Diakonihistoriske noter (1800-tallets nybrud)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diakonihistoriske noter (1800-tallets nybrud)"

Transkript

1 Diakonihistoriske noter (1800-tallets nybrud) Hvad er en diakon Diakon tjener/ hjælper fra græsk (diakonos) helt almindeligt begreb. Kendes fra NT i flere betydninger får kirkelig drejning, som en tjener i menigheden, f.eks. hos Paulus, Fil 1,1 skriver til menighedstjenere (diakonos) og tilsynsmænd (episkopos) I Apg. Kap. 6 udvælges nogle til at vare tage uddelingen af mad i menigheden. I den tidlige kristne kirke og oldkirkelige sammenhæng har der været diakoner i alle menigheder til at varetage forskellige kirkelige og sociale opgaver. Assistent ved gudstjenesten, uddeling af nadver til syge og ofte den der varetager indsamlinger og uddeling af mad, formidler af arbejde og naturalier. Præsternes betydning øges i den tidlige middelalder og diakon bliver i den katolske og ortodokse kirke til et embede på vej til præsteembedet. Nogle steder med begravelsesmyndighed og undervisning som arbejdsområder. I Danmark har vi siden middelalderen haft degne, som var præstens uordinerede hjælpere ved gudstjenesten og siden reformationen og navnlig på landet ved undervisningen. Det blev pålagt degnen gennem udenadslæren at bibringe bønderbørnene den kristelige børnelærdom. Ved overhøringer i katekismen (katekisationer) under gudstjenesten skulle præsten sikre sig overblik over undervisningens effektivitet. (Danske lov 1683 afskaffer brugen af købstadskolernes disciple som løbedegne i de tilgrænsende sogne.) Ved Skoleloven 1814 blev degneembedet på landet erstattet af kirkesangeren, der tillige ofte var lærer og i byerne af kordegnen og kantoren (musikansvarlig). (jfr. Den store danske Encyklopædi) Ordet diakon og diakonisse kommer først til Danmark efter tysk inspiration i midten af 1800-tallet. Den diakonale bevægelse med inspiration fra England - forstået som en social virksomhed med udtalt kirkelig tilknytning og kristeligt præg Bone Falch Rønne, præst i Lyngby ( ): i udgangspunkt præget af 1700-tallets oplysningskristendom og virketrang blev efterhånden mere optaget af et bibelsk kristendomssyn og hældede i retning af pietistisk vækkelseskristendom. Inspireret af de engelske religious societies. - organiserede fattigvæsenet, 1802 arbejdsskole for fattige børn, hvor de kunne lære at sy og strikke, udvidedes med dag- og aftenskole med undervisning i almindelige skolefag organiseredes et arbejdshus for ledige og 1806 indviedes et hospital for syge og fattige. Rønne var optaget af menighedens ansvarsbevidsthed. Kirken burde arbejde så uafhængigt af det offentlige som muligt, et menighedsråd af lægmænd burde stå i spidsen for sognets menighedsliv og barmhjertighedsarbejdet skulle ikke først og fremmest være det offentliges, men kirkens opgave dog på basis af frivillighedsprincippet. Et fremsynet program for den kirkelige udvikling i Danmark 1817: stiftes lokalt bibelselskab, som kunne finansiere fattiges bibler og lade midler tilfalde det i 1814 stiftede Danske Bibelselskab. 1819: Lyngby evangeliske Traktatselskab 1821: Det danske Missionsselskab Som den første i DK var Bone Falch Rønne begyndt at holde bibellæsninger i skolerne. 1

2 1821: indvielse af det første menighedshus på dansk grund, Tårbæk bedehus, finansieret af engelske venner. Fra dette hus udgik nu en lang række initiativer 1828 sandsynligvis også den første danske søndagsskole, støttet af den engelske søndagsskoleunion og muligvis på foranledning af Caroline Amalie knyttedes en søndagsskole til hendes asyl i København i de følgende år sætter andre grundtvigske præster søndagsskoler i gang i København. Den egentlige danske søndagsskole-pioner Axel V. Jacobsen (-1915) ( stod i lære hos metodisterne) stiftede Søndagskolen af 17. januar 1869 knopskød lynhurtigt i København og fra 1875 medvirkede han til at oprette søndagsskoler i provinsen. Axel V. Jacobsen var meget opmærksom på de fattige københavnske børns materielle behov og stiftede helt fra begyndelsen en beklædningsforening, en konfirmationsudstyrsfond og begyndte som en af de første at sende københavnerbørn på ferieophold på landet. Den tyske forbindelse Theodor Fliedner ( ) tysk evangelisk præst og grundlægger af diakonissehuset Keiserswerth. Opfattes sammen med sine hustruer Friederike Münster og Karoline Bertheau som fornyeren af det apostolske diakonisseembede. Blev i 1822 præst i nogle meget fattige evangeliske mindretalsmenigheder i Keiserswerth ved Düsseldorf. Forsøgte sig med en social indsats ved at samle midler ind til børn, skoler og fattige. På sin fundraising-rejser mødte han Elisabeth Fry (d. 1845), en engelsk kvæker, som havde engageret sig i arbejdet blandt kvindelige fanger dannede han et selskab med det formål at forbedre fangers forhold både i fængslerne og når de blev løsladt grundlagde han et asyl for løsladte kvindelige fanger, som hans første kone blev leder af. For at forbedre uddannelsesniveauet blandt børn og unge og forhindre dem i at komme ud i kriminalitet grundlagdes en strikkeskole, en småbørnsskole og et børnehavelærerseminar. I 1836 grundlagdes en uddannelse for evangeliske plejersker, som skulle forbedre de elendige plejeforhold på hospitalerne og som senere skulle udgøre den første evangeliske diakonisseanstalt med sygehus. Fliedners forbillede var Føbe (Rom. 16,1). Kvinderne skulle være Kristi tjenere og tjenere for hinanden. For at beskytte dem mod hetz og understrege deres professionalisme blev de udstyret med en uniform og der blev tilrettelagt et struktureret arbejds- og dagsforløb. Moderhustanken stammer herfra at kvinderne opgiver deres familie og helliger sig fællesskabet. Under Keiserswerth opstod endvidere et lærerindeseminarium, et hjem for forældreløse piger, nogle institutioner i udlandet og en institution for psykisk syge kvinder. Johan Hinrich Wichern ( )studerer teologi i Berlin og deltager i søndagsskolearbejde. Opmærksomhed på børnenes dårlige sociale forhold førte til oprettelse af hjem for forældreløse børn, hvor de både skulle opdrages og uddannes under ledelse af en broder. 8. november 1833 oprettedes det første hjem i et tidligere gartneri i en af Hamburgs forstæder: Raues Haus. Initiativet voksede hurtigt og blev til en hel koloni centreret omkring et lille huskapel, hvor alle samledes til gudstjenester og andagter. Wichern indså at familiebrødrene havde brug for uddannelse den første medhjælperinstitut (diakonuddannelse) så dagens lys i år senere var der over 200 uddannede brødre på arbejde rundt omkring i Tyskland, som arbejdede på redningshjem, vajsenhuse, opdragelsesanstalter, hospitaler, anstalter for åndssvage og sindslidende, herberger, arbejdshuse, bymission, fængsler osv. 2

3 (Wichern stod for koordinering af arbejdet i Innere Mission, udgiver 1849 Denkschrift an die deutsche Nation: kærlighedsmotivet som drivkraft for den indre mission og efterlysning af præsters og lægfolks medvirken. Opfordring til kristne unge om at søge uddannelse og derefter gå ind i de utallige opgaver som lå og ventede. Opfordring til menigheden om at oprette flere diakonale institutioner, så alle der led nød kunne få både legemlig og åndelig hjælp) 1800-tallet i Danmark er præget af mange privatinitiativer. - almene filantropiske bevægelser i naturlig forlængelse af oplysningstidens aktivitetstrang - udslag af en bevidst kirkelig, diakonal bevægelse med en vis tilknytning til de vækkelser, der prægede århundredet. Vækkelserne begynder som en almen folkelig bevægelse, de gudelige forsamlinger, som først omkring midten af århundredet deler sig i tre: en grundtvigsk, en luthersk-pietistisk og en frikirkelig pietistisk (især baptistisk og metodistisk) retning. Diakonalt lå initiativerne i begyndelsen hos den grundtvigske bevægelse. Tydeligst manifesteret i århundredets begyndelse med interessen for barnet inspireret af Pestalozzi ( , Johann Heinrich, schweizisk pædagog og pioner) og von Fellenberg (Philipp Emanuel, , Pædagog fra Schweiz som brugte landbrug til forbedring af utilpassede unge). 1827: Cathrinelyst ved Sorø, Opdragelses- og lærerinstitut for fattige Børn af Bondestanden, nedlagt : Bøgildgård ved Silkeborg, opdragelsesanstalt. 1833: Anders Stephansen opretter Det fuirendalske institut, børnehjem, hvor forladte børn kunne leve et familieliv i kristen ånd og blive opdraget til gode samfundsborgere, siden flyttet til Holsteinsminde 1836: Flakkebjerg-instituttet, københavnerdrenge der havde været i konflikt med loven sendtes herfra ud i gode landbohjem for at tilpasse dem til en normal tilværelse. 1852: Anders Stephansen køber Hindholm og laver højskole udgiver blad til inspiration for den hjemlige diakonale bevægelse. Børneasyler. 1828: Det kvindelige Velgørenhedsselskabs Asyl, stiftet på initiativ af prinsesse Caroline Amalie. 1829: oprettedes endnu et betalt af prinsessen 1835: stifter hun Det københavnske Asylselskab, som opretter yderligere 4 asyler i hovedstaden. 1838:Caroline Amalie får oprettet en foreløbig asylskole, drevet som friskole i grundtvigsk ånd får officiel status i : forsøg med en slags vuggestue, i bekæmpelsen af den høje børnedødelighed blandt fattige. 1855: Johan Keller lærer for døvstumme børn, opdagede at der blandt dem var åndssvage 1865: Keller opretter skole for åndsvage børn udvikler sig til en stor institution: De Kellerske anstalter. Forbindelser i den diakonale bevægelse Man kan nok pege på en forbindelse fra Bone Falch Rønne, den moderne menighedsbevidsthed og de aktiviteter, som han repræsenterer og så frem mod de initiativer som tages først i København, 3

4 med N.G. Blædel og senere Københavns Indre Mission og i provinsen med Stefansforeningen sideløbende med de særlige grundtvigske aktiviteter I forbindelse med grundlovens indførelse 1849 og regulering af folkekirkens forhold var der overvejelser om man i en kirkeforfatning skulle genindføre præstemedhjælpere / menighedsældste - bl.a. for at organisere et kirkeligt fattigvæsen. D.G. Monrad forsøgte sig med et forslag i 1859 til en kirkeforfatning med menighedsråd, hvis medlemmer kunne bistå præsten i sjælesørgergerningen, bestyre de fattiges kasse, tage sig af syge børn, løsladte fanger, forældreløse samt føre tilsyn med plejebørn. Forslaget faldt i 1861 væsentligt pga. modstand fra grundtvigsk side. Det lykkedes aldrig fra officielt hold at gennemføre forslag vedr. kirkeligt-diakonale initiativer. Frivillige initiativer Den grundtvigske menighed i Vartov stiftede i 1854 en hjælpekasse for menighedens fattige. Efter bibelsk forbillede valgte man 7 fattigforstandere til at administrere midlerne og hver forstander fik nogle familier at tilse. Fattigforstandernes komite udviklede sig i øvrigt til en slags menighedsråd. I 1870 erne stiftedes en skolefond og en lånefond + at man i årevis støttede Caroline Amalies asylvirksomhed. N.G. Blædel Præsten Nicolaj Gottlieb Blædel ( ) blev i 1849 ansat ved Almindeligt Hospital og Abel Cathrines stiftelse i København. Hospitalet var stort indlagte og fungerede både som sygehus, plejestiftelse, fattighus og arbejdsanstalt. Beskidt, fyldt med utøj, vold og andre overgreb hørte til dagens orden og omgangstonen var demoraliserende for selv de bedste. Helbredsmæssigt og moralsk var stedet en smittekilde. Det gik helt galt under koleraepidemien i 1853 alle fattige, som blev angrebet af sygdommen blev indlagt på hospitalet, med det resultat at halvdelen af de indlagte døde i løbet af få uger. Blædel blev i byen under koleraens rasen mens Grundtvig og de fleste andre præster flygtede ud af København og arbejdede utrætteligt med at pleje syge og døende om dagen og begrave dem om natten. På hospitalet var en særlig afdeling for prostituerede og kønssygdomme. Blædel foreslog i 1851 at finde et sted uden for byen til de af dem, som selv ønskede at opgive erhvervet. Han mødte en mur af fordomme og blev bebrejdet at han offentligt havde omtalt forhold, som anstændige kvinder slet ikke burde få kendskab til! 1852 fik han dog samlet en komite, som stiftede Forening til ulykkelige Kvinders Redning, der sørgede for at sprede de pågældende kvinder til gode borgerhjem. De næste år tog de sig af ca. 600 kvinder. Blædel blev som præst ved Garnisons kirke også foregangsmand i organiseringen af et menighedsarbejde med udgangspunkt i bibellæsninger jfr. Bone Falch Rønne. Her fik han værdifulde kontakter til lægfolk og siden også med inddragelse af teologiske kandidater inspirerede han til forskellige menighedsaktiviteter. Blædel stod endvidere bag oprettelsen af den første danske diakoniinstitution, nemlig Den danske diakonissestiftelse, 1863 og Københavns Indre Mission, Koleraepidemien, 1853, viste sundhedsvæsenets mangelfuldhed og skabte stor debat. Prinsesse Louise, som kom fra Tyskland og der havde set eksempler på, hvordan diakonisser plejede syge og 4

5 fattige, kontaktede Blædel og spurgte om han ikke kendte en kvinde der kunne hjælpe hende med at grundlægge en dansk diakonissevirksomhed. Louise Conring ( ), som arbejdede ved den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse og var med i Blædels menighedsarbejde blev valgt og i 1861 blev hun på Prinsessens regning sendt til Ersta i Stockholm, og senere til Strassbourg og Keiserwerth i Tyskland, hvor hun i 1863 blev indviet til diakonisse. 26. maj 1863 indviedes Dem danske Diakonissestiftelse: 1 læge, 3-4 søstre og plads til patienter en stilfærdig begyndelse, men den moderne sygepleje havde holdt sit indtog i Danmark indvies de første diakonisser og efterhånden udvides opgaverne til også at omfatte hjemmepleje, asylarbejde, et tjenestepigehjem og tilsyn med løsladte kvindelige fanger. Begyndelsen var svær og i slutningen af 60erne hang den kvindelige diakoni i en tynd tråd. Københavns Indre Mission Betegnelsen indre mission blev forstået anderledes i DK end i Tyskland, hvor den var tæt knyttet til den diakonale bevægelse gennem J.H. Wichern efter Lægmandsbevægelse med det formål at vække dem der sover i synden, stiftet 1853 af smeden Jens Larsen. (Bone Falch Rønnes søn, C.F. Rønne bliver formand i ) Efter et stormfuldt møde og eksklusion af Jens Larsen ændres navnet til Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark nu med overvægt af præster i bestyrelsen, heriblandt Vilh. Beck ( ), som herefter bliver bevægelsens egentlige leder. Indre Mission havde fra starten pointeret at de ville koncentrere sig om forkyndelse, polemisk udtrykt: at de ville drive ordmission, ikke gerningsmission stiftedes Københavns Indre Mission. De havde ikke så meget held i de første år med de forskellige initiativer, der blev taget. Mange af de københavnske præster kritiserede forbindelsen til den vækkelsesprægede landmission. De så kun en fremtid for hovedstadsmission, hvis den tog ved lære af den tyske diakonale virksomhed i en tid hvor industrialiseringens følger i form af proletarisering og sociale problemer blev meget mærkbare og den socialistiske agitation blandt arbejderne begyndte at volde bekymring. Eksempler på at det kunne være vejen frem: Understøttelsesforeninger oprettet på sognebasis, første 1866 på Christianshavn siden flere som 1874 blev lagt sammen i Københavns Understøttelsesforening. Initiativtageren pastor Holck mente fattigpleje var et borgerligt anliggende derfor blev foreningerne alment filantropiske. Biskop H.L. Martensen Biskop Martensen ( ) viste forståelse for den frembrydende socialisme konservativ, men med blik for uretfærdigheden i den økonomiske liberalisme. Han mente denne ville fremme den politiske revolution, som Karl Marx havde proklameret. Martensen formanede derfor til at kirke og stat i fællesskab skulle gå ind på samfundsreformer i et sådant omfang, at industriarbejderen kom til at føle sig accepteret og ligeberettiget som borger. Staten: lovgivning om arbejdstid, minimumsløn, fagforeninger og arbejdsret, boligpolitik, forsikringslovgivning og andre økonomiske foranstaltninger for at hæve arbejderen over proletarstadiet Kirken: række arbejderen hånden gennem en praktisk kristelig socialisme vejen frem for den hjemlige IM lægprædikanterne burde opgive ordmissionen som de alligevel ikke magtede og i stedet blive diakoner, som sammen med det kirkelige forkynderembede kunne påtage sig at udøve frelsende kærlighedsgerninger. I 1874 udgiver Martensen programskriftet : Socialisme og Christendom. Martensen kan betegnes som teoretiker, mens Harald Stein kan beskrives som praktisk discipel. 5

6 Harald Stein ( ) Sidstnævnte puster liv i den skrantende diakonissestiftelse, hans rejsevirksomhed skaffer elever og midler til at udbygge institutionen etableres hovedbygningen på Frederiksberg. Medvirker til fornyelse af Københavns Indre Mission, Reorganisering af bestyrelse, bl.a. Axel Jacobsen og søndagsskolesagen blev for alvor en sag for missionen og en stor succes. Ideologisk forsyner Stein bevægelsen med programerklæringer: Tro virksom i kærlighed og Hvad vil den indre mission. (besøgt Tyskland og Holland, 1872 og 1875 og tydeligt inspireret af Wicherns skrift fra 1849) Programmets tese: Vi vil navnlig organisere kærlighedens gerning i den store stad; vil antage os børnene, de unge mænd og kvinder, de faldne piger, vil hjælpe dem ikke blot til legeme, men også til sjæl, så vi fører dem tilbage til Jesus og giver dem fodfæste på klippen; og derfor går ordets forkyndelse altid hånd i hånd med vor gerning. Den bevarende kærlighed: børn og unge, forældreløse og dem hvis forældre arbejder og tilbud til unge og tjenestefolk den frelsende kærlighed: rækker hånden mod de faldne, drukkenskab (ingen tiltro til afholdsforeninger, oplysning) forbrydelse (afviser fordømmende holdning, opfordrer kristne til at søge ind som fængselsbetjente) og utugt (Kritik af samfundets holdning til bordelvirksomhed) og den lindrende: fattige (kritik af behandlingen) og syge særlige asyler for dem der overses eller latterliggøres. Hjemmepleje via menighedsplejen - faktisk et storstilet program som fører frem til den moderne velfærdsstat Som udløbere af programmet kan nævnes: Børneinstitutionen, Marthahjemmet på Nørrebro vuggestue, asyl og fritidshjem Børnehjemmene Godthåb og Bethlehem opføres i tæt samarbejde med hovedstadsmissionen Søndagsskolerne oplever eksplosionsagtig vækst efter KFUM og 1889 KFUK begge organisationer oprettede klubagtige ungdomshjem, Studenterhjemmet for studerende i 1892 Kbh. IM overtog Diakonissestiftelsens tjenestepigearbejde og grundlagde fabrikspigemission Soldater og sømandsarbejdet blev taget op med fornyet iver KFUMS soldatermission og Indenlandsk sømandsmission 1877 Magdalenehjemmet for prostituerede 1877 Lindevangshjemmet for straffede kvinder 1880 Midnatsmissionen sigtede mod bordellernes mandlige kunder - uroen omkring området er måske medvirkende årsag til at den lovlige prostitution afvikles i Sct. Peders gæstehjem for farende svende 1894 Københavns Arbejderhjem for hjemløse mænd 1895 Blå Kors stiftes tæt tilknytning til Kbh. IM 1879 Etableredes den første sognemenighedspleje, udført af diakonisser med hele hovedstaden som virkefelt Steins program inspirerede ganske sikkert også: Stefansforeningen, 1876 Kolonien Filadelfia, 1896 De samvirkende Menighedsplejer, 1902, Skt. Lukas Stiftelsen 1899, Arbejdet Adler (1911) og Kirkens Korshær 1912 Jfr. Elith Olesen, Diakonien i kirkens historie s. 182ff 6

7 Stefansforeningen Under inspiration af Martensen og Stein oprettedes 1876 en provinsparallel til kbh. IM stefansforeningen støttet af: århusianske midterfløjspræster, IM præster, højskolefolk og ledere fra både grundtvigsk og IM-hold. Arbejdsområder: Søndagsskoler Kirkeligt møde- og foreningsarbejde Børnehjem Soldaterhjem, sømandshjem og gæstehjem Fattig- og hjemmesygepleje organiseret på menighedsbasis Intensivering af arbejdet blandt: fængslede, løsladte, prostituerede og drikfældige Øget og forbedret produktion af kristeligt læsestof Foreningen havde et vist modsætningsforhold til Indre Mission lægprædikanter ok på landet i byerne er der brug for diakoner, som kan varetage opgaver inden for de ovenstående områder. Lokale foreninger tager forskellige sager op i det østjyske. Søndagsskoler, børneasyler (Århus, Grenå 1884), soldaterarbejde i flere garnisonsbyer, Sømandshjem 1881 i Århus og menighedshus i Horsens 1885, Stefanshjemmet. I Odense byggedes missionshus med plads til børneasyl, pigehjem og gæstehjem i samarbejde med Stefansforeningen. Ansættelse af diakonisser i menighedsplejer forskellige steder foreningen arbejdede på at udvide staben af veluddannede sygeplejersker, så der kunne være kristne kvinder nok til at gå ind i hjemmesygeplejen. Kirkens Korhær Sømandspræsten H.P. Mollerup inspireres i England af både Frelsens Hær og Church Army til at stifte et lignende arbejde i Danmark. Indtræder i Københavns Indres Missions bestyrelse 1912 og samme år stiftes Kirkens Korshær. I begyndelsen stærkt evangeliserende, evangelievognen med platform som talerstol kunne opstilles umiddelbart indvies Korsly et optagelseshjem for kvinder, siden læsestuer, pensionat for unge kvinder, alene i hovedstaden, et kaffe- og spisehus, samt fritidshjem for unge fabriksarbejdersker. Optagelseshjem for mænd, Korsdal, et hvilehjem og et børneoptagelseshjem. Fra 1918 breder Korshærens arbejde sig til provinsen, først Århus, senere Horsens, Ålborg og Randers. 1930erne særlige korshærspræster Jysk børneforsorg Ellen Schepelern ( ) præstefrue i Århus, begyndte sammen en diakonisse (navn:) i 1906 et opsagende arbejde blandt unge kvinder på gaderne, beværtninger, afdelinger for kønssygdomme på hospitalerne og i fængslet. Vinteren samme år åbnedes et par lokaler til hyggeligt samvær og senere udvidedes med nogle arbejdsstuer. Efter kontakt med den københavnske diakonisse Thora Esche fra Magdalenehjemmet stiftedes i 1908: kvindehjemmet i Århus. Formålet var: at oprejse unge kvinder, der er kommet på afveje. Ellen Schepelern var formand indtil sin død og trods et svigtende helbred var hun primusmotor i forhold til at skaffe midler og udvikle arbejdet. 1909: optagelseshjem for unge kvinder efter en landsindsamling blandt Danmarks præstekoner fik den egen bygning i Banegårdsgade 1914: Kathrinebjerg ungdomshjem med plads til 50 unge piger, 1915: Brejdablik for årige piger 1916: Elev Mødre og spædbørnehjem og 7

8 1921 Viby Optagelseshjem (tidl. Drevet af Diakonissestiftelsen som Redningshjemmet Sichar) og Genner Ungdomshjem i Sønderjylland med 35 elever i års alderen oprettedes en husholdningsskole i Viborg (hvortil Ellen Schepelern var flyttet i 1923 sammen med sin mand) dels til pigerne fra optagelseshjemmene, som overgang til en normal tilværelse og til børneværnsbørn, som kunne undgå ungdomshjem, hvis de opførte sig ordentlig i kursusperioden. Efter 2. verdenskrig har foreningen taget navneforandring til Jysk Børneforsorg. Diakonuddannelse Tanken om en diakonuddannelse man manglede midler og mandskab. Harald Stein hjalp Stefansforeningen til at oprette et diakonhjem i Nyborg 1893 straks taget i brug som diakonskole og 1899 tilknyttedes et hjem for epileptiske drenge, hvis pleje skulle være et led i diakonernes praktiske uddannelse nedlægges skolen, men hjemmet fortsætter. Forskellige forsøg på at genoplive initiativet strander. IMs bestyrelse kommer ind i billedet i 1918 og efter forhandlinger overtager bestyrelsen 1920 sagen med uddannelse af diakoner. Stefansforeningen ophæver sig selv og overdrager sine aktiviteter dels til den kommende diakonskole, dels til De Samvirkende Menighedsplejer. Diakonhøjskolen i Århus Indre Missions Diakonskole overtog en nedlagt husholdningsskole på Dalgas Avenue 52 og Læge Johannes Hoff blev daglig forstander og pastor C. Assenfeldt-Hansen medforstander fik skolen anerkendelse som højskole og blev drevet efter den lovgivning frem til Assenfeldt-Hansen virkede som rejsepræst for IM, hvilket satte ham i stand til at rejse midler, og i 1923 åbnedes i samarbejde med De Samvirkende Menighedsplejer et sygehjem, Stefanshjemmet med plads til 24 patienter (eksisterer stadig og ligger på Strandvejen). Senere kom Solbakken for kronisk syge børn og 1965 Solbakkens ungdomsafd. Disse hjem kom til at fungere som praktiske uddannelsessteder for diakoneleverne. Indre Mission-navnet slettedes midt i 50erne og i 1968 ændredes Indre Missions Diakoners Broderforbund til Diakonhøjskolens Diakonforbund. IM væk fra navnet, men fortsat krav om godkendelse af skolens bestyrelse og forstander - helt frem til reviderede vedtægter i Siden 1962 uddannedes også piger linier: Sygeplejeforskole tog sigte på fuld sygeplejeuddannelse også åben for elever som kun ville ind på sygeplejeuddannelsen, uden at afslutte som diakoner. - geriatrisk linie (plejehjemsassistentlinien) tog direkte sigte på det stigende antal ansættelser på pleje- og alderdomshjem - Socialpædagogisk linie: åbnede op for alle former for menighedsarbejde håb om stort behov for medarbejdere i kirkens tjeneste også missionæruddannelse. Hvad blev der af diakonerne (jfr. Opgørelse i skolens historiebog s. 175)1975 flyttedes til bygninger i Højbjerg. Udannelse af so-su-assistenter (sidste hold afsluttes E 2008), socialpædagoger, årskursus og internationale studerende på 3 måneders kurser indtil nu. Skolen forlod højskoleloven i 2004 med en overgangsperiode som skulle evalueres med henblik på godkendelse som professionsbacheloruddannelse. Endnu i skrivende stund afventes en akkreditering som ny professionsbacheloruddannelse i diakoni og socialpædagogik. BL/11/10 8

Diakoni i aktion. - eksempler fra kirkens historie

Diakoni i aktion. - eksempler fra kirkens historie Diakoni i aktion - eksempler fra kirkens historie Diakoni Græsk for: tjeneste, opvartning og service. Kirken brugte ordet diakon om en person som hjalp biskoppen dels under gudstjenesten dels med at administrere

Læs mere

Hvad så med kirkernes sociale ansvar?

Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Konference og høring på Christiansborg Tirsdag d. 22. oktober 2013 Der er mange sociale udfordringer at tage fat på i dagens, og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

De første sognemedhjælpere

De første sognemedhjælpere Historisk set er der to udgangspunkter for sognemedhjælperen: at der altid har været sognemedhjælpere i Den Danske Folkekirke, men stillingsbetegnelsen har været noget andet, og at Sognemedhjælperen blev

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

D Y S S E P O S T E N

D Y S S E P O S T E N D Y S S E P O S T E N KLUBBLAD FOR ROUGSØ-SØNDERHALD Y's MEN's CLUB ÅRGANG 20 December 2011 NUMMER 73 Pinsekirken i Danmark 12. oktober 1911 stiftedes den første pinsemenighed i en villa i Lyngby udenfor

Læs mere

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk extra JUNI 2015 52. ÅRGANG DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND DIAKONI I SOGNE EN VÆRKTØJSKASSE 2014-2015 DIA IAKONbl bladet DIAKONbladet Juni 2015 extra Af Birthe Fredsgaard, bestyrelsesformand i Diakonhøjskolens

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.3. februar. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: 15. februar Fastelavn Kl. 10.30 Birgit Lundholm, 22. februar 1. søndag i fasten Kl. 12.15 Birgit Lundholm,

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Kære menighedsråd og præster

Kære menighedsråd og præster Når tillid, samarbejde og sognefællesskab går op i en højere enhed med evangeliets forkyndelse, er der næsten ingen grænser for, hvad folkekirken kan og kan blive. jens maibom pedersen Jens har en stor

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

REGNSKABSTAL 2012. for Skåde Sogns Menighedsråd. i Århus Søndre Provsti. i Århus Kommune. Myndighedskode 8104. CVR-nr. 35889612

REGNSKABSTAL 2012. for Skåde Sogns Menighedsråd. i Århus Søndre Provsti. i Århus Kommune. Myndighedskode 8104. CVR-nr. 35889612 REGNSKABSTAL for Skåde Sogns Menighedsråd i Århus Søndre Provsti i Århus Kommune Myndighedskode 8104 CVR-nr. 35889612 Skåde Sogns Menighedsråd, CVR-nr. 35889612,, Afleveret d. 27-03-2013 09:20 Side 1 1

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Kirkens Korshærs sociale arbejde

Kirkens Korshærs sociale arbejde Kirkens Korshærs sociale arbejde Brochuren: Udgives af Kirkens Korshær, Nikolaj Plads 15, 1067 København K. www.kirkenskorshaer.dk Kontakt: kk@kirkenskorshaer.dk Citater: Er tilladt med kildeangivelse.

Læs mere

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07.

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Velkommen til Fyens Stifts Menighedsrådsforenings forårsmøde. Det er altid med glæde, at bestyrelsen indkalder til forårsmøde. Vi glæder

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Kilde- og billedoversigt

Kilde- og billedoversigt Kilde- og billedoversigt Kilde 1 33: 1. Afgørelser i Magistratens 3. afdeling angående de uterlige børn, dec. 1868. Fra 1840 bestod Københavns bystyre af Magistraten og Borgerrepræsentationen. Magistraten

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Bliv diakon. - en socialpædagogisk uddannelse

Bliv diakon. - en socialpædagogisk uddannelse >>Lykken findes ikke altid der hvor alting lykkes

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Hovedpointer fra: Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Konferencen og høringen på Christiansborg d. 22. oktober 2013

Hovedpointer fra: Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Konferencen og høringen på Christiansborg d. 22. oktober 2013 Hovedpointer fra: Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Konferencen og høringen på Christiansborg d. 22. oktober 2013 Nina Eg Hansen, Direktør for socialpolitik åbning af konferencen Et samfund skal kendes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Tilskud fra puljen "Uddannelse, kurser m.v. for frivillige inden for det sociale felt", 2013

Tilskud fra puljen Uddannelse, kurser m.v. for frivillige inden for det sociale felt, 2013 Kvinderådgivningen Brunhilde Kvinderådgivningen Brunhilde - Kurser for frivillige 2013 11.500 8731-0002-05 Kvindecenterfonden Kvindecenterfonden Dannerhuset - kurser for frivillige i 2013 40.000 8731-0003-06

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Kirkens Korshærs grundregler

Kirkens Korshærs grundregler Kirkens Korshærs grundregler 1 Grundlag, hjemsted og formål 1 Kirkens Korshærs Grundregler. 2 Hjemsted og stiftelse. 3 Kirkens Korshærs formål. 2 Kirkens Korshærs landsstyrelse 4 Landsstyrelsens sammensætning,

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Foreningen Vejen til en faglig organisation

Foreningen Vejen til en faglig organisation En forening består af medlemmer. De vælger en bestyrelse, som vælger en formand. Historien bliver til i samspillet mellem de beslutninger, som bliver til i organisationen blandt medlemmerne og i forhold

Læs mere

Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus.

Hvornår bruger man betegnelsen Jesus af Nazareth? Når man taler om den historiske Jesus. Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus. Var Jesus kristen? Nej, han var jøde. Hvor er Jesus født? Ifølge Bibelen i Betlehem, men man ved det ikke med

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus 1 Navn Menighedsfakultetet (MF) / Lutheran School of Theology in Aarhus (LSTA) er en selvejende og uafhængig

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

DANSK KHERWARA MISSION

DANSK KHERWARA MISSION DANSK KHERWARA MISSION NR. 1 FORÅR 2015 71. ÅRG. Kære Læsere Det er forår. Alting klippes ned. Der beskæres i buskadser ogbudgetter. Sådan skriver Benny Andersen i sin sang om forårssolen. REGNSKAB Også

Læs mere

Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne

Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne Stift: Viborg Provsti: Herning Nordre Vi ønsker en præst, der: - kan og vil være præst for alle i sognet

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN!

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! 5 VELKOMMEN til ÅVM-familien! 5 Hjertelig velkommen i Aarhus Valgmenighed! Vi er en fornyet folkekirke, som blander velkendt tradition med nutidig fornyelse, og alle

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Apostolsk Kirke i Danmark

Apostolsk Kirke i Danmark Apostolsk Kirke i Danmark v. Frikirkepræst cand. Teol. Johs Hansen Oprindelse Apostolsk Kirke eller Den Apostolske Kirke, som den oprindelig hed, hører med sine ca. 3000 medlemmer til blandt de mellemstore

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 Christian Skeel, Nygade 23, Tønder Tirsdag den 3. maj 1011 Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder Velkomst: Søster Distriktsdeputeret Storsire

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken Bøvling Valgmenighed Bøvling Valgmenighed Hvad er en Valgmeninghed? Hvad med økonomien? Oprettet i 1875 da et flertal er familierne i Bøvling og Flynder sogne ønskede en grundtvigsk præst. Et ønske som

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

********** Indledning

********** Indledning Indledning Som det fremgår af referatet fra AS-mødet d. 29. marts pkt. 4, besluttede AS, at LM Bornholm nu er der i processen, hvor det er nødvendigt, at AS prøver at blive mere konkrete fsva. hvad en

Læs mere

Status for 10 diakonale aktiviteter på landsplan opgjort i procent af alle sogne

Status for 10 diakonale aktiviteter på landsplan opgjort i procent af alle sogne SM-foredrag 29. maj 2012 Af Hans Raun Iversen, Lektor i Praktisk Teologi på Københavns Universitet Haves: Sognediakonalt arbejde. Ønskes: Mere sognediakonalt arbejde Biskoppernes diakoniudvalg gennemførte

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

REGNSKABSTAL 2012. for Sejerslev Sogns Menighedsråd. i Morsø Provsti. i Morsø Kommune. Myndighedskode 8668. CVR-nr. 60544611

REGNSKABSTAL 2012. for Sejerslev Sogns Menighedsråd. i Morsø Provsti. i Morsø Kommune. Myndighedskode 8668. CVR-nr. 60544611 REGNSKABSTAL for Sejerslev Sogns Menighedsråd i Morsø Provsti i Morsø Kommune Myndighedskode 8668 CVR-nr. 60544611 Sejerslev Sogns Menighedsråd, CVR-nr. 60544611,, Afleveret d. 26-03-2013 13:09 Side 1

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk. Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.dk 11 år arbejdet med folkekirken i KM, Landsforeningen

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Solvang Sogn Dato: 23. Blad nr. september Formandens initialer: 2013

Solvang Sogn Dato: 23. Blad nr. september Formandens initialer: 2013 På mødet deltog Svend Erik Gerberg Simonsen, Minna Irene Siegumfeldt, Jan Friberg, Jakob Riis, Jørn Johansen, Jens Henrik Jakobsen, Denise Mortensen, Heidi Olsen, Kevin Bøgelund Pihl, Ole Winkler Pedersen,

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Landsstævne for voksne

Landsstævne for voksne KFUM og KFUK i Danmark indbyder til det 24. Landsstævne for voksne på Hotel Nyborg Strand den 21.- 23. januar 2011 TEMA: Tid til stilhed tid til Gud... VELKOMMEN KFUM og KFUK i Danmark indbyder til det

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Hvad er bibelsk ligestilling?

Hvad er bibelsk ligestilling? Hvad er bibelsk ligestilling? Af Alan G. Padgett Kristent Institut Artiklen bringes med tilladelse fra Christians for Biblical Equality kristent.dk 1 1 Hvad er bibelsk ligestilling? Det er den opfattelse,

Læs mere

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16 Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK En palet af gudstjenester Alle mennesker er forskellige. Derfor tilbyder Christianskirken en bred

Læs mere

Missionshusene i Randbøl Sogn Af N.M. Schaiffel-Nielsen Billeder fra N.M. Schaiffel-Nielsen arkiv

Missionshusene i Randbøl Sogn Af N.M. Schaiffel-Nielsen Billeder fra N.M. Schaiffel-Nielsen arkiv Missionshusene i Randbøl Sogn Af N.M. Schaiffel-Nielsen Billeder fra N.M. Schaiffel-Nielsen arkiv Randbøl Sogns første missionshus, Bethesda, bygget i Frederikshåb i 1892. Omkring 1870 gik Indre Mission

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Den videre udvikling af DSUKs arbejde

Den videre udvikling af DSUKs arbejde Den videre udvikling af DSUKs arbejde Gruppearbejde ved landsmøde den 20. august 2014 Ca. 180 deltagere inddelt i 17 grupper Mål: Formulere 3 hovedpunkter for den videre udvikling af DSUKs arbejde Indhold:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Bibelløb med spørgsmål

Bibelløb med spørgsmål Bibelløb med spørgsmål Ved gennemførelsen af dette bibelløb bliver der et spørgsmål til hvert kapitel i Børnebibelen. Ubemandede poster Løbet lægger op til poster uden bemanding, hvor børnene i stedet

Læs mere

ISOBRO. Analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers. perioden 2003-2007

ISOBRO. Analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers. perioden 2003-2007 ISOBRO Analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers indtægter mv. i perioden 2003-2007 Deloitte ISOBRO Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning og formål 1 2. Gennemførelse af undersøgelsen

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Hans Raun Iversen Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Spørgsmålet om islams og kristendommens stilling som trossamfund i Danmark er et teologisk, etisk og politisk spørgsmål, akkurat som

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere