Natura Thomas Kirk Sørensen Kursus maj 2014

Transkript

1 Natura 2000 Thomas Kirk Sørensen Kursus maj 2014

2 EU Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiv Natura 2000 Kaldes også "internationale naturbeskyttelsesområder".

3 Fuglebeskyttelsesdirektivet Fuglebeskyttelsesdirektivet (1979): til beskyttelse af alle vilde fuglearter som findes i EU, til lands og til havs. Hovedformålet er at beskytte fuglene hvor de er. Beskytte fuglenes levesteder: Fuglebeskyttelsesområder

4 Rødstrubet Lom Skarv L. Skallesluger Hvinand Sortand Ederfugl

5 Målet: at oprette et sammenhængende europæisk økologisk net af særlige bevaringsområder. Habitatdirektivet Habitatdirektivet (1992): Beskyt sjældne, truede eller følsomme naturlige habitater, planter og dyr (udover fugle) til lands og til havs. Habitatområder De fleste udpeget i 1998 og 2010

6 Overlap Af de marine Natura 2000-arealer er der km², der både er udpeget som habitat- og fuglebeskyttelsesområde, mens km² alene er udpeget som habitatområde, og km² alene er udpeget som fuglebeskyttelsesområde.

7 Habitatdirektivet Direktivet lister arter og habitater som vi i Danmark har pligt til at beskytte. Habitater: BILAG I Arter: BILAG II BILAG IV: en række dyrearter, som ikke må fanges, dræbes, forstyrres eller få ødelagt deres levesteder.

8 Marsvin Natura 2000 områder+ reduktion af bifangst Kort: naturerhvervstyrelsen.

9 Målet er Gunstig Bevaringsstatus! En naturtypes bevaringsstatus er gunstig, når: - arealet med naturtypen i det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller øges. - den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens opretholdelse, er til stede og vil være det fremover. - bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for naturtypen, er gunstig. En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når: - bestandsudviklingen viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv - artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang eller vil blive mindsket. - der er og vil sandsynligvis fortsat være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare artens bestande.

10 Habitatdirektivet: udpegningsgrundlag Arter Marsvin: fx Vresen Gråsæl: fx Anholt Spættet sæl: fx Stavns Fjord Havlampret: fx Hirsholmene Stavsild: fx Limfjorden Flodlampret: fx Ålborg Bugt Majsild: fx Ringkøbing Fjord Snæbel: fx Vadehavet

11 Habitatdirektivet: udpegningsgrundlag Naturtyper Mudder- og sandflader der er blottet ved ebbe: fx Ølsemagle Strand og Staunings Ø Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand: fx Anholt Større lavvandede bugter og vige: fx Løgstør Bredning Boblerev: fx Store rev Flodmundinger: fx Randers Fjord Kystlaguner: fx Stege Nor Rev: fx Adler Grund Læsø Trindel

12 EKSEMPLER PÅ NATURTYPER (links til film) Boblerev (5:40 ca) Stenrev fotisk zone Stenrev afotisk zone Læsø Trindel naturgenopretning Sandbanke Sand med ler Sand/hård bund (Vrag ) Sildehaj Nappet fra bl.a. Orbicon

13 Udpegning Udpeget på baggrund af eksperter, eksisterende viden m.m. Biogeografiske seminarer Habitater: 30-60% godkendes Naturtypekortlægning har været utilstrækkelig, men bliver hele tiden bedre senest i 2011 og 2012.

14 EU Natura 2000 Læsø Trindel

15 EU Natura 2000 Store Middelgrund

16 EU Natura 2000

17 Fiskeripåvirkning på f.eks. rev Snuppet fra K. Dahl, Århus Universitet

18 Snuppet fra K. Dahl, Århus Universitet

19 Garnprojekt I hvor høj grad påvirker nedgarn havbundens flora og fauna? Hvordan opfører garnet sig under fiskeri? Amerikanske undersøgelser viser interessante resultater: 19.2% af alger (kelp) ødelagt eller afrevet inden for 1 m. Forsøg i Øresund i august 2014.

20 Natura 2000 Planer Grundlag for den fremtidige forvaltning af områder. NaturErhvervsstyrelsen skal iværksætte tiltag i de marine Natura 2000-områder som understøtter målsætningerne for områderne og herunder beskyttelsen af de udpegede dyre- og plantearter. Dialogforum, Marsvin arbejdsgruppe m.m.

21 Så snart et område betragtes som værende udpeget har medlemslande pligt til at sikre det mod negative påvirkninger: Er der f.eks. Behov for at indføre begrænsninger for eksisterende fiskerier? Inden for 12 sømil: Hvis det kun påvirker danske fiskere er det et nationalt anliggende. Drøftes med lande med historiske fiskerettigheder og fremsendes i form af såkaldte fælles henstillinger til Kommissionen.

22 Tilladelser til muslingefiskeri i Natura 2000, bl.a. i Limfjorden. Ny muslingepolitik er baseret på en maksimal påvirkning på udpegningsgrundlaget på 15%. Mere effektivt med GPS. Udlægning af sten. Lettere redskaber.

23 Hvilke reguleringsforslag har NaturErhvervstyrelsen i gang p.t.? Reguleringsforslag som er delt i to: Kattegat: Lysegrund, Herthas Flak, Læsø Trindel & Tønneberg Banke. Østersøen / Bælthavet: Ertholmene, Ryggen, Hatterbarn, Broen, Munkegrund, Davids Banke samt Bakkebrædt og Bakkegrund. Beliggende indenfor 12 sømil, hvor Sverige og Tyskland har historiske fiskerirettigheder. Bagkanten for at få fiskereguleringen i de 10 Natura 2000 områder på plads, er udgangen af 2015.

24 Regulering Forbud mod alt bundgående fiskeri hvor der er kortlagt stenrev (1170) og boblerev (1180), mens alle fiskeriaktiviteter forbydes i afgrænsede områder omkring kortlagte boblerev (1180). Der placeres som udgangspunkt 240 meter bufferzoner omkring alle kortlagte stenrev og boblerev. I de tilfælde, hvor stenrev er kortlagt udenfor et Natura 2000 område, vil der tillige blive lagt en bufferzone omkring såfremt revet har direkte tilknytning til rev kortlagt indenfor Natura 2000 områdets afgrænsning. Det er udelukkende erhvervsmæssigt fiskeri, som omfattes af reguleringsforslaget - rekreativt fiskeri køres i et andet spor. Kilde: referat Dialogforum marts 2014

25 Bekendtgørelse om særlig fiskeriregulering i marine Natura 2000 områder til beskyttelse af rev (August 2013) 2. Fiskeri med bundslæbende redskaber er ikke tilladt i følgende afgrænsede områder, der fremgår af bilag 1: 1) Område 1: Rev 1-3 på Mejl Flak i Kattegat. 2) Område 2: Stenrev sydøst for Langeland. 3) Område 3: Rev på Kirkegrund ud for Knudshoved Odde. 4) Område 4: Rev på Bøchers Grund syd for Møn. Bufferzone på 240 meter, baseret på 6 x vanddybden og et gennemsnit på 40 m dybde.

26

27 Hvad med de andre Natura 2000 områder i indre farvande? Mht regulering af fiskeri i områder, som er blevet kortlagt i 2012, afventer NaturErhvervstyrelsen afklaring af hvor mange af de 38 områder, som er kortlagt tilstrækkeligt. For de kystnære områder, hvor der er national kompetence til at indføre fiskeriregulering, vil der blive udstedt en ændringsbekendtgørelse til den første Natura 2000 bekendtgørelse fra 2013, som så vil omfatte en række områder mere.

28 Uden for 12 sømil Straks mere kompliceret nu en sag for EUs Fælles Fiskeripolitik! Danmark skal indsende en formel ansøgning og formulere og begrunde forslag til fiskeriregulering og sende til EC inkl. forslag til monitering og kontrol. FVM arbejder f.eks. på fælles reguleringsforslag med Sverige for de 3 Natura 2000 områder, som er beliggende i Kattegat udenfor 12 sømil. Skagerrak/Nordsøen bliver næste udfordring. EC vurderer forslag efter en række kriterier

29 Kriterier 1) Grundig beskrivelse af naturværdier I området. 2) Videnskabelig begrundelse af behov for områdets udpegning inkl. Specifikke miljømål. 3) Begrundelse for områdets afgrænsning. 4) Trussler mod habitater og arter fra forskellige fiskeredskaber. Andre aktiviteter der kan skade udpegningsgrundlaget. 5) Fiskeriaktiviteten i området og i regionen, udbredelse af fiskerier (land, redskab og målart) og information om målarter og bifangede arter over 3 år. 6) Sæsonmæssige trends I fiskerierne over sidste 3 år. (Fortsættes)

30 Kriterier (fortsat) 7) Foreslåede fiskeriforvaltningstiltag for at beskytte arter/habitater. Er de proportionale? Kan de håndhæves? 8) Tiltænkte kontrolmæssige tiltag? Kontrolmæssige eller økologiske bufferzoner for at sikre at områder kan kontrolleres og moniteres? 9) Tiltag til at monitere og vurdere områdets tilstand i fremtiden? 10) Koordinering med nabolande hvor dette er nødvendigt. 11) Evaluering af mulig reallokering af fiskeriindsats som kan påvirke nye områder negativt. Vigtigt at notere for 8), 9) og 10) at lande skal inkludere specifik kontrol og inspektionsplan, hvori det tydeligt beskrives hvordan målsætning, implementering af regler, monitering, kontrol og overvågning tiltænkes og hvordan samarbejde med nabolande skal foregå.

31 Grænseoverskridende samarbejde

32 Dogger Banke: international udfordring! Dogger Banke

33 Dogger Banke

34 Dogger Banke Tyskland

35 Dogger Banke Holland

36 Dogger Banke UK

37 Dogger Banke EU vil have samlet forvaltningsplan For DE, NL og UK område. Planen er et antal eksperimentale lukkede områder.

38

39 Danske tobisfiskeriområder

40 Dogger Bank NL, UK og DE bad ICES lede forhandlingerne og inviterede Danmark med.

41 Dogger Bank SAC NSRAC Industry Dogger Bank SAC NSRAC NGO Dogger Bank SAC Final Proposal

42 Tak for jeres opmærksomhed!