Nyhedsbrev 3. Nye Udfordringer. I dette nummer Leder side 1 Nyt fra ministerierne side 2 Sundhed på spil side 3 Kommunalt nyt side 10.

Transkript

1 8. årgang juni 2006 Nummer Nyhedsbrev 3 Nye Udfordringer Repræsentanter og gæster fra 251 medlemsældreråd strømmede til Repræsentantskabsmøde den 22. maj Det blev det største og sidste af sin art. Når Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark indkalder til repræsentantskabsmøde til næste år, vil repræsentanterne komme fra 98 nye danske kommuner. Næste års store udfordring for Sammenslutningen bliver, at finde frem til en bæredygtig struktur, der kan servicere, styrke og samle ældrerådene, samt rejse generelle ældrepolitiske spørgsmål overfor regering, Folketing, Kommunernes Landsforening, pressen og andre. Det arbejde vil medlemmerne fra de nye kommuner blive inddraget i, i løbet af efteråret. Det kom bag på den nyvalgte bestyrelse, at Ove Christiansen ikke ønskede at fortsætte som Sammenslutningens formand. Ove var en af ildsjælene bag oprettelsen af Sammenslutningen i 1998 og har i mange år været en engageret formand. Ældrerådenes indflydelse på den ældrepolitiske indsats i kommunerne er et nøgleord for Ove. Det er grundlaget for Sammenslutningens arbejde både overfor medlemmerne og overfor myndigheder og andre. Ove! du skal have tak for den store indsats og entusiasme, du har lagt i arbejdet som formand. Sammenslutningen er blevet en medspiller, der lyttes til. Ove er fortsat medlem af bestyrelsen, vi kan fortsat trække på hans viden og erfaring. Den 22. maj var også dagen, hvor der igen dukkede en historie op i pressen om livet på et plejehjem. Det var ikke en af de gode historier, men den barske virkelighed et enkelt sted. Vi er alle berørt af den. Den fik kommunen til at reagere omgående. Det burde den have gjort noget før, signalerne var givet. Den fik også mange andre til at reagere og love skærpede regler og mere tilsyn. Den gav også anledning til gode historier om livet på plejehjem, dem er der mange af. Jeg tror ikke på nye regler og tilsyn, det kan kun medføre mere bureaukrati, det har vi ikke brug for. Udfordringen I dette nummer Leder side 1 Nyt fra ministerierne side 2 Sundhed på spil side 3 Kommunalt nyt side 10 er, at de gældende modeller for tilsyn bruges optimalt. Sammenslutningens temadage i efteråret handler netop om de kommunale tilsyn og ældrerådenes rolle. Hvordan bliver vi bedre til læse tilsynsrapporterne, også det, der står mellem linierne, sætte fingeren på de ømme steder. Men også på Christiansborg skal man lytte til signalerne. Vi husker alle valgløfterne ved folketingsvalget i 2005 om bedre vilkår for de af os ældre, der har brug for omsorg og pleje. Ved den lejlighed blev vores forventninger til kommunerne skærpet. Vi ved, at det er kommunerne, der skal realisere løfterne. Vi ved, at kommunerne er i gang med den største omstilling nogensinde. Vi ved, at omstilling koster tid og penge, pengene fulgte ikke med omstillingen. Vi ved også, at kommunerne bliver kørt i en kort snor, med krav om mere service og stram økonomi. Det hænger ikke sammen med løfterne. Nye udfordringer for kommunerne efter kommunalreformen handler om sundhed. Opgaver, der også vedrører ældrebefolkningen. Repræsentantskabsmødets udtalelse handler da også om ældrerådenes krav om, at blive hørt inden der laves sundhedsaftaler mellem kommuner og region. Den efterfølgende konference Sundhed på spil satte fokus på disse emner. Interessen var stor med flere end 400 deltagere. Det må ikke blive vores sidste konference. Bestyrelsen er nu trukket i arbejdstøjet, med formand, næstformand og forretningsudvalg i spidsen. Vi har nedsat fire udvalg: et presse-, struktur-, kursus- og et social og sundhedsudvalg. Fokus er sat på de aktuelle udfordringer. Dialog og synlighed skal være bestyrelsens arbejdsredskab. Kirsten Feld, formand Undersøgelser og publikationer side 10 Nyt fra Sammenslutningen side 12 Temadage og konferencer side 12 Internet side 12

2 2 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang juni 2006 Nyt fra ministerierne Plejeboliggaranti D. 21. marts 2006 vedtog Folketinget L 107, lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om social service lov nr. 288 af 7. april Lovændringen omhandler garanti for tilbud om almen plejebolig eller plads på plejehjem for ældre. Plejeboliggarantien trådte i kraft den 9. april Plejeboliggarantien betyder, at kommunen skal sørge for, at ældre borgere får tilbudt en plejebolig senest to måneder efter, at de er skrevet på venteliste. Tilbuddet indebærer, at den ældre får tilbudt en plejehjemsplads eller en almen plejebolig indflytningsklar senest to uger efter udløbet af tidsfristen. I perioden afsættes der 536,3 mio. kr. til delvis finansiering af garantien. På baggrund af udligningsreformen vil satspuljepartierne drøfte, om nogle kommuner vil have vanskeligt ved at leve op til plejeboliggarantien. Lovændringen er omfattet af lovovervågning med fokus på, om kommunerne overholder plejeboliggarantien pr. 1. januar Lovovervågningen er politisk aftalt og indebærer evaluering af lovforslaget. Lovforslaget og orientering herom kan læses på internettet ved først at gå ind på Klik på Lovforslag Søg i listen efter L Ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om social service Frit valg af leverandør i hjemmeplejen Folketinget vedtog d. 19. maj 2005 forslag om lov til ændring af lov om social service. I starten af april 2006 udsendte Socialministeriet i denne forbindelse en orienteringsskrivelse og vejledning. Vejledningen og orienteringsskrivelsen handler mest om bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.. I orienteringsskrivelsen findes en oversigt over ændringerne: Efterbetaling, justering af priskrav samt opfølgning og kontrol, ændring af reglerne om udbud og opsigelse af privat leverandør. For at se orienteringsskrivelsen og vejledningen gå ind på: e/nyhedscenter/lovstof/2006/lovstof_frit_val g.html Frit-valgs-ordning mellem kommuner Som et led i Regeringens moderniseringsprogram er der indført frit-valgs-ordninger på flere områder, herunder også ældreområdet. Fra og med d. 1. juli 2002 fik ældre borgere, der er visiterede til en plejehjemsplads, en plejebolig eller et lignende botilbud ret til at flytte botilbuddet til en anden kommune. Flytningen kan kun ske under forudsætning af, at borgeren er berettiget til selvsamme tilbud i tilflytningskommunen. Tilflytningskommunens vurdering skal ske efter de samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere. Eneste undtagelse fra loven er, hvis en kommunes mulighed for at opfylde forpligtelser i forhold til egne plejekrævende borgere vanskeliggøres. Her kan kommunen helt ekstraordinært afslå udefrakommende borgeres optagelse på venteliste. I bekendtgørelsen står videre, at ægtepar eller samlevende kan vælge at blive boende sammen, således at en person, der ønsker dette og er blevet visiteret til et af de nævnte botilbud, skal tilbydes en bolig, der er egnet til to personer. Ældreråd skal være opmærksomme på, om kommunen orienterer deres borgere tilstrækkeligt vedrørende de muligheder, denne lovgivning åbner op for. Reglerne for flytning over kommunegrænser står at læse i Bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger (BEK nr.512 af 24/06/2002), 4 om frit valg af plejehjem og beskyttet bolig. Dispensation til revisitation til personlig og praktisk hjælp Indenrigs- og Sundhedsministeriet har efter anmodning fra KL givet sammenlægningskommunerne dispensation til, at den individuelle revisitation af den tildelte hjælp i forhold til det fastlagte serviceniveau i den nye kommune først skal være afsluttet den 1. juli Læs mere på fortsættes på side 10

3 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang juni Sundhed på spil Konferencerapport af Steen Kabel KL som medspiller Sundheden er sat i spil, men ikke på spil med den nye kommunalreform Befolkningens bekymringer for, om kommunerne kan løfte de nye opgaver på sundhedsområdet, deler vi overhovedet ikke i KL. Med reformen er der sat fokus på sundhedsområdet, og det var virkelig også tiltrængt. Således indledte KLs nyvalgte formand, borgmester Erik Fabrin fra Søllerød sit oplæg på konferencen. Og han fortsatte: Det hidtidige fokus på sygdomsbehandlingen har ikke løst sundhedsproblemerne. Reformens mål er at styrke indsatsen for sundheden i bred forstand, fordi udviklingen på sundhedsområdet giver store udfordringer i de kommende år, der kalder på nye løsninger. Og her kommer kommunerne til at spille en meget væsentlig rolle. Ændrede sygdomsmønstre Fra 1. januar 2007 skal kommunerne både varetage nye sundhedsopgaver og være medfinansierende i forhold til det regionale sundhedsvæsen. Det er to nye opgaver for kommunerne. Erik Fabrin pegede på, at der er tre markante ændringer i sygdomsmønstret, som har haft betydning for, at kommunerne kommer til at spille en større rolle på sundhedsområdet: For det første har ændringer i sygdomsmønstret medført, at der er kommet flere kronisk syge på grund af livsstilssygdomme. Det er årsager, som vi høj grad kan forebygge. Derfor skal vi have flyttet det sundhedspolitiske fokus fra sygdomsbehandling til forebyggelse. Og her kommer kommunerne til at spille en væsentlig rolle. For det andet bliver der hele tiden udviklet nye og mere avancerede behandlingsmetoder. De kræver en høj ekspertise hos personalet, og derfor er det nødvendigt at samle behandlingen på få sygehuse for at udvikle og fastholde den nødvendige ekspertise. For det tredje betyder udviklingen i behandlingsteknologien, at mange operationer udføres ambulant. Det giver kortere indlæggelsestider, men stiller til gengæld større krav til den efterfølgende opfølgning og genoptræning, når borgeren er hjemme igen. Og det er her, at det regionale sundhedssystem og kommunerne virkelig skal spille sammen, så borgerne oplever, at de får et sammenhængende tilbud. Sundhedspolitik Derfor understregede Erik Fabrin vigtigheden af, at alle landets kommuner får udarbejdet en sundhedspolitik. To tredjedel af kommunerne er i gang og resten følger efter, lovede KL formanden. En sundhedspolitik er et godt redskab til at fastlægge kommunernes målsætninger og sikre de overordnede prioriteringer af indsatsen på sundhedsområdet. Det er afgørende, at kommunerne prioriterer indsatserne på kort og på længere sigt. Det er

4 4 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang juni 2006 ganske enkelt ikke realistisk, at kommunerne kaster sig over alle områderne på én gang. Disse prioriteringer er vigtige, fordi indsatsen på sundhedsområdet dels koster mange økonomiske ressourcer, og dels kræver, at den faglige ekspertise er tilstede. I KL mener vi, at kommunerne skal afsætte flest økonomiske midler til det forebyggende arbejde. Det er en vigtig melding til borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere, her under helt naturligt ældrerådene, påpegede Erik Fabrin. Nødvendige tiltag Erik Fabrin løftede sløret for, hvad KL mener, der er brug for af tiltag for, at kommunerne kan løfte denne store udfordring så optimalt som muligt. Her pegede han blandt andet på, at der skal iværksættes mere national forskning, evaluering og fælles udviklingsprogrammer, som kommunerne kan byde ind på. KL har desuden udarbejdet et 7 punkts program for folkesundheden. Her er forslag til, hvordan kommunerne kan arbejde målrettet med forebyggelse. Samarbejdet med de praktiserende læger skal styrkes og udbygges. Og så skal kommunerne feje for egen dør og sikre medarbejdernes sundhed ved at have ordentlige miljø- og arbejdsvilkår. Sammenhæng i indsatsen At skabe sammenhæng i indsatsen overfor borgeren og de pårørende er et vigtigt mål for indsatsen på sundhedsområdet. Og her sagde Erik Fabrin, at kommunerne har gode forudsætninger for at løse den opgave: Kommunerne har lang erfaring i at løse sundhedsopgaver ikke mindst på ældreområdet. Udfordringen bliver at få de nye opgaver til at spille sammen med de funktioner, som kommunerne har varetaget længe. Det gælder om at få udskrivelsen fra sygehuset til at spille sammen med de pleje- og serviceydelser, som borgeren skal have efter serviceloven samt den optræning, der skal iværksættes. Hvis det lykkes, er jeg ikke i tvivl om, at sundhedsområdet får et kvalitativt løft. Desuden skal kommunerne have fokus på det sundhedsfremmende arbejde i forhold til børn og unge i kommunernes institutioner og skoler. Endelig påpegede Erik Fabrin, at det er vigtigt at få inddraget så mange aktører som muligt i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Her tænker han på samarbejdet med pårørende, patientforeninger, de frivillige sociale foreninger og ikke mindst ældrerådene i kommunerne. Regionerne vil helt i front På sundhedsområdet har regionerne og kommunerne fælles mål Patienterne skal have den bedste behandling og pleje. Det er et fælles mål på sundhedsområdet for både regionerne og kommunerne i den nye struktur. Det slog 1. næstformand i Region Syddanmark, Poul Erik Svendsen, fast i sit indlæg på konferencen: Der skal ikke herske nogen som helst form for tvivl om, at regionerne vil tage teten og være

5 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang juni med til at tage de udfordringer op, der naturligt kommer i den nye struktur. Regionerne vil ligge helt i front på det sundhedsmæssige område. Udfordringer Poul Erik Svendsen tog fat i nogle af de største udfordringer. Det drejer sig blandt andet om: Et ændret sygdomsmønster, hvor der kommer flere kronikere og flere mennesker med livsstilssygdomme. Den medicoteknologiske udvikling giver flere, bedre og mere skånsomme behandlingsmuligheder. Rekruttering og fastholdelse af læger og øvrige sundhedspersonale. Presset på sundhedsvæsenet sammenholdt med en stram samfundsøkonomi vil sætte fokus på effektiviteten i sundhedsvæsenet. Nye organisationsformer Han påpegede, at disse sundhedsfaglige udfordringer ikke bliver mindre af den store organisatoriske forandring, der sker til næste år, når de nye regioner og kommuner skal til at spille sammen om at få sundhedssystemet til at fungere. Det ligger helt fast, at regioner får det overordnede ansvar for sundhedsvæsenet, og kommunerne skal primært tage sig af det forebyggende arbejde og genoptræning. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at kommunerne kommer til at spille en langt større rolle i forhold til at være med til at sikre et sammenhængende forløb for de enkelte patienter. Det er nye tider. Med nye opgaver. Og dermed også nye samarbejdsrelationer. Det er to kulturer, der skal arbejde sammen. Og de skal opbygge en ny fælles samarbejdskultur, hvor ingen af parterne kan sige, at vi plejer at gøre det på denne måde. Der skal ruskes godt op i indgroede vaner. Og der skal lægges nye spor ud i de stier, vi i fællesskab skal betræde i fremtiden. Nye samarbejdsformer Poul Erik Svendsen fremhævede, at sektorsamarbejdet er ét af de områder, hvor aktørerne på sundhedsområdet får nye kort på hånden at spille med. Det gælder både i forhold til sundhedskoordinationsudvalget og sundhedsaftaler. Sundhedskoordinationsudvalget skal understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det kommunale og regionale myndighedsansvar. Sundhedsaftalerne skal præcisere det konkrete samarbejde mellem regionen og kommunerne for at fastlægge arbejdsdelingen og procesforløb. Begge disse samarbejdsrelationer skal være med til at sikre en bedre kommunikation og et velfungerende samarbejde mellem de forskellige aktører i sundhedsvæsnet. Og der er ingen tvivl om, at det tværgående samarbejde er en af hovedoverskrifterne på fremtidens indsats på sundhedsområdet. For patienternes skyld Målet er at give patienterne nøjagtig den behandling, de har brug for når de har brug for den. Poul Erik Svendsen fastslog, at sundhedsvæsnet er til for patienternes skyld. Og ikke

6 6 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang juni 2006 omvendt. Derfor er det vigtigt, at systemet er i stand til at levere de rette ydelser, når behovet er der. Det er ikke attraktivt at få tilbud om en højt specialiseret behandling, hvis man i virkeligheden har mest brug for en plejehjemsplads. Det er heller ikke attraktivt at blive indlagt på hospitalet, hvis man kan klare sig med en ambulant behandling på sygehuset, i praksissektoren eller hos den praktiserende læge. Disse eksempler viser, at vi skal have rigtig meget fokus på at få systemerne til at spille sammen, således at patienterne oplever, at de får den mest optimale behandling samtidig med, at den også er mest effektiv set ud fra et økonomisk rationale. IT på banen Endelig pegede Poul Erik Svendsen på udviklingen af IT-området, som en væsentlig faktor i det fremtidige samarbejde. Det er vigtigt at få udarbejdet nogle IT-systemer, som kan snakke sammen på tværs af de enkelte sektorer og på tværs af de regionale grænser således, at det altid er muligt at trække oplysninger om den enkelte patient eller borger. Her påpegede han, at det er lovgivningen på området, der er det store problem. Mange mennesker tror, at den store udfordring ligger i at få de forskellige software-systemer til at spille sammen. Det er faktisk et mindre problem, som eksempelvis bankerne har løst på glimrende vis. Nej. Det største problem er lovgivningen, som forhindrer, at oplysninger må bruges på tværs af sektorer. Så i første omgang handler det om, at politikerne skal skabe de nødvendige juridiske forudsætninger for, at systemerne må spille sammen. Så skal vi nok efterfølgende få dem til at gøre det rent teknisk. Afslutningsvis sagde Poul Erik Svendsen, at han er meget fortrøstningsfuld i forhold til sundhedsvæsenets fremtidige udfordringer, fordi han oplever, at der er en fælles forståelse hos aktørerne for, at det handler om at arbejde mod det samme mål nemlig at give patienterne den bedste behandling og pleje. Sundheden er på spil Får vi A og B patienter i den nye kommunale struktur? Halvdelen af de piger, der bliver født i dag, bliver over 100 år. Det siger nogle forskere. Andre forskere siger endda, at mange af dem bliver 130 år. Om det passer ved vi af gode grunde endnu ikke. Men der er ingen tvivl om, at der bliver mage flere ældre i Danmark i den kommende tid. Og det bliver en stor udfordring for hele sundhedssystemet. Det fastslog ledende overlæge Finn Rønholt fra Amtssygehuset i Gentofte indledningsvis i sit oplæg om, hvorvidt vi får A og B patienter i den nye kommunale struktur. Den demografiske udfordring Overlægen fokuserede på to felter, som har stor betydning for det fremtidige sundhedssystem her i landet.

7 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang juni For det første viser udviklingen, at flere mennesker lever længere og bedre. Dokumentation fra Gentofte Sygehus viser, at jo flere ældre mennesker jo større er efterspørgslen efter ydelser i sundhedsvæsenet. I dag er 14,5% af befolkningen 70+. Den gruppe står for 44% af alle indlæggelser på sygehusene. Og den står for 70% af alle sygedage. For det andet betyder den teknologisk udvikling, at behandlingsmetoderne i sundhedssystemet bliver mere og mere raffinerede. Det vil sige, at lægerne kan undersøge og behandle flere mennesker for stadig flere lidelser. Rationelle patientforløb På denne baggrund fastslog Finn Rønholt, at det kræver en langt bedre koordinering af indsatsen i fremtiden, for at sundhedsvæsenet ikke bliver løbet over ende: Vi skal udvikle metoder til meget mere rationelle patientforløb, hvor patienterne oplever et sammenhængende sygdomsforløb fra indskrivelsen på sygehuset til færdigbehandlingen i det kommunale system. Her er det vigtigt at have fokus på den forebyggende indsats, så vi arbejder på at undgå, at så mange ældre mennesker har behov for at blive indlagt. Og vi ved, at den forebyggende indsats har størst effekt i forhold til de befolkningsgrupper, der har størst risiko for at blive indlagt. Og det er netop de ældre over 70 år. Derfor skal vi sikre en sammenhængende behandlingskæde, hvor der bliver gjort et målrettet arbejde i eget hjem, inden de ældre bliver indlagt på sygehuset. Den ene bekymring Overlægen luftede, at han har to bekymringer i forhold til, om kommunalreformen er med til at skabe A og B patienter, hvis ikke nogle fagfolk råber op. Den ene bekymring går på, hvorvidt visse patientgrupper bliver forment adgang til de regionale hospitaler med den høje lægefaglige ekspertise. Sundhedslovens 2 fastslår, at alle borgere skal have let og lige adgang til sundhedsvæsnet. Men Finn Rønholt er bekymret for, hvad der sker ude i kommunerne, når den enkelte kommune skal betale for de indlæggelser, den foretager. Jeg kan godt frygte, at kommunerne går ind i en kassetænkning, når de skal vurdere, om det er nødvendigt at indlægge en ældre borger på sygehus, eller vedkommende skal blive på plejehjemmet. Den anden bekymring Den anden bekymring går på, at kommunalreformen ændrer strukturen til fem store regioner, men også 98 små-amter med hver sit alternative sundhedsvæsen. I den forbindelse advarede han imod, at kommunerne opretter hver sit lokale sundhedscenter som et alternativ til det sygehus, der enten er nedlagt eller bliver nedlagt i den nærmeste fremtid: Jeg synes faktisk, at det er et stort problem, hvis kommunerne begynder at bruge sundhedscentrene som alternativer til sygehusindlæggelser. Derfor er det vigtigt, at der eksempelvis er en lægelig visitation af alle patienter, således at ingen borger er uden kontakt med en læge, hvis der er behov for det. Det er også vigtigt, at der bliver etableret et tæt samarbejde med de praktiserende læger, så de kommer mere på banen i samspillet mellem borgeren, kommunen og sundhedsvæsenet. Afslutningsvis appellerede overlægen til, at kommunerne betragter sundhedscentrene som sundhedsfremmende tilbud for raske mennesker. Et sted der har fokus på kontrol, forebyggelse, genoptræning, patient- og pårørendeskoler, demens og eventuelt fremskudte ambulatorier. Men det er vigtigt, at disse sundhedscentre ikke er medvirkende til, at der ikke længere er let og lige adgang til sundhedsvæsenet. For så er der risiko for, at vi får skabt A og B patienter, sagde Finn Rønholt afslutningsvis. DSI inviterer til samarbejde Der er flere samarbejdsflader end konflikter mellem ældrerådene og handicaprådene Hvordan sikrer vi sundhed, nærdemokrati og retssikkerhed for personer med handicap og ældre i den nye kommunale struktur? Med det spørgsmål indledte formanden for DSI Stig Langvad sit indlæg på konferencen. Og han kom selv med svaret: De nye handicapråd og ældrerådene skal samarbejde med hinanden. De skal have kendskab til hinanden. De skal respektere hinanden og hinandens forskellige arbejdsområder. De skal påvirke politikerne og de kommunale embedsmænd. Og så skal de konkurrere med hinanden, når der er brug for det.

8 8 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang juni 2006 Sund konkurrence Stig Langvad pointerede, at det kun er sundt med lidt konkurrence mellem rådene. Det er med til at skærpe deres opmærksomhed på, hvor der er samarbejdsflader, og hvor der er eventuelle konfliktflader. Jeg er tilhænger af konflikter. Hvis alle er enige om alting, så sker der ingenting. Når politikerne i samlet flok giver udtryk for, at de vil gøre noget ved en bestemt sag, så bliver jeg for alvor bekymret. For så ender det som regel med, at der ikke sker noget som helst. Men når han havde sagt det, understregede han, at han ser langt flere potentielle samarbejdsflader end konfliktflader i det kommende arbejde i rådene. Jeg synes, at vi trænger til at få sat fokus på begrebet solidaritet. Ikke nødvendigvis i den gamle forstand, at vi skal ud at svinge fanerne sammen. Men i den forstand, at vi sætter fokus på, at vi skal drage omsorg for hinanden her i samfundet. At politikerne har en særdeles væsentlig opgave i at sikre, at borgerne får den hjælp, de har brug for. Og det gælder ikke mindst de grupper som vi repræsenterer. Herefter kom Stig Langvad med en præsentation af DSI, der er en interessepolitisk paraplyorganisation for 32 landsdækkende handicaporganisationerne i Danmark. DSI blev grundlagt i 1934, og organisationerne har tilsammen over medlemmer. Forskellige målgrupper Herefter trak Stig Langvad nogle karakteristiske træk for handicapområdet frem for at synliggøre forskelle og ligheder mellem handicappolitik og ældrepolitik. Ét af de karakteristiske træk ved handicapområdet er, at det dækker hele aldersspektret fra vugge til krukke, som han sagde. Og den ældre del udgør cirka en femtedel af den samlede gruppe af mennesker med handicap. Hvor ældreområdet arbejder ud fra et alderskriterium, så arbejder handicapområdet ud fra et funktionskriterium. Det betyder, at der er et sammenfald i interesse for den gruppe af handicappede, som er i ældregruppen. Det kan dreje sig om blinde, døve, udviklingshæmmede mv. Et andet karakteristikum ved handicapområdet er, at handicaprådene beskæftiger sig med alle sektorerne i den kommunale virkelighed. Det gælder både teknik, kultur, undervisning, beskæftigelse, social og sundhed. Hvorimod ældrerådene primært har deres interesser i forhold til social og sundhed. Fælles interesser På denne baggrund trak Stig Langvad mulige samarbejdsflader og divergerende interesser op på denne måde: Handicaprådene og ældrerådene har primært fælles interesser i forhold til den gruppe af ældre, som vi begge repræsenterer. Vi har fælles interesse i forhold til at sikre en ordentlig lovgivning på ældreområdet. Og at denne lovgivning så efterfølgende bliver udmøntet i politiske tiltag i de enkelte kommuner. Der hvor vi kan have divergerende interesser er i forhold til, hvem skal repræsentere de ældre, der har et handicap. Og vi kan have nogle divergerende interesser i forhold til, hvordan den enkelte kommune skal prioritere sine økonomiske ressourcer set i forhold til de mange opgaver, den skal løse ikke mindst på det sociale- og sundhedsmæssige område. Fokus på sundhedsområdet Men her pointerede DSI formanden, at der i forhold til kommunernes nye opgaver på sundhedsområdet er en række opgaver, hvor de to organisationer har fælles interesser og kan være med til at sætte fælles fokus. Det gælder ikke mindst i forhold til den forebyggende indsats, genoptræningen, den tværfaglige og tværsektorielle indsats samt i forhold til at sikre borgerne og deres pårørendes indflydelse i forhold til deres egne ønsker og behov. Selv om Stig Langvad indledningsvis sagde, at konflikter er af det gode, så fastslog han afslutningsvis, at der er en stor styrke i at udvikle samarbejdet mellem handicaprådene og ældrerådene: Vi kan påvirke og flytte politikerne meget mere, hvis vi samarbejder om de interesser, vi har til fælles og samtidig erkender, at der også er forskelle på vores interesser, metoder og styrker på mange andre områder. Rosa, Axel og de andre gæve eksistenser I E-Huset blander personalet sig ikke i, hvor meget beboerne drikker. De arbejder i stedet for, at disse udstødte mennesker får så værdig en tilværelse som muligt Rosa er stjerne på Nørrebro. Hun er 83 år. 140 cm høj og vejer 45 kg. Hun er født med en syfi-

9 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang juni lis hjerneskade og er vokset op på et børnehjem uden nogen form for tryghed og kærlighed. Hun har været alkoholiker og hjemløs i en menneskealder. Men nu bor hun på tredje år i E-Huset. E-Huset er Københavns Kommunes plejehjem for aktivt drikkende alkoholikere. Morsomt og tankevækkende Under konferencens festmiddag holdt forstander Inge Fjordside Weileby et forrygende morsomt causeri over Rosa, Axel og de andre gæve eksistensers liv. Samtidig kom hun med dybt tankevækkende indspark om, hvordan de i E- Huset arbejder med at rumme disse skæve eksistenser. For medarbejderne i E-Huset handler arbejdet ikke bare om at kunne rumme dem. Det handler om at være med til at give dem en værdig og meningsfuld tilværelse. Og for mange af dem også en værdig død. Smed med møblerne Rosa er samler. Hun samler alt muligt fra containere på Nørrebro og slæber det med hjem i sin lejlighed i E-Huset. Når jeg siger alt, så mener jeg alt. Jeg siger jer, efter ni måneder var hendes lejlighed fuldstændig proppet med alt muligt gammelt ragelse. Vi kunne helt bogstaveligt ikke åbne døren. Og jeg havde mareridt om natten over, hvad der ville ske, hvis der gik ild i hendes lejlighed. Så en dag sagde jeg til Rosa, at vi ville tømme hendes lejlighed, mens vi ville holde en lille grillfest på min terrasse derhjemme. Det var i orden for Rosa. Så vi hyrede ekstra folk og en container til alle hendes ting. De slæbte afsted med 140 affaldssække, og de var alligevel slet ikke færdig, da vi kom tilbage. Vi havde haft en rigtig hyggelig dag, men da vi kom tilbage til E-Huset, og det gik op for hende, hvad der var sket, så gik hun fuldstændig amok. Hun råbte og skreg. Kaldte os sprogets værste gloser. Og gik direkte ind på mit kontor, hvor hun smed rundt med møblerne. Accept af forskellighed Rosa blev heldigvis god igen efter to til tre måneder. Men kort efter så hendes lejlighed fuldstændig lige sådan ud. Totalt stoppet med ting, hun samlede sammen hver dag. Vi blev enige om, at der er ikke andet at gøre end at acceptere Rosas samlermani. Det er det, hun kan her i livet. Og det er den glæde, hun har ud over at drikke. Så i stedet for at bruge ressourcer på at bekæmpe det, der giver hende mening i tilværelsen, har vi nu aftalt, at vi løbende smider gamle ting ud i samme takt, som Rosa slæber nye ting hjem. De dage, hvor vi rydder ud, går Rosa på værtshus sammen med en medarbejder. På den måde kan vi lade Rosa beholde meningen med tilværelsen samtidig med, at vi kan forsvare vores pædagogiske holdning. Brændte lejlighed ned Axel er 81 år. Gammel bryggeriarbejder og stærkt alkoholiseret. Når han bliver fuld, bliver han ofte gal. En dag blev han så gal, at han brændte sin lejlighed af. Så kom han på gaden, og nu bor han i E-Huset. Axel er én af vores store udfordringer. En dag kogte han boller i karry i sin el-kedel med det resultat, at det hele eksploderede, og der er sovs og kødstumper overalt i lejligheden. En dag kølede han sine bajere i håndvasken med koldt vand med det resultat, at vandet fossede ud på gulvet og ind i mit kontor. Så smider han ofte tøjet, når han bliver fuld. Og det gør han tit. Så kommer han ind på mit kontor. Står i døråbningen i bar røv og laver propel. Det kan godt virke lidt forstyrrende, når man sidder mit i regnskaberne eller er ved at skrive et notat til politikerne. Men det vænner man sig nu hurtigt til. Elsker at arbejde i E-Huset Forstanderen bliver tit mødt med spørgsmålet om, hvordan hun kan holde ud at arbejde sådan et sted, hvor beboerne bogstavelig talt pisser i håndvasken og skider i potteplanterne. Svaret gav hun ved at fortælle en sidste historie om Axel. En dag kom Axel ind på kontoret. For én gangs skyld havde han tøj på. I den ene hånd havde han en chokoladeroulade. I den anden hånd en saks, som han bruger til alt fra ølåbner, grydeske i karrysovsen til neglerenser. Han tog saksen og klippede rouladen med indpakningsplastik over. Slaskede den ene halvdel af rouladen direkte ned i nogle papirer, jeg havde liggende på skrivebordet. Og sagde med glad røst, at det var til mig, fordi han godt kunne lide mig. Det er sådan en oplevelse, der gør, at Inge Fjordside Weileby elsker at arbejde i E-Huset.

10 10 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang juni 2006 For at skabe et ensartet grundlag for bedømmelsen af patientsikkerheden i plejehjemmenes sundhedsfaglige ydelser har Sundhedsstyrelsen og Embedslægevæsenet i 2005 udarbejdet målepunkter for embedslægernes tilsyn med plejehjem for områderne sundhedsfaglig dokufortsat fra side 2 Kommunalt nyt For lave hjemmehjælpstilskud Konkurrencestyrelsen har undersøgt den frie konkurrence mellem privat og offentlig hjemmehjælp. Resultaterne er nedslående: Otte af de undersøgte kommuner er blevet tvunget til at sætte beløbene til hjemmehjælp op. Ofte får ældre borgere et mindre beløb med sig, end den kommunale hjælp koster, hvis de vælger privat hjemmehjælp - selv om det er ulovligt. Det betyder, at ældre får færre muligheder for frit at vælge hjemmepleje. Konsulent Christian Ahlmann Olesen fra Kommunernes Landsforening forklarer de lave tilskud med, at det er kompliceret at beregne den nøjagtige timepris, da beregningerne til dels bygger på et skøn, og at der har været visse fortolkningsproblemer i starten. Kun i tre af de kommuner, Konkurrencestyrelsen hidtil har undersøgt, var der lige konkurrencevilkår for det kommunale og de private hjemmehjælpstilbud. Konkurrencestyrelsen er nu begyndt at se nærmere på yderligere 17 kommuner med lave tilskud. Kommunekontaktråd Grundet strukturreformen er de tidligere 13 kommuneforeninger, som var dannet ud fra amtsinddelingen, nedlagt. I januar 2006 er der på KL s foranledning oprettet fem kommunekontaktråd, ét for hver region. Kommunekontaktrådene har til formål at arbejde for at fremme kommunernes fælles interesser i forhold til regionerne, styrke kommunernes indflydelse på den regionale udvikling samt varetage opgaver af fælles interesse for kommunerne i regionen. Rådene har ikke forhandlingsret med regionerne, men mødes for at definere og varetage fælles kommunale interesser. Udover borgmestrene fra de forskellige kommuner består rådene også af kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er udvalgt således, at sammensætningen afspejler stemmefordelingen ved kommunalvalget Undersøgelser og publikationer Klare mål i kommunerne I starten af april udgav KL, Finansministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet en fælles pjece om klare mål i kommunerne. Siden den 1. januar 2005 har det på det statslige område været obligatorisk at opstille klare mål for brugerrettede opgaver. Pjecen skal inspirere kommunerne til at skabe klarhed og åbenhed for borgere og virksomheder i kommunen om, hvad de kan forvente sig af service og betjening af den enkelte kommune. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen: Brugerne skal kende kommunens mål for service og betjening, og de skal vide, om målene er opfyldt. Det skaber dialog og en fælles afstemning af forventninger til den offentlige service. Jeg er sikker på, at klare mål i de kommende år vil blive en integreret del af de nye kommuners fremadrettede arbejde med at udvikle den offentlige service. Udover at indeholde forslag til elementer der kan indgå strategisk for udformningen af klare mål, beskriver pjecen hvordan arbejdet kan struktureres i de forskellige trin af processen. Endelig gengiver pjecen de erfaringer, der foreløbig er gjort på det statslige område med arbejdet. KL s formand Erik Fabrin mener, at det er meget vigtigt politisk at formulere mål om, hvad borgerne kan forvente. Ikke mindst i en reformtid, hvor endnu flere beslutninger skal træffes i kommunerne efter den 1. januar Pjecen kan hentes på Plejehjemstilsyn 2005 Sundhedsstyrelsen har offentliggjort den årlige udredning fra embedslægernes plejehjemstilsyn Resultaterne viser, at der i 2005 er sket en halvering af indberettede fejl på patientrettighedsområdet. På områder som medicinhåndtering og den sundhedsfaglige dokumentation er resultaterne stort set de samme som året før. Der har været en stigning i indberettede fejl og mangler i hygiejnen. Sundhedsstyrelsen mener, stigningen kan forklares med øget opmærksomhed på området, da netop hygiejne har været tema i Rapporten konkluderer i øvrigt, at der blandt ledere og medarbejdere på plejehjemmene er stor interesse for at forbedre indsatsen over for de svage ældre på plejehjemmene.

11 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang juni mentation og medicinhåndtering, hvor plejehjemmene erfaringsmæssigt har haft de største problemer. Den fælles standardisering forventes at sikre en mere ensartet opfattelse og bedømmelse af fejl og mangler ved embedslægevæsenets tilsyn med plejehjem inden for de to områder fra og med i år. Sundhedsstyrelsen og embedslægevæsenet vil i år udarbejde målepunkter for de resterende sundhedsfaglige områder, der er omfattet af plejehjemstilsynet samt revidere vejledningen om plejehjemstilsyn af december De sundhedsfaglige tilsyn med plejehjem og lignende boliger påbegyndtes i 2002 som resultat af ændring (lov nr. 490 af 7. juni 2001) af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om embedslægeinstitutioner m.v. Lovændringernes hovedformål er at forbedre indsatsen overfor de svage ældre. Ved lovens ikrafttræden blev embedslægeinstitutionerne pålagt ansvaret for at gennemføre ét årligt uanmeldt sundhedsfagligt tilsynsbesøg på plejehjem og lignende boligenheder. Loven administreres af Socialministeriet, men det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for at tilrettelægge indsatsen for beboere på plejehjem og lignende boligenheder, herunder at afgrænse og definere de boliger embedslægeinstitutionen skal føre tilsyn med. Rapporten Plejehjemstilsynet 2005 kan læses her: KOT/Plhj05/plhjstilsyn2005.pdf Et godt liv som gammel Anden delrapport fra forskningsprojektet Velfærd og ældre holdning og handling er nu offentliggjort. Socialministeriet, Styrelsen for Social Service og Ældreforum har igangsat projektet ved Center for Velfærdsstatsforskning, Syddansk Universitet. Delrapporten hedder Et godt liv som gammel og beskriver forestillinger og ønsker om livet som gammel hos 33 danskere i alderen 19 til 99 år. Derudover indeholder rapporten interviews med lands- og kommunalpolitikere samt fremtrædende aldringsforskere om det gode liv som gammel. Ønskerne til det gode liv som gammel er blandt andet aktivitet, uafhængighed, værdighed og tætte familiebånd. Undersøgelsen peger på, at ældretilværelsen ikke opfattes som værende en uafhængig del løsrevet fra den øvrige del af tilværelsen, men at de adspurgte så vidt muligt Udtalelse fra repræsentantskabet På Sammenslutningens årlige repræsentantskabsmøde d. 22. maj blev følgende udtalelse vedtaget, og efterfølgende formidlet til pressen: SUNDHED PÅ SPIL ELLER I SPIL? Ingen nye gråzoner på træningsområdet! Kommunalreformen pålægger ældrerådene nye, vigtige opgaver inden for sundhedsområdet. Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark forlanger, at regioner og kommuner sørger for at høre de folkevalgte ældreråd om udformningen af de kommende sundhedsaftaler, inden de vedtages, sådan som retssikkerhedsloven foreskriver. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal som minimum indgå aftaler om 1. udskrivningsforløb for svage, ældre patienter 2. indlæggelsesforløb 3. træningsområdet 4. hjælpemiddelområdet 5. forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse, og 6. indsatsen for mennesker med sindslidelser og demens I alle disse seks tilfælde skal det kommunale ældreråd høres om forslaget til aftaleteksten. Træningsområdet kræver særlig opmærksomhed, fordi hospitalerne ved udskrivning af patienterne skal udarbejde en plan for personens genoptræning; men det er kommunen, som bestemmer, hvor godt den skal udføres. Sammenslutningen af Ældreråd vil kraftigt advare mod konsekvenserne af denne og andre gråzoner inden for træningsindsatsen. Således vedtaget af repræsentantskabet, Hotel Nyborg Strand, 22. maj 2006.

12 12 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang juni 2006 ønsker at fortsætte deres hidtidige liv. Rapporten fremhæver i denne forbindelse, at faste aldersgrænser medvirker til at dele livet op i kunstige faser, som forstærker forventninger om at tilværelsen ændrer sig, når man bliver ældre, og dermed gør høj alder til et problem. Rapporten kan downloades gratis. Rapporten findes ved at gå ind på Servicestyrelsens hjemmeside: Skriv et godt liv som gammel i søgefeltet øverst til højre, hvorefter det relevante link vil komme frem. Nyt fra Sammenslutningen Nykonstituering Sammenslutningen har d. 31. maj 2006 konstitueret sig på følgende vis: Kirsten Feld, formand, Jens Erik Madsen, næstformand Forretningsudvalg består af formand og næstformand, samt Preben Jønsson, John Dybdal og Villy Christensen. Brugerundersøgelser? Sammenslutningen har erfaret, at der hersker forvirring om, hvorvidt kommunerne lovmæssigt er forpligtet til at lave årlige brugerundersøgelser af hjemmeplejen. Efter henvendelse til KL og socialministeriet står det klart, at det er kommunerne ikke forpligtet til. Dog foretager mange kommuner lokalt undersøgelserne alligevel, særligt i forbindelse med udlicitering til private virksomheder. Desuden anbefaler socialministeriet i deres vejledning om kvalitetsstandarder, at kommunerne laver brugerundersøgelser med jævne mellemrum. Temadage og konferencer Temadag om Klageråd Tirsdag d. 29. august afholdes temadag om de grundlæggende områder i arbejdet i Klagerådene. Temadagen afholdes for Klageråd vest for Storebælt på Hotel Byparken i Kolding. Tilmeldingsfrist: Torsdag d.10. august. Program er udsendt. Tilsyn med plejehjem og plejecentre Bestyrelsen har besluttet at indbyde alle Ældreog Klagerådsmedlemmer til temadage om Ældrerådenes rettigheder og pligter i forbindelse med de lovpligtige tilsyn med plejehjem og plejecentre. I alle fem regioner vil der blive tilbudt temadage fra 9:00 til 16:00 til den sædvanlige pris af 600 kr. for hele dagen. Program udsendes inden sommerferien. Internet Demensdøren Der er kommet et nyt informationsredskab om demens: En landsdækkende demensdør på den fælles offentlige sundhedsportal, sundhed.dk. Døren er en indgang til lokal information om tilbud og muligheder for borgere med demens og deres nærmeste. Du kan finde oplysninger om, hvor du kan få hjælp, og læse om hvordan en undersøgelse om demens forløber, og hvem der er demenskonsulent i din kommune. Klik ind på: Nyhedsbrev er udgivet af Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Oplag: ISSN Næste nummer: September 2006 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Formand: Kirsten Feld Næstformand: Jens Erik Madsen Jernbane Allé 54, 3. sal 2720 Vanløse Tlf.: Fax: info@aeldreraadssammenslutningen.dk Ansvarshavende: Kirsten Feld Redaktion: Marianne Lundsgaard Sekretariatet: Marianne Lundsgaard, sekretariatsleder Lundsgaard@aeldreraadssammenslutningen.dk Christel Rasmussen, bogholder/kursussekretær Rasmussen@aeldreraadssammenslutningen.dk Lise Sørensen, studentermedhjælp Student@aeldreraadssammenslutningen.dk Telefontid: Mandag-torsdag 9-12 Jernbane Allé 54, 3. tv Vanløse Tlf fax info@aeldreraadssammenslutningen.dk