Nogle historier om Jysk Børneforsorg/Fredehjem

Transkript

1 Nogle historier om Jysk Børneforsorg/Fredehjem Workshop for medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer Lørdag d. 5. oktober 2019, Grenå Bodil Lodberg Diakonhøjskolen 1

2 Den samfundsmæssige baggrund 1800-tallets urbanisering, industrialisering skaber forandrede forhold særligt i byerne De gamle storhusstande er under afvikling og mange må bo adskilt fra deres arbejdsplads Det skaber nye former for små hjem og hjemløshed Mange bor tæt og fattigt børn går for lud og koldt vand (trappevask) Arbejdslønnen (især kvindernes) dækker ikke leveomkostningerne, når kost og logi ikke længere er en del af lønnen Kriminalitet og prostitution bliver alternative/nødvendige indtægtskilder

3 De mange hjem som konsekvens af husstandens transformation i 1800-tallet De kristelige foreninger opretter hjem i forskellige former Husstand Familiehjem Den alternative husstand Det andet hjem

4 Nye former for husstande opstår i tallet 1) De små familie+ hjem 2) De alternative husstande: Børnehjemmet (1833) Diakonissemoderhuset (1863)-> lokale søstrehjem på sygehuse, fattiggårde og i menighedspleje 3) De andre hjem især fra 1880erne Asyler ( dagtilbud ) (1828) mødesteder, sømandshjem og soldaterhjem Foreningsbygninger : KFUM, KFUK, Højskolehjem

5 De religiøse pionerer Theodor Fliedner ( ) den kvindelige diakonis pioner: Diakonissestiftelse i Keiserswerth, Tyskland 1826 Johann Hinrich Wichern ( ) opretter Børnehjem og uddannelsessted for de første socialpædagoger Rauhes Haus i Hamborg 1833 Thora Esche ( ) leder af det første Magdelenehjem i DK for tidligere prostituerede, Jagtvej ved København 1877, senere også Skovtoftehjemmet i Lyngby

6 Theodor Fliedner ( ) 1826 Fængselsselskab 1833 Asyl for løsladte kvindelige fanger Strikkeskole for fangernes børn 1836 Kaiserswerth Diakonissemoderhus Uddannelsesanstalt for evangeliske plejersker småbørnsskole og småbørnslærerindeseminarium 1841 lærerindeseminarium 1842 stiftelse for forældreløse piger fra middelklassen 1852 Sanatorium for psykisk syge kvinder 1861: 83 klinikker i udlandet og 26 selvstændige huse Den kvindelige diakonis pioner sammen med sine to koner: Friederike d og Karoline ( )

7 Johann Hinrich Wichern ( ) 1833: Raues Haus hjem for forældreløse børn opdragelse og uddannelse under ledelse af broder (diakon) 1837:diakonuddannelse. Behov for pædagogisk uddannelse af brødrene brødre arbejdede på redningshjem, arbejdshuse, vajsenhuse, hospitaler, herberger, blandt sindslidende og åndssvage, i bymission, fængsler osv. Primus motor for Innere Mission kristeligt socialt arb.

8 Den danske Diakonissestiftelse 1861 Louise Conring ( ) sendes på uddannelse 1863 indvies hun som diakonisse i Keiserwerth 1863 Diakonissestiftelsen begynder i Smallegade 1 læge, 3-4 søstre og patienter 1867 indvies de første diakonisser. Efterhånden udvides til hjemmepleje, asylarbejde, tjenestepigehjem, tilsyn med fanger

9 Thora Esche ( ) Thora Esche var med i Københavns Indre Mission 1877 Forstanderinde på det første Magdalenehjem i Danmark, Jagtvej ved København I 1896 oprettes også Skovtoftehjemmet i Virum for kvinder som tidligere havde været prostituerede. Opholdet var gratis og arbejdet støttedes af Den danske menighed (Den første kvinde som talte på et nationalt IM møde i 1901) Involveret i opstarten af Kvindehjælpen i Aarhus og sammen med Assenfeldt-Hansen initiativtager til Fredehjem 10

10 Stefansforeningen Forening oprettet 1876 af østjyske præster under inspiration fra Harald Stein og biskop Martensen Folkekirkelig forening til diakoniens fremme i hele landet, støttet af midterfolket i vækkelserne Søndagsskoler, kirkeligt møde- og foreningsarbejde, asyler, børnehjem, soldaterhjem, sømandshjem, gæstehjem Menighedspleje: ansættelse af diakonisser til fattig- og hjemmesygepleje i provinsbyerne initiativer blandt fanger, løsladte, prostituerede og alkoholikere. ønske om diakoner i byerne >< indremissionærer på landet

11 Stefansforeningens Børnely I det nuværende H.H. Seedorfsstræde

12 Menighedspleje 1870erne udstationeres søstre fra Diakonissestiftelsen til menighedsplejer rundt i landets større byer. søstrene besøgte og plejede fattige, syge og uddelte mad, tøj og brændsel. I deres fritid deltog de i kirkelige møder, basar-aktiviteter, søndagsskolearbejde mm. år 1900 arbejdede 5 menighedssøstre i Århus bys tre sogne

13 Århus som eksempel Byen ansætter 3 diakonisser på sygehuset 1872, 1 på fattiggårdens sygeafd Private/ Stefansforeningen sponsorerer første menighedsdiakonisse : indb. 6 søstre 1890: indb. 18 søstre 1898: indb. 25 søstre 1900: indb. 28 søstre

14 Søster Marie Johanne i Aarhus Marie Johanne Jensen ( ) 1885: Opsøgende arbejde blandt faldne kvinder Opretter fire hjem: *Magdaleneasylet Sichar ( ) siden kvindehjem ( ) *Bethesda ( ) Mødre-og spædbørnshjem familiebehandling *Marthahjemmet (1897) + hospice; vuggestue (1904- *Bethania, Mejlgade akoholfri bespisning ( ?)

15 1 6 Kvindehjælpens hjem 1906: Opsøgende arbejde blandt unge kvinder på gaden, beværtninger, afd. for kønssygdomme og arresten 1906: Kvindehjælpen i Aarhus åbner dagligstuer og senere også arbejdsstuer 1908: Kvindehjemmet i Banegaardsgade etableres Ellen Schepelern ( ) 1909: Optagelseshjem for unge kvinder 1914: Kathrinebjerg ungdomshjem (50 piger) 1915: Optagelseshjem Brejdablik for årige piger 1916: Elev Mødre- og spædbørnshjem 1921: Viby Optagelseshjem og Genner Ungdomshjem i Sønderjylland for 35 elever i års alderen 1929: Husholdningsskole i Viborg

16 1910 Grøn plet: Hjem for diakonisser. Grøn ring: Sct Josephs-søstre (3), Methodistkirkens søstre, Bethania (34) Blå plet markerer andre hjem: KFUM, KFUK, kvindeseminarium, sømandshjem, (Stefansforeningens) Børnely. Lilla plet: Kvindehjælpens hjem: 1 og 2 Banegårdsgade 19 og 22, 3 Katrinebjerg.

17 Kvindehjælpens arbejdsstuer i Banegårdsgade

18 Kvindehjemmet Sichar

19 Institutioner forandring og tilpasning Magdalenehjemmet Sichar ( ) Ved Vesterbro Mølle (v/ søster Marie Johanne) -> Diakonissestiftelsen flytter Kvindehjemmet Sichar til Viby ( ) Kvindehjælpen overtager bygningerne i > Viby Optagelseshjem, ( ) opgives af JBF. Bygningerne sælges til staten i dag institutionen Bøgholt JBF bygger nyt: 1960 Ungdomshjemmet Schepelernhus (Hejredalsvej), 1983 opsiger kommunen aftalen -> 1984: Birkebakken 20

20 Magdalenehjemmet Sichar -et økonomisk eksempel Indtægter Beboere () 1891 (10) 1899 (18) 1912 (31) 1919 (?) 1930 (25) Indsamlede midler (25) Egenindtægt Statsstøtte - Kommunale bidrag Betaling for beboere DDS bidrag/ underskud asylsalg (1000) Omsætning

21 økonomi produktion og reproduktion Reproduktiv økonomi med afsæt i givne ressourcer: husholdning omsorg, pleje, opdragelse og uddannelse - ud af huset Salg af håndarbejde, tillavet mad, syning og vask, produktion Indsamlinger - fundraising Genbrug og omfordeling institutionsdannelser kræver finansiering: Offentlige tilskud + pædagogisk personale

22 Fredehjem Thora Esche og Chr. Assenfeldt Hansen tager initiativ til et møde i /7 bliver præsten i Harboøre, Jørgen Christian Bertelsen, formand for en landsdækkende bevægelse med det formål at vække opmærksomhed og forbedre vilkårene for den gruppe, vi i dag kalder sent udviklede. Spørgeskemaer sendes ud til sognene vedr. målgruppen "Lad os frede om disse Piger, saa de kan faa Lov til at blive Mennesker" - med henvisning til beretningen om flugten til Egypten (Matt 2,13-15). Der oprettedes Fredehjem : Østergaard, Lille Karleby, Sølund ( ) - > Gødvad Efterskole (1981), Handbjerg ( ) og Holmstrupgaard (1926-).

23 Et kald eller et lønarbejde? Kontorleder i Kvindehjælpen i Aarhus, Marie Salomonsen udtrykker vanskeligheden ved at tiltrække unge med den rette kaldsfølelse til arbejdet på hjemmene. Foreningen lider under Medarbejdermangel; vi sukker efter Tilgang af nye, unge Medarbejdere, der vil møde ikke først og fremmest med Krav, men med Tjenersind og Ønske om at yde noget i Arbejdet med nødstedt Ungdom. Hvor er de henne? Er Kald blevet et uforstaaeligt Ord i vor Tid? Er der ingen, der faar Øje på sin nødstedte Næste og ønsker at tjene ogsaa i et arbejde som vort? ( ) Men det giver Livsindhold at gaa ind i et Arbejde for og med din Næste, som man gør det paa Hjemmene; det er et Arbejde, som er værd at give sine Kræfter og som trods Vanskeligheder giver mange Glæder (Salomonsen 1946, 13) 24

24 Hjemmets dobbelte logik Husstand og husholdning Social og økonomisk nødvendighed/ idealisme Klart hierarki/ autoritet: far og mor/ forstander-inde bestemmer kalds- og pligtetik tilknytning og socialt netværk Risiko for vanrøgt og overgreb - chance for vedvarende relationer Arbejdssted og bosted Lovgivningen opstiller rammen for institutionen Uklart hierarki / autoritet: De professionelle bestemmer >< brugerinddragelse? rettighedsetik professionaliserede relationer Risiko for brudte relationer - chance for barnets tarv tilgodeses 25

25 KFUK i Aarhus Oprettet 1891 (fru Købmand Kloster) 1909 foreningsbygning Christiansgade 26 (mens Ellen Schepelern var formand) KFUK flytter senere til nr. 30

26 KFUKs aktiviteter i hjemmet Mandag: Ungdomsafdelingen (UA) mødes om håndarbejde og foredrag Tirsdag: Medlemmer over 17 år: Opbyggelig tale, missionsforedrag el. lign. af og til bedemøde + bibliotekslån (350 eks.) Onsdag: møder, sy eller missionskredse osv. Fredag samles alle bibelkredse 5. tirsdag i måneden: Hjemmeaften Søndag eftermiddag: KFUKs børnegudstjeneste Søndag aften: fællessamling af varierende indhold

27 Udadrettede aktiviteter Besøg i fængslet søndag eftermiddag Besøg hos syge, gamle og ensomme Uddeling af invitationer ved skiftedage på banegården bistand med råd og vejledning af nytilkomne unge kvinder, som søger plads i byen Sommerlejre (1916 Ravnsølejren)