Diakoni i aktion. eksempler fra historien

Transkript

1 Diakoni i aktion eksempler fra historien

2 De syv diakonale dyder jeg var sulten jeg var tørstig jeg var nøgen jeg var fremmed jeg var i fængsel jeg var syg (Mt.25) begravelse

3 Institution og organisering bespisning af de mange nye kristne fra 325 enker og jomfruer tager vare på forældreløse arbejdscentraler diakoner omfordeler ressourcer fra 529 klostre i den vestlige del af Europa

4 Diakoni i Danmark Klostrenes udbredelse fra 1100-tallet Hospitier (herberger, hospital, stiftelser) Identifikation mellem den nødlidende og Kristus Almisser fattighjælp og aflad Efter reformationen 1536 overgår ansvaret for de fattige til kongemagten fordi han inddrager kirkens og klostrenes gods

5 Den moderne diakonis inspiration Pietismens sociale tiltag: Vajsenhus og mission (Vestindiske øer, Grønland) Inspiration fra England: societies og søndagskoler Det danske missionsselskab, Bibelselskab... Inspiration fra Tyskland diakonissehuse, sygepleje, fængselsarbejde og uddannelse.

6 Bone Falch Rønne ( ) oplysning og vækkelse inspireret af engelske selskaber organisering af fattigvæsnet 1802 arbejdsskole for fattige børn senere dagskole med alm. fag 1805 arbejdshus for ledige 1806 Hospital for syge og fattige 1814 stiftedes Det danske Bibelselskab 1817 lokalt Bibelselskab 1819 Lyngby evangeliske traktatselskab 1821 Det danske Missionsselskab Første menighedshus: Tårbæk Bedehus 1828: måske den første søndagsskole

7 Forandringer på landet Stavnsbåndets ophævelse 1788 Udskiftningen og selveje (landmålere) Inddragelse af bønderne i lokalsamfundsadministrationen Skolelov 1814 afskaffelse af analfabetismen Brandforsikrings- og landboforeninger 1840erne Demokratiseringstiltag grundlov 1849 Højskolebevægelsen fra 1844 Første brugsforening, Thisted 1866 (provst HC Sonne) Hjedding Andelsmejeri, 1882 (hver mand en stemme)

8 Befolkningsudviklingen i udvalgte byer Hobro Grenå Holstebro Hjørring Kolding Fredericia Ålborg Aarhus Middelfart Køge Slagelse Svendborg Helsingør Odense København

9 Theodor Fliedner ( ) 1826 Fængselsselskab 1833 Asyl for løsladte kvindelige fanger Strikkeskole for fangernes børn 1836 Kaiserswerth Diakonissemoderhus Uddannelsesanstalt for evangeliske plejersker småbørnsskole og småbørnslærerindeseminarium 1841 lærerindeseminarium 1842 stiftelse for forældreløse piger fra middelklassen 1852 Sanatorium for psykisk syge kvinder 1861: 83 klinikker i udlandet og 26 selvstændige huse Den kvindelige diakonis pioner sammen med sine to koner: Friederike d og Karoline ( )

10 Johann Hinrich Wichern ( ) 1833: Raues Haus hjem for forældreløse børn opdragelse og uddannelse under ledelse af broder (diakon) 1837:diakonuddannelse. Behov for pædagogisk uddannelse af brødrene brødre arbejdede på redningshjem, arbejdshuse, vajsenhuse, hospitaler, herberger, blandt sindslidende og åndssvage, i bymission, fængsler osv. Primus motor for Innere Mission kristeligt socialt arb.

11 Nicolaj Gottlieb Blædel ( ) 1849 Præst ved Almindeligt Hospital (arbejdsanstalt, syge, fattige, vanføre, prostituerede) 1852 forening til ulykkelig kvinders redning 1853 koleraepidemi behov for forbedring af hospitals- og plejeforhold - Den danske diakonissestiftelse

12 Den danske Diakonissestiftelse 1861 Louise Conring ( ) sendes på uddannelse 1863 indvies hun som diakonisse i Keiserwerth 1863 Diakonissestiftelsen begynder i Smallegade 1 læge, 3-4 søstre og patienter 1867 indvies de første diakonisser. Efterhånden udvides til hjemmepleje, asylarbejde, tjenestepigehjem, tilsyn med fanger

13 Københavns udvikling fra 1850erne Det gamle voldanlæg København 1852

14 Sociale forhold i Købehavn baggårde ca. 1900

15 folketallet i København Danmark 1769: : : : : : : : : : : : : : : : : :

16 Udfordringer til kirken social nød stor koncentration af mennesker på et lille område arbejdsløshed, drikkeri, bordelvirksomhed kriminalitet, børneovergreb Sognene vokser sig kæmpestore i Kbh. præsterne mister forbindelsen til beboerne i sognene

17 Kirkefondskirker Eliaskirken, Vesterbro Sacramentskirken, Nørrebro

18 Betlehemskirken Kirken set fra Åboulevarden Interiør fra Betlehemskirken

19 Købehavns Indre Mission IM stiftet 1853 for at vække dem der sover i synden (lægmandsbevægelse) 1861: Kirkelig forening for IM i Danmark ordmission ikke gerningsmission 1865: Kbh. IM ikke så stort held med initiativer kritik af forbindelsen til landmissionen Harald Stein medvirker til fornyelse søndagsskolearbejdet bliver en sag for IM Stein formulerer programmet: Tro virksom i kærlighed inspireret af Wicherns skrift (1849)

20 Harald Steins program Vi vil navnlig organisere kærlighedens gerning i den store stad: vil antage os børnene, de unge mænd og kvinder, de faldne piger, vi vil hjælpe dem ikke blot til legeme, men også til sjæl, så vi fører dem tilbage til Jesus og giver dem fodfæste på klippen; og derfor går ordets forkyndelse altid hånd i hånd med vor gerning. Harald Stein ( )

21 Steins program fortsat Den bevarende kærlighed: børn og unge, forældreløse, dem hvis forældre arbejder, tilbud til unge og tjenestefolk. Den frelsende kærlighed: rækker hånden ud mod de faldne, drikfældige, kriminelle og prostituerede. Den lindrende kærlighed: Fattige og syge særlige asyler for dem der overses eller latterliggøres. Hjemmepleje via menighedsplejen

22 Udløbere af Steins program Marthahjemmet (vuggestue, asyl og fritidshjem) Børnehjemmene Godthåb og Betlehem søndagsskolerne 1876 Blomstermission 1877: Magdalenehjem for prostituerede Lindevangshjemmet for straffede kvinder 1878 KFUM stiftes, opretter klubagtige ungdomshjem (ligeså senere KFUK) 1879 første diakonisser i sognemenighedspleje (hele Kbh.) Kbh. IM: tjenestpigearbejde, fabrikspigemission,soldater- og sømandsmission 1880 midnatsmission rettet mod mandlige kunder 1884 Sct. Peders gæstehjem for farende svende 1889 stiftes KFUK KFUMs soldatermission 1892: Studenterhjem 1894: Københavns Arbejdshjem for hjemløse mænd 1895: Blå Kors tæt til Kbh. IM

23 Søndagsskolerne Caroline Amalie knytter søndagsskole til sit asyl i København (1835) grundtvigske præster sætter søndagsskoler i gang forskellige steder. Egentlige pioner: Axel V. Jacobsen (d.1915) stifter Søndagsskolen af 17. januar 1869 knopskyder lynhurtigt i København og fra 1875 medvirker han til oprettelsen i det øvrige land. Opmærksomhed på de fattige børns materielle behov beklædningsforening, konfirmandudstyrsfond og ferieophold på landet

24 Andre udløbere inspireret af Steins program Stefansforeningen (provinsparallel til Kbh. IM) 1876, De samvirkende Menighedsplejer, 1902, Kolonien Filadelfia, 1896, Skt. Lukasstiftelsen, 1899, Arbejdet Adler,1911 Kirkens Korshær, 1912.

25 Stefansforeningen Forening oprettet 1876 under inspiration fra Harald Stein og biskop Martensen forening til diakoniens fremme i hele landet, støttet af midterfolket i vækkelserne Søndagsskoler, kirkeligt møde og foreningsarbejde, børnehjem, soldaterhjem, sømandshjem, gæstehjem Fattig- og hjemmesygepleje fra menigheder (ansættelse af diakonisser flere steder) initiativer blandt fanger, løsladte, prostituerede og alkoholikere. ønske om diakoner i byerne (modsat missionærer på landet)

26 Kristelig forening til bistand for børn og unge Den kriminelle lavalder 10 år indtil 1905 A.S.H. Nissen (d. 1933) præst ved fængselsvæsenet opretter 1898 Kristelig forening for offentlig tiltalte og straffede børn med det formål: 1) at bekæmpe den vildfarelse at børn og ganske unge lod sig opdrage ved fængselsstraf, ris og pisk. 2) at arbejde på at redde de børn, der kom i fængsel, fra at blive vaneforbrydere 3) at vække menigheden i Danmark til at tage medansvar omsorg for lokale lovovertrædere og skaffe egnede kristne hjem til børnene

27 Ungdommens Vel 1906 A.S.H. Nissen stifter også denne forening. Seden Enggård på Fyn oprettes 1912 pigehjem på Fanø flyttes senere til Erritsø 1920 Seden Lærlingehjem 1937 Dybbøl Optagelses- og gartnerhjem 1942 Lærlingehjem Ny Møllegård, Odense 1967 Ungdomspensionen Bieringhus 1970 Sammensluttes med skolehjemmet Vejle Fjord, børnehjemmene Bredballe, Dommmergården (Horsens) og Gl. Kongevej I Dag: 5 døgninstitutioner, 2 dagbehandlingscentre, 4 opholdssteder, 7 væresteder for børn og unge, 3 efterskoler.

28 Kvindehjælpen Ellen Schepelern : opsøgende arbejde blandt unge kvinder på gaden, beværtninger, afd. for kønssygdomme, fængsler åbner et par dagligstuer og senere også arbejdsstuer 1908: Kvindehjemmet i Århus 1909: optagelseshjem for unge kvinder 1914: Kathrinebjerg ungdomshjem (50 piger) 1915: Brejdablik for årige 1916: Elev Mødre- og spædbørnshjem 1921: Viby Optagelseshjem og Genner Ungdomshjem i Sønderjylland 35 elever i års alderen 1929: Husholdningsskole i Viborg ES flyttet hertil 1923 Navneforandring: Fra Kvindehjælpen til Jysk Børneforsorg

29 Fredehjem 1906/7 bliver præsten i Harboøre, Jørgen Christian Bertelsen, formand for en landsdækkende bevægelse med det formål at vække opmærksomhed og forbedre vilkårene for den gruppe, vi i dag kalder sent udviklede. "Lad os frede om disse Piger, saa de kan faa Lov til at blive Mennesker" - med henvisning til beretningen om flugten til Egypten (Matt 2,13-15). Det blev en vedvarende kamp for at forbedre tilværelsen for unge piger/kvinder (jf. formålsparagraffen) "som uden at høre hjemme paa Aandssvageanstalter dog ikke er i Besiddelse af fuldt normale Aandsevner og derfor trænger til at værnes aandeligt og legemligt". Gennem en årrække oprettedes der Fredehjem i Lille Karleby, Gødvad, Handbjerg og Brabrand, til værn for disse unge piger/kvinder, med passende sysselsættelse, vejledning og hjælp til at finde "Fredens" hjem. Og efterstræbte var de ikke blot af samvittighedsløse mandfolk, men måske nok så uventet af visse overlæger. Det var situationen, mens tilslutningen herhjemme til racehygiejnen stadig voksede med K.K. Steincke i front - godt hjulpet af overlægerne Chr. Keller og H.O. Wildenskov fra åndssvageanstalten i Brejning.

30 Jysk børneforsorg og fredehjem I 1984 sammensluttedes de to bevægelser under foreningens nuværende navn. Jysk børneforsorg og fredehjem i dag (ca. 21 institutioner + boligselskaber: Børne- og opvækstinstitutioner - døgntilbud for børn og unge Familietilbud - dag- eller døgntilbud til støtte og hjælp for familien Tilbud til handicappede - dag- eller døgntillbud til personer med varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne Bo- og uddannelsestilbud til unge med særlige behov - særligt udviklede tilbud til unge med forskellige slags indlæringsvanskeligheder, evt. forbundet med andre sociale problemstillinger

31 Kirkens Korshær stiftet 1912 efter engelsk forbillede (Frelsens Hær og Church Army) af medlem af Københavns Indre Missions bestyrelse, tidligere sømandspræst H.P Mollerup ( ) Moderat militært anstrøg, Mollerup var stabschef, lederne bar uniform og de menige medlemmer, korsbrødre og korssøstre bar armbind og emblemer. Korshæren fik egne bannere: Ved dette skal du sejre! Evangelievognen var i brug og hæren var præget af vækkelsesforkyndelse 1913: Optagelseshjem for kvinder, Korsly herefter: læsestuer, pensionat for unge kvinder, kaffeog spisehus, fritidshjem for fabrikarbejdersker. Optagelseshjem for mænd, Korsdal, et hvilehjem og børneoptagelseshjem. Natsamaritanen (herberg) 1918: Korshærens virke breder sig til provinsen: Århus, siden Horsens, Ålborg og Randers. 1929: KK løsgøres fra Kbh. IM og bliver en selvstændig folkekirkelig organisation 1930: Korshærspræster ansættes i de større byer H. Boyen Rasmussen, chef Haldor Hald 1957 Sct. Nicolai tjenesten

32 fra Kristelig Dagblad 18. oktober 2011