Din egen håndbog Om lungekræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Din egen håndbog Om lungekræft"

Transkript

1 Din egen håndbog Om lungekræft

2 Denne håndbog tilhører: 1 1

3 Kolofon Initiativ & udgivelse Patientforeningen Lungekræft, udgave, 1. oplag Patientforeningen Lungekræft ønsker at takke alle medlemmer af den faglige redaktion samt de øvrige faglige bidragydere til Din egen håndbog Om lungekræft. Derudover takker Patientforeningen Roche for økonomisk støtte samt Molecule Consultancy for projektledelse. Faglig redaktion Alice Skjold Braae, tidligere formand, Patientforeningen Lungekræft (1.-4. udgave) Bente Holm, overlæge, Herlev Sygehus (1. udgave) Erik Jakobsen, overlæge, Odense Universitetshospital (1. udgave) Ida Steffensen, overlæge, Nordsjællands Hospital Hillerød (1. udgave) Jens Benn Sørensen, overlæge, Rigshospitalet (4.-5. udgave) Jesper Holst Pedersen, overlæge, Rigshospitalet (1.-4. udgave) Mikaela Lindner Gudkov, fysioterapeut, København (1. udgave) Nina Jeppesen, overlæge, Roskilde Sygehus (1. udgave) Peter Meldgaard, overlæge, Århus Universitetshospital (2.-3. udgave) Tove Winther Kvist, cand.psych. (1. udgave) Øvrige bidragsydere Christian Busch, hospitalspræst, Rigshospitalet (1. udgave) Dan F. Cornelius Petersen, operational manager public health ins., SOS International A/S (1.-4. udgave) Elisabeth Gregersen, formand, Dansk Tandplejerforening (5. udgave) Eric Santoni-Rugiu, overlæge, Rigshospitalet (5. udgave) Marie Brasholt, læge, Sundhedsstyrelsen (1. udgave) Økonomisk støtte Roche Redaktion & tilrettelæggelse Molecule Consultancy Foto Colourbox og GettyImages Design & illustrationer MonoV Tryk CoolGray ISBN Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne mappe eller dele deraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2 2

4 Indholdsfortegnelse Forord 5 Om Patientforeningen Lungekræft 6 Lungerne og lungekræft 7 Behandling af lungekræft 15 Rådgivning, rettigheder og netværk 26 Økonomiske forhold 32 Livet med lungekræft 39 Livet som pårørende 52 Vigtige telefonnumre og kontaktpersoner 60 Relevante hjemmesider, bøger og cd'er 62 Spørg lægen 64 Mine lægekonsultationer 67 Mit behandlingsskema 69 Mit medicinskema 70 Mit blodprøveskema 71 Ordliste 72 Mine notater 78 3

5 4

6 Forord Dette er en håndbog med viden og råd til dig, som har fået diagnosen lungekræft, og til dine pårørende. Med Din egen håndbog Om lungekræft ønsker vi i Patientforeningen Lungekræft at svare på nogle af alle de mange spørgsmål, som uundgåeligt kommer i forbindelse med en lungekræftdiagnose. Du står pludselig i en situation, hvor livet bliver forvandlet til kaos. Og du har fået en dom, der ikke kan appelleres. Du havner i et følelseskaos, der er næsten umuligt at håndtere også for de pårørende. Og dertil kommer alt det, der skal tages stilling til. Det kan være vedrørende behandling, håndtering af ventetid, sygemelding fra jobbet og mange andre praktiske ting. Uanset grunden til diagnosen lungekræft er der ikke et eneste menneske, der har fortjent den. Heldigvis er lungekræft ikke længere så uhelbredelig som for bare nogle år tilbage. Flere og flere bliver kureret for eller lever med sygdommen. Det skyldes blandt andet, at der er rigtig mange gode behandlingsmuligheder, og at der hele tiden forskes i at finde endnu flere og bedre behandlingsmuligheder. Der er også kommet meget mere fokus på lungekræft, end der tidligere har været. En af årsagerne er de gode behandlingsresultater, og at der er flere ressourcestærke lungekræftpatienter, som står frem og er med til at sætte sygdommen på dagsordenen både hos politikerne og i medierne. Du kan betragte denne håndbog som et supplement til de oplysninger, du får på sygehuset. Den indeholder information om sygdommen, behandling, rådgivning, rettigheder, økonomi og det at leve med en lungekræftsygdom. Den kan læses fra ende til anden eller bruges som et opslagsværk. Vi håber, at du vil få gavn af vores lille håndbog og husk, du kan altid henvende dig til din læge eller sygehuset med dine spørgsmål, eller hvis der er noget, du er usikker på. God læselyst! Med venlig hilsen Bestyrelsen Patientforeningen Lungekræft 5

7 Om Patientforeningen Lungekræft Patientforeningen Lungekræft er en landsdækkende uafhængig forening for lungekræftramte og deres pårørende. Patientforeningen Lungekræft blev stiftet i maj 2005 og har et stigende antal medlemmer i hele landet. Vi arbejder for at forbedre forholdene for lungekræftramte. Vi deltager i den offentlige debat og sætter sygdommen på medierne og politikernes dagsorden. Vi holder løbende netværksmøder rundt omkring i landet. Her kan lungekræftramte og deres pårørende mødes, høre foredrag samt diskutere aktuelle emner. Det kan for eksempel være om ny behandling, fysisk, psykisk og social rehabilitering, rettigheder eller hvordan du kommer videre efter en lungekræftdiagnose. Hvert år i november måned afholder vi International Lungekræftdag. Formålet er at sætte fokus på lungekræft, og der vil ofte både være indlæg fra lungekræftramte, pårørende, læger og andre eksperter samt politisk debat. Alle møder er gratis, og både lungekræftramte, deres pårørende og sundhedspersonale er velkomne. I foråret inviterer vi også vores medlemmer til den årlige generalforsamling med foredrag, middag og overnatning. Som medlem får du tilsendt vores nyhedsbrev. Her kan du finde information om kommende aktiviteter, seneste nyt om lungekræft, behandlingsmuligheder, rehabilitering, patientstøtte-initiativer og sundhedspolitiske emner. Yderligere information: 6 6

8 Lungerne og lungekræft 7

9 Lungerne Lungerne er placeret i brystkassen og varetager åndedrættet ved at trække luft ind gennem svælg, luftrør, bronkier og til sidst de mindre luftrør kaldet alveoler samt puste luften ud igen. Dette sker ved, at brystkassens rumfang henholdsvis øges og mindskes ved brug af ribbensmuskulatur og mellemgulv. Følgende illustration viser lungerne samt deres opbygning og placering i kroppen. Luftrør Lymfekirtler Bronkier Højre lunge Venstre lunge Hjertet Mellemgulv 8

10 Når luften trækkes ned i luftrør og bronkier og ud i alveoler, sker der en optagelse af ilt og en afgivelse af kuldioxid til/fra blodbanen. Herefter føres det iltede blod rundt i kroppen af hjerte og blodkar (kredsløbet). Hvis lungernes funktion begrænses af f.eks. en væskeansamling i brystkassen eller en større kræftknude, og iltoptagelsen derfor bliver utilstrækkelig, kan det føre til åndenød. Lungekræft Lungekræft er en samlet betegnelse for kræftsygdomme, der er opstået i lunger og bronkier (kaldet primær lungekræft). Årsagen til lungekræft er i 90 % af tilfældene rygning. Andre kendte årsager er passiv rygning, radon i luften og udsættelse for asbeststøv. Lungekræft er den kræftsygdom, der er skyld i flest kræftdødsfald i Danmark og resten af verden. Lungehindekræft er en særlig form for lungekræft, som opstår i de to lungehinder, der omgiver lungerne. Læs mere i afsnittet om lungehindekræft. Lungekræft inddeles sædvanligvis i to hovedtyper. Hos ca % af patienterne er der tale om ikke-småcellet lungekræft, der består af større celler, som vokser langsomt. Hos resten af patienterne er der tale om småcellet lungekræft bestående af mindre celler, som vokser hurtigt. Herudover er det væsentligt at vide, hvor udviklet kræftsygdommen er, dvs. om den har bredt sig til lymfeknuderne omkring lunger og luftrør eller til andre organer. Ud fra disse oplysninger laves en TNM klassifikation for sygdommen, hvor T står for Tumor (kræftknude), N står for Nodule (lymfeknude) og M står for Metastase. Ud fra TNM klassifikationen planlægger lægen, hvilken behandling der er bedst for dig (se afsnit om Behandling af lungekræft). Du kan finde mere information om TNM klassifikationen på: under Lungekræft Diagnose og stadieinddeling. Du kan også spørge din læge. 9

11 Bed din læge om at tegne din kræftknude ind på denne tegning Luftrøret Lymfekar Lymfekirtler Hovedpulsåren Højre lunge Øverste lungelap Venstre lunge Øverste lungelap Midterste lungelap Spiserøret Nederste lungelap Nederste lungelap Vene Arterie Bronkiole Alveole 10

12 Lungekræft giver som regel ingen eller kun få symptomer i starten. Efterhånden som kræftknuden vokser, kan den give anledning til forskellige symptomer såsom hoste, hæshed, blodigt slim/spyt, smerter i brystkasse, skulder eller arm, åndenød og vægttab. Kræft, der opstår i andre organer i kroppen, kan sprede sig til lungerne som såkaldte lungemetastaser. Behandlingen af lungemetastaser er forskellig fra lungekræft og omtales derfor ikke. Du kan læse om andre kræftformer på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside Du kan ligeledes finde pjecer om lungekræft på forskellige sprog på Diagnostik af lungekræft Lungekræftdiagnosen fastsættes ud fra en række forskellige undersøgelser de mest almindelige er beskrevet nedenfor. Formålet med undersøgelserne er at klarlægge, om det er en primær lungekræft, og hvilken type lungekræft det drejer sig om. Dette sker ved at tage en vævsprøve af kræftknuden. Ud fra svarene på de undersøgelser, du har gennemgået, vil lægen informere dig om din sygdom. Husk at spørge, hvis du er i tvivl om noget. Undersøgelserne følger de internationale retningslinjer med henblik på at fastslå kræftsygdommens TNM klassifikation, som er afgørende for den efterfølgende behandling. Dermed opnår man en sikker diagnose, og bestemmer kræftsygdommens stadie ud fra kræftknudens størrelse T (tumor), evt. spredning til lymfeknuderne N og evt. spredning til andre steder i kroppen M (metastaser). De mest almindelige undersøgelser er: Røntgen af brystkassen (thorax): En røntgenundersøgelse af brystkassen i to plan (forfra og fra siden), som kan afsløre en forandring, der kan være lungekræft. 11

13 PET-CT-skanning af brystkassen og øvre bughule (thorax og øvre abdomen): En detaljeret røntgenundersøgelse som foretages liggende med og uden kontrastvæske. På CT-skanningsbillederne kan man se de enkelte lungestrukturer og specielt kræftknudens beliggenhed. Hvis der er mistanke om, at kræftknuden har spredt sig til et andet organ (f.eks. leveren), foretages en ultralydsvejledt vævsprøve. En PET-skanning (positron-emmisions tomografi) viser områder med høj energioptagelse. Da dette oftest er et kendetegn ved kræftknuder, foretages PET-skanningen samtidig med CT-skanningen. Undersøgelserne giver et mere præcist billede af, hvorledes kræftknuden evt. har spredt sig. Mistanke om spredning ved en PET-CT-skanning medfører opfølgning med udtagelse af en vævsprøve via en af de følgende undersøgelsesmetoder. Ultralydsvejledt vævsprøve: Lungerne gennemlyses vha. et ultralydsapparat. Tyder det fortsat på, at forandringen kunne være kræft, bliver du bedøvet, og lægen udtager en lille vævsprøve vha. en tynd nål. Udtagelse af væske fra brystkassen (pleuracentese): Røntgenbilledet af brystkassen kan vise, om der ligger væske mellem lungen og brystkassevæggen. Lægen lokalbedøver huden og udtager vha. en tynd nål en væskeprøve til undersøgelse. Kikkertundersøgelse af bronkierne (bronkoskopi): Du bliver bedøvet, hvorefter lægen vha. en tynd kikkert (bronkoskop) gennemser dine bronkier og samtidig tager vævsprøver fra lungerne. I nogle tilfælde foretager lægen samtidig en ultralydsundersøgelse af luftvejene (også kaldet EBUL/EBUS = endobronkial ultralydsvejledt lymfeknudebiopsi), hvor lægen ser på de lymfeknuder, som ligger tæt på luftvejene. Udtagelse af en vævsprøve fra lungen under røntgengennemlysning (transthorakal nåleaspirationsbiopsi/percutan lungebiopsi/ct-vejledt biopsi): Hvis kræftknuden ikke er synlig ved en kikkertundersøgelse, tager lægen en vævsprøve fra kræftknuden direkte gennem brystkassen. Det foregår ved, at du bliver gennemlyst vha. røntgen, og under bedøvelse udtages en prøve vha. en tynd nål. Bagefter tages et røntgenbillede af brystkassen. Du kan oftest komme hjem samme dag

14 Kikkertundersøgelse i brysthulen (thorakoskopi/diagnostisk VATS; videoassisteret throrakoskopi): Sidder kræftknuden på overfladen af lungen eller i lungehinden, foretages en kikkertundersøgelse gennem brystkassevæggen under bedøvelse. Under undersøgelsen tages flere vævsprøver. Det er nødvendigt at lade lungen falde lidt sammen under undersøgelsen (hvilket er ufarligt), da der ellers ikke er plads til kikkerten mellem lungens overflade og brystkassevæggen. Derfor bliver der også lagt et dræn (rør) efter undersøgelsen for at få foldet lungen ud på plads. Du er typisk indlagt et par dage i forbindelse med denne undersøgelse. Ultralydsundersøgelse via spiserøret (EUL; transoesofageal ultralydsundersøgelse af mediastinum): En lille kikkert med et ultralydsapparat føres ned via spiserøret. Hermed kan lægen se de lymfeknuder, som ligger tæt på lungen midt i brystkassen, og de lymfeknuder, som ligger tæt på de store kar og hjertet. Lægen ser ligeledes binyrerne og en del af leveren. Er der mistanke om kræft, tager lægen en lille prøve direkte fra dette område. Du kan normalt tage hjem bagefter. Kikkertundersøgelse af lymfeknuderne på forsiden af luftrøret (mediastinoskopi): Mens du er i fuld narkose, lægger kirurgen et lille snit lige over den øverste del af brystbenet. Vha. dette kan lægen med en lille kikkert se lymfeknuderne på forsiden af luftrøret og udtage vævsprøver. Efter opvågning kan du normalt tage hjem. Det anbefales dog, at du ikke kører bil. Lungehindekræft Lungehindekræft opstår i de to tynde lungehinder som omgiver lungerne. De er adskilt af et tyndt væskelag, som sikrer, at vejrtrækningen kan foregå gnidningsfrit. Den væsentligste årsag til lungehindekræft er indånding af asbestfibre eller mineralet erionit tidligere i arbejdslivet, hvilket samtidig er forklaringen på, at det hovedsageligt er mænd på over 60 år, der rammes af sygdommen. Der er ikke påvist nogen sammenhæng med rygning, og man kender ikke årsagen til de få tilfælde af lungehindekræft, som rammer yngre personer eller andre, der ikke tidligere har været udsat for asbest eller erionit. Indånding af den radioaktive luftart radon kan spille en rolle

15 De mest almindelige symptomer på lungehindekræft er åndenød, smerter i De mest almindelige symptomer på lungehindekræft er åndenød, smerter brystet, vægttab og i sjældnere tilfælde hoste, træthed og feber. I omkring brystet, vægttab og sjældnere tilfælde hoste, træthed og feber. omkring hver femte tilfælde af lungehindekræft er sygdommen lokaliseret lavt i lungehinden eller har spredt sig til bughulen, hvilket kan medfører mavesmerter. hver femte tilfælde af lungehindekræft er sygdommen lokaliseret lavt lungehinden eller har spredt sig til bughulen, hvilket kan medfører mavesmerter. Diagnostik af lungehindekræft Diagnostik af lungehindekræft Diagnosen lungehindekræft stilles via en række undersøgelser. Første trin Diagnosen lungehindekræft stilles via en række undersøgelser. Første trin er typisk røntgenundersøgelse af brystet og/eller ultralydsundersøgelse af er typisk røntgenundersøgelse af brystet og/eller ultralydsundersøgelse af bughulen. Hvis disse undersøgelser afslører, at lungehinden er fortykket, eller bughulen. Hvis disse undersøgelser afslører, at lungehinden er fortykket, eller at der er væske i bughulen, vil næste trin være en såkaldt punktur. Gennem en at der er væske bughulen, vil næste trin være en såkaldt punktur. Gennem en tynd nål, der føres ind gennem brystvæggen, suges væske ud, som efterfølgende undersøges i mikroskop for tilstedeværelse af eventuelle kræftceller. tynd nål, der føres ind gennem brystvæggen, suges væske ud, som efterfølgende undersøges mikroskop for tilstedeværelse af eventuelle kræftceller. Hvis mistanken om kræft stadig ikke er afklaret, kan lægen supplerende udtage en vævsprøve (biopsi). Det foregår ved en kikkertundersøgelse gennem Hvis mistanken om kræft stadig ikke er afklaret, kan lægen supplerende udtage en vævsprøve (biopsi). Det foregår ved en kikkertundersøgelse gennem brystvæggen. brystvæggen. Vævsprøven kan anvendes til at fastslå, om der er tale om kræft, og i givet Vævsprøven kan anvendes til at fastslå, om der er tale om kræft, og givet fald hvilken type af lungehindekræft, der er tale om. Omkring 60 % af patienterne med lungehindekræft har den såkaldte epitheloide type, som er den fald hvilken type af lungehindekræft, der er tale om. Omkring 60 af patienterne med lungehindekræft har den såkaldte epitheloide type, som er den mindst aggressive form. Den sarkomatoide type (10-15 %) er mere aggressiv mindst aggressive form. Den sarkomatoide type (10-15 %) er mere aggressiv og derudover findes der en blandingstype som kaldes bifasisk (25-30 %). og derudover findes der en blandingstype som kaldes bifasisk (25-30 %). Når diagnosen er stillet, undersøges kræftens lokalisering og udbredelse. Det Når diagnosen er stillet, undersøges kræftens lokalisering og udbredelse. Der foregår med nogle af de samme scanningsundersøgelser, som også anvendes foregår med nogle af de samme scanningsundersøgelser, som også anvendes ved diagnostik af lungekræft, dvs. CT-scanning, og PET/CT-scanning (læs mere ved diagnostik af lungekræft, dvs. CT-scanning, og PET/CT-scanning (læs mere i afsnittet Diagnostik af lungekræft). På baggrund heraf kan lægerne stadieind- afsnittet Diagnostik af lungekræft). På baggrund heraf kan lægerne stadieinddele sygdommen og sende dig videre til den bedst mulige dele sygdommen og sende dig videre til den bedst mulige behandling. behandling

16 Behandling af lungekræft 15

17 Behandlingen af lungekræft kan være: Operation Kemoterapi Målrettet behandling Strålebehandling I dag kombineres de forskellige behandlinger som regel. Hvilken behandling du får, afhænger af typen af lungekræft (småcellet eller ikke-småcellet), hvor udviklet sygdommen er (hvilket afgøres ved TNM klassifikation), lungernes tilstand og funktionsevne samt din almene tilstand og ønsker. Er du i tvivl om noget vedrørende din behandling, så spørg altid din læge. I de følgende afsnit beskrives de forskellige behandlingsmuligheder samt forsøgsbehandling, behandling i udlandet, alternativ behandling og palliativ behandling. Operation Operation udføres som hovedregel, når der er tale om ikke-småcellet lungekræft, og når sygdommen er begrænset til den ene lunge og således ikke har bredt sig til andre organer i kroppen. Det er kun cirka 1/5 af patienterne, der kan tilbydes operation, fordi sygdommen ofte har bredt sig, når den opdages. Hensigten med en operation er at fjerne alt kræftvæv og fastslå sygdomsstadiet. Ved operationen fjernes den lungelap, hvor kræften sidder (lobektomi). Hvis du har dårlig lungefunktion eller lider af anden alvorlig sygdom, bliver kun selve kræftknuden fjernet (lokal resektion). Hvis der er tale om en stor kræftknude, kan det i ca. 1/10 af tilfældene være nødvendigt at fjerne hele lungen (pneumonektomi). Ved de fleste operationer tages lymfeknuder omkring lungen ud til undersøgelse (mikroskopi) for at konstatere, om sygdommen har spredt sig. Operationen foregår i fuld bedøvelse og foretages i ca. 1/3 af tilfældene ved, at kirurgen åbner mellem to ribben (torakotomi). I de resterende tilfælde foregår operationen ved en kikkertoperation (VATS). Hvis hele lungen ikke bliver fjernet, lægges dræn i brysthulen, som fjerner overskydende væske og luft 16 16

18 og sørger for, at den resterende del af lungen folder sig helt ud efter at have været klappet sammen under operationen. Drænene kan som regel fjernes efter nogle dage, og indlæggelsen tager som regel 5-10 dage afhængigt af indgrebets omfang. Kikkertoperation (VATS) anvendes som regel ved mindre kræftknuder, der kræver lobektomi eller lokal resektion, mens åben operation (torakotomi) oftest anvendes ved større kræftknuder. Det er almindeligt at have forskellige grader af smerter de første 2-4 uger efter operationen. Smerterne aftager oftest med tiden, men der kan gå 2-3 måneder, før du er helt smertefri. Ganske få patienter får kroniske smerter. Smerterne kan lindres med smertestillende medicin og åndedræts- og hosteøvelser. Desuden kan massage på selve operationsarret virke lindrende. Kemoterapi Kemoterapi er medicinsk behandling med et eller flere stoffer, som kan standse kræftcellernes deling på forskellig måde. Til behandling af både småcellet og ikke-småcellet lungekræft tilbydes en kombination af 2-3 forskellige stoffer. Kemoterapien gives gennem en blodåre 1, 3 eller 5 dage hver tredje eller fjerde uge. Du får normalt 4-6 behandlinger i alt. Ved eventuelt tilbagefald er det muligt at genbehandle med kemoterapi eller tilbyde biologisk behandling eller strålebehandling (se senere i afsnittet). Kemoterapi er et medicinsk behandlingstilbud til flere typer patienter: Til opererede patienter med ikke-småcellet lungekræft Til patienter med ikke-småcellet lungekræft, hvor sygdommen kun har spredt sig til de nærmeste lymfeknuder i brystvæggen. Kemoterapien efterfølges oftest af langvarig strålebehandling Til patienter med småcellet lungekræft, evt. i kombination med strålebehandling Til patienter med fremskreden lungekræft, hvor formålet med behandlingen er lindring og livsforlængelse Bivirkninger ved kemoterapi og behandling af disse Kemoterapi påvirker ud over kræftcellerne også kroppens raske celler, og det er denne påvirkning, der giver bivirkninger. Raske celler i slimhinder, hår, hud og knoglemarv fornyer sig oftere end andre celler i kroppen. Derfor bliver disse områder af kroppen særligt påvirket af kemoterapien, hvilket kan føre 17

19 til kvalme, træthed, blodmangel og øget risiko for blødning og infektion. Nogle behandlinger kan give hårtab samt prikken i fingre og fødder. Graden af bivirkninger er forskellig fra patient til patient, og de fleste bivirkninger er midlertidige og forsvinder igen gradvist, når behandlingen er afsluttet. De kan i mange tilfælde forebygges eller lindres med medicin. Inden behandlingen starter, bliver du informeret om mulige bivirkninger og behandling af disse. Målrettet behandling I løbet af det seneste årti har man fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden har det været muligt at udvikle flere nye såkaldte målrettede behandlinger. Princippet i målrettet behandling er, at den behandling, der gives, påvirker proteiner og processer i kræftcellen, som har betydning for kræftens evne til at vokse og sprede sig. Målrettet behandling kan også være rettet mod kræftcellens omgivelser, f.eks. blodkar i kræftcellens nærhed, eller kroppens immunforsvar der kan aktiveres til at angribe kræftceller. Målrettet behandling kan gives alene eller kombineres med kemoterapi. I flere tilfælde har det været muligt at lave en test, som kan forudsige, om en af de nye målrettede behandlinger kan anvendes. Det kan for eksempel være en bestemt genetisk forandring i kræftcellerne, kaldet genmutation, der bliver undersøgt via patienternes vævsprøver. Herefter kan man målrette behandlingen med medicin, som virker præcist mod den kræfttype, der bærer denne genetiske forandring. Denne form for behandling kaldes også individualiseret eller skræddersyet behandling, idet den netop er rettet mod bestemte kræftevner (fx bestemte genmutationer) som kun visse patienter har. Fordelen er, at behandlingerne målrettes til patienter, der med høj sandsynlighed vil have gavn af behandlingen, samtidig med at andre patienter med den samme kræftform, men uden de specifikke genmutationer eller andre særlige evner i kræftcellerne, kan blive skånet for bivirkninger af behandlinger, som ikke er gavnlige. Målrettet behandling har ofte mindre generende bivirkninger end kemoterapi. Derfor kan de målrettede behandlinger bane vej for en længerevarende behandling af kræftsygdommen end kemoterapi alene. For uhelbredeligt syge patienter kan det give længere levetid og højere livskvalitet

20 Målrettet behandling af lungekræft Der anvendes i dag flere forskellige målrettede behandlinger til behandling af lungekræft. De bruges alle i behandlingen af fremskreden ikke-småcellet lungekræft, men har forskellige måder at virke på. Tyrosin-kinase-hæmmende behandling virker inde i kræftcellerne ved at blokere for de signaler, der sætter gang i udviklingen af sygdommen. Behandlingen gives som tabletter og bruges i stedet for kemoterapi. Effekten af tyrosin-kinasehæmmere kan forudsiges ved hjælp af testning for særlige genetiske forandringer i kræftcellerne. Testningen anvendes i dag rutinemæssigt. Angiogenese-hæmmende behandling virker ved at begrænse kræftknuders evne til at danne nye blodkar. Behandlingen hæmmer derved kræftknudens blodtilførsel, samtidig med at effekten af kemoterapien forstærkes. Behandlingen gives i en blodåre og i kombination med kemoterapi og efterfølgende som enkeltstofbehandling. Immunterapi er en af de nyeste muligheder indenfor målrettet kræftbehandling. Normalt kan immunsystemet ikke effektivt bekæmpe kræftceller, men ved at bruge immunterapi kan man aktivere immunsystemet, så det angriber kræftcellerne med mere potente og virkningsfulde mekanismer, ligesom det gør med mange infektionssygdomme. Behandlingen kan gives som fx antistofbehandling eller vaccine. Lægerne formoder, at immunterapi i fremtiden kan supplere og i visse tilfælde måske erstatte traditionel kemobehandling. I dag anvendes immunterapi bl.a. til behandling af modermærkekræft, men behandlingstilbud til mange andre kræftformer er under udvikling - bl.a. til lungekræft. Bivirkninger ved målrettet behandling Ligesom ved kemoterapi påvirker målrettet behandling både kræftcellerne og kroppens normale celler. Det kan give en række bivirkninger, der dog ofte er mildere end ved kemoterapi. Det vil være forskelligt, hvilke bivirkninger man evt. vil få. Du kan læse mere om de forskellige behandlinger og bivirkninger på

21 Strålebehandling Strålebehandling er behandling af kræft med ioniserende stråling, som regel i form af røntgenstråler. Ved strålebehandling anvender man dog kraftigere stråler, end når man tager røntgenbilleder. Strålerne virker ved at påvirke kræftcellernes arvemateriale, så de enten dør eller holder op med at dele sig. På den måde er det muligt at helbrede eller begrænse spredningen af kræft. Målet er at give en stråledosis stor nok til at ramme kræftcellerne, men uden at skade rask væv. Strålerne virker kun der, hvor de rammer, og virkningen øges med øget dosis. Du bliver ikke radioaktiv og kan ikke afgive stråling. Hvis du ryger, er det en god idé at holde op, inden du skal have strålebehandling. Undersøgelser har vist, at strålebehandling for visse kræfttyper er mere effektiv, hvis man ikke ryger, ligesom bivirkningerne bliver færre. Strålebehandling kan være et behandlingstilbud til flere typer patienter: Til patienter med ikke-småcellet lungekræft efter afsluttet kemoterapi Til patienter med småcellet lungekræft i kombination med kemoterapi Til patienter med fremskreden lungekræft som lindrende behandling Til patienter, som pga. hjerte-/lungesygdom ikke tåler operation Bivirkninger ved strålebehandling og behandling af disse Ligesom kemoterapi påvirker strålebehandling ud over kræftcellerne også kroppens raske celler, og det er denne påvirkning, der kan give bivirkninger. Disse kan blandt andet være synkebesvær, åndenød, træthed, feber og hoste. Bivirkningerne afhænger af stråledosis, hvilket område på kroppen der bestråles og din almene helbredstilstand. Bivirkningerne opstår kun i det område af kroppen, der bliver strålebehandlet, og kan både opstå tidligt (dage til uger efter behandling) og sent (måneder til år efter behandling). Bivirkningerne kan desværre være blivende. Du vil blive orienteret om de specifikke bivirkninger og behandling af disse, inden behandlingen påbegyndes. Behandling af lungehindekræft Behandling af lungehindekræft kan være: Kemoterapi Operation Strålebehandling 20 20

22 Valget af behandling af lungehindekræft afhænger af stadiebestemmelsen, og hvilken type af lungehindekræft, der er tale om. Kemoterapi anvendes som primær behandling ved alle tre undertyper af lungehindekræft. Operation er kun mulig for patienter, der har den epitheloide type (60 %) eller bifasisk type med overvejende indhold af epitheloide celler. En forudsætning for operation er desuden at kræften ved diagnosen ikke er vokset ind i skillevæggen mellem lungerne og ikke har spredt sig. Ved operationen fjernes så meget af lungehinden som muligt. I sjældne tilfælde gennemføres en stor operation, hvor hele lungen med hinder samt tilstødende hinder fra mellemgulvet og hjertet også bliver fjernet. Oftere fjernes blot lungehinden mens lungen forbliver intakt. Der gives altid kemoterapi inden operationen (neoadjuverende behandling) med henblik på at reducere kræftknudens størrelse forud for det operative indgreb. Operationen kan følges op med strålebehandling (adjuverende behandling), som er rettet mod tilbageværende kræftceller i det omliggende væv. I tilfælde, hvor operation ikke er mulig på grund af kræftcellernes type og/ eller sygdommens udbredelse (stadium 3 og 4), tilbydes patienten behandling med kemoterapi. Formålet med kemoterapien er her livsforlængelse samt livskvalitetsforbedring, f.eks. symptom- og smertelindring. Kemoterapien kan eventuelt suppleres med lindrende strålebehandling rettet mod kræftknuder i brystvæggen. Der er ikke dokumenteret nogen effekt af målrettet kræftbehandling af lungehindekræft. Ved tilbagefald efter operation af lungehindekræft behandles efter samme principper som ved behandling af ikke-operabel lungehindekræft, dvs. med kemoterapi samt eventuel lindrende strålebehandling. Forsøgsbehandling Lægerne forsøger hele tiden at udvikle bedre behandlinger. Du kan derfor som patient blive tilbudt en forsøgsbehandling. Et klinisk forsøg følger altid en nøje fastlagt plan; en såkaldt protokol, der bliver udarbejdet af den forsker, som er ansvarlig for forsøget. Hvert forsøg har helt specifikke betingelser, du skal opfylde for at kunne deltage. Lægen vurderer, om du opfylder betingelserne, før du bliver tilbudt at deltage i forsøget

23 Du har ret til at blive behandlet for din sygdom, men du har ikke en tilsvarende ret til at få forsøgsbehandling. Der er bestemte retningslinjer for, hvem der kan deltage i de kliniske forsøg. Patienterne skal blandt andet have visse fællestræk, som f.eks. udbredelsen af deres sygdom. Hvis du opfylder kriterierne for at deltage, ændres dine rettigheder som patient ikke, selvom du deltager i et forsøg. Som deltager i et forsøg har du krav på at få klar mundtlig og skriftlig information om forsøget. Derefter bestemmer du selv, om du vil deltage. Du kan på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet træde ud af forsøget uden at give en begrundelse. Ifølge dansk og international lovgivning skal alle helbredsoplysninger, som indsamles i forbindelse med et forsøg, holdes fortrolige. Alle deltagere er altså sikret fuld anonymitet. På under Behandling for kræft > Forsøgsbehandling kan du læse mere samt søge efter igangværende forsøgsbehandlinger. Behandling i udlandet I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at få sin kræftbehandling i udlandet. F.eks. hvis behandlingsgarantien ikke kan opfyldes, eller hvis den nødvendige behandling ikke tilbydes i Danmark. Selvom behandlingen ikke kan finde sted i Danmark, skal du undersøges i Danmark. Den sygehusafdeling, hvor du er blevet undersøgt, indstiller dig derefter til en bestemt afdeling i udlandet. Du skal ikke betale for behandling i udlandet. Det er også muligt at blive henvist til forsøgsbehandling i udlandet. Som regel sker det i tilfælde, hvor du som patient ikke kan tilbydes yderligere behandling i Danmark. Dette kræver ligeledes en henvisning fra din læge eller dit sygehus. Det er op til dem at tage stilling til, om der findes en relevant forsøgsbehandling, du som patient kan henvises til. Der kan være bestemte betingelser, du skal opfylde, før dette kan blive aktuelt, og det vil din læge eller dit sygehus kunne oplyse dig om. Udgifter i forbindelse med behandling i udlandet vil blive dækket. Nogle patienter vælger af egen vilje at søge behandling i udlandet. Hvis du vælger denne løsning, skal du selv finde det rette sted og betale de udgifter, behandlingen koster. Dette viser sig ofte at være en krævende opgave og er ofte meget dyrt. Du har som patient altid ret til at få udleveret din journal dog ikke oversat. Du kan læse mere om behandling i udlandet på:

24 Alternativ behandling Mange patienter søger alternativ behandling, og årsagerne hertil kan være mange. Læger afviser ikke denne mulighed, men anbefaler dog, at du sætter dig grundigt ind i tingene, eftersom virkningen af denne type behandling ikke er dokumenteret videnskabeligt. Det er vigtigt, at du som patient afstemmer dine forventninger og forholder dig realistisk til, hvad alternativ behandling kan gøre for netop dig i din situation. Skal behandlingen lindre dine smerter, styrke dit immunforsvar eller give dig fornyet energi? Beslut dig for, hvor længe du vil give behandlingen en chance, og hvor mange penge du vil bruge på behandlingen. Derudover skal du være på vagt over for visse alternative behandlere. Det anbefales altid at se dokumentation og ikke lade sig overbevise udelukkende af snak og løfter. Vælg en behandler, du føler dig tryg ved, og sørg for at stille alle de spørgsmål, du måtte ligge inde med. Involver dine omgivelser i dine beslutninger det kan være befriende at have nogen at dele oplevelserne med. Det kan være familie, venner eller din egen læge. Der er ligeledes situationer, hvor alternativ behandling frarådes, da det kan influere negativt på den traditionelle behandling. Er du i tvivl, så spørg din læge. Da det kan være vanskeligt at afgøre, om den alternative behandling virker, anbefales det, at du holder dig til én behandling af gangen, så det er nemmere at vurdere dens virkning. Du kan læse mere om alternativ behandling på: Palliativ behandling Hvis du er alvorligt syg, eller din lungekræft ikke kan helbredes, er der gode muligheder for en lindrende indsats, også kaldet palliativ behandling. Det betyder, at behandling og pleje rettes mod de fysiske gener eller symptomer, som lungekræften giver anledning til. Nedenfor er beskrevet nogle af de gener eller symptomer, som du kan opleve, samt de mest almindelige behandlinger heraf

25 Smerter: Du kan have enten milde eller stærke smerter, muskelsmerter, knoglesmerter og smerter udløst af irritation af nerverne, blandt andet hudsmerter. Typisk har man en kombination af disse smerter, og den medicinske behandling består derfor ofte af flere præparater med hver sin virkningsmekanisme, og typisk opbygges behandlingen trinvis. En anden behandlingsmulighed er strålebehandling på det område, hvor du har smerter. Kvalme, maveproblemer mv.: Ofte er appetitten nedsat eller vekslende, smagssansen ændres, og man taber sig. Nogle udvikler kvalme og forstoppelse, nogle har diarré og mavesmerter. Symptomerne kan opstå gradvist, men kan også være udløst af bivirkninger ved medicin eller forhøjet calciumværdi i blodet. Behandlingen rettes mod de enkelte symptomer. Fysioterapi kan blandt andet hjælpe med kvalmelindring samt på forstoppelse. Det er vigtigt at holde vægten oppe, og vejledning fra diætist og supplement med energidrikke kan være nødvendigt. Samtidig er det vigtigt at tilrette tøj og evt. briller, så de passer, da det hælper med at bibeholde velvære og selvværd. Det kan være en god idé at vise et billede, fra før du blev syg, til dit behandlerteam, så alle ved, hvordan du hidtil har opfattet dig selv. Desuden kan en fysioterapeut hjælpe dig med at mærke din krop igen og lære din nye krop at kende. Åndenød, hoste, kvælningsfornemmelse: Der kan gives medicin mod øget slimdannelse og kvælningsfornemmelse samt hostedæmpende medicin. Ligeledes kan det være nødvendigt at give dig mulighed for lindrende iltbehandling hjemme. Hvis blodprocenten falder meget, kan der være behov for blodtransfusion. Det kan også være nødvendigt at få taget et røntgenbillede af lungerne, for at vurdere om der dannes væske mellem lungen og brystkassevæggen. Denne væske kan udtømmes på sygehuset. Danner væsken sig hurtigt igen, kan du af og til få foretaget pleurodese, hvilket vil sige, at lungen klistres fast på brystkassens inderside under bedøvelse, hvorefter lægen sprøjter medicin ind via et tyndt rør. Hvis lungekræften vokser ind i luftrøret eller bronkierne, vil det oftest give anledning til åndenød, og der kan derfor være behov for åbning af luftrør eller bronkier. Dette kan ske ved laser- eller stentbehandling, hvor du bliver bedøvet, hvorefter kirurgen med en laserstråle brænder kræftvævet på indersiden af luftvejene eller placerer et rør, som automatisk udvider sig, ned igennem kræftvævet i luftvejene. I andre tilfælde kan lokal strålebehandling afhjælpe problemet

26 Angst, uro, søvnløshed, depression: Det er helt naturligt at reagere på, at du har fået lungekræft, og det er f.eks. ikke unormalt, hvis du oplever nedsat humør og selvværd, søvnbesvær, koncentrationsbesvær, vedvarende tanker om selvmord og vrangforestillinger. Disse symptomer kan blandt andet behandles med patientsamtaler, medicin og musikterapi, og en fysioterapeut kan være til hjælp med afspændingsøvelser og massage. Kramper, følelsesforstyrrelse i ben eller arme: Hvis du oplever kramper eller følelsesforstyrrelse i ben eller arme, er det vigtigt at udelukke, at en evt. blodprop eller metastase trykker på nogle nervetråde i f.eks. hjernen. Hvis det er tilfældet, skal du have blodfortyndende eller en helt speciel medicinsk behandling - i nogle tilfælde i kombination med strålebehandling. Pakkeforløbsbeskrivelse for lungekræft I det sidste årti har der været stigende opmærksomhed på, at kræft skal behandles som en akut sygdom. Ventetid på udredning og behandling kan i sig selv medvirke til at forværre prognosen og forringe muligheden for at blive helbredt for en kræftsygdom. I 2007 førte det til en politisk beslutning om at beskrive det optimale forløb for udredning, diagnostik og behandling for alle de hyppigst forekommende kræftformer. Arbejdet har resulteret i de såkaldte pakkeforløbsbeskrivelser, som er tilgængelige for alle via Sundhedsstyrelsens hjemmeside. I pakkeforløbsbeskrivelserne kan man læse om hele forløbet fra de første mistanker om kræft til henvisning, udredning og diagnosticering til iværksættelse af den relevante behandling. Derudover giver forløbsbeskrivelserne information om forløbstider, som fastslår, hvor lang tid man som patient maksimalt bør vente på de forskellige trin i forløbet. Pakkeforløbsbeskrivelsen for lungekræft kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

27 Rådgivning, rettigheder og netværk 26 26

28 Rådgivning, rettigheder og netværk At få en kræftdiagnose opleves af rigtig mange mennesker som at blive sat i undtagelsestilstand, og det gælder også for de nære pårørende. Der rejser sig mange spørgsmål, både praktiske og følelsesmæssige. Derfor er det vigtigt at vide, at du som lungekræftpatient har en række rettigheder, og der er steder, hvor du kan få rådgivning og møde andre patienter. Du kan også altid spørge din læge. Du har også mulighed for at kontakte socialrådgiverne i din bopælskommune. Desuden har de fleste fagforeninger også socialrådgivere tilknyttet. Psykologhjælp Kræftpatienter og pårørende kan efter henvisning fra deres egen læge få tilskud fra Sygesikringen til samtaler hos en privatpraktiserende psykolog. Sygesikringens tilskud udgør 60 % af det sædvanlige honorar, og du betaler selv resten direkte til psykologen. Du kan maksimalt få tilskud til 12 konsultationer, og de skal foregå hos en psykolog, der har en overenskomst med Sygesikringen. Din egen læge har lister over disse psykologer. Henvisning til psykolog kan kun ske indtil 12 måneder efter, at du har fået kræftdiagnosen. Sygeforsikringen danmark yder også tilskud til psykologhjælp, og nogle hospitaler har ansat psykologer, som kan støtte og rådgive kræftpatienter og deres pårørende. Endelig kan du også kontakte din lokale kræftrådgivning for at få psykologisk støtte. Disse forløb består sædvanligvis af 2-3 samtaler og er gratis. Socialrådgiverhjælp De fleste sygehuse landet over har tilknyttet en socialrådgiver, som kan hjælpe dig med at svare på spørgsmål af social og økonomisk karakter. Det kan f.eks. være, hvilke rettigheder du har som patient, mulighederne for sygedagpenge eller pension, hjemmehjælp og medicintilskud mv. Kontakt det sygehus, du tilhører, hvis du ønsker kontakt til en socialrådgiver. Husk, at socialrådgiveren naturligvis er underlagt tavshedspligt, og at du altid har ret til at se de 27 27

29 sagspapirer, der vedrører dig. Et godt råd er at skrive dine spørgsmål ned og tage dem med til samtalen, så du er sikker på, at du får spurgt om det hele. Det er nemt at glemme noget under en samtale. Du har også mulighed for at kontakte socialrådgiverne i din bopælskommune. Desuden har de fleste fagforeninger også socialrådgivere tilknyttet. Kræftens Bekæmpelse tilbyder også rådgivning landet over, og det er ikke en betingelse, at du er medlem af foreningen. Alt efter dit behov kan de formidle kontakt til den relevante rådgiver. Du og dine pårørende kan her få hjælp og støtte til sociale eller psykologiske problemer. Patientvejledere Alle hospitaler har tilknyttede patientvejledere, der kan guide dig gennem systemet på hospitalet, hvis du har spørgsmål undervejs. Du kan også få oplysninger og vejledning om sundhedsvæsenets ydelser og få svar på spørgsmål om dine rettigheder. En patientvejleder kan også hjælpe dig, hvis du har brug for information og vejledning om f.eks.: Undersøgelse, behandling og pleje Sygehusets forskellige serviceydelser Kommunikation Ventetid på undersøgelser og behandling Frit sygehusvalg Vejledning om klage- og erstatningsmuligheder Du kan finde en oversigt over patientvejledere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Kræftrådgivninger Der er mere end 30 kræftrådgivninger fordelt på landets fem regioner og nogle af disse har mindre, lokale rådgivninger. Hos kræftrådgivningerne har du som kræftpatient eller pårørende mulighed for at få hjælp, vejledning og tilbud om aktiviteter af mange forskellige slags. Rådgivningerne drives enten af Kræftens Bekæmpelse eller i et samarbejde med regionerne

30 Kræftrådgivningerne tilbyder støtte og rådgivning af psykologisk og social art. Det kan være i form af individuelle samtaler eller familiesamtaler med professionelle og erfarne rådgivere, eller det kan være gruppeaktiviteter. Mange steder er der samtalegrupper for kræftpatienter eller pårørende, ligesom der foregår en lang række forskellige aktiviteter som foredrag, socialt samvær, gymnastik, gåture og andre former for fysisk aktivitet. Mange kræftpatienter og pårørende har glæde af at udveksle erfaringer med andre i tilsvarende livssituationer, og det kan være til stor støtte, at der er trygge rammer til det. Du kan finde din lokale kræftrådgivning på eller ved at kontakte Kræftlinjen på telefonnummer Kommunale tilbud om kræftrehabilitering De fleste større kommuner har i dag tilbud om rehabilitering til kræftpatienter, og mange kommuner er på vej med nye initiativer. Rehabiliteringen finder typisk sted i regi af det kommunale sundhedscenter og har til formål at støtte og vejlede kræftpatienter under og efter deres behandlingsforløb. Mange kommuner har også tilbud til pårørende til kræftramte. Sundhedscentrene tilbyder typisk: Rådgivning Genoptræning og fysisk aktivitet Undervisning af kræftpatienter og pårørende i forhold til det at have kræft Samvær med ligestillede og nogen at tale med Ernæringsvejledning Rygestopkursus Socialrådgivning om at fastholde og vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det er forskelligt fra kommune til kommune om der kræves henvisning fra sygehuset eller om du som patient eller pårørende selv kan tilmelde dig rehabiliteringstilbuddene. Kontakt din kommune for at høre nærmere om, hvad de kan tilbyde dig, og hvad det kræver at deltage

31 Kræftlinjen Kræftlinjen er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning for kræftpatienter, pårørende og andre, der har brug for rådgivning i forbindelse med kræft. Både opkaldet og selve samtalen betales af Kræftens Bekæmpelse, dog ikke opkald fra udlandet. På Kræftlinjen kan du få generel information om symptomer, behandlinger, bivirkninger m.m., men der rådgives ikke om den lægelige behandling af den enkeltes kræftsygdom. Det kan kun den behandlingsansvarlige læge. Desuden gives der støtte her og nu i forbindelse med en række af de spørgsmål, der opstår i forbindelse med en kræftdiagnose. Det er også muligt at modtage online rådgivning via Kræftlinjen. Kræftlinjens telefonnummer er og har åbent alle ugens dage, undtagen helligdage. Brevkasse Via Kræftens Bekæmpelses hjemmeside er der mulighed for at stille spørgsmål til en brevkasse. Spørgsmålene besvares typisk inden for fem hverdage. I brevkassen kan du også læse spørgsmål og svar fra andre i samme situation. Second opinion Ender du i en situation, hvor der ikke umiddelbart er flere behandlingstilbud, kan du i samråd med din behandlende læge anmode om at få din sag vurderet af et uafhængigt panel bestående af 3 kræfteksperter, det såkaldte second opinion-panel. Panelet er nedsat af Sundhedsstyrelsen og kan gennemgå din journal for at vurdere, om der alligevel skulle være yderligere relevante behandlingsmuligheder, herunder også eksperimentelle behandlinger i Danmark eller i udlandet

32 Rent praktisk foregår det på den måde, at din behandlende læge skriver en henvisning til second opinion-panelet. Panelet har en sagsbehandlingstid på op til fire uger, og de sender deres svar til din læge. Det er så lægens opgave at informere dig om svaret, så I sammen kan overveje, om panelets råd giver anledning til yderligere undersøgelser eller behandlinger, herunder eksperimentel behandling. Nærmere oplysninger om second opinion-ordningen kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Netværks- og aktivitetstilbud Der er mange forskellige tilbud og muligheder for lungekræftpatienter og pårørende. Det anbefales at tage imod de tilbud der er, og det frarådes at isolere sig. Du er ikke ene om dine problemer. Indgå i et netværk og spørg din lokale kræftrådgivning, hvilke aktivitetstilbud der findes i dit nærområde. Her følger en række eksempler på netværkstilbud for lungekræftpatienter: Patientforeningen Lungekræft: Patientforeningen afholder flere gange om året temaaftener rundt om i landet, hvor der er mulighed for at møde ligestillede og få information om og diskutere aktuelle emner. Hvert møde har et tema, f.eks. rehabilitering, nye behandlingsmuligheder, eller hvordan du kommer videre efter en lungekræftdiagnose. Der er indlæg om emnet fra patienter, pårørende, læger eller lignende. Patientskoler og -undervisning: En mulighed kan være at konsultere en af landets patientskoler, hvor det er muligt for dig og dine pårørende at modtage undervisning med det formål at opnå større viden om sygdommen og dens forløb. Patientskolerne underviser også i, hvad du selv kan gøre mht. kost og motion. Kontakt dit sygehus eller din lokale kræftrådgivning og hør, hvilke muligheder du har. Makeupkurser for kvinder med kræft: Mange kvinder føler større velvære og får styrket selvtilliden, hvis de under en kræftsygdom har mulighed for at pleje deres udseende. Derfor tilbyder en lang række sygehuse Look Good Feel Better hudpleje- og makeupkurser til kvinder i behandling for kræft. Look Good Feel Better er en humanitær forening etableret i 1997 i Danmark. Kurserne er gratis. Læs mere på

33 Økonomiske forhold 32 32

34 Økonomiske forhold Som kræftpatient kan det være svært at passe sit arbejde under et behandlingsforløb, og mange oplever, at en kortere eller længere sygemelding er nødvendig. Det kan virke uoverskueligt at finde ud af, hvilke regler der gælder, og hvor meget støtte du er berettiget til. Din situation afhænger af, hvilken overenskomst du er ansat efter. Får du fuld løn under sygdom, vil du i første omgang ikke mærke nogen ændring. Er du selvstændig, eller har du et job, som ikke giver dig fuld løn under sygdom, er der hjælp at hente. Hvis du er i tvivl, så spørg din læge, kommunen eller din lokale kræftrådgivning. Sygedagpenge Som lønmodtager er du berettiget til sygedagpenge, hvis du har haft mere end 240 timers ansættelse inden for de seneste 26 uger og er bosiddende i Danmark. Som selvstændig eller medarbejdende ægtefælle er du berettiget til sygedagpenge, hvis du inden for de sidste 12 måneder har drevet din egen virksomhed eller har været ansat som medarbejdende ægtefælle. Summen af sygedagpenge beregnes ud fra din hidtidige indtægt, og som hovedregel er du berettiget til denne støtte i et år. Der er dog i nogle tilfælde mulighed for at forlænge denne periode. Er du i stand til at arbejde på deltid, har du mulighed for at få supplerende sygedagpenge. Det kræver en erklæring fra din læge. Hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig, så kontakt kommunen, din læge eller den nærmeste kræftrådgivning. Fleksjob Kommunen kan bevilge dig fleksjob, hvis du er under 65 år og ikke har mulighed for at arbejde i det omfang du kunne tidligere, på grund af sygdom. Din arbejdsevne skal være væsentligt nedsat, men du må ikke være berettiget til førtidspension. Den 1. januar 2013 trådte der nye regler for fleksjob i kraft. Kort fortalt går de ud på, at du får løn for det arbejde, du reelt laver, og så får du et tilskud fra kommunen. De nye regler gælder, hvis du får bevilget fleksjob første gang, hvis du skifter fra et fleksjob til et andet, eller hvis du starter i fleksjob efter ledighedsydelse

35 Hvis du var ansat i et fleksjob inden 1. januar 2013, ændres dine vilkår i fleksjobbet ikke, så længe du er ansat i det samme fleksjob. Ved fleksjob ifølge de gamle regler gælder det, at arbejdsgiveren betaler hele lønnen og får et tilskud på 1/2 eller 2/3 af mindstelønnen på området. Størrelsen på tilskuddet afhænger af, hvor meget din arbejdsevne er nedsat. Førtidspension Som konsekvens af førtidspensionsreformen pr. 1. januar 2013 kan du som udgangspunkt ikke få førtidspension, hvis du er under 40 år. I stedet skal alle der søger om førtidspension gennemgå et eller flere såkaldte ressourceforløb for at forbedre muligheden for at få et almindeligt arbejde eller et fleksjob. En førtidspensionssag kan derfor først begyndes af kommunen, når det er grundigt dokumenteret eller helt åbenlyst, at din arbejdsevne ikke kan forbedres. Det kan f.eks. være, hvis du er for syg til at klare et arbejde. Hvis din læge allerede i begyndelsen af dit sygdomsforløb vurderer, at du aldrig vil blive arbejdsdygtig igen, kan der søges direkte om førtidspension. Der kan søges om folkepension fra du er 18 år til folkepensionsalderen. Som patient bliver din sag behandlet af en sagsbehandler. Du kan læse mere om reglerne og dine muligheder på Kapitalpension/Alderspension Hvis du har en kapitalpension, er det i nogle tilfælde muligt for patienter med livstruende kræft at hæve deres kapitalpension mod betaling af en afgift svarende til samme afgift, som hvis du var gået på pension. Udbydere af kapitalpensioner kan dog have sat begrænsninger ind i deres policer, og derfor må du konsultere din bank, dit forsikringsselskab eller der, hvor du har tegnet din pensionsaftale, og høre om dine muligheder. Efterløn Henvend dig til din A-kasse, hvis du har indbetalt til efterløn. De kan fortælle dig, om du opfylder betingelserne for ret til efterløn, samt om de forhold, der har betydning for størrelsen af din efterløn

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i struben? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,

Læs mere

Hvad er symptomerne på kræft i struben?

Hvad er symptomerne på kræft i struben? Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på strubekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs (total

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom)

Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation, Artroskopisk dekompression Side 2 Du er blevet

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Strålebehandling og medicinsk behandling til patienter med kræft i endetarmen Side 1 af 7 Vi vil hermed spørge,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om PakkeForløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb på hjerteområdet

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Indledning Pjecen du sidder med er tænkt som en hjælp til dig, som har kræft. Formålet med pjecen er at svare på nogle af de spørgsmål, du måtte

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring ved deltagelse i en videnskabelig undersøgelse. NeoCol

Deltagerinformation og samtykkeerklæring ved deltagelse i en videnskabelig undersøgelse. NeoCol Deltagerinformation og samtykkeerklæring ved deltagelse i en videnskabelig undersøgelse NeoCol En undersøgelse, der belyser effekten af kombinationskemoterapi før operation hos patienter med tyktarmskræft

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Kræft i bugspytkirtlen

Kræft i bugspytkirtlen Kræft i bugspytkirtlen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i bugspytkirtlen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne?

Læs mere

Strålebehandling i Flensborg

Strålebehandling i Flensborg Patientinformation Strålebehandling i Flensborg Kvalitet Døgnet Rundt Onkologisk ambulatorium/ Brystcentret Indledning Denne pjece handler om nogle af de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009

Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009 Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg til sammenligning af delbrystbestråling og helbryst-bestråling efter brystbevarende operation for tidlig brystkræft Protokoltitel: Delbrystbestråling versus

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner 2007-2009 Program Rammer for forløbskoordinationen det tværkommunale projekt Erfaringer

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

Prostatakræft. Kolofon

Prostatakræft. Kolofon PROSTATAKRÆFT Kolofon Prostatakræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i livmoderen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad sker der, hvis sygdommen

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

levertumorer hos børn

levertumorer hos børn i levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2016 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2016 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Strålebehandling efter brystoperation

Strålebehandling efter brystoperation Patientinformation Strålebehandling efter brystoperation - stråleterapi Velkommen til Vejle Sygehus Onkologisk Afdeling 1 2 Information om strålebehandling efter brystoperation I forbindelse med strålebehandlingen

Læs mere

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,

Læs mere

Refluks 1. Patientvejledning

Refluks 1. Patientvejledning 1 Hvad er refluks?, også kaldet halsbrand eller kronisk syreopløb, opstår, når mavesækkens kraftige saltsyre løber op i spiserøret. Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt hindrer mavesyren

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om

Læs mere