Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet.

Transkript

1 Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet. Mvh Redaktionen

2 2. verdenskrig Hitlers sidste krampetrækning: Ardenner offensiven Tidligt om morgenen 16. december 1944 bryder helvede løs i Ardennerne i Belgien. Tusindvis af kanoner baner vejen for tyske panserstyrker, der pludselig hamrer gennem de amerikanske forsvarslinjer. Målet er den strategisk vigtige havneby Antwerpen og at indespærre fire allierede hære i nord. Midlet er kamphærdede tropper fra Østfronten med en brutalitet, amerikanerne aldrig har mødt.

3 Den tyske offensiv skal skræmme de allierede til at slutte fred. Til formålet har Hitler opmarcheret elitesoldater og givet dem ordre til at kæmpe så brutalt som på østfronten. scanpix/akg-images Belgien/1944 Nazityskland er presset på alle fronter. Mod øst har Den Belgien Røde Hær vist sig Ardennerne ustoppelig, mod syd tromler de allierede gennem Italien, og mod vest står amerikanske og engelske soldater allerede ved Rhinen klar til at føre krigen ind i Tyskland.

4 2. verdenskrig Offensiven begynder med et infernalsk bombardement, der sender amerikanerne på flugt. scanpix/akg-images af esben sylvest Et sælsomt syn møder en amerikansk soldat, da han om morgenen den 16. december 1944 spejder mod tyskernes forsvarslinjer i øst. Fra sin udkigspost uden for byen Clervaux i Ardennerne ser han pludselig fede lyskegler fra projektører bryde gennem tågen på den mørke himmel. Soldaten når kun akkurat at kalde sin overordnede op og rapportere om det fjendtlige lys på himlen, så hamrer en hidsig granatregn ned over hans skyttehul. Minutter efter dør kanontordenen ud, og mørket genlyder tungt af brummende kampvogne. I lyset fra de kraftige projektører har tyskerne indledt en storstilet offensiv, der skal redde Det Tredje Rige. Over en 100 kilometer bred front sætter svært tysk panser sig i bevægelse. Bagved følger titusinder af infanterister. Offensiven er Hitlers sidste chance Det bakkede belgiske skovområde Ardennerne langs den tyske grænse er det sidste sted, de allierede venter en tysk offensiv. Området er derfor svagt forsva- Tyskernes slagplan Lynangreb skal ende krigen i vest tyske soldater skal kæmpe sig gennem Ardennerne og sikre kontrol over den vitale havn i Antwerpen. Aktionen vil indespærre fire allierede hære i Holland. Brussels 2 Meusefloden De tyske tropper skal trænge hurtigt frem og krydse Meuse. Nord for floden bliver terrænet fladere og mere fremkommeligt. 1 Antwerpen Havnebyen er en livsnerve for de allierede tropper og sikrer dem vitale forsyninger. Byen er derfor offensivens altafgørende mål. 4 St. Vith Byen i Ardennerne er et andet knudepunkt. Planen er, at byen skal være på tyske hænder på offensivens 2. dag, så tropperne kan fortsætte fremmarchen på større veje. Huy Liége Dwight D. Eisenhower er øverstbefalende for de allierede styrker i Europa. Den femstjernede general er uddannet på militærakademiet West Point og har et halvt år tidligere ledet invasionen af Normandiet. Nu styrer han slaget i Ardennerne fra sit hovedkvarter i Paris soldater 242 kampvogne 576 selvkørende kanoner topfoto Celles 3 Bastogne Ved byen mødes syv større veje. For tyskerne er det afgørende at erobre trafikknudepunktet hurtigt, så de kan fortsætte fremmarchen mod Meuse ad større veje. Frontlinjen Centrale veje 16 Historie

5 ret med alt for få soldater primært nye rekrutter netop ankommet fra USA og nedslidte og decimerede enheder. Netop derfor har Hitler valgt området som det perfekte sted at gennembryde de allierede forsvarslinjer. Sammen med sin generalstab har han udtænkt en dristig plan. Tre hærenheder skal indtage Antwerpen med dens vigtige forsyningshavn. Kan tyskerne erobre havnebyen, vil de forhindre forstærkninger i at nå kontinentet og, endnu vigtigere, indeslutte fire allierede armeer i det nordlige Belgien og Holland. I total diskretion har tyskerne formået at fragte kamptrænede soldater til fronten. Til at støtte dem har Hitler opmarcheret de sidste rester af velfungerende panserdivisoner samt tusindvis af kanoner. Overraskelsesmomentet er så vigtigt for tyskerne, at selv operationens kodenavn har været en vildledning til eventuelle allierede spioner. Wacht am Rhein vagt ved Rhinen skal narre de allierede til at tro, at Hitler forbereder et forsvar, ikke en Belgien Frankrig Luxemborg Gerd von Rundstedt Hitler giver von Rundstedt ansvaret for offensiven på trods af generalfeltmarskallens modvilje mod planen. Han finder den for ambitiøs og dumdristig og foreslår en mindre omfattende offensiv, som Hitler afviser soldater 500 kampvogne 1900 selvkørende kanoner Ardennerne scala/bpk Claus Lunau 6. SS-armé angriber på den nordligste front. Målet er at sikre Antwerpen. ullstein bild omfattende offensiv. For at udnytte overraskelsesmomentet skal de tyske tropper rykke hurtigt frem, så de allierede ikke når at mobilisere forstærkninger. På førstedagen skal de krydse det svært fremkommelige og sneklædte terræn i Ardennerne og sikre sig hurtig kontrol med centrale veje og broer. Et af de vigtigste knudepunkter er byen Bastogne, der skal erobres i løbet af et døgn for at sikre fremmarchen. Ifølge slagplanen har tropperne maksimalt fire dage til at krydse floden Meuse i nordvest; derfra flader terrænnet ud, og vejen mod Antwerpen er lettere tilgængelig. Svækket division forsvarer Bastogne Da helvede bryder løs den 16. december kl om morgenen, kommer angrebet som en total overraskelse for de allierede. Ikke mindst for soldaterne fra den 28. amerikanske infanteridivision, der er sendt til området for at komme til kræfter efter månedsvis af hårde kampe. Divisionens øverstbefalende, oberst Hurley Fuller, vågner brat til de hidsige brag fra tyske granater. Hans tropper i Clervaux kontrollerer flere veje til Bastogne, og straks efter offensivens begyndelse tikker en klokkeklar ordre ind fra Fullers øverstbefalende, Dwight D. Eisenhower: Stillingerne ved Clervaux skal holdes med alle midler. Tyskernes fremrykning går imidlertid så stærkt, at den første kampvogn ruller ind i Clervaux blot få timer senere. De ydre forsvarslinjer er blevet løbet over ende, og nu begynder tyskerne at rydde byen hus for hus. Granater i hundredvis lægger Clervaux i ruiner, og veteraner fra østfronten nedkæmper effektivt de amerikanske forsvarere. Da en tysk kampvogn sender granater mod det hotel, hvor Fuller har sin kommandopost, tager obersten flugten med sine officerer og snesevis af sårede soldater. Men for sent. I det øjeblik gruppen kravler ud af et vindue på husets bagside, hører de tramp og tyske råb inde fra huset. Fuller flygter ud af byen, mod vest tilbage mod allierede linjer, men obersten når ikke langt, før en tysk patrulje fanger ham. Alt er kaos i de første timer Som de tyske meteorologer har forudsagt, er vejret med Hitlers tropper. Et tykt skydække ligger over Ardennerne, så de allierede piloter ikke kan komme de trængte landtropper til undsætning. Og for tyskerne skrider alt frem efter planen de første timer. Efter erobringen af Clervaux kan soldaterne fortsætte deres march mod Bastogne. Ved Losheim nær den luxemburgske grænse marcherer tyskerne lige så effektivt frem som ved Clervaux. Det myldrer med tyskere, rapporterer en amerikansk patrulje, inden den tager flugten. Fra en nærliggende landsby sender den amerikanske garnision en sidste forskræmt radiobesked om fjendtlige kanoner, der åbner direkte ild 70 meter fra deres kommandopost. Angrebet dræber tre soldater, de resterende 87 overgiver sig. Overgivelsen er helt efter planen. Hitler og hans generaler kalkulerer med, at de allieredes nye rekrutter vil overgive sig eller flygte ved mødet med den overlegne fjende. Alligevel går fremrykningen hurtigt i stå. Efter det første chok har lagt sig, tager de undertallige amerikanere nemlig kampen op med dødsforagt langt de fleste steder. Ved Wahlhausen lidt øst for Clervaux anmoder en af Fullers delinger endda om artilleribeskydning af egne positioner i et desperat sidste forsøg på at Historie

6 2. verdenskrig 16. december-25. december Bitter modstand standser tyskerne Selv om Hitlers angreb kommer som en total overraskelse, yder de allierede styrker hård modstand. Samtidig har tyskerne undervurderet fjendens mobilitet. Alene i slagets første uge får general Eisenhower transporteret allierede soldater til Ardennerne. Den tyske offensiv går langsomt, men sikkert i stå. De snedækkede skove og amerikanske forsvarsstyrker sinker tyskernes fremrykning. BILLED BYLINE XXXXXX ullstein bild stoppe det tyske panser. Kun en enkelt amerikaner overlever bombardementet. Taktik fra østfronten vinder kampen Mens de tyske styrker længere mod nord kører fast i flaskehalse og bitter modstand, er tyskerne tættere på et gennembrud mod syd. Her trænger en kampgruppe fra 1. SS Panserdivision den 17. december dybt ind bag allierede linjer. Enheden er anført af den blot 29-årige obersturmbannführer Joachim Peiper, der fra østfronten er berygtet for udryddelsen af flere russiske landsbyer. Peipers uvane med at brænde russiske landsbyer ned til grunden har givet hans kampvognsgruppe tilnavnet blæselampe, og med sine 100 kampvogne buldrer Joachim Peiper frem gennem Ardennerne, hvor han får følgeskab af en gruppe af de gigantiske Tiger-kampvogne fra en anden panserenhed. En amerikansk spejder ser kampgruppen bevæge sig gennem Ardennerne og mærker jorden skælve under de tonstunge bæltekøretøjer. Med et hvidt lommetørklæde i hånden dirrigerer en tysker den største forbandede kampvogn, som amerikaneren nogensinde har set, fremad. Den brutale kongetiger er med sine næsten 70 tons den største kampvogn under 2. verdenskrig. Den har op til 18 cm tykke panserplader, og den præcise 88-mm kanon kan pulverisere en amerikansk Sherman-tank på 700 meters afstand. I direkte kamp er amerikanerne chanceløse, og store flokke af allierede kampvognsførere flygter blot ved synet af kongetigerne. De få, der kæmper, møder en grum skæbne. For at overraske tyskerne ligger de amerikanske kampvogne nemlig ofte på lur bag bakketoppe. Men tyskerne bruger en kampvognsstrategi udviklet på østfronten. I samme øjeblik de runder en bakketop, affyrer mandskabet lysgranater, der blænder fjendens førere og fremhæver kampvognene i silhuet. Amerikanerne når knap at registrere, hvad der sker, før granater fra de tyske kampvogne efterlader køretøjerne i et flammehav. Massakrer bliver hverdag Joachim Peipers mission er at rykke vestpå ind i de allieredes bagland, dels for at bane vejen for andre tyske enheder, dels for at sprede terror og rædsel og udløse et allieret kollaps. Den 17. december fører Peipers mænd en gruppe tilfangetagne amerikanere ud på en mark ved byen Malmédy og åbner ild. I den panik, der bryder ud, lykkes det nogle af krigsfangerne at flygte, men tilbage på den frostkolde mark 18 Historie

7 3 Eisenborn Tungt amerikansk artilleri standser al fremrykning i nord. Tropperne når aldrig i nærheden af Meuse. 4 Celles De forreste tyske enheder når til Celles blot 4 km fra Meuse. Men brændstofmangel og allierede modangreb stopper yderligere fremrykning. Belgien Frankrig Luxemborg Ardennerne 2 Bastogne Tyskerne kæmper hårdt for at erobre det vitale trafikknudepunkt og sætte fart i fremrykningen. Byen er omringet og isoleret, men de amerikanske soldater nægter at give op. 1 St. Vith I nogle af offensivens hårdeste kampe holder amerikanerne knudepunktet til 23. december. Dermed ødelægger de tyskernes drømme om en hurtig march mod Antwerpen. Specialstyrker spredte panik Under offensiven ledte oberstløjtnant Otto Skorzeny den tophemmelige tyske Operation Greif. Skorzenys kompagni af engelsktalende tyskere sneg sig ind bag fjendens linjer i stjålne jeeps og iklædt amerikanske uniformer. Gruppen lokkede flere gange allierede styrker i baghold og forsøgte samtidig at sikre broerne over Meuse-floden. Blandt de allierede løb rygterne om Skorzenys soldater som en steppebrand, og amerikanerne indledte straks en massiv jagt på de forklædte fjender. Militærpoliti oprettede checkpoints, hvor soldaterne blev udspurgt om ting, som kun indfødte amerikanere kunne svare på fx navnet på Mickey Mouses kæreste. Klapjagten førte til en række spøjse episoder. Fx blev general Omar Bradley anholdt, selv om han korrekt angav Springfield som hovedstaden i Illinois militærpolitiofficeren insisterede fejlagtigt på Chicago. scala/bpk Claus Lunau ligger 84 døde amerikanere. Også de allierede tyer til sporadiske likvideringer af fjender. På begge sider afhænger fangernes skæbne ofte af humøret hos soldaterne. Har de netop set deres egne kammerater blive slået ihjel, kan ophidselse føre til spontane hævnaktioner. Andre gange har tropperne ikke mulighed for at tage krigsfanger med og skyder dem i stedet. På trods af enkelte succeser er den allierede modstand så indædt, at tyskerne efter flere dages offensiv stadig kæmper om vigtige positioner, der ifølge slagplanen burde være indtaget i løbet af timer. Langs hele fronten sprænger allierede ingeniørtropper broer i luften, så de tyske enheder må køre omveje eller vente på, at ingeniørtropper får anlagt nye broer. En velanbragt ladning tnt kan gøre mere skade end hundrede rifler, hvad obersturmbannführer Joachim Peiper ved selvsyn konstaterer, da hans kampgruppe rykker videre gennem Ardennerne. De satans ingeniører, bander han, da hans panserenhed nær byen Stavelot bliver bremset af endnu en ødelagt bro over en flod. Sydpå kæmper resterne af Fullers regiment stadig for at forsinke tyskernes fremrykning mod Bastogne. Hans mænd bringer det ultimative offer og bytter deres egne liv med kostbar tid til de allierede tropper længere tilbage, så de kan forskanse sig og få forstærkninger. Af regimentets 5000 soldater klarer kun 532 mænd sig helskindet gennem tyskernes offensiv. Veteraner redder Bastogne I Nordøstfrankrig hviler den amerikanske 101. luftbårne division de såkaldte Screaming Eagles ved offensivens Skorzenys forklædte tyskere blev henrettet på stedet, hvis amerikanerne fik fingre i dem. Historie

8 2. verdenskrig 26. december-25. januar De allierede slår igen Modoffensiven tager fart, da vejret klarer op. Luftrummet sværmer med allierede fly, og fra syd iler general George Patton til hjælp med sin 3. panserarmé. Fra Holland angriber den engelske feltmarskal Bernard Montgomery sydover. Belgien Frankrig Luxemborg Ardennerne 2 Celles Tyskerne er under tilbagetrækningen nødt til at efterlade hundredvis af kampvogne og kanoner, ikke mindst på grund af brændstofmangel. Alene omkring Celles mister tyskerne 82 kampvogne og 83 kanoner. 1 Dårligt vejr har holdt allierede fly på jorden, men 23. december klarer det op, så de allierede kan udnytte deres luftherredømme. Jager- og bombefly angriber tyske tropper på vejene. 3 Bastogne De hårdt prøvede styrker i Bastogne bliver reddet 27. december, da general George Pattons styrker når byen og bryder indeslutningen. I løbet af en måned fik de allierede fragtet næsten tropper til Belgien og knækket tyskerne endegyldigt. 4 Houffalize Montgomery fra nord og Patton fra syd når hinanden den 16. januar, og frontlinjen ligger nu stort set samme sted som inden angrebet. Claus Lunau topfoto begyndelse ud efter intense kampe i Holland. Tyskernes offensiv i Ardennerne tvinger dem tilbage til slagmarken. Den 18. december bliver enheden i hast hentet i lastvogne og kørt til Bastogne for at styrke forsvaret af det vitale knudepunkt. Da soldater fra divisionen marcherer det sidste stykke frem mod byen, strømmer skrækslagne amerikanske soldater den modsatte vej. Løb! Flygt! De slagter jer! De har alt! Kampvogne, maskingeværer, jagerfly, råber de i panik. De nytilkomne Screaming Eagles er, som tyskerne, kamphærdede soldater og etablerer hurtigt en forsvarsring af skyttehuller om Bastogne. Hele byen bliver befæstet af veteranerne, der i hastværket er ankommet uden mad og vinteruniformer. Kulden er intens, og sneen daler uafbrudt ned over Bastogne. Om natten sover mændene tæt sammen i de små skyttehuller for at holde varmen. Om dagen forstærker de deres stillinger med træstammer for at beskytte sig mod granatstykker og træsplinter, men uden økser er arbejdet en større operation. Enkelte steder vælger forsvarerne i stedet at lægge ligene af stivfrosne, tyske soldater hen over hullerne. Den 21. december fire dage efter planen omringer tyskerne omsider Bastogne. De omkring amerikanske soldater er nu spærret inde bag tyskernes linjer. Kun et magasin pr. mand Dagen efter nærmer fire tyske soldater sig med et stort hvidt flag. De overbringer et krav om, at de allierede i Bastogne skal overgive sig, ellers vil det få frygtelige konsekvenser for dem. Brigadegeneral Anthony McAuliffe fra den 101. luftbårne division afviser blankt kravet og skriver blot et enkelt ord til svar til de tyske ledende officerer: Nuts I må være skøre. Efterhånden som kampene tager til og belejringen af Bastogne fortsætter, truer både mad og ammunition med at slippe op. Nord for byen råder kanonstillingen, der dækker vejen mellem Bastogne og Foy, kun over tre granater. Og soldaterne må se ned på deres resterende ammunition med frygt. kun ét patronmagasin pr. mand og én kasse patroner pr. maskingevær. Situationen er livstruende, da hjælpen omsider kommer fra oven. Den 23.

9 december klarer vejret så meget op, at C-47- fragtfly kan trodse det heftige tyske antiluftskyts og komme Bastognes indespærrede til undsætning. Piloterne kaster mad og ammunition ned fra himlen, og et hold frivillige kirurger lander i en vovemodig manøvre med svævefly midt i Bastognes gader. Straks begynder de at operere sårede i et nærliggende værksted. Undsætningen besegler offensivens skæbne. Bastogne kan ikke erobres, og mod nord er fremrykningen gået fuldstændigt i stå. Kun den fremskudte Joachim Peipers gruppe opererer bag frontlinjen, men samme dag som Bastogne bliver undsat, afskæres Peiper fra tyskernes hovedstyrke og dermed også fra forsyninger og brændstof. Kampgruppen graver sig ned for at afvente forstærkninger, der aldrig kommer, og da Peiper og hans mænd samme dag gennemfører et angreb tilbage mod tyske linjer, må de efterlade de fleste af deres tunge køretøjer. Angrebet lykkes, og tropperne når i sikkerhed, men materiellet, de efterlader, vil blive savnet resten af krigen. SS slagtede amerikanske krigsfanger Under Ardenneroffensiven beordrede Hitler sine tropper til at kæmpe lige så brutalt som på østfronten for at skræmme de allierede soldater. Kampene i vest havde hidtil været forholdsvis noble, men den 17. december transporterede SS-soldater under ledelse af oberst Joachim Peiper 120 amerikanske soldater ud på en mark nær landsbyen Malmedy. Hovedparten blev likvideret på stedet, og de sårede efterfølgende henrettet med nakkeskud. En lille flok formåede at flygte ind i en nærliggende café, der blev barrikaderet og stukket i brand af tyskerne. I alt mistede 84 amerikanere livet i Malmedy-massakren, der var den første af sin slags på vestfronten. scala/bpk George Patton bryder belejringen Tre dage senere bliver belejringen af Bastogne endegyldigt brudt, da kampvogne fra general George Pattons 3. amerikanske armé skyder sig op sydfra, via landsbyen Assenois, hvor den 19-årige rekrut James Hendrix udødeliggør sig selv. Ene mand bevæbnet med blot en riffel stormer han frem mod en skyttegravsstilling med to tyske 88-mm antikampvogns-kanoner. Da en tysk soldat kigger op fra et nærliggende skyttehul, skyder Hendrix ham og løber videre til et andet skyttehul, hvor han slår en tysker ud med sin riffelkolbe. Derefter fortsætter han videre til de to anti-kampvognskanoner, hvor mandskabet uden kamp overgiver sig til den unge soldat. James Hendrix får siden den fornemme Medal of Honor for sit dristige angreb. Da tropperne fra Pattons 3. armé hæver belejringen af Bastogne, er tyskernes højt anlagte offensiv for længst smuldret. Over hele fronten er den mere eller mindre gået i stå, og de allierede har overtaget initiativet. De tyske generaler ved nu, at de ikke kan krydse Meuse-floden og nå frem til Antwerpen. Det forventede, brede gennembrud i Ardennerne er udeblevet. Den tyske generalfeltmarskal Gerd von Rundstedt påtager sig den tunge lod at overbringe den nedslående nyhed til Hitler, der som sædvanlig ikke er modtagelig for dårligt nyt. Hitler føler sig overbevist om, at hans hær står på tærsklen til det store gennembrud. Alt har ændret sig i vest. Komplet succes er nu inden for vores rækkevidde, udbryder Føreren begejstret. Krigen er endegyldigt tabt Omkring nytår går situationens alvor op for Hitler, der iværksætter endnu en offensiv i Alsace længere mod syd. Målet er at tvinge de allierede til at flytte tropper væk fra Ardennerne, så offensiven kan få ny luft. Samtidig indleder Luftwaffe en sidste gigantisk offensiv, hvor de med stor succes bombarderer allierede lufthavne i Belgien og Holland. Næsten 500 allierede fly bliver ødelagt, men prisen er for høj. Luftwaffe mister 280 fly og rejser sig aldrig igen. De allierede tab bliver erstattet i løbet af få uger. Ikke før tyskerne er på flugt på alle fronter, den 7. januar 1945, giver Hitler grønt lys for tysk tilbagetrækning. De følgende uger bevæger de tyske divisioner sig under heftige kampe tilbage gennem Ardennerne mod tysk territorium. Hovedparten indtager stillinger i den såkaldte Siegfriedlinje det langstrakte fæstningsværk langs vestgrænsen, der skal beskytte fædrelandet mod de allierede. Her giver de sig til at vente på den nu uundgåelige fjendtlige invasion. Regningen for offensiven viser sig uhyrlig. Omkring amerikanske soldater mister livet, og atter tusinder er ukampdygtige eller endt i tysk fangenskab. Hverken før eller siden under 2. verdenskrig mister amerikanerne så mange soldater i ét slag. For tyskerne er tabene tilsvarende høje, og offensiven har endegyldigt suget de sidste effektive kræfter og materiel ud af værnemagtens hær krigen er endegyldigt tabt for tyskerne. Læs mere James Arnold: The Battle of the Bulge, Osprey Publishing, 2004 John Toland: Battle The Story of the Bulge, Bison Books, 1999 Stephen E. Ambrose: Band of Brothers, Pocket Books, 2001 Se den autentiske tyske ugerevy, der fortæller om Ardenneroffensivens indledning, på: Historie