LANDSBY. Spørgsmålet er om landsbyen overhovedet har en fremtid, og hvordan man bryder den onde spiral?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDSBY. Spørgsmålet er om landsbyen overhovedet har en fremtid, og hvordan man bryder den onde spiral?"

Transkript

1 LANDSBY Introduktion Landsbyerne i yderkantsområderne i Danmark er inde i en negativ spiral, og er blevet stemplet som den rådne banan. De små institutioner er lukket, butikkerne er lukket og erhvervsvirksomhederne er sammenlagt i større enheder ofte beliggende langt fra landsbyen. Fraflytningen har været stor og de unge forlader byen efter endt skolegang. Der er ikke mange tilflyttere, og dem der kommer til er ofte folk fra storbyen med lave indkomster og sociale problemer. Der har i mange år været meget fokus på de negative konsekvenser af udviklingen, mere end man har tænkt på mulighederne. Tidspunktet er nu inde til at sætte alle kreative kræfter ind for at medvirke til at afsøge og udvikle en ny identitet. Spørgsmålet er om landsbyen overhovedet har en fremtid, og hvordan man bryder den onde spiral? Historisk baggrund. Landsbyen har siden 1200 tallet været igennem en stadig udviklingsproces. Fra opdyrkningen af skovarealerne til landbrugsland. Fra landbrugsreformerne i midten af 1700 tallet, hvor jorden blev delt ud i små jordlodder til landbobefolkningen. Til andelsbevægelsen, hvor man oprettede små landbrugsrelaterede virksomheder, til produktion og bearbejdning af de landbrugsprodukter, der var på stedet. I slutningen af 1800 med industrialiseringen kom stationsbyen, og byerne begyndte at udvikle sig i forskellige retninger med hver deres identitet ofte bygget op omkring stationen og de omkringliggende virksomheder. Udviklingen foregik parallelt ude ved kysterne. Her kom der efterhånden flere og flere fiskeforarbejdnings virksomheder. Nogle byer udviklede sig til mindre købstæder med sin egen købstadskultur, mens andre bibeholdt de traditionelle roller som små landbo landsbyer, eller fiskelandsbyer, med en lille brugsforening og en række små butikker og mindre værksteder. I de fleste byer blev serviceniveauet højnet med egen skole, børnehave, plejehjem. Udviklingen har siden været præget af stordrift og centralisering. Landbrugsjorden er nu fordelt på få hænder og fiskekvoterne lagt sammen. Hvor der før var 25 kuttere med hver tre til fire ansatte, er der nu kun én trawler med samme antal ansatte. Mejerierne, slagterierne, fiskefabrikkerne og fiskerihavnene er blevet nedlagt, og de mennesker der bor på landet er i stigende grad henvist til enten serviceerhverv, byggeri eller har ansættelse på større fabrikker ofte længere væk fra deres hjem. Uddannelsesinstitutionerne og andre institutioner er blevet centreret omkring større enheder oftest beliggende i større byer. Efter HF eller studentereksamen er der derfor begrænsede muligheder i yderkants distrikterne, og de unge søger til de større byer, hvor de ofte efterfølgende slår sig ned og bosætter sig. Med den stigende fraflytning af både mennesker og virksomheder, butikker samt institutioner er der ikke mere basis for en stor servicesektor. De små skoler samt øvrige institutioner er med arbejdspladsen blevet lukket.

2 Til trods for den negative spiral, der lige nu foregår i yderkantsområderne i Danmark, er der dog landsbyer, der har taget sagen i egen hånd og fundet en niche og et koncept, som har sikret deres overlevelse, og som oven i købet i nogle tilfælde kan tiltrække en stresset og hårdt presset storbybefolkning. Foreningslivet har altid haft en stor tradition på landet, og der er fortsat stor aktivitet indenfor dette område, hvor folk ofte samles måske fra et større opland. Analyse af den nuværende situation De forsøg, der netop nu er i gang rundt omkring i landdistrikterne i forsøget på at skabe udvikling i stedet for afvikling har ofte fokuseret på de ydre negative konsekvenser af udviklingen. Med de ydre værdier tænker jeg på de tomme huse, og hvem der ansvaret for dem. Det kommer let til at handle om, at man kritiserer bestemte beboere og hinanden, og at man kun fokuserer på det grimme, ud fra en bestemt opfattelse af, hvad der er pænt. Denne opfattelse kan være mere begrænsende end fordrende. Der synes således at være en tendens til at mene, at bare det er pænt, ensrettet og de ydre forhold som vejanlæg er i orden, kommer udviklingen nok af sig selv. Dertil har man i de senere år haft travlt med at bibeholde de små skoler og institutioner og holde fast på det som er og har været frem for at tænke nye muligheder. Landet, landskabet med vidtstrakte marker, de små byer med deres gamle kirker og folk der har boet der i generationer vil altid have en interesse og indgå i et dialektisk forhold til storbyen som en medspiller eller modvægt. Landsbyen er en del af en national identitet. Det er vigtigt, at man nu sætter alle kræfter ind i at også yderkantsdistrikterne kan følge med og ikke langsomt uddør. Der er brug for andre mønstre og nytænkning på området, eller måske mere en forskning og søgning på området, hvor det er landbobefolkningen der først og fremmest skal være med til at finde ud af, hvad de vil og har kapacitet til. Kunstnere har i mange år arbejdet i det offentlige rum, hvor det har været uden inddragelse af de lokale beboere og efterladt projektet uden, at det har genereret andet end en æstetisk afsøgning og et værk. Igennem flere år har der været debat omkring, hvem der bestemmer, og hvad der skal udfylde det offentlige rum, mere end det har handlet om at agere i et interaktivt socialt og kommunikativt rum. I forhold til at arbejde i de små landsbyer er det derfor vigtigt, at man erkender, at der er uendeligt mange flere rum end de fysiske. Som eksempler kan der nævnes det åbne, det sociale, det kommunikative, det religiøse, det frie, det erhvervsmæssige, det kunstneriske, det private/ fælles, det mikroskopiske/ makrokosmiske rum, det globale/ lokale. Derudover er det måske også kendetegnende for mennesker på landet, at jo længere man bor ude på landet, jo mere er man fokuseret på byen, mere end man har fokuseret på egne kreative kræfter og udnyttelsen af den herlighedsværdi, der ligger i de nære omgivelser. Kulturlivet i Danmark har ofte haft de større byer, eller udenlandske storbyer, som omdrejningspunkt. Mange kunstnere er dog flyttet på landet, hvor der er billigere boliger, mere plads og mulighed for et stort værksted og i åbent landskab. Men ofte ender det efter nogle år i en stagnation af mangel på udfordringer og omgivelsernes begrænsninger. Det har ofte været svært for de lokale politikere at se, hvad man kan bruge kunstnere til udenfor de mere traditionelle udstillingsrum. Når der så skulle kunst til byen, har de ofte

3 brugt alle midlerne til at købe sikker kunst udefra, frem for at se på lokale kræfter, hvilket har betydet, at de lokale ikke har fået de nødvendige udfordringer. Ofte har man lavet politiske planløsninger med generelle betragtninger, der kan overføres til alle landsbyer, hvor det for kunstneren er vigtigere at se på diversiteten og det originale og ikke mindst at gå dybere i afsøgningen af de muligheder, som der også findes i landsbyen og dens omgivelser. Kunstnere er nok generelt bedre til at afsøge ukendte potentialer og til at skabe noget nyt og sætte spørgsmålstegn uden forudbestemte svar. Hvorfor er det vigtigt at involvere kunstnere i udviklingen af de små landsbyer? Kunstnere kan medvirke til at afsøge og udvikle en større dialektisk forståelse af det fysiske og det sociale og en dialektik mellem empirisk indsigt og kausal forklaring. Når det er vigtigt at få kunstnere til at bidrage med at afsøge, udvikle og skabe identitet, er det netop fordi, der er brug for en dybere analyse og undersøgelser, hvor visse typiske forudsætninger er fraværende, eller at stille realistiske spørgsmål som: kan en bestemt praksis eksistere uden en anden? Eller at afsøge sociale fænomener, der indeholder en mening, som det ikke er muligt at veje eller tælle, som kræves gennem fortolkende forståelser - også en fysisk reference og ramme. Med Andrew Sayers ord handler det om: "De uudnyttede muligheders potentiale". De faktisk udnyttede muligheders potentiale Rum der understøtter mulighederne Mennesker, der finder mulighederne Forventninger: Ofte er forventningerne og opmærksomheden stor, når en kunstner kommer ud for at arbejde i det åbne rum langt væk fra institutionerne, og alle har en mening. Det er en forudsætning, at man som kunstner sætter sig udenfor og indeni på samme tid, og i stedet sætter sine egne realistiske mål. Ofte er forventningerne fra omgivelserne, at der er store farverige optog med alle landsbyens beboere involveret. Som kunstner må det altid være kvaliteten frem for kvantiteten, der tæller. Det er sandsynligvis mere langsigtede bæredygtige fællesskaber, der skal overtage efterfølgende, og små betydningsfulde fællesskaber er svære at etablere. Når de fungerer skal der meget få deltagere til, nogen gange bare en. Kunstneren må gøre sig bevidst om det lange seje, men dybe træk. Hvis man som kunstner forventer, at der ingen modstand bliver, er det en dårlig ide at starte. Kunstneren må gøre sig klart, at der altid vil være nogen, der er modstander af projektet og har en mere fjendtlig indstilling og måske ligefrem vil være med til at modarbejde projektet. Der er altid mange skuffelser og modstand, men det handler om at bevare fokus på det vigtigste, og at arbejde imod det frem for at ærgre sig. Ligesom der er kø på sejrsskamlen, er der kø, hvis det går galt.

4 Forudsætninger: Der er som hos alle andre faggrupper stor forskel på kunstnere. Det er en stor fordel, hvis man har lokalt kendskab og globalt indsigt. Det skal være kunstnere, der har en særlig evne til at agere i en social kontekst. Igen handler det ikke så meget om at få så mange som muligt med men mere at få de rigtige med. Medierne Medierne har en meget stor betydning og er ofte det sted, hvor de lokale først stifter bekendtskab med projektet. Før start er det derfor af stor betydning, at man gør sig klart, hvilket billede og forestilling man gerne vil have at borgerne skal gøre sig i forvejen. Det er måske en ide at få kontakt til en lokal journalist, som man føler sig tryg ved og kan stole på, som har en vis forståelse for projektet. Uanset hvad, er det altid vigtigt at læse korrektur, så der ikke kommer fejlinformationer ud i starten, som kan være svært at få visket væk igen. Man skal være opmærksom på, at journalister ofte vil fokusere på problemstillingerne og det negative, og ikke mindst på økonomien frem for indholdet. Og der er ikke så mange, der har lyst til at involvere sig i en problemstilling. Man vil hellere være med i en oplevelse og en fortælling og succes. De lokale medier har desuden ofte en tilbøjelighed til at interessere sig for enkeltpersoner, og hvem der har æren frem for fællesskabet og helheden. Det er en god ide at formulere projektet i forvejen og være godt forberedt før start. Det er måske også en god ide at have flere slags materialer, med masser af fotos og oplysninger, en for fagfolk og en for lægfolk. At få informationerne omkring projektet ud for tidligt, kan udmatte et projekt endnu før det er startet. Timingen er vigtig. Det bedste tidspunkt er derfor umiddelbart før start. Hvis man har en ide til en speciel markedsføring, og man har en mediekontakt, der er med på ideen, kan det være en del af projektet. Det kan også være, at man vælger at arbejde i det mere stille og tætte og ikke ønsker at medierne skal være en del af det. Hellere ingen mediedækning frem for en dårlig omtale. Politikere: Det kan ofte være svært for lokalpolitikere at forstå de kunstneriske processer, og de har ikke stor tradition for at rådgive sig med kunstfaglige råd. Politikere er ofte meget afhængige af og interesseret i, at der er så mange som muligt involveret, og at det er en succes, mere end de er interesseret i en afsøgning og forsøg, som har en risiko for fiasko og som er mere kontroversielle. Det kan dog være en stor fordel at have politikere involveret, hvis der i lokalområdet findes en som er fremsynet og risikovillig og interesseret i sagen.

5 Kunstnerisk metode: Lokal Analyse: I opstarten af projektet kan det være en god ide at afsøge landsbyen grundigt for at danne sig et billede af problemstillinger og for at finde muligheder og potentialer. For at nærme sig et billede af landsbyen kan man afsøge følgende områder: Historiske referencer Geografisk beliggenhed Befolkningssammensætning Æstetisk afsøgning Arkitektoniske Offentlig service (børnehaver, tilbud til børn/ unge, sundhed, fritid bibliotek/ post, plejehjem) Lokale virksomheder Arbejdspladser: Hvor arbejder folk? Ildsjæle (a. uafhængige entreprenører, b. social entreprenør, c. administrativt/ praktisk, d. grad/ type/ antal) Miljø Sociale relationer: a: individ samfund b: foreninger c. hjælpsomhed d. forståelse for det fælles bedste, forståelsen for forskelligheder d. sociale aktiviteter, sociale netværk e. originaler f.. lokalpolitiske aktiviteter og organisationer Nærliggende byer Omkringliggende natur

6 Dyrelivet Kulturinstitutioner Lokale kunstnere/ kreative kræfter Infrastruktur Lokalplan Lokale magtstrukturer og styreformer Det digitale rum og netværk Disponible friarealer og frirum Økonomiske resurser Ovenstående søges belyst mest muligt gennem bl.a. lokalarkiver, lokalråd, lokale medier, interview med lokale og ved egen afsøgning. Derudover evt. folkemindesamlingen Ideer til opstart Den lokale kontakt og fysiske nærhed er af meget stor betydning, og det er som udgangspunkt en god ide at flytte til lokalområdet for en periode. Ved at bo der kan man få en fornemmelse af, hvad der rører sig. De lokale kan tilmed sætte ansigt på projektet og komme i dialog. De kan se, at man mener noget med, at man har tænkt sig at inddrage dem i hele processen, og at det dybest set skal komme fra dem selv. Kunstneren skal være en slags inspirator og katalysator. Gå rundt med et kamera og fotografere Flytte ind i området enten ved at bo ved nogen eller leje sig ind på en lokal kro/hotel Leje et tomt hus, der er til salg Finde lokale og eksterne kunstnere og fagligt kompetente samarbejdspartnere Dialog med beboerne Finde landsbyens styrke og potentiale: Etablere samarbejdspartnere/ entreprenører Lave et projekt i forsamlingshuset, hvis det stadig findes, bankospil, festkoncept, foredrag, mad fra byen.

7 Lave en idebank evt. ved en spørgeskema eller opslag, hvor folk kan komme frem med deres ønsker, visioner og ideer. Opsætte et dialogbord. Man kan lave et bord og invitere forskellige beboere til en dialog omkring bordet, hvor man har et tema eller regler for samtalen. Man kan vedtage, at alle der sætter sig ved bordet skal komme frem til en egentlig handling. Ved bordet kan man komme med et oplæg, der sætter konceptet ind i en større helhed og andre kunstneriske indfaldsvinkler Deltagerne ved bordet kan f.eks. være folk fra lokalrådet, lokale erhvervsfolk, ildsjæle fra byen, lokale kunstnere m.v. alt efter konceptet. Man kan lave en fotoudstilling alene eller i samarbejde med byens børn og unge eller sammen med kunstnere fra byen eller omegnen. Det kan være en video med lyd og billeder fra byen og mennesker der bor der, og udstille det et offentligt tilgængeligt sted. Stedspecifikke grupper alt efter den overordnede ide med hensyn til konceptet i en bestemt by. Det kan være, at der er flere byer, der skal samarbejde. Det kan være en skole by, hvor man søger at få de forskellige skoler til at samarbejde omkring et projekt eller vision. En afsøgning af byens tolerance overfor det fremmede og nye: En fremmed i byen, kunne bestå af at der flytter en fremmed til byen i en periode. Lave en fortælling den store og den lille fortælling. Samarbejdspartnere Der er ingen begrænsninger i forhold til, hvem man kunne vælge, bare de er relevante i forhold til den overordnede plan og til indholdet i projektet. Det er en god ide at vælge eksterne partnere til inspiration og til at bidrage med en vinkel udefra. Eksempler på eksterne samarbejdspartnere Kunstnere, fotografer/ filmfolk, designere, arkitekter, forfattere, fagfolk Interne samarbejdspartnere Lokale kunstnere fra området, fotografer, filmfolk, designere, arkitekter, forfattere, fagfolk, erhvervsfolk, kulturarbejdere, socialarbejdere, institutioner, arkiver, kulturinstitutioner herunder museer, lokale ildsjæle og kulturelle entreprenører.

8 Ideer til børneprojekter Børn har ofte ikke de samme begrænsninger i deres fantasi som de voksne og derfor kan det være en ide at få børnene med til at udvikle ideer. Det er også vigtigt at have børnene med til at tænke landsbyen ind i deres bevidsthed som et sted hvor der er muligheder fremover. Graceland : Et projekt i en nærliggende institution eller skole, hvor man får børnene til at lave et graceland (en by som har alle muligheder og ingen begrænsninger, et nådens land, paradis, fantasiby). Det kan være et laboratorium eller et rum i byen, hvor man kan fortælle historier Det kan være et detektivbureau, hvor børnene går på opdagelse i byens rum Det kan være vandrehistorier Afsøgning af byens lyd Case Til kunstprojektet har jeg valgt tre byer i Vestjylland Ramme Harboøre Nr. Nissum Jeg har valgt netop de tre byer, fordi de er vidt forskellige. Ramme er en udpræget landbo by, som hører sammen med omkringliggende landbrug. Byen er beliggende forholdsvis isoleret og har været en by hvor folk er flyttet hen, når de har solgt eller overdraget gården til andre. I byen er næsten alt gået i stå, butikkerne er lukket og tilbage er et gammelt hotel som er beliggende tæt op af stationen. Byen ligger meget øde hen, og der er mange huse, der står til salg og tomme. Harboøre er en fiskerby med en lang tradition for fiskeerhvervet, og så er den også kendt som en by hvor Indre Mission har lange rødder. I de senere år har byen gradvist bestået af mennesker, der er gået fra fiskeriarbejdere til fabriksarbejdere. Nr. Nissum er næsten udelukkende en skole by, hvor der er efterskoler, højskoler, HF og lærerseminarium. Byen har været det sted i Nordvestjylland hvor man kunne få en videregående uddannelse. Byen er kendt for at have mange studerende, og folk der er flyttet til og fra indenfor en kort periode. Den er også kendt for at have forholdsvis mange med en højere uddannelse. Opstart

9 Som udgangspunkt vil jeg forsøge at flytte ind i de tre byer, en uge hver sted. I den uge vil jeg etablere en kontakt til de lokale samarbejdspartnere og analysere byen og se hvad der er af muligheder. Endvidere vil jeg forsøge at tænke hele området, Nordvestjylland ind i projektet og samarbejde med de kreative kræfter, der bor i nærmiljøet. Jeg vil finde ud af, om der er andre aktører på banen i området og få lavet en koordineret indsats. Planen er, at der ud over undertegnede, Lisbeth Hermansen, skal kobles 4 eksterne kunstnere på projektet. Indtil videre er kun én navngivet: Elsebeth Jørgensen. En kunsthistoriker til dokumentation Mette Haakonsen. En byplanlægger: Jens Kofoed. Derudover en arkitekt som ikke er navngivet En fotograf som ikke er navngivet Dialogborde Som opstart i projektet vil jeg opsætte dialogborde i udvalgte lokaliteter. Dialogborde drejer sig om, at jeg opsætter et bord forskellige steder, hvor der bliver inviteret forskellige mennesker til en samtale omkring bordet. Her vil jeg bl.a. invitere udvalgte borgere til at mødes omkring bordet, og ved hvert bord vil jeg opsætte regler og temaer for samtalen, og de ting som jeg ønsker skal komme ud af det. Mødet ved bordet har til formål at få folk til at mødes og tale sammen omkring de ønsker og muligheder der er i byen, og mødet skal ende ud med et konkret projekt, handling som de skal arbejde videre med. Jeg vil personligt sidde med ved hvert bord og høre hvad der bliver sagt og evt. bidrage med ideer og forslag til noget der kan arbejdes videre med. Der er etableret en kontakt til fra Syddansk Universitet, og herfra kommer der en institutleder for instituttet for forskning og Udvikling i Landdistrikter ( FUL) professor, dr. phil. Flemming Just. Børneprojekt: Som opstart til projektet har jeg planlagt at få et samarbejde med skolerne i området for at få børnene til at udvikle deres analyse og fantasi om en landsby og ikke mindst deres egen landsby. Jeg vil personligt søge at gå ind i deres projekt uger og lave et oplæg til børnene omkring Graceland, med det formål at få børnene til at fokusere, afsøge og fordybe sig, og se mulighederne i deres egen landsby og udvikle en fantasi omkring temaet. Det der kommer ud af projekterne vil blive brugt til at inspirere de voksne omkring deres dialogbord.

10 Nr. Nissum Nr. Nissum er som omtalt en udpræget skoleby med seminariet i centrum. Seminariet har haft svært ved at få elever nok til at kunne køre selvstændigt og er gradvist blevet afviklet. I takt med det faldende elevtal er lærerstaben forblevet uændret i mange år sammen med naturlig afgang. Seminariet har traditionelt været kendetegnet ved at være meget knyttet til den kristne religion og de kristne værdier, hvor der tidligere ofte har været en præst som rektor. Dertil kommer, at seminariet tidligere har haft elever, der har boet på stedet og i området, mens man i de senere år har haft mange eksterne studerende, som har haft bopæl langt væk. Der mangler for mig at se en vision for uddannelsen og området. En vision som lærergruppen ønsker at engagere sig i og arbejde for, så man ikke altid vender blikket indad i snævre negative mønstre. For at tiltrække nye elever er det måske ikke nok at sige at man bygger på kristne værdier. Der skal være noget mere, og man skal turde nytænke og have en vision, som også kan signaleres udadtil, så man kan tiltrække en bredere skare af elever. I området er der desuden en senior højskole, tre efterskoler, en folkeskole og det er min ønske at der skal være et projekt, som man kan samarbejde om. Som oplæg til et projekt har jeg valgt at lave et tema der hedder OLYMPIC som er inspireret af den gamle græske olympiske ide med krop og sjæl og poesi. I forvejen er området opkaldt efter de græske navne som Elysium, Kreta m.v. Som udgangspunkt vil jeg invitere repræsentanter fra alle skoler til et temamøde omkring bordet og forsøge at få dem til at komme med en brainstorming og evt. en plan for et fællesprojekt omkring temaet. Samarbejdspartnere: Skolernes ledere Lokale kunstnere: Kirsten Bak, Kristian Tikøb, Karen Sørensen (idrætslærer på seminariet og musiker), Kurt Lyne (lærer på seminariet i historie). Lokale borgere Lokalrådet Ildsjæle/ entreprenører Skolelederne fra alle skoler i området, samt relevante aktører fra hver skole. Ramme: I Ramme er der et lille hotel, som ligger op ad stationen og som mirakuløst har overlevet. Jeg ønsker at alle aktiviteter skal have sit udspring derfra.

11 Som udgangspunkt ønsker jeg at flytte ind på hotellet en uge og derigennem få en dialog med byens borgere. Opsætning af et dialogbord, hvor jeg vil invitere lokale borgere, som jeg finder i den uge hvor jeg bor i byen. Ved bordet vil der være temaer men også en slags brainstorming. Temaerne kunne være: Samarbejde med landbrugene, der ligger omkring byen Lave et koncept for byen En æstetisk søgning i byen hvor der flytter en kunstner ind og afsøger og beskriver byens rum som set fra en udefrakommende. Samarbejdspartnere: Hotellet, skolen, landmændene omkring byen, byens børn og unge, byens ældre, repræsentanter for erhvervslivet i byen. Lokale kunstnere Eksterne kunstnere Byens ambition er at samarbejde med tre andre småbyer så også her forsøger der at blive etableret en kontakt. Hygum Kunstmuseum Harboøre I Harboøre vil der blive lagt særlig vægt på lokalhistorien og lokalarkiverne I Harboøre er der en lang tradition for musik og hvert år afholdes der en musikfestival ved navn Haze over Horum. Byen har tidligere været en udpræget fiskerby men er forvandlet til en by, hvor et flertal arbejder på nærliggende fabrikker, herunder Cheminova. I de senere år er der dog mange, der har fået øjnene op for byens tætte beliggenhed ved havet, og der er flere og flere, der køber huse til sommerhusformål. Byen er samtidig beliggende tæt på et stort turistområde ud mod havet. Samarbejdspartnere: Hygum Kunstmuseum, Lokalarkivet, Musikfestivalen i Harboøre, erhvervslivet, lokale beboere. Lokale kunstnere: Bente Møller, Hans Morten, Elsebeth Jørgensen (ekstern kunstner )

12 Afslutning: Projektet har til formål at sætte initiativer i gang med udgangspunkt i byens borgere. At de får opmærksomhed på de muligheder de har i stedet for begrænsninger. At det kan bidrage til at de får lyst til at arbejde for et fællesskab og bliver mere opmærksom på deres identitet som borgere i en landsby. Det er ikke vigtigt at få bestemte produkter ud af forløbet men mere at skabe nogle oplevelser og etablere bæredygtige fællesskaber, der fortsætter. At styrke byens menneskelige og fysiske potentiale. At byens borgere ser sig selv i et større perspektiv og får opdyrket visioner for fremtiden som er bæredygtige og som åbner byens borgere for de muligheder, de har. Bog omkring landsbyudvikling: At skrive en bog til inspiration for andre landsbyer i Danmark. At inspirere andre kunstnere til at få opmærksom på de små landsbyer og få dem til at se mulighederne i landsbyen.

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Møde om borgerbudgetter den 16. marts 2015 Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Hvilke temaer, synes du er vigtigst, når vi samme skal udvikle kommunen med borgerbudgetter Hvem

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

Foto: Martin Gustavo, Medieskolerne. 17. maj - 5. juni 2013 www.fotodage.dk

Foto: Martin Gustavo, Medieskolerne. 17. maj - 5. juni 2013 www.fotodage.dk Foto: Martin Gustavo, Medieskolerne 17. maj - 5. juni 2013 www.fotodage.dk Foto: Klaus Dreyer, Medieskolerne INVITATION Du inviteres til tre uger, hvor FOTODAGE VIBORG byder på Årets Pressefoto på Viborg

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Tema 4: Fællesskab. Ansvarlig for projekterne fremover Landsbyforeningen. Fælles mad aften 2-4 gange om året

Tema 4: Fællesskab. Ansvarlig for projekterne fremover Landsbyforeningen. Fælles mad aften 2-4 gange om året Tema 4: Fællesskab Fællesskab i et område, en landsby, en beboerforening eller et landdistrikt er noget af det vigtigste der findes. Fællesskab betyder at man får mulighed for at blive en del af fællesskabet

Læs mere

Kom frit frem med visionerne

Kom frit frem med visionerne Kom frit frem med visionerne for landområderne FOTO: KRÆN OLE BIRKKJÆR Af konsulent Katrine Kracht og planchef Trine Eide, Videncentret for Landbrug VIDENCENTRET FOR LANDBRUG P/S Agro Food Park 15 +45

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening

Læs mere

LANDSBYER UNDER AFVIKLING Hvordan forholder vi os til dem? DANMARKS ALMENE BOLIGER. Weekendkonference i Kolding 26-27 oktober

LANDSBYER UNDER AFVIKLING Hvordan forholder vi os til dem? DANMARKS ALMENE BOLIGER. Weekendkonference i Kolding 26-27 oktober LANDSBYER UNDER AFVIKLING Hvordan forholder vi os til dem? DANMARKS ALMENE BOLIGER. Weekendkonference i Kolding 26-27 oktober Nedlæg dem Holde liv i dem Holde liv i dem, men på hvilket niveau. Det er det

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

LOKAL. markedsføring. trygt og frit. Udarbejdet af BL og reklamebureauet Anew i samarbejde med BoligKorsør og Boligkontoret Danmark.

LOKAL. markedsføring. trygt og frit. Udarbejdet af BL og reklamebureauet Anew i samarbejde med BoligKorsør og Boligkontoret Danmark. LOKAL markedsføring Udarbejdet af BL og reklamebureauet Anew i samarbejde med BoligKorsør og Boligkontoret Danmark. trygt og frit Indledning Lejefremmende kommunikation Er tomme boliger og tynde ventelister

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune I de mange år jeg har beskæftiget mig med politik, har mit arbejde været præget af: Ærlighed Åbenhed Dialog Du kan læse mere om mit politiske virke

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Invitation til SYMPOSIUM

Invitation til SYMPOSIUM Invitation til SYMPOSIUM Bykvalitet og livskvalitet i mellemstore danske kommuner Den 5. og 6. marts 2009 på Naturama i Svendborg For forskere, planlæggere og andre kommunale udviklingsaktører Skynd dig

Læs mere

Hegedüs Creative Consulting ApS www.bhcc.dk

Hegedüs Creative Consulting ApS www.bhcc.dk spring ud i det Hegedüs Creative Consulting ApS www.bhcc.dk Virksomhedsudvikling med kundens drøm og bundlinje i fokus! Bianca Hegedüs - ejer. Baggrund: En international designer baggrund med mere end

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C. Tilstede : Repræsentantskabet, dele af sekretariatet

Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C. Tilstede : Repræsentantskabet, dele af sekretariatet REPRÆSENTANTSKABSMØDE NR. 1 2015 INDKALDELSE Den 25. januar 2015 Tidspunkt : 16. 17. januar 2015 kl. 12-12 Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C Tilstede : Repræsentantskabet,

Læs mere

Ledelse af processer i

Ledelse af processer i Tilbagespil fra LU-kursusdag Ledelse af processer i Fremtidens fritidsundervisning/almenkurser og klubvirksomhed i fremtidens ungdomsskole LU organiserede d. 28. februar 2013 i Vejle kursusdag for ca.

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Stedsidentiteter En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme

Stedsidentiteter En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme 1 En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme 2 Stedsidentiter Findes denne fortælling på stedet? Hvem fortæller den, hvorfor og hvordan? 3 Findes denne fortælling? 4 Opgavens indhold og begreber: Udarbejdet

Læs mere

To nye iværksætterhuse åbnet i Korsør. Lejlighed til iværksættere. Læs denne email i din browser

To nye iværksætterhuse åbnet i Korsør. Lejlighed til iværksættere. Læs denne email i din browser Slagelse ErhvervsNyt November 2013 Læs denne email i din browser Nyhedsbrevet Slagelse ErhvervsNyt udgives af Slagelse Kommunes Erhvervs-, Innovations-, og Arbejdsmarkedsudvalg. Nyhedsbrevet udkommer en

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Samsø 2.0. Dokumentation

Samsø 2.0. Dokumentation Samsø 2.0 Dokumentation SHARED SPACE Flinchs Hotel. Tranebjerg Fredag den 26. Oktober 2012 1 Samsø 2.0 Shared Space Indholdsfortegnelse Hvad kan vi i fællesskab? side 3 Velkommen side 3 Check-in. side

Læs mere

1:200 1 semester Individuelt. En folkeskole i symbiose med sin kontekst

1:200 1 semester Individuelt. En folkeskole i symbiose med sin kontekst 1:200 1 semester Individuelt SKOLE+ En folkeskole i symbiose med sin kontekst English: A public school with a PLUS developed for Teglholmen in Copenhagen. The school integrates public functions like a

Læs mere

Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune

Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune Fokus på koblingen mellem SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune Hvorfor igangsætte ny proces? Baggrund Landdistriktskommune decentral

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Auto. ttit e. piloten. FOTO-skoletjenesten, vores interaktive WEB muligheder, vores fotografer etc. Vi skaber billeder. Læs om:

Auto. ttit e. piloten. FOTO-skoletjenesten, vores interaktive WEB muligheder, vores fotografer etc. Vi skaber billeder. Læs om: Læs om: Vores nye setup, FOTO-skoletjenesten, vores interaktive WEB muligheder, vores fotografer etc. År 2012-2013 Vi skaber billeder med meget mere indhold og til den rette tid Nyt setup, billeder med

Læs mere

Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro? Opsamling dag 3 Dagens første opgave bestod af følgende spørgsmål: Forestil dig, at du nu befinder dig i 2013. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Læs mere

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015 Valgfag 8. årgang 2014 2015 Valgfaget Medier og Kommunikation. Vi bruger en bunke computerværktøjer til at skabe netop de udtryk du gerne vil lave. Om det er billeder, video, grafik, lyd eller noget andet,

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv Højfyns Frilu scenter - centrum for aktivt friluftsliv Indhold 1. Indledning... 3 2. Idé... 3 2.1 Fra spejderhytte til Højfyns Friluftscenter... 4 2.1.1 Højfyns Friluftscenter - Den centrale friluftsbase...

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere