Statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune 2010

Transkript

1 Statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune 2010 ÅRETS IDRÆTSKOMMUNE 2010 ÅRETS INTEGRATIONSPRIS 2010 Fritid og Kultur Dok Fritidspas

2 1. INDLEDNING RAPPORTENS BAGGRUND... 3 Læsevejledning ÅRET DER GIK... 4 Integrationsministeriets Integrationspris... 4 Prisen for Årets Idrætskommune NYE POLITIKKER IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIKKEN... 5 Processen for ny idræts- og bevægelsespolitik... 5 Den strategiske platform KULTURPOLITIKKEN... 5 Kortlægning af kulturområdet... 6 Processen for ny kulturpolitik KULTURAFTALER KULTUROMRÅDET TAASTRUP TEATER OPERA HEDELAND KROPPEDAL MUSEUM BIBLIOTEKSVÆSNET DE MUSISKE SKOLER Musikskolen Billedeskolen Dramaskolen KULTURHUSENE ØVRIGE KULTURFACILITETER BYENS RUM OG DET ÅBNE LAND BYRUMMET OG FYSISK AKTIVITET Bevægelsesklare områder Friluftsliv FORENINGER OG OPLYSNINSFORBUND MEDLEMMER/ DELTAGERE I KOMMUNEN OG PÅ LANDSPLAN MEDLEMSUDVIKLINGEN I IDRÆTSFORENINGER Børn og unge i Høje-Taastrup Kommune UDVIKLINGSOMRÅDER Idrætscertificeringer af institutioner Eliteidræt i Høje-Taastrup Kommune Kvalitet i børnegymnastikken MEDLEMSSAMMENSÆTNING I FRITIDSAKTIVITETER I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE Spejdere Kulturelle foreninger Oplysningsforbund og aftenskoler Øvrige foreninger TILSKUDSORDNINGER TILSKUD TIL IDRÆTS-, SPEJDER OG ØVRINGE FORENINGER Idræt Spejderne Øvrige foreninger TILSKUD TIL KULTURELLE FORENINGER Ramme for grundtilskud Ramme for aktivitetsstøtte TILSKUD TIL AFTENSKOLERNE Beregningsmetode for tilskud til aftenskoler

3 6.4 LOKALETILSKUD SAMMENLIGNING AF TILSKUD MED ANDRE KOMMUNER NØGLETAL UDVIKLING I BRUTTODRIFTSUDGIFTER UDGIFTER PÅ FRITIDS- OG KULTUROMRÅDET

4 1. INDLEDNING 1.1 RAPPORTENS BAGGRUND Følgende statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune 2010 er anden generation af en statusopgørelse over fritids- og kulturlivets forhold i Høje-Taastrup Kommune. Formålet med statusrapporten er at give en overordnet status på udviklingen inden for hele Fritids- og Kulturområdet. Derudover gives en beskrivelse af de udviklingsområder der fortsat arbejdes videre med for herved, at gøre det muligt fortsat at skabe og udvikle et endnu bedre fritids- og kulturliv for borgerne i Høje-Taastrup samtidig med en fornuftig kommunal finansiering. Statusrapporten for fritid og kultur skal ses, som et værktøj til Fritids- og Kulturudvalget til at få overblik over fritid og kulturområdet og til at reflektere samt drøfte, hvor vi gerne vil hen. I 2010 er der foregået en stor kortlægningsproces for hele kulturområdet, et arbejde der vil fortsætte ind i Derfor har statusrapporten for 2010 stor fokus på kulturområdet herunder kulturpolitikken, kulturaftaler, biblioteksstruktur, kulturinstitutionernes organisering og økonomi samt opgørelser over elev og besøgstal. Læsevejledning I kapitel 1 beskrives indledningsvis de overordnede linjer der kendetegnede I kapitel 2 opridses processerne samt status på Idræts- og bevægelsespolitikken og kulturpolitikken samt en kort opsummering af kulturaftalen. Kapitel 3 er en beskrivelse af Høje-Taastrup Kommunes kulturelle institutioners organisering, økonomiske grundlag, deres elev- og besøgstal samt deres udviklingsperspektiver. Derudover følger en kort gennemgang af kommunes øvrige kulturfaciliteter. I Kapitel 4 beskrives de bevægelsesklare områder og mulighederne for et friluftsliv i Høje- Taastrup Kommune samt vigtigheden heraf i relation til alle kommunens selvorganiserede motionister. Kapitel 5 består af en redegørelse for medlemsudviklingen i idrætsforeningerne i Høje- Taastrup Kommunes samt en sammenligning med udvalgte kommuner og med nationale statistikker. Derudover beskrives de udviklingsområder indenfor idræt og bevægelse som Fritid og Kultur har haft fokus på i 2010 samt arbejder videre med i Dernæst følger en samlet opgørelse over antallet af foreninger samt medlemsudviklingen indenfor følgende fritidsaktiviteter: idrætsforeninger, spejderforeninger, aftenskoler, kulturelle samt øvrige foreninger 1. Områderne beskrives, og der sammenlignes med udvalgte kommuner og med nationale statistikker. Kapitel 6 er en opgørelse over tilskud til idræts-, spejder og øvrige foreninger, udviklingen i tilskud pr. medlem og der foretages en sammenligning med andre kommuner. Afslutningsvis er der opstillet en tabel for lokaletilskud til henholdsvis idræt, spejder og øvrige foreninger samt lokalefaciliteter i Høje-Taastrup Kommune. Kapitel 7 indeholder en oversigt over nøgletal for, hvordan udgifterne for Fritids- og Kulturområdet fordeler sig samt en sammenligning med de kommuner Høje-Taastrup normalt sammenligner sig med, herunder Greve Kommune, Hillerød Kommune og Gladsaxe kommune. 1 Øvrige foreninger er samlebetegnelsen for en række foreninger, som bl.a. har aktiviteter for børn og unge, f.eks. politiske ungdomsforeninger, hobbybetonede aktiviteter, børneteater og rollespil. 3

5 Rapportens baggrundsdata stammer fra eksisterende undersøgelser på henholdsvis nationalt og kommunalt plan, samt Fritid og Kulturs egne tal, der ligger til grund for tilskudstildelingen, suppleret med indhentede data specifikt til denne rapport. 1.2 ÅRET DER GIK 2010 har været et år med markante organisationsændringer, spændende udfordringer, samt store succeser indenfor hele Fritids- og Kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune. Integrationsministeriets Integrationspris Året 2010 var året, hvor Høje-Taastrup Kommune vandt Integrationsministeriets integrationspris for vores store succes med fritidspasset for udsatte børn og unge. Med udgangspunkt i de erfaringer, der er gjort i forbindelse med det eksisterende Fritidspas har Høje-Taastrup Kommune Fritid & Kultur ansøgt Socialministeriets pulje Udbredelse af erfaringer med forsøg med Fritidspas samt ansøgning om forsøgsordning til at udvide fritidspasordningen til også at omfatte de stærkt udsatte børn og unge. Årsagen er at erfaringerne fra Høje-Taastrup Kommunes eksisterende fritidspasordning samt den samlede landsdækkende evaluering af Forsøg med Fritidspas viser, at ordningen primært når børn og unge der befinder sig i gråzonen, men ikke de stærkt udsatte. I alt er der ansøgt om puljemidler for ,00 mio. kroner over en projektperiode der løber fra Ansøgningen er pt. under behandling i Socialministeriet og der forventes svar i 1. kvartal Prisen for Årets Idrætskommune Sidst men ikke mindst var året 2010 året, hvor Danmarks Idræts-Forbund nominerede Høje- Taastrup Kommune til prisen Årets Idrætskommune. Ved Danmarks Radios store sportsgallashow den 8. januar 2011 blev spændingen udløst og Høje-Taastrup Kommune vandt den prestigefulde pris som Årets Idrætskommune. Vinderen af Årets idrætskommune er den kommune, der vurderes at have gjort den største indsats inden for ét eller flere af følgende områder det forgangne år: idrætspolitik, foreningsliv, idræt for særlige målgrupper og idrætsfaciliteter. 10 kommuner var indstillet til prisen i 2010, og det er Danmarks Idræts-Forbund bestyrelse, der udgør dommerkomitéen for prisen. Ud over de kr., der følger med prisen til et idrætsprojekt i kommunen, kan Høje- Taastrup Kommune nu markedsføre sig med at være Årets idrætskommune Danmarks Idræts-Forbund overrækker de kr. i forbindelse med det årlige arrangement Foreningsprisen i Taastrup Teater, som en anerkendelse af de frivilliges store arrangement, idet denne succes ikke havde været mulig uden deres indsats. 4

6 2. NYE POLITIKKER 2.1 IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIKKEN 2010 har været året, hvor idræts- og bevægelsespolitikken har taget form og er blevet til. I kommunen arbejdes der for at skabe de bedst mulige rammer for et aktivt idræts- og fritidsliv. Samtidig står kommunen overfor nogle store udfordringer med at skabe sammenhængskraft mellem de store sociale, etniske og geografiske skel, der findes i lokalsamfundet. Tanken med idræts- og bevægelsespolitikken er netop at skabe enhed og sikre at der skabes retning og udvikling på idrætsområdet. Formålet er, at alle borgere skal blive ansporet til at bevæge sig i hverdagen, så den sunde, sjove og sociale livsstil bliver tilgængelig for alle. Processen for ny idræts- og bevægelsespolitik Politikkens brede fokus på både idræt og bevægelse, har krævet inddragelse og sparring fra flere forskellige centre, bl.a. Institutions- og Skolecentret, Driftsbyen og Sundhedscentret. Samarbejdet har givet et helhedsorienteret perspektiv på idræt og bevægelse i kommunen, så centrene tænker emnet ind i alt fra undervisning i skolerne til byplanlægning. Idræts- og bevægelsespolitikken er i øvrigt udarbejdet i tæt samarbejde med Idrættens Samråd samt de lokale idrætsforeninger, skoler og fritidsklubber. Inden politikken blev konkretiseret, afholdtes i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund et større dialogmøde for interesserede borgere, der fik mulighed for at give deres mening til kende gennem en række workshops. Den strategiske platform Som opstillet i figur 1 spænder idræts- og bevægelsespolitikken over 12 år, og har fire forskellige fokusområder. Under hvert fokusområde udarbejdes der hvert 4. år en række målsætninger, der sætter kursen for samarbejdet mellem kommunen, idrætsforeningerne, institutioner, skoler, idrætsanlæg, oplysningsforbund og de selvorganiserede aktive idrætsudøvere uden for foreningslivet. Figur: KULTURPOLITIKKEN Byrådet besluttede i foråret 2010, at der skulle udarbejdes en ny kulturpolitik for Høje- Taastrup Kommune. På daværende tidspunkt var der ikke et tilstrækkeligt overblik over kulturområdet i kommunen. Det blev derfor besluttet, at der indledningsvis skulle udarbejdes en kortlægning af kulturområdet, som kunne danne baggrund for udarbejdelsen af en ny kulturpolitik. Kortlægningen af kulturområdet forløb fra marts 2010 til november Der blev afholdt dialogmøder med samtlige af de kulturelle foreninger og kulturinstitutioner, som handlede om deres brugere, aktiviteter og fremtidsperspektiver. 5

7 Kortlægning af kulturområdet Kortlægningen viser, at der ved udgang af 2010 i alt er 22 kulturelle foreninger med aktiviteter indenfor dans, historie, kunst, musik, teater og litteratur. Der ud over er der 8 forskellige kulturinstitutioner under Fritid og Kultur; Taastrup Teater, Opera Hedeland, Kroppedal Museum, Kulturhusene, Bibliotekerne i Høje-Taastrup Kommune samt Musikskolen, Billedskolen og Dramaskolen. Yderligere findes andre kulturfaciliteter såsom en biograf, kirker, forsamlingshuse. I 2010 har der været afholdt en række begivenheder på de kulturelle institutioner. Dertil kommer festivaler og events i byens rum som KUL TOUR-festival, Callisto-festival, Hedelandsfestival, kulturelle markedsdage, Frivillighedsdage, LYS LYD, Store Cykeldag, Vestegnens Naturdag og Ritter Classic. Der er mulighed for at udfolde det kulturelle liv i byens rum. Skulpturguiden viser vej til byens skulpturer, der findes kort over byvandringer, rekreative områder, et vidt forgrenet stisystem, pladser, arkitektur og kunstneriske og historiske markører. Kortlægningen af kulturområdet har på nuværende tidspunkt ikke kunnet dokumentere en kvalificeret viden om de borgere, der er selvorganiserede og dyrker kulturlivet i byens offentlige rum eller benytter sig af andre faciliteter. Indenfor skole- og institutionsområdet har der været igangsat forskellige initiativer, som har været med til at opbygge samarbejdsrelationer mellem kulturområdet og uddannelsesområdet. Som følge af Høje-Taastrup Kommunes deltagelse i modelkommuneforsøget 2007 Børnekultur i kommunen, blev den historiske portal Kulturjagt.htk.dk etableret. I 2010 indgik Skole- og Institutionscentret og Fritid og Kultur en samarbejdsaftale med Center for Kultur og Udvikling (My World Images) om kunst- og kulturoplevelser for de ældste folkeskoleklasser og gymnasieelever i kommunen. Dette samarbejde vil fortsætte og udvides i Kortlægningens generelle konklusioner er: Kulturelle foreninger og kulturinstitutioner tilbyder et mangfoldigt udbud af kulturelle aktiviteter. De kulturelle aktører er ildsjæle. Der er en meget klar overvægt af borgere i aldersgruppen år, som benytter sig af de kulturtilbud, der er i kommunen. Det gælder i særlig grad for medlemmerne af de kulturelle foreninger. Fravær af tilbud til unge med en brugerorienteret tilgang til kunst og kultur Der er ønske fra alle aktører om, at der sker en større grad af koordinering af de kulturelle aktiviteter i kommunen. Der er ønske om at etablere fora for vidensdeling og erfaringsudveksling både indenfor og på tværs af fagligheder og institutioner. Der er ønske om at kulturlivet også kan opleves udenfor de traditionelle rammer Processen for ny kulturpolitik På baggrund af kortlægningen af kulturområdet har Byrådet i januar 2011 vedtaget igangsættelsen af processen for udarbejdelsen af en ny kulturpolitik. Kulturpolitikken kommer til at følge den samme skabelon for politikudvikling som idræts- og bevægelsespolitikken i ovenstående, med udarbejdelsen af en 12-årig vision, 4 årige indsatsområder, handleplaner og resultatkrav. Processen vil forløbe fra februar 2011 indtil december I perioden vil der blive afholdt en række dialogmøder med temaer, som tager afsæt i kortlægningens resultater. Temaerne er: Kulturelle foreninger Selvorganiserede netværkskulturer Kunst og kulturarv i byens rum 6

8 kulturinstitutioner på tværs Begivenheder og turisme Skole- og institutionsområdet Unge i aldersgruppen år er på forhånd defineret som en særlig målgruppe, der går på tværs af de seks temaer. Kulturpolitikken skal endelig godkendes i Fritids- og Kulturudvalget i slutningen af For at sikre, at den nye kulturpolitik kommer til at tilgodese mangfoldigheden i Høje-Taastrup Kommune, vil der blive inviteret en bred gruppe af interessenter til dialogmøderne om kulturpolitikken, herunder repræsentanter fra målgruppen unge mellem 14 og 30 år. 2.3 KULTURAFTALER Høje-Taastrup Kommune har for året 2011 indgået en samarbejdsaftale med Kulturministeriet og 25 andre kommuner i Region Hovedstaden, som skal danne grundlag for etablering af en kulturaftale i Formålet med aftalen er, at skabe en integreret og dynamisk kulturregion med kulturtilbud, der når ud til, rører og udfordrer borgerne i hovedstadsområdet. Det sker ved at identificere og samle eksisterende viden og ressourcer i en fælles indsats, der udvikler kulturlivet på tværs af kommunegrænserne. De afsatte ressourcer består af kommunens og de enkelte interessenters indsats samt kr. der tages fra de tidligere Kreative Byer. Høje-Taastrup Kommune tiltræder samarbejdet på baggrund af det igangværende udviklingsarbejde på fritids- og kulturområdet. Der er formuleret 5 indsatsområder i den regionale aftale, og Fritid og Kultur har valgt at anvende ressourcerne på de indsatsområder, der handler om unge og kultur, kulturinstitutioner på tværs og festivaler og events. Disse tre er udvalgt, fordi de i forvejen berører temaer og indsatsområder, som der skal arbejdes videre med i kulturpolitikken. 7

9 3. KULTUROMRÅDET 3.1 TAASTRUP TEATER Taastrup Teater adskiller sig ved at være Danmarks eneste kommunale egnsteater. Det er et professionelt producerende teater, som hviler på teaterloven, jf. lovbekendtgørelse 780 af 23. juni 2009 samt bekendtgørelse af 7. december 2007 om egnsteatre. Teatret er beliggende på Kjeld Abells Plads med hjemsted i Høje-Taastrup Kommune. Taastrup Teater udøver sin virksomhed i henhold til teaterloven og en egnsteateraftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Taastrup Teater. Teatrets primære opgaver er, at drive professionelt producerende teater i henhold til teaterloven og at producere minimum to nyproduktioner årligt. Teatrets sekundære opgaver er, at undervise og udøve dramapædagogisk virksomhed gennem Dramaskolen, musikdramatisk Væksthus og Campus (en strategisk alliance mellem teatret og Høje-Taastrup Gymnasium), at arrangere gæstespil og egnsspil, afholde festivaler og koncerter og at samarbejde med amatører og tage samfundsmæssige teaterinitiativer i forhold til publikum, institutioner, foreninger, organisationer og virksomheder. Økonomisk grundlag Taastrup Teater modtager et samlet driftstilskud fra Høje-Taastrup Kommune, som inkluderer tilskuddet til Dramaskolen. Samlet tilskud, jf. budget 2010 er kr. Tabel 1: Oversigt over tilskud til Taastrup Teater Tilskud til Taastrup Teater (kr.) Total Statsrefusion Samlet driftstilskud Besøgstal Tabel 2: Besøgstal for antal besøgende i 2010 eksklusiv udendørsarrangementer Kulturfacilitet Antal besøgende i 2010 Taastrup Teater Fremtidsperspektiv Taastrup Teater har afsluttet egnsteateraftalen for perioden 1. januar januar I det forgangne år har teatret haft en række forestillinger, egenproduktionerne Bartendere og Julemanden samt foreningsprisarrangementet og Verdenskulturdag i samarbejde med Fritid og Kultur. For perioden januar 2011 til december 2014 er der indgået en ny egnsteateraftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Taastrup Teater. Fremtidsperspektivet indebærer udvikling af den internationale strategi med temaet inklusion, tilpasning af arbejdsgange og inddragelse af nye brugergrupper samt udbygning af netværk med lokale og regionale aktører. 3.2 OPERA HEDELAND Opera Hedeland er et professionelt producerende teater, som hviler på teaterloven, jf. lovbekendtgørelse 780 af 23. juni 2009 samt bekendtgørelse af 7. december 2007 om egnsteatre. Opera Hedeland hører hjemme i amfiteatret, Danmarks største permanente udendørs scene i Hedeland, Høje-Taastrup Kommune. Opera Hedeland er en selvejende institution, der udøver sin virksomhed i henhold til teaterloven og en egnsteateraftale mellem Høje-Taastrup Kommune, Roskilde Kommune, Greve Kommune og Opera Hedeland. Teatrets skal producere mindst en ny forestilling hvert år indenfor musikteater (fortrinsvis opera), der er på et højt internationalt niveau og for et bredt publikum. Ved siden af teatervirksomheden bidrager Opera Hedeland med råd og vejledning til kommunen i forhold til brugen af amfiteatret i andre sammenhænge. Økonomisk grundlag Tilskudsyderne er Roskilde, Greve og Høje-Taastrup Kommuner. Høje-Taastrup Kommunes tilskud til Opera Hedeland, jf. budget 2010 er kr. 8

10 Besøgstal Tabel 3: Antal besøgende i 2010 Kulturfacilitet Antal besøgende i 2010 Opera Hedeland 7400 Fremtidsperspektiv Der er indgået en ny egnsteateraftale for perioden 1. januar december 2013, som har dannet baggrund for teatrets virksomhed i I 2010 var det forestillingen Norma, som blev opført i amfiteatret den 31. juli, 6. august og 7. august. Opera Hedeland har fokus på at skabe operaoplevelser af helhedskarakter, at indgå samarbejder med de kommunale tilskudsydere om eventuelle initiativer for børn og unge i forbindelse med den årlige produktion, det lokale og regionale publikum samt tiltrække samarbejdspartnere. 3.3 KROPPEDAL MUSEUM Kroppedal Museum er et statsanerkendt, kulturhistorisk museum, som hviler på museumsloven og bekendtgørelse nr.1505 af 14. december Kroppedal Museum har hjemsted på gården Kroppedal ved Vridsløsemagle i Høje-Taastrup Kommune. Museet omfatter desuden Byhistorisk Samling og Arkiv på Blåkildegaard, Lokalhistorisk Samling på Toftekærgård i Albertslund, Herlev Kommunes Lokalarkiv og Ishøj Lokalhistorisk Arkiv. I henhold til museumsloven skal museet gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvars- og geografisk område, virke for sikring af Danmarks kulturarv. Kroppedal Museum er en selvejende institution, der udøver sin virksomhed på baggrund af et sæt vedtægter og en udviklingskontrakt med Høje-Taastrup og Albertslund Kommuner. Museet skal: Virke som lokalhistorisk museum for Høje-Taastrup Kommune og Albertslund fungere som museum for dansk astronomi Varetage det lovpligtige arkæologiske ansvar i Albertslund, Høje-Taastrup, Egedal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Brøndby, Ishøj, Vallensbæk, Dragør og Tårnby Kommuner Varetage nyere tids lovpligtige opgaver i samme kommuner på nær Dragør og Tårnby Kommuner Varetage lokalhistoriske arkivfunktioner Økonomisk grundlag Høje-Taastrup og Albertslund Kommuner er museets hovedtilskudsydere. Derudover modtager museet tilskud fra staten. Samlet tilskud fra Høje-Taastrup Kommune, jf. budget 2010 er kr. Besøgstal Tabel 4: Besøgstal Kulturfacilitet Antal besøgende i 2010 Kroppedal Museum Fremtidsperspektiv Kroppedal Museum har afsluttet udviklingskontrakten for perioden 1. januar december I det forgangne år har museet budt på en række aktiviteter, deriblandt særudstillingerne: Det gode liv Velfærden og fingerplanen og Grave, glas og guld Fyrsten og hans frænder. Der har været foredrag på museet, ferieaktiviteter for børn og voksne, rundture mv. Museet har styrket undervisningsindsatsen overfor uddannelsesinstitutionerne og tager nu rundt på skolerne og formidler astronomi i et mobilt miniplanetarium. For året 2011 er der indgået en etårig udviklingskontrakt mellem Kroppedal Museum og Høje- Taastrup og Albertslund Kommuner, som bl.a. betyder, at museet i 2011 vil styrke indsatsen på at kortlægge og synliggøre kulturmiljøerne i by og på land i Høje-Taastrup Kommune. 9

11 Museet vil fortsætte og udvide arbejdet med at synliggøre kulturarven i Hedehusene, således at det kommer til at omfatte hele kommunen og indarbejdes i etableringen af Kløverstierne. 3.4 BIBLIOTEKSVÆSNET Folkebibliotekerne hviler på loven om biblioteksvirksomhed og bekendtgørelse nr. 914 af 20. august I henhold til loven skal bibliotekerne fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. Der er 6 biblioteksfilialer i Høje-Taastrup kommune: Taastrup Bibliotek, Biblioteket i Fløng, Hedehusene Bibliotek, Rådhusbiblioteket, Reerslev Bibliotek og Sengeløse Biblioteks og Mediecenter. Bibliotekerne i Høje-Taastrup kommune er et åbent tilbud til borgerne med mulighed for at: låne bøger, film, musik, spil og andre materialer for børn, unge og voksne benytte bøger, databaser, aviser og tidsskrifter på stedet benytte bibliotekets pc'er til tekstbehandling, billedbehandling og internetsøgning. deltage i kulturelle arrangementer for børn, unge og voksne søge, reservere og forny dine lån via bibliotekets hjemmeside eller via din mobiltelefon downloade boglister, e-bøger, lydbøger og musik fra hjemmesiden Økonomisk grundlag Samlet tilskud fra Høje-Taastrup Kommune, jf. budget 2010 er kr. Aktive lånere Tabel 5: Oversigt over aktive lånere År Aktive lånere Kilde: Styrelsen for Bibliotek og Medier. I Statusrapporten 2009 blev tallet opgivet. Her var kilden: Virksomhedsberetning, Bibliotekerne i Høje-Taastrup Kommune. Tallene fra 2010 er endnu ikke opgjort. Fremtidsperspektiv I 2010 skete der en ændring af den samlede biblioteksstruktur i Høje-Taastrup Kommune. Bibliotekerne i Taastrup Stationscenter, Blåkildecentret og i Rønnevang blev sammenlagt og flyttet til Taastrup Hovedgade 86, hvor det nye bibliotek, Taastrup Bibliotek, blev indviet den 18. maj Der har derfor været fokus på sammenlægningen men også markedsføring og PR. I 2011 vil der blive arbejdet videre med en samlet biblioteksstruktur for Høje-Taastrup Kommune. Konkret vil bibliotekerne arbejde med udvikling af markedsføring og PR og en videreudvikling af IT faciliteterne på bibliotekssystemets hjemmeside til publikum. 3.5 DE MUSISKE SKOLER De tre musiske skoler, Musikskolen, Billedskolen og Dramaskolen, er kommunale institutioner i Høje-Taastrup Kommuner. Musikskolen hviler på loven om musik, som giver adgang til forskellige støttemuligheder. Billedskolen er ikke reguleret af en lovgivning, og Dramaskolen Teaterkliken forvaltes som en del Taastrup Teater. Musikskolen Musikskolen tilbyder musik- og sangundervisning, kor, forskellige typer sammenspil og fællesoplevelser for børn og unge i Høje-Taastrup Kommune. Musikskolens aktiviteter foregår på Musikskolen på Poppel Allé og på skolerne i Høje-Taastrup Kommune. 10

12 Økonomisk grundlag Samlet tilskud fra Høje-Taastrup Kommune, jf. budget 2010 er kr. Tabel 6: Oversigt over tilskud til Musikskolen Tilskud til Musikskolen (kr.) Total Statsrefusion Samlet driftstilskud Tabel 7: Antal elever i 2010 Kulturfacilitet Antal elever i 2010 Musikskolen 590 Fremtidsperspektiv I det forgange år har Musikskolen afholdt en række koncerter rundt omkring, deriblandt den tilbagevendende gallakoncert på Taastrup Teater den 6. maj 2010, som i år havde temaet: From Dawn to Dawn. Musikskolen har haft samarbejder med kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og foreninger om kulturtilbud og haft fokus på at udvikle organisationsstrukturen med orkesterensembler som udgangspunkt for fællesaktiviteter. I 2011 vil Musikskolen arbejde videre med en udvikling af organisationsstrukturen, som også indbefatter større inddragelse af Musikskolens brugere, forældre til elever, tidligere elever og frivillige. Billedeskolen Billedskolen tilbyder undervisning i billedkunst for børn og unge på klassetrin, der er bosat i Høje-Taastrup Kommune. Undervisningen foregår på Billedskolens værksteder i Medborgerhuset, på Taastrupgårdsvej, Reerslev Forsamlingshus og Sognegården i Sengeløse. På værkstederne tilbydes eleverne rum, tid og undervisning, der gennem årene udvikler både billedtekniske færdigheder samt personlighed, fantasi og kreativitet. Her er mulighed for at udvikle evnen til at se og til at udtrykke sig personligt i billeder. Billedskolens elever udstiller deres arbejder rundt omkring i kommunen. Økonomisk grundlag Samlet tilskud fra Høje-Taastrup Kommune, jf. budget 2010 er kr. Elev antal Tabel 8: Antal elever i 2010 Kulturfacilitet Antal elever i 2010 Billedeskolen 192 Fremtidsperspektiv I det forgangne år har Billedskolen afholdt udstillinger forskellige steder i kommunen, deriblandt den årlige udstilling på Rådhuset i foråret med titlen: Spor. Her havde eleverne udstillet en mangfoldighed af deres spor lige fra deres eget forbrug til fantasifulde væsener, jord og klima. Dramaskolen Dramaskolen tilbyder undervisning i dramatik og dans for børn og unge mellem 7 og 18 år, som er bosat i Høje-Taastrup Kommune. Dramaskolen har tilholdssted i Taastrup Teater. Her tilbydes undervisning dramatik og dans for begyndere, let øvede og øvede. Derudover er der musicalhold for 9-17-årige og forestillingshold for årige. Økonomisk grundlag Samlet tilskud fra Høje-Taastrup Kommune, jf. budget 2010 er kr. Elev antal Tabel 9: Antal elever i 2010 Kulturfacilitet Antal elever i 2010 Dramaskolen 64 11

13 Fremtidsperspektiv Dramaskolen afholdte sæsonafslutning den 28. og den 29. april på Taastrup Teater. Her viste dramaskolens elever forestillingen Klassefesten samt dans og andre indslag. Dramaskolen forvaltes under Taastrup Teater, og skolens virksomhed afspejler derfor teatrets profil og fremtidsperspektiver. 3.6 KULTURHUSENE Høje-Taastrup Kommune har tre kulturhuse. Kulturcentret og Medborgerhuset, som er beliggende i Taastrup og Hedehuset, som ligger i Hedehusene. Kulturhusene stiller offentlige lokaler til rådighed for kommunens foreninger og aftenskoler i dag- og aftentimer og for kommunen i dagtimerne til møder, kurser og seminarer. Derudover arrangerer Kulturhusenes ledelse selv forskellige fritids- og kulturaktiviteter. Økonomisk grundlag Samlet tilskud fra Høje-Taastrup Kommune, jf. budget 2010 er kr. Tabel 10: Oversigt over tilskud til Taastrup Teater Tilskud til Kulturhusene (kr.) Taastrup Kulturcenter Taastrup Medborgerhus Hedehuset Cafedrift (egen indtægt) Tabel 11: Kulturhusenes lokaler og brugere Taastrup Kulturcenter Taastrup Hedehuset Medborgerhus I alt m m 2 ca m 2 ca m 2 Lokaletyper 5 mødelokaler; plads til hhv. 20, 35, 50, 70, 40 personer. 6 mødelokaler; plads til hhv. 18, 26, 26, 36, 40 og 42 personer. 3 mødelokaler; plads til hhv. 60, 20 og 40 personer. Type brugere Pejsestue; plads til 40 personer. 2 sale; plads til hhv. 248 og 172 personer. Kontor. - Foreninger - Oplysningsforbund - Virksomheder - HTKs centre - Politiske partier 3 værksteder; plads til hhv. 8, 12 og 20 personer. 2 sale; plads til hhv. 70 og 200 personer. Kontor. - Foreningsbrugere - Kulturbrugere (galleri, musik osv.) - Cafe brugere 1 sal; plads til 358 personer. -Kontor. - Foreninger - HTKs centre - Aftenskole - Private - Virksomheder Fremtidsperspektiv Den 1. april 2010 blev de selvejende institutioner Taastrup Kulturcenter og Medborgerhuset og den kommunale institution Hedehuset sammenlagt til én kommunal institution med fælles ledelse. I 2010 har der derfor været fokus på at implementere den organisatoriske, administrative og faglige sammenlægning af de tre huse. Det har bl.a. betydet, at der for hvert hus er blevet valgt tre foreningsrepræsentanter og en suppleant til et samlet brugerråd. I 2011 vil Kulturhusene fortsat have fokus på at implementere den nye struktur. De primære indsatsområder er at sikre en højere standard indenfor service, hygiejne og at tilbyde sund mad i husene. Dertil kommer, at Kulturhusene på det faglige område skal understøtte indsatsområder og handleplaner i den nye kulturpolitik. 12

14 3.10 ØVRIGE KULTURFACILITETER I dette afsnit oplistes Høje-Taastrup Kommunes øvrige kulturfaciliteter og sammenlignes med de kommuner vi normalt sammenligner os med, herunder Greve, Hillerød samt Gladsaxe kommuner. Biografer Der er biografer i City 2 i Høje-Taastrup Kommune, og kommunen har en gammel biograf, som bruges som amatørscene. Gladsaxe har også en biograf, Hillerød har to, mens Greve ingen har. Musikhuse I Høje-Taastrup og Gladsaxe Kommuner findes ingen musikhuse, hvad der til gengæld findes i Hillerød og Greve. Øvelokaler Hvad angår øvelokaler til musik har Høje-Taastrup og Gladsaxe hver to, mens Hillerød har ét lokale. Greve har 23 øvelokaler til musik, men kun ét lokale til andre foreninger (der er muligvis tale om en anderledes registrering i Greve i forhold til de andre kommuner). 13

15 4. BYENS RUM OG DET ÅBNE LAND 4.1 BYRUMMET OG FYSISK AKTIVITET I dette kapitel vil de bevægelsesklare områder og mulighederne for et friluftsliv i Høje- Taastrup Kommune blive beskrevet samt vigtigheden heraf i relation til alle kommunens selvorganiserede motionister. Forskning i de bolignære områders betydning for fysisk sundhed viser, at adgang til sportsfaciliteter og nærhed til parker, stier, legepladser og andre rekreationelle steder i byrummet har en stærk sammenhæng med den fysiske aktivitet 2. I Høje-Taastrup Kommune er tendensen til at dyrke individuelle og selvorganiserede sportsgrene også gældende f.eks. er golf blandt de fire mest populære sportsgrene. Det er derfor altafgørende, at kommunerne indretter byens rum i overensstemmelse med borgernes nye motionsvaner. Bevægelsesklare områder Bevægelsesklare områder er et offentligt tilgængeligt areal, der i kraft af selve rummet og en række faciliteter og redskaber inviterer til fysisk aktivitet, leg og udfoldelse. Det kan være udendørs fitnessudstyr, skaterramper, multibaner, BMX-bane mv. De bevægelsesklare områder er således et tilbud til de ovennævnte selvorganiserede idrætsudøvere. I 1960 erne og 70 erne blev idrætsfaciliteterne ofte placeret flere kilometer fra boligområderne. I dag er tendensen den modsatte. Nu er der mere fokus på, at aktiviteterne skal være nær borgerne, og den tendens passer godt med at mange mennesker foretrækker den uorganiserede idræt. Når boligforeninger renoverer deres boligområder er beboernes adgang til aktiviteter og motion ofte en del af planerne. Idrætten kan samtidig skabe liv og aktivitet i boligområderne og være med til at gøre boligområderne mere attraktive. Høje- Taastrup Kommune har i 2010 fået midler til en omfattende sundhedsindsats i Gadehavegård. En del af midlerne skal bruges til at etablere faciliteter i området. I Høje-Taastrup Kommune er der i 2010 også blevet anlagt to pentanquebaner, en discgolfbane og en krolfbane, der giver alle borgere i kommunen mulighed for at dyrke idræt og bevægelse uden medlemskab af en forening. Kulturcenteret udlåner udstyr til disse baner. Derudover er der åbnet en ny multibane ved Fløng skole i 2010 og ved Træningscenter Espen Vænge er der etableret træningsfaciliteter for alle borgere. I 2011 etableres en ny vand- og aktivitetspark i Selsmosen. Friluftsliv Friluftsliv omfatter en bred vifte af aktiviteter, der alle tager udgangspunkt i at være aktiv i og leve i naturen. Det kan være en tur i skoven, spejderliv, cykelturen, lystfiskeri mv. Gode friluftsmuligheder kræver tilgængelige naturområder med oplevelsesmuligheder og faciliteter som grill- og bålpladser, overnatningspladser, cykel- og vandreruter, naturlejepladser mv. I Høje-Taastrup Kommune er der kort afstand fra boligområderne til det åbne land, som byder på en række rekreative områder, bl.a. Hedeland, Vestskoven og Hakkemosen, der giver mulighed for varierede fritidsoplevelser og aktiviteter. I Hedeland er der bl.a. fiskesøer, ridestier, motocrossbane og en stor ski-/kælkebakke. Hedeland blev i 2011 udvalgt af Friluftsrådet som en af de 30 naturperler i Danmark, som skal indgå i Danmarksrejsen, En dannelsesrejse rundt i den danske natur. I Hakkemosen ligger naturlejepladsen Økobasen. Endvidere er der shelter til overnatning og flere bænke og picnicsteder med bålplads, som kan bruges af alle. Høje-Taastrup Kommune har i samarbejde med aktive motionister og magasinet I Form, optegnet 24 forskellige motionsruter i kommunen, hvor af enkelte er belyste. 2 Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning Fysisk aktivitet for sundhed

16 Desuden er Høje-Taastrup Kommune i 2010 blevet udvalgt til at være pilotkommune i Friluftsrådets projekt Kløverstier. Her er det målet, at etablere 4 bevægelses- og kulturruter, der indbyder til fysisk aktivitet og kulturel fordybelse med fokus på kommunens kulturarv og natur. I anlæggelsen af ruterne vil borgere blive inddraget og hørt via forskellige arrangementer, så det sikres at kommunens mange selvorganiserede idrætsudøvere får de optimale rammer for idræt, bevægelse og kulturelle oplevelser. 15

17 5. FORENINGER OG OPLYSNINSFORBUND MEDLEMMER/ DELTAGERE I KOMMUNEN OG PÅ LANDSPLAN 5.1 MEDLEMSUDVIKLINGEN I IDRÆTSFORENINGER Dette afsnit tager udgangspunkt i de årlige opgørelser, der laves på baggrund af idrætsforeningernes indberetning af medlemmer til Høje-Taastrup Kommune. De samlede statistikker bliver i rapporten sammenholdt med nationale tal og tendenser. I 2010 blev der fortaget en stikprøvekontrol, hvor udvalgte foreninger indenfor alle foreningstyper, skulle gøre nærmere rede for deres medlemmers eksistens. Stikprøvekontrollen viste, at der var foreninger, der ikke havde opgivet retvisende medlemstal i I forhold til medlemsudvikling i idrætsforeningerne viste det sig bl.a., at der for 2009 tallene manglede dokumentation for i alt 392 medlemmer. Nedenstående figur 2 viser, efter stikprøvekontrollen, at medlemsudviklingen fra 2009 til 2010 er stagnerende med en svag faldende tendens. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt, at sige noget om tallene fra 2010 og frem, da der på nuværende tidspunkt er en ny stikprøvekontrol i gang af foreningernes medlemstal. Figur 2: Medlemsudviklingen i idrætsforeningerne med og uden stikprøvekontrol på tal Medlemsudviklingen i idrætsforeningerne Medlemmer Total Total efter stikprøvekontrol År Kilde: Fritid & Kultur I Høje-Taastrup er der de sidste 10 år sket en markant medlemsfremgang i idrætsforeningerne. Dette gælder både for børn, unge og voksne. Den generelle stigning, som opleves i Høje-Taastrup Kommune, ses også på landsplan 3. Figur 3 i nedenstående viser, at medlemsudviklingen i idrætsforeningerne er faldende fra Administrationen vil i samarbejde med Idrættens Samråd følge medlemsudviklingen tæt samt drøfte, hvad årsagen(erne) til faldet kan være. 3 Idræt for Alle 2009, Kulturministeriet 16

18 Figur 3: Medlemsudviklingen opdelt i henholdsvis voksne og børn & unge Kilde: Fritid og Kultur Børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Fra flere sider er skolen udpeget som en af de centrale arenaer til at fremme børns fysiske aktivitet, og til at nå de mindst aktive og modvirke den sociale ulighed. En lang række af de nedenstående projekter er igangsat i institutions eller skoleregi. Langt de fleste børn i den skolepligtige alder opholder sig en stor del af dagtimerne i skole eller skolefritidsordning (SFO), som giver mange muligheder for fysisk udfoldelse. Af særlige indsatser kan nævnes: Sundskolenettet Høje-Taastrup Kommune indtrådte i 2010 i Sundskolenettet. Et landsdækkende netværk og samarbejde, hvor alle skolerne har forpligtet sig til, at lave fysiske test på samtlige elever samt arbejde målrettet med sundhed og fysisk aktivitet og bevægelse. Kommunale idrætsstævner De kommunale stævner for skolerne er med til at gøre reklame for de mange foreningsaktiviteter, der er i kommunen. Herunder SKOLEMÆLKSCUP ved Laudrup & Høgh. Stævnerne giver tillige en mulighed for, at skolerne kan målrette deres idrætsundervisning til en bestemt idrætsbegivenhed, hvor elevernes færdigheder og sammenhold bliver evalueret sammen med andre skoler i kommunen. Legepatruljer Legepatruljeordningen giver alle børn på skolerne mulighed for aktive frikvarterer, så de kan opleve glæde med idræt og bevægelse. Erfaringer med ordningen på landsplan viser, at dette øger elevernes trivsel. I løbet af 2010 blev 170 elever uddannet til legepatruljer, hvilket er et rekord stort antal. Legepatruljeeleverne fungerer som rollemodeller for de mindre elever på skolen og får desuden via formidlingserfaringerne i skolegården en god appetitvækker på instruktørrollen, som forhåbentlig kan være med til at anspore dem til på et senere tidspunkt at deltage aktivt i foreningslivet. Fritidspasset Fritidspassets formål er at give 6-17-årige børn og unge, som ikke deltager i organiserede fritidsaktiviteter, mulighed for at deltage gratis i en fritidsaktivitet i op til 6 måneder. Fritidspasset gælder til foreninger, som er godkendt under Folkeoplysningsloven, billede-, musik- og dramaskole, samt til fritids-/ungdomsklubber. Ordningen startede som et forsøgsprojekt støttet af Socialministeriet i På baggrund af de positive resultater i 17

19 projektperioden valgte Byrådet at gøre ordningen permanent i 2009, så det nu er et fast tilbud til børn og unge. Der er årligt afsat kr. til kontingentstøtte. Tabel 12: Udviklingen i fritidspas Fra september 2007 til december 2010 Tal Procent Fritidspas i alt 719 Antal drenge ,27 Antal piger ,45 Anden etnicitet end dansk ,32 Idrætsforeninger ,41 Fritids- og ungdomsklubber ,39 Billede-, musik- eller dramaskole 18 2,5 Øvrige foreninger 3 0,40 Samlet antal opgjorte/afsluttet fritidspasforløb 476 Stoppet efter prøveperioden (beregnet ud fra opgjorte og afsluttet fritidspasforløb) ,95 Fortsat efter prøveperioden ,05 Note: Det har ikke været muligt at lave en komplet opgørelse over hvem af fritidspassets brugere, der er fortsat eller stoppet efter prøveperioden. Årsagen er dels, at nogen af brugerne lige er påbegyndt prøveperioden og dels, at der mangler indberetninger fra nogen af skolerne og/eller foreningerne. Som det fremgår af tabel 12 har fritidspasset været en massiv succes siden projektet blev igangsat i Evalueringsrapporten af Fritidspasset i Høje-Taastrup viste, at fritidspasset i første fase fik fat i rigtig mange af de børn som betegnes som gråzone børn og som gerne ville starte i en forening, men lige havde brug for at få et skub fra en lærer eller en kammerat. Mange af disse børn blev så motiveret, at de fortsatte som selvbetalende efter endt prøveperiode. I den anden fase formåede fritidspasset, at få fat i de børn, som befandt sig i det, der kan betegnes som restgruppen af gråzone børn. Disse børn har lige som den øvrige gruppe af gråzonebørn ressourcer til at gå til en foreningsaktivitet, hvis de bliver opfordret til det. Mange af disse børn er derfor også fortsat i en forening, som selvbetalende, efter endt prøveperiode. Tendenserne peger på, at fritidspasset er ved at gå ind i en tredje fase, hvor en stor del af de børn og unge, der ikke er fortsat/fortsætter i aktiviteten viser sig at have for store udfordringer i forhold til at blive fastholdt i en aktivitet. Disse børn er mange gange udsatte og mangler kompetente voksne, der kan være med til at støtte dem i deres fritidstilbud. Der begynder således, at tegne sig en ny målgruppe for fritidspasset som kan betegnes som stærkt udsatte. Denne gruppe af børn og unge er svære at indlemme og fastholde i foreningslivet, fordi de har en langt højere grad af sociale, personlige og adfærdsmæssige vanskeligheder samtidig med en ofte svag forældreopbakning. Denne gruppe børn har brug for kompetente voksne, der kan følge børnene til aktiviteter og følge op på om de bliver hængende i aktiviteten. 18

20 Der er således et behov for at fritidspasset som tilbud kan tilpasse sig de ændringer der sker i målgruppen, illustreret ved nedenstående figur 4: Fase 1 Fase 2 Fase 3 Den nuværende organisering og forankring af fritidspasset i Høje-Taastrup Kommune betyder, at der må forventes et fald i antallet af børn, der fastholdes i fritidsaktiviteterne, fordi målgruppen, der kan få tilbudt et fritidspas, har ændret sig over tid. Fritid & Kultur har derfor i 2010, som nævnt i indledningen, søgt Socialministeriets pulje vedr. fritidspas til at udvide ordningen, så der kan gøres en ekstra indsats for de særligt udsatte og sårbare børn, som det ikke er lykkedes at engagere og/eller fastholde med et fritidspas. Det er hensigten at give to fritidsvejledere base i to boligområder med mange inaktive børn og unge, så de kan opsøge børnene og deres forældre og agere bindeled til foreningerne ved bl.a. at følge børnene til aktiviteter og følge op ved evt. udeblivelser fra aktiviteterne. Administrationen vil i foråret 2011 foretage en evaluering af fritidspasset, hvor fokus vil være på ovenstående udfordring. Forældreinvolvering Den store tilstrømning af børn og unge til foreningerne, som en konsekvens af Fritidspasset succes, har vist sig at udfordre foreninger med trænermangel og begrænset opbakning fra forældre. Derfor har Høje-Taastrup Kommune søgt og modtaget en bevilling på kr. fra Indenrigsministeriet, som i skal hjælpe foreningerne med at få flere frivillige inddraget i børnenes fritidsliv. Hjælpen til foreningerne til rekruttering skal ske ved at der ansættes fire foreningskonsulenter til at lave opsøgende arbejde. Projektet er således nystartet og der er på nuværende tidspunkt blevet ansat tre ud af de fire foreningskonsulenter. Get2sport Samarbejdet med Danmarks Idræts-Forbund om støtte af forskellige integrationstiltag er fortsat i 2010 i projektet Get2sport. Kommunen disponerer over et årligt beløb til forskellige integrationstiltag på foreningsområdet. I 2010 har fokus været på at fastholde frivillige ledere og trænere med anden etnisk baggrund end dansk i foreningsområdet. Støtte til integration Integrationspuljen, der har til formål at understøtte integrationsprojekter i det frivillige foreningsliv, har støttet forskellige indsatser på idrætsområdet i 2010 herunder støtte til: et fodboldstævne i FHI Fodbold, der havde til formål at forene børn og unge i Fløng med børn og unge i Charlotteager og 19