Participatoriske modeller på landskabsskala dnmark landskabs-værktøjet
|
|
- Lene Hansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 dnmark Participatoriske modeller på landskabsskala dnmark landskabs-værktøjet Foulum, 27. Februar 2018 Peter Stubkjær Andersen, IGN KU Andreas Aagaard Christensen, IGN KU Henrik Vejre, IGN KU Erling Andersen, IGN KU Tommy Dalgaard, AU-AGRO Morten Graversgaard, AU-AGRO Kristoffer Piil, SEGES Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
2 Udgangspunktet: Danske landbrugslandskaber Dyrkningsforholdene varierer på en relativt finkornet skala De samme aktiviteter fører til forskellige miljøpåvirkninger alt efter lokaliteten Der er et uudnyttet potentiale for miljøtilpasning af dyrkningspraksis
3 Målet: Reduktion af N-udledning fra landbruget med uændret produktion Ved at tilpasse produktionen bedre til lokale forhold Gennem bedre information om N-flows fra mark til recipient Understøttet af en koordineret, løsningsorienteret dialog mellem landmænd og myndigheder
4 Målet: Reduktion af N-udledning fra landbruget med uændret produktion Ved at tilpasse produktionen bedre til lokale forhold Gennem bedre information om N-flows fra mark til recipient Understøttet af en koordineret, løsningsorienteret dialog mellem landmænd og myndigheder En mulig løsning: Lokalt baseret vandplanlægning 1. Landbruget placeres i førersædet som ejere af løsninger på fælles udfordringer i hvert opland 2. Oplandets indsatsbehov fordeles til de enkelte marker ved hjælp af et landskabsværktøj 3. På baggrund af dialogbaserede planprocesser udvikles oplandsplaner med målrettede miljøindsatser - Landskabs-værktøjet visualiserer indsatsernes sandsynlige effekt alt efter deres placering - Lokale løsninger identificeres, diskuteres og projekteres i workshopforløb 4. Bindende planer udarbejdes og godkendes af landmænd og myndigheder 5. Effekter evalueres ved løbende sammenligning med målte koncentrationer ved udløb til recipient 6. Planer genforhandles indenfor aftalte tidsrammer, på baggrund af hidtidige effekter
5 12/03/ dnmark landskabs-værktøjet er allerede udviklet som prototype og testet i 6 workshopforløb Her blev det afprøvet: Hvordan Lokale landskabsscenarier kan udvikles ved at spørge lokale interessenter om deres visioner for fremtiden. Skive Jammerbugt Aalborg Hvordan modelberegninger kan bringes i samspil med lokal viden. Hvordan win-win situationer for placering af virkemidler og øget gødskning kan identificeres på oplandsniveau, på tværs af landbrugsbedrifter Kort sagt: få indblik i, hvordan virkemidlerne virker på landskabsskala! Varde Odsherred Kalundborg
6 Landskabs-værktøjet: - Eksempel på datasæt
7 Landskabs-værktøjet: - Eksempel på datasæt
8 Værktøjets moduler:
9 Værktøjets outputs: Formulering af scenarier Eksempel på scenarie:
10 Værktøjets outputs: Interaktiv planproces
11 Værktøjets outputs: Tydeligt formulerede visioner og løsninger
12 Eksempel: Der zoomes ind på et delområde
13 Eksempel: Et nyt minivådområde er oprettet og dets opland estimeres
14 Eksempel: Udvaskningen genberegnes
15 Eksempel: Resultaterne gemmes
16 Egenskaber ved dnmark landskabs-værktøjet 1. Data repræsenteres på landskabs-skala data kan derfor genkendes og anerkendes umiddelbart af landmænd. 2. Interfacet er designet til brug i workshops - landmænd bringes sammen om win-win-løsninger ved strategisk placering af virkemidler på tværs af ejendomme og bedrifter. 3. Værktøjet er fleksibelt, fordi den er opdelt i moduler, som hviler på en fælles datamodel. Moduler kan udskiftes og erstattes af andre. 4. Værktøjet er tænkt som dialog-værktøj til at tage den første, svære proces i et opland, hvor mulige virkemidler og deres placering bringes på banen og debatteres inden detaljeret projektering. 5. Værktøjet placerer landmændene og deres konsulenter i førersædet som beslutningstagere, snarere end som forbrugere af eksternt genereret viden. Dette skaber ejerskab.
17 12/03/ dnmark landskabs-værktøjet udgør første led i et planforløb, der kan løse kvælstofudfordringen på baggrund af lokalt samarbejde Kollaborativ planlægning Forhandling & projektering Løbende Revision & kontrol
18 12/03/ dnmark landskabs-værktøjet udgør første led i et planforløb, der kan løse kvælstofudfordringen på baggrund af lokalt samarbejde 1. Ved at visualisere del-arealernes bidrag til den samlede udledning fra oplandet, skabes der grundlag for fælles dialog om målrettede løsninger. - Der lægges en fælles strategisk plan for oplandets fremtid som er rammedokument for oplandet. 2. Herefter udarbejdes planer for de enkelte bedrifter. 3. Ved løbende måling ved afløb til recipient kan den fælles plan evalueres og genforhandles for oplandet som helhed, hvordved delplaner korrigeres Kollaborativ planlægning Forhandling & projektering Løbende Revision & kontrol
19 12/03/ dnmark landskabs-værktøjet udgør første led i et planforløb, der kan løse kvælstofudfordringen på baggrund af lokalt samarbejde dnmark-projektet bestod i en afprøvning af trin-1 (planprocessen). Næste skridt henimod en køreklar løsningsmodel kunne være at afprøve det samlede forløb i udvalgte frioplande. Test af fremgangsmåden kan foregå frivilligt, hvor de nuværende regler er alternativet til at deltage Kollaborativ planlægning Forhandling & projektering Løbende Revision & kontrol
20 Tak for jeres opmærksomhed
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Læs mereVandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler
Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler Indledning v/ Tommy Dalgaard. Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi DHI seminar om implementering af EU s vandrammedirektiv nye tilgange til at nå målene
Læs mereMÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen
MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen PILOTPROJEKTET - FORMÅL Afprøve to mulige reguleringsmodeller
Læs mereSådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder
Sådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder Adjunkt Peter Stubkjær Andersen Københavns Universitet Plantekongres 2016 Herning Kongrescenter 21. januar 2016 Dias 1 Overblik over indlæg
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs mereHorsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereNye idéer til bæredygtig. research alliance. anvendelse af kvælstof
Nye idéer til bæredygtig research alliance anvendelse af kvælstof Kort om DNMARK Både for meget og for lidt er skidt, når det drejer sig om kvælstof (N). For lidt kvælstof fører til nedsat fødevareproduktion,
Læs mereVelkomst og præsentation af projektets mål
Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.
Læs mereNOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014
NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen
Læs mereHvor god økonomi er der i differentieret regulering?
Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret
Læs mereVelkomst og introduktion til TReNDS
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Velkomst og introduktion til TReNDS Seniorforsker Anker Lajer Højberg, TReNDS koordinator De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereEmissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.
Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO
Læs mereOmkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
Læs mereNotat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger
23. juni 2016 Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger Der er stor interesse for drænvandsmålinger i landbruget, og landmænd efterspørger mulighed for at inddrage lokale
Læs mereDialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet
Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede landskaber Behov
Læs mereDialogbaseret planlægning perspektiver og metoder
Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede
Læs mereHvad er viaart? viaart kan betegnes som en tænke-, arbejds- og handlemåde, der bidrager til udforskningen af individuel og fælles potentiale.
viaart Hvad er viaart? viaart er et innovativt koncept, med fokus på udvikling via kunsten. Forretningsområdet tager afsæt i en kunstnerisk 7-trins proces, hvor fokus er på at udvikle målrettede produkter
Læs mereMÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Samling af delrapporter om måling i vandløb og dræn samt om måling af nitrat i jord som grundlag for emissionsbaseret
Læs mereSamspillet mellem Planchefen og Politikeren
Samspillet mellem Planchefen og Politikeren Planchefernes Årsmøde, Hindsgavl, 20. november 2009 Tim Jeppesen, Direktør i Kultur, Plan og Erhverv, Svendborg Kommune Projekter Tim Jeppesen Svendborg Kommune,
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereLandbrugspakken det var hårde forhandlinger
Tilbage til fremtiden hvad skete der i 2016? Årsmøde - Planterådgivning, den 24. november 2016 Beretning v. Hans Chr. Holst og Allan Olesen Landbrugspakken det var hårde forhandlinger 1 Ny organisering
Læs mereVelkomst og introduktion til NiCA
NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program
Læs mereAxelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS
Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler
Læs mereHvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
Læs mereERFARINGER FRA FORRIGE VANDRÅDSARBEJDE
TEMADAG OM VANDRÅDSARBEJDET NYBORG STRAND HOTEL OG KONFERENCECENTER ERFARINGER FRA FORRIGE VANDRÅDSARBEJDE MORTEN GRAVERSGAARD Institut for Agroøkologi Morten.Graversgaard@agro.au.dk PROGRAM Erfaringer
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs merePLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET
PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET GRIBES AN? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Planlægning for og med landskabet
Læs mereFølgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING
Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING GUDP PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Formål: Opnå en mere
Læs mereBiologiske vandløbsundersøgelser
Biologiske vandløbsundersøgelser Et redskab til at målrette indsatsen over for forringet vandløbskvalitet Eva Marcus EMAR@orbicon.dk Christian Ammitsøe CHA@vandcenter.dk Præmisser Vandplanen (vandområdeplanen)
Læs mereKan vi optimere bruge af det åbne land?
Kan vi optimere bruge af det åbne land? Planlovsdage 2019 Trine Eide, planlægger, Herning Kommune FLERSIDIGE AREALINTERESSER Klima Biodiversitet Miljø Rekreation og fritid Bosætning Erhverv og produktion
Læs mereHVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Læs mereINDDRAGELSE I DEN STRATEGISKE PLANLÆGNING. Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU
INDDRAGELSE I DEN STRATEGISKE PLANLÆGNING Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Indhold Erfaringerne hvor kommer de fra? Inddragelse
Læs mereVEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES
VEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES INDHOLD Indledning... 3 Formålet med drænfilterløsninger... 4 Anvendelsesperspektiver for drænfilterløsninger
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2015
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereUdviklingsplanen trin for trin. Hvordan kan opgaven gribes an og hvad er relevant indhold?
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Udviklingsplanen trin for trin Hvordan kan opgaven gribes an og hvad er relevant indhold? Anne Mette Dahl Jensen og Christian Philip Kjøller Institut for Geovidenskab
Læs mereST. GRUPPE MØDE DEN 26. JUNI 2015 ARBEJDSPAKKE 5 - FORANDRINGSLEDELSE
SEGES, Agro Food park 15 26 juni 2015 v/ projektleder Ulrik Toftegaard Jensen Journalnr 14-0546959 ST. GRUPPE MØDE DEN 26. JUNI 2015 ARBEJDSPAKKE 5 - FORANDRINGSLEDELSE DAGSORDEN STYREGRUPPEMØDE 1. Formål
Læs mereMålrettet regulering!
Målrettet regulering! Hvorfor og hvordan? V. Ole Munk Truelsen. BJ Agro 2019 Efterafgrøder Type Krav Pligtige 10-14 % Husdyr 0-5 % MFO 17 % Målrettede 0-50 % Efterafgrøder og overlap Typer efterafgrøder
Læs mereOplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord
Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne er en del af projektet Oplandsproces, som er støttet af Landbrugsstyrelsen under Miljø- og
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereAnbefalinger til processtøtte og selvevaluering. På baggrund af udviklingsprojekt om entydig ledelse i boligsociale indsatser
Anbefalinger til processtøtte og selvevaluering På baggrund af udviklingsprojekt om entydig ledelse i boligsociale indsatser Temaer Processtøtte og selvevaluering Opstart af bestyrelser behov for processtøtte
Læs merePromilleafgiftsfonden for landbrug
Promilleafgiftsfonden for landbrug Januar 2017 Konsulentordning om facilitering af kollektive miljøvirkemidler Oplandsproces Særpulje for 2017 og 2018 1. Baggrunden for konsulentordningen I Fødevare- og
Læs mereMERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES
MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereRapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype)
Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 Som et centralt led i udviklingen af en ny metode
Læs mereAfprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller
Irene Paulsen, Vand og Natur, COWI Pilotprojekt for ny, målrettet arealregulering Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller 1 Udvikling af to prototype modeller til arealregulering Nuværende
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereDialogbaseret planlægning perspektiver og metoder
Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Behovet for ny planpraksis baggrunden for Diaplan
Læs mereKort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Læs mereProteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?
Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Uffe Jørgensen Økologiens særlige udfordringer troværdighed og økonomi Et krav om
Læs mereFremtidens landskaber. Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Fremtidens landskaber Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Fremtidens landskaber - et forsknings- og udviklingsprogram med udgangspunkt i 12 konkrete planprojekter Idéen:
Læs mereRetentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Læs mereReferat. Forum. Limfjordsrådet. Tid 23. november 2012 kl. 10.00 12.00.
Referat Forum Limfjordsrådet Tid 23. november 2012 kl. 10.00 12.00. Sted Aalborg Kommune, Stigsborg Brygge 5, 6400 Nørresundby, Lok. 157 og 158 Deltagere Christen Dam Larsen, Herning Karsten Filsø, Holstebro
Læs mereProjekt Biogas og Miljø
Projekt Biogas og Miljø Nedsættelse af sagsbehandlingstiden vedr. myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Agro Business Park, den 18. september 2013 Deltagerne i
Læs mereSAMARBEJDE I VANDRÅDENE
SAMARBEJDE I VANDRÅDENE Morten Graversgaard, Ph.d.-studerende Institut for Agroøkologi, Foulum. PROGRAM FOR MILJØ SESSION 39. VANDRÅD - HVAD LÆRTE VI? Del 1 Samarbejde i vandrådene. v/ Morten Graversgaard
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereTIDSLINJEN. dagsordenpunktet: Hvad skal der gøres hvornår for at øge sandsynligheden for, at vores forslag vedtages?
TIDSLINJEN 1. Bliv enige om et emne, som I ønsker at bringe op i HovedMED. Se vedlagte emneforslag. 2. Lav en plan for den optimale forberedelse af dagsordenpunktet: Hvad skal der gøres hvornår for at
Læs mereDesignprocessen. Alle faserne gennemgår som udgangspunkt tre forskellige tilstande med det formål at kunne konkludere og levere til næste fase.
Designprocessen Designprocessen består af forskellige faser, som hver især kan ses på de følgende sider. Procesmodellen skal ikke forstås som en vandfaldsmodel, men derimod mere cirkulær, hvor man kan
Læs mereLimfjorden i balance. En masterplan for fremme af en bæredygtig udvikling af Limfjorden
En masterplan for fremme af en bæredygtig udvikling af Limfjorden Masterplan Limfjorden i balance Overordnede principper Masterplanen fokuserer på Limfjordsrådets kerneområder og FN s verdensmål Kommunerne
Læs mereKvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereINNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT
30. Marts 2016 Camilla Vestergaard SEGES, Planter & Miljø INNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT DAGEN I DAG 12:30 Velkommen og introduktion 12:45 Oplæg + spørgsmål 13:15 Intro til idéproces 13:30
Læs mereIndhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU
Indhold Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Fødevare- og landbrugspakken og N-indsatser rettet mod grundvand den målrettede efterafgrødemodel Fuldmægtig Mette Lise Jensen,
Læs mereNaturparker. Foto: Danske Naturparker og Vejdirektoratet.dk
Naturparker Naturpark Åmosen (2014) (Sorø, Kalundborg og Holbæk Kommuner) Naturpark Vesterhavet (2014) (Varde Kommune) Naturpark Maribosøerne (2014) (Guldborgsund og Lolland Kommuner) Naturpark Amager
Læs mereLimfjordsrådet. Limfjordsrådets planer for sekretariatsopgaven Poul Roesen
s planer for sekretariatsopgaven Poul Roesen Samarbejde mellem 18 Kommuner. Stiftende møde 4. juni 2007. Per 1. marts 2010 er også Vandoplandsstyregruppe. Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør ~1/6
Læs mereLandbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land
Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk
Læs mereDen økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering
Læs mereOrientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning
Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Blåt Fremdriftsforum, 05-01- 2017 Peter Kaarup Peter Byrial Dalsgaard Hvorfor målrettede efterafgrøder? Med Fødevare- og landbrugspakken
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet
Læs mereHavmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Læs mereFremtidens landskaber på sydøst- Lolland Lolland Kommune i Fremtidens Landskaber v. udviklingskonsulent Camilla Nissen
Fremtidens landskaber på sydøst- Lolland Lolland Kommune i Fremtidens Landskaber v. udviklingskonsulent Camilla Nissen 1 Lollands projekt i Fremtidens Landskaber Hvordan kan de Sydøstlollandske landskabers
Læs mereMed fokus på kirkemusikalske aktiviteter
Samarbejde, ledelse og PR, Med fokus på kirkemusikalske aktiviteter - Kirkemusikalsk entreprenørskab - MODUL 1: Samarbejde og netværk Fredag d. 19. januar 2018 10.30 Samtale og samarbejde som omdrejningspunkt
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereLandskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)
Dansk Landskabsøkologisk Forenings 21. årsmøde Frederiksberg, d. 5. december 2013 Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de
Læs mereMultifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact
Multifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact Natur & Miljø 2017 7. juni 2017 Ved planlægger Line Byskov Projektområdet - Nordfjends Hvordan kan fremtidens
Læs mereArbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Læs mereCLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor
CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,
Læs mereLandmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?
Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel? v/ Rikke Krogshave Laursen, SEGES EnviNas Naturårsmøde d. 29. august 2018 Er landmænd vanskelige?
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereSådan udarbejder du en CO2-indsatsplan
CO2 - indsatsplan Sådan udarbejder du en CO2-indsatsplan Følgende vejledning beskriver hvordan du kan udarbejde en CO2-indsatsplan for sin virksomhed. Ved en indsatsplan forstås en proces, hvor der sættes
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereHARMONI PÅ BEDRIFTEN DIN KOMMUNE DIN MEDSPILLER
Kvægkongres 2015 Specialkonsulent Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES HARMONI PÅ BEDRIFTEN DIN KOMMUNE DIN MEDSPILLER DAGENS PROGRAM Baggrunden for idéen til Harmoni på bedriften Præsentation af forarbejdet
Læs mereFælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg
Fælles løsninger - for natur og landbrug René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Om collective Impact - en metode udviklet af RealDania Nogle samfundsproblemer er for komplekse til, at én organisation
Læs mereSelvevalueringsmodel med KVIK ESB-netværket 1. september 2009
Selvevalueringsmodel med KVIK ESB-netværket 1. september 2009 Oplæg ved Henrik Bucholdtz og Lisbet Aabye, SCKK Hvad er KVIK? - Kvalitetsværktøj til udvikling af innovation og kompetence Selvevalueringsredskab
Læs mereKan vi optimere brugen af det åbne land?
Kan vi optimere brugen af det åbne land? Planlovsdage 2019 Trine Eide, planlægger, Herning Kommune FLERSIDIGE AREALINTERESSER LANDSKAB UNDER PRES Klima Biodiversitet Miljø Energi Infrastruktur Rekreation
Læs mereDialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015
Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Ny praksis og proces Metode til udviklingsplan Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund
Læs mereBiomasse og det intelligente energisystem
Biomasse og det intelligente energisystem Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Sammen med: Fra KU: Fra AAU: Fra DTU: Fra SDU: Fra Københavns Energi: Claus Felby Brian
Læs mereNitratreduktion i geologisk heterogene
Indvielse af Rodstenseje minivådområde, 4. april 2011 Nitratreduktion i geologisk heterogene oplande (NICA) et strategisk forskningsprojekt Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser
Læs mereMonitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr. 7271.2011
Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr. 7271.2011 Per Henrik Nielsen VandCenter Syd Mikkel Holmen Andersen Unisense A/S Monitorering og minimering af lattergasemission fra
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereAnimationer af naturens fænomener
Gør tanke til handling VIA University College Animationer af naturens fænomener Dag 2 3. juni 2016 1 Hvad kan animationer i naturfag? Makro: Det vi kan se! Animationer kan synliggøre processer på mikroniveau.
Læs merePlantekongres : Målrettet indsats
/U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde
Læs mereSkab ROBUSTE forandringer
Skab ROBUSTE forandringer AM:2015 9. november 14.00-15.15 På en skala fra 1-10 Tænk på en forandringsproces på arbejdspladsen, du har stået eller står i: Reflektér: I hvilken grad forstod du baggrunden
Læs merePlanstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN
Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN 02.04.2014 Men hvad skaber vækst? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?..så
Læs mereLeder Vi kan være godt tilfredse med 2017
Leder Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Der var meget at glæde sig over i det forgangne år. Fødevare- og landbrugspakken slog for alvor igennem i forbindelse med årets høst. PSO-afgiften er under
Læs mereEva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET
Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden
Læs mereLandskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet
Landskabsstrategier som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Regulering af arealanvendelsen Effektiv planlægning Planlægning gennem
Læs mereReferat AARHUS UNIVERSITET. Mødedato: Mødested: Videolink Foulum Flakkebjerg Mødeemne: AGRO institutledelsesmøde
Side 1/5 Mødedato: 22-01- Mødested: Videolink Foulum Flakkebjerg Mødeemne: AGRO institutledelsesmøde Deltagere: Mogens H. Greve; Erik Steen Kristensen; Per Kudsk; Jørgen Eriksen; Tommy Dalgaard (deltog
Læs mere