LIVET MED HJERTESVIGT Til dig der har fået hjertesvigt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIVET MED HJERTESVIGT Til dig der har fået hjertesvigt"

Transkript

1 LIVET MED HJERTESVIGT Til dig der har fået hjertesvigt

2 2 / HJERTESVIGT

3 Få et godt liv med hjertesvigt Hjertesvigt er en kronisk sygdom, som ikke kan helbredes. Men du kan lære at leve, så den påvirker din hverdag mindst muligt. F or de fleste kommer det som et chok at få konstateret en alvorlig, kronisk tilstand som hjertesvigt. Oven i chokket er der en masse nye ord og begreber, man skal forholde sig til. For mange hjertesvigtpatienter vil det betyde en hverdag med hyppige besøg hos lægen og på hospitalet. Hjertesvigt kan ikke helbredes. Men jo mere du ved om tilstanden, dens behandling og eventuelle livsstilsændringer, jo større chance er der for, at du kan fortsætte med at leve det liv, du plejer. Formålet med denne minibog er at hjælpe dig i den svære proces, det kan være at få konstateret hjertesvigt. Vi håber, at bogen kan give svar på mange af de spørgsmål, du har, efter du har fået konstateret hjertesvigt. Jo mere du ved om hjertesvigt, behandlingen og eventuelle livsstilsændringer, jo større chance er der for, at du kan fortsætte med at leve det liv, du plejer. HJERTESVIGT / 3

4 Hvad er hjertesvigt? Hjertesvigt dækker over en række tilstande, hvor hjertet ikke er i stand til at pumpe blod nok rundt i kroppen. Behandlingen består oftest af medicin og er nødvendig, for at du kan leve bedst muligt med hjertesvigt. D e typiske symptomer på hjertesvigt er væskeophobning, usædvanlig træthed og åndenød. Hjertesvigt er betegnelsen for en række tilstande og symptomer, hvor hjertet ikke er i stand til at pumpe nok blod rundt i kroppen. Det betyder, at du ikke længere kan gøre alle de ting, du tidligere har kunnet. Hjertesvigt skyldes enten, at hjertemusklen er blevet stor og slap, eller at den er blevet stiv og uelastisk. Hvis hjertemusklen er stor og slap, kaldes det systolisk hjertesvigt. Det kan sammenlignes med en slap ballon, som er let at puste luft i, DE HYPPIGSTE ÅRSAGER TIL HJERTESVIGT ER: Blodprop i hjertet Forhøjet blodtryk Forsnævring i hjertets kranspulsårer Hjerteklapfejl Hjerterytmeforstyrrelser Medfødte hjertesygdomme Alkoholisme Stofskiftesygdomme Diabetes og infektioner 4 / HJERTESVIGT men som luften kun langsomt siver ud af igen. Er hjertemusklen derimod stiv, har blodet svært ved at komme ind i hjertet. Det kaldes diastolisk hjertesvigt. En stiv hjertemuskel kan sammenlignes med en hård og uelastisk ballon, som er svær at puste luft i, og som luften hurtigt løber ud af igen. Når du får konstateret hjertesvigt, vil du sikkert stille dig selv spørgsmålet hvorfor mig? Årsagerne til hjertesvigt kan være mange. I over en tredjedel af tilfældene er det faktisk ikke muligt at finde nogen egentlig årsag. Hjertesvigt kommer til udtryk gennem mange forskellige symptomer og har vidt forskellige årsager. Derfor er behandlingen af hjertesvigt også meget forskellig fra person til person. Langt de fleste vil udelukkende blive behandlet medicinsk. Hjertesvigt er en tilstand, der forandrer sig over tid. En god periode uden symptomer kan afløses af en dårlig periode. Det bedste du kan gøre, er at følge de råd om levevis og medicinering, du får af lægen. Og selvfølgelig reagere, hvis din tilstand bliver værre.

5 Normal Diastolisk h Sammentrækningsfase Afslapningsfase Diastolisk hjertesvigt Systolisk hjertesvigt nse se HJERTESVIGT / 5

6 Prognosen Hjertesvigt kommer til udtryk på mange måder, og det er meget forskelligt fra patient til patient, hvor hårdt man rammes, og hvor længe man kommer til at leve med diagnosen. Nogle lever mange år med hjertesvigt, uden det påvirker deres hverdag, mens diagnosen har større konsekvenser for andre. Omkring har diagnosen hjertesvigt, og hvert år er der omkring danskere, der får diagnosen. Mænd, der rammes af hjertesvigt, er i gennemsnit 72 år, når de får sygdommen, og kvinder er i gennemsnit 78 år. Hjertesvigt er en alvorlig tilstand. Derfor er det vigtigt, at du selv kontakter din læge el- ler dit hospital, hvis du føler, din tilstand forværres. Behandling og medicin Mange oplever det som en lettelse, når behandlingen går i gang. På det tidspunkt har man været gennem en periode med ventetid, og selv om udredningsforløbet, når man har fået konstateret hjertesvigt, kan være langt, oplever mange det som noget positivt, at der nu sker noget, der er med til at forbedre ens helbred. For de fleste er det en lang rejse, før man er i den rette behandling. Denne rejse kan indeholde en række forskellige elementer, og forløbet vil variere fra person til person. Der er mange forskellige Omkring har diagnosen hjertesvigt, og hvert år er der omkring danskere, der får diagnosen. 6 / HJERTESVIGT årsager til hjertesvigt. For at give den bedst mulige behandling er det nødvendigt at finde årsagen til din hjertesvigttilstand og vurdere sværhedsgraden af den. Derfor vil du som patient ofte skulle igennem en hård periode, hvor du går til forskellige undersøgelser. Her vil lægen løbende justere din medicindosis. Denne periode er nødvendig, for at du er i den behandling, der skal til, så du kan leve bedst muligt med hjertesvigt. Hjertesvigt behandles først og fremmest med medicin. I visse tilfælde kan tilstanden behandles med en særlig pacemaker, som kaldes en biventrikulær pacemaker. Hvis der er risiko for hjertearytmi en hjerterytmeforstyrrelse kan det være nødvendigt med en anden type pacemaker, en såkaldt ICD, der kan forebygge alvorlige anfald. I sjældne tilfælde kan der være behov for operation. Operationen kan fx bestå i at operere hjerteklapperne eller transplantere et nyt hjerte. Behandlingen varierer dog fra patient til patient.

7 FORLØBET 1 Stetoskopi. Dette foregår ved egen læge, der lytter på lunger og hjerte med et stetoskop. Lægen lytter efter mislyde ved hjertet (hjertestetoskopi) eller vand i lungerne (lungestetoskopi). Er der en begrundet mistanke om hjertesvigt, vil lægen inden syv dage sende dig videre til en hjertesvigtklinik på et hospital eller hos en privat specialist. De syv dage er dog ikke et krav, men en rettesnor. 2 På en hjertesvigtklinik eller hos en privat specialist bliver du undersøgt og eventuelt behandlet. Der er en række undersøgelser, som kan være relevante i denne proces: a. Ekkokardiografisk undersøgelse (ultralydsundersøgelse): Viser, hvordan hjertet pumper og fungerer. Du ligger på ryggen eller siden, mens en læge skanner dit hjerte med et lydhoved. Undersøgelsen kræver ingen bedøvelse. b. KAG-undersøgelsen: Foretages, hvis der er mistanke om åreforsnævring af hjertets kranspulsårer: Du ligger på ryggen ved fuld bevidsthed. Du bedøves i lysken, hvorefter der føres et tyndt kateter ind gennem en blodåre fra lysken op til hjertet. Der sprøjtes kontrastvæske ud i kranspulsårene, samtidig med, at et stort røntgenapparat placeret over din brystkasse kaster billeder op på en skærm. c. Diverse blodprøver d. Hjerte-CT: En undersøgelse, hvor lægerne vurderer, om der er forsnævringer i dine kranspulsårer eller andre forhold ved hjertet, der skal reageres på. Undersøgelsen foregår som alle andre CT-skanninger. Det vil sige, at du ligger på et leje, som kører igennem skanneren, samtidig med at der tages billeder. e. Myokardieskintigrafi: En undersøgelse, hvor der indsprøjtes et radioaktivt stof i en af dine blodårer, både mens du hviler, og mens hjertet er på arbejde (hjertet stresses med medicin). Undersøgelsen kan vise, hvilket område af hjertet der har dårlig blodforsyning. f. Elektrokardiogam (EKG): Et diagram over de elektriske strømme, der dannes i dit hjerte. EKG et optages, mens du ligger ned på ryggen med elektroder placeret på brystet, armene og benene. Ved et normalt EKG placeres seks elektroder på brystkassen og en elektrode på hver arm og hvert ben. Det gør det muligt at måle 12 forskellige registreringer af hjerterytmen på samme tid. Se en minifilm om forløbet på HJERTESVIGT / 7

8 8 / HJERTESVIGT

9 Medicin og mulige bivirkninger Din medicin er tilpasset din tilstand og dit generelle helbred. Derfor vil du opleve, at dosis bliver justeret løbende. Kontakt altid din læge, hvis du oplever bivirkninger. N år hjertets pumpefunktion er nedsat, reagerer kroppen ved bl.a. at øge pulsen, trække blodkarrene sammen og tilbageholde væske i kroppen alt sammen for at øge blodtrykket og sikre, at der kommer blod nok til kroppens vigtigste organer, dvs. hjerne, nyrer og hjerte. Det foregår automatisk, da kroppen aktiverer hormoner, der påvirker kredsløbsfunktionen. Det er dog med til at overbelaste hjertet, og på lang sigt slider det på et hjerte, som er belastet i forvejen. Den medicin, som tilpasses individuelt til dig, er altså med til at dæmpe kroppens egen uhensigtsmæssige reaktion. På den måde er medicinen med til at aflaste hjertet og forsinker samtidig udviklingen af dit hjertesvigt. De mange undersøgelser beskrevet tidligere resulterer typisk i, at der er en række medicintyper, du skal tage. Hver type medicin har hver sin funktion, og de er alle med til at forbedre din tilstand. Din medicin er nøje tilpasset din sundhedstil- stand, og hvor hårdt du er ramt af hjertesvigt. Du vil formentlig opleve, at din medicindosis løbende justeres. Dette sker, i takt med at dit hjertesvigt forbedres eller forværres. Du vil løbende komme til samtaler med sygeplejersker, hvor du får målt blodtryk og puls. Alle slags medicin har mulige bivirkninger. Kontakt altid din læge, hvis du oplever forværring i din tilstand. Der kan være bivirkninger, når du indtager medicin, men alternativet at du ikke tager din medicin vil altid være værre. Du vil formentlig opleve, at din medicindosis løbende justeres. Dette sker i takt med, at dit hjertesvigt forbedres eller forværres. HJERTESVIGT / 9

10 MEDICINTYPER Vanddrivende medicin diuretika og til dels spironolacton Vanddrivende medicin anvendes til at fjerne væskeophobning i kroppen. Væskeophobning belaster dit hjerte, da det betyder, at en større mængde væske skal igennem kredsløbet. Medicinen virker, ved at nyrerne udskiller ekstra meget salt, derfor skal du typisk tage kaliumtabletter eller mikstur. Mange patienter har glæde af at få yderligere vanddrivende medicin. Vanddrivende medicin gives ofte i starten af behandlingen og derefter efter behov, fx hvis du har vægtstigning eller problemer med åndedrættet. De mulige bivirkninger ved vanddrivende medicin er typisk svimmelhed, mangel på appetit, kvalme og tørhed i munden. 10 / HJERTESVIGT Betablokkere Betablokkere anvendes til at modvirke den belastning af hjertet, der opstår, når pumpefunktionen er nedsat. Når hjertets pumpefunktion er nedsat, reagerer kroppen ved at øge pulsen, hvilket er en belastning for hjertemusklen. Betablokkere modvirker denne belastning og beskytter dermed hjertet. Behandling med betablokkere medfører bl.a., at pulsen falder. Behandlingen er dermed energibesparende for hjertet og giver færre symptomer. En del patienter får bivirkninger i de første uger til måneder af behandlingen, og du må derfor forvente og acceptere en midlertidig forværring af symptomerne, fx vægtøgning eller åndenød. Dette kan betyde, at der i en periode er mere behov for vanddrivende me- dicin. Forværringen aftager gradvist, og du vil efter noget tid få det bedre. Mulige bivirkninger af betablokkere er træthed, svimmelhed, søvnforstyrrelser, mareridt, depression, kvalme, diarré, langsom hjerterytme og impotens. De stoffer, der især har vist sig meget effektive i behandlingen af nedsat hjertepumpefunktion, er en kombination af ACE-hæmmere og betablokkere.

11 ACE-hæmmer og angiotensin II-antagonist ACE-hæmmere nedsætter blodtrykket og virker ved at nedsætte modstanden i de små pulsårer. Dette aflaster hjertet og medfører mindre åndenød. I begyndelsen af behandlingen kan du opleve hovedpine og svimmelhed som følge af fald i dit blodtryk. Andre mulige bivirkninger er tør, irriterende hoste og ændret smagssans. Angiotensin II-antagonist nedsætter også blodtrykket og mindsker derved hjertets belastning. Der er almindeligvis få og sjældne bivirkninger ved Angiotensin II-antagonist. I få tilfælde kan der opstå blodtryksfald, der kan give svimmelhed og hovedpine. Digoxin Enkelte patienter kan få glæde af digoxin. Det kan også bruges som behandling ved forstyrrelser af hjerterytmen. Digoxin styrker hjertets evne til at pumpe blodet rundt i kroppen. Det udskilles langsomt fra nyrerne og kan give kvalme og diarré, hvis man får for meget. Læs mere om medicin på www. hjertesvigt.dk/behandling LYT TIL DIG SELV Du kender dig selv og kan bedst mærke, hvis noget er, som det ikke skal være. Lyt til din krop, og vær opmærksom, notér, og tal med din læge eller sygeplejerske om det. HJERTESVIGT / 11

12 12 / HJERTESVIGT

13 Spørg lægen, hvis du er i tvivl Husk altid at spørge lægen, hvis du er i tvivl om noget i forbindelse med din behandling. Og spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt også selv om du ikke kender lægen i forvejen. F ortrolighed og et godt samarbejde med læger og sygeplejersker er en vigtig forudsætning for, at du kan leve dit liv bedst muligt med hjertesvigt. De fleste oplever det som en stor mundfuld at få stillet en diagnose. Samtidig skal lægerne finde ud af, hvad det egentlig er, du fejler, og hvilken medicin du skal tage. Det er derfor helt naturligt, hvis du til tider føler dig forvirret. Det er vigtigt, at du får spurgt om de ting, du ikke forstår, eller som bekymrer dig. Også selv om du ikke kender lægen eller sygeplejersken, der sidder over for dig. Det er også afgørende, at du taler åbent om de problemer eller bivirkninger, du eventuelt må have. Det er ikke sikkert, du kan tage aktiv del i tilrettelæggelsen af din behandling, men det er altid en god idé at søge information og stille spørgsmål til de personer, du møder på din vej igennem sundhedsvæsnet. Generelle spørgsmål: Vær sikker på, at du har forstået det, der bliver sagt. Stil spørgsmål som: Det her er nyt for mig. Vil du sige det igen? Du bruger nogle udtryk, jeg ikke kender. Kan du forklare det med andre ord? Har jeg forstået det rigtigt, at (gentag informationen med dine egne ord)? Spørg om behandlingen: Hvad er de næste skridt i forbindelse med undersøgelsen? Hvilke risici er der ved undersøgelsen? Hvornår får jeg svar på undersøgelsen? Hvad kan jeg forvente, undersøgelsen giver svar på? Hvem skal jeg kontakte, hvis ikke svaret kommer? Kan jeg forvente nogen bivirkninger ved behandlingen? HJERTESVIGT / 13

14 Spørgsmål relateret til hjertesvigt: Hvad var årsagen til mit hjertesvigt? Kan min hjertesvigtdiagnose have betydning for, hvor lang tid jeg kommer til at leve? Vil min diagnose have indvirkning på andre medicintyper, jeg tager (hvis du tager andre)? Min medicin gør, at jeg har det bedre. Men kan jeg ikke få en operation, så jeg får det endnu bedre? Hvilke bivirkninger har min medicin? Hvad sker der, hvis jeg glemmer at tage en pille? Hvornår skal jeg til kontrol næste gang? Og hvor ofte skal jeg det? Hvilken form for motion kan jeg dyrke? Er der nogen risiko ved at have sex? Der er plads til at skrive dine noter ned på side i bogen. Sådan kan du selv føre kontrol En god måde at sikre, at du får den rigtige behandling, er at tage aktivt del i behandlingen. Det er en god idé at holde øje med væskeophobning ved at veje dig dagligt. Der er ofte nogen måleusikkerhed, men vejer du dig på den samme vægt hver gang, er de normale udsving mindre end 1-2 kilo. Vægtstigning (især hvis den er opstået på få dage) kan betyde tiltagende hjertesvigt, og du skal derfor kontakte lægen eller hjertesvigtklinikken. Du kan hente en vægtdagbog på 5 GODE RÅD TIL LÆGESAMTALEN 1. Tag en pårørende med to personer hører bedre end en. 2. Bed om hjælp. Når du er syg, er din krop svækket, og personalet er der for at hjælpe dig. 3. Få personalet til at skrive en liste med det, du skal huske at gøre, og ting du ikke må. 4. Skriv tanker og spørgsmål ned over de ting, der bekymrer dig. 5. Vær opmærksom på din generelle tilstand. Notér og reager, hvis den forværres. HVORNÅR SKAL JEG RINGE TIL LÆGEN ELLER HJERTESVIGTKLINIKKEN? Det er vigtigt at lytte til de signaler, din krop sender som tegn på forværring eller forandringer i din tilstand. Du skal særligt være opmærksom på: - Tiltagende åndenød - Hævelse af benene/fødderne - Vægtøgning - Tiltagende træthed - Svimmelhed - Brystsmerter - Uregelmæssig hjertebanken Mærker du nogle af disse symptomer, skal du kontakte din praktiserende læge eller hjertesvigtklinik med det samme, da det kan være tegn på, at din medicin skal justeres. 14 / HJERTESVIGT

15 HJERTESVIGT / 15

16 16 / HJERTESVIGT

17 Din hverdag med hjertesvigt Du kan selv gøre meget, når du får konstateret hjertesvigt. De vigtigste råd er at leve sundt, dyrke motion og undgå rygning og for meget alkohol. Og ikke mindst tage den medicin, du får ordineret. A t få hjertesvigt vil for de fleste betyde ændringer i hverdagen. For nogle patienter vil det opleves som begrænsninger. Men for mange vil det at komme i behandling også betyde, at man igen får mere overskud til at gøre de ting, man gerne vil i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at du i din hverdag får opbygget nogle gode rutiner i forhold til kost og motion, så du husker at tage din medicin for du er selv en central del af behandlingen. Rygning Rygning er skadeligt for et sygt hjerte. Cigaretterne stjæler den i forvejen sparsomme ilt fra hjertet, skader dine blodårer og fremmer blodets tendens til at klumpe sig sammen. Er du ryger, bør du derfor lægge cigaretterne på hylden. Rygeplastre, tyggegummi eller andre rygeafvænningsprodukter kan være en hjælp i starten. Du kan få hjælp til rygestop på Stopliniens rådgivningstelefon og hjemmesiden hvor du også kan få info om tilbud i dit lokalområde. GODE RÅD TIL, HVAD DU SELV KAN GØRE: Vej dig dagligt Spis kun mad med lavt saltindhold Hvil dig i løbet af dagen Tag din medicin som ordineret Undgå rygning Motioner regelmæssigt Følg Sundhedsstyrelsens alkoholgrænser Motion Du holder hjertets pumpekraft ved lige ved at bruge hjertet også selv om det er ramt af hjertesvigt. Start stille og roligt. Du må ikke pludseligt og uden forudgående træning tage for hårdt fat. Du kan fx begynde med en daglig gåtur på en halv time, cykling, svømning eller dans. Som patient har du krav på at blive tilbudt hjertegymnastik. Ved regelmæssig træning kan du magte mere i hverdagen, og trætheden bliver mindre. Læs mere om motion på HJERTESVIGT / 17

18 Kost Mange patienter med kronisk hjertesvigt har nedsat appetit pga. inaktivitet og træthed. Hvis din appetit gennem længere tid gradvist er blevet mindre, er der risiko for, at du taber dig. Kroppen begynder at tære på musklernes proteiner, fordi den ikke får den energi, den har brug for, og derved taber du muskelmasse. Patienter med kronisk hjertesvigt kan derfor have et øget protein- og kaloriebehov. Fordi der er flere sværhedsgrader af hjertesvigt, er det vigtigt, at kosten tilpasses individuelt, og det er derfor en god idé, at tale med en klinisk diætist. Her kan du få hjælp til at tilrettelægge en kost, der tilgodeser netop dit behov. Kontakt din praktiserende læge eller hjertesvigtklinikken, hvis du oplever forværring af symptomer (fødder/ben hæver mere end sædvanligt, oplever tiltagende træthed eller åndenød). Du kan få hjælp af Hjerteforeningens diætister på Læs mere om kost på Følelser og angst Det er normalt at reagere med nedtrykthed på en alvorlig tilstand som hjertesvigt. Mange oplever et psykisk dyk, to-tre måneder efter at de har fået stillet diagnosen. For mange hjælper det at dele sine tanker og følelser med andre, så sørg for at tale med nogen om din tilstand, især hvis du føler dig nedtrykt. Hvis du gennem en længere periode føler dig nedtrykt, skal du tale med din læge om det. Tab ikke modet, fordi du har hjertesvigt. Du kan leve længe med et hjerte, der har nedsat pumpefunktion, men det er ekstra vigtigt, at du passer på det. Lær mere, og hent folderen Du er ikke alene på Du kan også kontakte Hjerteforeningens Rådgivning eller Hjertelinjen på Tab ikke modet, fordi du har hjertesvigt. Du kan leve længe med et hjerte, der har nedsat pumpefunktion, men det er ekstra vigtigt, at du passer på det. 18 / HJERTESVIGT

19 Træthed og søvn Træthed er sammen med væskeophobning i kroppen og åndenød de mest almindelige symptomer på hjertesvigt og en tilstand, mange hjertesvigtpatienter skal lære at leve med. Trætheden kan både være fysisk og mental, og denne følelse kan for mange få dem til at føle, at de ikke kan det samme, som de tidligere kunne. Mange føler, at de er afhængige af andre personers hjælp i forhold til hverdagsaktiviteter som indkøb, madlavning og at klæde sig på. Oplever du træthed, er det vigtigt, at du ved, at der er mange i samme situation som dig, og at der er hjælp at hente. Tal med din læge om, hvad du selv kan gøre for at modvirke trætheden. Det er ikke ualmindeligt at få problemer med at sove, fordi det kan være svært at få luft, når du ligger ned. Du kan frit eksperimentere med alle former for sovestillinger. Hvis det ender med, at du skal sidde op for at sove, er det et tegn på en forværring af din tilstand, og så skal du henvende dig til din læge for at få din medicin reguleret. Læs mere på Sex og samliv Mange nye hjertesvigtpatienter føler sig trætte og uoplagte, og det er en naturlig reaktion, at lysten til seksuelt samvær er nedsat, efter man har fået stillet en diagnose. Angst og usikkerhed på grund af hjertesvigt kan få sexlysten til at forsvinde. Psykologisk sker der også noget, når man bliver ramt af sygdom. De fleste bekymrer sig og har ofte tankerne et helt andet sted. Det kan påvirke lysten. Men et pludseligt opstået hjertesvigt påvirker også selvopfattelsen for mange. Det gælder fx opfattelsen af sig selv som seksuel partner. Nogle føler, at der går skår i selvværdet, og det kan give både kvinder og mænd mindre lyst til sex. Partneren har som regel samme problemer som den, der rammes af hjertesvigt. Han eller hun oplever tit den samme angst og er bange for at belaste sin syge partner. Det kan danne grobund for misforståelser, og hvis man ikke får talt om det, kan sexlivet gå helt i stå. Nogle mænd med hjertesvigt vil pga. tilstanden eller medicineringen opleve impotens. Når man har hjertesvigt, kan blodforsyningen til penis blive påvirket. Der kan være forsnævringer i blodårerne i penis, som forhindrer tilstrækkelig blodtilførsel til rejsning. Nogle kvinder vil også opleve en fysisk forandring, da hjertesvigtmedicinen kan nedsætte blodtilførslen til genitalierne. Tal om jeres følelser og problemer, og få eventuelt professionel hjælp fra fx din læge eller kontakt Hjerteforeningens Rådgivning på HJERTESVIGT / 19

20 Pårørende Livet med hjertesvigt opleves forskelligt af patienten og de pårørende. Ofte er det den hjertesyge, der er i centrum, og de pårørende kan komme til at stå lidt udenfor. Omgivelserne forventer ofte, at den pårørende altid er i stand til at yde den nødvendige hjælp og støtte. Det er ikke nødvendigvis let, og det afhænger meget af, om man er gode til at kommunikere med og støtte hinanden. Selv om de beskrevne tanker og følelser har drejet sig om, hvordan det opleves fra den hjertesyges synsvinkel, vil mange pårørende også kunne genkende dem. Som pårørende kan man også have stort behov for at tale om sine tanker og følelser og mærke, at der er hjælp og støtte fra omgivelserne og fra den hjertesyge selv. Hjertesvigt rammer ikke kun den hjertesyge, men hele familien, og alle kan have brug for hjælp og støtte til at komme ovenpå igen. Hjerteforeningens rådgivningscentre kan hjælpe dig som pårørende med individuelle samtaler eller støttegrupper. Læs mere om pårørende på 20 / HJERTESVIGT Rettigheder Området for sociale rettigheder, fx arbejdsmæssige forhold som sygemelding eller nedsat tid, sygedagpenge, forsikring og pension eller hjemmehjælp fra kommunen, er under konstant udvikling. Du kan læse mere om dine rettigheder som patient på Du kan også ringe til Hjerteforeningens rådgivning på

21

22 Egne noter Dato 22 / HJERTESVIGT

23 Egne noter Dato HJERTESVIGT / 23

24 BRUG HJERTEFORENINGENS RÅDGIVNING I Hjerteforeningens rådgivning kan alle patienter og pårørende få gratis rådgivning ved Hjerteforeningens eksperter. Få fx rådgivning om livet med hjertesygdom, angst, medicin, symptomer, hvordan du spiser hjertesundt, eller hvordan du kan komme i gang med at motionere. Du kan få rådgivning ved hjertesygeplejersker, diætister, psykologer, fysioterapeuter eller socialrådgivere. Du kan også deltage i foredrag eller gruppeforløb og/eller møde andre i samme situation. Ring for nærmeste rådgivning og aftal en tid på tlf HJERTELINJEN PATIENTMEDLEMSKAB Du kan ringe gratis til Hjertelinjen. Hjertelinjen er åben alle hverdage kl Det er personale fra Hjerteforeningens rådgivning, der sidder ved telefonen. Alle har tavshedspligt, og du kan ringe anonymt. Ring på Som hjertepatient eller pårørende kan du få seks måneders gratis medlemskab af Hjerteforeningen Meld dig ind via: Sms teksten medlem til 1414 det koster alm. sms-takst Telefon OM HJERTEFORENINGEN Hjerteforeningen er en af Danmarks største sygdomsbekæmpende organisationer. Vi er en privat organisation, der for indsamlede midler arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme og forebyggelse af hjertekar-sygdomme. Hjerteforeningen har rådgivninger fordelt i hele landet samt en række lokale afdelinger. Som medlem af Hjerteforeningen får du en række tilbud til en særlig medlemspris. RÅDGIVNING AARHUS Jægergårdsgade 64-66, 8000 Aarhus C, RÅDGIVNING ODENSE Gråbrødrepassagen 9, 1., 5000 Odense C, RÅDGIVNING KØBENHAVN Vognmagergade 7, 3.sal, 1120 København K, KONTAKT RÅDGIVNINGEN PÅ TLF VOGNMAGERGADE 7, 3.SAL 1120 KØBENHAVN K TLF UDGIVET AF HJERTEFORENINGEN. PRODUCERET MED STØTTE FRA: MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSES TIPS- OG LOTTOMIDLER & KARL P. CHRISTENSEN OG LILLY EDELING CHRISTENSENS FOND BESTILLINGSNUMMER: UDGAVE, 4. OPLAG PRODUKTION: ALLERCP. FOTO: HEIDI LUNDSGAARD, JESPER GLYRSKOV, KLAVS BO CHRISTENSEN, JEPPE CARLSEN. Hjerteforeningen kan hjælpe

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om PakkeForløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb på hjerteområdet

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig rådgivning Region midt- og nordjylland Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Aarhus 11-12 Aktiviteter

Læs mere

Når hjertet flimrer. Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren

Når hjertet flimrer. Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren Når hjertet flimrer Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren Til dig, der lever med atrieflimren Formålet med dette hæfte er at give dig overblik og viden om, hvad atrieflimren er, hvad

Læs mere

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2016. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2016. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan forår 2016 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld

Læs mere

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1 KAG En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvor foregår undersøgelsen? Undersøgelsen foregår på Skejby Sygehus, hvortil du vil blive overflyttet

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-4 Foredag/temamøder 5-6 Motion 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r E s bj e rg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-5 Foredrag 6 Kurser 7 Inspiration 9 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed

Læs mere

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer 1 Patientinformation Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer Hjertemedicinsk Afdeling B 2 Hvad er formålet med behandlingen? Formålet med ballonudvidelsen er at udvide forsnævringer i hjertets kranspulsårer.

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r a a lb o rg Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Motion 11 Uderådgivning Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind

Læs mere

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2016. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2016. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivning Region syd Aktivitetsplan forår 2016 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-9 Aktiviteter i Rådgivning Odense 10-11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12-13

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje

Læs mere

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt

Læs mere

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren

Læs mere

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2015. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2015. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-7 Aktiviteter i Rådgivning København 8 Aktiviteter i

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Det rammer ikke mig. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom!

Det rammer ikke mig. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom! www.matas.dk Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan forebygger du selv en hjertekarsygdom. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom!

Læs mere

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aarhus Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-5 Foredrag/temamøder 6-7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013

RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013 RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013 Systolisk blodtryk (mmhg) Diastolisk blodtryk (mmhg) Udfyld dette spindelvæv og få overblik over, hvilke områder du med fordel kan sætte ind på for at

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

guide 7 OVERSETE TEGN PÅ HJERTE-KAR-SYGDOM April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide 7 OVERSETE TEGN PÅ HJERTE-KAR-SYGDOM April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide April 2015 7 OVERSETE TEGN PÅ HJERTE-KAR-SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 HJERTE-KAR-SYGDOM INDHOLD SIDE 4 Problemer med rejsningen kan være et varsel om, at man måske er i fare

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Gruppe C Hjerte og kredsløb

Gruppe C Hjerte og kredsløb Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning

Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning Patientinformation Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning Revideret den 30.03.2011 Indledning Denne patientvejledning er udarbejdet af læge- og sygeplejepersonalet på afsnit T4 og har til formål

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Rådgivningscenter NÆSTVED. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter NÆSTVED. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter NÆSTVED Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag/temamøder 8 Kurser 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 HJERTEKAMMERFLIMREN Når hjertet løber løbsk Behandling med ICD FEJL I HJERTETS LEDNINGSSYSTEM Nogle former for forstyrrelser i hjerterytmen

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Det rammer ikke mig. Der dør en kvinde i timen i Danmark af en hjertekarsygdom!

Det rammer ikke mig. Der dør en kvinde i timen i Danmark af en hjertekarsygdom! Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan forebygger du selv en

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

TEA / Tromendarterectomi

TEA / Tromendarterectomi Til patienter og pårørende TEA / Tromendarterectomi Oprensning af pulsåre Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en Tromendarterectomi operation, også kaldet TEA, hvor kalkaflejringerne

Læs mere

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte GØR EN FORSKEL Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 19 kvinder af

Læs mere

Guide. Sådan får du et sundt hjerte. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Fakta om hjertesvigt. Tegn på hjertesygdom

Guide. Sådan får du et sundt hjerte. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Fakta om hjertesvigt. Tegn på hjertesygdom Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan får du et sundt hjerte Tegn på hjertesygdom Fakta om hjertesvigt Hjertesygdom INDHOLD: Vi overser tegn på hjertesygdom...4-5

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012

RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012 RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012 INDHOLD 3-4 Faste tilbud 5-6 Foredrag 5 6-7 Temamøder 8 Kurser 8 9 Rygestop 10 Motionstilbud 11 Hjertebilen, uderådgivning 11 12 Lad dig inspirere

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 19 kvinder af

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

RÅDGIVNINGSCENTER ODENSE aktivitetsplan efterår 2012

RÅDGIVNINGSCENTER ODENSE aktivitetsplan efterår 2012 RÅDGIVNINGSCENTER ODENSE aktivitetsplan efterår 2012 INDHOLD 3-4 Faste tilbud 5-6 Foredrag 5 7 Temamøde 8 Kurser 8 9 Rygestop 10-11 Motionstilbud 11 Uderådgivning 10 12 Lad dig inspirere Åbningstider Mandag

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Gør en forskel Hjælp hjertet

Gør en forskel Hjælp hjertet Gør en forskel Hjælp hjertet Kvinders hjerter i centrum Hvert fjerde dødsfald blandt kvinder skyldes en hjerte-kar-sygdom. 210.000 i Danmark lever 210.000 kvinder med en hjerte-kar-sygdom. Hjerte-kar-sygdom

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Ballonudvidelse med stent af forsnævringer i hjertets kranspulsårer (PCI)

Ballonudvidelse med stent af forsnævringer i hjertets kranspulsårer (PCI) Ballonudvidelse med stent af forsnævringer i hjertets kranspulsårer (PCI) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm, HjerteCenter og informere dig om forholdene

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Entabs (SAZP) VIRKNING Salazopyrin Entabs (SAZP) anvendes bl.a. til behandling af leddegigt

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop

Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop Ny, simpel hjemme-test kan tidligt afsløre hjerte-flimmer, som truer flere og flere. Af Torben Bagge og Heidi Pedersen, januar 2013 03 Test redder dig fra blodprop

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-7 Foredrag/temamøder 8 Kurser 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

guide RED DIT HJERTE FEM GODE HJERTERÅD Stor guide Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide RED DIT HJERTE FEM GODE HJERTERÅD Stor guide Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 Stor guide RED DIT HJERTE FEM GODE HJERTERÅD Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 4 med header En mere skånsom behandling med færre komplikationer vil kunne redde

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere