KALVEBOD MILJØCENTER UDVIKLINGSPLAN 2016 JUNI 2016

Transkript

1 KALVEBOD MILJØCENTER UDVIKLINGSPLAN 2016 JUNI 2016

2

3 KALVEBOD MILJØCENTER UDVIKLINGSPLAN 2016 JUNI 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Driftsudvikling

4 Kalvebod Miljøcenter Udviklingsplan 2016 Juni 2016 Oplag 40 ISBN Projektledelse Projektleder: Anja Egede Bjødstrup Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Driftsudvikling Rapporten er udarbejdet af Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Kort Jacob René Medborg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Driftsudvikling Fotos Anja Egede Bjødstrup og Anna Gerd Skaaning Ellerbæk Grafisk tilrettelæggelse Københavns Kommune Publikationen kan fås hos Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Drift Center for Driftsudvikling Islands Brygge København S T Den kan desuden downloades fra Københavns Kommunes hjemmeside: Tryk KK Printpartner Trykt på svanemærket papir

5 INDHOLD 1. Indledning Hovedmål for planperioden Status for området Beliggenhed og afgrænsning Historisk rids Administrative forhold Fredningsforhold Analyse af området Analyse af delområderne Funktioner, mødesteder og brugere Bevægelsesmønstre og adgangsforhold Planens initiativer Tiltag Rekreative og tekniske tiltag Adgangsforhold Retningslinjer for pleje og beplantningsudvikling Vurdering af behov for dispensationer Oplevelsesskov Ledelys i asfalten langs Dæmningsvej Mindre anlæg der giver adgang til vandet Litteratur... 26

6 1. INDLEDNING Denne udviklingsplan for Kalvebod Miljøcenter (KMC) er gældende fra juni 2016 og frem til at en ny udviklingsplan afløser denne ved en revurdering hvert 5. år. Planen er udarbejdet i henhold til 15 i Overfredningsnævnets afgørelse af 14. november 1990 om fredning af Kalvebodkilen i Københavns, Tårnby og Hvidovre Kommune. Ifølge fredningsteksten skal Københavns Kommune som plejemyndighed udarbejde en udviklingsplan for det fredede område, som revurderes hvert 5. år. Denne udviklingsplan afløser den tidligere Kalvebod Miljøcenter, Udviklingsplan Planen ligger inden for de rammer, der beskrives i Københavns Kommuneplan for 2015 samt rammerne i Lokalplan 238 for Grøften. I planen beskrives hovedformål for området, administrative forhold samt en analyse af området. På baggrund heraf beskrives mulige tiltag i den kommende planperiode. Udviklingsplanen er udarbejdet i samspil mellem målgruppe og interessenter. Målgruppen for udviklingsplanen er primært internt i København Kommune som administrationsgrundlag for forvaltningens arbejde. Her tænkes specifikt på byrumsforvaltere i Byens Drift samt Byliv og Fredningstilsyn i Byens Anvendelse. De væsentligste interessenter er de høringsberettige parter defineret i fredningen, men også alle de lokale interessenter, som har en berettiget forventning til inddragelse i områdets udvikling. Planen har været forelagt et parkbrugerråd bestående af medlemmer af Det Grønne Råd samt øvrige lokale interessenter. Det Grønne Råd består af: Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Idrætsforbund, Cyklistforbundet, Danmarks Sportsfiskerforbund, Foreningen Hovedstadens Forskønnelse samt Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd. De øvrige interessenter i området er repræsenteret af: Københavns Ældreråd, Dansk Botanisk Forening, Dansk Handicap Forbund, Naturstyrelsen, Amager Vest Lokaludvalg og Storkøbenhavns Modelflyveklub (SKM). 1. udkast af planen blev sendt til parkbrugerrådet med elektronisk post d. 23. februar Derefter var der høringsperiode i 4 uger. Høringssvar er modtaget på det Grønne Råds møde d. 16. marts 2016 samt ved tilsendte høringssvar fra øvrige interessenter. Hvis man er interesseret i at læse høringssvarene kan bilag rekvireres ved henvendelse til Byens Drift på byensdrift@tmf.kk.dk. Det Grønne Råds sammensætning samt nærværende plan kan findes på Københavns Kommunes hjemmeside i løbet af

7 2. HOVEDMÅL FOR PLANPERIODEN Kalvebod Miljøcenter skal, på langt sigt, som beskrevet i Fredningen af Kalvebodkilen og Lokalplan 238, overgå til rekreativt grønt område med mulighed for at anlægge kolonihaver. Tidsperspektivet for at det samlede areal overgår til rekreativ anvendelse ligger udenfor denne planperiode og afhænger af Københavns Kommunes behov for areal til deponi og affaldssortering. Flere delområder på arealet er blevet opfyldt i den tidligere planperiode, og det er derfor blevet relevant at sætte fokus på, hvordan disse arealer kan udvikles til rekreative formål i den kommende planperiode. Der er særligt fokus på arealerne i den nordlige og sydlige del, da større områder her er færdigopfyldt. Der er derfor potentiale for at fremme de grønne rekreative værdier her. Udsigt over den sydlige del af Kalvebod Miljøcenters arealer (delområde IVA, kort 1), som er opfyldt i sidste planperiode og nu henligger som græsslette. 7

8 3. STATUS FOR OMRÅDET 3.1 Beliggenhed og afgrænsning Kalvebod Miljøcenter er beliggende på Vestamager i Københavns Kommune. Kalvebod Miljøcenters areal er ca. 4 km langt og afgrænses mod nord af Sjællandsbroen, mod vest af Kalvebodløbet og mod øst og syd af motorvejen og Kalvebodbroen til Avedøre. Arealet udgør lige godt 100 ha. I Lokalplan 238 er Kalvebod Miljøcenter inddelt i 5 delområder. Denne opdeling fastholdes i nærværende udviklingsplan. Område IV er i praksis funktionsopdelt, hvorfor det her er underinddelt i to delområder: IVA og IVB. Inddelingen fremgår af kort 1. Område II, III og IVB anvendes primært til diverse anlæg til behandling og deponering af jord og affald. Anlæggene omkranses af volde, der skærmer anlæggene. Område I og IVA er blevet opfyldt med jord i den tidligere planperiode, således at terrænet nu er varierende i en kote på 1-6 meter over havet og følger retningslinjerne for opfyldning i Lokalplan 238. Område V er et botanisk interesseområde, hvor der er begrænset adgang for offentligheden. 3.2 Historisk rids Kalvebod Miljøcenter ligger på et areal, som blev inddæmmet i årene umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Efter inddæmningen lå arealet 1 meter under havets overflade og blev holdt tørt ved bortpumpning af vand. Området har tidligere været brugt til militært øvelsesterræn, men blev i 1984 åbnet for offentligheden. Den sydligste del af arealet var tidligere en del af Tårnby Kommune, men kommunerne besluttede i 2012 at arealet skulle overgå til Københavns Kommune, som nu råder over hele arealet. Arealet ved Kalvebod Miljøcenter har været en del af Naturpark Amager siden 2015 (se afsnit 3.3.3). 8

9 m Kort 1. Kalvebod Miljøcenter, områdeinddeling (COWI ortofoto, 2015) 9

10 3.3 Administrative forhold Kalvebod Miljøcenter ejes og drives af Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune. I Københavns Kommunes Kommuneplan 2015 står der, at Området kan anvendes til affaldsdeponering og tilhørende genanvendelses- og sorteringsanlæg med henblik på endelig anvendelse til rekreative formål, herunder kolonihaver. Udviklingsplanen er koordineret med Lokalplan 238 for Grøften. Her fremgår det, at området er fastlagt til affaldsdeponering og jordopfyldning med tilhørende genanvendelses- og sorteringsanlæg. På sigt skal området overgå til rekreativt grønt område med bl.a. kolonihaver og anlæg med tilknytning til søsport Kolonihaver Københavns Kommuneplan 2015 fastlægger, at dele af området kan benyttes til genhusning af kolonihaver (jf. Aftale om kolonihaver i Københavns Kommune 2001). Det fastholdes derfor, at op til 350 haver med et samlet areal på ca. 20 ha kan genhuses på Kalvebod Miljøcenters arealer i Område II (i alt 45 ha). Tidspunkt for genhusning ligger udenfor nærværende planperiode Opfyldning og deponi Etablering af de rekreative områder sker løbende i takt med, at deponierne afsluttes og områderne opfyldes med jord til den kote, der er fastlagt i Lokalplan 238. Tidspunktet for den endelige ibrugtagning af hele området til rekreativt område afhænger af de tilførte affalds- og jordmængder, men ligger uden for nærværende planperiode. Kalvebod Miljøcenter ligger i landzone og anlæggene til deponi er etableret uden zonetilladelse i henhold til Planlovens 35, stk.1, jf. 36, stk.1, nr.5, da formålet om anlæg til deponi er indskrevet i lokalplanen Naturpark Amager Kalvebod Miljøcenters arealer er en del af Naturpark Amager, som er realiseret gennem et partnerskab siden 2012 mellem Københavns Kommune, Naturstyrelsen, By & Havn, Tårnby Kommune og Dragør Kommune. Naturpark Amager blev certificeret naturpark i starten af 2015 og dækker et areal på i alt 3500 ha, som inkluderer et sammenhængende areal fra Amager Fælled til Kalvebod Fælled og frem til Kongelunden og Sydstranden i Dragør. Der er tilknyttet et naturparkråd til naturparken, hvori en række forskellige interesseorganisationer og lokale interessenter er repræsenteret. Kalvebod Miljøcenters langsigtede udvikling skal være i tråd med Naturparkplanen for Naturpark Amager, hvor der lægges vægt på at fremme naturværdier og rekreative muligheder for de besøgende. 10

11 3.4 Fredningsforhold Fredningen af Kalvebodkilen Hele området er fredet i henhold til Overfredningsnævnets afgørelse af 14. november 1990 om Fredning af Kalvebodkilen i Københavns, Tårnby og Hvidovre Kommuner. Fredningen fastsætter, at området må anvendes til deponering og efterbehandling af ikkespiseligt affald, og at de dertil nødvendige anlæg må etableres. Af hensyn til lufthavnen er der i fredningen indføjet en bestemmelse om, at der kun må behandles ikke spiseligt affald på arealerne, således at et stort antal fugle ikke bringer flyvesikkerheden i fare. Fredningen fastlægger, at plejemyndigheden (Københavns Kommune) kan tilvejebringe eller tillade at der tilvejebringes kolonihaver og langs med Kalvebodløbet mindre jolleanlæg og andre anlæg med tilknytning til søsport Fuglebeskyttelse Området grænser op til Natura2000-området Vestamager og de tilknyttede havområder inklusiv Kalvebodløbet (Fuglebeskyttelsesområde nr. 111 og EF-habitatområde nr. 127). I Bekendtgørelsen af 25. maj 1994, om afgrænsning og administration af EUfuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder, er den nordlige del af Vestamager og Kalvebod Miljøcenter udtaget af EU-fuglebeskyttelsesområdet Amager Vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet Området grænser op til Amager Vildtreservat fastsat i Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet (BEK nr 545 af 20/05/2012). Ved Kalveboderne overvintrer mange forskellige fuglearter. Særligt knopsvane, skarv, stor skallesluger og troldand er talrige om vinteren. For at give fuglene mulighed for at yngle, hvile og søge føde er der begrænsninger for den offentlige brug af søterritoriet. I Kalveboderne, dvs. fra Sjællandsbroen til Broen til Avedøre, må man maks. sejle 5 knob med motordrevet fartøj og kun i sejlrender. Undtaget fra forbuddet er: Sejlads uden for sejlrender, rosport og sejlads uden motor i perioden 1. april til 31. oktober samt sejlads i forbindelse med fiskeri med garn og ruser Strandbeskyttelseslinjen Hele området syd for jernbanen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Det fremgår af Strandbeskyttelseskommissionens afgørelse af 19. januar 2000, at den midlertidige arealanvendelse vil kunne foregå i overensstemmelse med lokalplanen, uden at det kræver dispensation fra strandbeskyttelseslinjen områder Der findes tre områder af biologisk interesse: Område V, område I og søen i den sydligste del af område IVA. Område V er et botanisk interesseområde og er omfattet af de generelle beskyttelsesbestemmelser i naturbeskyttelseslovens 3. Ligeledes er søen i den sydlige del af område IVA omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, hvorfor ændringer i tilstanden er forbudt. Område I har efter flere år med fåregræsning udviklet sig til et plantesamfund, som kan være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper Bilag IV arter Der foreligger registreringer af bilag IV-arterne grønbroget tudse og spidssnudet frø fra På grund af den jorddeponering som området gennem en årrække har været anvendt til, er det nu kun de nordlige områder I og V samt den allersydligste sø i område IVA, der stadig kan have de nødvendige kvaliteter til at understøtte de to arter. Det vides ikke, om arterne stadig er at finde i området. 11

12 4. ANALYSE AF OMRÅDET Analysen tager udgangspunkt i inddelingen i de fem delområder, hvor arealanvendelse og vegetation beskrives. Generelt for det samlede område gælder, at voldene i sidste planperiode er blevet tilplantet med forskellige arter af eg, fuglekirsebær, rød-el og poppel samt busk-arter. En nærmere beskrivelse kan findes i den tidligere udviklingsplan for Kalvebod Miljøcenter Biodiversitet er medtaget i begrænset omfang, men uddybes for område V. Til sidst beskrives adgangsforhold og brug af området. 4.1 Analyse af delområderne Område I Område I er ca. 10 ha og ligger syd for Sjællandsbroen. Øresundsbanen løber igennem området og opdeler det i en nordlig og en sydlig del. Hele området er i dag opfyldt. Det nordlige område er et rekreativt område med fåregræsning og indeholder grillpladser og et udsigtspunkt, hvor man kan se ned til Kalvebodløbet. Det sydlige område er færdigopfyldt indenfor den sidste planperiode, og der er sået græs. Den østlige del af det sydlige område er opfyldt med forurenet jord, og der bliver stadig taget prøver for at måle på jordkvaliteten. Dette arbejde forventes færdigt om 2 år. Hele område I har potentiale til at være omfattet af 3 beskyttelse. Kig fra udsigtshøjen fra den nordlige del af det rekreative område og ind mod Sydhavnen Græssende får 12

13 Signatuforklaring KMC delområder Græs Krat Skove Søer Befæstet areal Hegn m Kort 2. Arealanvendelse på Kalvebod Miljøcenter (Københavns Kommunes Geodatabase, 2015) 13

14 4.1.2 Område II Område II dækker et stort areal på ca. 45 ha. Området indeholder diverse behandlingsanlæg. Anlæggene omfatter: et anlæg for behandling af bygge- og anlægsaffald et anlæg til rensning af olieforurenet jord et komposteringsanlæg et jordkarteringsanlæg Behandlingsanlæggene skærmes af jordvolde mod Dæmningsvej og langs motorvejen. Ligeledes adskilles de enkelte behandlingsanlæg af volde med beplantning. Voldene ud mod Dæmningsvej er tilplantet med landevejs-poppel og busk-arter. På det flade areal mellem voldene og Dæmningsvej er der plantet skiftevis områder med eg, rødel, fugle-kirsebær og områder med landevejs-poppel. Landevejs-popler på voldene langs med Dæmningsvej Kig til anlæggene fra Selinevej Område III Område III er ca. 8 ha og benyttes af Københavns Kommune til materialegenbrugsplads. 14

15 4.1.4 Område IV Område IV er funktionsopdelt i område IVA og IVB, da arealanvendelsen i dag adskiller sig fra hinanden. Områderne adskilles af Selinevej og en anlagt jordvold, der er tilplantet med busk-arter i vinteren Område IVA er et opfyldt jorddepot på ca. 20 ha, som er anlagt i perioden Depotet er opfyldt med forurenet jord og er i 2013 slutafdækket med 1 meter ren jord, hvoraf de øverste 20 cm er vækstlag, hvorpå der er sået græs. Arealet følger efter slutafdækningen koterne beskrevet i Lokalplan 238. Det højeste punkt findes på volden langs Selinevej og arealet skråner ned mod Dæmningsvej med karakter af en græsslette. Syd for depotet er der en sø, som i 2013 blev anlagt som regnvandsbassin. Siden da er der opstået en naturlig tilgroning. Søen har brede brinker samt en ø i midten for at imødegå dyrelivet. Søen er nu et 3 beskyttet område. Udsigt over delområde VIA, som nu er en græsslette. Kig til søen i syd fra Dæmningsvej Område IVB er ca. 13 ha og benyttes stadig primært til deponi. Arealet, der grænser op mod Fasanskovsvej, anvendes til slaggebehandlingsområde. Syd for benyttes et areal til midlertidigt oplag af brændbart affald efterfulgt af et mindre areal med containerplads. Den sydligste del af området er på nuværende tidspunkt ikke i anvendelse. 15

16 4.1.5 Område V Område V er et botanisk interesseområde og udgør et areal på ca. 4 ha. Områdets sydlige del er indhegnet, da det afgræsses af får. Området gennemløbes på langs af en grøft. I grøftens nærhed er der relativt fugtigt, og der gror tagrør og rød-el. Resten af området, der løber langs med Dæmningsvej, er mere eng/ overdrevspræget, og her gror en række overdrevsarter. Der er lavet floraregistreringer i 1991, 1995, 1996, 1998, 1999 og 2005, hvor der blev registreret 137 arter på det ellers ret begrænsede areal. I 2005 blev der registreret en stor forekomst af eng-skær, strand-nellike samt kødfarvet gøgeurt. Området er senest blevet gennemgået i september På grund af de store topografiske forskelle på lokaliteten, er der udviklet to forskellige plantesamfund et overdrev og en mose på arealet. Der er stor variation i naturkvaliteten på overdrevsarealet, fra monotone høje bevoksninger af bjerg-rørhvene til lavt voksende artsrig kalkoverdrev. Invasive plantearter som gyldenris, bjerg-fyr og særligt pastinak forekommer spredt på arealet og dækker i alt 10 % af jordoverfladen. Af positive arter for overdrev er der i 2015 registreret vellugtende gulaks, hjertegræs og smalbladet høgeurt. Den nordlige halvdel af overdrevsarealet er groet til i krat. Hele overdrevsarealet afgræsses i dag ekstensivt af får. Overdrevsarealet er truet af tilgroning, hvorfor græsningen bør suppleres med høslæt eller øget græsningsintensitet. Man skal dog være opmærksom på, at et for hårdt græsningstryk kan forringe naturindholdet. Arealet viser potentiale for, med den rette pleje, at udvikle sig til et godt og spændende overdrev. Det botaniske interesseområde 16

17 4.2 Funktioner, mødesteder og brugere Området benyttes primært af cyklende, løbende og gående. Området fungerer som gennemgangsområde til Kalvebod Fælled og indbyder ikke meget til ophold, da der ikke er faciliteter til det. I sommerperioden stiller Københavns Kommune borde og bænke op til de besøgende langs med kyststien ved Dæmningsvej. Cykelstien langs med Dæmningsvej bliver jævnligt brugt af motionscyklister, som benytter sig af at kunne cykle den lange strækning rundt om Amagers sydspids. Dæmningsvej og Fasanskovsvej benyttes både af cyklister, løbere og gående. 17

18 4.3 Bevægelsesmønstre og adgangsforhold Cyklister og gående kan færdes på gang- og cykelstien langs hele arealets kystlinje, der er asfalteret (se kort 3). Der er således mulighed for at bevæge sig på cykel eller som gående fra København langs med diget ud under Kalvebod Bro og videre ud til Kalvebod Fælled i Tårnby eller over broen til Hvidovre. Denne rute, som bevæger sig hele vejen langs kystlinjen af Naturpark Amager, er en oplagt rute for sportscyklister, rulleskøjteløbere eller gående, som vil se på fugle eller opleve Vestamagers naturlandskab. Strækningen fra Sjællandsbroen til Kalvebod Bro er kategoriseret som Grøn Cykelrute og kaldes Kalvebodruten. Ruten er forbundet til den kommende Havnering mod nord. Mod vest over Kalvebod Bro er den forbundet med cykelruten kaldet Hvidovreruten. Kalvebodruten er planlagt til at indgå i det fremtidige Supercykelsti-netværk. Fra Dæmningsvej er der yderligere to tilslutninger til det resterende Vestamager. En vej for biler og cyklister fører langs Selinevej gennem en tunnel under motorvejen. Herfra er der tilslutning til en cykelsti langs med Øresundsbanen hele vejen til Ørestaden. Mellem område III og IV løber Fasanskovsvej, hvor det er muligt at krydse motorvejen på cykel eller til fods via en bro til Kalvebod Fælled. Fra Dæmningsvej er der direkte adgang til græsarealerne i område I, ligesom der er adgang til det nyetablerede græsareal i område IVA. 18

19 Hav neri ngen Signaturforklaring Privat fællesvej, bilkørsel tilladt Cykelmulighed Grøn Cykelrute æl Sj en ro sb nd la Mulighed for belysning (se afsnit 6.1.2) Cykelstier under Øresundsbanen Gr øn cy ke lst i K alv eb od ru eve j lin Se ten Dæ mn ing sve j Vej under motorvejen Fa sa ns ko vs ve j Cykel- og gangbro til Kalvebod Fælled Kalvebod Bro Kalvebod Fælled Kommunegrænse til Tårnby Kommune Cykelsti til Hvidovre Cykelsti rundt om Vestamager Kort 3.Bevægelsesmønstre og adgangsforhold (Københavns Kommunes Geodatabase, 2015) 19

20 5. PLANENS INITIATIVER I takt med at området i højere grad overgår til rekreativ brug, skal udviklingsplanen også i større grad forholde sig til og udvikle denne benyttelse af arealet. Som en del af Naturpark Amager, skal områdets udvikling koordineres med naturparkens planer for rekreation og naturoplevelser. Udviklingsplanen muliggør derfor yderligere opfyldning af arealer, som skal overgå til rekreativ anvendelse samt en udvikling af de arealer, der er opfyldt i sidste planperiode, således at adgangsforhold og rekreative formål fremmes til gavn for brugerne. De biologiske værdier i område V, I og den sydlige del af IVA fastholdes og fremmes så vidt muligt ved hjælp af fåregræsning og periodevis slåning. Pleje af beplantningen på voldene fortsætter i store træk som i sidste planperiode. Bevoksningen på de udvendige skråninger og langs med Dæmningsvej skal med tiden udvikles til et varieret skovbryn med naturskovspræg. Hele område IV kan tilplantes med skov i planperioden. 20

21 6. TILTAG 6.1 Rekreative og tekniske tiltag Opfyldning Hele område IVB kan opfyldes med jord i planperioden, til den kote der er beskrevet i Lokalplan 238, for derefter at overgå til rekreativ anvendelse Ledelys i asfalten langs Dæmningsvej På gang- og cykelstien langs med Dæmningsvej, fra Sjællandsbroen til Kalvebodbroen, kan der etableres lys til orientering for cyklister og gående (se placering på kort 3, s. 19). Dette skal være i form af små ledelys i asfalten med samme lysniveau som på cykelstien i den nordlige del af Amager Fælled. Lysene placeres, så man kan orientere sig som cyklist og gående, men lyset må ikke kunne ses fra den anden side af Kalveboderne. Dette skyldes, at området skal fastholdes som naturområde, og lysforurening bør derfor begrænses Opholdspladser Der kan etableres faste opholdspladser langs cykel- og gangstien på Dæmningsvej. Opholdspladserne bør etableres, så de er tilgængelige for handicappede. Rekreative og tekniske tiltag som kan gennemføres i planperioden Opfyldning af område IVB Ledelys i asfalten langs med Dæmningsvej Etablering af faste opholdspladser langs med Dæmningsvej 21

22 6.2 Adgangsforhold Mindre anlæg der giver adgang til vandet Der kan etableres mindre anlæg, som giver offentligheden bedre adgang til vandet. Anlæggene kan være en bade-bådebro, en badeponton, der placeres ude i vandet, eller en trappe/rampe, der gør det muligt at komme ned til vandet. Der kan desuden placeres primitive overnatningspladser (shelters) med kig udover vandet i tilknytning til vandfaciliteterne. Anlæggene bør etableres, så de er tilgængelige for handicappede Adgang til søen i syd Der kan skabes adgang til søen i område IVA ved at anlægge en mindre gangsti, således at det er muligt at færdes rundt om søen. Der skal tages hensyn til dyrelivet, og derfor bør stien ikke gå helt ned til søen. Forbedring af adgangsforhold som kan gennemføres i planperioden Etablering af anlæg til badning eller søsport langs med Dæmningsvej - kræver dispensation for fredningen af Amager Vildtreservat og dele af søterritoriet Etablering af mindre gangsti til søen i den sydlige del af område IVA 22

23 6.3 Retningslinjer for pleje og beplantningsudvikling Voldene på Kalvebod Miljøcenter er blevet tilplantet i sidste planperiode. Indersiden af voldkronerne vil indgå i den fremtidige opfyldning, og derfor vil bevoksningen her være midlertidig. Bevoksningerne på ydersiden af voldene er blivende, og her vil der være fokus på at udvikle et varieret skovbryn med naturskovspræg Retningslinjer for pleje Samtlige volde i område II og III er tilplantede. Planterne på voldene er efterhånden så store, at det ikke skønnes nødvendigt at udføre pleje. Tynding kan til gengæld blive nødvendigt på de volde, der er tilplantet tidligst f.eks. motorvejsvolden ud for jordrenseanlægget. Langs med Dæmningsvej er målet for de blivende bevoksninger af eg, fugle-kirsebær og rød-el, at der fremelskes en lysåben ege- og kirsebærskov, hvor de enkelte træer har god plads til at udvikle sig individuelt. Formålet med tyndingerne er primært at sikre egen de bedst mulige vækstvilkår og derefter at sikre rimelige vilkår for kirsebærtræerne. Derfor vil tyndingen primært ske ved at fjerne rød-el, der generer kronerne på ege- og kirsebærtræer. Derefter tyndes kirsebær og andre træ- og buskarter, der generer egetræerne. Endelig fjernes den ringeste eg, når to egetræer vokser ind i hinanden. De udvendige skråninger på voldene langs med Dæmningsvej er beplantet med buskarter og popler. Buskene tyndes som udgangspunkt ikke, fordi formålet er at skabe en bevoksning med karakter af skovbryn. Dermed skabes et godt mikroklima. Skulle beplantningen blive så tæt, at kronerne på de enkelte planter generer hinanden, kan der udføres en begrænset tynding målrettet de planter, der står for tæt. Poplerne skal holdes som forholdsvis tætte beplantninger med kronesammenfald. Der tyndes således først, når kronen er vokset så meget ind i nabotræet, at det giver mange visne grene. Her fjernes der max 20 % af træerne i hver tynding. Strækningerne langs motorvejen, hvor der anvendes asp og poppel, bør gennemgås hvert 5 år, hvor de svageste individer udpeges og fjernes. Dette gælder især hvor de fremherskende vinde fra sydvest og vest får træerne til at hælde ud over vejene. Hvor det på trods af blæsten lader sig gøre, bibeholdes ældre træer for at opnå naturskovsblanding. På strækningen anvendes asp og poppel, fordi de er nemme at etablere og vokser hurtigt. Der kan for eksempel suppleres med vildarter af frugttræer. Eksempler på oplevelsesskov fra Alnarp Västerskog ved Malmø 23

24 6.3.2 Retningslinjer for fåregræsning og slåning Det åbne udtryk i område I nord for Øresundsbanen bibeholdes, ved at området græsses af får noget af året. Afgræsningen suppleres med maskinel slåning. Syd for banen i område I vil det færdigetablerede Klasse 4 depot supplere de græsarealer, der allerede forefindes. Med tiden kan området indlemmes i de områder, der allerede er hegnet og anvendes til fårefolde. I det botaniske interesseområde, område V, er det overordnede formål at sikre, at området ikke gror for meget til. Dette for at sikre artsrigdommen samt bevare de bestande af sjældne eng- og kærplanter, der er på arealet. Der rettes særlig opmærksomhed på, at invasive arter skal bekæmpes. Målsætningen er, at invasive arter helt fjernes fra arealerne. Det er derfor vigtigt, at der fortsat vil være fåregræsning på arealet i den kommende planperiode. Fårene bør ikke græsse i området fra 1. maj til medio september, dvs. den periode, hvor de sjældne arter blomstrer. I det omfang, fårene ikke kan holde tagrør og vedplanter tilbage anvendes manuel slåning. Behovet vurderes årligt af plejemyndigheden Oplevelsesskov Planen muliggør plantning af skov på hele område IV (dvs. både område IVA og IVB). Plantningen af skov vil kunne skærme for blæsten og gøre området mere attraktivt for kolonihave-ejere på langt sigt, som beskrevet i Lokalplan 238 og Fredningen for Kalvebodkilen. Oplevelsesskov er defineret som rekreativ skov, der anlægges med fokus på at give oplevelser allerede fra skovens første år til den modne skov. Det kan være æstetisk udtryk, leg, aktivitet, formidling, ophold osv. Skoven skal indeholde lysninger, lunde, bryn og mange varierede skovtyper i forskellige afdelinger. Skoven skal skabe rekreative oplevelser og sikre et varieret udbud af biotoper og dermed højere biodiversitet. Den artsrige, strukturrige bevoksning er desuden robust overfor klimaforandringer. Det varierede skovbillede skabes, dels gennem valg af arter, men også gennem varierede plejeindgreb som for eksempel stævninger, opstamninger, plantetæthed og udtyndinger. Opsummering af pleje der kan gennemføres i planperioden De blivende bevoksninger udvikles mod et varieret skovbryn med naturskovspræg Fåregræsning i område I og V fortsættes som i sidste planperiode med mulighed for manuel slåning - invasive arter skal bekæmpes og målet er, at de helt fjernes fra arealerne. Plantning af oplevelsesskov i hele område IV 24

25 7. VURDERING AF BEHOV FOR DISPENSATIONER 7.1 Oplevelsesskov Plantning af skov i område IV er i overensstemmelse med Fredningen for Kalvebodkilen, da det vurderes, at en skov kan styrke de rekreative interesser, hvilket er ønsket i dette delområde af fredningen. I forhold til områdets nuværende karakter og rekreative værdier, vurderes det, at skovrejsningen vil styrke både de landskabelige, biologiske og de rekreative værdier. Plejemyndigheden vurderer, at det ikke er nødvendigt at søge dispensation for Strandbeskyttelseslinjen, når skoven er beskrevet i nærværende udviklingsplan, eftersom skoven udføres i medfør af fredningsbestemmelserne. Plantning af skov er desuden i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for Lokalplan 238, som fastsætter, at området på sigt skal overgå til grønne rekreative formål. Skoven vil ikke forhindre anlæggelse af kolonihaver som beskrevet i Lokalplan 238, da der med tiden vil blive opfyldt større arealer i område II og III, hvor kolonihaver kan placeres. 7.2 Ledelys i asfalten langs Dæmningsvej Tilladelse til belysning med ledelys i asfalten på cykel- og gangstien langs Dæmningsvej vurderes ikke at forudsætte dispensation for fredningen for Kalvebodkilen, da fredningen i dette delområde ikke forholder sig til belysning. 7.3 Mindre anlæg der giver adgang til vandet Anlæg der giver adgang til vandet forudsætter dispensation for fredningen af søterritoriet ved Kalveboderne som beskrevet i Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet. Fredningen af Kalvebodkilen fastlægger, at plejemyndigheden kan tillade at der tilvejebringes mindre jolleanlæg og andre anlæg med tilknytning til søsport i dette delområde. Initiativet vurderes derfor ikke at kræve dispensation for denne fredning. 25

26 8. LITTERATUR Aftale om kolonihaver i Københavns Kommune, indgået i Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet (BEK nr 545 af 20/05/2012) Driftsplan for de grønne områder på KMC. Kalvebod Miljøcenter juni udgave revideret april Kalvebod Miljøcenter, Udviklingsplan Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen, Center for Park og Natur Københavns Kommune Lokalplan 238 for Grøften, august Bygge- og Teknikforvaltningen, Plan & Arkitektur. Naturparkplan for Naturpark Amager Overfredningsnævnets afgørelse af 14. november 1990 om fredning af Kalvebodkilen i Københavns, Tårnby og Hvidovre Kommune. 26

27 27

28 28