LANDSBY. Spørgsmålet er om landsbyen overhovedet har en fremtid, og hvordan man bryder den onde spiral?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDSBY. Spørgsmålet er om landsbyen overhovedet har en fremtid, og hvordan man bryder den onde spiral?"

Transkript

1 LANDSBY Introduktion Landsbyerne i yderkantsområderne i Danmark er inde i en negativ spiral, og er blevet stemplet som den rådne banan. De små institutioner er lukket, butikkerne er lukket og erhvervsvirksomhederne er sammenlagt i større enheder ofte beliggende langt fra landsbyen. Fraflytningen har været stor og de unge forlader byen efter endt skolegang. Der er ikke mange tilflyttere, og dem der kommer til er ofte folk fra storbyen med lave indkomster og sociale problemer. Der har i mange år været meget fokus på de negative konsekvenser af udviklingen, mere end man har tænkt på mulighederne. Tidspunktet er nu inde til at sætte alle kreative kræfter ind for at medvirke til at afsøge og udvikle en ny identitet. Spørgsmålet er om landsbyen overhovedet har en fremtid, og hvordan man bryder den onde spiral? Historisk baggrund. Landsbyen har siden 1200 tallet været igennem en stadig udviklingsproces. Fra opdyrkningen af skovarealerne til landbrugsland. Fra landbrugsreformerne i midten af 1700 tallet, hvor jorden blev delt ud i små jordlodder til landbobefolkningen. Til andelsbevægelsen, hvor man oprettede små landbrugsrelaterede virksomheder, til produktion og bearbejdning af de landbrugsprodukter, der var på stedet. I slutningen af 1800 med industrialiseringen kom stationsbyen, og byerne begyndte at udvikle sig i forskellige retninger med hver deres identitet ofte bygget op omkring stationen og de omkringliggende virksomheder. Udviklingen foregik parallelt ude ved kysterne. Her kom der efterhånden flere og flere fiskeforarbejdnings virksomheder. Nogle byer udviklede sig til mindre købstæder med sin egen købstadskultur, mens andre bibeholdt de traditionelle roller som små landbo landsbyer, eller fiskelandsbyer, med en lille brugsforening og en række små butikker og mindre værksteder. I de fleste byer blev serviceniveauet højnet med egen skole, børnehave, plejehjem. Udviklingen har siden været præget af stordrift og centralisering. Landbrugsjorden er nu fordelt på få hænder og fiskekvoterne lagt sammen. Hvor der før var 25 kuttere med hver tre til fire ansatte, er der nu kun én trawler med samme antal ansatte. Mejerierne, slagterierne, fiskefabrikkerne og fiskerihavnene er blevet nedlagt, og de mennesker der bor på landet er i stigende grad henvist til enten serviceerhverv, byggeri eller har ansættelse på større fabrikker ofte længere væk fra deres hjem. Uddannelsesinstitutionerne og andre institutioner er blevet centreret omkring større enheder oftest beliggende i større byer. Efter HF eller studentereksamen er der derfor begrænsede muligheder i yderkants distrikterne, og de unge søger til de større byer, hvor de ofte efterfølgende slår sig ned og bosætter sig. Med den stigende fraflytning af både mennesker og virksomheder, butikker samt institutioner er der ikke mere basis for en stor servicesektor. De små skoler samt øvrige institutioner er med arbejdspladsen blevet lukket.

2 Til trods for den negative spiral, der lige nu foregår i yderkantsområderne i Danmark, er der dog landsbyer, der har taget sagen i egen hånd og fundet en niche og et koncept, som har sikret deres overlevelse, og som oven i købet i nogle tilfælde kan tiltrække en stresset og hårdt presset storbybefolkning. Foreningslivet har altid haft en stor tradition på landet, og der er fortsat stor aktivitet indenfor dette område, hvor folk ofte samles måske fra et større opland. Analyse af den nuværende situation De forsøg, der netop nu er i gang rundt omkring i landdistrikterne i forsøget på at skabe udvikling i stedet for afvikling har ofte fokuseret på de ydre negative konsekvenser af udviklingen. Med de ydre værdier tænker jeg på de tomme huse, og hvem der ansvaret for dem. Det kommer let til at handle om, at man kritiserer bestemte beboere og hinanden, og at man kun fokuserer på det grimme, ud fra en bestemt opfattelse af, hvad der er pænt. Denne opfattelse kan være mere begrænsende end fordrende. Der synes således at være en tendens til at mene, at bare det er pænt, ensrettet og de ydre forhold som vejanlæg er i orden, kommer udviklingen nok af sig selv. Dertil har man i de senere år haft travlt med at bibeholde de små skoler og institutioner og holde fast på det som er og har været frem for at tænke nye muligheder. Landet, landskabet med vidtstrakte marker, de små byer med deres gamle kirker og folk der har boet der i generationer vil altid have en interesse og indgå i et dialektisk forhold til storbyen som en medspiller eller modvægt. Landsbyen er en del af en national identitet. Det er vigtigt, at man nu sætter alle kræfter ind i at også yderkantsdistrikterne kan følge med og ikke langsomt uddør. Der er brug for andre mønstre og nytænkning på området, eller måske mere en forskning og søgning på området, hvor det er landbobefolkningen der først og fremmest skal være med til at finde ud af, hvad de vil og har kapacitet til. Kunstnere har i mange år arbejdet i det offentlige rum, hvor det har været uden inddragelse af de lokale beboere og efterladt projektet uden, at det har genereret andet end en æstetisk afsøgning og et værk. Igennem flere år har der været debat omkring, hvem der bestemmer, og hvad der skal udfylde det offentlige rum, mere end det har handlet om at agere i et interaktivt socialt og kommunikativt rum. I forhold til at arbejde i de små landsbyer er det derfor vigtigt, at man erkender, at der er uendeligt mange flere rum end de fysiske. Som eksempler kan der nævnes det åbne, det sociale, det kommunikative, det religiøse, det frie, det erhvervsmæssige, det kunstneriske, det private/ fælles, det mikroskopiske/ makrokosmiske rum, det globale/ lokale. Derudover er det måske også kendetegnende for mennesker på landet, at jo længere man bor ude på landet, jo mere er man fokuseret på byen, mere end man har fokuseret på egne kreative kræfter og udnyttelsen af den herlighedsværdi, der ligger i de nære omgivelser. Kulturlivet i Danmark har ofte haft de større byer, eller udenlandske storbyer, som omdrejningspunkt. Mange kunstnere er dog flyttet på landet, hvor der er billigere boliger, mere plads og mulighed for et stort værksted og i åbent landskab. Men ofte ender det efter nogle år i en stagnation af mangel på udfordringer og omgivelsernes begrænsninger. Det har ofte været svært for de lokale politikere at se, hvad man kan bruge kunstnere til udenfor de mere traditionelle udstillingsrum. Når der så skulle kunst til byen, har de ofte

3 brugt alle midlerne til at købe sikker kunst udefra, frem for at se på lokale kræfter, hvilket har betydet, at de lokale ikke har fået de nødvendige udfordringer. Ofte har man lavet politiske planløsninger med generelle betragtninger, der kan overføres til alle landsbyer, hvor det for kunstneren er vigtigere at se på diversiteten og det originale og ikke mindst at gå dybere i afsøgningen af de muligheder, som der også findes i landsbyen og dens omgivelser. Kunstnere er nok generelt bedre til at afsøge ukendte potentialer og til at skabe noget nyt og sætte spørgsmålstegn uden forudbestemte svar. Hvorfor er det vigtigt at involvere kunstnere i udviklingen af de små landsbyer? Kunstnere kan medvirke til at afsøge og udvikle en større dialektisk forståelse af det fysiske og det sociale og en dialektik mellem empirisk indsigt og kausal forklaring. Når det er vigtigt at få kunstnere til at bidrage med at afsøge, udvikle og skabe identitet, er det netop fordi, der er brug for en dybere analyse og undersøgelser, hvor visse typiske forudsætninger er fraværende, eller at stille realistiske spørgsmål som: kan en bestemt praksis eksistere uden en anden? Eller at afsøge sociale fænomener, der indeholder en mening, som det ikke er muligt at veje eller tælle, som kræves gennem fortolkende forståelser - også en fysisk reference og ramme. Med Andrew Sayers ord handler det om: "De uudnyttede muligheders potentiale". De faktisk udnyttede muligheders potentiale Rum der understøtter mulighederne Mennesker, der finder mulighederne Forventninger: Ofte er forventningerne og opmærksomheden stor, når en kunstner kommer ud for at arbejde i det åbne rum langt væk fra institutionerne, og alle har en mening. Det er en forudsætning, at man som kunstner sætter sig udenfor og indeni på samme tid, og i stedet sætter sine egne realistiske mål. Ofte er forventningerne fra omgivelserne, at der er store farverige optog med alle landsbyens beboere involveret. Som kunstner må det altid være kvaliteten frem for kvantiteten, der tæller. Det er sandsynligvis mere langsigtede bæredygtige fællesskaber, der skal overtage efterfølgende, og små betydningsfulde fællesskaber er svære at etablere. Når de fungerer skal der meget få deltagere til, nogen gange bare en. Kunstneren må gøre sig bevidst om det lange seje, men dybe træk. Hvis man som kunstner forventer, at der ingen modstand bliver, er det en dårlig ide at starte. Kunstneren må gøre sig klart, at der altid vil være nogen, der er modstander af projektet og har en mere fjendtlig indstilling og måske ligefrem vil være med til at modarbejde projektet. Der er altid mange skuffelser og modstand, men det handler om at bevare fokus på det vigtigste, og at arbejde imod det frem for at ærgre sig. Ligesom der er kø på sejrsskamlen, er der kø, hvis det går galt.

4 Forudsætninger: Der er som hos alle andre faggrupper stor forskel på kunstnere. Det er en stor fordel, hvis man har lokalt kendskab og globalt indsigt. Det skal være kunstnere, der har en særlig evne til at agere i en social kontekst. Igen handler det ikke så meget om at få så mange som muligt med men mere at få de rigtige med. Medierne Medierne har en meget stor betydning og er ofte det sted, hvor de lokale først stifter bekendtskab med projektet. Før start er det derfor af stor betydning, at man gør sig klart, hvilket billede og forestilling man gerne vil have at borgerne skal gøre sig i forvejen. Det er måske en ide at få kontakt til en lokal journalist, som man føler sig tryg ved og kan stole på, som har en vis forståelse for projektet. Uanset hvad, er det altid vigtigt at læse korrektur, så der ikke kommer fejlinformationer ud i starten, som kan være svært at få visket væk igen. Man skal være opmærksom på, at journalister ofte vil fokusere på problemstillingerne og det negative, og ikke mindst på økonomien frem for indholdet. Og der er ikke så mange, der har lyst til at involvere sig i en problemstilling. Man vil hellere være med i en oplevelse og en fortælling og succes. De lokale medier har desuden ofte en tilbøjelighed til at interessere sig for enkeltpersoner, og hvem der har æren frem for fællesskabet og helheden. Det er en god ide at formulere projektet i forvejen og være godt forberedt før start. Det er måske også en god ide at have flere slags materialer, med masser af fotos og oplysninger, en for fagfolk og en for lægfolk. At få informationerne omkring projektet ud for tidligt, kan udmatte et projekt endnu før det er startet. Timingen er vigtig. Det bedste tidspunkt er derfor umiddelbart før start. Hvis man har en ide til en speciel markedsføring, og man har en mediekontakt, der er med på ideen, kan det være en del af projektet. Det kan også være, at man vælger at arbejde i det mere stille og tætte og ikke ønsker at medierne skal være en del af det. Hellere ingen mediedækning frem for en dårlig omtale. Politikere: Det kan ofte være svært for lokalpolitikere at forstå de kunstneriske processer, og de har ikke stor tradition for at rådgive sig med kunstfaglige råd. Politikere er ofte meget afhængige af og interesseret i, at der er så mange som muligt involveret, og at det er en succes, mere end de er interesseret i en afsøgning og forsøg, som har en risiko for fiasko og som er mere kontroversielle. Det kan dog være en stor fordel at have politikere involveret, hvis der i lokalområdet findes en som er fremsynet og risikovillig og interesseret i sagen.

5 Kunstnerisk metode: Lokal Analyse: I opstarten af projektet kan det være en god ide at afsøge landsbyen grundigt for at danne sig et billede af problemstillinger og for at finde muligheder og potentialer. For at nærme sig et billede af landsbyen kan man afsøge følgende områder: Historiske referencer Geografisk beliggenhed Befolkningssammensætning Æstetisk afsøgning Arkitektoniske Offentlig service (børnehaver, tilbud til børn/ unge, sundhed, fritid bibliotek/ post, plejehjem) Lokale virksomheder Arbejdspladser: Hvor arbejder folk? Ildsjæle (a. uafhængige entreprenører, b. social entreprenør, c. administrativt/ praktisk, d. grad/ type/ antal) Miljø Sociale relationer: a: individ samfund b: foreninger c. hjælpsomhed d. forståelse for det fælles bedste, forståelsen for forskelligheder d. sociale aktiviteter, sociale netværk e. originaler f.. lokalpolitiske aktiviteter og organisationer Nærliggende byer Omkringliggende natur

6 Dyrelivet Kulturinstitutioner Lokale kunstnere/ kreative kræfter Infrastruktur Lokalplan Lokale magtstrukturer og styreformer Det digitale rum og netværk Disponible friarealer og frirum Økonomiske resurser Ovenstående søges belyst mest muligt gennem bl.a. lokalarkiver, lokalråd, lokale medier, interview med lokale og ved egen afsøgning. Derudover evt. folkemindesamlingen Ideer til opstart Den lokale kontakt og fysiske nærhed er af meget stor betydning, og det er som udgangspunkt en god ide at flytte til lokalområdet for en periode. Ved at bo der kan man få en fornemmelse af, hvad der rører sig. De lokale kan tilmed sætte ansigt på projektet og komme i dialog. De kan se, at man mener noget med, at man har tænkt sig at inddrage dem i hele processen, og at det dybest set skal komme fra dem selv. Kunstneren skal være en slags inspirator og katalysator. Gå rundt med et kamera og fotografere Flytte ind i området enten ved at bo ved nogen eller leje sig ind på en lokal kro/hotel Leje et tomt hus, der er til salg Finde lokale og eksterne kunstnere og fagligt kompetente samarbejdspartnere Dialog med beboerne Finde landsbyens styrke og potentiale: Etablere samarbejdspartnere/ entreprenører Lave et projekt i forsamlingshuset, hvis det stadig findes, bankospil, festkoncept, foredrag, mad fra byen.

7 Lave en idebank evt. ved en spørgeskema eller opslag, hvor folk kan komme frem med deres ønsker, visioner og ideer. Opsætte et dialogbord. Man kan lave et bord og invitere forskellige beboere til en dialog omkring bordet, hvor man har et tema eller regler for samtalen. Man kan vedtage, at alle der sætter sig ved bordet skal komme frem til en egentlig handling. Ved bordet kan man komme med et oplæg, der sætter konceptet ind i en større helhed og andre kunstneriske indfaldsvinkler Deltagerne ved bordet kan f.eks. være folk fra lokalrådet, lokale erhvervsfolk, ildsjæle fra byen, lokale kunstnere m.v. alt efter konceptet. Man kan lave en fotoudstilling alene eller i samarbejde med byens børn og unge eller sammen med kunstnere fra byen eller omegnen. Det kan være en video med lyd og billeder fra byen og mennesker der bor der, og udstille det et offentligt tilgængeligt sted. Stedspecifikke grupper alt efter den overordnede ide med hensyn til konceptet i en bestemt by. Det kan være, at der er flere byer, der skal samarbejde. Det kan være en skole by, hvor man søger at få de forskellige skoler til at samarbejde omkring et projekt eller vision. En afsøgning af byens tolerance overfor det fremmede og nye: En fremmed i byen, kunne bestå af at der flytter en fremmed til byen i en periode. Lave en fortælling den store og den lille fortælling. Samarbejdspartnere Der er ingen begrænsninger i forhold til, hvem man kunne vælge, bare de er relevante i forhold til den overordnede plan og til indholdet i projektet. Det er en god ide at vælge eksterne partnere til inspiration og til at bidrage med en vinkel udefra. Eksempler på eksterne samarbejdspartnere Kunstnere, fotografer/ filmfolk, designere, arkitekter, forfattere, fagfolk Interne samarbejdspartnere Lokale kunstnere fra området, fotografer, filmfolk, designere, arkitekter, forfattere, fagfolk, erhvervsfolk, kulturarbejdere, socialarbejdere, institutioner, arkiver, kulturinstitutioner herunder museer, lokale ildsjæle og kulturelle entreprenører.

8 Ideer til børneprojekter Børn har ofte ikke de samme begrænsninger i deres fantasi som de voksne og derfor kan det være en ide at få børnene med til at udvikle ideer. Det er også vigtigt at have børnene med til at tænke landsbyen ind i deres bevidsthed som et sted hvor der er muligheder fremover. Graceland : Et projekt i en nærliggende institution eller skole, hvor man får børnene til at lave et graceland (en by som har alle muligheder og ingen begrænsninger, et nådens land, paradis, fantasiby). Det kan være et laboratorium eller et rum i byen, hvor man kan fortælle historier Det kan være et detektivbureau, hvor børnene går på opdagelse i byens rum Det kan være vandrehistorier Afsøgning af byens lyd Case Til kunstprojektet har jeg valgt tre byer i Vestjylland Ramme Harboøre Nr. Nissum Jeg har valgt netop de tre byer, fordi de er vidt forskellige. Ramme er en udpræget landbo by, som hører sammen med omkringliggende landbrug. Byen er beliggende forholdsvis isoleret og har været en by hvor folk er flyttet hen, når de har solgt eller overdraget gården til andre. I byen er næsten alt gået i stå, butikkerne er lukket og tilbage er et gammelt hotel som er beliggende tæt op af stationen. Byen ligger meget øde hen, og der er mange huse, der står til salg og tomme. Harboøre er en fiskerby med en lang tradition for fiskeerhvervet, og så er den også kendt som en by hvor Indre Mission har lange rødder. I de senere år har byen gradvist bestået af mennesker, der er gået fra fiskeriarbejdere til fabriksarbejdere. Nr. Nissum er næsten udelukkende en skole by, hvor der er efterskoler, højskoler, HF og lærerseminarium. Byen har været det sted i Nordvestjylland hvor man kunne få en videregående uddannelse. Byen er kendt for at have mange studerende, og folk der er flyttet til og fra indenfor en kort periode. Den er også kendt for at have forholdsvis mange med en højere uddannelse. Opstart

9 Som udgangspunkt vil jeg forsøge at flytte ind i de tre byer, en uge hver sted. I den uge vil jeg etablere en kontakt til de lokale samarbejdspartnere og analysere byen og se hvad der er af muligheder. Endvidere vil jeg forsøge at tænke hele området, Nordvestjylland ind i projektet og samarbejde med de kreative kræfter, der bor i nærmiljøet. Jeg vil finde ud af, om der er andre aktører på banen i området og få lavet en koordineret indsats. Planen er, at der ud over undertegnede, Lisbeth Hermansen, skal kobles 4 eksterne kunstnere på projektet. Indtil videre er kun én navngivet: Elsebeth Jørgensen. En kunsthistoriker til dokumentation Mette Haakonsen. En byplanlægger: Jens Kofoed. Derudover en arkitekt som ikke er navngivet En fotograf som ikke er navngivet Dialogborde Som opstart i projektet vil jeg opsætte dialogborde i udvalgte lokaliteter. Dialogborde drejer sig om, at jeg opsætter et bord forskellige steder, hvor der bliver inviteret forskellige mennesker til en samtale omkring bordet. Her vil jeg bl.a. invitere udvalgte borgere til at mødes omkring bordet, og ved hvert bord vil jeg opsætte regler og temaer for samtalen, og de ting som jeg ønsker skal komme ud af det. Mødet ved bordet har til formål at få folk til at mødes og tale sammen omkring de ønsker og muligheder der er i byen, og mødet skal ende ud med et konkret projekt, handling som de skal arbejde videre med. Jeg vil personligt sidde med ved hvert bord og høre hvad der bliver sagt og evt. bidrage med ideer og forslag til noget der kan arbejdes videre med. Der er etableret en kontakt til fra Syddansk Universitet, og herfra kommer der en institutleder for instituttet for forskning og Udvikling i Landdistrikter ( FUL) professor, dr. phil. Flemming Just. Børneprojekt: Som opstart til projektet har jeg planlagt at få et samarbejde med skolerne i området for at få børnene til at udvikle deres analyse og fantasi om en landsby og ikke mindst deres egen landsby. Jeg vil personligt søge at gå ind i deres projekt uger og lave et oplæg til børnene omkring Graceland, med det formål at få børnene til at fokusere, afsøge og fordybe sig, og se mulighederne i deres egen landsby og udvikle en fantasi omkring temaet. Det der kommer ud af projekterne vil blive brugt til at inspirere de voksne omkring deres dialogbord.

10 Nr. Nissum Nr. Nissum er som omtalt en udpræget skoleby med seminariet i centrum. Seminariet har haft svært ved at få elever nok til at kunne køre selvstændigt og er gradvist blevet afviklet. I takt med det faldende elevtal er lærerstaben forblevet uændret i mange år sammen med naturlig afgang. Seminariet har traditionelt været kendetegnet ved at være meget knyttet til den kristne religion og de kristne værdier, hvor der tidligere ofte har været en præst som rektor. Dertil kommer, at seminariet tidligere har haft elever, der har boet på stedet og i området, mens man i de senere år har haft mange eksterne studerende, som har haft bopæl langt væk. Der mangler for mig at se en vision for uddannelsen og området. En vision som lærergruppen ønsker at engagere sig i og arbejde for, så man ikke altid vender blikket indad i snævre negative mønstre. For at tiltrække nye elever er det måske ikke nok at sige at man bygger på kristne værdier. Der skal være noget mere, og man skal turde nytænke og have en vision, som også kan signaleres udadtil, så man kan tiltrække en bredere skare af elever. I området er der desuden en senior højskole, tre efterskoler, en folkeskole og det er min ønske at der skal være et projekt, som man kan samarbejde om. Som oplæg til et projekt har jeg valgt at lave et tema der hedder OLYMPIC som er inspireret af den gamle græske olympiske ide med krop og sjæl og poesi. I forvejen er området opkaldt efter de græske navne som Elysium, Kreta m.v. Som udgangspunkt vil jeg invitere repræsentanter fra alle skoler til et temamøde omkring bordet og forsøge at få dem til at komme med en brainstorming og evt. en plan for et fællesprojekt omkring temaet. Samarbejdspartnere: Skolernes ledere Lokale kunstnere: Kirsten Bak, Kristian Tikøb, Karen Sørensen (idrætslærer på seminariet og musiker), Kurt Lyne (lærer på seminariet i historie). Lokale borgere Lokalrådet Ildsjæle/ entreprenører Skolelederne fra alle skoler i området, samt relevante aktører fra hver skole. Ramme: I Ramme er der et lille hotel, som ligger op ad stationen og som mirakuløst har overlevet. Jeg ønsker at alle aktiviteter skal have sit udspring derfra.

11 Som udgangspunkt ønsker jeg at flytte ind på hotellet en uge og derigennem få en dialog med byens borgere. Opsætning af et dialogbord, hvor jeg vil invitere lokale borgere, som jeg finder i den uge hvor jeg bor i byen. Ved bordet vil der være temaer men også en slags brainstorming. Temaerne kunne være: Samarbejde med landbrugene, der ligger omkring byen Lave et koncept for byen En æstetisk søgning i byen hvor der flytter en kunstner ind og afsøger og beskriver byens rum som set fra en udefrakommende. Samarbejdspartnere: Hotellet, skolen, landmændene omkring byen, byens børn og unge, byens ældre, repræsentanter for erhvervslivet i byen. Lokale kunstnere Eksterne kunstnere Byens ambition er at samarbejde med tre andre småbyer så også her forsøger der at blive etableret en kontakt. Hygum Kunstmuseum Harboøre I Harboøre vil der blive lagt særlig vægt på lokalhistorien og lokalarkiverne I Harboøre er der en lang tradition for musik og hvert år afholdes der en musikfestival ved navn Haze over Horum. Byen har tidligere været en udpræget fiskerby men er forvandlet til en by, hvor et flertal arbejder på nærliggende fabrikker, herunder Cheminova. I de senere år er der dog mange, der har fået øjnene op for byens tætte beliggenhed ved havet, og der er flere og flere, der køber huse til sommerhusformål. Byen er samtidig beliggende tæt på et stort turistområde ud mod havet. Samarbejdspartnere: Hygum Kunstmuseum, Lokalarkivet, Musikfestivalen i Harboøre, erhvervslivet, lokale beboere. Lokale kunstnere: Bente Møller, Hans Morten, Elsebeth Jørgensen (ekstern kunstner )

12 Afslutning: Projektet har til formål at sætte initiativer i gang med udgangspunkt i byens borgere. At de får opmærksomhed på de muligheder de har i stedet for begrænsninger. At det kan bidrage til at de får lyst til at arbejde for et fællesskab og bliver mere opmærksom på deres identitet som borgere i en landsby. Det er ikke vigtigt at få bestemte produkter ud af forløbet men mere at skabe nogle oplevelser og etablere bæredygtige fællesskaber, der fortsætter. At styrke byens menneskelige og fysiske potentiale. At byens borgere ser sig selv i et større perspektiv og får opdyrket visioner for fremtiden som er bæredygtige og som åbner byens borgere for de muligheder, de har. Bog omkring landsbyudvikling: At skrive en bog til inspiration for andre landsbyer i Danmark. At inspirere andre kunstnere til at få opmærksom på de små landsbyer og få dem til at se mulighederne i landsbyen.

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Dialogmøde om egnsprofiler Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50 år siden

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Bevægelser i samfundet. Bjarne Ibsen. Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Professor Syddansk Universitet

Bevægelser i samfundet. Bjarne Ibsen. Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Professor Syddansk Universitet Bevægelser i samfundet Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

KULTUR I LANDDISTRIKTERNE.

KULTUR I LANDDISTRIKTERNE. . Velkomst Præsentation af Tovholder Idegrundlag Køreplan PAUSE Kulturpakker www.kulturihimmerland.dk KULTUR I Afslutning med mulighed for spørgsmål Tovholder Jan Vestergaard Bosat i landsbyen Skelund

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Vandringer på fortællingens hovedvej

Vandringer på fortællingens hovedvej Vandringer på fortællingens hovedvej To skoler M C Holms Skole, Nykøbing og Hem Børne have og Skole, Skive har gennem det sidste halvandet år samarbejdet om udvikling af et fælles kulturprojekt. Pædagoger,

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Fællesskabelse i et samfund i forandring. Bjarne Ibsen

Fællesskabelse i et samfund i forandring. Bjarne Ibsen Fællesskabelse i et samfund i forandring Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra

Læs mere

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 Mine damer og herrer. I dag er en ganske særlig dag. I dag er en dag vi har ventet på længe. En dag vi har set frem til med stor

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007 Komplementaritet samarbejde mellem landsbyer SEPTEMBER 2007 International analyse, inspirationsartikel 3 Landsbyer i netværk En rigtig landsby har firlængede gårde, en hvidkalket romansk kirke, en hyggelig

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Ishøjs medborgerpolitik

Ishøjs medborgerpolitik Ishøjs medborgerpolitik Kom med, borger Bland dig i byen Ishøj Kommune Kom med, borger I Ishøj er mangfoldighed en styrke. Derfor går Ishøj Kommune nye veje ved at indføre en medborgerpolitik, der er for

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

BYENS RUM PÅ CHRISTIANSHOLM

BYENS RUM PÅ CHRISTIANSHOLM BYENS RUM PÅ CHRISTIANSHOLM BYENS RUM PÅ CHRISTIANSHOLM Program, 5.3.2009 afd. 7, spor 2, 8. semester Claus Nebelin, stud.: 3027 Forsidebilled: Daytime af Germaine Kruip (2004) INDHOLDSFORTEGNELSE Afdelingsmæssig

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Udviklingsplan 5762 Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Formål Formålet med udviklingsplanen er at skabe de bedst mulige betingelser for, at 5762 Vester

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) 10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted.

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted. Job- og personprofil for Leder af UU-Nordvestjylland Indledning Vores UU-leder har besluttet at gå på pension efter et markant virke som leder af UU-Nordvestjylland. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK

Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Allested-Vejle skole Nr. Broby skole Pontoppidanskolen Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Udarbejdet af skolebestyrelserne på Nord- og Sydskolerne i Fåborg-Midtfyn kommune Sammen

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge Et af Danmarks største byudviklingsprojekter indledes i dag med en international konkurrence for tværfaglige teams om at udvikle det

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015. FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk!

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015. FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk! UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015 FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk! 1 Hvem kommer på værk&vækst? Vær med til at styrke og inspirere fremtidens Vækst Danmark og skab

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR TEXTILFORUM HISTORIEN SKABER VÆRDI Velkommen som sponsor i Det nye Textilforum. Vi inviterer erhvervslivet ind som partnere, og i fællesskab kan vi gøre brug af

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 9. april til 15. maj kan du og din klasse opleve udstillingen Overlap. Med denne lærerguide i hånden håber vi,

Læs mere

Børnekultur i hele landet. Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen. Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17.

Børnekultur i hele landet. Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen. Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17. Børnekultur i hele landet Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17.00 Filmby Århus Børnekulturens Netværk og Børne- og Kulturchefforeningen arrangerer

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

udfordringer og muligheder

udfordringer og muligheder udfordringer og muligheder i midten af den mindre by BORDING + Jeanette Ishi Lehn, Ikast Brande Kommune UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING MULIGHED fase 1 : Ny vision til Bording

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

Kulturpolitik i Kolding

Kulturpolitik i Kolding Kolding Kommunes Kulturpolitik 2016-2017 Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen, Kulturområdet Kulturpolitik i Kolding 2016-2017 - kulturdynamik og fællesskab Forord...2 Kultur i Kolding...3 Kulturpolitiske

Læs mere

Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg. www.gerlevlegepark.dk

Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg. www.gerlevlegepark.dk Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg Gerlev Idrætshøjskole og Legeparkligger ved Slagelse på Vestsjælland, 100 Km fra København, Danmark. Gerlev Idrætshøjskole & Gerlev Legepark www.gerlev.dk

Læs mere

På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne

På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne Ingen har det hele tilsammen har vi alt - som centrale aktører på Mols ønsker vi at skabe et tæt samarbejde mellem skole, børnehave, hal og foreningsliv

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere