Statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune 2010"

Transkript

1 Statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune 2010 ÅRETS IDRÆTSKOMMUNE 2010 ÅRETS INTEGRATIONSPRIS 2010 Fritid og Kultur Dok Fritidspas

2 1. INDLEDNING RAPPORTENS BAGGRUND... 3 Læsevejledning ÅRET DER GIK... 4 Integrationsministeriets Integrationspris... 4 Prisen for Årets Idrætskommune NYE POLITIKKER IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIKKEN... 5 Processen for ny idræts- og bevægelsespolitik... 5 Den strategiske platform KULTURPOLITIKKEN... 5 Kortlægning af kulturområdet... 6 Processen for ny kulturpolitik KULTURAFTALER KULTUROMRÅDET TAASTRUP TEATER OPERA HEDELAND KROPPEDAL MUSEUM BIBLIOTEKSVÆSNET DE MUSISKE SKOLER Musikskolen Billedeskolen Dramaskolen KULTURHUSENE ØVRIGE KULTURFACILITETER BYENS RUM OG DET ÅBNE LAND BYRUMMET OG FYSISK AKTIVITET Bevægelsesklare områder Friluftsliv FORENINGER OG OPLYSNINSFORBUND MEDLEMMER/ DELTAGERE I KOMMUNEN OG PÅ LANDSPLAN MEDLEMSUDVIKLINGEN I IDRÆTSFORENINGER Børn og unge i Høje-Taastrup Kommune UDVIKLINGSOMRÅDER Idrætscertificeringer af institutioner Eliteidræt i Høje-Taastrup Kommune Kvalitet i børnegymnastikken MEDLEMSSAMMENSÆTNING I FRITIDSAKTIVITETER I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE Spejdere Kulturelle foreninger Oplysningsforbund og aftenskoler Øvrige foreninger TILSKUDSORDNINGER TILSKUD TIL IDRÆTS-, SPEJDER OG ØVRINGE FORENINGER Idræt Spejderne Øvrige foreninger TILSKUD TIL KULTURELLE FORENINGER Ramme for grundtilskud Ramme for aktivitetsstøtte TILSKUD TIL AFTENSKOLERNE Beregningsmetode for tilskud til aftenskoler

3 6.4 LOKALETILSKUD SAMMENLIGNING AF TILSKUD MED ANDRE KOMMUNER NØGLETAL UDVIKLING I BRUTTODRIFTSUDGIFTER UDGIFTER PÅ FRITIDS- OG KULTUROMRÅDET

4 1. INDLEDNING 1.1 RAPPORTENS BAGGRUND Følgende statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune 2010 er anden generation af en statusopgørelse over fritids- og kulturlivets forhold i Høje-Taastrup Kommune. Formålet med statusrapporten er at give en overordnet status på udviklingen inden for hele Fritids- og Kulturområdet. Derudover gives en beskrivelse af de udviklingsområder der fortsat arbejdes videre med for herved, at gøre det muligt fortsat at skabe og udvikle et endnu bedre fritids- og kulturliv for borgerne i Høje-Taastrup samtidig med en fornuftig kommunal finansiering. Statusrapporten for fritid og kultur skal ses, som et værktøj til Fritids- og Kulturudvalget til at få overblik over fritid og kulturområdet og til at reflektere samt drøfte, hvor vi gerne vil hen. I 2010 er der foregået en stor kortlægningsproces for hele kulturområdet, et arbejde der vil fortsætte ind i Derfor har statusrapporten for 2010 stor fokus på kulturområdet herunder kulturpolitikken, kulturaftaler, biblioteksstruktur, kulturinstitutionernes organisering og økonomi samt opgørelser over elev og besøgstal. Læsevejledning I kapitel 1 beskrives indledningsvis de overordnede linjer der kendetegnede I kapitel 2 opridses processerne samt status på Idræts- og bevægelsespolitikken og kulturpolitikken samt en kort opsummering af kulturaftalen. Kapitel 3 er en beskrivelse af Høje-Taastrup Kommunes kulturelle institutioners organisering, økonomiske grundlag, deres elev- og besøgstal samt deres udviklingsperspektiver. Derudover følger en kort gennemgang af kommunes øvrige kulturfaciliteter. I Kapitel 4 beskrives de bevægelsesklare områder og mulighederne for et friluftsliv i Høje- Taastrup Kommune samt vigtigheden heraf i relation til alle kommunens selvorganiserede motionister. Kapitel 5 består af en redegørelse for medlemsudviklingen i idrætsforeningerne i Høje- Taastrup Kommunes samt en sammenligning med udvalgte kommuner og med nationale statistikker. Derudover beskrives de udviklingsområder indenfor idræt og bevægelse som Fritid og Kultur har haft fokus på i 2010 samt arbejder videre med i Dernæst følger en samlet opgørelse over antallet af foreninger samt medlemsudviklingen indenfor følgende fritidsaktiviteter: idrætsforeninger, spejderforeninger, aftenskoler, kulturelle samt øvrige foreninger 1. Områderne beskrives, og der sammenlignes med udvalgte kommuner og med nationale statistikker. Kapitel 6 er en opgørelse over tilskud til idræts-, spejder og øvrige foreninger, udviklingen i tilskud pr. medlem og der foretages en sammenligning med andre kommuner. Afslutningsvis er der opstillet en tabel for lokaletilskud til henholdsvis idræt, spejder og øvrige foreninger samt lokalefaciliteter i Høje-Taastrup Kommune. Kapitel 7 indeholder en oversigt over nøgletal for, hvordan udgifterne for Fritids- og Kulturområdet fordeler sig samt en sammenligning med de kommuner Høje-Taastrup normalt sammenligner sig med, herunder Greve Kommune, Hillerød Kommune og Gladsaxe kommune. 1 Øvrige foreninger er samlebetegnelsen for en række foreninger, som bl.a. har aktiviteter for børn og unge, f.eks. politiske ungdomsforeninger, hobbybetonede aktiviteter, børneteater og rollespil. 3

5 Rapportens baggrundsdata stammer fra eksisterende undersøgelser på henholdsvis nationalt og kommunalt plan, samt Fritid og Kulturs egne tal, der ligger til grund for tilskudstildelingen, suppleret med indhentede data specifikt til denne rapport. 1.2 ÅRET DER GIK 2010 har været et år med markante organisationsændringer, spændende udfordringer, samt store succeser indenfor hele Fritids- og Kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune. Integrationsministeriets Integrationspris Året 2010 var året, hvor Høje-Taastrup Kommune vandt Integrationsministeriets integrationspris for vores store succes med fritidspasset for udsatte børn og unge. Med udgangspunkt i de erfaringer, der er gjort i forbindelse med det eksisterende Fritidspas har Høje-Taastrup Kommune Fritid & Kultur ansøgt Socialministeriets pulje Udbredelse af erfaringer med forsøg med Fritidspas samt ansøgning om forsøgsordning til at udvide fritidspasordningen til også at omfatte de stærkt udsatte børn og unge. Årsagen er at erfaringerne fra Høje-Taastrup Kommunes eksisterende fritidspasordning samt den samlede landsdækkende evaluering af Forsøg med Fritidspas viser, at ordningen primært når børn og unge der befinder sig i gråzonen, men ikke de stærkt udsatte. I alt er der ansøgt om puljemidler for ,00 mio. kroner over en projektperiode der løber fra Ansøgningen er pt. under behandling i Socialministeriet og der forventes svar i 1. kvartal Prisen for Årets Idrætskommune Sidst men ikke mindst var året 2010 året, hvor Danmarks Idræts-Forbund nominerede Høje- Taastrup Kommune til prisen Årets Idrætskommune. Ved Danmarks Radios store sportsgallashow den 8. januar 2011 blev spændingen udløst og Høje-Taastrup Kommune vandt den prestigefulde pris som Årets Idrætskommune. Vinderen af Årets idrætskommune er den kommune, der vurderes at have gjort den største indsats inden for ét eller flere af følgende områder det forgangne år: idrætspolitik, foreningsliv, idræt for særlige målgrupper og idrætsfaciliteter. 10 kommuner var indstillet til prisen i 2010, og det er Danmarks Idræts-Forbund bestyrelse, der udgør dommerkomitéen for prisen. Ud over de kr., der følger med prisen til et idrætsprojekt i kommunen, kan Høje- Taastrup Kommune nu markedsføre sig med at være Årets idrætskommune Danmarks Idræts-Forbund overrækker de kr. i forbindelse med det årlige arrangement Foreningsprisen i Taastrup Teater, som en anerkendelse af de frivilliges store arrangement, idet denne succes ikke havde været mulig uden deres indsats. 4

6 2. NYE POLITIKKER 2.1 IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIKKEN 2010 har været året, hvor idræts- og bevægelsespolitikken har taget form og er blevet til. I kommunen arbejdes der for at skabe de bedst mulige rammer for et aktivt idræts- og fritidsliv. Samtidig står kommunen overfor nogle store udfordringer med at skabe sammenhængskraft mellem de store sociale, etniske og geografiske skel, der findes i lokalsamfundet. Tanken med idræts- og bevægelsespolitikken er netop at skabe enhed og sikre at der skabes retning og udvikling på idrætsområdet. Formålet er, at alle borgere skal blive ansporet til at bevæge sig i hverdagen, så den sunde, sjove og sociale livsstil bliver tilgængelig for alle. Processen for ny idræts- og bevægelsespolitik Politikkens brede fokus på både idræt og bevægelse, har krævet inddragelse og sparring fra flere forskellige centre, bl.a. Institutions- og Skolecentret, Driftsbyen og Sundhedscentret. Samarbejdet har givet et helhedsorienteret perspektiv på idræt og bevægelse i kommunen, så centrene tænker emnet ind i alt fra undervisning i skolerne til byplanlægning. Idræts- og bevægelsespolitikken er i øvrigt udarbejdet i tæt samarbejde med Idrættens Samråd samt de lokale idrætsforeninger, skoler og fritidsklubber. Inden politikken blev konkretiseret, afholdtes i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund et større dialogmøde for interesserede borgere, der fik mulighed for at give deres mening til kende gennem en række workshops. Den strategiske platform Som opstillet i figur 1 spænder idræts- og bevægelsespolitikken over 12 år, og har fire forskellige fokusområder. Under hvert fokusområde udarbejdes der hvert 4. år en række målsætninger, der sætter kursen for samarbejdet mellem kommunen, idrætsforeningerne, institutioner, skoler, idrætsanlæg, oplysningsforbund og de selvorganiserede aktive idrætsudøvere uden for foreningslivet. Figur: KULTURPOLITIKKEN Byrådet besluttede i foråret 2010, at der skulle udarbejdes en ny kulturpolitik for Høje- Taastrup Kommune. På daværende tidspunkt var der ikke et tilstrækkeligt overblik over kulturområdet i kommunen. Det blev derfor besluttet, at der indledningsvis skulle udarbejdes en kortlægning af kulturområdet, som kunne danne baggrund for udarbejdelsen af en ny kulturpolitik. Kortlægningen af kulturområdet forløb fra marts 2010 til november Der blev afholdt dialogmøder med samtlige af de kulturelle foreninger og kulturinstitutioner, som handlede om deres brugere, aktiviteter og fremtidsperspektiver. 5

7 Kortlægning af kulturområdet Kortlægningen viser, at der ved udgang af 2010 i alt er 22 kulturelle foreninger med aktiviteter indenfor dans, historie, kunst, musik, teater og litteratur. Der ud over er der 8 forskellige kulturinstitutioner under Fritid og Kultur; Taastrup Teater, Opera Hedeland, Kroppedal Museum, Kulturhusene, Bibliotekerne i Høje-Taastrup Kommune samt Musikskolen, Billedskolen og Dramaskolen. Yderligere findes andre kulturfaciliteter såsom en biograf, kirker, forsamlingshuse. I 2010 har der været afholdt en række begivenheder på de kulturelle institutioner. Dertil kommer festivaler og events i byens rum som KUL TOUR-festival, Callisto-festival, Hedelandsfestival, kulturelle markedsdage, Frivillighedsdage, LYS LYD, Store Cykeldag, Vestegnens Naturdag og Ritter Classic. Der er mulighed for at udfolde det kulturelle liv i byens rum. Skulpturguiden viser vej til byens skulpturer, der findes kort over byvandringer, rekreative områder, et vidt forgrenet stisystem, pladser, arkitektur og kunstneriske og historiske markører. Kortlægningen af kulturområdet har på nuværende tidspunkt ikke kunnet dokumentere en kvalificeret viden om de borgere, der er selvorganiserede og dyrker kulturlivet i byens offentlige rum eller benytter sig af andre faciliteter. Indenfor skole- og institutionsområdet har der været igangsat forskellige initiativer, som har været med til at opbygge samarbejdsrelationer mellem kulturområdet og uddannelsesområdet. Som følge af Høje-Taastrup Kommunes deltagelse i modelkommuneforsøget 2007 Børnekultur i kommunen, blev den historiske portal Kulturjagt.htk.dk etableret. I 2010 indgik Skole- og Institutionscentret og Fritid og Kultur en samarbejdsaftale med Center for Kultur og Udvikling (My World Images) om kunst- og kulturoplevelser for de ældste folkeskoleklasser og gymnasieelever i kommunen. Dette samarbejde vil fortsætte og udvides i Kortlægningens generelle konklusioner er: Kulturelle foreninger og kulturinstitutioner tilbyder et mangfoldigt udbud af kulturelle aktiviteter. De kulturelle aktører er ildsjæle. Der er en meget klar overvægt af borgere i aldersgruppen år, som benytter sig af de kulturtilbud, der er i kommunen. Det gælder i særlig grad for medlemmerne af de kulturelle foreninger. Fravær af tilbud til unge med en brugerorienteret tilgang til kunst og kultur Der er ønske fra alle aktører om, at der sker en større grad af koordinering af de kulturelle aktiviteter i kommunen. Der er ønske om at etablere fora for vidensdeling og erfaringsudveksling både indenfor og på tværs af fagligheder og institutioner. Der er ønske om at kulturlivet også kan opleves udenfor de traditionelle rammer Processen for ny kulturpolitik På baggrund af kortlægningen af kulturområdet har Byrådet i januar 2011 vedtaget igangsættelsen af processen for udarbejdelsen af en ny kulturpolitik. Kulturpolitikken kommer til at følge den samme skabelon for politikudvikling som idræts- og bevægelsespolitikken i ovenstående, med udarbejdelsen af en 12-årig vision, 4 årige indsatsområder, handleplaner og resultatkrav. Processen vil forløbe fra februar 2011 indtil december I perioden vil der blive afholdt en række dialogmøder med temaer, som tager afsæt i kortlægningens resultater. Temaerne er: Kulturelle foreninger Selvorganiserede netværkskulturer Kunst og kulturarv i byens rum 6

8 kulturinstitutioner på tværs Begivenheder og turisme Skole- og institutionsområdet Unge i aldersgruppen år er på forhånd defineret som en særlig målgruppe, der går på tværs af de seks temaer. Kulturpolitikken skal endelig godkendes i Fritids- og Kulturudvalget i slutningen af For at sikre, at den nye kulturpolitik kommer til at tilgodese mangfoldigheden i Høje-Taastrup Kommune, vil der blive inviteret en bred gruppe af interessenter til dialogmøderne om kulturpolitikken, herunder repræsentanter fra målgruppen unge mellem 14 og 30 år. 2.3 KULTURAFTALER Høje-Taastrup Kommune har for året 2011 indgået en samarbejdsaftale med Kulturministeriet og 25 andre kommuner i Region Hovedstaden, som skal danne grundlag for etablering af en kulturaftale i Formålet med aftalen er, at skabe en integreret og dynamisk kulturregion med kulturtilbud, der når ud til, rører og udfordrer borgerne i hovedstadsområdet. Det sker ved at identificere og samle eksisterende viden og ressourcer i en fælles indsats, der udvikler kulturlivet på tværs af kommunegrænserne. De afsatte ressourcer består af kommunens og de enkelte interessenters indsats samt kr. der tages fra de tidligere Kreative Byer. Høje-Taastrup Kommune tiltræder samarbejdet på baggrund af det igangværende udviklingsarbejde på fritids- og kulturområdet. Der er formuleret 5 indsatsområder i den regionale aftale, og Fritid og Kultur har valgt at anvende ressourcerne på de indsatsområder, der handler om unge og kultur, kulturinstitutioner på tværs og festivaler og events. Disse tre er udvalgt, fordi de i forvejen berører temaer og indsatsområder, som der skal arbejdes videre med i kulturpolitikken. 7

9 3. KULTUROMRÅDET 3.1 TAASTRUP TEATER Taastrup Teater adskiller sig ved at være Danmarks eneste kommunale egnsteater. Det er et professionelt producerende teater, som hviler på teaterloven, jf. lovbekendtgørelse 780 af 23. juni 2009 samt bekendtgørelse af 7. december 2007 om egnsteatre. Teatret er beliggende på Kjeld Abells Plads med hjemsted i Høje-Taastrup Kommune. Taastrup Teater udøver sin virksomhed i henhold til teaterloven og en egnsteateraftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Taastrup Teater. Teatrets primære opgaver er, at drive professionelt producerende teater i henhold til teaterloven og at producere minimum to nyproduktioner årligt. Teatrets sekundære opgaver er, at undervise og udøve dramapædagogisk virksomhed gennem Dramaskolen, musikdramatisk Væksthus og Campus (en strategisk alliance mellem teatret og Høje-Taastrup Gymnasium), at arrangere gæstespil og egnsspil, afholde festivaler og koncerter og at samarbejde med amatører og tage samfundsmæssige teaterinitiativer i forhold til publikum, institutioner, foreninger, organisationer og virksomheder. Økonomisk grundlag Taastrup Teater modtager et samlet driftstilskud fra Høje-Taastrup Kommune, som inkluderer tilskuddet til Dramaskolen. Samlet tilskud, jf. budget 2010 er kr. Tabel 1: Oversigt over tilskud til Taastrup Teater Tilskud til Taastrup Teater (kr.) Total Statsrefusion Samlet driftstilskud Besøgstal Tabel 2: Besøgstal for antal besøgende i 2010 eksklusiv udendørsarrangementer Kulturfacilitet Antal besøgende i 2010 Taastrup Teater Fremtidsperspektiv Taastrup Teater har afsluttet egnsteateraftalen for perioden 1. januar januar I det forgangne år har teatret haft en række forestillinger, egenproduktionerne Bartendere og Julemanden samt foreningsprisarrangementet og Verdenskulturdag i samarbejde med Fritid og Kultur. For perioden januar 2011 til december 2014 er der indgået en ny egnsteateraftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Taastrup Teater. Fremtidsperspektivet indebærer udvikling af den internationale strategi med temaet inklusion, tilpasning af arbejdsgange og inddragelse af nye brugergrupper samt udbygning af netværk med lokale og regionale aktører. 3.2 OPERA HEDELAND Opera Hedeland er et professionelt producerende teater, som hviler på teaterloven, jf. lovbekendtgørelse 780 af 23. juni 2009 samt bekendtgørelse af 7. december 2007 om egnsteatre. Opera Hedeland hører hjemme i amfiteatret, Danmarks største permanente udendørs scene i Hedeland, Høje-Taastrup Kommune. Opera Hedeland er en selvejende institution, der udøver sin virksomhed i henhold til teaterloven og en egnsteateraftale mellem Høje-Taastrup Kommune, Roskilde Kommune, Greve Kommune og Opera Hedeland. Teatrets skal producere mindst en ny forestilling hvert år indenfor musikteater (fortrinsvis opera), der er på et højt internationalt niveau og for et bredt publikum. Ved siden af teatervirksomheden bidrager Opera Hedeland med råd og vejledning til kommunen i forhold til brugen af amfiteatret i andre sammenhænge. Økonomisk grundlag Tilskudsyderne er Roskilde, Greve og Høje-Taastrup Kommuner. Høje-Taastrup Kommunes tilskud til Opera Hedeland, jf. budget 2010 er kr. 8

10 Besøgstal Tabel 3: Antal besøgende i 2010 Kulturfacilitet Antal besøgende i 2010 Opera Hedeland 7400 Fremtidsperspektiv Der er indgået en ny egnsteateraftale for perioden 1. januar december 2013, som har dannet baggrund for teatrets virksomhed i I 2010 var det forestillingen Norma, som blev opført i amfiteatret den 31. juli, 6. august og 7. august. Opera Hedeland har fokus på at skabe operaoplevelser af helhedskarakter, at indgå samarbejder med de kommunale tilskudsydere om eventuelle initiativer for børn og unge i forbindelse med den årlige produktion, det lokale og regionale publikum samt tiltrække samarbejdspartnere. 3.3 KROPPEDAL MUSEUM Kroppedal Museum er et statsanerkendt, kulturhistorisk museum, som hviler på museumsloven og bekendtgørelse nr.1505 af 14. december Kroppedal Museum har hjemsted på gården Kroppedal ved Vridsløsemagle i Høje-Taastrup Kommune. Museet omfatter desuden Byhistorisk Samling og Arkiv på Blåkildegaard, Lokalhistorisk Samling på Toftekærgård i Albertslund, Herlev Kommunes Lokalarkiv og Ishøj Lokalhistorisk Arkiv. I henhold til museumsloven skal museet gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvars- og geografisk område, virke for sikring af Danmarks kulturarv. Kroppedal Museum er en selvejende institution, der udøver sin virksomhed på baggrund af et sæt vedtægter og en udviklingskontrakt med Høje-Taastrup og Albertslund Kommuner. Museet skal: Virke som lokalhistorisk museum for Høje-Taastrup Kommune og Albertslund fungere som museum for dansk astronomi Varetage det lovpligtige arkæologiske ansvar i Albertslund, Høje-Taastrup, Egedal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Brøndby, Ishøj, Vallensbæk, Dragør og Tårnby Kommuner Varetage nyere tids lovpligtige opgaver i samme kommuner på nær Dragør og Tårnby Kommuner Varetage lokalhistoriske arkivfunktioner Økonomisk grundlag Høje-Taastrup og Albertslund Kommuner er museets hovedtilskudsydere. Derudover modtager museet tilskud fra staten. Samlet tilskud fra Høje-Taastrup Kommune, jf. budget 2010 er kr. Besøgstal Tabel 4: Besøgstal Kulturfacilitet Antal besøgende i 2010 Kroppedal Museum Fremtidsperspektiv Kroppedal Museum har afsluttet udviklingskontrakten for perioden 1. januar december I det forgangne år har museet budt på en række aktiviteter, deriblandt særudstillingerne: Det gode liv Velfærden og fingerplanen og Grave, glas og guld Fyrsten og hans frænder. Der har været foredrag på museet, ferieaktiviteter for børn og voksne, rundture mv. Museet har styrket undervisningsindsatsen overfor uddannelsesinstitutionerne og tager nu rundt på skolerne og formidler astronomi i et mobilt miniplanetarium. For året 2011 er der indgået en etårig udviklingskontrakt mellem Kroppedal Museum og Høje- Taastrup og Albertslund Kommuner, som bl.a. betyder, at museet i 2011 vil styrke indsatsen på at kortlægge og synliggøre kulturmiljøerne i by og på land i Høje-Taastrup Kommune. 9

11 Museet vil fortsætte og udvide arbejdet med at synliggøre kulturarven i Hedehusene, således at det kommer til at omfatte hele kommunen og indarbejdes i etableringen af Kløverstierne. 3.4 BIBLIOTEKSVÆSNET Folkebibliotekerne hviler på loven om biblioteksvirksomhed og bekendtgørelse nr. 914 af 20. august I henhold til loven skal bibliotekerne fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. Der er 6 biblioteksfilialer i Høje-Taastrup kommune: Taastrup Bibliotek, Biblioteket i Fløng, Hedehusene Bibliotek, Rådhusbiblioteket, Reerslev Bibliotek og Sengeløse Biblioteks og Mediecenter. Bibliotekerne i Høje-Taastrup kommune er et åbent tilbud til borgerne med mulighed for at: låne bøger, film, musik, spil og andre materialer for børn, unge og voksne benytte bøger, databaser, aviser og tidsskrifter på stedet benytte bibliotekets pc'er til tekstbehandling, billedbehandling og internetsøgning. deltage i kulturelle arrangementer for børn, unge og voksne søge, reservere og forny dine lån via bibliotekets hjemmeside eller via din mobiltelefon downloade boglister, e-bøger, lydbøger og musik fra hjemmesiden Økonomisk grundlag Samlet tilskud fra Høje-Taastrup Kommune, jf. budget 2010 er kr. Aktive lånere Tabel 5: Oversigt over aktive lånere År Aktive lånere Kilde: Styrelsen for Bibliotek og Medier. I Statusrapporten 2009 blev tallet opgivet. Her var kilden: Virksomhedsberetning, Bibliotekerne i Høje-Taastrup Kommune. Tallene fra 2010 er endnu ikke opgjort. Fremtidsperspektiv I 2010 skete der en ændring af den samlede biblioteksstruktur i Høje-Taastrup Kommune. Bibliotekerne i Taastrup Stationscenter, Blåkildecentret og i Rønnevang blev sammenlagt og flyttet til Taastrup Hovedgade 86, hvor det nye bibliotek, Taastrup Bibliotek, blev indviet den 18. maj Der har derfor været fokus på sammenlægningen men også markedsføring og PR. I 2011 vil der blive arbejdet videre med en samlet biblioteksstruktur for Høje-Taastrup Kommune. Konkret vil bibliotekerne arbejde med udvikling af markedsføring og PR og en videreudvikling af IT faciliteterne på bibliotekssystemets hjemmeside til publikum. 3.5 DE MUSISKE SKOLER De tre musiske skoler, Musikskolen, Billedskolen og Dramaskolen, er kommunale institutioner i Høje-Taastrup Kommuner. Musikskolen hviler på loven om musik, som giver adgang til forskellige støttemuligheder. Billedskolen er ikke reguleret af en lovgivning, og Dramaskolen Teaterkliken forvaltes som en del Taastrup Teater. Musikskolen Musikskolen tilbyder musik- og sangundervisning, kor, forskellige typer sammenspil og fællesoplevelser for børn og unge i Høje-Taastrup Kommune. Musikskolens aktiviteter foregår på Musikskolen på Poppel Allé og på skolerne i Høje-Taastrup Kommune. 10

12 Økonomisk grundlag Samlet tilskud fra Høje-Taastrup Kommune, jf. budget 2010 er kr. Tabel 6: Oversigt over tilskud til Musikskolen Tilskud til Musikskolen (kr.) Total Statsrefusion Samlet driftstilskud Tabel 7: Antal elever i 2010 Kulturfacilitet Antal elever i 2010 Musikskolen 590 Fremtidsperspektiv I det forgange år har Musikskolen afholdt en række koncerter rundt omkring, deriblandt den tilbagevendende gallakoncert på Taastrup Teater den 6. maj 2010, som i år havde temaet: From Dawn to Dawn. Musikskolen har haft samarbejder med kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og foreninger om kulturtilbud og haft fokus på at udvikle organisationsstrukturen med orkesterensembler som udgangspunkt for fællesaktiviteter. I 2011 vil Musikskolen arbejde videre med en udvikling af organisationsstrukturen, som også indbefatter større inddragelse af Musikskolens brugere, forældre til elever, tidligere elever og frivillige. Billedeskolen Billedskolen tilbyder undervisning i billedkunst for børn og unge på klassetrin, der er bosat i Høje-Taastrup Kommune. Undervisningen foregår på Billedskolens værksteder i Medborgerhuset, på Taastrupgårdsvej, Reerslev Forsamlingshus og Sognegården i Sengeløse. På værkstederne tilbydes eleverne rum, tid og undervisning, der gennem årene udvikler både billedtekniske færdigheder samt personlighed, fantasi og kreativitet. Her er mulighed for at udvikle evnen til at se og til at udtrykke sig personligt i billeder. Billedskolens elever udstiller deres arbejder rundt omkring i kommunen. Økonomisk grundlag Samlet tilskud fra Høje-Taastrup Kommune, jf. budget 2010 er kr. Elev antal Tabel 8: Antal elever i 2010 Kulturfacilitet Antal elever i 2010 Billedeskolen 192 Fremtidsperspektiv I det forgangne år har Billedskolen afholdt udstillinger forskellige steder i kommunen, deriblandt den årlige udstilling på Rådhuset i foråret med titlen: Spor. Her havde eleverne udstillet en mangfoldighed af deres spor lige fra deres eget forbrug til fantasifulde væsener, jord og klima. Dramaskolen Dramaskolen tilbyder undervisning i dramatik og dans for børn og unge mellem 7 og 18 år, som er bosat i Høje-Taastrup Kommune. Dramaskolen har tilholdssted i Taastrup Teater. Her tilbydes undervisning dramatik og dans for begyndere, let øvede og øvede. Derudover er der musicalhold for 9-17-årige og forestillingshold for årige. Økonomisk grundlag Samlet tilskud fra Høje-Taastrup Kommune, jf. budget 2010 er kr. Elev antal Tabel 9: Antal elever i 2010 Kulturfacilitet Antal elever i 2010 Dramaskolen 64 11

13 Fremtidsperspektiv Dramaskolen afholdte sæsonafslutning den 28. og den 29. april på Taastrup Teater. Her viste dramaskolens elever forestillingen Klassefesten samt dans og andre indslag. Dramaskolen forvaltes under Taastrup Teater, og skolens virksomhed afspejler derfor teatrets profil og fremtidsperspektiver. 3.6 KULTURHUSENE Høje-Taastrup Kommune har tre kulturhuse. Kulturcentret og Medborgerhuset, som er beliggende i Taastrup og Hedehuset, som ligger i Hedehusene. Kulturhusene stiller offentlige lokaler til rådighed for kommunens foreninger og aftenskoler i dag- og aftentimer og for kommunen i dagtimerne til møder, kurser og seminarer. Derudover arrangerer Kulturhusenes ledelse selv forskellige fritids- og kulturaktiviteter. Økonomisk grundlag Samlet tilskud fra Høje-Taastrup Kommune, jf. budget 2010 er kr. Tabel 10: Oversigt over tilskud til Taastrup Teater Tilskud til Kulturhusene (kr.) Taastrup Kulturcenter Taastrup Medborgerhus Hedehuset Cafedrift (egen indtægt) Tabel 11: Kulturhusenes lokaler og brugere Taastrup Kulturcenter Taastrup Hedehuset Medborgerhus I alt m m 2 ca m 2 ca m 2 Lokaletyper 5 mødelokaler; plads til hhv. 20, 35, 50, 70, 40 personer. 6 mødelokaler; plads til hhv. 18, 26, 26, 36, 40 og 42 personer. 3 mødelokaler; plads til hhv. 60, 20 og 40 personer. Type brugere Pejsestue; plads til 40 personer. 2 sale; plads til hhv. 248 og 172 personer. Kontor. - Foreninger - Oplysningsforbund - Virksomheder - HTKs centre - Politiske partier 3 værksteder; plads til hhv. 8, 12 og 20 personer. 2 sale; plads til hhv. 70 og 200 personer. Kontor. - Foreningsbrugere - Kulturbrugere (galleri, musik osv.) - Cafe brugere 1 sal; plads til 358 personer. -Kontor. - Foreninger - HTKs centre - Aftenskole - Private - Virksomheder Fremtidsperspektiv Den 1. april 2010 blev de selvejende institutioner Taastrup Kulturcenter og Medborgerhuset og den kommunale institution Hedehuset sammenlagt til én kommunal institution med fælles ledelse. I 2010 har der derfor været fokus på at implementere den organisatoriske, administrative og faglige sammenlægning af de tre huse. Det har bl.a. betydet, at der for hvert hus er blevet valgt tre foreningsrepræsentanter og en suppleant til et samlet brugerråd. I 2011 vil Kulturhusene fortsat have fokus på at implementere den nye struktur. De primære indsatsområder er at sikre en højere standard indenfor service, hygiejne og at tilbyde sund mad i husene. Dertil kommer, at Kulturhusene på det faglige område skal understøtte indsatsområder og handleplaner i den nye kulturpolitik. 12

14 3.10 ØVRIGE KULTURFACILITETER I dette afsnit oplistes Høje-Taastrup Kommunes øvrige kulturfaciliteter og sammenlignes med de kommuner vi normalt sammenligner os med, herunder Greve, Hillerød samt Gladsaxe kommuner. Biografer Der er biografer i City 2 i Høje-Taastrup Kommune, og kommunen har en gammel biograf, som bruges som amatørscene. Gladsaxe har også en biograf, Hillerød har to, mens Greve ingen har. Musikhuse I Høje-Taastrup og Gladsaxe Kommuner findes ingen musikhuse, hvad der til gengæld findes i Hillerød og Greve. Øvelokaler Hvad angår øvelokaler til musik har Høje-Taastrup og Gladsaxe hver to, mens Hillerød har ét lokale. Greve har 23 øvelokaler til musik, men kun ét lokale til andre foreninger (der er muligvis tale om en anderledes registrering i Greve i forhold til de andre kommuner). 13

15 4. BYENS RUM OG DET ÅBNE LAND 4.1 BYRUMMET OG FYSISK AKTIVITET I dette kapitel vil de bevægelsesklare områder og mulighederne for et friluftsliv i Høje- Taastrup Kommune blive beskrevet samt vigtigheden heraf i relation til alle kommunens selvorganiserede motionister. Forskning i de bolignære områders betydning for fysisk sundhed viser, at adgang til sportsfaciliteter og nærhed til parker, stier, legepladser og andre rekreationelle steder i byrummet har en stærk sammenhæng med den fysiske aktivitet 2. I Høje-Taastrup Kommune er tendensen til at dyrke individuelle og selvorganiserede sportsgrene også gældende f.eks. er golf blandt de fire mest populære sportsgrene. Det er derfor altafgørende, at kommunerne indretter byens rum i overensstemmelse med borgernes nye motionsvaner. Bevægelsesklare områder Bevægelsesklare områder er et offentligt tilgængeligt areal, der i kraft af selve rummet og en række faciliteter og redskaber inviterer til fysisk aktivitet, leg og udfoldelse. Det kan være udendørs fitnessudstyr, skaterramper, multibaner, BMX-bane mv. De bevægelsesklare områder er således et tilbud til de ovennævnte selvorganiserede idrætsudøvere. I 1960 erne og 70 erne blev idrætsfaciliteterne ofte placeret flere kilometer fra boligområderne. I dag er tendensen den modsatte. Nu er der mere fokus på, at aktiviteterne skal være nær borgerne, og den tendens passer godt med at mange mennesker foretrækker den uorganiserede idræt. Når boligforeninger renoverer deres boligområder er beboernes adgang til aktiviteter og motion ofte en del af planerne. Idrætten kan samtidig skabe liv og aktivitet i boligområderne og være med til at gøre boligområderne mere attraktive. Høje- Taastrup Kommune har i 2010 fået midler til en omfattende sundhedsindsats i Gadehavegård. En del af midlerne skal bruges til at etablere faciliteter i området. I Høje-Taastrup Kommune er der i 2010 også blevet anlagt to pentanquebaner, en discgolfbane og en krolfbane, der giver alle borgere i kommunen mulighed for at dyrke idræt og bevægelse uden medlemskab af en forening. Kulturcenteret udlåner udstyr til disse baner. Derudover er der åbnet en ny multibane ved Fløng skole i 2010 og ved Træningscenter Espen Vænge er der etableret træningsfaciliteter for alle borgere. I 2011 etableres en ny vand- og aktivitetspark i Selsmosen. Friluftsliv Friluftsliv omfatter en bred vifte af aktiviteter, der alle tager udgangspunkt i at være aktiv i og leve i naturen. Det kan være en tur i skoven, spejderliv, cykelturen, lystfiskeri mv. Gode friluftsmuligheder kræver tilgængelige naturområder med oplevelsesmuligheder og faciliteter som grill- og bålpladser, overnatningspladser, cykel- og vandreruter, naturlejepladser mv. I Høje-Taastrup Kommune er der kort afstand fra boligområderne til det åbne land, som byder på en række rekreative områder, bl.a. Hedeland, Vestskoven og Hakkemosen, der giver mulighed for varierede fritidsoplevelser og aktiviteter. I Hedeland er der bl.a. fiskesøer, ridestier, motocrossbane og en stor ski-/kælkebakke. Hedeland blev i 2011 udvalgt af Friluftsrådet som en af de 30 naturperler i Danmark, som skal indgå i Danmarksrejsen, En dannelsesrejse rundt i den danske natur. I Hakkemosen ligger naturlejepladsen Økobasen. Endvidere er der shelter til overnatning og flere bænke og picnicsteder med bålplads, som kan bruges af alle. Høje-Taastrup Kommune har i samarbejde med aktive motionister og magasinet I Form, optegnet 24 forskellige motionsruter i kommunen, hvor af enkelte er belyste. 2 Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning Fysisk aktivitet for sundhed

16 Desuden er Høje-Taastrup Kommune i 2010 blevet udvalgt til at være pilotkommune i Friluftsrådets projekt Kløverstier. Her er det målet, at etablere 4 bevægelses- og kulturruter, der indbyder til fysisk aktivitet og kulturel fordybelse med fokus på kommunens kulturarv og natur. I anlæggelsen af ruterne vil borgere blive inddraget og hørt via forskellige arrangementer, så det sikres at kommunens mange selvorganiserede idrætsudøvere får de optimale rammer for idræt, bevægelse og kulturelle oplevelser. 15

17 5. FORENINGER OG OPLYSNINSFORBUND MEDLEMMER/ DELTAGERE I KOMMUNEN OG PÅ LANDSPLAN 5.1 MEDLEMSUDVIKLINGEN I IDRÆTSFORENINGER Dette afsnit tager udgangspunkt i de årlige opgørelser, der laves på baggrund af idrætsforeningernes indberetning af medlemmer til Høje-Taastrup Kommune. De samlede statistikker bliver i rapporten sammenholdt med nationale tal og tendenser. I 2010 blev der fortaget en stikprøvekontrol, hvor udvalgte foreninger indenfor alle foreningstyper, skulle gøre nærmere rede for deres medlemmers eksistens. Stikprøvekontrollen viste, at der var foreninger, der ikke havde opgivet retvisende medlemstal i I forhold til medlemsudvikling i idrætsforeningerne viste det sig bl.a., at der for 2009 tallene manglede dokumentation for i alt 392 medlemmer. Nedenstående figur 2 viser, efter stikprøvekontrollen, at medlemsudviklingen fra 2009 til 2010 er stagnerende med en svag faldende tendens. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt, at sige noget om tallene fra 2010 og frem, da der på nuværende tidspunkt er en ny stikprøvekontrol i gang af foreningernes medlemstal. Figur 2: Medlemsudviklingen i idrætsforeningerne med og uden stikprøvekontrol på tal Medlemsudviklingen i idrætsforeningerne Medlemmer Total Total efter stikprøvekontrol År Kilde: Fritid & Kultur I Høje-Taastrup er der de sidste 10 år sket en markant medlemsfremgang i idrætsforeningerne. Dette gælder både for børn, unge og voksne. Den generelle stigning, som opleves i Høje-Taastrup Kommune, ses også på landsplan 3. Figur 3 i nedenstående viser, at medlemsudviklingen i idrætsforeningerne er faldende fra Administrationen vil i samarbejde med Idrættens Samråd følge medlemsudviklingen tæt samt drøfte, hvad årsagen(erne) til faldet kan være. 3 Idræt for Alle 2009, Kulturministeriet 16

18 Figur 3: Medlemsudviklingen opdelt i henholdsvis voksne og børn & unge Kilde: Fritid og Kultur Børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Fra flere sider er skolen udpeget som en af de centrale arenaer til at fremme børns fysiske aktivitet, og til at nå de mindst aktive og modvirke den sociale ulighed. En lang række af de nedenstående projekter er igangsat i institutions eller skoleregi. Langt de fleste børn i den skolepligtige alder opholder sig en stor del af dagtimerne i skole eller skolefritidsordning (SFO), som giver mange muligheder for fysisk udfoldelse. Af særlige indsatser kan nævnes: Sundskolenettet Høje-Taastrup Kommune indtrådte i 2010 i Sundskolenettet. Et landsdækkende netværk og samarbejde, hvor alle skolerne har forpligtet sig til, at lave fysiske test på samtlige elever samt arbejde målrettet med sundhed og fysisk aktivitet og bevægelse. Kommunale idrætsstævner De kommunale stævner for skolerne er med til at gøre reklame for de mange foreningsaktiviteter, der er i kommunen. Herunder SKOLEMÆLKSCUP ved Laudrup & Høgh. Stævnerne giver tillige en mulighed for, at skolerne kan målrette deres idrætsundervisning til en bestemt idrætsbegivenhed, hvor elevernes færdigheder og sammenhold bliver evalueret sammen med andre skoler i kommunen. Legepatruljer Legepatruljeordningen giver alle børn på skolerne mulighed for aktive frikvarterer, så de kan opleve glæde med idræt og bevægelse. Erfaringer med ordningen på landsplan viser, at dette øger elevernes trivsel. I løbet af 2010 blev 170 elever uddannet til legepatruljer, hvilket er et rekord stort antal. Legepatruljeeleverne fungerer som rollemodeller for de mindre elever på skolen og får desuden via formidlingserfaringerne i skolegården en god appetitvækker på instruktørrollen, som forhåbentlig kan være med til at anspore dem til på et senere tidspunkt at deltage aktivt i foreningslivet. Fritidspasset Fritidspassets formål er at give 6-17-årige børn og unge, som ikke deltager i organiserede fritidsaktiviteter, mulighed for at deltage gratis i en fritidsaktivitet i op til 6 måneder. Fritidspasset gælder til foreninger, som er godkendt under Folkeoplysningsloven, billede-, musik- og dramaskole, samt til fritids-/ungdomsklubber. Ordningen startede som et forsøgsprojekt støttet af Socialministeriet i På baggrund af de positive resultater i 17

19 projektperioden valgte Byrådet at gøre ordningen permanent i 2009, så det nu er et fast tilbud til børn og unge. Der er årligt afsat kr. til kontingentstøtte. Tabel 12: Udviklingen i fritidspas Fra september 2007 til december 2010 Tal Procent Fritidspas i alt 719 Antal drenge ,27 Antal piger ,45 Anden etnicitet end dansk ,32 Idrætsforeninger ,41 Fritids- og ungdomsklubber ,39 Billede-, musik- eller dramaskole 18 2,5 Øvrige foreninger 3 0,40 Samlet antal opgjorte/afsluttet fritidspasforløb 476 Stoppet efter prøveperioden (beregnet ud fra opgjorte og afsluttet fritidspasforløb) ,95 Fortsat efter prøveperioden ,05 Note: Det har ikke været muligt at lave en komplet opgørelse over hvem af fritidspassets brugere, der er fortsat eller stoppet efter prøveperioden. Årsagen er dels, at nogen af brugerne lige er påbegyndt prøveperioden og dels, at der mangler indberetninger fra nogen af skolerne og/eller foreningerne. Som det fremgår af tabel 12 har fritidspasset været en massiv succes siden projektet blev igangsat i Evalueringsrapporten af Fritidspasset i Høje-Taastrup viste, at fritidspasset i første fase fik fat i rigtig mange af de børn som betegnes som gråzone børn og som gerne ville starte i en forening, men lige havde brug for at få et skub fra en lærer eller en kammerat. Mange af disse børn blev så motiveret, at de fortsatte som selvbetalende efter endt prøveperiode. I den anden fase formåede fritidspasset, at få fat i de børn, som befandt sig i det, der kan betegnes som restgruppen af gråzone børn. Disse børn har lige som den øvrige gruppe af gråzonebørn ressourcer til at gå til en foreningsaktivitet, hvis de bliver opfordret til det. Mange af disse børn er derfor også fortsat i en forening, som selvbetalende, efter endt prøveperiode. Tendenserne peger på, at fritidspasset er ved at gå ind i en tredje fase, hvor en stor del af de børn og unge, der ikke er fortsat/fortsætter i aktiviteten viser sig at have for store udfordringer i forhold til at blive fastholdt i en aktivitet. Disse børn er mange gange udsatte og mangler kompetente voksne, der kan være med til at støtte dem i deres fritidstilbud. Der begynder således, at tegne sig en ny målgruppe for fritidspasset som kan betegnes som stærkt udsatte. Denne gruppe af børn og unge er svære at indlemme og fastholde i foreningslivet, fordi de har en langt højere grad af sociale, personlige og adfærdsmæssige vanskeligheder samtidig med en ofte svag forældreopbakning. Denne gruppe børn har brug for kompetente voksne, der kan følge børnene til aktiviteter og følge op på om de bliver hængende i aktiviteten. 18

20 Der er således et behov for at fritidspasset som tilbud kan tilpasse sig de ændringer der sker i målgruppen, illustreret ved nedenstående figur 4: Fase 1 Fase 2 Fase 3 Den nuværende organisering og forankring af fritidspasset i Høje-Taastrup Kommune betyder, at der må forventes et fald i antallet af børn, der fastholdes i fritidsaktiviteterne, fordi målgruppen, der kan få tilbudt et fritidspas, har ændret sig over tid. Fritid & Kultur har derfor i 2010, som nævnt i indledningen, søgt Socialministeriets pulje vedr. fritidspas til at udvide ordningen, så der kan gøres en ekstra indsats for de særligt udsatte og sårbare børn, som det ikke er lykkedes at engagere og/eller fastholde med et fritidspas. Det er hensigten at give to fritidsvejledere base i to boligområder med mange inaktive børn og unge, så de kan opsøge børnene og deres forældre og agere bindeled til foreningerne ved bl.a. at følge børnene til aktiviteter og følge op ved evt. udeblivelser fra aktiviteterne. Administrationen vil i foråret 2011 foretage en evaluering af fritidspasset, hvor fokus vil være på ovenstående udfordring. Forældreinvolvering Den store tilstrømning af børn og unge til foreningerne, som en konsekvens af Fritidspasset succes, har vist sig at udfordre foreninger med trænermangel og begrænset opbakning fra forældre. Derfor har Høje-Taastrup Kommune søgt og modtaget en bevilling på kr. fra Indenrigsministeriet, som i skal hjælpe foreningerne med at få flere frivillige inddraget i børnenes fritidsliv. Hjælpen til foreningerne til rekruttering skal ske ved at der ansættes fire foreningskonsulenter til at lave opsøgende arbejde. Projektet er således nystartet og der er på nuværende tidspunkt blevet ansat tre ud af de fire foreningskonsulenter. Get2sport Samarbejdet med Danmarks Idræts-Forbund om støtte af forskellige integrationstiltag er fortsat i 2010 i projektet Get2sport. Kommunen disponerer over et årligt beløb til forskellige integrationstiltag på foreningsområdet. I 2010 har fokus været på at fastholde frivillige ledere og trænere med anden etnisk baggrund end dansk i foreningsområdet. Støtte til integration Integrationspuljen, der har til formål at understøtte integrationsprojekter i det frivillige foreningsliv, har støttet forskellige indsatser på idrætsområdet i 2010 herunder støtte til: et fodboldstævne i FHI Fodbold, der havde til formål at forene børn og unge i Fløng med børn og unge i Charlotteager og 19

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 8. Kultur- og Fritidsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 8. Kultur- og Fritidsudvalget 8. Kultur- og Fritidsudvalget 79 80 8. Kultur- og Fritidsudvalget Budget 2013 på politikområder, Drift: Politikområder U/I Budget 2013 Kultur U 7.980.660 I -142.866 Idræt U 9.438.124 I - 3.338.577 Folkeoplysning

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 9. oktober 2013. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 9. oktober 2013. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 9. oktober 2013 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering 9. oktober 2013...2 3. KF - Temadrøftelse - Danmarks

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe Kommunes strategi for motion og bevægelse hedder Gladsaxe i bevægelse 2010-2013. Bevægelse skal forstås både i betydningen fysisk aktivitet og som det at flytte

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Samrådets repræsentant i Folkeoplysningsudvalget

Samrådets repræsentant i Folkeoplysningsudvalget Kulturelt Samråd i Høje-Taastrup Kommune Referat fra mødet den 27.01.2015 i Kulturcentret Ruth Trier Jette Thomsen Jørgen Kristensen Benny Pedersen Anette Dahl Nielsen Otto Vinter Tine Brings Brock Jørn

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. Ansøger (forening/navn) Ubberud Hallen i samarbejde med Ubberud Idrætsforening Cvr. nr. 26157705

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Åbning af parkourbanen 2011. Statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune 2011. Dok. 52346/12

Åbning af parkourbanen 2011. Statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune 2011. Dok. 52346/12 Åbning af parkourbanen 2011 Statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune 2011 Dok. 52346/12 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1. INDLEDNING...3 Læsevejledning... 3 2. STATUS

Læs mere

Egnsteateraftale mellem

Egnsteateraftale mellem Egnsteateraftale mellem Carte Blanche, Egnsteater i Viborg (herefter teatret) Og Viborg Kommune (herefter kommunen) For perioden 01.01.2014 31.12.2017 Aftalen er indgået i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10 Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitikken for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. juli 2008. Politikken

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune IDAN Idrættens største udfordringer III 4. september 2013 Om Høje-Taastrup Kommune 48.000 borgere en

Læs mere

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 KOLDING KOMMUNE Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik Fritid og Idræt V0_Våben_Rød KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord................................

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget

Fritids- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den Mødetidspunkt: 18:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Daniel Donoso (F), Ekrem Günbulut (A), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Merete Scheelsbeck (C), Steffen

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune Initialer: bhh Sag: 306-2012-16511 Dok.: 306-2012-286990 Oprettet: 28. november 2012 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Baggrund Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget

Fritids- og Kulturudvalget Referat Dato: Tirsdag den Mødetid: 19:00-20:10 Mødelokale: Mødelokale B105 Medlemmer: Daniel Donoso (F), Ekrem Günbulut (A), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Merete Scheelsbeck (C), Steffen

Læs mere

Det er Kommunalbestyrelsens mål - gennem en aktiv kulturpolitik - at gøre Ballerup Kommune kendt for:

Det er Kommunalbestyrelsens mål - gennem en aktiv kulturpolitik - at gøre Ballerup Kommune kendt for: MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 40.38 Kulturel virksomhed Udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Kulturbevillingen omfatter: Fællessekretariat på Lautrupgård. Musik

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført juli 2013 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED KULTUR OG FRITID RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED GODKENDT I BYRÅDET DEN 27. NOVEMBER 2012 1 BAGGRUND Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens 6 en årlig beløbsramme

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Samarbejdsaftale. For perioden 2015-2017 Mellem Svendborg Kommune og Foreningen Rytmisk Råstof

Samarbejdsaftale. For perioden 2015-2017 Mellem Svendborg Kommune og Foreningen Rytmisk Råstof Samarbejdsaftale For perioden 2015-2017 Mellem Svendborg Kommune og Foreningen Rytmisk Råstof 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Aftalens parter 3. Kontaktdata 4. Vedtægter 5. Ledelse og organisation 6.

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

RealMæglerne Taastrup. Personligt ejerskab del af en kæde. RealMæglerne Taastrup. Velkommen hos RealMæglerne Taastrup

RealMæglerne Taastrup. Personligt ejerskab del af en kæde. RealMæglerne Taastrup. Velkommen hos RealMæglerne Taastrup RealMæglerne Personligt ejerskab del af en kæde Indehaver, statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Halldén Hovedgade 121 2630 RealMæglerne er personligt ejet af Inge Halldén og uafhængig af kapitalinteresser.

Læs mere

Handleplaner. 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken

Handleplaner. 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken Social- og Sundhedssekretariatet Dok. nr. 306-2009-1889039 Handleplaner 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken Funktionsnedsættelsen i sig selv gør ikke den enkelte handicappet. Handicappet

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Årsberetning og Regnskab 2010

Årsberetning og Regnskab 2010 Årsberetning og Regnskab 2010 1 Det er Kultursamarbejdets vision, at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage til områdets strategiske

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 mellem Helsingør Kommune og den selvejende institution HamletScenen Aftalen er indgået i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003, som

Læs mere

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN 1. Aftaleparter Den selvejende institution HamletScenen (herefter kaldt teatret) Kronborg 13 3000 Helsingør CVR: 31 36 05 87 Og Helsingør Kommune (herefter kaldt kommunen)

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud INDHOLD Frivillighedspolitikken rammer og vilkår.. 3 Start- og udviklingspuljen. 4 Formål.. 4 Hvad gives

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført oktober 2014 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub Tune IF Idrætsfritidsklub 1. Indledning: Tune IF har, i forbindelse med vor visionsudarbejdelse for alle vore aktiviteter, igen drøftet mulighederne for at etablere en Tune IF Idrætsfritidsklub. Tune IF

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013 Folkeoplysningspolitik Indhold Borgmesteren.... 3 Kulturudvalgsformanden.... 4 Indledning... 5 Rammer og afgrænsning... 5 Målsætninger....6 Brugerinddragelse...

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Holbæk Kommunes. kultur- og fritidspolitik

Holbæk Kommunes. kultur- og fritidspolitik Holbæk Kommunes kultur- og fritidspolitik Indhold Forord... s. 3 1. Fremtidens udfordringer... s. 6 2. Vores overordnede ambitioner... s. 8 3. Udviklingsområder: a. Kulturmuligheder for og med alle...

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

DIF IDRÆTSMILJØ FOR UNGE - ET FORENINGSPROJEKT MED DE 13-19 ÅRIGE I FOKUS

DIF IDRÆTSMILJØ FOR UNGE - ET FORENINGSPROJEKT MED DE 13-19 ÅRIGE I FOKUS DIF IDRÆTSMILJØ FOR UNGE - ET FORENINGSPROJEKT MED DE 13-19 ÅRIGE I FOKUS Ingen selvfølge at unge dyrker sport Det første store dyk på frafaldsbarometret ses i de tidlige teenageår. Her mærker foreningerne

Læs mere

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Forord Idræts- og fritidspolitikkens tilblivelse bygger på tematiserede åbne dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes

Læs mere

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013 Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Hvorfor leder? Vi gør en forskel! Vi har stort ansvar og indflydelse! Vi kan blive ved

Læs mere

Hvad er regionernes rolle?

Hvad er regionernes rolle? Hvad er regionernes rolle? Behovet for dataudveksling mellem Staten, kommunerne og Regionerne Jordforureningsindsats og grundvandsbeskyttelse Natur & Miljø 22. maj 2012 Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region

Læs mere

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Regler for tilskud til Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Godkendt i EKFU120814 (dok 480-2014-901417) 1 INDHOLD: Formål... 3 Hvem kan få tilskud... 3 Hvad ydes der tilskud til...

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Mødetidspunkt 22-04-2015 17:00 Mødeafholdelse Kulturskolerne Duntzfelts Allé 8, 2 sal, 2900 Hellerup Indholdsfortegnelse Folkeoplysningsudvalget

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Kultur- og Fritids- POLITIKKEN 2013-2017 Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Forord side 3 Folkeoplysningspolitikken side 4 Indhold Landdistriktspolitikken side 10 Kulturpolitikken side 16 side 3 Forord Tønder

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center 2014 2015 2016 2017 A C BL V Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalgets

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU EN DEL AF NOGET STØRRE STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Inspiration og gode råd til et styrket samarbejde mellem klubber, kommuner og DBU Med strategien vil vi over de næste fire år kridte banen op til

Læs mere

Byrådet har som en del af budgetaftalen for 2013-2016 besluttet, at der skal udarbejdes et beslutningsoplæg vedrørende etablering af et hus

Byrådet har som en del af budgetaftalen for 2013-2016 besluttet, at der skal udarbejdes et beslutningsoplæg vedrørende etablering af et hus Borgernes hus Byrådet har som en del af budgetaftalen for 2013-2016 besluttet, at der skal udarbejdes et beslutningsoplæg vedrørende etablering af et hus med hovedbibliotek, musikskole, mødelokaler mv.

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg

Rammeaftale. mellem. Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg Kultur- og Fritidsafdelingen 13. maj 2013 Forslag Rammeaftale mellem Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg som grundlag for kommunalt tilskud til drift af Jysk Musik & Teaterhus,

Læs mere

Strategiske Mål for 2016

Strategiske Mål for 2016 Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 1-2007 fra Fritid og Kultur Hillerød Kommune

Nyhedsbrev nr. 1-2007 fra Fritid og Kultur Hillerød Kommune Indledning og velkomst Fritid og Kultur er en afdeling under Børn, Familier og Kultur der arbejder indenfor områderne idræt, kultur og folkeoplysning. Fritid og Kultur vil gerne i dette nyhedsbrev informere

Læs mere