D E T T E O L O G I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

Transkript

1 D E T T E O L O G I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Teologernes Rusguide 2014

2 Teologernes Rusguide 2014 v. Anders Martin Lauritsen Sendes til alle, der er optaget på bacheloruddannelsen i teologi ved Det Teologiske Fakultet i

3 VELKOMMEN TIL TEOLOGI Til lykke med dit nye studium! Denne guide er en hjælp til dig, der skal til at begynde på bacheloruddannelsen. Guiden indeholder information, vejledning og gode råd til din kommende tid som studerende. Husk at deltage i introduktionsaktiviteterne, der bidrager til at du både fagligt og socialt får en god begyndelse. At læse teologi er en fuldtidsbeskæftigelse. Det er en livsstil. Det lægger beslag på alle dine kræfter og din tid. Men nyd det. Det er værd at satse på. Vi glæder os til at se dig! Studie- og karrierevejlederne ved Det Teologiske Fakultet INDHOLD Velkommen til teologi 3 Dekanens velkomst 4 Studielederens velkomst 5 Fagrådets velkomst 6 Hvad er teologi? 7 Tutorordningen 9 Mentorordningen 10 Ruskursus Guide til første semester 12 Bacheloruddannelsen i teologi 14 Vejledende ugeplaner 16 Undervisningsformer 17 Evaluering 17 ECTS 17 Studieadministrationen 18 Studentervejledningen 19 Udlandsophold 21 Funktionsnedsættelse 22 Studieinformationer 23 Bibliotek 24 Universitetets og fakultetets styrelse 25 Undervisere og deres forskningsområder 27 Studenterorganisationer og foreninger 30 Ordbog 34 Kalenderen 36/Bagsiden 3

4 DEKANENS VELKOMST Kære teologiske studenter årgang 2014! Velkommen til Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet. I har valgt et herligt studium, som er både givende og krævende. Det vil fylde jeres dag i de næste seks år og forhåbentlig ledsage jer resten af livet. Vi, der er her i forvejen og kan byde jer velkommen, ser frem til, at I bliver del af det levende og frugtbare studiemiljø ved fakultetet. Jeg vil bede jer huske på, at de emner, problemer og tekster, som de teologiske discipliner handler om, er præcis de samme, uanset om man er nyslået stud.theol. på første år eller garvet lærer med mange års studier bag sig. Vi tænker på jer som vores fagfæller. Jeg håber, at I vil gøre det samme om os. Der vil i løbet af jeres studium og især naturligvis i den første tid være mangt og meget, I har brug for at spørge om og at søge råd og vejledning om hos os mere erfarne. Hold jer ikke tilbage, heller ikke med de såkaldt dumme spørgsmål. På fakultetet glæder vi os til at lære jer at kende og ser frem til samarbejdet med jer i og uden for undervisningen. Hjerteligt tillykke med jeres valg af studium. Med venlig hilsen Kirsten Busch Nielsen Dekan 4

5 STUDIELEDERENS VELKOMST Kære russer årgang 2014! At byde nye studerende velkommen hører til blandt en studieleders mest fornøjelige opgaver. Det er en glæde at kunne slå døren op for jer til et spændende og krævende studium og at byde jer velkommen i et akademisk fællesskab med engagerende samtaler og kritisk diskussion om kulturens, samfundets og religionens store spørgsmål. Jeres grunde til at vælge bacheloruddannelsen i teologi kender vi ikke. Men traditionelt spænder begrundelserne vidt. På fakultetet gør vi os umage med at tilrettelægge uddannelsen, så jeres interesser afspejles i fagene og i undervisningen. Det teologiske fagområde, kristendommen i fortid og nutid, er omfattende og sammensat. Glæd jer til at lære det at kende. Også fakultetets undervisere samt vejledere, bibliotekarer og studieadministratorer ser frem til at tage imod jer og at gøre deres til, at I kommer godt i gang med studiet. Jeg håber, at I vil gøre flittig brug af de ressourcer og faciliteter, der stilles til rådighed for jer: fra underviseren i auditoriet over vejledningerne på hjemmesiden til bøgerne på biblioteket. For uanset hvor omhyggelige vi er med at introducere jer til uddannelsen, afhænger både den gode studiestart og på længere sigt det gode studium af, at I selv tager aktivt del i hverdagen ved fakultetet og bidrager til at forme teologiuddannelsen anno Velkommen og vel mødt til introdagene på fakultetet den august Med venlig hilsen Jesper Tang Nielsen Studieleder 5

6 FAGRÅDETS VELKOMST Kære teologistuderende årgang 2014! Kære medstuderende! Til lykke med optagelsen på Det Teologiske Fakultet og velkommen til verdens bedste studium. I de næste 5-6 år af jeres liv vil I blive fortrolige med mindst tre sprog, kirkens historie, filosofiens udvikling, kristendommens indhold, bibelen med alle dens skrifter og meget andet. Alt dette i en sådan grad, at I efter endt uddannelse kan fortsætte de teologiske studier på egen hånd. Det lyder overvældende, men det skal det også være! Lad det derfor være sagt med det samme: Teologi er en krævende disciplin. Der vil være dage, hvor øjnene ikke vil læse flere latinske vers, og hvor hjernen ikke kan følge med Husserl og Heidegger. Der vil komme opture og nedture både ved eksamensbordet og i hverdagen. Netop derfor er det vigtigt, at I har hinanden, for ingen kan komme gennem et sådant studium uden medstuderende både socialt og i læsegruppen. Til dette formål har Det Teologiske Fakultet et helt fantastisk studiemiljø, som vi selv driver på frivillig basis. Det studiemiljø er nu jeres. Brug det, men husk også at støtte det! For her kan I ikke blot møde hinanden, men også ældre (og senere yngre) studerende, som alle har været gennem det samme som jer. Vi deler med glæde ud af vore erfaringer, så vær ikke bange for at spørge. Til sidst vil jeg blot sige: Glæd jer! Det bliver hårdt, men I får mere igen, end I kan forestille jer. Hvis I holder ved i det kommende studieår, så garanterer jeg, at I på dette tidspunkt næste år vil længes efter at starte et nyt semester, selvom sommerferien kan være nok så rar. Vi glæder os til at møde jer! Michael Hvistendahl Munch Fagrådsformand, stud.theol. 6

7 HVAD ER TEOLOGI? Når man begynder på det teologiske studium, kan man godt blive forvirret: Hvad er teologi egentlig? Man fortælles, at teologi betyder noget med ord om Gud, og så går man ellers i gang med at lære sprog og lades tilbage med ubesvarede spørgsmål: Er teologi et universitetsfag, som arbejder med en Gud uden at forudsætte, at en sådan findes? Er teologi et fag, der blot er defineret som afprøvning af mange forskellige metoder på et enkelt emne, nemlig kristendom? Er teologi en præsteuddannelse, hvor man opdyrker en forædlet tro? Er teologi det samme som religionsvidenskab, hvor man så blot går mere i dybden med kristendommen? Her er tre personlige bud fra de tre afdelinger på teologi: Lektor Ninna Jørgensen, Afdeling for Kirkehistorie: Kirkehistorien er det eneste af de teologiske fag, der rummer ordet kirke i sit navn. Måske ville det være oplysende for en definition på teologi at tage udgangspunkt i forholdet mellem den beskæftigelse med Gud, der foregår på universitetet, og den håndtering af menneskers gudsforhold, der finder sted i kirkerne. Det hævdes ofte, at der studeres teologi, fordi der skal prædikes i kirken om søndagen. Dette er en unødvendig indsnævring af det teologiske arbejde. Det teologiske studium er ikke en professionsuddannelse, der sigter på præstegerningen, men en fri videnskabelig undersøgelse af talen om Gud. Men netop som videnskabsmand og -kvinde vil man hurtigt erfare, at al tale om Gud er identisk med andre menneskers forsøg på at beskrive deres erfaring af Gud(s handlen) og refleksioner over denne erfaring. Gud selv kan man jo ikke undersøge. Nu er det meget ofte sammenslutningen af kristne mennesker i menigheder og kirker, der afgør, hvorvidt disse erfaringer og refleksioner skal blive til autoritative tekster fx bekendelser. Dermed sætter kirken altså alligevel indirekte dagsordenen for meget af det, man diskuterer på universitetet, så som de såkaldte dogmer. I det kirkehistoriske arbejde fokuseres ofte på den menneskelige side af sagen de sociale og magtpolitiske omstændigheder eller det psykologiske som gør sig gældende, når en teologisk tekst bliver til. I forhold til det teologiske arbejde som helhed kan kirkehistoriens særlige fokus således måske simpelthen beskrives som overvindelsen af en vis naiv tro på, at de formuleringer, kirken har valgt at stå fast på, er faldet ned fra Himlen. Det er dog stadig forståelsen af det teologiske budskab i teksten, som interesserer, og som gør, at faget er en del af teologien. Lektor Søren Holst, Afdeling for Bibelsk Eksegese: Teologi handler om kristendommen. Jeg véd godt, at ordet egentlig betyder snak om Gud, men der er så mange ting, der hedder noget lidt andet, end de reelt er. Det, vi snakker om her i huset, er kristendommen. Dét har den store fordel, at så snakker vi om noget, som alle er enige om, at vi faktisk véd noget om. Og fordi teologistudiet foregår ved universitetet, så er krav nummer 1 til os, at vi skal vide, hvad vi snakker om. Det er alle tiders, hvis det, vi laver, også er spændende, underholdende, opbyggeligt og salgbart men at skidtet kan sælges, er ikke nok; først af alt skal 7

8 det være indholdsmæssigt i orden. Teologi handler altså om kristendommen. Men kristendommen handler om Gud. Teologi handler altså indirekte eller på anden hånd alligevel også om Gud. Denne anden-hånds-tilgang betyder, at man kan mene nøjagtig, hvad man vil om Gud (inkl. at hun ikke findes), og være med alligevel. Det gælder både studenter og undervisere. Studiet er altså (som vi altid siger) ikke en præsteuddannelse men det kan bruges som præsteuddannelse, hvis man vil. Et sted, hvor alt kan tænkes og alle spørgsmål stilles, bør være et ideelt udgangspunkt for at blive præst i et samfund, hvor folk mener nøjagtig, hvad der passer dem, om Gud. Men det er en uddannelse for voksne: Du får hjælp til at stille spørgsmålene, men facitlisten har vi ikke. Ifølge Bibelen er det strengt forbudt at bygge sin egen Gud. Det er til gengæld tilladt og strengt nødvendigt at bygge sit eget teologistudium. Velkommen til byggelegepladsen! Professor Niels Henrik Gregersen, Afdeling for Systematisk Teologi: Idet de systematisk-teologiske fag (dogmatik, etik og religionsfilosofi samt praktisk teologi) bygger oven på teologiens historiske fag (bibelsk eksegese og kirkehistorie), kan systematisk teologi forstås som samtidsteologi. Kristendommen undersøges således som livstydning(er) og livsform(er) i en nutidig kulturel kontekst, der på én gang er præget af sekularisering og multireligiøsitet. Betegnelsen systematisk dækker over tre arbejdsformer: (1) Der arbejdes tematisk og problemorienteret, idet den indre sammenhæng i kristendommens grundlæggende tanker og livspraksisser undersøges (og eventuelle brudflader og problemer afdækkes). (2) Der arbejdes i et komparativt perspektiv: Også fortidens tænkere forstås som nutidige samtalepartnere (selv om man er sig den historiske afstand bevidst), og kristendommen fortolkes i en stadig fornyet dialog med samtidens filosofi, kunst, videnskab og med ikke-kristne religionsformer. (3) Der arbejdes kritisk og konstruktivt, idet man spørger efter kristendommens nutidige relevans og udviklingsmuligheder, idet der udarbejdes sammenhængende og velargumenterede forslag til, hvordan kristen tro og tænkning (bedst) kan formuleres i dag, og hvordan en kristen etik og et kristent menighedsliv (bedst) kan udformes i dag. Eftersom den systematiske teologi ikke kun beskriver en bestemt foreliggende kristendom, men også udkaster normative forslag til, hvordan kristendommen kunne forstås og udvikles, skal man ikke regne med, at der kun findes én sand systematisk teologi. Kristendommen har lige fra apostlenes dage haft flere udformninger, og der har altid stået strid om kristendommens tolkning. Dette gælder også for for samtidsteologien. 8

9 TUTORORDNINGEN Tutorer Fakultetet tilbyder alle nye studerende, at de hvis de ønsker det kan blive tilknyttet en tutor, dvs. en ældre teologistuderende. Man bliver sat på rushold fra dag ét. Dette rushold har hver to tutorer tilknyttet. Tutorernes opgave er at hjælpe russerne dels ved studiestart, dels med de spørgsmål og problemer, der evt. vil opstå i løbet af det første semester. Tutorerne vil således være til stede ved de rusarrangementer, der bliver afholdt i løbet af det første semester, og der vil i de enkelte rusgrupper blive afholdt to møder af faglig og social karakter i semestrets løb. Derudover er de studerende altid velkomne til at kontakte deres tutor med henblik på spørgsmål af studiemæssig karakter. Årets tutorer: Adam Garff Benedicte Holm Glæsel Christine Damgaard Jensen Freja Kirkebæk-Johansen Hans Ahlmann-Ohlsen Jacob Ekstrøm Løkkegaard Jacqueline Viig Moustgaard Josefine Mikuta Poulsen Katharina Gammelgaard Poulsen Malene Hasberg Kjær Sarah Monberg Sebastian Stillinger-Beresford Sokna Yoeun Tobias Kjærulf Christensen Victor Sejersdal Vibeke Bidstrup Årets tutorkoordinator: Kristoffer Schmidt-Hansen 9

10 MENTORORDNINGEN Mentorer Fakultetet tilbyder alle nye studerende, at de hvis de ønsker det kan blive tilknyttet en mentor, dvs. en underviser. Man bliver sat på rushold fra dag ét. Dette rushold har hver én mentor tilknyttet. Mentorernes opgave er at give nye studerende et nogenlunde indgående indtryk af og fortrolighed med, hvad det vil sige at studere teologi, hvad teologi er for et fag, og hvad det vil sige at være teolog. Og dette er mere, end studiestartsprogrammet og det første semester i øvrigt kan give. De udpegede mentorer forbereder et forløb hen over efterårssemestret 2014 og forårssemestret Dette giver det hold studerende, der er knyttet til mentoren, adgang til akademisk vejledning, til samtaler om undervisningen (progression, niveau, sammenhængen mellem fagene, disses formål i uddannelsen som helhed mv.), om studiemiljøet og om de studerendes trivsel. Mentorernes vejledning finder sted både på holdet og individuelt. Mentorerne er altså en slags rusgruppe-underviser, som de tilknyttede studerende kan kontakte om alt mellem himmel og jord, og som står klar med råd, hjælp og vejledning. Årets mentorer: Niels Kastfelt, lektor Anna Vind, professor Nils Holger Petersen, lektor Anne Katrine Gudme, professor Heike Omerzu, professor Hans Raun Iversen, lektor Jakob Wolf, lektor Christine S.V. Pöder, professor 10

11 RUSKURSUS 2014 RUSTUR Det teologiske studium indledes med et studiestartsprogram, som arrangeres af studie- og karrierevejlederne Carsten Mølgaard Hansen og Anders Martin Lauritsen samt rusvejlederen Kristoffer Schmidt-Hansen, i samarbejde med studieledelsen. Studiestartsprogrammet afvikles som en kombination af introduktionsdage på Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 44-46, før studiestart, et internatskursus efter semesterets begyndelse samt opfølgende tutorier af faglig og social art i løbet af det første semester. De tre introduktionsdage på fakultetet finder sted onsdag den 27. august til fredag den 29. august På programmet står der bl.a. studieorientering, præsentation af de teologiske discipliner og forskningsområder, information om klubber og foreninger, diverse praktiske oplysninger samt orientering om de studerendes faglige og administrative arbejde. Alt dette er informationer, hvis formål er at gøre studiestarten på Det Teologiske Fakultet så god som mulig. Rusturen, der afholdes på Sejerborg ved Asnæs i weekenden den september, bliver præget af både faglige og sociale aktiviteter. Fredag aften er sat af til underviseroplæg over temaet Gudbilledlighed. Til dette tema er der udarbejdet et temahæfte, som om lørdagen skal danne grundlag for diskussioner i grupper. Derudover bliver der også lagt stor vægt på at skabe en god kontakt mellem russerne, som kan fremme det sociale miljø på studiet. Det er meget vigtigt at deltage i rusturen, fordi man her får en grundig faglig introduktion til studiet, og fordi rusturen giver en god lejlighed til at lære de nye medstuderende og ældre studerende at kende. Der er meget mere information om alle disse spændende arrangementer i det særskilte program, der bliver sendt ud til alle nyoptagne studerende på Det Teologiske Fakultet. 11

12 GUIDE TIL FØRSTE SEMESTER Når man begynder på et nyt studium, kan det være svært at overskue det hele. Man oversvømmes de første dage af informationer, og det kan være svært at finde ud af, hvad der er vigtigt, og hvad der måske ikke skal have så høj prioritet i den nye hverdag. Hvis man ikke har Latin A og Græsk A i forvejen, har man på 1. semester fire fag: Latin, Bibelkundskab, Almen Filosofi samt Etik og Religionsfilosofi. Man skal til eksamen i Bibelkundskab og Etik og Religionsfilosofi efter 1. semester, og det betyder, at man skal komme godt ind i disse fag. Det vil være en god at idé hurtigt at få etableret en stabil læse- og arbejdsrytme. Man kan have en læsegruppe, som man diskuterer fagene med, og/eller man kan få sig en fast læseplads på et af bibliotekerne. Eksamen i Almen Filosofi og Latin ligger efter 2. semester altså ved sommereksamen (Latin 1 bestås ved aktiv undervisningsdeltagelse, dvs. præsens 75 % af latintimerne og aflevering af 3 skriftlige opgaver. Kan man ikke honorere dette, skal man aflevere en skriftlig eksamensopgave.) Almen Filosofi, Bibelkundskab og Latin er førsteårs- eller stopprøver. Stopprøve betyder, at disse fag skal være bestået inden udgangen af 4. semester, dvs. inden sommeren Latin: I dette fag begynder man helt fra bunden. Det vil sige, at har man ingen forkundskaber i latin, har man mulighed for at få det hele med fra begyndelsen. Har man haft noget før, har man mulighed for at friske det op. Bibelkundskab: Faget strækker sig over et semester, og man når her at gennemgå store dele af Bibelen fra alfa til omega. Til hver undervisningsgang læses et stykke af Bibelen, som bliver gennemgået på holdet. Der bliver taget stilling til betydningen af det, der står, den kontekst, det er skrevet i, og den relevante forskningshistorie. Faget er delt i to: Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente (GT og NT). Almen Filosofi: Faget strækker sig over to semestre, og man gennemgår filosofien fra førsokratikerne og til moderne tid. Man får en indføring i filosofiske begreber og problemstillinger og nogle forskellige svar på de store spørgsmål, som filosoffer altid har stillet. Etik og Religionsfilosofi: Dette fag strækker sig over tre semestre, inddelt i 2 dele med eksamen efter begge. Første del er ét semester og Anden del er to semestre. I Etik og Religionsfilosofi første del gennemgår man blandt andet Søren Kierkegaards Philosophiske Smuler og de klassiske gudsbeviser. Læsegruppe: Det er en god ide at få etableret en læsegruppe hurtigt. Det er nyttigt især i sprogfagene, og det er også godt i andre fag. Vent ikke med at danne en gruppe til lige inden eksamen, da det ikke er sikkert, at man arbejder særlig godt sammen, og det er surt først at opdage dette, når man sidder midt i eksamenslæsningen. 12

13 Undervisning: Der undervises i 14 uger. I efterårssemestret starter undervisningen i uge 36 med ferie i uge 42, og i forårssemestret starter undervisningen i uge 5, med ferie i påskeugen. På universitetet bruger man det såkaldte akademiske kvarter, der betyder, at undervisningen først begynder kvart over hel. Sørg alligevel for at møde i god tid, så man har mulighed for at sige hej til hinanden, få sat sig ned, taget bøgerne frem og spidset ørerne. Har man mange spørgsmål, er det en god idé at opsøge underviseren efter timerne. Sørg også for at blive lidt efter undervisningen og få talt med de medstuderende. Eksamensinformation: Der vil det første år blive afholdt omkring 1-2 eksamensinformationsmøder v. studievejlederne. Hér orienteres om eksaminernes udformninger, pensa osv. Oven i dette vil studievejlederne give gode råd til den gode eksamenslæsning. DE TOLV BUD 1. Læs Bibelen 2. Spis i kantinen 3. Drik i baren 4. Dan læsegruppe 5. Klø på! Det er hårdt i starten 6. Brug lektiecafeén 7. Læs på biblioteket 8. Mød op til undervisning 9. Bliv og hyg efter undervisningen 10. Kom i foreningerne 11. Læs studieordningen og kend KUnet 12. Nyd din studietid 13

14 BACHELORUDDANNELSEN I TEOLOGI Nedenstående er et vejledende bachelorskema for studerende uden forkundskaber i latin og græsk. Forløbet på 1. og 2. semester er obligatorisk. Studerende uden forkundskaber i latin og græsk: Semester Fag ECTS Timer Latin timer Latin timer Græsk timer Græsk timer Det Nye Testamentes Eksegese timer Det Nye Testamentes Eksegese timer Det Nye Testamentes Eksegese timer BAprojekt 15 3 timer Bibelkundskab 10 4 timer Hebraisk 1 4 timer Hebraisk timer Det Gamle Testamentes Eksegese timer Det Gamle Testamentes Eksegese timer Almen Filosofi 1 2 timer Almen Filosofi timer Etik og Religions Filosofi, Første del 5 2 timer Etik og Religions Filosofi, Anden del (1) 2 timer Etik og Religions Filosofi, Anden del (2) 10 3 timer Dogmatik med Økumenisk Teologi 1 3 timer Dogmatik med Økumenisk Teologi timer Praktisk Teologi 15 4 timer ECTS i alt Timer i alt Kirke- og Teologihistorisk Metode 5 2 timer Kirke- og Teologi historiske Perioder timer Kirke- og Teologi historiske Perioder timer Kirke- og Teologi historiske Perioder timer Valgfag 15 2 timer På de næste sider finder du informationer om de forskellige fag. Undervisningen på bacheloruddannelsen opøver de grundlæggende færdigheder i de enkelte fag og har normalt form af kurser, der strækker sig over et eller flere semestre. Bacheloruddannelsen er normeret til 6 semestre (3 årsværk) for studerende, der i forvejen har latin og græsk på gymnasialt A-niveau, og 8 semestre (4 årsværk) for studerende, der skal supplere deres sprogniveau se nedenfor. Der gives en indføring i de teologiske hoveddiscipliner: Det Gamle Testamentes Eksegese, Det Nye Testamentes Eksegese, Kirke- og Teologihistorie, Dogmatik med Økumenisk Teologi, Etik og Religionsfilosofi samt faget Praktisk Teologi. Bacheloruddannelsen kvalificerer først og fremmest til optagelse på en kandidatuddannelse. På kandidatuddannelsen i teologi videreføres bacheloruddannelsens bredt orienterende studier med selvstændige, specialiserede studier. 14

15 Latin og Græsk Studerende, der ikke har latin og græsk på gymnasialt A-niveau, skal aflægge prøve i disse to sprog. Undervisningen er indpasset i skemaet for bacheloruddannelsens første semestre. Latin skal være bestået, inden man aflægger prøverne i Kirke- og Teologihistoriske Perioder 1-3. Derudover skal latin og græsk være bestået, inden man aflægger prøve i Dogmatik med Økumenisk Teologi og i Det Nye Testamentes Eksegese. Bemærk, at prøven i Latin indgår i førsteårsprøven. Stopprøve/førsteårsprøven Studerende på bacheloruddannelsen i teologi har førsteårsprøve i Bibelkundskab, Almen Filosofi og Latin og skal have bestået disse prøver inden bestemte frister. For at fortsætte på studiet skal man have bestået sine stopprøver senest ved udløbet 4. semester efter studiestart. Eksamen i Bibelkundskab ligger ifølge studieplanen efter 1. semester og eksamen i Almen Filosofi og Latin ligger efter 2. semester. Kursuskataloget giver oplysning om semesterets undervisning. Kataloget kan findes via KUnet. Studieordning I studieordningen kan du læse mere om de enkelte fag, undervisning og eksamen. Studieordningen beskriver opbygningen af din uddannelse, regler for denne samt faglige mål. Læs den for at planlægge dit uddannelsesforløb og din læsning samt kende dine pligter og muligheder. Den findes på se under studenterinformation. Fagligt ud over fagene Allerede ved sprogundervisningen er det en god idé at finde sammen i læsegrupper, hvor man ikke blot kan hjælpe hinanden med at»knække de svære nødder«, men også få ekstra øvelse i selv at give en mundtlig oversættelse, parafrase eller fremstilling. Derudover kan læsegruppen danne ramme om de diskussioner, der ikke altid er tid til i undervisningen, men som giver inspiration og udfordringer til den enkelte. I øvrigt er det altid en god idé at supplere sin undervisning med deltagelse i forskellige arrangementer: Mød op til nogle af de gæsteforelæsninger og temadage, der arrangeres på fakultetet, gå til foredrag i Teologisk Forening eller Studenterkredsen etc. Det er ligeledes en god idé tidligt i studiet at overveje, om man vil tage et eller to semestre i udlandet. Forberedelserne tager lang tid, men udbyttet af et studieophold i udlandet er altid stort og kvalificerende. Den internationale vejleder giver gerne information om, hvordan man kommer i gang med planlægningen. 15

16 VEJLEDENDE UGEPLANER En universitetsuddannelse er for de fleste noget ganske nyt. I forhold til gymnasiale uddannelser indgår meget selvstudium, og der kræves derfor megen selvdisciplin. For at lette overgangen fra den gymnasiale uddannelse til universitetet har vi udarbejdet nogle eksempler på ugeskemaer. I disse kan du finde vejledning i at planlægge din tid. Skemaerne er eksempler og blot vejledende. Derfor vil de muligvis ikke svare til din egen undervisningsplan. Du kan med inspiration fra skemaerne selv udforme din egen ugeplan. Til dette vil du altid kunne få hjælp fra studie- og karrierevejlederne. Du kan altid finde dit personlige skema på KUnets forside. 1. semester Teologisk Forening semester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Almen Filosofi Almen Filosofilæsegrupplæsegruppe Latin Latin- Latin Latin Latin Bibelkundskab Latin Bibelkundskab Etik og Religionsfilosofi Bibelkund skab Mad/Kantine Mad/Kantine Fagrådsmøde Mad/Kantine Mad/Kantine Latin (Lektiecafé) Latin (Lektiecafé) Etik og Religionsfilosofi Almen Filosofi Faglig fredag Etik og Religionsfilosofi -læsegruppe Bibelkundskablæsegruppe Bibelkundskab Bibelkundskab -læsegruppe Fredagsbar Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Latinlæsegruppe (Lektiecafé) Latin Latin (Lektiecafé) Latinlæsegruppe Latin Latin Latin Kirke- og Teologihistorisk Metode Latin Etik og Religionsfilosofi Metode Mad/Kantine Mad/Kantine Fagrådsmøde Mad/Kantine Mad/Kantine Etik og Religionsfilosofi Etik og Religionsfilosofi Etik og Religionsfilosofi Almen filosofi Faglig fredag Almen Filosofi Metode Almen Filosofi Metode Fredagsbar Teologisk Forening De grå kasser er enten enkeltforberedelse, læsegruppeforberedelse eller lektiecafé, de sorte kasser er undervisning og de hvide kasser er resten. Latin Latin Almen Filosofi

17 UNDERVISNINGSFORMER Undervisningen på bacheloruddannelsen foregår på hold, hvis størrelser kan variere betydeligt afhængigt af fagets karakter og undervisningsformen. I tilknytning til undervisningen kan det være en god ide at danne mindre læsegrupper, hvor man har lejlighed til at drøfte dele af pensum igennem. I nogle fag på bacheloruddannelsen kan deltagelse i undervisning indgå i eksamen. Afløsning af eksamenspensum forudsætter aktiv deltagelse i undervisningen (75 % af de afholdte timer registreret ved protokol) samt udarbejdelse af en eller flere skriftlige opgaver efter nærmere bestemmelser. På kandidatuddannelsen sker undervisningen i form af kernefagskurser (à 12 ECTS) og specialiseringskurser (à 15 ECTS). I disse kurser kan undervisningen være tilrettelagt som forelæsning, øvelse, kollokvium eller tekstgennemgang; det enkelte kursus vil i reglen forme sig som en kombination af disse undervisningstyper. I visse tilfælde tilbydes undervisning i form af kompakte kurser og sommerkurser af kort varighed og placeret uden for semestrene. Et antal kurser gives på engelsk. EVALUERING Der holdes midtvejsevaluering på alle hold hvert semester. Alle kurser slutevalueres elektronisk. Der skrives endvidere en slutrapport af underviseren, som sendes til Studienævnet, der drøfter evalueringer og rapporter. Studielederen skriver en tilbagemelding til undervisere og studerende, og denne tilbagemelding offentliggøres på hjemmesiden. ECTS ECTS står for European Credit Transfer and Accumulation System. Det er system til meritoverførsel inden for videregående uddannelser. Systemet er udviklet til at beskrive arbejdsbelastningen ved de fagelementer, der indgår i en videregående uddannelse. ECTS-systemet er en fælles europæisk standard, og det kan derfor bruges ved meritoverførsel af studieperioder gennemført ved forskellige uddannelsesinstitutioner i udlandet eller i Danmark. ECTS indgår som en af målsætningerne i Bologna-deklarationen, og alle danske videregående uddannelsesinstitutioner skal anvende ECTS-pointsystemet. ECTS omfatter følgende hovedelementer: ECTS-point, som er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af et givet kursus eller uddannelsesforløb er normeret til. ECTS-point måler ikke fagligt niveau eller sværhedsgrad, men udelukkende arbejdsbelastning. 60 ECTSpoint udgør et årsværk. 17

18 ECTS-fag/kursusbeskrivelser, der giver oplysninger om de enkelte kursers og uddannelsesforløbs niveau, mål, indhold mv. ECTS-karakterskalaen, der kan anvendes til at omregne udenlandske karakterer til danske karakterer og omvendt. Fagene på BA i teologi har følgende point, i alt 180 ECTS + 60 ECTS (Latin og Græsk): Bibelkundskab (10 ECTS), Hebraisk (10 ECTS), Det Gamle Testamentes Eksegese 1-2 (10 ECTS), Det Nye Testamentes Eksegese 1-3 (30 ECTS), Kirke- og Teologihistorisk Metode (5 ECTS), Kirke- og Teologihistorisk Perioder 1-3 (30 ECTS), Almen Filosofi (10 ECTS), Etik og Religionsfilosofi 1-2 (15 ECTS), Dogmatik med Økumenisk Teologi (15 ECTS), Praktisk Teologi (15 ECTS), Valgfag (15 ECTS) og BA-projekt (15 ECTS). Derudover tæller Latin og Græsk hver 30 ECTS. STUDIEADMINISTRATIONEN Studie- og eksamenskontoret I de tilfælde, hvor spørgsmål vedrørende undervisning og eksamen ikke kan besvares via Selvbetjeningen på KUnet eller i Studentervejledningen, kan du kontakte Studie- og Eksamenskontoret. Michelle Rommedahl og Maj-Britt Johannsen, uddannelse@teol.ku.dk, Træffes efter aftale, lokale 049 Studienævnskontoret varetager de daglige opgaver under Studienævnet. Dispensationsansøgninger til Studienævnet vedr. studieaktivitet, udlandsophold, meritansøgning, eksamensforhold osv. afleveres til studienævnskontoret. Adresse: Studienævnet for Teologi, Købmagergade 44-46, st., vær. 050, 1150 København K. Bente Guldsborg, studienævnssekretær, fuldmægtig. studienaevnet@teol.ku.dk Træffes efter aftale, lokale 050. Jesper Tang Nielsen, studienævnsformand. jtn@teol.ku.dk Træffes efter aftale, lokale

19 STUDENTERVEJLEDNINGEN Alle fakultetets studerende er velkomne med spørgsmål og henvendelser angående deres studium. Det gælder, uanset om din henvendelse handler om faglige spørgsmål, studieplanlægning og valg undervejs i studiet, eksamensangst og personlige forhold, karriereovervejelser om kompetencer og job eller praktiske forhold. Du kan få hjælp til KUnet, ID-kort, undervisningstilmelding, eksamenstilmelding, brugeroprettelse til PC, print og kopi faciliteter, og meget andet. Studentervejledningen ligger i stueetagen. Studie- og karrierevejledningen varetages af fire studerende (to for hhv. Afrikastudier og to for Teologi) i samarbejde med studienævnssekretariatet, den internationale vejleder og fakultetets AC-vejleder. Studie- og karrierevejlederne er underlagt tavshedspligt. Studerende er altid velkomne i træffetiden med store og små spørgsmål. Er der brug for en længere samtale, skal du aftale en tid i forvejen. Studievejledningens åbningstider (Efterårssemesteret 2014) Mandag-torsdag kl. 10:00-13:00 Fredag Lukket Åbningstiderne ændres løbende, se derfor: (Hér kan du også se åbningstiderne for personlige samtaler.) Studie- og karrierevejledere (Teologi) Carsten Mølgaard Hansen og Anders Martin Lauritsen. Tlf.: , studievejleder@teol.ku.dk Anja Mee Foldberg, AC-vejleder, amf@teol.ku.dk Med udgangspunkt i din situation vejleder vi om Studieplanlægning, valg og muligheder undervejs i uddannelsen Karrierevejledning og kompetenceafklaring Studietekniske forhold som dispensation, merit og eksamensregler Studie- og eksamenskompetencer Funktionsnedsættelse og studieliv fx depression og stress Personlige og studiemæssige problemer Du kan afhente eksemplarer af Fagbeskrivelser og litteraturvejledninger til hvert af fagene Folderen Skriftlige opgaver en regelguide i forbindelse med opgaveskrivningen. Folderen Jeg vil ud Pjecer om eksamen, barsel, stress etc. fra Studenterrådgivningen Klagevejledning, specialevejledning og meget mere Læs mere på vores hjemmeside og hent tips til studieteknik på 19

20 Karrierevejledning Efter endt bacheloruddannelse kan man søge arbejde. Bachelorarbejdsmarkedet er dog ikke særligt stort i Danmark. De fleste vælger at søge optagelse på kandidatuddannelsen i Teologi. Man kan også søge ind på andre kandidatuddannelser. Det Teologiske Fakultet har fx de internationale kandidatuddannelser Religious Roots of Europe og African Studies. For disse samt alle andre kandidatuddannelser skal man undersøge optagelsesbetingelserne, hvilket kan have indflydelse på fx valg af valgfag. Kandidatuddannelsen i teologi består af to års studier fordelt på fem obligatoriske fag (hver af et omfang af 12 ECTS), et valgfag (30 ECTS) og et speciale (30 ECTS). Disse dele absolveres i den rækkefølge, den studerende foretrækker dog skal specialet ligge til sidst. Ved overgangen til kandidatuddannelsen vil studievejlederne udsende information herom, men man kan orientere sig nærmere ved at læse i studieordningen eller henvende sig i studievejledningen. Efter bestået kandidatuddannelse tituleres man cand.theol. Man er da færdiguddannet teolog med kvalifikationer til såvel videre studier (ph.d.) som erhvervsarbejde. Som cand.theol. er man også kvalificeret til optagelse på Pastoralseminariet og herefter til ansættelse som fx præst i den danske folkekirke. Du er velkommen i Studie- og karrierevejledningen til en samtale, hvis du overvejer at skifte uddannelse efter din bachelor eller at søge arbejde. Se også afsnittet om studie- og karrierevejledningen andetsteds. Vi henviser også til: Studenterrådgivningen Studenterrådgivningens formål er at yde gratis social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning og behandling til studerende på de videregående uddannelser i forbindelse med deres uddannelsesmæssige situation. De ansatte er psykologer, socialrådgivere med psykoterapeutisk efteruddannelse og psykiatriske speciallægekonsulenter. På hjemmesiden findes bl.a. foldere med temaer som perfektionisme, stress, eksamen, alkohol, specialeskrivning og barsel. Studenterrådgivningen har udviklet en gratis eksamensangst-app. Studenterambassadøren Studenterambassadøren er en person, der kan varetage de studerendes interesser, og som er uafhængig af Københavns Universitet, herunder den daglige ledelse, bestyrelsen, de ansatte og de studerende. Studenterambassadøren har en ombudsmandsfunktion og kan kontaktes af studerende, der har brug for hjælp eller vil klage over en afgørelse, en eksamen eller andre forhold efter først at have kontaktet egen institut/fakultet. 20

21 UDLANDSOPHOLD Du har følgende muligheder for udlandsophold i løbet af din studietid: Studieophold Praktikophold Feltarbejde Teologistuderende har rigtig gode muligheder for at studere et eller to semestre ved et udenlandsk universitet. Inden opholdet skal du søge Studienævnet om en forhåndsgodkendelse på de fag du ønsker at følge. Efter opholdet skal du søge om at få meritoverført fagene som fx BAvalgfag (15 ECTS) + et andet BA-fag (ca. 15 ECTS) på bacheloruddannelsen eller KA-valgfag (i alt 30 ECTS) på kandidatuddannelsen. Det er muligt at tage på to udlandsophold i løbet af studiet, dvs. ét på bacheloruddannelsen og ét på kandidatuddannelsen. Det er en god ide at planlægge et studieophold i god tid, gerne 1-2 år i forvejen. Opsøg den internationale vejleder og få råd og vejledning samt folderen Studieophold i udlandet. Der afholdes informationsmøde om ophold i udlandet hvert semester. Se opslag på fakultetet samt hjemmesidens kalender. Læs mere på uddannelsessiderne på KUnet og kontakt den internationale vejleder Mette Juhl Vedel, mjv@teol.ku.dk, tlf , træffes efter aftale. 21

22 FUNKTIONSNEDSÆTTELSE Oplever du vanskeligheder med at studere på samme vilkår som dine medstuderende? Er du i tvivl om, hvilke muligheder du har for støtte eller dispensation? Mange studerende oplever på grund af en funktionsnedsættelse som fx ordblindhed, nedsat hørelse, svagt syn eller andre fysiske eller psykiske lidelser et behov for støtte eller dispensation for at kunne gennemføre deres uddannelse på lige fod med andre studerende. På hjemmesiden kan du læse mere om, hvilke muligheder du har på Københavns Universitet. Københavns Universitets SPS-enhed kan blandt andet hjælpe dig med: vejledning om Specialpædagogisk Støtte at afdække dine behov og muligheder for Specialpædagogisk Støtte at udfylde dit ansøgningsskema at tolke det svar du får på din ansøgning at få repareret/erstattet hjælpemidler der går i stykker, bliver stjålet m.m. vejledning om forlængelse af støtte. Fakultetets kontaktperson kan hjælpe og vejlede dig om lokale forhold i øvrigt, fx: lokaleforhold i forbindelse med undervisningen specifikke begrænsninger, der kan have betydning for dine muligheder for at gennemføre konkrete uddannelser dispensationer i forbindelse med eksamen, studieaktivitetskrav, krav om maksimal studietid alternative studieplaner fagstøttepersoner, når du har fået bevilliget støtte. Kontakt AC-vejleder Anja Mee Foldberg, amf@teol.ku.dk 22

23 STUDIEINFORMATIONER Årgang 2014: Tjek studiestartssiden på IT-brugerrum: Det Teologiske Fakultet har et IT-brugerrum for studerende. Lokalet findes ved aud. 2 og opgangen er i bagerste gård. Du skal henvende dig i Studentervejledningen for at få en kode, der giver adgang til PC'erne, scanner og printer. Fotokopier og print: Det teologiske bibliotek har på alle tre afdelinger fotokopi og printfaciliteter, spørg bibliotekspersonalet efter brugeranvisninger. Du skal henvende dig i Receptionen for at blive oprettet som bruger. Vejledning til webpay findes på IT-afdelingens hjemmeside ID-kortet, som alle studerende modtager ved studiestart, kan ved brug af pinkode give adgang til afdelingsbibliotekerne, til døren i porten i Købmagergade 44 samt til studenterfaciliteterne (fagråd, IT-brugerrum m.m.) i Sct. Andreas bygningen, Købmagergade 44. Mister du ID-kortet, skal du henvende dig til ID-kortenheden i Nørregade 10, Museumshuset, , tlf Se mere på Kursuskatalog: Hvert semester opdateres kursuskataloget med en oversigt over semesterets undervisning. Kursuskataloget kan findes på Undervisningsmateriale: Underviserne kan vælge at anvende grundbøger, trykte kompendier eller elektroniske kompendier. Grundbøger anskaffer den studerende selv. Trykte kompendier købes hos Atheneum Academic Books, Nørregade 6. Elektroniske kompendier ligger i Absalon. Bokse: Bokse til opbevaring af bøger og andet findes på alle etager. Bokse kan lejes flere semestre ad gangen hos mod betaling. Det trådløse netværk: Der er adgang til trådløst netværk på fakultetets biblioteker. Vejledning til installation af det trådløse netværk findes på IT-afdelingens hjemmeside Læsepladser: Der findes læsepladser på biblioteket. Læs mere herom på bibliotekets hjemmeside 23

24 BIBLIOTEK Fakultetets bibliotek er spredt på 3 etager, ud mod Købmagergade. Bibliotek for Kirkehistorie på 1. sal, Bibliotek for Bibelsk Eksegese på 2. sal og Bibliotek for Systematisk Teologi på 3. Almen Læsesal ligger på 2. sal bag Bibliotek for Bibelsk Eksegese (vær. 210). Søren Kierkegaard Biblioteket har adresse på Søren Kierkegaard Forskningscenteret, Vartov, Farvergade 27D. Biblioteket er et præsensbibliotek fortrinsvis for lærere og studerende, og der er intet hjemlån. Bøgerne kan dog lånes internt til lærerkontorer og læsepladserne i Købmagergade Bibliotekarerne har kontorer på 2. sal bag Bibliotek for Bibelsk Eksegese: Henrik H. Laursen Tlf: , hhl@teol.ku.dk, vær 201 Archana Sharma Tlf: , ash@teol.ku.dk, vær 202 Træffetid: Mandag til fredag mellem kl. 9 og 15. Hjemmeside: Her finder du mange elektroniske ressourcer, som du også har adgang til hjemmefra. Adgang: Studiekortet giver adgang til biblioteket samt studenterfaciliteterne. Låneregler: Bøgerne kan ikke lånes med hjem. Bøgerne kan lånes internt til en af de mange læsepladser på biblioteket. Når du låner en bog, skal du markere med en låneseddel på bogens plads. Sedlen skal være udfyldt med præcis og udførlig låneinformation husk opstillingssignatur. Lånetiden er 2 mdr., hvorefter lånet skal fornys. Bøger, som anbefales i forbindelse med undervisningen, sættes ofte på "semesterhylde" i lærerens navn. Bøgerne står således samlet og der tillades kun dagslån fra disse hylder. Læsepladser anvises i begyndelsen af hvert semester efter ansøgning enten pr. (bs@teol.ku.dk). Tidsfristerne for disse annonceres i god tid med en fællesmail husk at læse din officielle KU-mail eller sørg for at få den omdirigeret. Læsepladser skal aktivt fornys hvert semester. En læseplads deles som regel med andre og er således en "base" for boglån, men ikke en reserveret plads. Specialeskrivere kan få deres eget bord. Alle har ret til at sætte sig ved et ledigt bord. Derfor skal man også rydde op efter sig. Kopiering finder sted på kopimaskinerne på etagerne. 24

25 UNIVERSITETETS OG FAKULTETETS STYRELSE Universitetsledelsen: Universitetsbestyrelsen Rektoratet og universitetsdirektør (direktion) Ledelsesteam (dekaner og direktion) Fakultetsledelsen: Dekanatet (Daglig ledelse: dekan, prodekan og sekretariatschef) Ledelsesgruppe (dekanat, studieledere, afdeling-, center- og administrationsledere) Akademisk Råd Studienævnene Afdelingerne (Afd. for Kirkehistorie, Bibelsk Eksegese og Systematisk Teologi) Universitetsbestyrelsen Bestyrelsen er den øverste ledelse på universitetet. Bestyrelsen står for godkendelse af universitetets budget, vedtægter, strategisk ledelse, ansættelse af rektor mv. Den består af seks eksterne medlemmer, to studerende, to undervisere og en teknisk-administrativ person. Bestyrelsesformanden vælges mellem de eksterne medlemmer. For tiden bestrider dr.med. og administrerende direktør for Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen posten. Rektor Universitetet ledes af rektor, som er ansat af bestyrelsen. Professor Ralf Hemmingsen er Københavns Universitets nuværende rektor. Rektor ansætter de seks dekaner som ledere af de seks fakulteter: det teologiske, samfundsvidenskabelige, juridiske, sundhedsvidenskabelige, naturog biovidenskabelige og det humanistiske. Københavns Universitets rådgivende forsamling, Senatet Københavns Universitets rådgivende forsamling er Senatet. Senatet består af repræsentanter fra alle fakulteter, der vælges af og blandt fakulteternes Akademiske Råd. Derudover består senatet af rektoratet (rektor og de to prorektorer), universitetsdirektøren og de seks dekaner. Senatet rådgiver rektor, ledelsesteamet og universitetsbestyrelsen om alle sager vedr. universitetsområdet. I 2014 har Det Teologiske Fakultet følgende valgte medlemmer af Senatet: professor Niels Henrik Gregersen, stud.theol Anders Martin Lauritsen og studiechef Maj-Britt Johannsen. Dekan Dekanen er leder af fakultetet. Dekanen på Det Teologiske Fakultet er professor, dr.theol Kirsten Busch Nielsen. Dekanen fastlægger budgettet og har det overordnede ansvar for fakultetet. Daglig ledelse: Kirsten Busch Nielsen, dekan kbn@teol.ku.dk Jesper Tang Nielsen, prodekan jtn@teol.ku.dk Torben Rytter Kristensen, sekretariatschef trk@teol.ku.dk 25

26 Akademisk Råd Akademisk Råd på teologi består af fire valgte undervisere og to studerende samt dekanen. Ud over disse deltager der også repræsentanter fra TAP erne samt fakultetets ledelse. Akademisk Råd opgave er dels at rådgive dekanen om den interne fordeling af bevillinger, forskning, uddannelse og planer for vidensudveksling samt at indstille til bedømmelsesudvalg i (VIP-) ansættelsessager og tildele ph.d.-grader, doktorgrader og priser. I 2014 har Akademisk Råd følgende medlemmer: professor Niels Henrik Gregersen, professor Lauge O. Nielsen, professor Gitte Buch-Hansen, centerleder, lektor Stig Jensen, stud.theol Michael Hvistendahl Munch, stud.theol Anders Martin Lauritsen og dekan, professor Kirsten Busch Nielsen. Studienævn Studienævnet på teologi består af tre valgte undervisere og tre valgte studerende. Studienævnet bestemmer inden for de gældende regler, hvordan undervisningen skal tilrettelægges. Her planlægges undervisningstilbud, og her er ansvaret for studie- og eksamensordninger osv. Desuden behandles alle dispensationsansøgninger fra de studerende, der ønsker at gøre noget andet, end de almindelige bestemmelser foreskriver. Studienævnet skal løbende evaluere undervisningen og har i øvrigt høringsret ved evt. fastsættelse af nye generelle regler for uddannelsen. I 2014 har Studienævnet følgende medlemmer: Professor, studieleder Jesper Tang Nielsen (formand), professor Mette Birkedal Bruun, professor Bent Flemming Nielsen, stud.theol. Christine Damgaard Jensen (næstformand), stud.theol. Hans Ahlmann-Ohlsen og stud.theol. Aske E. Olsen. Afdelingerne Hver afdeling ledes af en afdelingsleder i det daglige. Underviserne på afdelingen udgør afdelingens bestyrelse. I afdelingsbestyrelserne har fagrådet på teologi to valgte medlemmer. På afdelingen anskaffes bøger til bibliotekerne og arrangeres gæsteforelæsninger. På afdelingerne foregår yderligere detailplanlægningen af undervisningen, før undervisningsplanen sendes til godkendelse i Studienævnet. Afdeling for Kirkehistorie (1. sal) Afdelingsleder: Carsten Selch Jensen Afdeling for Bibelsk Eksegese (2. sal) Afdelingsleder: Heike Omerzu Afdeling for Systematisk Teologi (3. sal) Afdelingsleder: Jakob Wolf VIP-service (fælles for hele fakultetet) Lokale 151, 1. sal sekr@teol.ku.dk 26

27 UNDERVISERE OG DERES FORSKNINGSOMRÅDER Adresse, tlf. og træffetider kan findes på Afdeling for Kirkehistorie Afdelingsleder: Carsten Selch Jensen Professorer: Mette Birkedal Bruun: Steffen Kjeldgaard-Pedersen: Lauge O. Nielsen: Tine Reeh: Anna Vind: Adjungerede professorer: Carl Axel Aurelius: Christian Gottlieb: Lektorer: Carsten Selch Jensen: Niels Kastfelt: Ninna Jørgensen: Nils Holger Petersen: Undervisningsadjunkt: Eva Louise Lillie: Studielektor: Lars Christian Vangslev: Cistercienserordenens tekster i og 1600-tallet, Historieopfattelse, Reformtanken. Lov, frihed og kirke i Luthers teologi, nyere tysk, dansk og finsk Luthertolkning, dialektisk teologi, Tidehverv. Middelalderens kirke- og teologihistorie, særligt i Frankrig; desuden 1600 og 1700-tallets teologi- og idéhistorie. 20. århundredes kirkehistorie. Dansk kirkehistorie. Historiografi. Lutherreception. Grundtvigreception. Forholdet ml. kristendom og kultur i det 20. århundrede. Reformationshistorie. Luthers teologi og moderne Lutherreception. Sprog, tro og religion, kirkekunst, Reformationen og svensk kirkehistorie. Nyere russisk og østeuropæisk kirkehistorie Senmiddelalderens og reformationstidens religiøse liv og fattigforsorg, korstog og kristianisering i høj- og senmiddelalder, særligt i de baltiske lande. Afrikas kirkehistorie, ikke-europæisk kirkehistorie, missionshistorie, historieteori og historiografi De ti bud i den kirkelige tradition, Luthers prædiker og Vesterlandsk mystik som genstand for moderne beskæftigelse. Middelalderliturgi, -musik og -drama, med særligt henblik på forholdet mellem teologi og musik i kirkehistorien. Kirke- og Teologihistorie Latin 27

28 Afdeling for Bibelsk Eksegese (GT: Det Gamle Testamente, NT: Det Nye Testamente) Afdelingsleder: Heike Omerzu. Professorer: Gitte Buch-Hansen, NT: Troels Engberg-Petersen, NT: Anne Gudme, GT: Thomas Hoffmann: Jesper Høgenhaven, GT: Mogens Müller, NT: Jesper Tang Nielsen, NT: Heike Omerzu, NT: Lektorer: Ingrid Hjelm, GT: Søren Holst, GT: Undervisningsadjunkt: Karen Martens: Studielektor: Carsten Weber-Nielsen: NT i dets filosofiske kontekst, nytestamentlig kønsforskning. Moderne fortolkningsteori, NT i den jødiske og græskromerske kontekst og den tidlige kristne formaning. Eksilideologi i GT, død og begravelse i GT, gammeltestamentlig religion, ritualer i GT, ritualteori, gavegivning og magi i GT. Koranstudier Qumran, Dødehavsskrifterne. Den græske oversættelse af GT, forholdet mellem NT og GT, NT s tilblivelse og den ældste kristendoms historie. Johannesevangeliet, Aristoteles og Joh, antik og rabbinsk jødedom, moderne kristendomsfortolkning i film og fjernsyn. Det lukanske dobbeltværk, forholdet mellem den tidlige kristendom og det romerske imperium, kristologi. Litterære læsninger, Israels historie, forholdet mellem jøder og samaritanere, samt samaritansk historie og litterære traditioner. Fortolkningen af GT og den jødiske baggrund for kristendommen, prim. i Dødehavsrullerne, herunder de teologiske forestillinger og det hebraiske sprog. Hebraisk Græsk 28

29 Afdeling for Systematisk teologi (ER: Etik og Religionsfilosofi, DO: Dogmatik, PT: Praktisk Teologi, ST: Systematisk Teologi) Afdelingsleder: Jakob Wolf. Professorer: Niels Jørgen Cappelørn, ST: Iben Damgaard, ER: Niels Henrik Gregersen, DO: Arne Grøn, ER: Marlene Ringgaard Lorensen, PT: Bent Flemming Nielsen, DO: Kirsten Busch Nielsen, DO: Christine Svinth-Værge Pöder, DO: Claudia Welz, ER: Adjungerede professorer: Lisbet Christoffersen, PT: Jørgen Schøler Nielsen, ST: George Pattison, ST: Lektorer: Joakim Garff, ST: Anders Holm, PT: Carsten Pallesen, ER: Hans Raun Iversen, PT: Jon Bartley Stewart, ST: Johanne Stubbe Teglbjærg, DO: Pia Søltoft, ER: Jakob Wolf, ER: Undervisningsadjunkt: Peter Busch-Larsen: Søren Kierkegaard-studier. Kierkegaard. Kierkegaards gendigtning af bibelske figurer. Synlighed og transcendens i religions, kunst og etik. Luthers teologi, forholdet mellem videnskab og religion. Kierkegaard, Hegel og subjektivitetsforskning. Prædikenlære (Homiletik). Interpretationen af Karl Barths teologi. Moderne performative ritualteorier. Prædikenen som kommunikativ begivenhed. Teologisk antropologi, syndslære, ekklesiologi, sakramentslære, især nadverlære, Dietrich Bonhoeffers teologi, økumenisk teologi. Karl Barths teologi. Lutherreception i det 20. århundredes reformationsteologi. Etik, religionsfilosofi, hermeneutik, Kierkegaard, tysk og fransk fænomenologi, jødisk religionsfilosofi. Kirke- og religionsret. Islam i Europa, islamiske bevægelser i Mellemøsten, kristne-muslimske relationer. ER, DO, PT og Kierkegaard-studier. Søren Kierkegaard-studier. Kierkegaard og Grundtvig. Forholdet mellem det bibelske ord og teologien på en ene side og den moderne forståelse af Gud, menneske, verden og samfund på den anden. Kirkeforståelse i folkekirken. Ritualernes teologi og terminologi i ordinationen i kirkerne i norden. Kirke, stat og individer i et multireligiøst samfund. Søren Kierkegaard-studier. Eksistens, sundhed og teologi. Håbsteologi, Treenighedsteologi. Den fænomenologiske analyse af kærlighedens kendetegn Den dialektiske evaluering af naturlig teologi. Skabelsesfilosofi og darwinisme. Bio-etik i Kierkegaards forfatterskab. Almen Filosofi og Etik & Religionsfilosofi. 29