D E T T E O L O G I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Teologernes Rusguide Foto: Adam Garff

Transkript

1 D E T T E O L O G I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Teologernes Rusguide 2016 Foto: Adam Garff

2 Teologernes Rusguide 2016 v. Studie- og Karrierevejledningen Sendes til alle, der er optaget på bacheloruddannelsen i teologi ved Det Teologiske Fakultet i

3 VELKOMMEN TIL TEOLOGI Tillykke med dit nye studium. Denne guide er en hjælp til dig, der skal til at begynde på bacheloruddannelsen. Guiden indeholder information, vejledning og gode råd til din kommende tid som studerende. Husk at deltage i introduktionsaktiviteterne, der bidrager til, at du både fagligt og socialt får en god begyndelse. At læse teologi er en fuldtidsbeskæftigelse. Det er en livsstil. Det lægger beslag på alle dine kræfter og din tid. Men nyd det. Det er værd at satse på. Vi glæder os til at se dig. Studie- og karrierevejlederne ved Det Teologiske Fakultet INDHOLD Velkommen til teologi 3 Dekanens velkomst 4 Studielederens velkomst 5 Fagrådets velkomst 6 Hvad er teologi? 7 Tutorordningen 9 Mentorordningen 10 Ruskursus Søndre Campus KUA3 12 Guide til første semester 14 Bacheloruddannelsen i teologi 16 Undervisningsformer 18 Evaluering 19 ECTS 19 Studieadministrationen 20 Studentervejledningen 21 Udlandsophold 23 Funktionsnedsættelse 24 Studieinformationer 25 Bibliotek 27 Universitetets og fakultetets styrelse 28 Studenterorganisationer og foreninger 30 Ordbog 34 Kalenderen 36/Bagsiden 3

4 DEKANENS VELKOMST Kære teologiske studenter årgang 2016! Velkommen til Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet. I har valgt et herligt studium, som er både givende og krævende. Det vil fylde jeres dag i de kommende år og forhåbentlig ledsage jer resten af livet uanset hvilke af de jobmuligheder, som teologiuddannelsen fører med sig, I kommer til at virkeliggøre. Vi, der er her i forvejen og kan byde jer velkommen, ser frem til, at I bliver del af det levende og frugtbare studiemiljø ved fakultetet. Vi glæder os til, at vi sammen skal tage fakultetets nye bygninger på Søndre Campus i brug, formentlig i det tidlige forår Jeg håber, at I vil huske på, at de emner, problemer og tekster, som de teologiske fag handler om, er præcis de samme, uanset om man er nyslået stud.theol. på første år eller garvet forsker og underviser med mange års studier bag sig. Vi tænker på jer som vores fagfæller. Jeg ønsker, at I vil gøre det samme om os. Der vil undervejs i studiet og især i den første tid være mangt og meget i den akademiske verden, som I har brug for at spørge om og at søge råd og vejledning om. Hold jer ikke tilbage, heller ikke med de såkaldt dumme spørgsmål. På fakultetet ser vi frem til at lære jer at kende. Vi glæder os til samtaler og samvær med jer såvel i som uden for undervisningen. Hjerteligt tillykke med jeres valg af studium. Mange hilsener Kirsten Busch Nielsen Dekan 4

5 STUDIELEDERENS VELKOMST Kære russer årgang 2016! At byde nye studerende velkommen hører til blandt en studieleders mest fornøjelige opgaver. Det er en stor fornøjelse at kunne slå døren op for jer til et spændende og krævende studium og at byde jer velkommen i et akademisk fællesskab med engagerende samtaler og kritisk diskussion om kulturens, samfundets og religionens store spørgsmål. Jeres grunde til at vælge bacheloruddannelsen i teologi kender vi ikke, men traditionelt spænder begrundelserne vidt. På fakultetet gør vi os umage med at tilrettelægge uddannelsen, så jeres interesser afspejles i fagene og i undervisningen. Det teologiske fagområde, kristendommen i fortid og nutid, er omfattende og sammensat derfor: Glæd jer til at lære det at kende. Også fakultetets undervisere samt vejledere, bibliotekarer og studieadministratorer ser frem til at tage imod jer og at gøre deres til, at I kommer godt i gang med studiet. Jeg håber, at I vil gøre flittig brug af de ressourcer og faciliteter, der stilles til rådighed for jer: fra underviseren i auditoriet over vejledningerne på hjemmesiden til bøgerne på biblioteket. For uanset hvor omhyggelige vi er med at introducere jer til uddannelsen, afhænger både den gode studiestart og på længere sigt det gode studium af, at I selv tager aktivt del i hverdagen ved fakultetet og bidrager til at forme teologiuddannelsen anno Velkommen og vel mødt til introdagene på fakultetet den 31. august til 2. september Med venlig hilsen Carsten Selch Jensen Prodekan, studieleder 5

6 FAGRÅDETS VELKOMST Χαίρετε, μαθηταί! Det glæder mig, at I har fundet vej til Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet, og det er mit håb for jer, at I vil fortsætte ad denne vej, også når den bliver til en smal sti en sti, som kan lede til den højeste både dannelse og uddannelse, hvis I er vedholdende. Bemærk imidlertid forbeholdet; det teologiske studium tager lige så meget som det giver, og hverken latin, oldgræsk, klassisk hebraisk, filosofi eller nogle af de andre fag formidler sig selv, men fortvivl ej. Hvis I tager aktiv del i undervisningen, giver møde ved forelæsningerne og følger de vejledende råd til forberedelse, hvilke oftest vil være at bruge dobbelt så meget tid på forberedelsen som på undervisningen og forelæsningerne, får I, ceteris paribus, æren og fornøjelsen af at kunne veksle ovenstående appellativ til candidatus/candidata theologiae om seks år, og således indskrive jer i den ældste akademiske tradition på dette vort navnkundige universitet, som 1. juni fyldte 537 år. Inden I begynder i september, vil jeg råde jer til grundigt at læse alt det materiale, I har fået og vil få tilsendt, så I er bedst muligt forberedte på formen, og dermed kan koncentrere jer om indholdet, som vil være rigeligt til at sysselsætte enhver almindeligt begavet studerende, ligesom I allerede nu kan begynde at overveje, på hvilke måder I ønsker at bidrage til vort studiemiljø. I en anden Piece, med hvilken I ligeledes vil stifte et indgående bekendtskab, skrev en tidligere studerende ved fakultetet, at [d]et hjælper ligesaa lidet at ville sove sig fra Noget, som at ville sove sig til Noget, og det kan jeg kun sekundere. Læs mere om Det Teologiske Fagråd på side 26. Andreas Herold Stud. Theol. Bestyrelsesformand Det Teologiske Fagråd 6

7 HVAD ER TEOLOGI? Når man begynder på det teologiske studium, kan man godt blive forvirret: Hvad er teologi egentlig? Man fortælles, at teologi betyder noget med ord om Gud, og så går man ellers i gang med at lære sprog og lades tilbage med ubesvarede spørgsmål: Er teologi et universitetsfag, som arbejder med en Gud uden at forudsætte, at en sådan findes? Er teologi et fag, der blot er defineret som afprøvning af mange forskellige metoder på et enkelt emne, nemlig kristendom? Er teologi en præsteuddannelse, hvor man opdyrker en forædlet tro? Er teologi det samme som religionsvidenskab, hvor man så blot går mere i dybden med kristendommen? Her er tre personlige bud fra de tre afdelinger på teologi: Professor Lauge Nielsen, Afdeling for Kirkehistorie: Teologi er sammen med jura og medicin et af de klassiske fag på universitet. De er såkaldte professionsuddannelser, idet de er betingelse for at søge arbejde som præst, læge eller advokat. Disse fag fik deres særlige status allerede i middelalderen, og den bagved liggende tankegang var forholdsvis enkel: medicin beskæftigede sig med mennesket og dets legemlige sundhed; det var juraens opgave at regulere menneskers indbyrdes samliv og virke i samfundet eller den politiske krop ; teologien på sin side tog sig af målet med menneskets liv og dets forhold til det overjordiske eller guddommelige. På den måde kom man rundt om hele mennesket. Selv om det teologiske studium også i dag er hovedvejen til præstegården eller lejligheden, er der mange andre døre, der står åbne for en bachelor og kandidat i teologi. Det skyldes, at teologi i dag er en bred og alsidig uddannelse. En væsentlig del af studiet udgøres af de filologiske og historiske studier. Hvad har tidligere generationer troet, tænkt og skrevet om kristendommens treenige Gud? Hvorledes har de handlet ud fra denne tro, og hvorledes har deres tro medvirket til at forme deres samliv i familie og samfund? Dette er nogle af absolut centrale spørgsmål, der optager studenter og lærere på Det Teologiske Fakultet. At man således i høj grad beskæftiger sig med fortiden, skyldes ikke kun antikvarisk interesse, men i første række erkendelsen af, at man kan lære noget væsentligt om sig selv og sin tid, når man lærer andre at kende. Som et gammelt visdomsord siger Gode venner og fremragende lærere skal man holde sig til (Ryokan), og det er jo ikke en absolut betingelse, at gode venner eller lærere er nogle, man møder på gaden eller i det lokale supermarked. Historiens mennesker som apostlen Paulus, reformatoren Luther og danske Grundtvig har ganske vist sagt deres, men skal man stifte bekendtskab med dem og høre, hvad de siger, og helst lære noget af mødet med dem, kommer man ikke uden om at logge ind på historiens store Facebook. Lektor Søren Holst, Afdeling for Bibelsk Eksegese: Teologi handler om kristendommen. Jeg véd godt, at ordet egentlig betyder snak om Gud, men der er så mange ting, der hedder noget lidt andet, end de reelt er. Det, vi snakker om her i huset, er kristendommen. Dét har den store fordel, at så snakker 7

8 vi om noget, som alle er enige om, at vi faktisk véd noget om. Og fordi teologistudiet foregår ved universitetet, så er krav nummer 1 til os, at vi skal vide, hvad vi snakker om. Det er alle tiders, hvis det, vi laver, også er spændende, underholdende, opbyggeligt og salgbart men at skidtet kan sælges, er ikke nok; først af alt skal det være indholdsmæssigt i orden. Teologi handler altså om kristendommen. Men kristendommen handler om Gud. Teologi handler altså indirekte eller på anden hånd alligevel også om Gud. Denne anden-hånds-tilgang betyder, at man kan mene nøjagtig, hvad man vil om Gud (inkl. at hun ikke findes), og være med alligevel. Det gælder både studenter og undervisere. Studiet er altså (som vi altid siger) ikke en præsteuddannelse men det kan bruges som præsteuddannelse, hvis man vil. Et sted, hvor alt kan tænkes og alle spørgsmål stilles, bør være et ideelt udgangspunkt for at blive præst i et samfund, hvor folk mener nøjagtig, hvad der passer dem, om Gud. Men det er en uddannelse for voksne: Du får hjælp til at stille spørgsmålene, men facitlisten har vi ikke. Ifølge Bibelen er det strengt forbudt at bygge sin egen Gud. Det er til gengæld tilladt og strengt nødvendigt at bygge sit eget teologistudium. Velkommen til byggelegepladsen! Professor Niels Henrik Gregersen, Afdeling for Systematisk Teologi: Idet de systematisk-teologiske fag (dogmatik, etik og religionsfilosofi samt praktisk teologi) bygger oven på teologiens historiske fag (bibelsk eksegese og kirkehistorie), kan systematisk teologi forstås som samtidsteologi. Kristendommen undersøges således som livstydning(er) og livsform(er) i en nutidig kulturel kontekst, der på én gang er præget af sekularisering og multireligiøsitet. Betegnelsen systematisk dækker over tre arbejdsformer: (1) Der arbejdes tematisk og problemorienteret, idet den indre sammenhæng i kristendommens grundlæggende tanker og livspraksisser undersøges (og eventuelle brudflader og problemer afdækkes). (2) Der arbejdes i et komparativt perspektiv: Også fortidens tænkere forstås som nutidige samtalepartnere (selv om man er sig den historiske afstand bevidst), og kristendommen fortolkes i en stadig fornyet dialog med samtidens filosofi, kunst, videnskab og med ikke-kristne religionsformer. (3) Der arbejdes kritisk og konstruktivt, idet man spørger efter kristendommens nutidige relevans og udviklingsmuligheder, idet der udarbejdes sammenhængende og velargumenterede forslag til, hvordan kristen tro og tænkning (bedst) kan formuleres i dag, og hvordan en kristen etik og et kristent menighedsliv (bedst) kan udformes i dag. Eftersom den systematiske teologi ikke kun beskriver en bestemt foreliggende kristendom, men også udkaster normative forslag til, hvordan kristendommen kunne forstås og udvikles, skal man ikke regne med, at der kun findes én sand systematisk teologi. Kristendommen har lige fra apostlenes dage haft flere udformninger, og der har altid stået strid om kristendommens tolkning. Dette gælder også for for samtidsteologien. 8

9 TUTORORDNINGEN Tutorer Fakultetet tilbyder alle nye studerende, at de hvis de ønsker det kan blive tilknyttet en tutor, dvs. en ældre teologistuderende. Man bliver sat på rushold fra dag ét. Dette rushold har hver to tutorer tilknyttet. Tutorernes opgave er at hjælpe russerne dels ved studiestart, dels med de spørgsmål og problemer, der evt. vil opstå i løbet af det første semester. Tutorerne vil således være til stede ved de rusarrangementer, der bliver afholdt i løbet af det første semester, og der vil i de enkelte rusgrupper blive afholdt to møder af faglig og social karakter i semestrets løb. Derudover er de studerende altid velkomne til at kontakte deres tutor med henblik på spørgsmål af studiemæssig karakter. Årets tutorer: Camilla Stahl Jonas Denise-Katja Skeel Nielsen Filip Bjørnemalm Fleischer Freja Kirkebæk-Johansson Jacob Ekstrøm Løkkegaard Simone Roland Krieger Theodora Yde Harbsmeier Tim Helth Slivsgaard Maria S. L. Poulsen Mads Højrup Petersen Kristian Henrik Sørensen Elisabeth Mouritzen Lars Kristian Lyngberg-Larsen Gyde Karoline Metzger Helene Herold Michaelsen Joakim Steiner-Johnsen Årets tutorkoordinator: Stephanie Bruhns 9

10 MENTORORDNINGEN En ny mentorordning ved Det Teologiske Fakultet. I efteråret 2016 iværksætter fakultetet en ny mentorordning, hvor ældre studerende ansættes som faglige mentorer for jer, der udgør den nye årgang af rus-studerende. Den ny mentorordning løber over to semestre og er i efteråret knyttet til faget Bibelkundskab og i foråret til Kirkehistorie 1. Hver af mentorerne får ansvaret for ca. 15 nye studerende gennem jeres respektive studiegrupper. Studentermentorerne vil få til opgave at støtte jer i tilegnelsen af studietekniske færdigheder og herunder fremme den faglige integration gennem hele det første studieår. Sammen med underviserne i Bibelkundskab og Kirkehistorie tilrettelægges specifikke og fagrelaterede forløb, hvor mentorerne gennem i alt otte timer pr. semester mødes med jer i jeres studiegrupper. Her vil de hjælpe jer med at komme godt i gang med studiet, træne de gode læsevaner, finde frem til relevante studieteknikker, øve jer i god undervisningsforberedelse og give gode råd til jeres eksamensforberedelse. 10

11 RUSKURSUS 2016 RUSTUR Det teologiske studium indledes med et studiestartsprogram, som arrangeres af studie- og karrierevejlederne Anasia Sjøstedt-Elnef og Carsten Mølgaard Hansen samt ruskoordinator Stephanie Bruhns, i samarbejde med studieledelsen. Studiestartsprogrammet afvikles som en kombination af introduktionsdage på Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 44-46, før studiestart, et internatskursus efter semesterets begyndelse samt opfølgende tutorier af faglig og social art i løbet af det første semester. De tre introduktionsdage på fakultetet finder sted onsdag den 31. august til fredag den 2. september På programmet står der bl.a. studieorientering, præsentation af de teologiske discipliner og forskningsområder, information om klubber og foreninger, diverse praktiske oplysninger samt orientering om de studerendes faglige og administrative arbejde. Alt dette er informationer, hvis formål er at gøre studiestarten på Det Teologiske Fakultet så god som mulig. Ruskurset, der afholdes på Sejerborg ved Asnæs i weekenden den september, bliver præget af både faglige og sociale aktiviteter. Fredag aften er sat af til underviseroplæg over temaet Det Gode Liv. Til dette tema er der udarbejdet et temahæfte, som om lørdagen skal danne grundlag for diskussioner i forskellige workshops. Derudover bliver der også lagt stor vægt på at skabe en god kontakt mellem russerne, som kan fremme det sociale miljø på studiet. Det er meget vigtigt at deltage i ruskurset, fordi man her får en grundig faglig introduktion til studiet, og fordi ruskurset giver en god lejlighed til at lære de nye medstuderende og ældre studerende at kende. Der er meget mere information om alle disse spændende arrangementer i det særskilte program, der bliver sendt ud til alle nyoptagne studerende på Det Teologiske Fakultet. 11

12 Søndre Campus KUA3 I begyndelsen af 2017 samles alle studerende og medarbejdere ved Det Teologiske Fakultet i nye bygninger på Søndre Campus. Bygningen som skal huse Det Teologiske Fakultet kaldes KUA3. Det er den tredje og foreløbig sidste bygning i fornyelsen af Søndre Campus. Flytningen til nye bygninger giver fine muligheder for at skabe gode og tidssvarende rammer for et godt studiemiljø og prioritere det fælles engagement i god uddannelse og forskning. Fakultetet flytter ind i nye bygninger sammen med Det Juridiske Fakultet og Det Humanistiske Fakultet (Det Informationsvidenskabelige Akademi). Eksaminerne til vintereksamen kommer til at foregå i de gamle bygninger, men allerede fra forårssemesteret 2017 vil al undervisning foregå i de nye lokaler. Søndre Campus ligger på Amager lige ved siden af Islands Brygge metrostation og er i dag hjemsted for størstedelen af Det Humanistiske Fakultet. For at give en smagsprøve på de nye omgivelser, får du her nogle stemningsbilleder fra byggeprocessen. 12

13 13 TEOLOGERNES RUSGUIDE 2016

14 GUIDE TIL FØRSTE SEMESTER Når man begynder på et nyt studium, kan det være svært at overskue det hele. Man oversvømmes de første dage af informationer, og det kan være svært at finde ud af, hvad der er vigtigt, og hvad der måske ikke skal have så høj prioritet i den nye hverdag. Hvis man ikke har Latin A og Græsk A i forvejen, har man på 1. semester tre fag: Græsk 1, Bibelkundskab og Almen Filosofi. Det vil være en god at idé hurtigt at få etableret en stabil læse- og arbejdsrytme. Man kan have en læsegruppe, som man diskuterer fagene med, og/eller man kan få sig en læseplads på et af bibliotekerne. Græsk 1 bestås ved aktiv undervisningsdeltagelse, dvs. præsens 75 % af græsktimerne og aflevering af 3 skriftlige opgaver. Kan man ikke honorere dette, skal man aflevere en skriftlig eksamensopgave. Almen Filosofi og Bibelkundskab bestås ved en mundtlige eksaminer. På andet semester vil du skulle læse Græsk 2, Kirkehistorie 1 og Etik og Religionsfilosofi. Græsk: I dette fag begynder man helt fra bunden. Det vil sige, at har man ingen forkundskaber i græsk, har man mulighed for at få det hele med fra begyndelsen. Har man haft noget græsk før, har man mulighed for at friske det op. Bibelkundskab: Faget strækker sig over et semester, og man når her at gennemgå store dele af Bibelen fra alfa til omega. Til hver undervisningsgang læses et stykke af Bibelen, som bliver gennemgået på holdet. Der bliver taget stilling til betydningen af det, der står, den kontekst, det er skrevet i, og den relevante forskningshistorie. Faget er delt i to: Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente (GT og NT). Almen Filosofi: I faget gennemgår man filosofien fra før-sokratikerne og til moderne tid. Man får en indføring i filosofiske begreber og problemstillinger og nogle forskellige svar på de store spørgsmål, som filosoffer altid har stillet. Etik og Religionsfilosofi: Dette fag strækker sig over to semestre. I Etik og Religionsfilosofis første del gennemgår man blandt andet Søren Kierkegaards Philosophiske Smuler samt de klassiske gudsbeviser. Kirkehistorie 1: Dette fag giver en oversigt over kirke- og teologihistorien fra dens begyndelse og frem til nutiden. Læsegrupper: Det er en god ide at få etableret en læsegruppe hurtigt. Det er især nyttigt i sprogfagene, og det er også godt i andre fag. Vent ikke med at danne en gruppe til lige inden eksamen, da det ikke er sikkert, at man arbejder særlig godt sammen, og det er surt først at opdage dette, når man sidder midt i eksamenslæsningen. Undervisningstilmelding: Du vil i dine først to studieår automatisk blive tilmeldt fag. Det betyder, at du derfor kun selv skal vælge hold i de fag, som har flere hold end ét. Du kan på kursusdatabasen: se hvilken underviser og hvilke dage og tidspunker, der tilbydes undervisning på de forskellige kursers hold, og ud fra disse informationer vælge hvilket hold du vil tilmeldes. Du kan selv tilmelde dig hold på selvbetjening på 14

15 Undervisning: Der undervises i 14 uger. I efterårssemestret starter undervisningen i uge 36. I uge 42 er der efterårsferie, og i forårssemestret begynder undervisningen i uge 5, med ferie i påskeugen. På universitetet bruger man det såkaldte akademiske kvarter, der betyder, at undervisningen først begynder kvart over hel. Sørg alligevel for at møde i god tid, så man har mulighed for at sige hej til hinanden, få sat sig ned, taget bøgerne frem og spidset ørerne. Har man mange spørgsmål, er det en god idé at opsøge underviseren efter timerne. Sørg også for at blive lidt efter undervisningen og få talt med de medstuderende. Eksamensinformation: Der vil det første år blive afholdt en række workshops af studievejlederne. Hér orienteres om eksaminernes udformninger, pensa osv. Oven i dette vil studievejlederne og mentorerne give gode råd til den gode eksamenslæsning. Husk at du selv er ansvarlig for at kende reglerne for din eksamen. På KUnet kan du under enheder i højre hjørne af skærmen finde din uddannelsesside for bachelor i teologi. Her kan du finde relevante informationer for dine eksaminer; herunder bl.a. eksamensdatoer, retningslinjer for eksamen og reeksamen. DE TOLV BUD 1. Læs Bibelen 2. Spis i kantinen 3. Kom i fredagsbaren 4. Dan læsegrupper 5. Klø på! Det er hårdt i starten 6. Brug lektiecafeén 7. Læs på biblioteket 8. Mød op til undervisning 9. Bliv og hyg efter undervisningen 10. Kom i foreningerne 11. Læs studieordningen og brug KUnet 12. Nyd din studietid 15

16 BACHELORUDDANNELSEN I TEOLOGI Studieforløb for studerende uden forkundskaber i Græsk og Latin. Undervisningen på bacheloruddannelsen opøver de grundlæggende færdigheder i de enkelte fag og har altid form af kurser, der strækker sig over et enkelt semester. Bacheloruddannelsen er normeret til 6 semestre (3 årsværk) for studerende, der i forvejen har latin og græsk på gymnasialt A-niveau, og op til 8 semestre (4 årsværk) for studerende, der skal supplere deres sprogniveau. Der gives en indføring i de teologiske hoveddiscipliner: Det Gamle Testamentes Eksegese, Det Nye Testamentes Eksegese, Kirke- og Teologihistorie, Dogmatik med Økumenisk Teologi, Etik og Religionsfilosofi samt faget Praktisk Teologi. Bacheloruddannelsen kvalificerer først og fremmest til optagelse på en kandidatuddannelse. På kandidatuddannelsen i teologi videreføres bacheloruddannelsens bredt orienterende studier med selvstændige, specialiserede studier. Græsk og Latin Studerende, der ikke har græsk og latin på gymnasialt A-niveau, skal aflægge prøve i disse to sprog. Undervisningen er indpasset i skemaet for bacheloruddannelsens første semestre. Sprogprøverne er forudsætningsfag, hvilket betyder, at de skal være bestået efter nærmere angivne regler, inden den studerende kan læse f.eks. Det Nye Testamentes Eksegese eller Dogmatik. 16

17 Studieordningen og de Generelle Bestemmelser I studieordningen og i de Generelle Bestemmelser findes fagbeskrivelser, undervisning og eksamen. Studieordningen beskriver opbygningen af din uddannelse, regler for denne samt faglige mål. Læs den for at planlægge dit uddannelsesforløb og din læsning, samt kende dine pligter og muligheder. Den findes på din uddannelsesside (under mailen) på se under uddannelsens forløb. De Generelle Bestemmelser giver dig bl.a. information om frister og eksamen. Fagligt ud over fagene Allerede ved sprogundervisningen er det en god idé at finde sammen i læsegrupper, hvor man ikke blot kan hjælpe hinanden med at»knække de svære nødder«, men også få ekstra øvelse i selv at give en mundtlig oversættelse, parafrase eller fremstilling. Derudover kan læsegruppen danne ramme om de diskussioner, der ikke altid er tid til i undervisningen, men som giver inspiration og udfordringer til den enkelte. I øvrigt er det altid en god idé at supplere sin undervisning med deltagelse i forskellige arrangementer: Mød op til nogle af de gæsteforelæsninger og temadage, der arrangeres på fakultetet, gå til foredrag i Teologisk Forening eller Studenterkredsen etc. Det er ligeledes en god idé tidligt i studiet at overveje, om man vil tage et eller to semestre i udlandet. Forberedelserne tager lang tid, men udbyttet af et studieophold i udlandet er altid stort og kvalificerende. Den internationale vejleder giver gerne information om, hvordan man kommer i gang med planlægningen. Har du fået startmerit? Hvis du har bestået fag og kurser fra en eller flere universitetsuddannelser, kan du af have fået startmerit. Merit er betegnelsen for 'godskrivning af allerede beståede eksaminer'. Hvis dette er tilfældet vil der blive rykket rundt på rækkefølgen af de fag, som du skal følge, og din studieplan vil derfor se anderledes ud end dine medstuderendes. Du kan også selv søge merit for andre gennemførte uddannelsesaktiviteter fra afsluttede uddannelser, som du mener svarer til et eller flere fag på din igangværende bacheloruddannelse. 17

18 Vi kan i Studievejledningen hjælpe med alternative studieplaner, som overholder kravene om studieaktivitet og give dig et overblik over, hvordan din fremtidige studietid med merit vil komme til at se ud. Studiestartsprøven Du skal være opmærksom på, at der vil findes nogle specifikke krav for alle nyoptagne bachelorer, som vil finde sted på første semester. De konkrete krav til studiestartsprøven vil du blive informeret om i forbindelse med din studiestart. Læs mere herom i de Generelle Bestemmelser. Studieaktivitet Du skal yderligere være opmærksom på, at der også findes specifikke krav for alle studerendes studieaktivitet, hvilket vil sige hvor mange ECTS-point du er tilmeldt og går til eksamen i pr. semester eller studieår. Du vil ligeledes gøres opmærksom på disse specifikke krav i forbindelse med din studiestart. Læs mere på din uddannelsesside på KUnet. UNDERVISNINGSFORMER Undervisningen på bacheloruddannelsen foregår på hold, hvis størrelser kan variere betydeligt afhængigt af fagets karakter og undervisningsformen. I tilknytning til undervisningen kan det være en god ide at danne mindre læsegrupper, hvor man har lejlighed til at drøfte dele af pensum igennem. Nogle danner forskellige læsegrupper i alle fag, andre holder sig til en fast læsegruppe, og nogle foretrækker at danne læsegrupper op til eksaminerne. Der er plads til det hele, og det er vigtigt at finde den form, som passer til en både fagligt og socialt. I nogle fag på bacheloruddannelsen kan deltagelse i undervisning indgå i eksamen. Afløsning af eksamenspensum forudsætter aktiv deltagelse i undervisningen (75 % af de afholdte timer registreret ved protokol) samt udarbejdelse af en eller flere skriftlige opgaver efter nærmere bestemmelser. På kandidatuddannelsen består hoveddelen af undervisningen af de fem såkaldte kernefagskurser, hvoraf den studerende skal haft ét indenfor hver af de fem område: kirkehistorie, nytestamentlig eksegese, gammeltestamentelig eksegese, dogmatik og etik- og religionsfilosofi. På disse kurser kan undervisningen være tilrettelagt som forelæsning, øvelse, kollokvium eller tekstgennemgang; det enkelte kursus vil i reglen Valgfag: På både bachelor- og kandidatuddannelsen skal du have valgfag svarende til 15 ECTS-points størrelse. Valgfaget kan tages her i huset, hvor der udbydes både kandidat- og bachelorvalgfag, men kan også tages på et andet fakultet, eller som en del af et udlandsophold eller praktikforløb, hvis du ønsker det. I visse tilfælde tilbydes undervisning i form af kompakte kurser og sommerkurser af kort varighed. Et antal valgfagskurser udbydes på engelsk. 18

19 UNDERVISNINGSEVALUERING Der holdes midtvejsevaluering på alle hold hvert semester. Alle kurser slutevalueres. Der skrives endvidere en slutrapport af underviseren, som sendes til Studienævnet, der drøfter evalueringer og rapporter. Studielederen skriver herefter en undervisningsevalueringsrapport for hele fakultetet som offentliggøres på det teologiske fakultets hjemmeside. ECTS ECTS står for European Credit Transfer and Accumulation System. Det er system til meritoverførsel inden for videregående uddannelser. Systemet er udviklet til at beskrive arbejdsbelastningen ved de fagelementer, der indgår i en videregående uddannelse. ECTS-systemet er en fælles europæisk standard, og det kan derfor bruges ved meritoverførsel af studieperioder gennemført ved forskellige uddannelsesinstitutioner i udlandet eller i Danmark. ECTS indgår som en af målsætningerne i Bologna-deklarationen, og alle danske videregående uddannelsesinstitutioner skal anvende ECTS-pointsystemet. ECTS omfatter følgende hovedelementer: ECTS-point, som er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af et givet kursus eller uddannelsesforløb er normeret til. ECTS-point måler ikke fagligt niveau eller sværhedsgrad, men udelukkende arbejdsbelastning. 60 ECTSpoint udgør et årsværk. ECTS-fag/kursusbeskrivelser, der giver oplysninger om de enkelte kursers og uddannelsesforløbs niveau, mål, indhold mv. ECTS-karakterskalaen, der kan anvendes til at omregne udenlandske karakterer til danske karakterer og omvendt. 19

20 Fagene på BA i teologi har følgende point, i alt 180 ECTS + 60 ECTS (Latin og Græsk): Bibelkundskab (7,5 ECTS), Hebraisk (15 ECTS), Det Gamle Testamentes Eksegese 1-2 (15 ECTS), Det Nye Testamentes Eksegese 1-3 (30 ECTS), Kirke- og Teologihistorisk Perioder 1-3 (30 ECTS), Almen Filosofi (7,5 ECTS), Etik og Religionsfilosofi 1-2 (15 ECTS), Dogmatik med Økumenisk Teologi 1-2 (15 ECTS), Praktisk Teologi (15 ECTS), Valgfag (15 ECTS) og BA-projekt (15 ECTS). Derudover tæller Latin og Græsk hver 30 ECTS. UDDANNELSESADMINISTRATIONEN Studie- og eksamenskontoret I de tilfælde, hvor spørgsmål vedrørende undervisning og eksamen ikke kan besvares ved, at du konsulterer din studieside på KUnet eller Studentervejledningen, kan du kontakte Studie- og Eksamenskontoret på: uddannelse@teol.ku.dk, Træffes efter aftale, lokale 049 Studienævnskontoret varetager de daglige opgaver under Studienævnet. Dispensationsansøgninger til Studienævnet vedr. studieaktivitet, udlandsophold, meritansøgning, eksamensforhold osv. indsendes til studienævnskontoret. Adresse: Studienævnet for Teologi, Købmagergade 44-46, st., vær. 050, 1150 København K. studienaevnet@teol.ku.dk Træffes efter aftale, lokale

21 STUDENTERVEJLEDNINGEN Alle fakultetets studerende er velkomne med spørgsmål og henvendelser angående deres studium. Det gælder, uanset om din henvendelse handler om faglige spørgsmål, studieplanlægning og valg undervejs i studiet, eksamensangst og personlige forhold, karriereovervejelser om kompetencer og job eller praktiske forhold. Du kan få hjælp til KUnet, ID-kort, undervisningstilmelding, eksamenstilmelding, brugeroprettelse til PC, print og kopi faciliteter, og meget andet. Studentervejledningen ligger i stueetagen. Studie- og karrierevejledningen varetages af studerende fra hhv. teologi og afrikastudier. i samarbejde med studienævnssekretariatet, den internationale vejleder og fakultetets AC-vejleder. Studie- og karrierevejlederne er underlagt tavshedspligt. Studerende er altid velkomne i træffetiden med store og små spørgsmål. Er der brug for en længere samtale, skal du aftale en tid i forvejen. Studievejledningens åbningstider Studievejledningen har åbent tre dage om ugen, hvoraf der vil sidde studenterstudievejledere fra teologi to af dagene. Åbningstiderne kan du se på din studieside på KUnet, under kontakt og derefter studentervejledning. (Hér kan du også se åbningstiderne for personlige samtaler.) Studie- og karrierevejledere (Teologi) Studenterstudievejledere Anasia Sjøstedt-Elnef og Carsten Mølgaard Hansen: Tlf.: , studievejleder@teol.ku.dk AC-vejleder Anja Mee Foldberg, amf@teol.ku.dk Med udgangspunkt i din situation vejleder vi om Studieplanlægning, valg og muligheder undervejs i uddannelsen Karrierevejledning og kompetenceafklaring Studietekniske forhold som dispensation, merit og eksamensregler Studie- og eksamenskompetencer Studietvivl Funktionsnedsættelse og studieliv, f.eks. depression eller stress Personlige og studiemæssige problemer Du kan afhente eksemplarer af Fagbeskrivelser og litteraturvejledninger til hvert af fagene Folderen Skriftlige opgaver en regelguide i forbindelse med opgaveskrivningen. Folderen Jeg vil ud Pjecer om eksamen, barsel, stress etc. fra Studenterrådgivningen Klagevejledning, specialevejledning og meget mere 21

22 Karrierevejledning Efter endt bacheloruddannelse kan man søge arbejde. Bachelorarbejdsmarkedet er dog ikke særligt stort i Danmark. De fleste vælger at søge optagelse på kandidatuddannelsen i Teologi. Man kan også søge ind på andre kandidatuddannelser. Det Teologiske Fakultet har fx de internationale kandidatuddannelser Religious Roots of Europe og African Studies. For disse samt alle andre kandidatuddannelser skal man undersøge optagelsesbetingelserne, hvilket kan have indflydelse på fx valg af valgfag. Kandidatuddannelsen i teologi består af to års studier fordelt på fem obligatoriske fag (hver af et omfang af 15 ECTS), et valgfag (15 ECTS) og et speciale (30 ECTS). Disse dele absolveres i den rækkefølge, den studerende foretrækker dog skal specialet ligge til sidst. Ved overgangen til kandidatuddannelsen vil studievejlederne udsende information herom, men man kan orientere sig nærmere ved at læse i studieordningen eller henvende sig i studievejledningen. Efter bestået kandidatuddannelse tituleres man cand.theol. Man er da færdiguddannet teolog med kvalifikationer til såvel videre studier (ph.d.) som erhvervsarbejde. Som cand.theol. er man også kvalificeret til optagelse på Pastoralseminariet og herefter til ansættelse som fx præst i den danske folkekirke. Du er velkommen i Studie- og karrierevejledningen til en samtale, hvis du overvejer at skifte uddannelse efter din bachelor eller at søge arbejde. Se også afsnittet om studie- og karrierevejledningen andetsteds. Vi henviser også til: Studenterrådgivningen Studenterrådgivningens formål er at yde gratis social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning og behandling til studerende på de videregående uddannelser i forbindelse med deres uddannelsesmæssige situation. De ansatte er psykologer, socialrådgivere med psykoterapeutisk efteruddannelse og psykiatriske speciallægekonsulenter. På hjemmesiden findes bl.a. foldere med temaer som perfektionisme, stress, eksamen, alkohol, specialeskrivning og barsel. Studenterrådgivningen har udviklet en gratis eksamensangst-app. Studenterambassadøren Studenterambassadøren er en person, der kan varetage de studerendes interesser, og som er uafhængig af Københavns Universitet, herunder den daglige ledelse, bestyrelsen, de ansatte og de studerende. Studenterambassadøren har en ombudsmandsfunktion og kan kontaktes af studerende, der har brug for hjælp eller vil klage over en afgørelse, en eksamen eller andre forhold efter først at have kontaktet egen institut/fakultet. 22

23 UDLANDSOPHOLD Du har følgende muligheder for udlandsophold i løbet af din studietid: Studieophold Praktikophold Feltarbejde Teologistuderende har rigtig gode muligheder for at studere et eller flere semestre ved et udenlandsk universitet. Inden opholdet skal du søge Studienævnet om en forhåndsgodkendelse på de fag du ønsker at følge. Efter opholdet skal du søge om at få meritoverført fagene som fx BAvalgfag (15 ECTS) + et andet BA-fag (et på 15 ECTS eller to på 7,5 ECTS) på bacheloruddannelsen eller KA-valgfag (15 ECTS) + et andet KA-fag (15 ECTS) på kandidatuddannelsen. Det er muligt at tage på to udlandsophold i løbet af studiet, dvs. ét på bacheloruddannelsen og ét på kandidatuddannelsen. Det er en god ide at planlægge et studieophold i god tid, gerne 1-2 år i forvejen. Opsøg den internationale vejleder og få råd og vejledning samt folderen Studieophold i udlandet. Der afholdes informationsmøde om ophold i udlandet hvert semester. Se opslag på fakultetet samt hjemmesidens kalender. Læs mere på uddannelsessiderne på KUnet eller kontakt den internationale vejleder: Mette Juhl Vedel mjv@teol.ku.dk, tlf , træffes efter aftale. 23

24 FUNKTIONSNEDSÆTTELSE Oplever du vanskeligheder med at studere på samme vilkår som dine medstuderende? Er du i tvivl om, hvilke muligheder du har for støtte eller dispensation? Mange studerende oplever på grund af en funktionsnedsættelse som fx ordblindhed, nedsat hørelse, svagt syn eller andre fysiske eller psykiske lidelser et behov for støtte eller dispensation for at kunne gennemføre deres uddannelse på lige fod med andre studerende. På hjemmesiden kan du læse mere om, hvilke muligheder du har på Københavns Universitet. Københavns Universitets SPS-enhed kan blandt andet hjælpe dig med: vejledning om Specialpædagogisk Støtte at afdække dine behov og muligheder for Specialpædagogisk Støtte at udfylde dit ansøgningsskema at tolke det svar du får på din ansøgning at få repareret/erstattet hjælpemidler der går i stykker, bliver stjålet m.m. vejledning om forlængelse af støtte. Fakultetets kontaktperson kan hjælpe og vejlede dig om lokale forhold i øvrigt, fx: lokaleforhold i forbindelse med undervisningen specifikke begrænsninger, der kan have betydning for dine muligheder for at gennemføre konkrete uddannelser dispensationer i forbindelse med eksamen, studieaktivitetskrav, krav om maksimal studietid alternative studieplaner fagstøttepersoner, når du har fået bevilliget støtte. For vejledning om funktionsnedsættelse og studier med handikap kontakt vejleder Anja Mee Foldberg amf@teol.ku.dk 24

25 STUDIEINFORMATIONER Årgang 2016: Tjek studiestartssiden på (se under studenterservice). KUnet KUnet er universitetets intranet. Her kan du under uddannelsessiderne finde oplysninger om uddannelsen, studielivet og meget andet. Det er også her du finder eksamensplaner, blanketter til brug ved dispensation, eksamen og meget andet. KUmail Husk at tjekke den konto, som er tilknyttet din KU-net brugernavn. Du finder din mail i højre side af forsiden af KU-net. På denne mail vil du modtage vigtige mails fra studieadministrationen om f.eks. dine eksaminer og lignende vigtige informationer. Absalon På Absalon finder du de enkelte fags grupperum. Her uploades underviserne fagets undervisningsplan, diverse pensumlister, tekster og meget andet. Man får automatisk adgang til grupperummene, når man tilmeldes faget. IT-brugerrum Det Teologiske Fakultet har et IT-brugerrum for studerende. Lokalet findes ved aud. 2 og opgangen er i bagerste gård. Du logger på alle fakultets computere med dit KU-brugernavn og password. Fotokopier og print Det teologiske bibliotek har på alle tre afdelinger fotokopi og printfaciliteter. Med dit KUbrugernavn og -password har du også adgang til en kopi-/printkonto. Du kan indsætte penge via online betalingssystemet WebPay, som der findes en genvej på skrivebordet på alle computerne på bibliotekerne, samt i IT-brugerrummet. Du kan læse mere om kopi og print, samt WebPay på din studieside på KUnet, under faciliteter og derefter kopi og print. ID-kort Alle studerende modtager ved studiestart et ID-kort, som ved brug af pinkode giver adgang til afdelingsbibliotekerne, til døren i porten i Købmagergade 44 samt til studenterfaciliteterne (fagråd, IT-brugerrum m.m.) i Sct. Andreas bygningen, Købmagergade 44. Mister du ID-kortet, skal du henvende dig til ID-kortenheden som kan træffes på: Nørregade 10, Museumshuset, , tlf.: Du kan læse mere om ID-kortet på KUnet, under faciliteter og derefter studiekort (ID-kort). Kursusdatabase Hvert semester opdateres kursusdatabasen med en oversigt over semesterets undervisning. Kursuskataloget kan findes på 25

26 Undervisningsmateriale Underviserne kan vælge at anvende grundbøger eller tekster i enten fysisk eller elektronisk form. Grundbøger anskaffer den studerende selv, tekster vil kunne findes elektronisk på Absolon. Det trådløse netværk Der er adgang til trådløst netværk på fakultetets biblioteker. Vejledning til installation af det trådløse netværk kan findes på din studieside på KU-net under faciliteter, it og trådløst netværk eduroam. Læsepladser Der findes læsepladser på biblioteket. Læs mere herom på din studieside under faciliteter og læsepladser og bokse. myucph - app Ved at hente denne app til sin smartphone kan man bl.a. se beskeder fra Absalon og studiebeskeder fra KUnet, se sit personlige skema, samt andre relevante oplysninger. Facebook Fakultet har en facebookside, der opdateres ned opslag om arrangementer, nyheder og meget mere. Se mere på 26

27 BIBLIOTEK Fakultetets bibliotek er spredt på 3 etager, ud mod Købmagergade. Bibliotek for Kirkehistorie på 1. sal, Bibliotek for Bibelsk Eksegese på 2. sal og Bibliotek for Systematisk Teologi på 3. Almen Læsesal ligger på 2. sal bag Bibliotek for Bibelsk Eksegese (vær. 210). Søren Kierkegaard Biblioteket har adresse på Søren Kierkegaard Forskningscenteret, Vartov, Farvergade 27D. Biblioteket er et præsensbibliotek fortrinsvis for lærere og studerende, og der er intet hjemlån. Bøgerne kan dog lånes internt til lærerkontorer og læsepladserne i Købmagergade Bibliotekarerne har kontorer på 2. sal bag Bibliotek for Bibelsk Eksegese: Henrik Laursen Tlf: , hhl@teol.ku.dk, vær 201 Jan Masorsky Tlf: , ash@teol.ku.dk, vær 202 Træffetid: Mandag til fredag mellem kl. 9 og 15. Hjemmeside: Her finder du mange elektroniske ressourcer, som du også har adgang til hjemmefra. Adgang: Studiekortet giver adgang til biblioteket samt studenterfaciliteterne. Låneregler: Bøgerne kan ikke lånes med hjem. Bøgerne kan lånes internt til en af de mange læsepladser på biblioteket. Når du låner en bog, skal du markere med en låneseddel på bogens plads. Sedlen skal være udfyldt med præcis og udførlig låneinformation husk opstillingssignatur. Lånetiden er 2 mdr., hvorefter lånet skal fornys. Bøger, som anbefales i forbindelse med undervisningen, sættes ofte på "semesterhylde" i lærerens navn. Bøgerne står således samlet og der tillades kun dagslån fra disse hylder. Læsepladser anvises i begyndelsen af hvert semester efter ansøgning enten pr. (bs@teol.ku.dk). Tidsfristerne for disse annonceres i god tid på KUnet. Læsepladser skal aktivt fornys hvert semester. En læseplads deles som regel med andre og er således en "base" for boglån, men ikke en reserveret plads. Specialeskrivere kan få deres eget bord. Alle har ret til at sætte sig ved et ledigt bord. Derfor skal man også rydde op efter sig. Kopiering finder sted på kopimaskinerne på etagerne. 27

28 UNIVERSITETETS OG FAKULTETETS STYRELSE Universitetsledelsen: Universitetsbestyrelsen Rektoratet og universitetsdirektør (direktion) Ledelsesteam (dekaner og direktion) Fakultetsledelsen: Dekanatet (Daglig ledelse: dekan, prodekan og sekretariatschef) Ledelsesgruppe (dekanat, studieledere, afdeling-, center- og administrationsledere) Akademisk Råd Studienævnene Afdelingerne (Afd. for Kirkehistorie, Bibelsk Eksegese og Systematisk Teologi) Universitetsbestyrelsen Bestyrelsen er den øverste ledelse på universitetet. Bestyrelsen står for godkendelse af universitetets budget, vedtægter, strategisk ledelse, ansættelse af rektor mv. Den består af seks eksterne medlemmer, to studerende, to undervisere og en teknisk-administrativ person. Bestyrelsesformanden vælges mellem de eksterne medlemmer. For tiden bestrider dr.med. og administrerende direktør for Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen posten. Rektor Universitetet ledes af rektor, som er ansat af bestyrelsen. Professor Ralf Hemmingsen er Københavns Universitets nuværende rektor. Rektor ansætter de seks dekaner som ledere af de seks fakulteter: det teologiske, samfundsvidenskabelige, juridiske, sundhedsvidenskabelige, naturog biovidenskabelige og det humanistiske. Københavns Universitets rådgivende forsamling, Senatet Københavns Universitets rådgivende forsamling er Senatet. Senatet består af repræsentanter fra alle fakulteter, der vælges af og blandt fakulteternes Akademiske Råd. Derudover består senatet af rektoratet (rektor og de to prorektorer), universitetsdirektøren og de seks dekaner. Senatet rådgiver rektor, ledelsesteamet og universitetsbestyrelsen om alle sager vedr. universitetsområdet. Dekan Dekanen er leder af fakultetet. Dekanen på Det Teologiske Fakultet er professor, dr.theol Kirsten Busch Nielsen. Dekanen fastlægger budgettet og har det overordnede ansvar for fakultetet. Daglig ledelse: Kirsten Busch Nielsen, dekan Carsten Selch Jensen, prodekan Torben Rytter Kristensen, sekretariatschef 28

29 Akademisk Råd Akademisk Råd på teologi består af fire valgte undervisere og to studerende samt dekanen. Ud over disse deltager der også repræsentanter fra TAP erne samt fakultetets ledelse. Akademisk Råd opgave er dels at rådgive dekanen om den interne fordeling af bevillinger, forskning, uddannelse og planer for vidensudveksling samt at indstille til bedømmelsesudvalg i (VIP-) ansættelsessager og tildele ph.d.-grader, doktorgrader og priser. Studienævnet Studienævnet på teologi består af tre valgte undervisere og tre valgte studerende. Studienævnet bestemmer inden for de gældende regler, hvordan undervisningen skal tilrettelægges. Her planlægges undervisningstilbud, og her er ansvaret for studie- og eksamensordninger osv. Desuden behandles alle dispensationsansøgninger fra de studerende, der ønsker at gøre noget andet, end de almindelige bestemmelser foreskriver. Studienævnet skal løbende evaluere undervisningen og har i øvrigt høringsret ved evt. fastsættelse af nye generelle regler for uddannelsen. På studienævns siden kan se studienævnets medlemmer, læse referater fra tidligere møder, samt se datoer for kommende studienævnsmøder: Studienævnsformand Johanne Stubbe T. Kristensen kan kontaktes: jst@teol.ku.dk, kontor lokale 352. Afdelingerne Hver afdeling ledes af en afdelingsleder i det daglige. Underviserne på afdelingen udgør afdelingens bestyrelse. I afdelingsbestyrelserne har fagrådet på teologi to valgte medlemmer. På afdelingen anskaffes bøger til bibliotekerne og arrangeres gæsteforelæsninger. På afdelingerne foregår yderligere detailplanlægningen af undervisningen, før undervisningsplanen sendes til godkendelse i Studienævnet. Afdeling for Kirkehistorie (1. sal) Afdelingsleder: Niels Kastfelt Afdeling for Bibelsk Eksegese (2. sal) Afdelingsleder: Heike Omerzu Afdeling for Systematisk Teologi (3. sal) Afdelingsleder: Johanne Stubbe T. Kristensen VIP-service (fælles for hele fakultetet) Lokale 151, 1. sal sekr@teol.ku.dk 29

30 STUDENTERORGANISATIONER OG FORENINGER Det Teologiske Fagråd: Københavns Universitet består af seks fakulteter, og de seks fakulteter består af en række fag, fx teologi, filosofi, medicin, jura og så fremdeles. Alle fag og fakulteter har et fag- og fakultetsråd, som består af og repræsenterer hhv. fagets og fakultetets studerende, men da Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet er et monofakultet, er Det Teologiske Fagråd både fag- og fakultetsråd på Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet, og har således repræsenteret samtlige studerende på hele fakultetet siden Det Teologiske Fagråd har valgte repræsentanter i Senatet, Akademisk Råd, Eksternt Råd, Studienævnet, bestyrelserne for Afdeling for Systematisk Teologi, Afdeling for Bibelsk Eksegese og Afdeling for Kirkehistorie, Jens Nørregaard & Hal Kochs mindefond samt en række andre råd, nævn og udvalg. Det Teologiske Fagråds bestyrelse vælges på rådets årlige generalforsamling, som afholdes i begyndelsen af hvert efterårssemester, hvorefter bestyrelsens medlemmer forsamles mindst een gang ugentligt i Det Teologiske Fagråds lokaler ved auditorium 2, lige over Kældercaféen/TeoBar. Det Teologiske Fagråds arbejde kan følges på facebook.com/teologiskfagraad og bestyrelsesformand Andreas Herold kan kontaktes på ahe@teol.ku.dk. Arken: Arken er Det Teologiske Fakultets studenterblad. I Arken er det muligt at følge med i, hvad der rører sig på fakultetet, både fagligt og socialt. Nye redaktionsmedlemmer med lyst til at skrive, redigere og layoute er velkomne. Det er også muligt for enhver, der har lyst dertil, at bidrage med et indlæg. Du skal blot kontakte redaktøren. Arkens adresse: Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 44-46, 1150 København K. Alle interesserede er velkomne, kontakt Sigurd V. Stubbergaard, sigurd.stubbergaard@gmail.com Arken er gratis og udkommer ca. to gange per semester. Det kan findes ved receptionen, i kantinen, i kælderbaren og lignende strategiske steder. TeoBar: Fredagsbaren er et godt sted at være social her kan man møde masser af forskellige teologistuderende, både på den ene og den anden side af disken. Baren drives af studerende, som sørger for, at alt det praktiske er i orden til hvert bararrangement. Arbejdet i baren er frivilligt og ulønnet. Som barmedlem skal man også komme til barmøderne hold øje med opslag. Barens bestyrelse består af en formand, næstformand, indkøber og kasserer. Hvert semester er der forskellige arrangementer i forbindelse med fredagsbaren, nogle gange af faglig karakter (Faglig Fredag), andre gange er der temafester eller bands, der optræder. Bartenderne kan også planlægge forskellige temaer, som for eksempel kan sætte præg på musikvalget, drinks eller eventuelt udklædning. 30

31 Den Teologiske Frokostklub: i folkemunde kaldet Kantinen er medlemsdrevet forening for teologistuderende. Vi har åbent mandag til fredag ca. kl. 9:15 til 13:45. Vores varme ret til kun 30 kr. er et hit. Herudover kan du købe kaffe/the (5,-), bolle med ost (8,-) og tit også kage og guf. Mange bruger os til lektielæsning mv. Medlemskab pr. semester: 50 kr. På gensyn. Handicappede Studerende og Kandidater: Handicappede Studerende og Kandidater (HSK) er en forening, der blev dannet i februar Foreningens primære formål er at varetage handicappede studerendes og kandidaters interesser. På nuværende tidspunkt har den ca. 70 medlemmer, der fordeler sig ligeligt mellem studerende og færdiguddannede. Foreningen er baseret på frivillig arbejdskraft og har åbent for råd og vejledning, læse mere på Studenterkredsen: Studenterkredsen (i daglig tale kaldet Kredsen) blev dannet i 1888 under navnet Frisindet Diskussionsforening. I Kredsens program kan man læse følgende formulering, som er det eneste, der er nedskrevet på papir om dens formål: På tværs af akademiske faggrænser og i tilknytning til den grundtvigske højskoletradition ønsker Studenterkredsen gennem foredrag og diskussion at skabe et forum for de tilværelsestydninger, der præger den aktuelle debat. I praksis betyder det, at Kredsen hvert semester afholder foredrag med efterfølgende diskussion i afslappede omgivelser. Foredragene foregår altid i Vartov, Farvergade 27 (som regel torsdag kl. 20). Ud over disse foredrag afholder Kredsen årligt et sommermøde på en af landets højskoler. Opslag om de enkelte foredrag og program for semesteret vil være at finde på universitetets centrale opslagstavler. Se også: Studentermenigheden i København er et folkekirkeligt initiativ, som er åbent for alle studerende på de videregående uddannelser i København. I løbet af semestret afholdes forskellige arrangementer, som strækker sig fra studentergudstjenester, dyrkelse af ølkultur, studieture, forfatteraftener, studiekredse, filmaftener, fester til foredrag. Studentergudstjenesterne afholdes hver fredag kl i Trinitatis Kirke, hvor det er studerende, der prædiker. Efterfølgende er der frokost i Studentermenighedens egne lokaler i Indre By. Planlægningen af semestrets arrangementer varetages af Studentermenighedens bestyrelse, som er et godt sted at få organisatorisk erfaring og ikke mindst indflydelse på, hvad der skal foregå. Der er tre studenterpræster tilknyttet Studentermenigheden. Præsterne tager sig af personlige samtaler, kirkelige handlinger, og de er også med i bestyrelsen. I Indre By, der fortrinsvis dækker det Juridiske, det Samfundsvidenskabelige og det Teologiske Fakultet, er Stefan Lamhauge Hansen studenterpræst. Søren Kierkegaard Selskabet: Søren Kierkegaard Selskabet blev grundlagt i 1948 for at vække og videreudvikle interessen for Søren Kierkegaards værk samt for at medvirke til at fremme vekselvirkningen mellem Kierkegaard forskning og den bredt folkelige interesse for Kierkegaards tanker. Selskabets primære aktivitet er afholdelsen af syv som regel meget velbesøgte foredrag om året, altid på dansk og med efterfølgende diskussion. Foredragene finder sted den sidste torsdag i måneden i Kældercafeen på det Teologiske Fakultet. Foredragene Møderne er gratis for medlemmer. Kontingent for kalenderåret:180,- kr., studerende: 90,- kr. Gæstebilletter 30,- kr. Program og andre Kierkegaard tilbud rundsendes pr. mail, hvis man skrives sig på vores mailingliste. Webside: kierkegaardselskabet@hotmail.com 31