Quickstepper. Trykluftinstallation. Fig. 95 Eksempel, som viser princippet for tilslutning af en quickstepper.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Quickstepper. Trykluftinstallation. Fig. 95 Eksempel, som viser princippet for tilslutning af en quickstepper."

Edvard Dahl
7 år siden
Visninger:

1 Quickstepper Fig. 95 Eksempel, som viser princippet for tilslutning af en quickstepper. Fig. 96 Styringseksempel på et system uden løsnefunktion (nødstop) Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 54 af 64

2 Ved tryk på startknappen kører systemet en cyklus igennem. 1. Bliver tilslutningen L på en eller anden måde slukket (eller udluftet) på en styret quickstepper, så vil stepanvisningen altid gå til sidste step (step 12) (Vigtigt, når styringen er i stilstand). 2. Quickstepperen er så sikret, så den kun skifter, når starttilslutningen står på kontinuerlig drift. Ved forestående startsignal kan ingen tipfunktion blive kørt. Dvs. at ved auto-funktion kan man ikke foretage nogen indgriben manuelt på en quickstepper. Fig. 97 Styringseksempel med løsnefunktion (nødstop) Følgende løsning er udstyret med: Start, man/auto, nødstop, udluftning (systemet skal blive stående), enkelt, cyklus. Ved trykudfald og trykindfald skal systemet opstartes med et nyt startsignal. Udvidelse af kommandodel med endnu flere funktionsmuligheder: Start, man/auto, udluftning, nødstop (systemet skal blive stående), kontinuerlig drift, enkelt cyklus, stop (cyklus og stop), cyklus enden. Ved trykudfald og trykindfald skal systemet opstartes med et nyt startsignal. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 55 af 64

3 Fig. 98 Styringseksempel med FESTO kommandolager Et styringssystem kan i princippet udføres på 3 forskellige måder: Manuel styring Tidsforbundet styring Sekvens- eller rækkefølgestyring Meget ofte vil man komme ud for styringssystemer, som indeholder alle 3 styringsformer. Manuel styring Denne styringsform indebærer, at en delfunktion kun kan igangsættes ved et signal fra operatøren. Operatørens hjerne fungerer altså som informationsbærer, og syn, hørelse og følelse anvendes som de kvitteringsorganer, som meddeler hjernen, at en ordre er udført, og at der derfor kan udsendes en ny ordre. Menneskets hjerne har en kort indlæringstid, stor fleksibilitet og evnen til at improvisere, hvis et eller andet uforudset skulle opstå. Når et produkt fremstilles ved manuel styring af maskinen, bliver dets kvalitet afhængig af faktorer som træthed, koncentration, interesse, udholdenhed m.m., hvilket resulterer i uensartet kvalitet. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 56 af 64

4 Tidsbundet styring Denne styringsform indebærer, at delfunktionerne i styringen følger efter hinanden ud fra et tidsbundet program uden kontrol for, om tidligere delfunktioner er udført. Tidsstyringen har som regel knastskiver, knasttromler eller knastlister som informationsbærer. Styringsformen kan principielt vises som følger: Ordrecentralen kan være en knasttromle, som drejes rundt ved hjælp af en synkronmotor. Hver gang en knast påvirker en impulsgiver, udsendes en ordre til, at en handling kan udføres. Fig. 99 Knasttromle Man kan relativt enkelt koble mange tidsafhængige funktioner. Store systemer bliver enkle og derved billigere. Den største ulempe ved denne styringsform er så afgjort den manglende tilbagemelding om, at en handling er udført. Styringsformen giver en lang maskintid, da det er nødvendigt med en sikkerhedstid mellem hver ordreafgivning. Styringsformen gør det svært at bryde ind i et arbejdsforløb for at stoppe maskinen i en veldefineret stilling. Sekvens- eller rækkefølgestyring Denne styringsform indebærer, at en udført delfunktion, f.eks. en stempelbevægelse, giver signal til, at næste delfunktion kan udføres. Man skelner mellem sekvensstyring med neutrale signaler og sekvensstyring med ordregivende signaler. Fig. 100 Sekvensstyring med neutrale signaler Styringsformen kan principielt vises som følger: Styringsformen har informationsbærere af typen hulbånd, magnetbånd, hulkort m.m. Kvitteringssignalerne giver ordre til, at en ny delfunktion kan udføres, men ordrecentralen bestemmer, hvilken funktion der skal udføres. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 57 af 64

5 Styringsformen giver kontrol over de enkelte delfunktioner. Komplicerede styringer er lette at koble. Kan lagre store informationsmængder. Kan i mange tilfælde, specielt ved komplicerede systemer, give den mest økonomiske løsning. Kvitteringssignalerne uddeler ikke direkte næste ordre, hvilket kan give en langsommere og mere usikker styring. Sekvensstyring med kendetegnende signaler Styringsformen kan principielt vises som følger: Start Ordre 1 Kvittering Ordre 2 Kvittering Kvittering Ordre 4 Kvittering Ordre 3 Ordre 5 osv. Den største fordel ved denne styringsform er, at man hele tiden har kontrol over de enkelte delfunktioner. Hvis en delfunktion ikke bliver udført, vil maskinen stoppe. Styringsformen kan realiseres ved hjælp af kontakt-, relæ- og ventilkæder, ligesom man også anvender f.eks. transistorer og fluidics. Styringsformen giver et hurtigt og sikkert styringsforløb. Opbygningen af de større styringssystemer kan blive temmelig kompliceret. Sammenfatning af arbejdsgang ved opbygning af en sekvensstyring: 1. Lav en råskitse over maskinen og indtegn de enkelte handleorganer. 2. Opskriv arbejdscyklen for arbejdsforløbet. 3. Tegn funktionsdiagrammet. 4. Vurder, om tiden for et arbejdsforløb kan reduceres. Der kan eventuelt blive tale om samtidige cylinderbevægelser eller forbipasserende impulsgivning. 5. Bestem ud fra kendskabet til styringen, hvilke funktioner man skal have fuld kontrol over. 6. Indtegn de enkelte impulsgivere. 7. Klarlæg hvilke impulstyper, der forekommer i impulsstyringen. 8. Tegn koblingsdiagrammet. 9. Gennemlæs koblingsdiagrammet og kontroller, at styringen er i overensstemmelse med de krav, der er stillet til styringen. 10.Lav en funktionsbeskrivelse, hvor de enkelte momenter i styringen beskrives. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 58 af 64

Relaterede dokumenter

Trykluftinstallationen

en Trykluftinstallationen En trykluftinstallation består af en luftkompressor, der drevet af motor (elmotor eller undertiden en forbrændingsmotor) frembringer trykluft, som eventuelt gennem en efterkøler