Nye regler for sedimenthåndtering Jimmie Høier, biolog i Naturstyrelsen. Sagen fuldt oplyst

Transkript

1 Nye regler for sedimenthåndtering Jimmie Høier, biolog i Naturstyrelsen Sagen fuldt oplyst Naturstyrelsen har fået ny bekendtgørelse for sedimenthåndtering: nyttiggørelse, by-pass og klapning. Hvad betyder det i praksis? Hvorfor tager det lang tid at få behandlet sin ansøgning? Hvad kan havnene selv gøre bedre?

2 Havne og klappladser I Danmark har vi ca. 400 havne 90 klappladser og 180 gældende klaptilladelser

3 Mængder der pt er tilladt klappet Status for 2014 Vest for Lillebælt Heraf vestkysten Øst for lillebælt antalt tilladelser tilladt klappet på 5 år 31 mio m3 26,6 1,6 mio m3 beregnet årlig tilladelse 6,2 mio m3 5, m3 Indberettet klappet m m3 Vestkysthavnene: mio m3 Esbjerg: 20,5 Hirtshals 3,5 Thyborøn 1,5 Hanstholm 0,7 Fanø 0,28 Hvide Sande 0,15 I alt Vestkyst 26,63 Fremover vil en stor del af de klappede mængder blive behandlet af Kystdirektoratet som bypass.

4 Bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale LOV nr 178 af 24/02/2015 trådte i kraft den 1. juli 2015 BEK nr 1130 af 23/09/2015 udmønter loven. Definitioner: 1. Bypass: Videreførelse nedstrøms på kysten af sediment, som er ophobet som følge af et fast anlæg, en sejlrende, et havnebassin el.lign., jf. 16 b, stk. 1, nr. 1, i lov om kystbeskyttelse. 2. Nyttiggørelse: Anvendelse af oprensnings- og uddybningsmateriale, jf. 20 b i lov om råstoffer eller 16 b, stk. 1, nr. 2, i lov om kystbeskyttelse. 3. Nyttigørelse til byggeprojekter på land. 4. Klapning: Dumpning af oprensnings- og uddybningsmateriale, jf. 26, stk. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet.

5 Hvad betyder det i praksis? Ansøgere har nu endnu en måde at bortskaffe deres rene oprensningsmaterialer på. Kystdirektoratet kan kræve at rene materialer som er velegnet til by-pass eller kystfodring anvendes til disse formål frem for at de bliver klappet. Der skal søges tilladelse hos Naturstyrelsen til sedimenthåndtering med mindre materialet skal deponeres. I så fald vil det være kommunen der skal kontaktes.

6 Her er det oplagt en ny bypassplads

7 Hvorfor tager det lang tid at få behandlet sin ansøgning? Screening af sagen i forhold til miljøfarlige stoffer Høring af Kystdirektoratet Høring af Søfartsstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og evt. lokal kommune 4 uger. Klagefrist 4 uger

8 Hvad sker der, når der klappes Opmærksomhed på Kemiske stoffer, iltforbrug og tildækning af dyr og planter.

9 Forhold, der skal vurderes i forbindelse med behandling af en ansøgning om tilladelse til klapning: A. Beskrivelse af klapmaterialet: 1. Mængde og art af det materiale, hvortil der søges tilladelse til klapning. 2. Indhold af de i bilag 2 anførte stoffer og materialer. 3. Klapmaterialets fysiske, kemiske, biokemiske og biologiske egenskaber. 4. Giftighed. 5. Nedbrydelighed. 6. Ophobning og biotransformation i biologiske materialer eller aflejringer. 7. Kemiske og fysiske ændringer i klapmaterialet efter klapning, herunder eventuel dannelse af nye forbindelser. 8. Sandsynligheden for frembringelse af afsmag eller andre forandringer, der forringer salgbarheden af marine ressourcer (fisk, skaldyr etc.). 9. Generelt skal det overvejes, om der er tilstrækkelig videnskabeligt grundlag med hensyn til karakterisering og sammensætning af klapmaterialet til at kunne vurdere dumpningens påvirkning af livet i havet og over for den menneskelige sundhed. B. Beskrivelse af klapplads og klapmetode: 1. Geografisk position, dybde og afstand fra kyst. 2. Beliggenhed i forhold til andre områder (f.eks. EF-fuglebeskyttelsesområder, Ramsar-områder, rekreative områder, ynglepladser, reservater, gyde-, opvækst- og fiskepladser samt råstofressourceområder). 3. Beskrivelse af relevante sedimentforhold. 4. Klapmetode og optagningsmetode. 5. Beskrivelse af relevante vandforhold, herunder spredning (f.eks. strøm, tidevand). 6. Tilstedeværelse og virkninger af igangværende og tidligere udledninger og klapninger i området (herunder ophobede virkninger). 7. Materialet skal i fornødent omfang omfatte fyldestgørende oplysninger om årlige gennemsnitsværdier for og sæsonmæssige afvigelser i de i dette bilag, dette afsnit, omhandlede forhold. 8. Generelt skal det overvejes, om der er tilstrækkelig videnskabeligt grundlag for en vurdering af følgerne af den ansøgte klapning. C. Almindelige overvejelser og betingelser: 1. Mulige indvirkninger på rekreative værdier (f.eks. forekomst af flydende eller strandet materiale, uklarhed, dårlig lugt, misfarvning og skumning). 2. Mulige indvirkninger på livet i havet, vandfugle og deres fourageringsmuligheder, fiske- og skaldyrkulturer, fiskebestande og fiskeri, tangoptagning og -kulturer. 3. Mulige indvirkninger på anden anvendelse af havet (f.eks. forringelse af vandets kvalitet til industrielle formål, herunder mineral- og råstofudvinding, undervandskorrosion af konstruktioner, gene for manøvrering af skibe på grund af flydende materialer, gene for fiskeri eller navigering på grund af ophobning af affald eller faste genstande på havbunden og beskyttelse af områder af særlig betydning ud fra videnskabelige eller bevaringsmæssige hensyn). 4. Mulighederne for nyttiggørelse

10 Bilag 2 Følgende stoffer og materialer må kun forefindes i klapmateriale i uvæsentlige mængder og koncentrationer: 1. Kviksølv og kviksølvforbindelser. 2. Cadmium og cadmiumforbindelser. 3. Antimon, arsen, beryllium, bly, chrom, kobber, molybdæn, nikkel, selen, tin, vanadium, zink og deres forbindelser, samt fosfor. 4. Cyanider og fluorider. 5. Organiske halogenforbindelser (f.eks. PCB, PCT, DDT m.v.) og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i det marine miljø, med undtagelse af stoffer, som er ikketoksiske eller hurtigt i havet omdannes til stoffer, der er biologisk uskadelige. 6. Råolie og råolieaffald, raffinerede olieprodukter, rester, der fremkommer under raffinering af olie, og enhver blanding, der indeholder noget af disse stoffer. 7. Polycycliske aromatiske carbonhydrider (PAH) og deres derivater. 8. henoler og deres derivater. 9. Phthalsyre og dens derivater. 10. Svært nedbrydelige pesticider, begroningshindrende midler og kemiske stoffer til konservering af træ, tømmer, træmasse, cellulose, papir, huder og tekstiler og deres biprodukter, som ikke omfattes af pkt Svært nedbrydelige giftige organiske silicium-forbindelser. 12. Overfladeaktive stoffer. 13. Ligninstoffer. 14. De chelatdannende stoffer EDTA og DTPA. 15. Stoffer med skadelig virkning for smag og/eller lugt i produkter fra havet, der anvendes til menneskelig føde. 16. Stoffer, som - uanset at de er af ikketoksisk art - kan blive skadelige på grund af de mængder, i hvilke de klappes, eller som i alvorlig grad vil kunne forringe rekreative værdier. 17. Unedbrydelige plasticmaterialer og andre unedbrydelige syntetiske materialer samt andre materialer og stoffer, som kan flyde i havet eller forblive i suspension eller synke til bunds, og som kan være til alvorlig ulempe for fiskeri, søfart eller anden retmæssig udnyttelse af havet eller mindske dettes rekreative værdi. 18. Beholdere, metalaffald, tjæreagtige stoffer, der kan synke til bunds, og andet omfangsrigt materiale, som kan frembyde alvorlige ulemper for fiskeri eller søfart. 19. Radioaktivt affald eller andre radioaktive stoffer. 20. Materialer i enhver tilstandsform (fast, flydende, gasformig eller levende tilstand) fremstillet til biologisk og kemisk krigsførelse. 21. De af miljø- og fødevareministeren nærmere specificerede stoffer, som efter klapning i havet antages at kunne være

11 Naturstyrelsens opgaver i henhold til genplacering af havbundsmaterialer. Screeninger Skal sagen videre til KDI Tilladelser Prøvetagning Tilsyn med klapninger Elektronisk overvågning Fysisk tilsyn Tilsyn med klappladser Opmåling til kontrol af dybdeforhold Kontrol af påvirkninger af klapning Vejledning til havnene Svar på henvendelser Opsøgende vejledning og formidling Håndhævelser Indskærpelser, Politianmeldelser Indberetninger HELCOM og OSPAR Samarbejde med andre Andre enheder i NST I ministeriet: KDI, MST og NAER Internationalt: DGE, HELCOM, OSPAR

12 Naturstyrelsens klapteam Jane Brøns-Hansen: Indberetning og OSPAR, HELCOM Christoffer Grubb: IT-løsning Jimmie Høier: Råstofindvinding på havet og ansvarlig for fisk og fiskerispørgsmål Lise Wesenberg: Råstofindvinding på land og i havet Simon Holm: Råstofindvinding på havet, 3 land, ++ Lisbet Ølgaard: Stort set alt hvad der foregår på havet i Danmark, EU og i de arktiske områder

13 Aalborg som case Udfordringer Få overblik over sagen Mange gamle tilladelser til forskellige havneafsnit. Mange gamle sedimentanalyser med forskellige resultater. Manglende lokalkendskab. Stort tidspres. Reduktionskrav til kvælstof fra Vandplaner. Klagenævnsafgørelse der sætter årstidsbegrænsninger for klapninger i Limfjorden.

14

15

16

17

18

19

20

21 Vestlige Centralhavn: Zone A: m³ Zone B: m³ Zone C: m³ Zone D: m³ Østlige Centralhavn og Tunnelbassin Zone F: m³ Zone G: m³ Zone I: m³ Østhavnen: Zone J: m³ Zone L: m³ Zone M: m³ Zone N: m³ Zone O: m³ I alt samlet tilladte mængde: m³

22 Miljøvurdering Hvad mente Naturstyrelsen sidste gang der skulle klappes fra Aalborg Havn? Hvad mener de statslige høringsparter? Hvad mener klagenævnet? Hvad mener jeg selv? Om: Materialets fysiske egenskaber? (kornkurve) Kemiske egenskaber? (MFS`er og næringsstoffer) Hvordan vil sedimentet sprede sig når det graves op og når det klappes? (Sedimentfaner i vandfasen, pøl langs havbunden, strøm, vind, klapmetoder) Er der problemer med iltsvind? Hvad bliver konsekvenserne for ålegræs, biogene rev, stenrev, natura2000områder, Bilag 4 arter, fiskeri/opdræt? Er der tilstrækkelig kapacitet på klappladsen? Hvad bliver de kumulerede effekter fra andre aktiviteter i området? Kan det lade sig gøre i forhold til vandplanerne?

23

24

25

26

27 Lille Havn med store udfordringer Kortmaterialet Miljøfarlige stoffer Natura2000 Fiskerne Havbrug Kulturarvsstyrelsen Søfartsstyrelsen Kystdirektoratet Kommunen 64 mails og notater Hårbølle Havn Problemer med:

28

29

30 Oplysninger, der skal indgå i en ansøgning om tilladelse til at bortskaffe optagede havbundsmaterialer, ved bypass, nyttiggørelse eller klapning. 1) Ansøgerens navn, adresse og CVR-nummer. 2) Optagningsområdet indtegnet på et målfast kortmateriale. 3) Mængden angivet i m3 af det sediment, som ansøgningen omfatter. 4) Søges der om bypass, nyttiggørelse eller klapning 5) Visuel beskrivelse af materialet (ler, silt, sand m.v.). 6) Er der tale om oprensning eller uddybning, 7) Evt tidligere analyseresultater medsendes. 8 ) Hvordan planlægges materialet optaget 9) Hvordan planlægges materialet genplaceret. 10) Ved ansøgning om klapning skal der angives en begrundelse for, at materialet ikke kan nyttiggøres

31

32 Forhold der skal belyses på klappladsen Opmåling, pejling, sidescanning og verifikationsdyk med dykker eller ROW Billeder og skriftlig beskrivelse af havbunden på klappladsen Vurdering af følsomheden på og omkring klappladsen. Baggrundskoncentrationer af miljøfremmede stoffer, tørstofindhold, glødetab og kornstørrelsesfordeling Strømhastigheder og strømretninger Lagdeling Det bør som hovedregel tilstræbes, at det havbundsmateriale, der skal klappes, er af samme type som det, der forefindes på eller omkring klappladsen. Det vil sige, at det er af samme størrelsesorden med hensyn til indhold af organisk stof og kornstørrelsesfordeling. Citat: klapvejledningen