Analyse af naturtype 1170 stenrev henholdsvis indenfor og udenfor de marine habitatområder

Transkript

1 Analyse af naturtype 1170 stenrev henholdsvis indenfor og udenfor de marine habitatområder Zyad Al-Hamdani og Sara Skar (GEUS) Feb 2017 Formål At lave en ny vurdering og beregning af, hvor stor en andel af naturtypen 1170-stenrev i Danmark, som ligger indenfor de udpegede habitatområder efter habitatdirektivet. Vurdering er foretaget på grundlag af det samlede sedimentkort for Danmark, ved at sammenholde dette med det mere detaljerede kendskab til naturtypernes udbredelse inden for habitatområderne. Analysen kan anvendes som udgangspunkt for en tilsvarende beregning for andre marine naturtyper i de kommende år. Notatet indeholder endvidere en oversigt over, hvor stor en procentdel af habitatområderne, der er naturtype 1170-stenrev. Metode I alle beregninger i dette dokument tolkes data for habitattypen 1170, som består af både stenrev og biogene rev. I praksis findes der ikke et tilstrækkeligt datasæt for biogene rev, hvorfor opgørelsen udelukkende omhandler under habitattypen stenrev. Alle nye habitatkortlægningsdata fra 2011 og til i dag samt data fra SVANA s råstofkortlægninger er inkorporeret i beregningerne, og der er lavet en ny arealberegning for, hvor stor en procentdel af habitatnaturtypen 1170-stenrev, som findes inden for det danske netværk af habitatområder i forhold til uden for habitatområderne. Der er generelt et godt kendskabet til udbredelsen af 1170-stenrev inden for habitatområderne, grundet kortlægninger gennemført mellem Kendskabet til udbredelsen af stenrev uden for habitatområderne er mere begrænset, men kan vurderes baseret på udbredelsen af sedimenttypen moræne fra GEUS sedimentkort. Dette kan sammenholdes med 1170 stenrev identificeret uden for områderne i forbindelse med blandt andet råstofkortlægningen. Den danske definition af stenrev omfatter substrattype 4 (mere end 25 % stendække) samt tilstødende substrattype 3-områder (10-25 % stendække). Substrattype 3, som ligger isoleret fra substrattype 4, er ikke registreret som 1170 stenrev. Hidtidige kortlægninger har vist, at ved denne definition medtages størstedelen af type 3 stenrev. I denne analyse er både substrattype 3, som hidtil er klassificeret som stenrev, og substrattype 3 som ligger isoleret fra substrattype 4, medtaget som stenrev. Moræne udenfor habitatområderne har hidtil hverken været klassificeret som substrattype 3 eller 4. Sammenligningen mellem habitattypen stenrev indenfor habitatområderne og sedimentklassen moræne udenfor habitatområderne kan laves, idet at moræne typisk vil indeholde substrattype 3 og/eller 4. Der er lavet to opgørelser for hhv. den marine baltiske region og den marine atlantiske region, samt en samlet opgørelse for det samlede danske havområde Morænearealerne udenfor de e habitatområder kan dog også indeholde substrattyper 2 og/eller substrattyper 1 i spredte mønstre. Men det antages, at hovedparten er stenrev da stenholdige sedimenter er den dominerende bestanddel af det glaciale moræne. Der gives et estimat over usikkerheden i tolkningen af morænearealerne. Dette er gjort ved at kigge på, hvor tæt surveylinjerne 1

2 ligger og ved at undersøge tætheden af bundprøver/punktdata indenfor arealet. Her opereres med tre kategorier, nemlig høj densitet (hvor surveylinjerne ligger med mindre end 500 m s afstand), medium densitet (hvor surveylinjerne ligger med m s afstand), og lav densitet (hvor surveylinjerne ligger med mere end 2000 m s afstand). Denne metode giver det bedst mulige billede af datadækningen/usikkerheden i angivelse af morænearealerne. Prøvetagningspunkttætheden er udregnet i cirkler med en radius på 15 km, med angivelse af antal punkter per enhed. Klassificeringen er foretaget med en standard variation interval på 3 klasser, høj, medium og lav. Kortene er benyttet som indikator for estimering af usikkerheden på det endelige produkt. Resultater De følgende figurer viser resultaterne af GIS-analyserne, der er foretaget for morænen indenfor og udenfor habitatområderne i de danske farvande. Morænelaget, opdateret med alle SVANA s kortlægningsdata, er også vist på figurerne. Baggrundsdata og beregningerne er vist i tabellerne. Figur 1 viser de marine dele af habitatområderne. Figur 2 viser de steder, hvor morænen er lokaliseret i havbunden indenfor de e habitatområder samt de habitatområder, der fortsat ikke er. Figur 1. Oversigt over de marine habitatområder 2

3 Figur 2. Oversigt over 1170 stenrev/moræne indenfor habitatområderne. Kortet viser ligeledes hvilke habitatområder, der endnu ikke er, og hvor der af samme årsag ikke er indtegnet moræne. 3

4 Figur 3 viser det opdaterede morænelag udenfor de marine habitatområder. Dette lag er tolket på baggrund af forskellige typer af data bestående af dels gamle ikke-digitale seismiske data, dels digitale data fra nyere kortlægningskampagner med forskellige formål. Figur 3. Morænen identificeret udenfor de marine habitatområder. For at estimere usikkerheden i tolkningen af morænelaget udenfor habitatområderne er surveylinjerne og afstanden mellem disse taget med i betragtning. Figur 4 viser en opdateret oversigt over de surveylinjer, som er indlæst i GEUS Marta 1 database sammen med de marine habitatområder. Figur 5 viser de punktundersøgelser (boringer og grabprøver) fra havbunden, som er indlæst i GEUS Jupiterdatabase 2. 1 Marta er GEUS marine råstofdatabase, som viser sejllinjer fra togter foretaget i danske farvande. Marta er den nationale database for marine shallow-geofysiske data. 2 Jupiter er landsdækkende database med geologiske oplysninger fra over grundvands-, miljø- og geotekniske boringer. Der er mulighed for download af borerapporter med geologiske beskrivelser, grafisk visning af boringer. 4

5 Figur 4. Udtræk af surveylinjerne fra GEUS Marta database. Figur 5. Udtræk af punktundersøgelser fra havbunden fra GEUS Jupiter database. 5

6 Figur 6 viser afstanden mellem surveylinjerne klassificeret i tre kategorier, nemlig afstand < 500 m, afstand mellem 500 m 2000 m og afstand > 2000 m. Den mindste afstand mellem surveylinjerne repræsenterer et højt konfidensniveauet. Et tilsvarende koncept er fulgt for klassificeringen af punktundersøgelserne for de danske farvande. Figur 7 viser punktdensiteten, som repræsenterer det antal punkter, som findes indenfor en given radius på 15 km. Begge figurer viser tydeligt de regioner, hvor tolkningen af morænearealet er vurderet at have henholdsvis høj sikkerhed eller lav sikkerhed. Figur 6. Oversigt over konfidensniveauet i forhold til surveylinjetæthed. De tre klasser viser afstanden mellem surveylinjerne i følgende tre intervaller: <500 m, m og >2000 m. Den mørkere farve indenfor nogle af polygonerne med høj konfidens skyldes alene transparens til det underliggende lag. 6

7 Figur 7. Oversigt over punkttætheden indenfor det danske havområde opdelt i tre konfidensklasser: høj, medium og lav. Den e moræne udenfor habitatområderne er vist i figur 8 med konfidensniveauet fra surveylinjerne som baggrund. Figur 9 viser ligeledes den e moræne udenfor habitatområderne, men med punktdensiteten som baggrund. Disse to figurer viser de områder af de danske farvande, hvor tolkningen af morænen er pålidelig, og de områder, hvor tolkningen er foretaget på et mere usikkert grundlag. Dette er dog i selv ikke et kvantitativt mål for, hvor stor en procentdel af substrattypen moræne, der faktisk er stenrev. Det er snarere en indikation på, hvor pålidelig tolkningen af moræne i sedimentkortet er. Da moræne er hovedbestanddelen af stenrev, betyder det, at jo tættere datadækningen jo større pålidelighed i tolkningen af moræne er, og des højere er sandsynligheden for, at disse områder kan klassificeres som stenrevshabitater. Der er forskel på pålideligheden mellem Atlanten og Østersøen, hvilket vil have en indflydelse på den endelige procentdel af stenrev i de to områder. I Atlanten er der store områder med med lav konfidens, mens der i Østersøregionen generel er høj konfidens, da flere områder er med fuld dækning. 7

8 Figur 8. Oversigt over moræneområder udenfor habitatområderne med surveylinje konfidenspolygonerne som baggrund. Figur 9. Oversigt over moræneområder udenfor habitatområderne med punktundersøgelses konfidenspolygonerne som baggrund. 8

9 Procentdelen af1170 rev (stenrev) i habitatområderne Resultaterne af stenrevssammenstillingen og beregningerne er præsenteret i tabel 1. Tallene viser, at stenrev identificeret i Atlanterhavsregionen indenfor de e habitatområder udgør 27.3% af det totale areal af de marine habitatområder. Tabellen viser tilsvarende, at procentdelen af stenrev indenfor de marine habitatområder i Østersøregionen (afgrænset af OSPAR-linjen) er ca. 17.2%. Hvis de endnu ikke e habitatområder inkluderes, er 16.8% stenrev i Østersøen og 8.6% i Atlanterhavsregionen ud af det fulde habitatområdeareal. Procentdelen af stenrev indenfor de marine habitatområder i de danske farvande totalt udgør 21.1% og hvis de endnu ikke e habitatområder medregnes udgør det e stenrev 11.3%. Tabel 1. Stenrevsprocent i habitatområderne for den danske del af Østersøen og Nordsøen. Habitatnumm er Atlanterhave t Navn Natura 2000 areal Sub 3 areal Sub 4 areal Revareal (km²) Revprocen t H255 Sydlige Nordsø Sandbanker ud for H254 Thorsminde Skagens Gren og H1 Skagerrak Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å H78 vest for Varde Sandbanker ud for H253 Thyborøn År for seneste kortlægnin g H256 Thyborøn Stenvolde Jyske Rev, 2015 H257 Lillefiskerbanke H259 Gule Rev H202 Lønstrup Rødgrund H258 Store Rev H203 Knudegrund H166 Herthas Flak H4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb Læsø Trindel og H168 Tønneberg Banke Havet omkring H176 Nordre Rønner / Strandenge på Læsø H9 og havet syd herfor Kims Top og den H165 Kinesiske Mur Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager H14 Fjord H42 Anholt og havet nord for H169 Store Middelgrund Schultz og Hastens 2011 H204 Grund samt Briseis

10 Flak H167 Lysegrund Hesselø med H112 omliggende stenrev Kobberhage H231 kystarealer Nibe Bredning, Halkær Ådal og H15 Sønderup Ådal Løgstør Bredning, H16 Vejlerne og Bulbjerg H29 Dråby Vig H28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø H55 Venø, Venø Sund /2016 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og H30 Nørre Ådal, samt Skravad Bæk H62 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen H58 Nissum Fjord H243 Ebbeløkkerev Østersøen H47 H230 H186 Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs Kaløskovene og Kaløvig Mols Bjerge med kystvande H170 Mejl Flak H51 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede H205 Munkegrunde H174 Hatterbarn Horsens Fjord, havet H52 øst for og Endelave Sejerø Bugt og H135 Saltbæk Vig Røsnæs, Røsnæs Rev H195 og Kalundborg Fjord H172 Ryggen Fyns Hoved, Lillegrund og H91 Lillestrand H93 Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø H94 Odense Fjord Æbelø, havet syd for H92 og Nærå H96 Lillebælt H108 Maden på Helnæs og

11 H173 havet vest for Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als H111 Sydfynske Øhav Stenrev sydøst for 2011 H110 Langeland H242 Thurø Rev H158 Nakskov Fjord H260 Femern Bælt Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog- H152 Rødsand Havet og kysten mellem Præstø Fjord H147 og Grønsund H208 Bøchers Grund H148 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde H207 Klinteskov kalkgrund H149 Kirkegrund H143 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø H175 Broen Centrale Storebælt og H100 Vresen H206 Stevns Rev H130 Ølsemagle Strand og Staunings Ø Vestamager og havet H127 syd for Saltholm og H126 omliggende hav Gilleleje Flak og H171 Tragten /2016 Havet og kysten mellem Hundested og H134 Rørvig H133 Jægerspris Skydeterræn H245 Kyndby Kyst H136 Udby Vig Egernæs med holme H247 og Fuglsø H120 Roskilde Fjord Adler Grund og H261 Rønne Banke Bakkebrædt og H212 Bakkegrund

12 H209 Davids Banke H210 Ertholmene H211 Hvideodde Rev H179 Stege Nor Procentdelen af 1170 rev (stenrev) inden for habitatområder i forhold til uden for De angivne procentsatser i tabel 2 er et estimat over, hvor stor en andel af stenrev i danske farvande der ligger inden for habitatområderne. Beregningen er baseret på en opgørelse af areal af moræne (formodet rev) uden for områderne, og arealet af stenrev samt forventet stenrev inden for områderne. På baggrund heraf, er der lavet en opsummering i procent af arealet af 1170 rev, der ligger inden for habitatområderne ud af det samlede moræneareal. Tabel 2. Procentdel af beskyttet stenrev 1170 habitat indenfor habitatområderne i forhold til det totale moræneareal. Geografisk region moræneareal udenfor habitatområder (km²) Stenrev/moræneareal 3 indenfor habitatområder (km²) Totalt moræneareal (km²) Procentdel stenrev 1170 Østersøen Atlanterhavet Total Stenrevsarealet indenfor habitatområderne i tabel 2 kan betragtes som meget pålidelige da der er målrettet. Pålideligheden af morænearealet uden for habitatområderne afhænger af placeringen i forhold til konfidensen af områdets kortlægning tabel 2, afhænger af om områder med moræne ligger i et høj eller lav-konfidensområde som vist i Figur 8 og Figur 9. Diskussion I Tabel 1 er der i flere områder, i habitatkortlægningen, kun angivet samlet stenrevsareal og ikke substrattype 3 og 4, hvilket skyldes at detaljeringsgraden af kortlægning og metoder i det pågældende år ikke muliggør opdeling i substrattyper. I denne analyse er der ikke skelnet mellem substrattype 3 tolket som rev, og substrattype 3, som ikke er rev. Generelt er langt den overvejende del af substrattype 3 som rev, da de lever op til kravene herfor. En simpel metode er anvendt til at angive usikkerhederne i tolkningen af morænearealet udenfor de e habitatområder (Figur 8 og Figur 9). Dette viser, at der ved kombinationen af afstanden af surveylinjerne og punktundersøgelserne, er højere konfidens i morænearealet i Østersøen regionen end i den atlantiske region. Generelt findes den største usikkerhed i dele af Nordsøen og omkring Bornholm. Stenrevsanalysen og beregningerne viser, at 18.1% af det danske marine moræneareal ligger inden for netværket af habitatområder. Beregningerne præsenteret i Tabel 2 er baseret på eksisterende data fra SVANA s kortlægninger (både råstof og habitat). Konfidensen af de ovenfor beskrevne 3 Stenrevsareal for de e områder samt moræneareal for de endnu ikke e områder (formodet rev). 12

13 procentdele afhænger af pålideligheden af tolkningerne af moræne substratet i de danske farvande. Procentdelen vil være mindre pålidelig i områder med lav konfidens som det er vist i Figur 8 og Figur 9. Denne usikkerhed eller forskel i datas pålidelighed mellem forskellige regioner har indflydelse på den aktuelle procentdel af stenrev i de danske farvande. I forhold til Figur 8 og Figur 9 må det forventes, at procentdelen af stenrev i den atlantiske region udviser en højere diskrepans fra de estimerede tal mens stenrevs procentandelen i det baltiske region f.eks. vil være næsten sammenlignelig til den estimerede tal pga. den højere data pålidelighed i den baltiske region. Der findes store moræne regioner i områder med lav konfidens i den atlantiske region i sammenligning med den tilsvarende udbredelse i dent baltiske region. En fremtidig opfølgning er nødvendig for at sikre at alle data for det danske område er inkluderet. Et opdateret sedimentkort vil ligeledes blive produceret i et kommende projekt. Anerkendelse Vi vil gerne takke Jørn Bo Jensen og Jørgen O. Leth fra GEUS for nogle frugtbare diskussioner og for deres kritiske og konstruktive kommentarer til rapporten. 13