsparallel til kbh. IM stefansforeningen støttet af: århusianske midterfløjspræster, IM præster, højskolefolk og ledere fra både grundtvigsk og IM-hold. Arbejdsområder: Søndagsskoler Kirkeligt møde- og foreningsarbejde Børnehjem Soldaterhjem, sømandshjem og gæstehjem Fattig- og hjemmesygepleje organiseret på menighedsbasis Intensivering af arbejdet blandt: fængslede, løsladte, prostituerede og drikfældige Øget og forbedret produktion af kristeligt læsestof Foreningen havde et vist modsætningsforhold til Indre Mission lægprædikanter ok på landet i byerne er der brug for diakoner, som kan varetage opgaver inden for de ovenstående områder. Lokale foreninger tager forskellige sager op i det østjyske. Søndagsskoler, børneasyler (Århus, Grenå 1884), soldaterarbejde i flere garnisonsbyer, Sømandshjem 1881 i Århus og menighedshus i Horsens 1885, Stefanshjemmet. I Odense byggedes missionshus med plads til børneasyl, pigehjem og gæstehjem i samarbejde med Stefansforeningen. Ansættelse af diakonisser i menighedsplejer forskellige steder foreningen arbejdede på at udvide staben af veluddannede sygeplejersker, så der kunne være kristne kvinder nok til at gå ind i hjemmesygeplejen. Kirkens Korhær Sømandspræsten H.P. Mollerup inspireres i England af både Frelsens Hær og Church Army til at stifte et lignende arbejde i Danmark. Indtræder i Københavns Indres Missions bestyrelse 1912 og samme år stiftes Kirkens Korshær. I begyndelsen stærkt evangeliserende, evangelievognen med platform som talerstol kunne opstilles umiddelbart indvies Korsly et optagelseshjem for kvinder, siden læsestuer, pensionat for unge kvinder, alene i hovedstaden, et kaffe- og spisehus, samt fritidshjem for unge fabriksarbejdersker. Optagelseshjem for mænd, Korsdal, et hvilehjem og et børneoptagelseshjem. Fra 1918 breder Korshærens arbejde sig til provinsen, først Århus, senere Horsens, Ålborg og Randers. 1930erne særlige korshærspræster Jysk børneforsorg Ellen Schepelern ( ) præstefrue i Århus, begyndte sammen en diakonisse (navn:) i 1906 et opsagende arbejde blandt unge kvinder på gaderne, beværtninger, afdelinger for kønssygdomme på hospitalerne og i fængslet. Vinteren samme år åbnedes et par lokaler til hyggeligt samvær og senere udvidedes med nogle arbejdsstuer. Efter kontakt med den københavnske diakonisse Thora Esche fra Magdalenehjemmet stiftedes i 1908: kvindehjemmet i Århus. Formålet var: at oprejse unge kvinder, der er kommet på afveje. Ellen Schepelern var formand indtil sin død og trods et svigtende helbred var hun primusmotor i forhold til at skaffe midler og udvikle arbejdet. 1909: optagelseshjem for unge kvinder efter en landsindsamling blandt Danmarks præstekoner fik den egen bygning i Banegårdsgade 1914: Kathrinebjerg ungdomshjem med plads til 50 unge piger, 1915: Brejdablik for årige piger 1916: Elev Mødre og spædbørnehjem og 7

8 1921 Viby Optagelseshjem (tidl. Drevet af Diakonissestiftelsen som Redningshjemmet Sichar) og Genner Ungdomshjem i Sønderjylland med 35 elever i års alderen oprettedes en husholdningsskole i Viborg (hvortil Ellen Schepelern var flyttet i 1923 sammen med sin mand) dels til pigerne fra optagelseshjemmene, som overgang til en normal tilværelse og til børneværnsbørn, som kunne undgå ungdomshjem, hvis de opførte sig ordentlig i kursusperioden. Efter 2. verdenskrig har foreningen taget navneforandring til Jysk Børneforsorg. Diakonuddannelse Tanken om en diakonuddannelse man manglede midler og mandskab. Harald Stein hjalp Stefansforeningen til at oprette et diakonhjem i Nyborg 1893 straks taget i brug som diakonskole og 1899 tilknyttedes et hjem for epileptiske drenge, hvis pleje skulle være et led i diakonernes praktiske uddannelse nedlægges skolen, men hjemmet fortsætter. Forskellige forsøg på at genoplive initiativet strander. IMs bestyrelse kommer ind i billedet i 1918 og efter forhandlinger overtager bestyrelsen 1920 sagen med uddannelse af diakoner. Stefansforeningen ophæver sig selv og overdrager sine aktiviteter dels til den kommende diakonskole, dels til De Samvirkende Menighedsplejer. Diakonhøjskolen i Århus Indre Missions Diakonskole overtog en nedlagt husholdningsskole på Dalgas Avenue 52 og Læge Johannes Hoff blev daglig forstander og pastor C. Assenfeldt-Hansen medforstander fik skolen anerkendelse som højskole og blev drevet efter den lovgivning frem til Assenfeldt-Hansen virkede som rejsepræst for IM, hvilket satte ham i stand til at rejse midler, og i 1923 åbnedes i samarbejde med De Samvirkende Menighedsplejer et sygehjem, Stefanshjemmet med plads til 24 patienter (eksisterer stadig og ligger på Strandvejen). Senere kom Solbakken for kronisk syge børn og 1965 Solbakkens ungdomsafd. Disse hjem kom til at fungere som praktiske uddannelsessteder for diakoneleverne. Indre Mission-navnet slettedes midt i 50erne og i 1968 ændredes Indre Missions Diakoners Broderforbund til Diakonhøjskolens Diakonforbund. IM væk fra navnet, men fortsat krav om godkendelse af skolens bestyrelse og forstander - helt frem til reviderede vedtægter i Siden 1962 uddannedes også piger linier: Sygeplejeforskole tog sigte på fuld sygeplejeuddannelse også åben for elever som kun ville ind på sygeplejeuddannelsen, uden at afslutte som diakoner. - geriatrisk linie (plejehjemsassistentlinien) tog direkte sigte på det stigende antal ansættelser på pleje- og alderdomshjem - Socialpædagogisk linie: åbnede op for alle former for menighedsarbejde håb om stort behov for medarbejdere i kirkens tjeneste også missionæruddannelse. Hvad blev der af diakonerne (jfr. Opgørelse i skolens historiebog s. 175)1975 flyttedes til bygninger i Højbjerg. Udannelse af so-su-assistenter (sidste hold afsluttes E 2008), socialpædagoger, årskursus og internationale studerende på 3 måneders kurser indtil nu. Skolen forlod højskoleloven i 2004 med en overgangsperiode som skulle evalueres med henblik på godkendelse som professionsbacheloruddannelse. Endnu i skrivende stund afventes en akkreditering som ny professionsbacheloruddannelse i diakoni og socialpædagogik. BL/11/10 8

Diakoni i aktion. eksempler fra historien

Diakoni i aktion. eksempler fra historien Diakoni i aktion eksempler fra historien De syv diakonale dyder jeg var sulten jeg var tørstig jeg var nøgen jeg var fremmed jeg var i fængsel jeg var syg (Mt.25) begravelse Institution og organisering

Læs mere

Diakoni i aktion. - eksempler fra kirkens historie

Diakoni i aktion. - eksempler fra kirkens historie Diakoni i aktion - eksempler fra kirkens historie Diakoni Græsk for: tjeneste, opvartning og service. Kirken brugte ordet diakon om en person som hjalp biskoppen dels under gudstjenesten dels med at administrere

Læs mere

Diakoniens historie i DK. med nogle nedslag...

Diakoniens historie i DK. med nogle nedslag... Diakoniens historie i DK med nogle nedslag... Diakoni Græsk for: tjeneste, opvartning og service. Kirken brugte ordet diakon om en person som hjalp biskoppen dels under gudstjenesten dels med at administrere

Læs mere

Nogle historier om Jysk Børneforsorg/Fredehjem

Nogle historier om Jysk Børneforsorg/Fredehjem Nogle historier om Jysk Børneforsorg/Fredehjem Workshop for medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer Lørdag d. 5. oktober 2019, Grenå Bodil Lodberg Diakonhøjskolen 1 Den samfundsmæssige baggrund 1800-tallets

Læs mere

Diakoniens historie i DK. med nogle nedslag...

Diakoniens historie i DK. med nogle nedslag... Diakoniens historie i DK med nogle nedslag... Diakoni Græsk for: tjeneste, opvartning og service. Kirken brugte ordet diakon om en person som hjalp biskoppen dels under gudstjenesten dels med at administrere

Læs mere

Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke

Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Den rumænsk ortodokse kirkes messe specifikke struktur, bygger på den kristne tradition, den hellige skrift (Bibelen) og de syv sakramenter.

Læs mere

Landsstævne for voksne

Landsstævne for voksne KFUM og KFUK i Danmark indbyder til det 25. Landsstævne for voksne på Hotel Nyborg Strand den 20.- 22. januar 2012 TEMA: Diakoni med hjerte, mund og hænder Velkommen til det 25. Landsstævne for voksne

Læs mere

Kirkens Liv & Vækst. Diakoni i sognet. Lørdag den 7. marts på Diakonhøjskolen i Århus

Kirkens Liv & Vækst. Diakoni i sognet. Lørdag den 7. marts på Diakonhøjskolen i Århus Kirkens Liv & Vækst Diakoni i sognet Lørdag den 7. marts 2009 på Diakonhøjskolen i Århus et stiftsarrangement til inspiration for menighedsråd, præster, ansatte og frivillige i Århus Stift første lejlighed

Læs mere

Harald Nielsen: Bone. Falck. Rønne. - en pioner i folkeoplysning og mission. Dansk Missionsråd

Harald Nielsen: Bone. Falck. Rønne. - en pioner i folkeoplysning og mission. Dansk Missionsråd Harald Nielsen: Bone Falck Rønne - en pioner i folkeoplysning og mission Dansk Missionsråd Indhold Rønnes slægtstavle 10 Forord 11 Forkortelser 18 Kapitel 1: Barndom og ungdom 21 1.1 Det blev en dreng

Læs mere

SUSANNE MALCHAU DIETZ. Diakonissestiftelsens kvindefællesskab og omsorgsuddannelser 1863-1955. UNIVERSITÅTSBIBLiOTHrTK KiO.l - ZENTRALBIBUOTHEK.

SUSANNE MALCHAU DIETZ. Diakonissestiftelsens kvindefællesskab og omsorgsuddannelser 1863-1955. UNIVERSITÅTSBIBLiOTHrTK KiO.l - ZENTRALBIBUOTHEK. SUSANNE MALCHAU DIETZ,KALD 6 KOMPETENCER Diakonissestiftelsens kvindefællesskab og omsorgsuddannelser 1863-1955 UNIVERSITÅTSBIBLiOTHrTK KiO.l - ZENTRALBIBUOTHEK. - NYT NORDISK FORLAG ARNOLD BUSCK INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Notat. Model for fordeling af præstestillinger mellem stifterne Udarbejdet i samarbejde mellem biskopperne og Kirkeministeriet

Notat. Model for fordeling af præstestillinger mellem stifterne Udarbejdet i samarbejde mellem biskopperne og Kirkeministeriet Model for fordeling af præstestillinger mellem stifterne Udarbejdet i samarbejde mellem biskopperne og Kirkeministeriet Indledning I 2009 blev der blandt andet på foranledning af Rigsrevisionen indgået

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Hvad så med kirkernes sociale ansvar?

Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Konference og høring på Christiansborg Tirsdag d. 22. oktober 2013 Der er mange sociale udfordringer at tage fat på i dagens, og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Diakoniens DNA - om Agapes diakonisyn

Diakoniens DNA - om Agapes diakonisyn Diakoniens DNA - om Agapes diakonisyn Agapes frivilligdag den 2. marts 2019 Diakonisyn - definitioner: Diakoni er kirkens omsorg for mennesker i nød. (Torleiv Austad) Diakoni er kristnes arbejde for mennesker

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter!

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter! Vil I være med til at arbejde for samfundets udsatte og dermed understrege, at folkekirken er en handlende kirke i forhold til aktuelle, sociale problemer? Folkekirken tager medansvar og drager omsorg

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE Oplæg til samtale v. Samvirkende Menighedsplejers Årsmøde På Hotel Nyborg Strand Lørdag, den 10. april 2010 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE 1 Kirken

Læs mere

Referat fra Diakonhøjskolens Diakonforbunds generalforsamling, Lørdag d. 21. juni 2008 på Diakonhøjskolen.

Referat fra Diakonhøjskolens Diakonforbunds generalforsamling, Lørdag d. 21. juni 2008 på Diakonhøjskolen. Referat fra Diakonhøjskolens Diakonforbunds generalforsamling, Lørdag d. 21. juni 2008 på Diakonhøjskolen. 1. Valg af dirigent og referent. Dirigent: Leif Bønning Referent: Connie Kjærgård Jensen. 2. Bestyrelsens

Læs mere

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab Vedtægter for A. Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Luthersk Missionsforenings Frimenighed, Emdrup (kaldet Nordvestkirken). Stk. 2. Menigheden har hjemsted i Københavns

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Indsamlingsliste for Nørrelands sogn for årene Indsamlingsliste for Nørrelands sogn for kirkeåret 2017

Indsamlingsliste for Nørrelands sogn for årene Indsamlingsliste for Nørrelands sogn for kirkeåret 2017 Indsamlingsliste for Nørrelands sogn for årene 20172020 Indsamlingsliste for Nørrelands sogn for kirkeåret 2017 Dato Dagens navn Indsamlingsformål/organisation 1. januar 2017 Nytårsdag Bibelselskabet (obligatorisk)

Læs mere

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk extra JUNI 2015 52. ÅRGANG DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND DIAKONI I SOGNE EN VÆRKTØJSKASSE 2014-2015 DIA IAKONbl bladet DIAKONbladet Juni 2015 extra Af Birthe Fredsgaard, bestyrelsesformand i Diakonhøjskolens

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Det begyndte med Oldemor i Vestervig Det begyndte med Oldemor i Vestervig Bodil Hilligsøe er den fjerde kvinde i familien, der er engageret i Røde Kors, og siden 2003 har hun været formand for afdelingen i Hurup, som hvert år skaffer organisationen

Læs mere

Visioner for kirkelivet i vore to sogne: Staby-Madum pastorat.

Visioner for kirkelivet i vore to sogne: Staby-Madum pastorat. Visioner for kirkelivet i vore to sogne: Staby-Madum pastorat. Menighedsrådsløftet. Undertegnede erklærer herved påære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske

Læs mere

Fonden for KFUMs Soldatermission i Danmark

Fonden for KFUMs Soldatermission i Danmark Fonden for KFUMs Soldatermission i Danmark V E D T Æ G T E R pr. 23.09.2011 1 Formål Fonden for KFUMs Soldatermission i Danmark har som formål på den evangelisk-lutherske folkekirkes grund at arbejde blandt

Læs mere

Folkekirken og Porvoo

Folkekirken og Porvoo Folkekirken og Porvoo Den 3. oktober 2010 tilslutter Den danske Folkekirke sig Porvoo Fællesskabet. Porvoo Fællesskabet består af lutherske og anglikanske kirker i Norden, Baltikum samt Storbritannien

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som

Læs mere

Studie 12 Menigheden 68

Studie 12 Menigheden 68 Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Diakoni aktivisme eller følgagtighed?

Diakoni aktivisme eller følgagtighed? Diakoni aktivisme eller følgagtighed? Indlæg ved indvielsen af Videncenter for Diakoni og Pædagogik den 13. februar 2008 ved diakon, cand.scient.soc. Finn Pilgaard Beyer. En mand gik ned fra Jerusalem

Læs mere

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. 2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,

Læs mere

Foreningslove for KFUM og KFUK i Vejle

Foreningslove for KFUM og KFUK i Vejle 1 NAVN KFUM og KFUK i Vejle Dato og stiftelsesår for KFUK i Vejle: 28. november 1883. KFUK s motto: "Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers Herre" (Zak. 4,6) Dato og stiftelsesår

Læs mere

Evaluering 2006 Kilde: CUR evaluering af kristne efterskoler

Evaluering 2006 Kilde: CUR evaluering af kristne efterskoler Hvad er dit køn? Pige 22 64,7 Dreng 12 35,3 34 100 Hvor voksede du op? BY størrelse Under 500 6 18,2 500 5.000 8 24,2 5.000 10.000 3 9,1 10.000 100.000 16 48,5 Har din opvækst været præget af aktiv tilknytning

Læs mere

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29 Alle 4 søndage i juli måned, holder vi gudstjeneste samme med Roskide Baptistkirke i lighed med de foregående år. Roskilde Baptistkirke er beliggende på Vindingevej 32, 4000 Roskilde. Mandag den 3. juni

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Diakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk

Diakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk Diakoni som kultur Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk Mine to vigtigste budskaber Diakoni er mere end aktiviteter det er også værdier og kultur i hele

Læs mere

TFL 25/ EMNE: DIAKONI OG VELFÆRDSSTAT

TFL 25/ EMNE: DIAKONI OG VELFÆRDSSTAT TFL 25/9 2016 EMNE: DIAKONI OG VELFÆRDSSTAT Disposition Del I: Fra kateder til Kirkens Korshær et personligt afsæt Del II: Kirkens Korshær historiske nedslag Del III: Diakoni og Velfærdsstat forskellige

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab Evangelisk Luthersk Netværk Be- Tænk- Ning ved- Rørende spørgsmål Om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Vedtægt for Lukas Fællesskabet

Vedtægt for Lukas Fællesskabet 1 Vedtægt for Lukas Fællesskabet 1 Navn og hjemsted Denne vedtægt gælder for Lukas Fællesskabet, der er hjemmehørende på Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, Gentofte

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

VISION Vi bygger kirke for fremtiden

VISION Vi bygger kirke for fremtiden VISION 2020 Vi bygger kirke for fremtiden Jerusalems fald og genoprejsning. I år 586 f.kr. overgås Jerusalem af den totale katastrofe. Byen falder endeligt til babylonierne, og både templet og byen lægges

Læs mere

DIAKONHØJSKOLEN Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg, tlf

DIAKONHØJSKOLEN Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg, tlf Diakonhøjskolen den 7. april 2009 Høringssvar til betænkning 1503 Uddannelse og efteruddannelse af præster Diakonhøjskolen har de sidste mange år været med til at uddanne til sognemedhjælperarbejdet idet

Læs mere

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet prædiken til 21. s. e. trin. I: Joh 4,46-53 den 25/10 2015 i Ølgod og Strellev kirker. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

International Aid Services Danmark

International Aid Services Danmark 1 International Aid Services Danmark Værdigrundlag Vores Vision Vi ønsker at se et forandret samfund, der afspejler Guds retfærdighed, kærlighed og fred. Et samfund hvor borgere lever i respekt og omsorg

Læs mere

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Sakramenterne og dåben

Sakramenterne og dåben Lektion 17 Sakramenterne og dåben Dåb og nadver er mere end vand, vin og brød. Kristne tror at både dåben og nadveren har afgørende betydning i den kristne tro. Hverken dåb eller nadver er til at forstå,

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 1 3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 Åbningshilsen. Foråret har brudt vinterens magt og vi mærker

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13. side 1 Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 1-13. To mennesker midt i livet, begge ramt af livets hårde slag. Hvor er Gud, og hvordan er Gud? Sådan kan et menneske spørge. Et menneske

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Foreningslove for KFUM og KFUK i Kolding

Foreningslove for KFUM og KFUK i Kolding Foreningslove for KFUM og KFUK i Kolding 1 Navn KFUM og KFUK i Kolding (110500) Stiftet år og dato Fællesforening 19.02.2001 KFUM 09.02.1884 Sogn: Kristkirkens Sogn Hjemstedskommune: Kolding Distrikt:

Læs mere

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer

Læs mere

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf Man kan få slides i pdf på hjemmesiden Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf 1 Fil 3,3: Det er os, der er de omskårne, og som tjener ved Guds ånd og har vores stolthed i

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12,1-16 Salmer: 176 Se hvor nu 179 Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig 200. 1 Jesus er mit liv i live 59 Jesus os I år kan man palmesøndag vælge mellem

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

For menighedsråd og ansatte i Hjørring Nordre Provsti

For menighedsråd og ansatte i Hjørring Nordre Provsti For menighedsråd og ansatte i Hjørring Nordre Provsti Aftenens program Kl.19 Velkomst og sang ved provsten Kl.19.15 Kom godt i gang - 1 Kl.20 Kaffe Kl.20.30 Kom godt i gang - 2 Kl.21.15 Afslutning og sang

Læs mere

Vedtægter for Vadum menighed

Vedtægter for Vadum menighed Vedtægter Vadum menighed Revideret den 8. marts 2018 1 Menigheden i Vadum, der i 1888 stiftedes under navnet Haldager menighed, er tilsluttet Det Danske Missionsforbund. Menighedens navn er Vadum menighed,

Læs mere

Diakoni aftner. I Vestjylland og 2018.

Diakoni aftner. I Vestjylland og 2018. Diakoni aftner I Vestjylland 2017 og 2018. Programmet henvender sig til diakoner fra alle uddannelses stederne, og personer med interesse for diakoni Hvor andet ikke er nævnt, finder arrangementet sted

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS NÆSTEKÆRLIGHED I PRAKSIS Du skal elske din næste som dig selv! Det er kristendommens rettesnor for, hvordan vi skal opføre os over for vores medmennesker.

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017 Arbejdspapir til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om er 2017 Udarbejdet af visionsgruppen under Viborg Stiftsråd med udgangspunkt i oplæg fra Stiftsudvalgene side 1 Løbenr.

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27, Side 1 15-04-2017. Tekst: Matt. 27, 31-56. Når vi samles til langfredags gudstjeneste, gør vi det i lyset af påskemorgen. Og med korset som symbol der fortæller os om Kristi forsoning. Korset der pryder

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere