Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa"

Transkript

1 Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

2 Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL RIGSHOSPITALET 2014, 1. UDGAVE, 1. OPLAG Redaktion: 1. reservelæge, Ph.d. studerende Jakob Kristian Jakobsen, Aarhus Universitetshospital i samarbejde med sygeplejerske Jonna Carstensen, Aarhus Universitetshospital, sygeplejerske Cristina Pedersen Thurén, Aarhus Universitetshospital, overlæge Mads Agerbæk, Aarhus Universitetshospital, overlæge Peter Sommer, Rigshospitalet, Afdelingslæge Kim Predbjørn Krarup, Rigshospitalet og overlæge, Ph.d. Peter Meidahl, Rigshospitalet. 1

3 PE NISKRÆ FT Indledning 3 Hvad er symptomerne på peniskræft? 4 Hvor syg er jeg? 5 Undersøgelser 6 Behandling 7 Bivirkninger 10 Er der andre behandlingsformer? 13 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? 15 Bliver jeg rask? 16 Hvis kræften ikke kan fjernes? 17 Hvad kan jeg selv gøre? 18 Ordliste 19 Hvor kan jeg læse mere? 20 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 21 2

4 INDLEDNING Mange patienter med peniskræft bliver helbredt. Ifølge statistikken er chancerne for helbredelse generelt gode. For de fleste mennesker virker en kræftdiagnose dog stadig overrumplende. Der er mange forskellige måder at reagere på. For nogen virker diagnosen handlingslammende, fordi alting pludselig virker uoverskueligt og urimeligt. Andre går i gang med at lægge planer for, hvordan de kan håndtere sygdommen og behandlingen. Peniskræft kan være en alvorlig sygdom. Der forskes i at gøre behandlingen bedre også for dem, der ikke kan helbredes, men må leve med kræften som en kronisk sygdom. Denne pjece giver svar på en række spørgsmål om peniskræft og behandling. Du kan også læse om, hvor du kan få professionel rådgivning. Ingen sygdomsforløb er ens. Derfor er det din behandlende læge, der allerbedst kan svare på spørgsmål om netop din sygdom. 3

5 HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ PENISKRÆFT? Symptomer på peniskræft kan variere fra person til person. De mest almindelige symptomer på peniskræft er en knude eller et sår på penis. Hos nogle er såret eller knuden gemt under en stram forhud. Det kan væske eller bløde fra såret eller knuden. Nogle knuder ligner vorter, og de er ofte hårdere end det omgivende væv. Ofte gør knuden på penis kun ondt, hvis man rører ved den, men den kan også være helt smertefri. Knap halvdelen af de mænd, der får konstateret peniskræft, er stadig i stand til at være seksuelt aktive på diagnosetidspunktet. Hævede lymfeknuder i lysken, kan også være et andet symptom på peniskræft. Hvis peniskræften spreder sig, vil det ofte ske til nærliggende lymfeknuder i lysken. Peniskræft spreder sig kun sjældent til andre steder i kroppen. De fleste kræftknuder på penis opstår på forhuden, eller penishovedet. Sjældent opstår kræftknuden på penisskaftet. 4

6 HVOR SYG ER JEG? For at kunne tilbyde dig den bedste behandling, skal lægerne vide, hvilket stadium din sygdom er på. Sygdomsstadiet afhænger af, hvor dybt knuden vokser, og hvor meget kræften har spredt sig. FORSTADIE R Peniskræft kan begynde som forstadier. Forstadier er celleforandringer på penis, som kan blive til kræft, men ikke nødvendigvis gør det. Forstadierne begynder som brunlige eller røde pletter på penis, som ikke kan skrabes af. 5

7 UNDERSØGELSER Vævsprøve fra penis (penisbiopsi) Før diagnosen kan stilles og stadieinddelingen kan foretages, skal du have foretaget en række undersøgelser. Du vil først og fremmest få undersøgt penis grundigt og som oftest få taget en vævsprøve (biopsi) af knuden. Lægen vil også føle efter i lysken, om der er hævede lymfeknuder. Det kan være tegn på, at sygdommen har spredt sig dertil, men ind imellem kan lymfeknuderne også være hævede uden at der findes kræft. Du vil oftest blive lokalbedøvet, inden vævsprøven tages med en lille kniv. Hvis du har hævede lymfeknuder i lysken, kan det være aktuelt at der tages en vævsprøve herfra med en ganske fin nål. Det kaldes en finnålsbiopsi. Scanninger Hvis vævsprøven fra penis viser, at der er tale om kræft, vil næste skridt være at få lavet en scanning af hele kroppen. Samtidigt planlægges en operation med kirurgisk fjernelse af kræften på penis. Dagen før operationen møder du til indsprøjtning omkring penisknuden af en lille mængde radioaktivt sporstof som er ufarligt for dig. Samme dag laves en anden scanning. Fjernelse af skildvagtslymfeknuder til undersøgelse under mikroskop Billeder fra begge scanninger vil på samme dag som penisknuden opereres hjælpe kirurgen med at opspore de vigtigste lymfeknuder, skildvagtslymfeknuderne (sentinel nodes), med et særligt apparat. I første omgang fjernes kun nogle få lymfeknuder, som regel fra begge lysker, men ind imellem kun fra lysken i den ene side. Hvis disse skildvagtslymfeknuder er uden kræftspredning, skal der aktuelt ikke fjernes yderligere lymfeknuder fra lysken. Hvis der er kræft i skildvagtslymfeknuderne, skal der fjernes yderligere lymfeknuder fra lysken i den side, hvor der er fundet kræft. Der kan gå dage før der er endeligt svar på undersøgelse af skildvagtslymfeknuderne. 6

8 BEHANDLING Hvilken behandling, du bliver tilbudt, afhænger af, hvor stor knuden er, og hvor meget den har spredt sig. Derfor kan behandlingen også variere fra patient til patient. Peniskræft spreder sig ofte til de nærliggende lymfeknuder i lysken, men sjældent længere ud i kroppen. Det er derfor muligt at helbrede mange patienter med peniskræft med behandlinger, der alene retter sig mod penis og lysken. Det drejer sig om operation af penis og operation i lysken og evt. en kombination af kemobehandling og strålebehandling mod lysken, hvis der er spredning til lysken. BEHANDLING AF PENISKRÆFT OPERATION FOR PENISKRÆFT Peniskræft kan ofte behandles med et godt resultat. Man kan få foretaget en operation på penis, hvor alt kræftvæv fjernes. Hvis kræftvævet er lokaliseret og overfladisk kan store dele af penis bevares, men får et ændret udseende efter operationen. Denne operationstype kaldes lokalresektion. Hvis kræftvævet er mere udbredt, må den yderste del af penis amputeres for at opnå den største chance for helbredelse. Denne operationstype kaldes partiel penektomi. Hvis kræftvævet er meget udbredt og vokser dybt, må hele penis amputeres og urinrørsmundigen føres ud bag pungen. Denne operationstype kaldes total penektomi. 7

9 STRÅLE-KEMO-BEHANDLING AF PENISKRÆFT SPREDT TIL LYSKEN Hvis kræften har spredt sig til lysken, vil man typisk fjerne knuden på penis såfremt det er muligt. Efter operationen vil man som regel blive tilbudt stråle-kemo-behandling i form af strålebehandling mod lysken og evt. bækkenet og samtidig kemobehandling. Strålebehandling er behandling med røntgenstråler. Strålerne slår celler ihjel, men som udgangspunkt er kræftcellerne mere følsomme end de normale celler. Samtidig er de normale celler bedre i stand til at reparere de skader, som strålerne har medført. Det er derfor muligt at give tilpas med stråler til at fjerne alle kræftcellerne, uden at fremkalde for store skader i de omgivende normale celler. Moderne stråleapparater og planlægningsudstyr i form af scannere og computere er så præcise, at de med stor nøjagtighed kan ramme kræftvævet og i vidt omfang skåne det mest strålefølsomme normale væv. Strålebehandling planlægges meget nøjagtigt. Forskellige teknikker sikrer, at patienten ligger på præcis samme måde under hver behandling. Man vil som led i planlægningen af strålebehandlingen blive scannet. På scanningsbillederne indtegner lægen de områder, der skal rammes af strålerne, og de normale væv, der så vidt muligt skal undgås. Ud fra indtegningerne på scanningsbillederne planlægges strålefelter og -doser på computer. Selve strålebehandlingen er smertefri og tager kun nogle få minutter hver gang. Strålebehandling gives ofte 5 dage om ugen i 5-7 uger. Behandlingen gives i mange små enkeltbehandlinger for 8

10 at nå op på den nødvendige samlede stråledosis med så få senfølger som muligt. Det har vist sig, at kemoterapi, som gives mens man får strålebehandling, forbedrer effekten af strålebehandlingen i mange situationer. Kombinationsbehandling med strålebehandling og kemoterapi er derfor ved at vinde indpas som rutinebehandling. K E M O T E R A P I Hvis sygdommen blusser op igen efter operation og strålebehandling, vil man ofte få tilbud om behandling med kemoterapi alene. Behandlingen kan i nogle tilfælde få sygdommen til at svinde for en tid, men varig helbredelse med kemoterapi er endnu ikke mulig. Formålet med kemoterapien er at slå eventuelle tilbageblevne kræftceller ihjel med færrest mulige bivirkninger for de normale celler. I modsætning til operation og strålebehandling virker kemoterapi i hele kroppen, man kan derfor se bivirkninger fra mange forskellige organer og væv. Bivirkningerne er oftest kortvarige og forsvinder når kemoterapien er overstået. 9

11 BIVIRKNINGER B I V IRKNINGER V E D O PE R AT IO N V AN D L AD N I NG Operationer på penis kan påvirke vandladningen, så urinstrålen bliver sværere at styre end før operationen. Dette kan som regel håndteres ved at sidde ned og lade vandet eller ved anvendelse af en pap- eller plastiktragt ved stående vandladning. S E K S U AL ITE T Operationer på penis kan påvirke muligheden for seksuel aktivitet. Nogle patienter som får fjernet dele af penis eller den yderste del af penis kan stadig opnå rejsning og gennemføre samleje, selvom det ofte ikke er det samme som før operationen. Hvis hele penis fjernes er rejsning og samleje i traditionel forstand ikke en mulighed. Her må man indstille sig på en ny situation med andre måder at være sammen med sin partner på. Du/ I vil blive tilbudt mulighed for at tale med en sexologisk uddannet sygeplejerske, som kan vejlede om, hvordan den nye situation kan tackles. BIVIRKNINGER FRA LYSKEN EFTER FØRSTE FJERNELSE AF LYMFEKNUDER Patienter, der får fjernet skildvagtslymfeknuder kan få en kortvarig forbigående hævelse af lysken. I sjældne tilfælde kan der opstå betændelse i operationssåret. Disse gener er forbigående og kan håndteres i løbet af uger med enkle midler. 10

12 BIVIRKNINGER FRA LYSKEN, EFTER DE N UDV IDEDE O P E R A T ION S O M S K A L T I L HVIS DE R F I NDES K R ÆFTS PREDN I NG I SK I LDV AG T S LY M F E K N U DERNE Patienter, der i anden omgang har fået fjernet lymfeknuder i lysken efter konstatering af kræft i skildvagtslymfeknuderne, kan få langvarig hævelse i lysken og af hele benet. Der kan komme sårhelingsproblemer, betændelse i operationssåret og der kan i visse tilfælde blive behov for længerevarende dræn- eller vacuumbehandling af såret. Gener efter udvidet lymfeknudefjernelse håndteres i løbet af måneder til år med støttestrømper, særlige bandager og i visse tilfælde fysioterapi. B I V IRKNINGER V E D S T R Å LEBE H A ND LING Patienter reagerer forskelligt på strålebehandling af lyskerne. Under behandlingen kan strålerne medføre rødme på det område, som bliver behandlet. Nogle vil opleve, at huden får farve som ved solbruning. Hen mod slutningen af behandlingen, bliver huden i strålefeltet ofte kraftigt rød og skællende, og der går eventuelt hul på huden i nogle områder, så det væsker. Huden heler op igen, når strålebehandlingen er ovre, men det kan tage nogle uger. Huden i strålefeltet vil dog fremover være sart og bør beskyttes mod kraftig sol. Mange patienter føler en betydelig træthed under især den sidste del af perioden med strålebehandling. Nogle har behov for smertestillende medicin i behandlingsperioden. Personalet, der giver strålerne, har stor erfaring med, hvad der kan gøres for at mildne bivirkningerne. 11

13 B I V IRKNINGER V E D K E M O T E R A P I Kemoterapi kan give bivirkninger som for eksempel kvalme, træthed, opkastninger, uoplagthed, hårtab og påvirkning af immunforsvaret. Generne forsvinder, og håret vokser ud igen, når behandlingen er slut. Bivirkningerne ved kemoterapi er ikke så generende som tidligere. I enkelte tilfælde kan bivirkningerne dog være så belastende, at behandlingen må opgives. Helt generelt kræver kemoterapi dog at man ikke er betydeligt svækket af alder eller sygdom. T AL M E D D E T PERSONALE, DER G I V E R D IG B E H AN D L IN G E N Hvis du skal have strålebehandling eller kemoterapi, kan personalet hjælpe med råd og vejledning om, hvordan du mindsker ubehaget ved dine bivirkninger. Når behandlingerne er slut, forsvinder generne oftest igen. 12

14 ER DER ANDRE BEHANDLINGSFORMER? FORSØ G S B E H AN DL IN G Forsøgsbehandling er behandling som en del af videnskabelig undersøgelse med en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Inden f.eks. ny medicin kan godkendes, skal den afprøves på et vist antal patienter. Der findes ingen generelle regler for, hvem der kan være med i forsøgsbehandling. Det afhænger blandt andet af kræfttypen, og om der er tale om behandling på diagnosetidspunktet eller ved tilbagefald. Det afhænger også af, hvor udbredt knuden er, og om sygdommen har spredt sig. Tidligere behandling kan også have betydning. Læs mere på 13

15 E K S P E R I M E N T E L B E H A N D L I N G Eksperimentel behandling er behandling, hvis effekt mod den pågældende sygdom endnu ikke er afprøvet eller tilstrækkeligt bevist. Der vil typisk være tale om behandlinger som er godkendt til andre kræftsygdomme og der er således ikke tale om forsøg. Formålet er at kunne behandle patienter med en livstruende kræftsygdom, hvor alle andre muligheder for behandling er udtømt. Det er de enkelte afdelinger, der afhængigt af deres ekspertise beslutter, hvilke eksperimentelle behandlinger, de kan tilbyde. På nettet kan du se en liste over de aktuelle, eksperimentelle behandlinger i Danmark. A L T E R N A T I V B E H A N D L I N G Alternativ behandling er behandlingsformer, du ikke kan få på hospitalerne. På hospitalerne bliver du som standard kun tilbudt behandlinger, som Sundhedsstyrelsen har godkendt, fordi det er bevist, at de virker. Det kan ikke anbefales at sige nej til de godkendte behandlingstilbud. Du kan selvfølgelig vælge at supplere med de alternative tilbud. Du skal bare være opmærksom på, at der sjældent er udført videnskabelige forsøg med de alternative behandlinger, og at man derfor ikke med sikkerhed ved noget om hverken effekt eller bivirkninger. Nogle alternative behandlingsformer kan påvirke den behandling, du får på hospitalet. Derfor er det vigtigt, at tale med din læge, hvis du bruger anden behandling, end den lægerne giver dig. Læs mere på cancer.dk/alternativ 14

16 HVAD SKER DER, NÅR BEHANDLINGEN ER OVERSTÅET? ANGSTEN FOR TILBAGEFALD Mange kræftpatienter er bange for tilbagefald og bliver meget opmærksomme på deres krop. Selvom behandlingen er afsluttet, vil mange patienter og pårørende have svært ved at lægge sygdommen bag sig. Hvis du har det på samme måde, kan det måske være en hjælp for dig at tale med din egen læge om din bekymring. Du kan også bruge andre kræftpatienters erfaringer. Kræftens Bekæmpelse kan hjælpe med at skabe kontakten til andre kræftpatienter. O PF Ø LG NI N G Selvom det ser ud til, at man har fået fjernet alt kræftvæv, kan peniskræft komme igen. Du vil i de første år efter endt behandling blive indkaldt til regelmæssig opfølgning. Den ambulante opfølgning foregår enten på den onkologiske afdeling, hvor du blev behandlet eller på den urinvejskirurgiske afdeling. Det er altid vigtigt at du går til din egen læge, hvis du opdager knuder, hævelser eller sår, der ikke vil hele. Det behøver ikke være tegn på, at sygdommen er kommet igen, men dette bør undersøges nærmere: En nytilkommen knude eller hævelse i lysken eller på penis Sår på penis eller ved urinrørsmundingen, der ikke vil hele 15

17 BLIVER JEG RASK? Det er chokerende for de fleste at få at vide, at de har kræft. Mange tænker som noget af det første på, om de skal dø. Peniskræft kan være en alvorlig sygdom, særligt hvis der er spredning til lymfeknuderne og prognosen afhænger primært af to ting: hvor tidligt i forløbet du får stillet diagnosen og bliver opereret, og om alt kræftvæv kan fjernes. Sygdomsstadiet giver et fingerpeg om dine muligheder for at blive helbredt. Nedenfor kan du læse mere om fremtidsudsigterne for peniskræftpatienter. Det er vigtigt at huske på, at statistik ikke siger noget om netop din situation. Statistik siger noget om grupper af mennesker - ikke om enkeltpersoner. Din prognose afhænger af sygdomsstadiet og din alder, om du lider af andre sygdomme, din livsstil og din fysiske form. Du kan spørge lægen om netop din prognose, men du må ikke forvente, at få noget at vide med sikkerhed. Hvert år får cirka 65 danskere konstateret peniskræft. Ifølge statistikken er chancerne for helbredelse generelt gode. Mange patienter med peniskræft bliver helbredt. Ifølge statistikken afhænger chancen for helbredelse for peniskræft i meget høj grad af, hvor udbredt knuden er. Hvis der er tale om en lille overfladisk knude er chancen for helbredelse over 90 procent. Hvis der er tale om en stor dybtvoksende knude med spredning til lymfeknuderne er chancen for helbredelse under 50 procent. 16

18 HVIS KRÆFTEN IKKE FORSVINDER Mange patienter med peniskræft bliver helbredt, men peniskræft kan ikke altid helbredes. Hvis peniskræft ikke kan helbredes, kan lægerne tilbyde lindrende behandling. Lindrende behandling helbreder ikke, men den kan mindske de gener, som sygdommen medfører. Det kan være lindrende kemoterapi eller strålebehandling eller smertebehandling. HVIS SYGDOMMEN VENDER TILBAGE Hvis sygdommen vender tilbage, afhænger behandlingen af, hvilken behandling, du fik i første omgang. Hvis du er blevet opereret, vil du muligvis få tilbudt ny operation og evt. supplerende stråle-kemo-behandling. På den måde kan lægerne helbrede en del af de patienter, der får tilbagefald. Hvis operation eller strålebehandling ikke er mulig, vil du ofte få tilbudt behandling med kemoterapi som lindrende behandling. 17

19 HVAD KAN JEG SELV GØRE? H V O R F O R F ÅR M AN PE N IS K R ÆFT? Man ved kun lidt om årsagen til peniskræft. Sandsynligvis er der tale om en kombination af flere faktorer. Rygning kan være medvirkende og i nogle tilfælde er kræften udløst af forstadier med tilknytning til Human Papilloma Virus (HPV). Snæver forhud ser også ud til at øge risikoen for peniskræft. RÅD TILAT FOREBYGGE PENISKRÆFT Ryg ikke Sørg for god hygiejne Ryger du? Ryger du og har du peniskræft, er det en god idé at holde op. Rygning påvirker nemlig din behandling, så du kan få en række komplikationer ved operation og strålebehandling. Det er også sværere for dit sår at hele efter en operation. Rygere øger deres chance for at blive helbredt, hvis de holder op med at ryge. Kroppen heler bedre efter en operation, hvis du ikke ryger. Som minimum bør du ikke ryge tre uger før operation. Strålebehandling har en bedre effekt, hvis du ikke ryger. Som minimum bør du ikke ryge to timer før, du skal i strålebehandling. 18

20 Hjælp til rygestop? Det er svært at holde op med at ryge. Bed din egen læge eller apoteket om hjælp. ORDLISTE Biopsi: Vævsprøve. Præputium: forhuden Glans: penishovedet Cytostatika: Medicin, der bruges i kemoterapi, kaldes også cellegifte. Erytroplakier: Røde, fortykkede forandringer på penis, der ikke kan skrabes af. Pletterne kan i nogle tilfælde udvikle sig til kræft. Lokalresektion: operation, hvor en mindre del af penis fjernes. Glansektomi: Operation, hvor penishovedet fjernes Partiel penektomi: Operation, hvor halvdelen af penis fjernes. Total penektomi: Operation, hvor hele penis fjernes og urinrøret føres ned bag pungen. Kemoterapi: Behandling med medicin cytostatika der dræber kræftceller. Lymfeknuder: Kaldes også af nogle for lymfekirtler. De er en del af immunforsvaret. Metastase: Løsrevne celler fra en kræftknude kan danne nye knuder, som kaldes metastaser. Metastaser er af samme type som den oprindelige knude. Der er altså ikke tale om en ny kræftsygdom. Planocellulært karcinom (pladecellekræft): Opstår i overfladeceller som for eksempel slimhinder eller hud. 95 % af alle tilfælde af peniskræft er pladecellekræft. 19

21 HVOR KAN JEG LÆSE MERE? Jeg har fået kræft Hvad kan jeg selv gøre? Pjecen rummer en række informationer, som man kan få brug for i perioden efter diagnosen. Et liv som pårørende at være tæt på en kræftpatient Pjecen beskriver nogle af de problemer, pårørende kan komme ud for, når en i familien bliver ramt af kræft. Dine rettigheder som kræftpatient Pjecen beskriver kræftpatienters rettigheder på forskellige områder f.eks. behandling, pleje i hjemmet, arbejde, pension, klagemuligheder og anden økonomisk hjælp. Kræft og seksualitet Håndbogen indeholder generelle informationer om, hvordan seksualiteten kan påvirkes af sygdom og behandling og desuden specifikke oplysninger knyttet til de enkelte sygdomme. Spørg lægen Pjecen giver råd om, hvordan man kan forberede sig, når man skal til samtale med lægen. Alle pjecer kan bestilles på webshop.cancer.dk/pjecer-og-information/hvis-du-har-faet-kraeft-eller-erparoerende eller på tlf.:

22 HVOR KAN JEG FÅ HJÆLP OG RÅDGIVNING? Kræftens Bekæmpelse har Kræftrådgivninger forskellige steder i landet. Her kan du få personlig rådgivning ved at ringe eller møde op personligt. Du kan også få råd og vejledning på eller ved at ringe til Kræftlinien. Kræftlinien er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning for kræftpatienter, pårørende, efterladte og andre, der har brug for rådgivning i forbindelse med kræft. Rådgivning online Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud online: Telefonrådgivningen Kræftliniens åbningstider Hverdage Lørdag - søndag Helligdage lukket Tlf.: Kræftrådgivninger Normalt har rådgivningerne åbent hver dag inden for almindelig arbejdstid. Find den Kræftrådgivning, der er tættest på dig på eller få telefonnummeret oplyst via Kræftens Bekæmpelses hovednummer tlf.:

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Hvad er symptomerne på kræft i struben?

Hvad er symptomerne på kræft i struben? Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på strubekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs (total

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i struben? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne Kræft i munden Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i munden? 4 Hvor syg er jeg? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad er bivirkningerne og senfølgerne?

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 18 Hvad med min seksualitet? 20 Er

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Hvor mange rammes af nyrekræft om året?

Hvor mange rammes af nyrekræft om året? Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Strålebehandling i Flensborg

Strålebehandling i Flensborg Patientinformation Strålebehandling i Flensborg Kvalitet Døgnet Rundt Onkologisk ambulatorium/ Brystcentret Indledning Denne pjece handler om nogle af de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? 14 Strålebehandling

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Information om livmoderhalskræft

Information om livmoderhalskræft Information om livmoderhalskræft Indhold Livmoderhalskræft Biologiske fakta om livmoderhalsen Hvad er livmoderhalskræft? Årsager til livmoderhalskræft Folkeundersøgelsen for livmoderhalskræft (Screening)

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling Patientvejledning Medicinsk kræftbehandling Onkologisk Afdeling Patientvejledning om medicinsk kræftbehandling Denne vejledning handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig ved kræftsygdom

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Når en medarbejder får kræft. -hver 7. dansker får kræft inden pensionsalderen

Når en medarbejder får kræft. -hver 7. dansker får kræft inden pensionsalderen Når en medarbejder får kræft -hver 7. dansker får kræft inden pensionsalderen 3 4 Disposition Forord..............................................................7 Indledning..........................................................9

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

neuroblastom Børnecancerfonden informerer

neuroblastom Børnecancerfonden informerer neuroblastom i neuroblastom Der findes ingen kendt årsag til at sygdommen opstår, ej heller i de tilfælde, hvor sygdommen er medfødt. Kun i meget sjældne tilfælde kan der findes en øget risiko for, at

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen Stomi & kemoterapi 2 Forord Denne pjece er en information til dig, som har stomi, og skal starte behandling med kemoterapi. I denne pjece finder du råd og vejledning til at løse eventuelle problemer med

Læs mere

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude:

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude: Lymfekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lymfekræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 12 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Operation for ufrivillig vandladning

Operation for ufrivillig vandladning Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Operation for ufrivillig vandladning Anlæggelse af proleneslynge T.V.T. (Tensionsfri vaginaltape) Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Operation

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer i hjernetumorer hjernetumorer 3 Hjernetumorer udgår fra centralnervesystemets forskellige celletyper, oftest nerveceller, støttevæv eller hinder. Den oprindelige celletype er i de fleste tilfælde en del

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere